Michael Hviid Jacobsen Professor i Sociologi Aalborg Universitet

Transkript

1 Oplæg i Foreningen for Palliativ Indsats forår 2016 Michael Hviid Jacobsen Professor i Sociologi Aalborg Universitet 1. Indledende betragtninger over autonomibegrebet 2. Autonomi i filosofi, fiktion og sociologi 3. Variationer over autonomi i døden 4. Den gode død som autonomi 5. Autonomiens forsider og bagsider 6. Relativ autonomi og god nok død 7. Afslutning, opsamling og spørgsmål 1

2 Er min død min død, eller er den også andres? 2

3 3

4 Auto nomos en sammenkobling af begreberne selv (auto) og lov/normer (nomos) altså lov/normer, der stammer fra en selv, og som gælder for en selv (selvbestemmelse eller selvledelse) Modsætningen til autonomi er heteronomi eller paternalisme altså normer, der er skabt og påtvunget af fremmede/udefrakommende Autonomi kan forstås som henholdsvis personlig autonomi (egennytte) og moralsk autonomi (fornuftsbaseret) Autonomi kan også forstås som en rettighed noget man enten formelt har fået tildelt eller har tilkæmpet sig Autonomi kan også forstås som privilegium noget som nogen har adgang til, mens andre ikke har Autonomi kan også forstås som frihed/valgfrihed her sondres der mellem frihed fra (fraværet af ydre tvang/ negativ frihed) og frihed til (muligheden for selv at handle frit/positiv frihed) Autonomi kan til sidst også forstås som en pligt at der er et pres for eller en forventning om, at man skal handle autonomt Det er således tydeligt, at anomi har mange forskellige konnotationer og betydninger 4

5 Immanuel Kant G. W. F. Hegel Menneskesyn Moral/samfundssyn Det transcendentale subjekt Det kategoriske imperativ Mennesket som socialt og historisk indlejret Sædeligheden Rettens ophav Naturret Socialitet Handlingsafsæt Handlingshorisont Selv og samfund Den individuelle fornuft/indre vilje Ukrænkelige rettigheder Atomistisk selvbestemmelse Værdier, normer og moralitet Relationer Mennesket i det sociale fællesskab Autonomiforståelse Moralsk autonomi Det levede gode Kritikpunkter Totalitarisme ð ï Tom formalisme Autonomi underlægges på baggrund heraf almindeligvis en række (liberalistiske) fordringer og forventninger til det autonome individ: At man handler ansvarligt At man handler rationelt (formålsrationelt/fornuftigt) At man handler på baggrund af en fri/uhindret vilje At man handler på baggrund af information/viden At man udviser handlekraft (og ikke er passiv) At man handler for at optimere sin egennytte At ens autonomi ikke samtidig begrænser andres Osv. 5

6 Selvom autonomi ofte anvendes enten som et politisk, filosofisk eller et juridisk begreb, så er det dog også et sociologisk eller et socialt orienteret begreb, fordi det i sidste instans omhandler menneskers relationer til andre og til samfundet Selv i døden, og måske særligt i døden, er menneskets liv på en mangfoldighed af måder vævet ind i andres 6

7 Samfundsmæssige tendenser: Individualiseringsbølgen Fokus på individets selvidentitet (selvet/livet som et selvskabt biografisk projekt) Singlekulturens udbredelse Terapeutiseringen af tilværelsen Kend dig selv -kulturen Osv. 7

8 8

9 9

10 10

11 11

12 12

13 Jeg vil selv bestemme, hvornår jeg skal dø (f.eks. i form af selvmord eller aktiv dødshjælp/eutanasi) Jeg vil selv bestemme, hvor jeg vil dø (valg af dødssted) Jeg vil selv bestemme, hvordan jeg vil dø (f.eks. at fravælge livsforlængende behandling) Jeg vil selv bestemme, hvad der skal ske, når jeg er død (f.eks. planlægge begravelsesceremonien og gravsted) Jeg vil selv bestemme, hvad der skal ske med mine ejendele (f.eks. gennem et testamente, digital arv osv.) 13

14 Den gode død opfattes og omtales særligt inden for den palliative diskurs ofte i termer, der understøtter netop den døendes autonomi som en vigtig grundpræmis: Den gode død fordrer en åben og vedvarende kommunikation Den gode død fordrer respekt for den døendes beslutningskompetence Den gode død fordrer adgang til viden/information om egen behandling Den gode død fordrer begrænsninger på uønsket behandling Den gode død fordrer adgang til intensiv smerte- og symptomkontrol Den gode død fordrer et fokus på den døendes livskvalitet Den gode død fordrer både medicinsk, emotionel, familiemæssig, økonomisk og åndelig støtte til den døende Den gode død fordrer, at patienten ikke lades i stikken hverken af personale eller pårørende, selv når yderligere behandling er udsigtsløs Osv. 14

15 At mennesker kan være herrer over deres egen skæbne også i døden At mennesker oplever, at der er reel mulighed for at træffe en række relevante valg om deres egen død At mennesker oplever, at disse valg respekteres og bestræbes (ud fra et rimelighedsprincip) implementeret At mennesker kan dø på en måde, som de selv finder er i overensstemmelse med deres værdier og ønsker 15

16 Begrænsninger for autonomiens udfoldelse: Den døendes manglende valg (fraværet af muligheden/ interessen for at vælge) Den døendes tilstand (f.eks. alvorlig demenssvækkelse) Dødens forløb (f.eks. et hurtigt og uventet dødsfald dødsfald uden forudgående dødsproces ) De pårørendes manglende viden/vilje (f.eks. i forbindelse med Min Sidste Vilje) eller fraværet af pårørende Systemets manglende opmærksomhed (f.eks. i sager om Livstestamenter eller uvidenhed hos plejepersonalet) 16

17 Flere forskellige forhold kan forhindre eller begrænse autonomiens udfoldelse: Juridiske/etiske/normative begrænsninger: Må/må ikke, bør/bør ikke, skal/skal ikke osv. Praktiske/sociale begrænsninger: Tid, viden, netværk, personlig energi/kapacitet/ressourcer osv. Eksistentielle grundvilkår/begrænsninger: Afhængighed, sårbarhed, dødelighed, relationernes skrøbelighed og eksistentiel ensomhed (Arne Johan Vetlesen) Tilfældigheder (f.eks. fortællingen om at komme med på et afbud til assisteret selvmord i Schweiz) Osv. 17

18 Inden for marxistisk teori har man tidligere ofte talt om relativ autonomi at staten og det politiske system er relativt autonomt fra det kapitalistiske produktionsapparat og dermed kun har en vis grad af autonomi til at handle og intervenere på baggrund af I forbindelse med vores problemstilling om autonomi i døden, der kan relativ autonomi snarere meningsfuldt henvise til, at vi må tage afsæt i, at den døende altid kun er relativt autonom, og at relativiteten af denne autonomi både kan skabe muligheder for og begrænsninger på valgfrihed og selvbestemmelse Forestillingen om det for sin omverden lukkede, afskårne og autonome døende menneske er derfor kun en filosofisk abstraktion 18

19 Eftersom det kan være vanskeligt/umuligt at imødekomme alle mulige ønsker til en god død, og da det er utopisk at tro, at alle særligt i en autonom tidsalder som vores skulle mene det samme med en god død, så kan det måske i praksis give god mening at sigte mod at opnå en god nok død i stedet for at stræbe mod et forkromet ideal om en god død? Med en god nok død menes her, at der er visse grænser for autonomien, samtidig med at en god nok død også kan være et skridt på vejen mod at undgå en decideret dårlig død Mens nogle formentlig vil betragte en god nok død som en udvanding af den gode død (se f.eks. Beverley McNamara 2004), så var det måske en idé at begynde med at diskutere, hvad en sådan god nok død kunne være? 19