Stokholtbuen. Pædagogisk Håndbog. Stokholtbuen. Et godt sted at bo og et godt sted at arbejde den glade beboer J
|
|
- Georg Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et godt sted at bo og et godt sted at arbejde den glade beboer J Pædagogisk Håndbog
2 Herlev Tlf: Fax:
3 Forord og formål Pædagogisk håndbog Formålet med denne udgave af en pædagogisk håndbog med teori og metoder samt værktøjskasse er, at den skal være med til at styrke og synliggøre den teoretiske, pædagogiske og metodiske tilgang i arbejdet med beboerne på. Håndbogen er en vejledning i, hvordan der skal arbejdes pædagogisk med beboerne på og dermed understøtte og fast- holde den højt specialiserede og helhedsorienterede indsats, der kendetegner. er et permanent botilbud jf. 108 og et aktivitets og samværstilbud jf. 104 Håndbogen skal fungere som: Det teoretiske fundament pædagogikken bygger på Ledetråd og vedtagen retning i den pædagogiske tilgang Et overblik over de analyseredskaber og værktøjer vi benytter os af
4 Pædagogik og metode Baggrund for den vedtagne pædagogik og metoder. Vigtigheden omkring det at arbejde struktureret og følge den samme struktur og dagsprogrammerne. Hele miljøet og måden at arbejde med udviklingshæmmede mennesker med autisme spektrum forstyrrelser skiller sig ofte væsentligt ud fra andre pædagogiske arbejdsfelter. Måden at arbejde på kan derfor ofte virke absurd, især hvis man ikke har et kendskab til problematikkerne der følger med autisme spektrum forstyrrelser. Særligt kan den meget stramme daglige struktur og de strenge retningslinjer der bruges for at skabe sammenhæng og mening i vores beboers hverdag til tider virke absurd. På arbejder vi ud fra en opdeling i vidensområder der - udover fokus på det autistiske handicap - også har særligt fokus på følgende: Sanseintegration Ældre problematik Særligt behov for meget struktur Særlig udfordrende adfærd.
5 Bag autisme spektrum forstyrrelsen er der særligt tre grundlæggende psykologiske forstyrrelser: 1. Central coherens der er en betegnelse for den kognitive evne, som bruges til at skabe en sammenhængende helhed og forståelse ud fra alle de enkelte sansestimuli og indtryk vi modtager. Kortfattet handler det om, hvordan vi sorterer denne information fra omverdenen. Normal funktion her betyder at vi kan skabe en sammenhængende (coherent)helhed, ud fra det vi sanser. Fx kan et menneske uden autisme, der ser på hundrede træer hurtigt udlede dette til en skov. For mennesker med autisme bliver træerne aldrig til en skov, men opfattes hver for sig. Et ansigt med et smil viser at personen er glad for mennesker med autisme lægges mærke til detaljen, at mundvigene vender fx opad. Det er forstyrrelser i denne funktion vi bl.a. ser i dagligdagen. Fokus bliver lagt på en, måske for os ligegyldig detalje, i stedet for det meningsbærende i vores oplevelser, erfaringer og kommunikation og verden opleves derfor usammenhængende og fragmenteret og dermed meget svær at forstå. Alt tyder på, at det er visuelle indtryk og detaljer, som er den vigtigste informationskilde for mennesker med autisme spektrum forstyrrelser. 2. Mennesker med autisme spektrum forstyrrelser har også grundlæggende svært ved at forstå det talte sprog og de sociale signaler der sendes gennem brug af kropssprog, mimik, gestus og blik. Begrebet Theory of Mind dækker denne psykologiske eller mentale proces, hvor vi mennesker danner os tanker om andre menneskers tanker, følelser og motiver. Og sidst er der forstyrrelser i de eksekutive funktioner De eksekutive funktioner er betegnelsen for de neuropsykologiske processer, som styres af frontallapperne dvs. den forreste del af cortex (hjernebarken). Det er anerkendt viden, at frontallapperne har hovedansvaret for, at adfærd og mentale processer kan blive målrettede og problemløsende
6 1. For at en person kan handle målrettet og problemløsende, må tre fundamentale funktioner være intakt: Evnen til at ignorere eller kontrollere uvedkommende stimuli Evnen til at fastholde en plan i tid og rum, som igen kræver, hvad man kan kalde arbejdende hukommelse Fleksibilitet i handlinger, så man kan skifte strategi, når en plan viser sig at være forkert Det betyder at når mennesker med autisme spektrum forstyrrelser fokuserer på detaljer frem for helheder (problemet med central coherense) har de vanskeligt ved at skelne mellem hvad der er væsentligt og uvæsentligt, det giver problemer med at planlægge og udføre opgaver og ikke mindst overføre dette fra en situation til en anden altså evnen til at generalisere fra en situation til en anden (problemet med de eksekutive funktioner) samt forstå intentioner bag social adfærd (Problemet med theory of mind) Den samme strukturerede pædagogik i alle situationer for den enkelte beboer har derfor en meget fremtrædende rolle, fordi netop dette er med til at hjælpe beboeren med disse problemer. Det daglige pædagogiske arbejde udføres og tilrettelægges derfor så de bærende elementer er: Overskuelighed Forudsigelighed Tydelighed Visualisering Gentagelse
7 Den daglige struktur bliver holdepunkt i beboerens hverdag i alle situationer og målet er at hverdagen hermed bliver forudsigelig for beboeren, hvilket giver mindre angst og uro, samt muligheder for bedre at kunne koncentrere sig om at gennemføre dagens aktiviteter. De eksekutive funktioner er ansvarlige for vores evne til at handle på behov og stimuli/impulser, få nye idéer og formå at igangsætte disse. Derfor er ansvaret således vores for at hverdagen for beboeren tager sit udgangspunkt i at hjælpe beboeren med at udfylde deres dag, med for dem meningsfulde aktiviteter. På ses strukturen som støttesystemer i form af ugeplaner, dagsplaner og arbejdssystemer, dels til brug for os, så vi ved, hvad der skal gøres hvornår og hvordan, samt en synliggørelse for den enkelte beboer fx gennem visuelt materiale i form af billeder eller konkrete genstande så beboeren ved, hvad der skal ske. Mere selvstædig og mindre personafhængig. Når vi alle gør det samme og følger den vedtagende struktur, og der på denne måde er en fast struktur og kommunikationen foregår på en visuel, systematisk og struktureret måde, gør det på sigt beboeren mere selvstændig. Beboeren bliver heller ikke så personafhængig i relationen til os, og skal ikke ude lukkende navigere i forhold til os, eller forholde sig til, at dagen ikke er forudsigelig.
8 Hvad er meningen med offentlig omsorgshjælp til personer med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer? Servicelovens 81 at forebygge forværring af problemerne at forbedre funktioner og udviklingsmuligheder at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse (kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig personlig hjælp, omsorg og pleje skal i fornødent omfang kunne varetages døgnet rundt (Servicelovens 87) Hvis personen siger nej tak til omsorg fra det offentlige? Personer med nedsat funktionsevne og særlige sociale problemer har ret til hjælp i form af personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand, behandling og aktiverende tilbud. Men også ret til selv at bestemme, om man vil tage imod hjælpen Næsten!!!!
9 Og det stiller os i et retligt og etisk dilemma som vi altid skal have med i vores overvejelser når vi arbejder. - selvbestemmelse kontra omsorgssvigt. Kommunen har pligt til at undgå omsorgssvigt jf. Servicelovens 82. Nogle mennesker skal tilbydes hjælp, selv om de ikke beder om den eller ikke vil modtage den. Hvem: personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke kan tage vare på deres egne interesser Hvilken hjælp: den nødvendige hjælp efter Serviceloven ret til handleplan for indsatsen MEN der må ikke bruges fysisk tvang til hjælpen(kilde: Cand.jur. susanne B. Holm) Se desuden for yderligere uddybning og vejledning: HÅNDBOG Handicap- og Psykiatri Magtanvendelse og andre indgreb I selvbestemmelsesretten - sådan håndterer og administrerer du reglerne Du kan finde den på www. Giraffen.dk
10 Metode På arbejder vi ud fra TEACCH metoden og LOW AROUSAL metoden, det er de to pædagogiske metoder vi har valgt at benytte for at kunne leve op til de særlige problematikker der knytter sig til autisme spektrum forstyrrelser samt opfylde ovenstående lovkrav. Disse metoder er vedtaget ud fra den viden og erfaring der er særligt omkring mennesker med ASF og svær psykisk udviklingshæmning i dag. TEACCH er en struktureret, visualiseret specialpædagogisk indsats til mennesker med autisme, med basis i forståelse af handicappet autisme, og bygget op om begreber som: individualiseret tilgang, udgangspunkt i ressourcer, interesser og behov, struktur i tid og rum, udvikling af kommunikations færdigheder og udvikling af selvstændighed. TEACCH står for Treatment and Education of Autistic and related Communication CHhandicapped children
11 Strukturen og de visuelle hjælpemidler har vist sig at være et godt støttemiddel til mennesker med autisme spektrum forstyrrelser til øget kommunikation og selvstændiggørelse. Problemerne med Central Coherens, Theory of mind og de eksekutive funktioner får følgende psykologiske og pædagogiske konsekvenser: Vi ved der er vanskeligheder med at danne helheder hvorfor der ofte fokuseres på detaljer. Det betyder, at en visuel fremhævelse af det meningsbærende kan hjælpe beboeren med at forstå og handle. Det kan fx være i form af at organisere det fysiske miljø hvem, hvad, hvor understøttet af billeder/konkreter og ved hjælp af dagsprogrammer til at forberede beboeren. Der er vanskeligheder med at overskue handlingsrækkefølger. Et dagsprogram eller anden form for forståelig strukturering af rækkefølgen af aktiviteter er her en stor hjælp Mennesker med ASF. har svært ved at overføre erfaringer fra en situation til en anden at kunne generalisere i forhold til fx løsning af arbejdsopgaver. Det kan imødekommes med individuelle arbejdssystemer, der eksplicit forklarer fremgangsmåde. Der er vanskeligheder med at forstå talt sprog, ord som forstås i en sammenhæng, forstås måske ikke i en anden og det er uanset om beboeren ikke kan tale eller har et veludviklet sprog. Her kan visuelle hjælpemidler være med til at fremme forståelsen Der er vanskeligheder med at forstå mentale forhold(theory of mind) dvs. at forstå og tolke, hvad andre mennesker tænker, føler og mener.
12 Det visuelle hjælpemiddel i form som et dagsprogram eller andet støttesystem med billeder eller konkreter skal være så enkelt så selv mennesker uden autisme spektrum forstyrrelser kan forstå dem (Hverdagspædagogik, 2004) Vi kan bruge meget tid på verbalt at forklare hvad der skal ske, hvor billedet eller konkretet kan forklare den samme ting meget mere sikkert, forståeligt og enkelt for beboeren. Det kræver generelt meget tid og tålmodighed for den enkelte beboer at lære dagsprogrammets funktion at kende. Det kræver en del pædagogisk træning men dette varierer selvfølgelig også fra beboer til beboer. Med beboerne på kan det være svært at danne sig et billede af hvor meget kommunikation den enkelte forstår. Men hvis man kigger godt efter er det ofte sådan at beboeren faktisk gør meget for at kommunikere og ofte selv har dannet sig et system. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i disse små kommunikative udspil fra beboeren, fordi man på denne måde tager sit udgangspunkt i den enkelte.
13 Formålet med visualiseret støtte og struktur er derfor at: Give mulighed for størst mulig selvstændighed på alle områder: Selvhjælpsfærdigheder: Kommunikation Sociale færdigheder Praktiske færdigheder Fritids- og pausebetonede færdigheder Gennem Struktur der er et hjælpemiddel til at skabe mening i kaos. Men husk struktur ikke er et mål i sig selv, men en tydeliggørelse af form og indhold, så personen kan få svar på følgende spørgsmål: Hvad skal jeg lave? Hvordan skal jeg lave det? Hvor skal jeg lave det? Hvem skal jeg lave det med? Hvor meget skal jeg lave Hvornår er jeg færdig? Hvad skal jeg bagefter?
14 Til dette bruges Støttesystemer der kan være: Dagsprogram: Oversigt, der viser indhold og rækkefølge. Arbejdssystem: Opskrift på enkelte afgrænsede praktiske forløb, der viser indhold, rækkefølge, start, slut, - og hvad så derefter. Social story: Beskrivelse, af social situation og de ønskede reaktioner herpå. Giver mening til adfærd. Ikke ændrer adfærd, men lærer en ny forståelse af sociale koder. Støttesystemer tilpasses altid personens forudsætninger/niveau for kommunikation gennem: Konkreter Fotos Piktogrammer / boardmaker billeder Visuelle pejlemærker, f.eks. farvekoder Den fysiske indretning hvor foregår aktiviteten?
15 Medarbejder adfærd i forhold til Autisme Spektrum Forstyrrelser: Samarbejde og ensartethed er vigtige forudsætninger når vi som medarbejdere skal arbejde med at give mennesker med autisme spektrum forstyrrelser og mental retardering en tryg og forudsigelig hverdag. Ensartethed betyder ikke at vi som medarbejdere skal være tro kopier af hinanden men derimod om at opbygge en daglig detaljeret struktur fx dagsprogram, der synliggør for alle hvilke situationer/aktiviteter der kommer førend noget andet og dermed sikrer en ensartet tilgang til beboeren. På den måde bygger vi beboerens dag op ud fra at imødekomme behovet for forudsigelighed og individuelle meningsfulde aktiviteter der skal ske i dagens løb. Samarbejdet medarbejdere imellem skal basere sig på tillid til at alle overholder de indgåede aftaler for hvordan den daglige struktur for hver enkelt beboer ser ud. Vi skal som medarbejder hele tiden fokusere på hvad der er godt for den enkelte beboer og lægge egne antagelser om hvordan det gode liv skal leves på hylden i arbejdet med beboerne. Vi tager udgangspunkt i meningsfulde og motiverende aktiviteter for beboeren hvis en aktivitet ikke umiddelbart giver mening, vurderer vi om den skal præsenteres anderledes, tilrettelægges anderledes eller om den overhovedet giver mening for beboeren. Tag træning/oplæring/opdragelse/aktiviteter væk som ikke umiddelbart forstås af beboeren. Vi er i 80 % af de tilfælde, hvor der opstår konflikter, selv som medarbejdere, medvirkende til at skabe dem, med de krav vi stiller.
16 Vi som medarbejdere har en tendens til ofte at være på vej et sted hen i stedet for at være i nuet med beboerne. Vores pædagogiske fokus er at vi skal se os selv som værende dem, beboerne har behov for til at skabe overblik og meningsfulde sammenhænge for at kunne forstå deres omverden, følelser og behov. Vi skal derudover arbejde med vores ydre fremtoning, mimik, verbale tale osv. idet mennesker med autisme spektrum forstyrrelser kun ser den ydre skal og ikke forstår bagvedliggende intentioner. Det gør de fordi de ikke kan danne sig en forestilling om din indre mentale tilstand (theory of mind) Vi skal derfor arbejde målrettet med at tage den passende frakke på når vi møder på arbejde. Vi skal være nærværende og engageret i at ville være den person, man som beboere trygt kan koble sig på den pågældende dag, aften eller nat. På anvendes følgende pædagogiske metode til at imødekomme dette: Low Arousal Low Arousal er en metode, der håndterer problem skabende adfærd på en ikkekonfronterende måde. Metoden bruges særligt over for mennesker med autisme spektrum forstyrrelser, udviklings hæmning eller andre alvorlige udviklingsforstyrrelser. Metodens udgangspunkt Studio III arbejder ud fra grundlæggende værdier om at yde støtte og omsorg på en ikke-konfronterende måde. Formålet er at afværge konflikter og forhindre magtanvendelser. Metoden Low Arousal er en afslappet tilgang til beboerne frem for en regulerende. Metodens udgangspunkt er, at en problem skabende adfærd er anderledes - ikke afvigende. Kort sagt bygger Low Arousal på fire grundpiller:
17 1. Nedbringelse af krav Medarbejderne skal aktivt være opmærksomme på krav til beboeren - og eventuelt nedbringe de krav, de stiller til beboeren. Det er metodens grundholdning, at problem skabende adfærd i vidt omfang er reaktioner på de krav, der stilles. Krav i forhold til at kommunikere, være udholdende, omstille sig, forholde sig til flere mennesker på en gang mv. Metoden bygger på den antagelse, at man ved at sænke kravene - f.eks. hvis beboeren har en svær periode - også nedsætter antallet af konflikter. På den måde frigøres der energi til at udvikle personen. 2. Gå ud af konflikten Medarbejderne skal i en konfliktsituation altid vælge at gå ud af konflikten. Rent praktisk betyder det, at man skal træne sig selv i forskellige undvigelses manøvre. Det kan være at tale dæmpet og roligt, distrahere personen væk fra aggressionen, undgå øjenkontakt og lignende. Netop den ikke-sproglige kommunikation har Studio III metoden stor fokus på. Fordi den udgør største- delen af den kommunikation, der er mellem medarbejder og beboere. Man skal f.eks. passe på med løftede hænder og andre hånd- og krops bevægelser, der kan virke provokerende eller truende. Ikke-sproglig kommunikation påvirker alle menneskers oplevelse af verden, men for mennesker med udviklings- forstyrrelser, kan den form for kommunikation være særlig voldsom og angst provokerende. 3. Medarbejderne skal reflektere Medarbejderne skal arbejde med deres forestillinger om beboerens motiver til at reagere, som han/hun gør, og med opfattelsen af, hvad f.eks. eftergivenhed i den pædagogiske indsats fører til. Mennesker på et tidligt udviklingstrin har sjældent bagtanker med deres opførsel. Ofte kan de heller ikke se sammenhænge mellem årsag og virkning.
18 Med en Low Arousal tilgang arbejder man derfor aldrig med konsekvens pædagogik, og pædagogen må gerne løse konflikter vha. slik og andre afledningsformer. Medarbejderen skal - ud fra en forståelse af beboerens præmisser støtte personen frem for at forsøge at ændre pågældendes adfærd. Et af redskaberne til at opnå en større forståelse er, at vend e analyserne af en beboer om og i stedet stille spørgsmålene til sig selv - hvornår man selv bliver vred? Om man selv har kastet med noget, råbt eller slået nogen? Og hvordan man så håndterede den vrede?
19 På skal der for hver enkelt beboer være udarbejdet: En individuel pædagogisk plan herunder: En adfærdsbeskrivelse En kort Anamnese (fastholder viden om og sikrer grundigt kendskab til beboerens liv før og til nu) Individuelt udarbejdet uge basisprogram med beskrivelse af aktiviteter og hvordan de udføres til brug for medarbejderne(skemaer med beboer gør/personale gør ) Et individuelt udarbejdet dagsprogram udvikles ud fra principperne i TEACCH Et individuelt udarbejdet arbejdssystem - udvikles ud fra principperne i TEACCH Udover dette i særlige tilfælde: På skal der for hver enkelt beboer være udarbejdet: En individuel pædagogisk plan herunder: En adfærdsbeskrivelse En kort Anamnese (fastholder viden om og sikrer grundigt kendskab til beboerens liv før og til nu) Individuelt udarbejdet uge basisprogram med beskrivelse af aktiviteter og hvordan de udføres til brug for medarbejderne(skemaer med beboer gør/personale gør ) Et individuelt udarbejdet dagsprogram udvikles ud fra principperne i TEACCH Et individuelt udarbejdet arbejdssystem - udvikles ud fra principperne i TEACCH Udover dette i særlige tilfælde: Ved anvendelse af magt udarbejdes yderligere individuel handleplan for den enkelte beboer
20 Beboere i sanse teams skal have udarbejdet sanserapport. Særligt fokus på omgivelser/fysisk miljø fx støjkilder, lys, dufte, farver osv. Beboere i ældreteams skal have udarbejdet demensskema/funktionsskema. Særligt fokus på bolig og indretning er den ældre venlig skal der kompenseres for noget fx lys, seng, håndtag osv., helbredsundersøgelse, plan for motion/kost Beboere i strukturteams skal have særligt fokus på fysisk miljø og særligt detaljeret udarbejdelse af uge skema, dagsskema og arbejdssystem. Værktøjskasse og virkemidler: De pædagogiske værktøjer er: 1. Den pædagogiske plan herunder: Skabelon til evaluering af mål. 2. Funktionsudredning(Kuno Beller i EKJ) herunder: Valg af kommunikationsmåde/metode ud fra den enkelte beboers niveau (konkrete genstande/eller billeder) 3. Den fysiske indretning af rummet fx hvor arbejdes der, hvor spises der, afskærmning osv. herunder: Visualisering af rummet fx billede ved spiseplads el. fx ved hjælp af farver.
21 1. Individuelt udarbejdet uge basisprogram med beskrivelse af aktiviteter og hvordan de udføres til brug for medarbejderne(skemaer med beboer gør/medarbejder gør ) 2. Individuelt udarbejdet kommunikationssystem fx hylde med konkreter el. billedtavle, der synliggør hvad beboeren skal nu og efterfølgende. 3. Individuelt udarbejdet arbejdssystem (hvordan arbejdes der og hvordan udføres arbejdet - fx opstilling af materiale) Adfærd her og nu man gerne vil undersøge systematisk Variationsregistreringer: kan bruges til at registrere om der er typiske tidsrum, steder, personer, dage osv. hvor en bestemt adfærd forekommer? både positiv og negativ adfærd. Typisk vil det være en bestemt sag man fokuserer på fx vælter borde og så registrere antal i forhold til fx dage, personer, toiletbesøg osv. Herefter kan der laves opsamling på data/tælle og indsætte i fx søjle diagram. Det kan give et fingerpeg om i hvilken retning man skal søge. ABC metoden: følgende skrives ned og analyseres efterfølgende Hvad sker forud for adfærd el. episoder Hvad sker der under adfærd el. episoder Hvad sker der efter adfærd el. episoder Brug af Video: Når man har fat i hvilken retning man vil søge er video et godt redskab til videre afdækning af den problematik man gerne vil undersøge. Den er optimal fordi den er objektiv alle ser det samme og kan ud fra dette sammen finde årsager og løsninger.
22 Ide katalog ved udfordrende adfærd. Ide kataloget kan bruges som inspiration til at komme i gang med systematisk at afdække årsager/problemer, hvis man ikke ved hvilken problematik det er hos beboeren, der forårsager den udfordrende/ændrede adfærd. Funktions/Demensksema Hvis der er mistanke om færdighedsstab kan dette skema være med til at synliggøre dette. For at blive klædt på til at løse opgaven bedst muligt forventer vi at du har læst følgende faglitteratur: Forventet læsning: Theo Peters: Autisme Teori og praksis. Uta Frith : En gådes afklaring. Birgitte Christensen Gammeltoft: Sansestimulering. Pernille Dyrbjerg /Maria Vedel: Hverdagspædagogik. Håndbog magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten sådan håndterer og administrere du reglerne. Kan findes på Giraffen. Forslag til videre læsning: Demetrious Haracapos: Håndtering af problemadfærd og ledsagende forstyrrelser.
23 Herlev Tlf: Fax:
24 Helhedstilbuddet Et godt sted at bo og et godt sted at arbejde den glade beboer Et godt sted at bo og et godt sted at arbejde den glade beboer J J Herlev Tlf: Fax: stokholtbuen@balk.dk
Pædagogisk håndbog Stokholtbuen
Forord og formål Pædagogisk håndbog Stokholtbuen Formålet med denne udgave af en pædagogisk håndbog med teori og metoder samt værktøjskasse er, at den skal være med til at styrke og synliggøre den teoretiske,
Læs mereSpecialpædagogiske metoder Autisme / ADHD
+ Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD + Hvorfor struktur? n Empati/ Central coherence / Eksekutive funktioner n Brug teknikker som hjælper til at organisere og fastholde viden visuelt n Forskellige
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereAtlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens
1 Atlas modellen Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens Ålborg 19/11-2013 Socialstyrelsen: Vidensportal for demens 2 Opgaven til Socialstyrelsens vidensportal
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereRespektfuld og empatisk kommunikation. handlingsorienterede værdierv
Respektfuld og empatisk kommunikation Et oplæg g om nærvn rværende rende og handlingsorienterede værdierv En grundsætning Jeg kan ikke ikke-kommunikere Du kan ikke ikke-kommunikere Gefion, 18. marts 2009
Læs mereService i rengøring. Service i rengøring. Daglig erhvervsrengøring
Service i rengøring Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring.
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND
72 Små og store venner Børn hjælper børn Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND Små og store venner Kort
Læs mereAutisme i Fokus. -Kursus & netværk for hele familien. Oversigt over oplæg og workshops:
Autisme i Fokus -Kursus & netværk for hele familien Oversigt over oplæg og workshops: Problemskabende adfærd Trivsel i hele familien Grundkursus i autisme Piger med autisme Sensoriske udfordringer hos
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereKan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg
Kan det lade sig gøre at undgå brugen af magt, og i så fald hvad skal der til? Kort præsentation og begrundelse for mit oplæg Hvordan kan vi tackle udadreagerende adfærd? Hvem skal lære? Fagligheden og
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereKvalitetsstandard. Serviceloven 85. Socialpædagogisk bistand
Kvalitetsstandard Serviceloven 85 Socialpædagogisk bistand Godkendt i Byrådet den 22. november 2011 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereIndsatskatalog, bostøtte
Administration Ydelsen tildeles borgere, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for hjælp og støtte. Det er kendetegnende for borgere,
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012 Generel info om SFO Gnisten SFO Gnisten er en skolefritidsordning, der er beliggende på Kalbyrisskolen i Næstved. Vi har ca. 160 børn i alderen 5 til
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereEt værdigt liv med demens
Handleplan for Tønder Kommunes demenspolitik i Psykiatri og handicap Gældende for 2016 og 2017 Et værdigt liv med demens Udarbejdet efterår 2015 Indsats Handlinger Ansvarlig Tidlig opsporing og koordineret
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereIntro - Std.Arb. Version: 2014-12-11
Noterne til værktøjet indeholder de supplerende informationer og emner, som underviser kan anvende til at opnå en dybere indsigt i værktøjet. Noterne bør erstattes af undervisers egne erfaringer og oplevelser
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereÅrsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg
Årsrapport 2009 for Børnehuset Spodsbjerg Side 1 af 8 1. Sammendrag har været inde i en god udvikling. Der er sat fokus på pædagogisk udvikling, den enkelte medarbejders kompetencer og hvordan disse bliver
Læs mereHvem ville du helst rejse jorden rundt med? - Forudsætningen for en god rejse
2007 - Viden i fællesskab Hvem ville du helst rejse jorden rundt med? - Forudsætningen for en god rejse Billetterne ligger klar, jordomrejsen er bestilt. Du har ikke selv pakket tasken, du ved ikke, hvor
Læs mereRedegørelse vedrørende sager om magtanvendelse i Ældreområdet 2014.
Redegørelse vedrørende sager om i Ældreområdet 2014. Indledning Social- og Sundhedsudvalget orienteres en gang årligt om antal sager vedrørende indenfor Ældreområdet. Ældre Bevillingsenheden Tlf. 46 11
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC2
DYNAMISK DIDAKTIK BiC2 Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge
Læs mereHvad kræves der af omsorgspersonalets kompetencer nu og i fremtiden? Den professionelle demensindsats kalder på nye kompetencer
Hvad kræves der af omsorgspersonalets kompetencer nu og i fremtiden? 1 Den professionelle demensindsats kalder på nye kompetencer Pia Østergaard, demensfaglig leder. pih@viborg.dk www.viborg.dk/demenscenter
Læs mereFormålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 26. januar 2015 Socialpsykiatrisk Center, Herning Leder Susanne Østergård Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014 Tilsynets berigtigelse:
Læs mereFor de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser.
Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og
Læs merePixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering
Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering Alle kan komme sig - recovery er et fælles ansvar - er den foreløbige vision for Socialpsykiatrien
Læs mereDe fysiske rammer 146
146 De fysiske rammer Indretning og læringsmiljø De fysiske rammer Beskrevet med input fra leder Joan Straarup og souschef Lis Tulstrup Petersen, Tuen, Rebild Kommune BAGGRUND Kort om metoden Indretningen
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereDU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?
DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? #OPPORTUNITYISNOWHERE Hvad står der? Opportunity is now here
Læs mereUdkast til værdighedspolitik 2016-17
Udkast til værdighedspolitik 2016-17 Indhold Borgmesterens forord... 2 Værdighed i Greve Kommune... 2 Temaer... 2 1. Livskvalitet... 3 2. Selvbestemmelse... 3 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereUdgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt:
Udgivet af Line Christensen, fra: SkrevetafFysioterapeuten.dk Kontakt: kontakt@skrevetaffysioterapeuten.dk Indledning Jeg har lavet denne Smertedagbog for at hjælpe dig med at få et overblik over dine
Læs mereHvordan kan forældrene
Dialogkort Hvordan kan forældrene Vise interesse for fagene og skolearbejdet? Være aktive i skole-hjem-samarbejdet? Tale elever, klasse, lærere og skolen op? Tage ansvar for hele klassen alle elever? Åbne
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning
Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener X Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereUddannelsesplan for pæd. stud.
Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereDer findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.
Værdighedspolitikken 2016 Forord- Værdighed Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt, når vi taler
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereSeksualpolitik for Bofællesskabet Fyrparken Februar 2007
Seksualpolitik for Bofællesskabet Fyrparken Februar 2007 Formål: Side 2 Et seksualvenligt miljø i Fyrparken: Side 2 Etiske overvejelser: Side 2 1 Sociale spilleregler uden for lejligheden: Personalets
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereHjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G
Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen LISE BONDE OG SUSAN MITTAG E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G Hjerneskadecenteret BOMI
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereKender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen
Kender du nogen med høreproblemer? 5 Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen Denne brochure er nummer 5 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Kommunikation Når et menneske
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK dialogmøde med Ældreråd og Handicapråd d. 14.3.2016
VÆRDIGHEDSPOLITIK dialogmøde med Ældreråd og Handicapråd d. 14.3.2016 Citater fra inspirationsmøde Værdier Målsætninger Indsatser Økonomisk prioritering Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereAutisme. En fælles pædagogisk forståelse og tilrettelæggelse. Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser
Autisme En fælles pædagogisk forståelse og tilrettelæggelse Liselotte Rask Pædagogisk konsulent, udviklingsforstyrrelser 1 Autisme Hans Asperger, 1944 (østrigsk læge) Autisme som arvelig personlighedsforstyrrelse
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mereByrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret
Handicappolitik Forord Byrådet vedtog sin første handicappolitik i 2008. Denne handicappolitik er nu blevet revideret og fornyet. Favrskov Kommune vil med handicappolitikken skabe et fundament, der sikrer
Læs mere