Bacheloruddannelse. Jordbrug, fødevarer

Transkript

1 Bacheloruddannelse i Jordbrug, fødevarer og miljø

2 uddannelse bachelor Bacheloruddannelse i Jordbrug, fødevarer og miljø Vi bliver flere og flere på kloden. Derfor skal vi øge produktionen af fødevarer. Vi skal samtidig reducere belastningen af miljøet og anvende vedvarende bioenergi. Det stiller store udfordringer til fremtiden! Er jordbruget fremtidens leverandør af vedvarende energi, og hvordan sikrer vi fødevareforsyningen i både i- og ulande? Hvilken kvalitet skal fremtidens fødevarer have, og hvilke teknologier skal anvendes for at producere dem? Hvordan får vi en fødevareproduktion, som er bæredygtig i forhold til økonomi, miljø, klima og dyrevelfærd? Er du interesseret i disse spørgsmål, og vil du være med til at præge fremtiden, så er en uddannelse inden for jordbrug, fødevarer og miljø noget for dig. På uddannelsen arbejder du med det, vi lever af - fødevarer, naturen, nye teknologier, dyr og mennesker. Du kommer til at arbejde både praktisk og teoretisk, i Danmark og hvis du har lyst - i internationale sammenhænge. Som studerende på Jordbrug, fødevarer og miljø får du redskaberne til at se sammenhængen mellem produktionen af fødevarer baseret på husdyr og planter, fødevarernes kvalitet og produktionens samspil med natur og miljø. Du opnår kompetencer til at løfte de udfordringer, fremtiden byder på, når vi skal sikre fødevarer til verdens befolkning. Fleksibel bacheloruddannelse Der er tale om en fleksibel bacheloruddannelse, hvor du skaber din egen profil igennem linje- og valgfag. Du skal specialisere dig inden for en af fire nedenstående linjer et valg, som kan være første skridt frem mod en af de fire kandidatuddannelser, som udbydes ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Samtidig kan du kombinere med valgfag, som giver dig kompetencer og indsigt i områder, som matcher dine unikke karriereønsker. Fødevarekvalitet På fødevarelinjen stifter du bekendtskab med fødevareproduktion. Du skal bl.a. arbejde med begrebet fødevarekvalitet og hvilke teknologier man kan anvende for at højne kvaliteten og effektiviteten i fødevareproduktionen. Planteproduktion På denne linje skal du arbejde med samspillet mellem afgrødeproduktion, kvalitet og miljø. Eksempelvis skal du forholde dig til, hvordan udnyttelsen af naturressourcerne effektiviseres samtidig med, at der tages hensyn til påvirkningen af miljøet og kvaliteten af afgrøden. Husdyrbiologi og produktion Hvis du vælger denne linje, skal du beskæftige dig med samspillet mellem husdyrproduktion, kvalitet, sundhed og dyrevelfærd, herunder bl.a. hvordan man sikrer en konkurrencedygtig fødevareproduktion samtidig med, at der tages hensyn til dyrenes velfærd. Jordbrug og miljø På denne linje arbejder du med problemstillinger som f.eks., hvordan man forener forventningerne til jordbruget om øget produktion af vedvarende bioenergi med kravet om en stadig voksende fødevareproduktion, eller hvorledes man balancerer behovet for effektivisering og øget produktion i jordbruget med indsatsen for at reducere den jordbrugsrelaterede miljøbelastning. En studerende fortæller Sidsel Lotz Jespersen er studerende på bacheloruddannelsens første årgang. Hun kommer fra en aktiv møllerfamilie på Bornholm. Ambitionen er at føre den stolte, hollandske mølle videre, men i første omgang vil hun gennemføre en bacheloruddannelse. Hun er glad for sit studievalg. - Især faget om jordbrugs- og fødevareproduktion er rigtig godt. Underviserne er meget engagerede. Også studiemiljøet får positive ord med på vejen. Sidsel Lotz Jespersen syntes, at rusugen med sejlads på Århus-bugten, faglige indlæg, rundvisning på forskningscentret i Foulum og rusfesten var en stor succes. Især fremhæver hun besøget på forskningscentret. Når man vælger en uddannelse, kan man godt have svært ved at se for sig, hvilke jobs ens uddannelse kan føre til. Men den dag i Foulum gav en forsmag på de mange muligheder, vi reelt har (læs hele interviewet på

3 Der er brug for dig! Du får et spændende job, hvis du tager en uddannelse fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Der er lav ledighed inden for vores område, og med en bachelor i Jordbrug, fødevarer og miljø står du godt rustet til at vælge mellem en bred vifte af stillinger i virksomheder og organisationer med tilknytning til fødevareproduktion og jordbrug, f. eks. inden for rådgivning eller undervisning. Du kan også vælge at læse videre på en kandidatuddannelse såsom Agrobiologi, Agro-Environmental Management, Biosystemteknologi eller Molekylær ernæring og fødevare-teknologi. Studiemiljø Uddannelse handler ikke kun om at være til forelæsning. Som studerende på Jordbrug, fødevarer og miljø har du adgang til moderne og fleksible laboratorier og forskningsfaciliteter. Du får hands-on læring kombineret med forelæsninger og problem- og projektorienteret undervisning, hvor underviserne lægger vægt på koblingen mellem teori og praksis. Du får fast tilholdssted i et hyggeligt studiemiljø i Århus. Undervisningen indeholder også projektarbejde på de forskellige forskningscentre i Jylland, på Fyn og Sjælland samt ekskursioner til virksomheder, fødevaremyndigheder og organisationer i regionen. Som studerende på en ung uddannelse kan du i høj grad være med til at præge din uddannelse og studiemiljøet. Du vil samtidig møde en stab af entusiastiske undervisere, der er førende inden for deres forskningsfelter.

4 Studieplan for bachelor i Jordbrug, fødevarer og miljø 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Agro-zoologi Jordbrugs- og fødevareproduktion Agro-botanik Basal Agromikrobiologi 5 ECTS Agro-økologi Biostatistik Genetik og evolutionslære Jordbrugets videnskabsteori 5 ECTS Valgfag 15 ECTS Valgfag 15 ECTS Calculus 1 & 2 10 ECT Almen kemi 5 ECTS Almen Molekylærbiologi 5 ECTS Linjefag 15 ECTS Linjefag 15 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS Organisk kemi Almen Biokemi 5 ECTS Læs mere om de enkelte kurser på uddannelsens hjemmeside

5 Optagelseskrav Optagelse på bacheloruddannelsen i Jordbrug, fødevarer og miljø forudsætter en gymnasial adgangsgivende eksamen med disse fag på følgende niveau: Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B Kemi B Hvis du ikke har niveauet i et eller flere af fagene, men er indstillet på at supplere din adgangsgivende eksamen inden studiestart, kan du godt søge om optagelse. Supplering sker via GS Gymnasial Supplering. Se udbud af fag på eller kontakt et af de syv regionale studievalg-centre Hvis du ikke har bestået din supplering inden den ordinære ansøgningsfrist den 5. juli i optagelsesåret, kan du søge om betinget optag læs mere på Uddannelsens opbygning og indhold I de første to år rummer uddannelsen en række obligatoriske fag, som giver dig den nødvendige naturvidenskabelige grundviden inden for især biologi. I forlængelse heraf specialiserer du dig gennem et af de fire linjefag i fødevarekvalitet, jordbrug og miljø, planteproduktion eller husdyrbiologi og produktion. I løbet af den sidste halvdel af uddannelsen har du mulighed for at skabe din egen unikke profil på din uddannelse gennem sammensætningen af valgfag og valg af emne for det afsluttende bachelorprojekt. Uddannelsen indeholder tilbud om en bred vifte af valgfag, men du kan også vælge fag fra andre uddannelser på Aarhus Universitet eller på andre universiteter i ind- og udland. Valgfagene kan for eksempel give dig indsigt i produktion af bioenergi, forbedring af husdyrenes velfærd, robotteknologi, bioteknologi eller økologisk produktion. Eksempler på kurser fra andre uddannelser kan være inden for virksomhedsøkonomi og management, offentlig forvaltning eller kommunikation og formidling. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. Ansøgning Der er ansøgningsfrist for kvote 2 den 15. marts og for kvote 1 den 5. juli. Optagelse sker via den Koordinerede Tilmelding (KOT). Studiested Undervisningen foregår på universitetet i Århus. Herudover er der mulighed for projektarbejde m.m. på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets forskningscentre i Jylland, på Fyn og Sjælland. Studietid Studiet forløber over tre år. Studiet er normeret til 180 ECTS. Studiestart Der er introduktionsforløb i uge 34 og studiestart i uge 35.

6 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har tre forskningscentre. På Forskningscenter Foulum varetages en stor del af forskningen inden for husdyrbrug og planter, f.eks. arbejdes der på forskningsprojekter om hestes sociale egenskaber, stress hos dyr og afgrøder til biogas. Endvidere udfører Foulum en hel del tværgående forskning i for eksempel økologi, husdyrproduktion og velfærd. På Forskningscenter Årslev forskes hovedsagligt i vegetabilske fødevarer, f.eks. frugt og grønsager samt prydplanter, f.eks. potteplanter, snitblomster samt planteskole- og landskabs-planter. Instituttet gennemfører et stort antal forsknings- og udviklingsprojekter sammen med dele af gartneribranchen. Forskningscenter Flakkebjerg er det nyeste af fakultetets tre centre. Forskningen fokuserer på plantebeskyttelse, bestøvning og bisygdomme samt plantebiologisk forskning med særligt sigte på korn-, frø- og industriafgrøder.

7 fødevareprod J ordbr u gs - u og ktion Obligatoriske fag I de første to studieår er der en række obligatoriske fag, som vil give dig den nødvendige grundviden om naturvidenskab og jordbrug. Jordbrugs- og fødevareproduktion Hvorfor stiger priserne på rugbrød, hvorfor bliver smørret mere blødt om sommeren, og hvorfor skal markerne være grønne om vinteren? Det er nogle af de spørgsmål, du vil få svaret på i dette kursus. Vi lægger vægt på, at du får en god forståelse for kædebetragtninger i jordbrugs- og fødevareproduktion og de biologiske forhold, der er afgørende for produktionen og fødevarekvaliteten. Du bliver kastet lige ud i produktionen ved ekskursioner til landbrug, mejerier, slagterier og forskningsinstitutioner, som danner baggrund for problemorienteret undervisning. Agro-zoologi Agro-zoologi giver dig kendskab til dyrenes struktur og funktion med hovedvægten på dyr i agro-økosystemet. Kurset lærer dig at identificere forskellen på dyregrupper i den zoologiske systematik med fokus på parasitter, skadedyr og produktionsdyr. Kurset giver dig også en grundlæggende forståelse af, hvorledes dyr fungerer i deres miljø. Basal agro-mikrobiologi Gør produktionen af drivhusgasser koen til samfundets fjende? Hvordan kan bakterier hjælpe med at mindske udledningen af kvælstof til miljøet? Dette er nogle af de spørgsmål, som du beskæftiger dig med på kurset i agro-mikrobiologi. Du gennemgår eksempler på nyttige og sygdomsfremkaldende mikroorganismer hos dyr og planter. Du lærer om forskellige mikroorganismers anvendelse i landbrug og fødevareindustri. Du arbejder praktisk med metoder til isolering, kultivering og identificering af mikroorganismer. Agro-botanik På kurset får du et overordnet kendskab til planternes taksonomi, systematik, anatomi, morfologi, forplantning, vækst og ernæring. Du bliver også introduceret til plantebestemmelse vha. relevante flora. Planternes udnyttelse af ressourcer under forskellige produktions- og miljøbetingelser vil blive diskuteret. Kurset vil omhandle både kultur- og ukrudtsplanter fra jordbruget. Agro-økologi Hvordan er agro-økosystemet opbygget? Hvordan påvirkes jordbrugsproduktion og miljø af klima og jord? Hvilken betydning har husdyrene for næringstofstrømmene i agro-økosystemet? Det er nogle af de spørgsmål, som du vil få besvaret på kurset i Agro-økologi. Du får en forståelse af agro-økosystemets struktur og dynamik, herunder de naturgivne rammer, energistrømmene, næringsstofkredsløbene og biodiversiteten. Biostatistik På dette kursus arbejder du med grundlæggende biostatistik og basal sandsynlighedsteori. Du bliver i stand til at udføre en simpel statistisk analyse af eksperimentelle undersøgelser med målinger, der er behæftet med tilfældig variation. Desuden introduceres du til eksempler på mere komplicerede forsøgsdesign. Genetik og evolutionslære I genetik og evolutionslære ser vi på nedarvningen af kromosomer og gener og undersøger, hvorfor nogle individer er genetisk disponeret for en høj produktion, en bestemt adfærd eller resistens over for sygdom. Vi ser, hvordan denne viden kan anvendes til genetisk forbedring af egenskaber af betydning for en bæredygtig husdyr- og planteproduktion. Vi vil relatere genetiske mekanismer til dyre- og plantefysiologi, adfærd og sygdomsresistens. Jordbrugets videnskabsteori Kurset i videnskabsteori skal ruste dig til et stadigt mere krævende arbejdsmarked, hvor både forskning, udvikling og forvaltning kræver tværfaglige kompetencer og evner til refleksion og teoretisk analyse. På kurset skal du reflektere over, hvad videnskab er og anskue jordbrugsvidenskab i en større sammenhæng fra forskellige synsvinkler. Du vil få redskaber og begreber til at diskutere centrale filosofiske og etiske spørgsmål inden for fagområdet jordbrug, fødevarer og miljø, og vi undersøger forskellige videnskabelige tilgange, så du kan vurdere og anvende videnskabelige resultater ud fra deres kontekst. Andre fag Undervisningen i matematik (calculus), almen og organisk kemi samt almen biokemi og molekylærbiologi gennemføres i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet. En beskrivelse af disse fag kan findes via websiden

8 Fødevarekvalitet Fødevarekvalitet Både fra forbrugerne og fra producenternes side er der voksende interesse for fødevarekvalitet. Men hvad er fødevarekvalitet, og hvordan defineres og bestemmes fødevarekvalitet? På kurset arbejder du med kvalitetsbegreber og indsigt i, hvad man forstår ved fødevarers sensoriske og ernæringsmæssige kvalitet samt hvilke komponenter i fødevaren, som har betydning for kvaliteten. Du vil også opnå en indsigt i de ændringer i kvaliteten, som forekommer under forarbejdning af fødevarer. Fødevarekvalitet og -teknologi Formålet med kurset er, at du kan beskrive principperne for udvalgte forarbejdningsteknologier, som anvendes i fødevareindustrien. Endvidere opnår du indsigt i, hvilke kvalitetsmæssige ændringer, der forekommer i forskellige fødevarer afhængigt af den anvendte forarbejdningsteknologi, og hvordan disse ændringer er relateret til råvaren. Fødevarekemi Kurset giver en grundlæggende viden om komponenter i fødevarer og de kemiske og fysisk-kemiske forudsætninger for at forstå fødevarers egenskaber og kvalitet samt kemiske ændringer under forarbejdning og opbevaring/lagring. Husdyrbiologi og produktion Komparativ anatomi og fysiologi På kurset i Komparativ anatomi og fysiologi skal du kigge indenfor i de husdyr, der i Danmark bliver brugt til produktion af mælk, kød, æg og skind. Du får bl.a. viden om, hvordan foderet optages, omsættes og udnyttes til de forskellige livsytringer, som f.eks. vækst, reproduktion og mælkeydelse. Ud over at sammenligne de anatomiske og fysiologiske forhold mellem de forskellige husdyrarter sammenligner vi også med menneskets fysiologi. Husdyrproduktion, råvare-kvalitet og miljø Husdyrene er grundlaget for produktionen af dagligvarer som mælk, kød og æg samt pels. På kurset vil du opnå detaljeret indsigt i disse produktioner. Du vil lære, at foder og næringsstoffer ikke blot bestemmer produktionens størrelse, men også påvirker produkternes sammensætning og kvalitet. Du vil desuden arbejde med husdyrenes bidrag til miljøbelastningen, og hvordan det kan minimeres. Ernæringsfysiologi Kurset giver redskaber til at beskrive de ernæringsfysiologiske principper med henblik på fødens næringsstoffer, de basale fysiologiske processer i forbindelse med fordøjelse, absorption, omsætning, regulering og betydning for reproduktion, vækst, laktation og sundhed.

9 Linjefag I fjerde semester (andet studieår) skal du vælge ét af de fire linjefag, som udbydes på uddannelsen: Fødevarekvalitet Husdyrbiologi og -produktion Jordbrug og miljø Planteproduktion Linjefaget giver kompetence inden for et defineret område og er målrettet en eller flere af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets kandidatuddannelser. Hvert linjefag omfatter 30 ECTS fordelt på flere kurser og gennemføres i løbet af 4. og 5. semester. Jordbrug og Miljø Planteproduktion Jordbundsressourcen, stoftransporten og emissionen i jordbrugsproduktionen Kurset giver dig en basal forståelse af jorden som ressource samt jordbrugets betydning for miljøtilstanden i de ferske vande og udledningen af drivhusgasser. Du vil også få en forståelse af, hvordan forskellige typer jordbrugsproduktion kan reducere de miljømæssige påvirkninger. Miljøvurdering og økotoksikologi Vi kan ikke producere fødevarer uden jordbrug, og jordbrug påvirker miljøet. Men hvordan, hvor meget og med hvilke kemiske stoffer? Hvordan sætter vi rammer for jordbrugets påvirkning af det omgivende miljø? Og hvordan kontrollerer vi, om reglerne er overholdt? Svarene får du på dette kursus. Plantefysiologi og -vækstfaktorer Hvordan reagerer planter på klimaet og dyrkningsforholdene i jordbruget, og hvordan kan man styre planterne mod et ønsket mål? En forståelse af den fysiologiske baggrund fotosyntesen, vand, jordbund og næring bruges til at forklare, hvordan planter tilpasser sig forskellige dyrkningsforhold, inklusive de globale klimaændringer. Kurset tager fat i de grundlæggende elementer og hjælper dig med at forstå, hvordan planter reagerer og til en vis grad - kan styres mod et bestemt mål i jordbruget. Plantedyrkning Mere end halvdelen af Danmarks areal bliver dyrket med planter til foder eller fødevarer vha. konventionelle eller økologiske dyrkningsmetoder. Dyrkningsmetoderne påvirker ikke blot den dyrkede jord, men også det omgivende miljø. På kurset får du viden om dyrkning af de mest almindelige landbrugsplanter, og hvordan dyrkningen af disse påvirker miljøet. Denne viden har du brug for, hvis du ønsker beskæftigelse inden for rådgivning eller forvaltning i forbindelse med landbrug eller miljø.

10 Valgfag I det tredje studieår skal du videreføre linjefag og selv sammensætte valgfag svarende til 30 ECTS. Valgfagene giver dig mulighed for at sammensætte netop den faglige profil, som du ønsker. Det kan for eksempel være en profil, der peger imod en karriere som miljøsagsbehandler i en kommune eller som rådgiver i fødevaresektoren. I det følgende beskrives de valgfag, som udbydes af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, men du har også mulighed for at tage fag ved andre fakulteter. Bachelorprojekt Afslutningsvis skal du udarbejde et bachelorprojekt. Formålet er at give dig mulighed for at arbejde dybere med en faglig problemstilling inden for et eller flere af de centrale fag i uddannelsen. Læs mere om de enkelte kurser på uddannelsens hjemmeside Der er andet i livet end studier Et studium fylder meget af ens dagligdag. Men der skal også være plads og tid til andet end forelæsninger og lange aftener ved skrivebordet. Ved Aarhus Universitet er der en lang række tilbud, som du som studerende kan benytte dig af for at koble af fra studierne. Først og fremmest er der studenterforeningen ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, som arrangerer sociale og faglige arrangementer. Derudover er der selvfølgelig en lang række fredagsbarer på Aarhus Universitet, Århus Studenternes Filmklub, universitetets kor, Aarhus Universitets-Sport, Studenterrådet osv. Du kan læse mere om de forskellige studenterorganisationer på Du kan selvfølgelig også gå på opdagelse på cafeerne og barerne i Århus. Du kan bl.a. opleve gode koncerter eller bare en enkelt øl på Pakhuset, som er Studenterhuset Århus café, bar og koncertsted. Der er også rig mulighed for at involvere sig i klubber, foreninger og andre sammenslutninger i Århus. Du kan finde information og relevante links på Bolig i Århus Der er rigtig mange studerende i Århus og derfor også rift om de billige kollegieværelser. Men der er god mulighed for at få et kollegieværelse, hvis du i god tid lader dig skrive op til et værelse via Kollegie8000.dk. Du kan skrive dig op 6 måneder før studiestart. Fordelene ved et kollegieværelse er, at du ikke har mange skridt til dine naboer, hvilket kan være meget værdifuldt både fagligt og socialt.

11 Anvendt agro-mikrobiologi Mikroorganismer har stor betydning for jordbrugsproduktion, hvilket dette kursus forsøger at synliggøre med fokus på mikroorganismers levevis og funktioner i forhold til planter og husdyrs ernæring og sundhed, samt produktion af bioenergi. Kurset giver dig også praktisk laboratorieerfaring omfattende forskellige metoder til monitering og identifikation af mikroorganismer. Basal etologi Basal adfærdsbiologi (etologi) henvender sig til studerende, som ønsker indsigt i de mekanismer, der styrer og kontrollerer individets adfærd, samt kendskab til forskellige metoder til registrering og kvantificering af adfærden. Vi vil herudover arbejde med, hvordan adfærd udvikles gennem modning, prægning og indlæring, og hvordan dyrene lever med hinanden i sociale sammenhænge. Bioprocesteknologi Bioprocesteknologi omhandler biologiske processer til fremstilling af eksempelvis øl, gær, alkohol og andre gæringsprodukter. Også til fremstilling af biobrændstoffer anvendes bioprocesser, for eksempel bioalkohol. Men bioprocesser indgår også i behandling af affaldsprodukter som spildevand og luft. Kurset giver et indblik i en fascinerende verden af teknikker, der i høj grad påvirker vores dagligdag. Biostatistik generaliserede lineære modeller I mange jordbrugsvidenskabelige og biologiske eksperimenter måler man for eksempel hyppighed eller varighed af interessante hændelser. Sådanne data følger langt fra en symmetrisk fordeling, så de normale lineære regressionsanalyser, du stiftede bekendtskab med i det obligatoriske biostatistikkursus, er ikke gode til at beskrive den slags data. I kurset lærer du at bruge mere passende regressionsmetoder som logistisk eller Poisson regression samt hvilke metoder der er til at udvælge dine statistiske modeller og til kritisk at evaluere dem. Højværdiafgrøder Kurset gennemgår produktionen af højværdiafgrøder som grønsager, kartofler, frugt og bær samt prydplanter i væksthus og på friland. Problemstillinger på bedriftsniveau, som indpasning af produktion i anden planteproduktion, sædskifter, dyrkningens indflydelse på salgskvalitet og økonomisk udbytte, inddrages. Højværdiafgrødernes ressourceforbrug, teknologiske stade og muligheder for mere bæredygtig eller økologisk produktion beskrives. Jordbrug i et globalt perspektiv På dette kursus vil du få et indblik i de forhold, som påvirker og styrer det globale behov for og produktion af fødevarer, samt den globale samhandel med jordbrugsprodukter. Herefter vil vi se på, hvorledes forskellige klimatiske og jordbundsmæssige forhold påvirker gennemførelsen af plante- og husdyrproduktionen i udvalgte regioner. Kvantitativ genetik Inden for dette fag vil du bl.a. arbejde med variationen i de genetiske egenskaber hos dyr og planter. I jordbruget har disse egenskaber bl.a. betydning for sundhed og produktionsevne og dermed om et individ udtages til avl. Molekylærgenetik og bioteknologi Molekylærgenetisk og bioteknologisk forskning har identificeret arveanlæg, som er bestemmende for planters og husdyrs sundheds- og produktionsegenskaber og arvelige sygdomme. Den nye viden bruges i stigende omfang i det praktiske avlsarbejde. Genteknologi og dyrekloningsteknikker har gjort det muligt at frembringe transgene organismer med anvendelsespotentiale inden for både jordbrug og biomedicin. Staldindretning, mekanisering, klima og miljø Har du ønske om grundlæggende kundskab om staldindretning, dimensionering, foder- og gødningshåndtering, indendørs mekanisering og/eller klima- og miljøstyring i forbindelse med husdyrproduktion, så er dette valgfag relevant. Desuden får du viden om klimastyring og luftkvalitet i stalde, gældende miljølovgivning/regulering og dyrevelfærd. Vand og jord Jordens egenskaber er altafgørende i forbindelse med jordbrugsproduktion og de dertil hørende miljømæssige konsekvenser. På kurset vil du få kendskab til jordens fysiske, kemiske og biologiske egenskaber og dermed opnå en forståelse af de essentielle jordprocesser, der styrer planteproduktion og miljøpåvirkning. Kvantitativ genetik og avlsplanlægning Kurset tager udgangspunkt i reelle problemstillinger fra moderne husdyravl. Gennem kursusforløbet erhverver du dig erfaring med metoder til avlsværdivurdering og avlsplanlægning. Du opnår også erfaring i at analysere og løse enkle men realistiske problemstillinger inden for nedarvning af kvantitative egenskaber og konsekvenserne af selektion på kvantitative egenskaber ved hjælp af værktøjer fra kvantitativ genetik. Du bliver i stand til at foretage avlsværdivurdering og til at opstille avlsplaner i enkle situationer. De nyeste, aktuelle metoder inddrages i løsningen af problemstillingerne, herunder anvendelsen af molekylære data. Økologisk jordbrug Formålet med kurset i økologisk jordbrug er, at du kan beskrive principper og regler for økologisk dyrkning, forskelle mellem økologisk og konventionel dyrkning, forskellige økologiske retninger og deres historie, produktionen og dertil hørende problemstillinger på økologiske bedrifter. Det, du lærer på kurset, vil gøre dig i stand til at diskutere, hvad der adskiller økologisk fra konventionel praksis, hvilke fordele eller ulemper økologien giver for miljø, dyrevelfærd, sundhed, etc., og hvilke problemer det økologiske jordbrug står overfor i dag.

12 infor- yderligermationer Yderligere informationer om uddannelsen Ønsker du yderligere information om vores uddannelser, er du velkommen til at besøge vores hjemmeside på eller Aarhus Universitets hjemmeside på Du er også velkommen til at kontakte studievejledningen på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet direkte via mail eller pr. telefon eller Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Willemoesgade 15, bygning Århus N Tlf.: studievejleder@agrsci.au.dk