Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring?
|
|
|
- Rebecca Mølgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teamsamarbejde hvordan samarbejder teamet om elevernes læring? Lise Tingleff Nielsen, Ph.d., Forskningschef ved Professionshøjskolen UCC 2014
2 IDEALET
3 Erfaringer med team Teammøder kan godt være ret benløse. Vi taler fx om: Hvordan oplever du eleven i skolen og i fritiden? Og så siger vi bare: Fint, men jeg ser noget andet. Og så kommer vi ikke rigtig videre. Jeg har aldrig været med til at diskutere: Hvordan kan det være, at du ser det på den måde? Selvfølgelig er det lidt karikeret men alligevel... pædagog
4 Men vi diskuterer ikke pædagogik i teamet. Vi gør det jo ikke, når vi sidder derovre. Så er det noget med; hvem rydder op i klyngen og hvem gør hvad og sådan noget. Jeg tror, at det er overlevelse lærer Emnenavn 20. marts 2014
5 Elevernes LÆRING UNDERVISNINGEN s funktionalitet
6 Emnenavn 20. marts 2014
7 Funktionalitetslogik Hvad god undervisning er? Tja. Jeg gør det, der virker lærer
8 Funktionalitetslogik Vores hverdag drukner i praksis - er du sindssyg! Jeg begynder allerede søndag eftermiddag at tænke; når nu jeg skal ned i syvende så skal jeg huske, jeg skal være vikar, jeg skal også lige på nettet og have skrevet til forældrene, og der er den seddel, der skal lægges ud om på torsdag. Sådan kører det
9 Funktionalitetslogik Funktionalitetslogik er: En kulturel logik, der understøtter teamsamarbejdets dialog, organiseringsformer, anerkendelsesstrategier og sociale relationer i at være orienteret mod at få undervisningen afviklet mest hensigtsmæssigt hvad angår logistik, organisering, ressourceanvendelse, sociale relationer og disciplinering
10 Familiekultur Jeg ved ikke rigtig om vi er et team. Vi er nærmest en familie. lærer
11 Familiekultur Vi er forsigtige og respektfulde, når vi giver gode råd. Vi er rare ved hinanden Vi er gode til at få hinanden bragt på banen igen Teammødet er en blanding af kaffeslabberas, planlægning og pædagogisk diskussion
12 Familiekultur Familiekultur er: En kulturel logik, der understøtter, at teamet er orienteret mod at have det hyggeligt sammen, at fastholde den uformelle tone, at støtte hinanden personligt og kollegialt, at anerkende praksiserfaring samt at bevare konsensus/undgå konflikt.
13 Elevernes LÆRING UNDERVISNINGEN s funktionalitet
14 Fokus på læring 1. Opmærksomhed på hvordan praksis virker Når nye skemaer, afrapporteringssystemer og dialogmøder indføres eller evalueres: Giver de anledning til øget fokus på elevernes læring eller mere fokus på undervisningens funktionalitet? Emnenavn 20. marts 2014
15 Fokus på læring 2. At gøre arbejdet med læring mere betydningsfuldt I dialogen mellem: - Skole og Forvaltning - Ledelse og lærere - Lærere og lærere - Lærere og elever - Skole og forældre - Forældre og børn Emnenavn 20. marts 2014
16 Fokus på læring 3. Ledelse af læring The more leaders focus their relationships, their work and their learning on the core business of teaching and learning, the greater will be their influence on student outcomes. Professor Viviane Robinson, Student-Centered Leadership 2011 ) Emnenavn 20. marts 2014
17 Deltagelse i læring og professionelle udvikling Formelt og uformelt: Fx Personalemøder, udviklingsaktiviteter Fx spontane samtaler om undervisning og læringsudbytte Hvad er sammenhængen mellem det, der er blevet undervist i og elevernes læring? Hvilke iagttagelser får dig til at tro det? Konkret udvikling af pædagogisk praksis - i praksis Lise Tingleff Nielsen
18 Fokus på læring 4. Udvikling i praksis: i klassen, i team og i fagteam. Jeg er efter mange års erfaring overbevist om, at tigerspringet findes i hanefjeddet eller med andre ord: det er forandringer i den praksisnære erkendelsesudvidelse, der er egentligt revolutionerende Spæt Henriksen Udfordringens gyldighed, i Høyrup (red.), Skoleudvikling en antologi, 1997 Emnenavn 20. marts 2014
19 At arbejde på 3 niveauer - samtidig Organisation og ledelse Kompetenceudvikling for alle medarbejdere Konkret arbejde med undervisning i team Emnenavn 20. marts 2014
20 Læs mere i: Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet, En kulturhistorisk analyse af læreres læring i team Emnenavn 20. marts 2014
21 Hvornår er jeg med til at fokusere på elevernes læring? Hvornår er jeg med til at fokusere på undervisningens funktionalitet? Har vi brug for at skabe en mere optimal balance? Hvordan? Lise Tingleff Nielsen
Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen
Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?
Vi skal vide ikke bare synes
Vi skal vide ikke bare synes Eller: beretningen om hvorfor fokus på LÆRING fortsat fylder alt for lidt i den danske skolehverdag og hvad man kan gøre ved det Lise Tingleff Nielsen, [email protected], forskningschef
Sommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater
Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat
OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1
OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Forståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Hvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Overvåget samvær. En pjece til forældre
Overvåget samvær En pjece til forældre 1 Hvad er overvåget samvær? Overvåget samvær betyder, at barnets samvær med sin far eller mor skal foregå i Statforvaltningen, mens der er en professionel børnesagkyndig
Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Mig som professionel. Fagidentitet
Mig som professionel I denne uge skal vi arbejde med kompetencemålet: - Møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde samt forstå betydningen af egen rolle i mødet med andre mennesker. - Mens vi
Program for læringsledelse
LSP Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere, skoleejere og elever Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere,
Bilag F - Caroline 00.00
Bilag F - Caroline 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig, det var hvis du kunne fortælle mig om en helt almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Caroline: Ja. Jamen det er jo fyldt med
Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Aktionslæring i Børneområdet
Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1
Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,
Et didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje
AARHUS! UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) Et didaktisk perspektiv på vuggestue og dagpleje Små børns institutions- og hverdagsliv Anders Skriver Jensen, postdoc, ph.d. Forskningsmæssigt
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Temapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Rammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Det danske sundhedsvæsen
Det danske sundhedsvæsen Undervisningsmateriale til sprogskoler Kapitel 8: Undersøgelse for brystkræft (mammografi) 8 Undersøgelse for brystkræft (mammografi) Brystkræft Brystkræft er en alvorlig sygdom.
Vejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Skolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen
LP år 4 5 Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen Act2learn pædagogik 1 Projektleder LP modellen, skole Martin Finderup
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Understøttende undervisning
Understøttende undervisning WORKSHOP Jacob Chammon Deutsch Skandinavische Gemeinschaftsschule Berlin Odense 19. marts 2014 Hvem er jeg? Uddannet lærer i historie, dansk og tysk Pædagogisk og didaktisk
Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive
Bilag 4: Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive Tidspunkt for interview: Torsdag 19/3-2015, kl. 9.15. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):
Opholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år
Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år Naturlig enhed Jeg hedder Anna og er 14 år og jeg gå på Virup Skolen i 7. klasse. Jeg går selvfølgelig i skole og så klub sammen
Motorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Bilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Ørslevkloster skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen
Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange
Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange Læringskonsulenternes indsats for tosprogede børn og unge inviterer nu til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner. Temaet
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen. Velkommen til et nyt skoleår. 11. august 2015
TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen Velkommen til et nyt skoleår 11. august 2015 Skolen står klar og venter på alle eleverne. Medarbejderne har planlagt og forberedt det nye år siden sidste uge, og der har
Raketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Om besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Hvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
DYNAMISK DIDAKTIK I VUGGESTUE OG DAGPLEJE
DYNAMISK DIDAKTIK I VUGGESTUE OG DAGPLEJE 0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv, 2015 AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Grundlag:
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen
ISHØJ KOMMUNES Børne- og Ungepolitik.................................................... Udmøntet i Ishøj Kommunes fælles skolevæsen 1 Ishøj Kommunes børne- og ungepolitik er et overordnet styredokument,
Læring, der giver mening
Læring, der giver mening Anerkendende tilgang som vej til fastholdelse på en erhvervsuddannelse som klinikassistent Hanne Hvid Sodemann Tandlæge, Master i Sundhedsantropologi Skolen for Klinikassistenter,
Individuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Tværprofessionelt samarbejde. Andy Højholdt Esbjerg 2016
Tværprofessionelt samarbejde Andy Højholdt Esbjerg 2016 Historien om Poul Lewis Poul Lewis, The Guardian Hvad sker der, hvor sker det? The Tottenham Riots, 2011 1200 tweets ud 30.000 nye followers Ny teknologi
Bliv pædagogisk assistent
PÆDAGOGISK Pædagogmedhjælper Bliv pædagogisk assistent og styrk din faglige udvikling Indhold Hvorfor blive pædagogisk assistent? 3 Hvor lang tid tager uddannelsen? 4 Hvilke fag undervises der i? 5 Hvordan
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
