Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil"

Transkript

1 Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske og moralske valg, mennesket foretager, funderes på noget, som er uafhængig af de empiriske tilbøjeligheder. Vi skal ikke forstå Kants metafysik som af den klassiske ontologiske karakter, men som det øverste princip for al moralitet, hvis beskaffenhed er af absolut karakter; et Kategoriske Imperativ 1. De moralske principper, som fornuftsvæsnet foretager, er funderet på den rene tænkning. Dette vil sige, at, i fornuftsvæsnet findes, a priori, et moralsk udspring, altså en kilde, hvorfra moralloven påvirker det fornuftige menneske til at foretage moralske værdifulde valg. Qua egenskaben autonomi er vi i stand til at foretage valg og beslutninger, som bygger på vilje og overvejelse. I adlydelse af moralloven er fornuften en nødvendighed for at træffe valget. Moralen er uafhængig af vore ønsker og behov. Dette betyder, at moralen ikke finder sin værdi i konsekvensen af handlingen, da handlingen kun har værdi i kraft af, at den udføres af pligt. Det vil sige, at i valget må vi skelne mellem viljen og tilbøjelighed; viljen er så-at-sige midt imellem de moralske a priori principper og formalier, som forefindes i henhold til moralloven og de materielle a posterioriske principper, som forefindes i den ydre situations tilbøjeligheder. For at undgå at tilbøjeligheder kan forsvares som moralsk og etisk værdifulde, indfører Kant pligtbegrebet. Det kan godt tænkes, at et valg, eller en handling, træffes enten af fornuften eller tilbøjeligheden, og at disse to poler tilfældigt stemmer overens, men dette er ikke afgørende for, om valget er moralsk værdifuldt eller ej; for ingen tilbøjeligheder eller menneskelig begær efter egeninteresse, og dette er uanset, hvor medmenneskelig denne er, og uanset om konsekvenserne er berigende for det størst mulige antal væsner, så kan dette ikke gøre en handling moralsk værdifuld. Hertil er det fornuftens afgørende rolle at vurdere formen af det princip, som styrer handlingen 2. Fornuften handler således efter en almen gyldig handlings lov, som Kant udtrykker på følgende måde; [jeg skal aldrig handle anderledes, end] at jeg også ville, at min maksime skal blive en almen gyldig lov 3. Dette kategoriske imperativ betyder, at den moralske handling, som fornuftvæsnet foretager, må gælde som universal karakter, og derved kan man ikke handle moralsk værdifuldt, hvis man udelukkende 1 Kant, Immanuel; fra Indledning til Grundlæggelse af sædernes metafysik af Tom Bøgeskov. Side 23 2 Politikkens filosofi leksikon. Side Kant, Immanuel; Grundlæggelse af sædernes metafysik. Side 51 1

2 funderer handlingen på egen interesse og nytte. Imperativet er et moralsk ideal, hvis gyldne regel, og pligt, er respekt for medmennesket og respekt for egen person. I respekten for sig selv og medmennesket er fornuftsvæsnet i stand til at agere som et frit og autonomt væsen i og med, at det er sit eget lovgivende væsen. Det vil sige, at det besidder egenskaben autonomi. Men hvis fornuftsvæsnet er selvlovgivende, hvorfor skal det så partout følge pligten og loven og ikke bare sine egne tilbøjeligheder, hvis det er det, som lystes, også endda selv om disse lyster og behov er til gavn for dets medmennesker? Problematikken ved dette er ifølge Kant, at der mangler sædeligt indhold i gerningen;...for handlingens maksime mangler det sædelige indhold, nemlig at der handles af pligt, og ikke af tilbøjelighed5 4. Dette betyder, at tilbøjelige handlinger, på trods af menneskeligvenlige indhold, ikke besidder sædelige indhold i kraft af en agtelse for pligten, og derved kan handlingen i henhold til pligtetikken ikke indeholde moralskværdi men blot tilbøjelighed. Til gengæld kan en person, hvis karakter af natur er lunefuld og ustadig, alligevel optræde hæderligt på grund af sin agtelse for pligten moralloven, da vi kan tale om en handling, hvis karakteregenskab betragtes moralsk værdifuld, netop fordi moralen er af højeste værdi i og med, at valget ikke foretages ud fra tilfældige tilbøjeligheder, men gøres ubetinget i henhold til pligten. Således bliver fornuftsvæsnet en del af Kants ideale formålenes rige. Det bliver en del af dette i kraft af, at det er i stand til at agere som et frit autonomt væsen; heraf følger det ubestrideligt, at ethvert fornuftsvæsen som mål i sig selv med hensyn til alle love, som det måtte være underlagt, tillige må kunne anses for at være alment lovgivende, idet det netop er dets maksimers egnethed til almengyldig lovgivning, der udmærker det som formål i sig selv; og det følges ligeledes, at dets værdighed (eller prærogativ) frem for alle blotte naturvæsner indebærer, at det altid må vælge sine maksimer ud fra opfattelsen af sig selv og alle andre fornuftsvæsner som lovgivende væsner (der derfor kaldes personer). På denne måde er en verden af fornuftsvæsner (mundus intelligibilis) muligt som et formålenes rige, og det netop i kraft af alle personers egen lovgivning som medlemmer heraf 5. 4 Kant, Immanuel; Grundlæggelse af sædernes metafysik. Side 46 5 Kant, Immanuel; Grundlæggelse af sædernes metafysik. Side

3 Dette betyder, at pligten i-sig-selv må være et tilstrækkeligt motiv for fornuftvæsnet, når handlinger og valg skal udføres. Fornuftsvæsnet er ubetinget mål-i-sig-selv. Dette må selvfølgelig også gælde patienten på sygehuset, som skal modtage pleje. Patienten må aldrig bruges som et middel til sygeplejerskens mål, da dette ikke er i tråd med patienten som mål-i-sig-selv. Ej heller kan dette stemme overens med tanken om formålenes rige, da sådan en handling vil tilsidesætte den anden persons lovgivning. Lad os i forlængelse af dette se nærmere på forholdet mellem menneskets værdighed og agtelsen for moralloven. Som nævnt må pligten i-sig-selv være tilstrækkeligt, og den er derfor også en handlingsnødvendighed i agtelsen for loven; agter vi loven, kan vi ikke handle anderledes, da alt andet vil være en handling uden moralsk værdi. Således er det eneste, som loven dikterer, det førnævnte Kategoriske Imperativ, som er den handlingsregel, som er gældende for alle fornuftsvæsner. At have agtelse for moralloven er at have pligt for det Kategoriske Imperativ; følger vi udsagnet, kan vi rationelt erkende pligten i en given situation; grundlæggende må fornuften fortælle os, hvis den givne handling ikke kan gælde som en almen lov, må vi forkaste den. Kan handlingen til gengæld gælde som sådanne, må denne nødvendigvis være af værdifuld moralsk karakter og derved gyldig almen lov, Deraf må vi følge denne handling, da den er fordret gennem agtelse for moralloven. At handle efter moralloven er derved grundlaget for at være sin egen lovgiver; dette må grunde i et objektiv princip, som fornuften uafhængigt af tilbøjelighed erkender; Handl som om maksimen for din handling gennem din villen skulle blive en almengyldig naturlov 6. Denne objektivitet er tvingende for viljen; det vil sige, at fornuften tvinger viljen til det objektive, hvilket er den iboende grund til, at det eksempelvis aldrig kan være tilladt at begå sig en handling, som bygger på løgn samtidig med betyder dette udsagn, at moralloven er udtryk for fornuftsvæsnets værdighed og værdi samt et grundlag for nødvendigheden at opretholde dette, da væsnet altid er formål i-sig-selv og ikke blot et middel. Deraf kan vi bevæge os mod endnu en formulering af imperativet; Handl således, at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen person som i enhver anden person, som mål, aldrig blot som middel 7. Princippet er et ubetinget kategorisk imperativ. I dette ytrer moralloven, at ethvert fornuftsvæsen er værdifuldt i-sig-selv, uafhængig af alt andet, inklusiv konsekvenserne. I sygeplejen betyder dette, at pligten fordrer, at 6 Kant, Immanuel; Grundlæggelse af sædernes metafysik. Side 78 7 Kant, Immanuel; Grundlæggelse af sædernes metafysik. Side 88 3

4 alle, uanset køn, alder, højde, vægt osv., skal modtage lige behandling. At handle anderledes vil i- sig-selv ikke være nogen handling af moralskværdi, og deraf vil en handling af eksempelvis egeninteresse aldrig opfylde pligtens fordring da dette ikke vil være i henhold til pligtens imperativ. Kants pligtetik er grundlaget for den moralske autonomi, hvori fornuftsvæsnet er i stand til at tilsidesætte egne subjektive interesser for til gengæld at være i stand til at anerkende dets medmennesker som selvlovgivende autonome væsner, som besidder værdi-i-sig-selv. Netop det, at patienten er et mål-i-sig-selv, er i sygeplejen et vigtigt fundament; det forudsætter, at både sygeplejerske og patient er i stand til at stå til ansvar for egne handlinger og valg; i kraft af frihedsbegrebet kan vi via pligten erkende den moralskværdifulde handling frem for en handling uden værdi. Dette betyder således, at både sygeplejerske og patient nødvendigvis må respektere den anden som et mål-i-sig-selv og aldrig blot som middel. Sygeplejersken kan ikke bruge patienten i egeninteresse og vice versa, da sådan handling vil være uden moralsk værdi, da den anden ikke respekteres som et mål, men blot være blevet reduceret til et redskab, hvori den anden forsøger at opnå den egeninteresse, som forsøges opnået. Sådanne tilfælde lever unægtelig ikke op til imperativet, som fordrer den enkelte som mål-i-sig-selv samtidig med, at pligten ikke er motivet for sådanne handling; deraf bliver værdikarakteren forkastet, og maksimen kan nødvendigvis ikke gælde som en gyldig almen lov. Derved må sygeplejersken af nødvendighed rette sig efter den a priori morallov, som er uafhængig af al erfaring; moralloven er det grundlag, hvorpå sygeplejersken kan finde et absolut vejledningsgrundlag i sin handling. Dette betyder, at sygeplejersken, af pligt, nødvendigvis må tilsidesætte egne subjektive interesser, som drives af naturlige tilbøjeligheder. I situationen er vedkommende i stand til, via viljen, at formulere et klart defineret valg, deraf handling. Moralloven er den uerfarende genstand, som gør det muligt, for at sygeplejersken kan frigøre sig fra sine naturlige tilbøjeligheder, grundet agtelse for moralloven. Og følger sygeplejersken loven, så er handlingen af princip én værdifuld moralsk handling. Således er fornuftsvæsnet af intrinsisk værdi, og da loven er almen gyldig, gælder dette princip også patienten; sygeplejersken kan derfor aldrig, hvis patienten er autonom, udføre og underkaste patienten paternalisme og derved sikre pligtetikken, at patienten bevarer sin autonomi, samt værdighed. 4

5 Grundlaget for Kant er et rationalistisk og humanistisk syn, som påbyder, at man altid skal respektere den anden som et mål-i-sig-selv, og derved skal man respektere dertilhørende autonomi. Derved er det i sygeplejen altafgørende, at viljen er selvlovgivende og autonom, uafhængig af genstande er dette tilfældet så må udfaldet ubestrideligt være det Kategoriske Imperativ. Hvis sygeplejersken eksempelvis lyver over for patienten, så er dette i modstrid med moralloven, og derved er den løgnfulde ytring ikke af moralsk værdi. Således har sygeplejersken ikke anvendt sin nødvendige fornuft, og derved kan hun ikke erkende imperativet. Derved kan vi konkludere, at moralloven er en fordring om at sikre fornuftvæsnets værdi. Samtidig er det kantianske fornuftsvæsen af intrinsisk værdi, da det er i stand til at agere som selvlovgivende karakter, hvis valg er af moralsk værdighed, da disse funderes på agtelse for moralloven. Det er uafhængigt af tilbøjeligheder og konsekvenser, dvs. det altid er mål-i-sig-selv aldrig et middel. Netop dette er for etik i sygeplejen et vigtigt fundament; man kan ikke påføre det autonome fornuftsvæsen paternalistisk tvang, da dette ville være en krænkelse af dets værdighed og implicitte autonomi. I behandlings- og plejehenseende må sygeplejersken altid anerkende patienten som en del af det kantianske formålenes rige, hvori både patient og sygeplejerske er forenet ved fælleslov, hvor begge parter altid er mål-i-sig-selv. I praksis er dette en nødvendighed, således at alle mennesker behandles lige. Spørgsmålet er så, hvornår et fornuftsvæsen i praksis er autonomt? Kant giver et teoretisk grundlag for, hvornår vi er selvlovgivende væsner, hvis gerninger og handlinger er af moralsk værdi, og hvornår de ikke er. Men når man som sygeplejerske står i en situation, hvori man skal vurdere, hvorvidt patienten er autonom eller ej, så lader den rene kantianske tænkning ikke være en umiddelbar anvendt indikator for, hvornår patienten kan vurderes som autonom eller ej. Dette er teorien ganske enkelt for kompliceret til. Vi må derfor bevæge os fra den teoretiske Kant til én mere specifik anvendt kantiansk etik, som kan give os svaret på, hvornår en patient kan betragtes som autonom, og hvornår patienten ikke kan. 5

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign

Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Kant i praksis om anvendelse af det kantianske autonomibegreb

Kant i praksis om anvendelse af det kantianske autonomibegreb Kant i praksis om anvendelse af det kantianske autonomibegreb At respektere en patients autonomi er at give plads til patienten som et selvlovgivende subjekt. Giver sygeplejersken ikke plads til, at patienten

Læs mere

1. Indledning 1948. 1 I resten af opgaven bruges betegnelsen MR for FN s Verdenserklæring om menneskerettighederne fra

1. Indledning 1948. 1 I resten af opgaven bruges betegnelsen MR for FN s Verdenserklæring om menneskerettighederne fra 1. Indledning Etik og moralfilosofi er grene inden for den filosofiske disciplin, som søger at finde svar på moralske spørgsmål, om hvorledes mennesket bør handle. I moralske bud ligger den implicitte

Læs mere

Det etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol.

Det etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol. Det etisk gode Jonhard Jógvansson, stud. theol. Hvad er det etisk gode? Der er givet mange forskellige svar på dette spørgsmål op igennem tiderne. I denne artikel har jeg valgt at koncentrere mig om tre

Læs mere

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik

Læs mere

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1 Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2 Hvad er etik? 3 Moral Etik Værdier Studiet af moral

Læs mere

Synopsis Samspil november 2007 Krig, medier og teknologi

Synopsis Samspil november 2007 Krig, medier og teknologi Fagkombination: Samfundsfag og filosofi. Emne: Medier, krig og teknologi. Titel: Problemformulering: Vi er interesserede i at analysere, hvilken rolle medierne spiller i forbindelse med krænkelser af menneskerettighederne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

19-11-2013 Vibeke Graven

19-11-2013 Vibeke Graven 1 Dagens program Etik og omsorg i hjemmesygeplejen et spørgsmål om dømmekraft. Filosofisk vejledning som afsæt for tænkning om etik fra egen praksis. Etikken i jeres praksis undersøgelse af, hvad der etisk

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

!"#$%#"&"%'( )* +'&,%-./&"%'( ( ( ( ( ( ( 0( >*?43'@A3.5(B3,&,4( ( ( ( ( ( ( 17( 1* +223'.45(63'&( ( ( ( ( ( ( 7( 0* 8*9*:*(;4<45(( ( ( ( ( ( ( )=(

!#$%#&%'( )* +'&,%-./&%'( ( ( ( ( ( ( 0( >*?43'@A3.5(B3,&,4( ( ( ( ( ( ( 17( 1* +223'.45(63'&( ( ( ( ( ( ( 7( 0* 8*9*:*(;4<45(( ( ( ( ( ( ( )=( "#$%#"&"%' )* +'&,%-./&"%' 0.'J P#*613+74)714*>3+743),4 /..'@ ;43D)-D36>+)- /F "'" )*+,#*+)-. >*?43'@A3.5B3,&,4 17 "'/ 01)2345$43*. "'. 01)2345$)156341+-7 8 "'8 9-:34:-+-7 8 1* +223'.4563'& 7 /'" ;4-7):4

Læs mere

På Kant med den politiske filosofi - et filosofihistorisk projekt

På Kant med den politiske filosofi - et filosofihistorisk projekt På Kant med den politiske filosofi - et filosofihistorisk projekt Roskilde Universitet Filosofi og Videnskabsteori Bachelormodul VS 2008 Vejleder: Jesper Ryberg Gruppe 27A Christian Grunert Pedersen Mia

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Frivillig Eutanasi. 1. semesterprojekt hus 5,1. 21. december 2005. Gruppe 28 v. vejleder Arne Thing Mortensen

Frivillig Eutanasi. 1. semesterprojekt hus 5,1. 21. december 2005. Gruppe 28 v. vejleder Arne Thing Mortensen Frivillig Eutanasi 1. semesterprojekt hus 5,1. 21. december 2005 Gruppe 28 v. vejleder Arne Thing Mortensen Af Christel Tage, Heidi Willaredt, Randi Aagesen, Maria Hundstrup, Karina Berg, Mette Petersen,

Læs mere

IMMANUEL KANT UDVALGTE TEKSTER OM MORAL OG POLITIK. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen

IMMANUEL KANT UDVALGTE TEKSTER OM MORAL OG POLITIK. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen IMMANUEL KANT UDVALGTE TEKSTER OM MORAL OG POLITIK Oversat af Mogens Chrom Jacobsen NB: Denne tekst er underkastet ophavsret. Den kan frit nedlæses og udskrives til personlig brug og til undervisningsbrug.

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?« »Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

48 timers skriftlig eksamen i etik og marked

48 timers skriftlig eksamen i etik og marked 48 timers skriftlig eksamen i etik og marked Opgaveformulering: Der ønskes en redegørelse for henholdsvis utilitarisme, Kants pligtetik og Habermas kommunikative etik. Dernæst skal de tre teorier diskuteres

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Autonomi Resume Projektrapporten handler om en mulig sammenhæng mellem rationalitets- og autonomibegrebet. Udgangspunktet er Odysseus Kontrakter, hvilket er en behandlingsform for psykisk syge. Projektrapporten

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2014 Juli 2015 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.

Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2015 Juli 2016 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 2013 Juli 2014 Favrskov Gymnasium stx Filosofi C

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

-etik, dilemmaer og omsorg

-etik, dilemmaer og omsorg På den anden På den anden side side -etik, dilemmaer og omsorg Søren Kayser - UFC Handicap På den anden side etik, dilemmaer og omsorg 2005 Forfatteren og UFC Handicap Illustration af omslag: Nuno M. Plessman,

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om

NIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om NIETZSCHE 1844 1900 I dette forårs studiekreds, og sandsynligvis igen til efteråret, vil det filosofiske fokus ligge på den socialfilosofiske tidsdiagnose, som forhindrer mennesket i at realisere sig i

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Pligt- og konsekvensetik i en kommunal kontekst

Pligt- og konsekvensetik i en kommunal kontekst Pligt- og konsekvensetik i en kommunal kontekst to etiske ståsteder for den kommunikerende kommune, der udøver kriseledelse under en mediekrise Af Christian Brinck Sidetal: 14 sider (33.475 anslag med

Læs mere

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Jens Bernhart 16filc1

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Etisk refleksion og handlingsetik

Etisk refleksion og handlingsetik Etisk refleksion og handlingsetik Projektet, som det er blevet præsenteret, tangerer ikke blot andre internationale undersøgelser vedrørende etik og sygepleje, men placerer sig samtidig inden for et etisk

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4

Indledning... 2. Den praktiske fornuft... 3. Fornuftens formål... 4. Kommunikativ rationalitet... 4 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den praktiske fornuft... 3 Fornuftens formål... 4 Kommunikativ rationalitet... 4 Diskursetikkens universaliseringsgrundsætning og det kategoriske imperativ... 5 Brugen

Læs mere

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå.

Til forventningssamtalen aftaler eleven og praktikvejlederen, hvorledes samarbejdet omkring skriftlig refleksion skal foregå. Skriftlig refleksion hvad er det? Obligatorisk læringsredskab i praktikuddannelsen. Et hjælpemiddel til at koble teori og praksis. Et personligt lærings- og arbejdsredskab. Formål: At sikre sammenhæng

Læs mere

Etik og argumentation

Etik og argumentation Etik og argumentation Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etik er blevet et modeord. Det gælder derimod ikke ordet "moral". Det er på en måde overraskende, for de to ord betyder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb

IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb IT-arkitektur og det sunde menneske Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb Overblik Karakteristik af det moderne samfund Hovedstrømninger Forståelse af teknologi Forståelse

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

MEDICINSK FILOSOFI OG VIDENSKABSTEORI - En gennemgang af de vigtigste pointer

MEDICINSK FILOSOFI OG VIDENSKABSTEORI - En gennemgang af de vigtigste pointer MEDICINSK FILOSOFI OG VIDENSKABSTEORI - En gennemgang af de vigtigste pointer INDHOLDSFORTEGNELSE Oversigt over sider i kompendium... 2 Udfordringer for medicinsk filosofi i dag... 3 Filosofien bag velfærdssystemet...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Michael Hviid Jacobsen Professor i Sociologi Aalborg Universitet

Michael Hviid Jacobsen Professor i Sociologi Aalborg Universitet Oplæg i Foreningen for Palliativ Indsats forår 2016 Michael Hviid Jacobsen Professor i Sociologi Aalborg Universitet 1. Indledende betragtninger over autonomibegrebet 2. Autonomi i filosofi, fiktion og

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

VIRKELIGHED DEN OVERRASKENDE HEMMELIGHED BAG HVORFOR NOGLE MENNESKER LEVER FANTASTISKE LIV & TILVÆRELSER - & HVORFOR ALT FOR MANGE MENNESKER IKKE GØR

VIRKELIGHED DEN OVERRASKENDE HEMMELIGHED BAG HVORFOR NOGLE MENNESKER LEVER FANTASTISKE LIV & TILVÆRELSER - & HVORFOR ALT FOR MANGE MENNESKER IKKE GØR "Der er en helt særlig årsag til at nogle mennesker lever bedre end andre. Det gode liv kræver nemlig god tænkning, god tænkning kræver en god filosofi - og god livsfilosofi får vi adgang til ved at lære

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Vinter 2014 (eksamen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje

Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard for Hjemmesygepleje 2007 Hvad er hjemmesygepleje? Funktionsområde. Hjemmesygeplejens funktionsområde er at fremme sundhed, forebygge sygdom, behandle, lindre og rehabilitere. Formålet.

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og

denne artikel. 1 Det gælder først og fremmest forestillingen om mennesket som udgangspunkt og Verden som vilje og system eller: Spørgsmålet om mennesket i systemteorien Begiver man sig ind i det systemteoretiske univers, må man være indstillet på at deponere en betragtelig del af sin common sense

Læs mere

Filosofi som fiktiv faktion

Filosofi som fiktiv faktion Filosofi som fiktiv faktion Den, der elsker af hele sit hjerte, kender hverken løftet eller eden. - Ole Fogh Kirkeby, Filosofiske fortællinger Filosofi handler om kærlighed. kærlighed som en måde, hvorpå

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Den skrøbelige relation og den professionelle almagt og afmagt. Børnecenter København (Bck) den

Den skrøbelige relation og den professionelle almagt og afmagt. Børnecenter København (Bck) den Den skrøbelige relation og den professionelle almagt og afmagt Børnecenter København (Bck) den 7-10-16 Et liv i andres hænder Bogen med denne titel fokuserer på hvilket skifte, der efter forfatternes mening

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning Rådgivning Information Indsigt Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning www.clairvoyantforeningen.dk Hvad er clairvoyance Clairvoyance er formidling af råd fra den åndelige verden

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen

Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Den fri Hestehaveskole

Den fri Hestehaveskole Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt Mellem etik, moral og resultatkontrakter Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 31. maj 2012 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 1 Team Danmarks formål Team Danmark har til formål

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere