TD Basis kursus april 2011

Transkript

1 TD Basis kursus april 2011

2 Dansk Ride Forbunds Værdier TD s arbejde baserer sig på forbundets værdier. Passion : Heste som livsstil Harmoni: mellem mennesker og dyr Dygtiggørelse for alle Sikkerhed først Hæderlighed

3 TD Basis Kursus april 2011 Spørgsmål til kursisterne vedr. DRF s Reglementet i plenum. Spørgsmålene bedes besvaret med henvisning til reglementets pkt. desangående, hvis et sådan punkt findes Med diskussion samt efterfølgende eventuelle spørgsmål til panelet fra kursisterne. Udarbejdet af IS og SBK

4 Spørgsmål side 1 Hvornår starter en TD ers jurisdiktion? Hvad skal TD have med hjemmefra? Hvad gør du, hvis ikke kender andet til stævnet, end de på nettet offentliggjorte propositioner? Kan en TD ændre godkendte propositioner? Før stævnet? Under stævnet? Skal en TD godkende tidsplanen før stævnets start?

5 Svar side 1. De første spørgsmål uden referencer til punkter?! 3. spørgsmål se pkt pkt g 1.7

6 Følgende hjælpematerialer er til rådighed på DRF hjemmeside DRF gældende reglement Tilføjelser/rettelser til Fællesbestemmelser-Dressur-Spring mm 2011 Placeringstabel Kontakt skema ved henvendelse til arrangør før stævnet Fra Temadag 30. okt. 2010: Dressur stævner v/rigmor Kristensen DRF s forventninger til TD 30. okt. 2010/15. jan 2011 Jens Erik Majlund Diverse: Drejebog for afvikling af Cup s m.v. Drejebog for afvikling af Landsstævner i Dressur Stævnerapport, målebånd/tommestok/fløjte etc. Skema for Indberetning af sanktioner FEI Steward manual for Dressur + DRF sportsudvalgs kodeks om træningsmetoder

7 Spørgsmål side 2 Hvem sammensætter Juryen og hvonår sammensættes den? Kan en jury kendelse appelleres videre til disciplinærudvalget? Og i så fald af hvem? Skal en jury kendelse offentliggøres på stævnepladsen? Eksempelvis på resultattavlen?

8 Svar side 2 Pkt og 80.5 Der skal træffes en afgørelse, der er meningen

9 Spørgsmål side 3. Hvor mange Hestepas/vaccinationsattester/ponymål skal TD kontrollere? Hvor finder man en Tro- og Love erklæring? Og hvilken betydning har eller kan denne få? Hvad vil du gøre, hvis f.eks. en klubkasserer henvender sig og gør dig opmærksom på, at der er en rytter, der starter for en klub, af hvilken rytteren ikke er medlem? Er du sikker på, at klubben kan skaffe en Dyrlæge?, en Smed?, en Læge og en ambulance om nødvendigt?. Hvordan sikrer du dig, at stævneledelse og officials kan få fat i dig?

10 Svar side 3 1. pkt pkt pkt og pkt Tro og love formular på DRF s hjemmeside

11 Spørgsmål side 4 Hvad gør du, hvis du opdager, at en hest/pony overnatter på en lastbil/trailer? Hvordan finder man ud af, hvilke sværhedsgrader klassen afvikles under? Hvor mange placeringer er der i forhold til antal starter? Hvad gør du, hvis en hest starter uden stævnenummer? Hvem har ansvaret for, at en dressurbane er korrekt opmålt, og med korrekt bogstavering?

12 Svar side 4 1. pkt pkt pkt pkt pkt

13 Spørgsmål side 5 Skal eksempelvis tyske ryttere have gæstelicens for at starte ved et dansk stævne? Skal en svensk rytter? Hvor mange udenlandske ryttere må starte ved et dansk stævne? Hvor mange Nordiske ryttere må starte? Hvor mange nationer må starte ved et dansk stævne?

14 Svar side 5 1. pkt og pkt pkt. 22.6

15 Spørgsmål side 6 Må en i udlandet bosat dansk rytter med dansk rytterlicens starte på en hest med et hestepas fra det land, rytteren bor i til et dansk stævne? Det vil sige uden dansk konkurrencehesteregistrering. Du er bekendt med, at din datters bedste veninde starter uberettiget. Hvad gør du? Hvem er ansvarlig for rytterens korrekte anmeldelse?

16 Svar side 6 Fremgår ikke tydeligt af det nye reglement, hvad man skal gøre i sådanne tilfælde tidligere kunne rytteren få en dispensation for et stævne- pris i lighed med prisen for et dansk hestepas se endvidere pkt. 15.2, hvorunder det står, at nordiske ryttere og ryttere med gæstelicens ikke skal have hestepas med dansk konkurrenceregistrering. Hesten skal have en dispensation fra DRF Pris?? Uberettiget start se 81.2

17 Spørgsmål side 7 Kan en rytter under 18 år tildeles påtale-gult/rødt kort kan deres forældre? Selvom de ikke er medlem af en klub under DRF? Må en dressurhest longeres med hjælpetøjler, indspænding - alm.køreliner på stævnepladsen og/eller longeres under rytter?

18 Svar side 7 1. pkt pkt pkt

19 Spørgsmål side 8 Hvad gør du, hvis en dommer eller en official tilkalder dig, idet de har observeret tegn på blod fra en hest mund Eller mærker efter slag eller brug af sporer eventuelt med blødning?

20 Svar side 8 1. pkt pkt

21 Spørgsmål side 9 Hvis en rytter melder fra til et stævne, kan rytteren så få sine startpenge og boksleje retur? Hvis rytteren melder fra før frameldingsfristen? 100/50%? Hvis rytteren melder fra efter frameldingsfristen? Hvad så? Skal der være en begrundelse?

22 Svar side 9 1. pkt

23 Spørgsmål side 10 Dressurrytteren Dorthe K tilmelder sig til et C-stævne med sine 2 heste. Lørdag: hest 1 i kl. LA1 og i LA3, søndag i kl. LA5 Lørdag: hest 2 i kl. LA1 og i LA4. søndag i kl. MB0 Har Dorthe meldt korrekt til? Da hest 1 har været svar at ride om lørdagen, beder hun sin træner om at ride hesten i søndagens LA5. Må træneren det? Gælder de samme regler, hvis det havde været i spring?

24 Svar side pkt pkt , pkt. 50, pkt pkt springning: 312, 312,1, pkt. 66.6

25 Opvarmningsbanen side 11 Hvordan sikrer du dig opsyn med opvarmningsbanen? Hvad skal de være opmærksom på på opvarmningsbanen? Hvordan tackler du situationen, når du overværer, at en rytter mishandler elle barer sin hest? Hvad gør du, hvis en rytter springer et spring på opvarmningsbanen, der er højere og/eller bredere end reglementet foreskriver?

26 Svar 11

27 Indgreb? Side 12 En rytterforælder fortæller dig diskret, at en bestemt rytter er værd at holde øje med, fordi han vistnok har blistret sin bandagerede hest. Hvad gør du? I et individuelt Distriktsmesterskab i springning henvender en tilskuer sig til dig som TD er, og gør dig opmærksom på, at sidst springende hest i 2. runde ganske tydeligt, havde ben i vandet. Det er ikke kun ham selv, men også en del andre, der så det, og det er vist også på video. Dommeren har ikke dømt fejl. Hvordan reagerer du?

28 Indgreb? Side 13 Der står kaffekrus og sodavand på dommerbordet i springtårnet, ja der findes endog wienerbrød, rundstykker mm-noget der alt sammen kan medføre at der kommer pletter på dommerlisterne-som er et dokument! Gør du indsigelse overfor dommeren? Hvad gør du, hvis parkeringsvagten tilkalder dig, idet der er en hestetransport parkeret midt på en brandvej eller tilsvarende Parkering Forbudt område? En rytter klager over overløb på toiletterne, hvad gør du så? Hvad gør man i situationer, hvor man ikke umiddelbart under stævnet, kan finde et reglementspunkt, der dækker?

29 LODTRÆKNINGSPROCEDURER side 14 Hvis der skal være lodtrækninger til startrækkefølgen, skal proceduren omkring disse gennemgås med sekretariatet. Hvad står der i reglementet/bestemmelserne? Skal det være en seedet eller en useedet lodtrækning? Hvordan forholder man sig, hvis der er ryttere, der starter med flere heste?? Check altid personligt, om antallet af ekvipager er lig med antallet af startnumrene, der trækkes lod om! Eksempel på næste side.

30 Lodtrækningsprocedurer fortsat. Hvis man har en klasse med 24 starter og der er 6 ryttere, der har 2 heste med, kan følgende foreslås: Del startnumrene op i 3 puljer: 1-8, 9-16 og 17 til 24: De ryttere, der har 2 heste med, bedes nu trække et nummer i puljen 1-8 og et nummer i puljen 17-24: Puljeposerne holdes skjult for rytteren bagpå ryggen. Rytteren siger hestens navn og peger så på den hånd, han skal trække først o.s.v. hans anden hest, trækkes så i den anden pose. Når dette er sket for alle 6 ryttere lægges de overskydende numre til den midterste pulje, og de resterende ryttere trækker så lod. Denne metode gør, at reglementets bestemmelser om min. 8 rytteres afstand overholdes, ligesom det ikke pr.automatik er en 2 heste s rytter, der starter og slutter, (hvis der er starter nok) Hvis antallet af ryttere er for lille til at klassen kan afvikles med en passende afstand mellem en rytters 2 eller 3 starter i klassen, skal der indlægges pauser(også på springbanen), således at rytteren kan nå at klargøre den næste hest til opgaven.

31 Sikkerhed side 15 Sikkerhed (sikkerhed er at forebygge ulykker) Færdselsveje kontroller om der er problemer med trafik Kommunikation på stævnepladsen Brandmyndigheders og andre myndigheders tilladelser. Parkering, opdeling i personbiler, hestetransporter Strøm til transporter og almindelige Campingvogne hvor løber ledningerne. Sikkerhed i forbindelse med vejrlig Hesteambulance Første hjælp / læge Smed

32 TD Basiskursus 2011 Lørdag Fællesbestemmelser Kommunikation, Konflikthåndtering, Springreglement Opvarmningsbaner Opsamling Søndag Dressurreglement Doping og staldsikkerhed Diskution I grupper Evaluering og afslutning

33 Baggrund: TD Basiskursus 2011 Kursusleder Ingrid Salquist Opsummering FB Kommunikation: Springreglement: Dressurreglement: Opvarmningsbane, spring Opvarmningsbane, dressur Ingrid Salquist Stephen Bege Knudsen Lis Kristiansen Lis Juel Thomsen Charlotte Olesen Jaana Alvesparr Jaana Alvesparr Doping og staldsikkerhed: Mette Uhldal

34 Summeopgave Hvad mener i vi skal lægge vægt på, på de fremtidige TD kurser. Til dem af jer der har været på kursus: Hvad var godt hvad var skidt.

35 Retningslinier for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport 1. Indenfor al ridesport skal hensynet til hesten prioriteres over alt andet. 2. Hestens velfærd skal gå forud for avlerens, trænerens, rytterens, ejerens, hestehandlerens, stævnearrangørens, sponsorens og officials interesser og ønsker. 3. Omsorg for, og den veterinærmedicinske behandling af hesten, skal alene have til formål, at fremme dens sundhed og velbefindende. 4. En god foderstand, hygiejne samt overholdelse af forsvarlige sikkerhedsforskrifter skal til stadighed tilstræbes. Det er ejerens pligt at drage omsorg for a. at hesten holdes i god foderstand og har fri adgang til frisk vand. I rideklubber påhviler dette ansvar for de på klubbens faciliteter opstaldede heste tillige bestyrelsen samt den daglige leder. b. at drage omsorg for, at hestens hove beskæres jævnligt og korrekt. c. at hesten bliver undersøgt og eventuelt behandlet mod orm. d. at hesten jævnligt får tandeftersyn med eventuel behandling. e. at hesten motioneres dagligt ved udlukning på fold, ved skridtture eller ved træning i et omfang, der som minimum opfylder gældende lovgivning.

36 Retningslinier for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport 5. Under transport af heste skal der sikres god renligholdelse og ventilation i transportvognen, og hesten skal hyppigt fodres og vandes. 6. Det er af stor betydning til stadighed at forbedre uddannelsen i træning og håndtering af hesten, samt at fremme veterinærmedicinske studier. 7. Rytterens personlige ridefærdighed, hestefaglige viden og kunnen skal udvikles, da disse faktorer er af stor betydning for hestens trivsel og velfærd. 8. Enhver form for ridning og træningsmetoder skal tage hensyn til, at hesten er et levende væsen, og må således ikke omfatte fysisk elle psykisk vold overfor hesten. Det er ejerens pligt at drage omsorg for, at hesten ikke udsættes for fysisk eller psykisk vold. I rideklubber påhviler ovennævnte ansvar for de på klubbens faciliteter opstaldede heste tillige bestyrelsen samt den daglige leder. Ved fysisk og/eller psykisk vold forstås a. rykning/flåning/savning med bidet i munden b. anvendelse af pisk ud over hvad der karakteriseres som korrektion og/eller irettesættelse c. uhæmmet anvendelse af sporer d. anden vold der har karakter af afstraffelse e, rollkur og hyperfleksion forstået som bøjning af hesten under tvang.

37 Retningslinier for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport 9. Enhver klub under Dansk Ride Forbund, og alle medlemmer af disse klubber er forpligtet til at respektere hestens ret til omsorg, pleje og god behandling. Hesteejeren er forpligtet til at drage omsorg for, at hestens staldforhold opfylder gældende lovgivning, eksempelvis at boksen har den fornødne størrelse og loftshøjde, at stalden har fornøden udluftning og lysindfald, samt at madrassen holdes tør og ren. I rideklubber påhviler ovennævnte ansvar for de på klubbens faciliteter opstaldede heste tillige bestyrelsen samt den daglige leder. 10. De reglementariske bestemmelser indenfor ridesporten vedrørende hestens behandling, velfærd og sundhedstilstand skal overholdes ikke blot under deltagelse i stævner, men nok så vigtigt under den daglige træning. Nævnte reglementariske bestemmelser skal kontinuerligt revideres, for at sikre hestens velfærd.

38 DOPINGKONTROL: side nr. 16 I tilfælde af dopingkontrol skal TDéren sikre sig, at klubben er forberedt på dette, dvs. der skal være mulighed for min. 2 dopingbokse! Det er TDéren i samråd med dommeren, der udtager hestene til dopingprøver. I praksis er det TDéren med mindre, der er en mistanke hos en dommer omkring ureglementeret brug af præstationsfremmende medicin ved en hest/poni. Det kan i øvrigt også ske, at det er rytterne, der skal dopingtestes Se reglementet punkt 180. Regler for og kontrol med medicinering af ryttere ved nationale stævner, hvilket dog ofte foretages af Team Danmark/DIF s egen folk.

39 Svar side 16 Fællesbestemmelser side 10 og 25

40 Dyreværnsrådet

41 Dyreværnsrådet konklusion

42

43