Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune

Transkript

1 NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? De fem regioner i Danmark udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Formålet er at skabe overblik over borgernes sundhedsadfærd, helbred og sygelighed. Sundhedsprofilen er et unikt planlægningsredskab, når kommunens indsatser skal prioriteres inden for områder som sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning samt i forbindelse med udarbejdelse af sundhedsaftaler og sundhedspolitikker. Sundhedsprofilen baseres på en spørgeskemaundersøgelse Hvordan har du det? og registeroplysninger. Spørgeskemaerne er på landsplan sendt ud til en kvart million tilfældige borgere fra 16 år og op efter heraf i Region Hovedstaden og i Allerød Kommune. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej Allerød Tlf: [email protected] Dato: 2. april 2014 Sagsbehandler Dorthe Jay Andersen Direkte telefon I sommeren 2014 udkommer en tillægsprofil med fokus på kronisk sygdom. Hovedtræk af sundhedsprofilen Demografi og sociale forhold Der bor ca borgere i Allerød Kommune heraf over 16 år og over 65 år. Sundhedsprofilen viser, at borgerne i Allerød tilhører den højeste socialgruppe, hvilket indikerer at kommunen har en lille andel af borgere med kort uddannelse, få borgere udenfor arbejdsmarkedet og at den gennemsnitlige bruttoindkomst er høj. At borgerne generelt har et højt uddannelsesniveau og en høj bruttoindkomst gør, at de har lettere ved at søge og tilegne sig viden og har flere ressourcer til at foretage det sunde valg. Sundhedsadfærd Borgernes sundhedsadfærd er de handlinger, som borgerne foretager, som på sigt kan påvirke sundheden i en positiv eller en negativ retning. Det er veldokumenteret, at borgerens sundhedsadfærd har stor betydning for muligheden for at bevare et godt helbred og undgå eller udsætte udviklingen af kroniske sygdomme. Det er derfor væsentligt at have et kendskab til borgernes sundhedsadfærd for at kunne fremme borgerens sundhed og forebygge kroniske sygdomme. I de følgende afsnit fokuseres der på rygning, alkoholvaner, madvaner, bevægelse og euforiserende stoffer.

2 Rygning Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der resulterer i flest kroniske sygdomme i Danmark. Rygere dør i gennemsnit 5-10 år tidligere sammenlignet med borgere der aldrig har røget. I Allerød ryger 9 % af borgerne til dagligt, svarende til personer. Sammenlignet med sundhedsprofilen fra 2010 er det et fald på 5 %. En tredjedel af de borgere som ryger angiver, at de ønsker hjælp til rygestop. Alkohol Alkohol er en del af manges sociale liv, men et overforbrug øger risikoen for en lang række sygdomme og ulykker. Det kan endvidere have sociale konsekvenser i form af ødelagte parforhold, omsorgssvigt af børn, udstødelse af arbejdsmarkedet, kriminalitet og vold. I sundhedsprofilen opgøres risikabel alkoholadfærd som personer, der har én af følgende typer alkoholadfærd: Storforbrug - personer der har et ugentligt alkoholforbrug der overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 14 genstand for kvinder og 21 genstande for mænd Tegn på alkoholafhængighed personen klassificeres på baggrund af en række spørgsmål I Allerød Kommune har 28 % af borgerne en risikabel alkoholadfærd, svarende til personer. Der er væsentlig flere mænd end kvinder med risikabel alkoholadfærd og andelen er størst blandt de årige. Borgere med en risikabel alkoholadfærd er blevet mere motiveret for at ændre deres forbrug, men langt de fleste negligerer deres forbrug og vurderer deres alkoholvaner som fornuftige. Andelen af alkoholiserede hjem med hjemmeboende børn er faldet fra 24 til 11 procentpoint i perioden En forklaring kan være, at kampagneindsatsen fra det tværkommunale alkoholsamarbejde i 2012 og 2013, har sat en refleksion i gang hos forældrene. I Allerød er der 11 % af borgerne der rusdrikker, dvs. at de drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen. Det svarer til personer. Andelen er størst blandt de årige, hvor mere end hver fjerde rusdrikker. Andelen af rusdrikkere har ikke ændret sig siden Side 2

3 Mad En usund kost, højt energiindtag kombineret med for lidt bevægelse, øger risikoen for udvikling af overvægt og hermed en lang række kroniske sygdomme. Borgerne i Allerød spiser generelt sundt. Der er dog plads til forbedringer, da langt de fleste borgere ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at spiser 6 stk. frugt/grønt hver dag og 350g fisk om ugen. Der er skete en markant udvikling i andelen af borgere som spiser slik eller kage mindst 5 gang om ugen - i alt 25 % i 2013, hvilket er en stigning på 7 % siden På denne markør, topper Allerød Kommune regionsgennemsnittet. Yderligere er andelen af borgere der spiser fastfood mindst én gang om ugen steget fra 12 % i 2010 til 23 % i Det er primært kvinder fra år og ældre der spiser slik og kager, hvor yngre mænd tyr til fastfood. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Godt halvdelen af borgere med usunde kostvaner er motiveret for at ændre madvaner. Bevægelse Den teknologiske udvikling i samfundet har medført, at vi i dag lever et mere inaktivt liv både på arbejdet og i fritiden. Mangel på fysisk aktivitet øger risikoen for udvikling af kronisk sygdom og det kan medføre, at ældre mister deres funktionsevne. Fysisk inaktivitet I Allerød Kommune lever 31 % af borgerne ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden om dagen. Det svarer til personer. Andelen af fysisk inaktive borgere, har ikke ændret sig fra 2010 til Andelen af borgere, der er fysisk inaktive, stiger med alderen. Sammenlignet med de årige, er andelen af inaktive borgere to til tre gange større blandt borgere over 65 år. I alt 72 % af de fysisk inaktive borgere angiver, at de ønsker at være mere fysisk aktive. Job og transport Der er 30 % af de erhvervsaktive borgere som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted, svarende til personer. Dette er et fald på 5 % siden 2010, dog er det væsentlig færre end regionsgennemsnittet. En forklaring kan være, at der er mange erhvervsaktive borgere i Allerød der pendler udenbys. Samtidig har 56 % af borgerne stillesiddende arbejde mere end 6 timer om dagen. Til trods for den manglende fysiske aktivitet i forbindelsen med job og transport, kompenserer mange erhvervsaktive borgere i Allerød med et aktivt fritidsliv.

4 Euforiserende stoffer Eksperimenterende brug af stoffer er et typisk fænomen blandt unge og kan resultere i ulykker, forgiftning og risiko for at komme ud i stofmisbrug. Hash kan hæmme indlæringsevnen i op til fire uger efter brug og det kan have konsekvenser for den enkeltes skolegang og uddannelsesmuligheder. I Allerød har 28 % af de unge prøvet at ryge hash, og 7 % har taget andre former for euforiserende stoffer. Fra 2010 til 2013 er andelen af borgere der eksperimentere med stoffer næsten halveret. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Overvægt I Allerød Kommune er 42 % af borgerne overvægtige, svarende til personer. Heraf er 10 % svært overvægtige, svarende til personer. Andel af overvægtige er uændret siden Langt de fleste overvægtige ønsker at tabe sig. 50 % af de mandlige borgere er overvægtige, heraf 9 % svært overvægtige 34 % af de kvindelige borgere er overvægtigt, heraf 10 % svært overvægtige Andelen af overvægtige borgere er stigende med alderen frem til 65 års alderen, hvorefter forekomsten falder igen. Dette fald kan skyldes, at de overvægtige borgere dør tidligere af følgesygdomme, eller at der blandt de ældste er flere borgere med kronisk sygdom, der fører til sygdomsrelaterede vægttab. Generelt helbred Et væsentligt aspekt af borgernes generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte oplever og vurderer sit eget helbred samt fysiske og mentale tilstand. Jo dårligere borgerne vurderer sit helbred, des større er risikoen for død og udvikling sygdom. I Allerød Kommune vurderer 12 % af borgerne at de har et dårligt helbred, svarende til borgere. Der ses en stigning på 2 procent fra 2010 til Der er væsentlig flere kvinder end mænd der har et dårligt selvvurderet helbred og andelen stiger med stigende alder. Stress Stress er en tilstand, der påvirker borgeren både fysisk, psykisk og socialt, og som kan være vanskelig at håndtere. Længerevarende stress kan medføre øget risiko for en række sygdomme. I Allerød Kommune har 15 % af borgerne et højt stressniveau, svarende til personer. Andelen af stressramte er faldet med 3 procent siden Andelen af borgere med et højt stressniveau falder med stigende alder, men stiger igen blandt borgere over 80 år. Den store andel af ældre

5 stressramte kan blandt andet hænge sammen med, at ældre oftere oplever fysisk og mental funktionsnedsættelse som følge af sygdom eller manglende social kontakt. Seksuel adfærd Ubeskyttet sex er årsag til en række sundhedsproblemer, herunder uønsket graviditet og sexsygdomme som klamydia, kønsvorter, livmoderhalskræft og HIV. Sexsygdomme er især udbredt blandt unge i alderen år. I Allerød har 4 % af de unge, svarende til 100 personer, fået konstateret en sexsygdom inden for det seneste år. Dette ligger på niveau med regionsgennemsnittet. Sociale relationer I de seneste årtier har vores sociale relationer ændret sig meget. Nye familiemønstre vinder frem, og med den teknologiske udvikling, er det muligt at komme i kontakt med andre mennesker, når som helst og hvor som helst. Men samtidig tyder det på, at både kvantiteten og kvaliteten af vores sociale relationer er faldende. Flere bor alene, antallet af skilsmisser er steget og vi får færre børn end tidligere generationer. Personer med gode sociale relationer bliver mindre syge og overvinder lettere sygdom. Mænd med dårlige sociale relationer dør i gennemsnit tre år for tidligt for kvinderne betyder det to års kortere levetid. I Allerød Kommune har 6,3 % af borgerne kontakt til venner og eller familie mindre end én gang om måneden, svarende til personer. Der er en større andel af mænd end kvinder der er uønsket alene og raten er stigende med stigende alder. Siden 2010 ses en lille stigning i andelen af borgere, der er uønsket alene. Rammer for borgernes sundhed Menneskers sundhed er ikke kun et resultat af bevidste livsstilsvalg. Borgernes sundhedsadfærd og mulighederne for at leve et henholdsvis sundt eller usundt liv påvirkes i høj grad af det sted borgerne bor og de rammer, som nærmiljøet skaber. Det er den enkelte, der træffer valgene i forhold til sundhedsadfærd, men de rammer, som valgene træffes indenfor, har afgørende betydning for mulighederne for at træffe sunde valg. Eksempler på sunde rammer: Røgfrie miljøer sikre at ingen udsættes for passiv rygning og understøtte rygestop. Let adgang til grønne områder og aktivitetsfaciliteter har stor betydning for, om borgerne er fysisk aktive. Side 5

6 God tilgængelighed til sikre og velbelyste cykelstier, som sneryddes om vinteren, og gode cykelparkering inviterer borgeren til at bruge cyklen som dagligt transportmiddel. I Allerød Kommune oplever borgerne, at de har let adgang til cykelstier, grønne områder og inden- og udendørsfaciliteter. Godt halvdelen af borgerne oplyser, at de færdes aktivt i de grønne områder mindst én gang om ugen, 43 % er brugere af indendørsfaciliteter og 13 % er brugere af udendørsfaciliteter. Individorienteret forebyggelse Den praktiserende læge er den primære kilde, når borgeren ønsker information om sundhed og hjælp til at ændre livsstil. Rygning: I alt 45 % af dagligrygere i Allerød har talt med egen læge om rygestop inden for det seneste år, svarende til 600 personer. Andelen har ikke ændret siden Alkohol: I alt 11 % af borgere med risikabel alkoholadfærd, har talt med egen læge om at ændre alkoholvaner inden for det seneste år, svarende til 300 personer. Det er en stigning på 2 procentpoint fra 2010 til Madvaner: I alt 17 % af de borgere i Allerød, som har usunde madvaner, har talt med deres læge om ændring af madvaner inden for det seneste år, svarende til 200 personer. Det er en stigning på 2 procentpoint fra 2010 til Bevægelse: I alt 24 % af de fysisk inaktive borgere har talt med deres egen læge om at ændre motionsvaner, svarende til personer. Andelen er faldet med 2 procentpoint fra 2010 til Andelen af borgere som har fået information eller tilbud om hjælp til at ændre livsstil, er generelt størst blandt de årige. Der ses en social forskel i forhold til hvilke borgere, der har talt med deres læge om at ændre livsstil. Jo lavere uddannelsesniveau, des flere har talt med deres læge om at ændre livsstil. Opsummering Der er plads til forbedringer i den generelle sundhedstilstand hos borgerne i Allerød Kommune! Det skal fremhæves, at 50 % af de mandlige borgere er overvægtige, at 33 % af borgerne er fysiske inaktive og at indtaget af slik, kager og fastfood er steget markant de sidste tre år. Samtidig er det glædeligt, at der kun er 9 % rygere tilbage i kommunen, og at de unge har halveret deres forbrug af euforiserende stoffer. Alkoholindtaget i hjem med børn er reduceret betydeligt, og det generelle alkoholforbrug synes at være stagneret. I alt betyder det, at borgere i Allerød på 16 år og der over, potentielt kan blive sundere. Sammenlignet med Region Hovedstaden har borgere i Allerød en sundere livsstil, men undersøgelsen dokumenterer Side 6

7 tydeligt, at kommunen fortsat bør fokusere på forebyggelse og sundhedsfremme. Fakta 9 % ryger dagligt 24 % overskrider genstandsgrænsen på 7/ % har en risikabel alkoholadfærd 28 % spiser sund kost, 8 % spiser meget usundt 33 % er fysisk inaktive, 52 % får sjældent pulsen op 56 % har stillesiddende arbejde og 30 % hverken cykler eller går til/fra arbejde 50 % af mændene og 34 % af kvinderne er overvægtige 15 % af borgerne har et højt stressniveau Strategi I henhold til sundhedsloven er kommunerne hovedansvarlige for den borgerrettede forebyggelse, hvilket dels omfatter at skabe sunde rammer for borgerne og dels omfatter at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. For at understøtte de kommunale forebyggende og sundhedsfremmende indsatser har Sundhedsstyrelsen udarbejdet 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger. Målet er at styrke kvaliteten af den borgerrettede forebyggelse og dermed folkesundheden. Allerød Kommune er godt i gang med at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker og herved sætte sundhed på dagsordnen på tværs af forvaltningens områder. Forebyggelsesarbejdet løftes ud fra en flerstrenget strategi, der kan påvirke borgers sundhedsadfærd i en mere hensigtsmæssig retning: Strukturelstrategi, massestrategi og individorienteret strategi. Den strukturelle strategi sigter mod at gøre det sunde valg til det lette valg via eksempelvis lovgivning, politikker og byplanlægning; massestrategi sigter mod at informere borgerne bredt om betydningen af risikofaktorer fx alkoholkampagne; og den individorienterede strategi sigter mod at lave indsatser med fokus på at hjælpe de borgere, som har en risikabel sundhedsadfærd fx kostvejledning og motionstilbud. Side 7

8 Den individorienterede strategi har potentiale til at få folk til at ændre adfærd, men disse adfærdsændringer vil ofte være kortsigtede. Ved en kombination af alle tre strategier, har forebyggelsesarbejdet en langt større gennemslagskraft. Med Allerød Kommunes sundhedspolitik for og det igangværende arbejde med at implementere forebyggelsespakkerne, er kommunen godt på vej, til at handle på de udfordringer sundhedsprofilen peger på. Dog bør en indsats mod stressramte understøtte trivselsindsatsen. Side 8