Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultater fra Sundhedsprofilen 2013"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for Region Hovedstaden, hvor der er specifikke tal for København og bydelene. Sundhedsprofilen stiller skarpt på, hvordan det går med borgernes sundhedsadfærd, borgernes generelle helbred og de rammer, som borgerne færdes i og som påvirker deres sundhed Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Lise Gert Kristensen I Region Hovedstaden er der udsendt to forskellige versioner af spørgeskemaet Hvordan har du det?, ét til borgere i alderen år og ét til borgere på 35 år og derover. Hovedparten af spørgsmålene er ens i de to skemaer, men enkelte emner indgår kun i ét af skemaerne. Spørgeskemaerne er sendt til en tilfældig stikprøve af borgere på 16 år eller derover, som var bosiddende i Region Hovedstaden 1. januar. Tabellen viser, København sammenlignet med hele regionen på en række områder og udvikling fra 2010 til. Pilene indikerer, om udviklingen er gået op eller ned fra København 2010 Regionalt 2010 København Regionalt Rygning Alkohol storforbrug Alkohol rusdrikkeri Ønsker at nedsætte alkoholforbrug Unge som har prøvet stoffer Unge som har prøvet hash Dårlig mental sundhed Stress Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred Fysisk inaktivitet Andel som Folkesundhed KBH Sjællandsgade København N Telefon EAN nummer

2 ikke cykler eller går til og fra arbejde Moderat overvægt Meget usund kost Udviklingen i rygning og alkoholforbrug svarer nogenlunde til udviklingen i hele regionen. I København ligger rusdrikkeri og storforbrug af alkohol lidt højere end i hele regionen. Det er cirka den samme andel i både region og København, der ønsker at nedsætte eget alkoholforbrug. Andelen af unge, der har prøvet hash og stoffer er lidt højere i København, men der er sket det samme fald i udviklingen i både København og regionen. Fysisk inaktivitet og inaktive transportformer til og fra arbejde og uddannelse ligger lavere i København, men følger den regionale udvikling. Generelt er der færre overvægtige i København end i regionen som helhed. Social ulighed i sundhed Der er stadig stor ulighed i sundhed i København. Allerværst for sundhedstilstanden, ser det ud, hvis man er en mand, har en kort uddannelse og ingen tilknytning har til arbejdsmarkedet. Tabellen viser andelen af borgere i bydelene, som har en uddannelse på grundskole- eller gymnasial niveau, borgere som har en lang videregående uddannelse og borgere som er under 65 år og ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabellen viser kun tallene fra. Bydel Borgere med grundskoleeller gymnasial uddannelse Borgere som har lang videregående uddannelse Amager vest Bispebjerg Brønshøj Husum Nørrebro Valby Vesterbro/Kgs Enghave Amager øst København Indre by Vanløse Borgere under 65 uden tilknytning til arbejdsmarkedet Side 2 af 9

3 Østerbro Forekomsten af overvægt er højere blandt borgere med korte uddannelser sammenlignet med borgere med lange uddannelser. Der ses en tydelig social gradient i forekomsten af svær overvægt. Jo lavere uddannelsesniveau, des større andel af svært overvægtige borgere. Andelen af svært overvægtige borgere er mere end dobbelt så stor blandt borgere med grundskole-, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med borgere med lang videregående uddannelse. Der er stadig stor social ulighed i sundhed i forhold til rygning. Hver fjerde borger, der har en grundskole- eller gymnasial uddannelse ryger dagligt, dette gælder for hver tyvende borger, som har en lang videregående uddannelse. Der er ikke forskel på hvor mange der ønsker at stoppe med at ryge på tværs af uddannelse. Der er ingen social gradient i forhold til hash, heller ikke når der justeres for fordelingen af køn og alder i kommunerne og bydelene. Udover den sociale gradient, adskiller bydelene sig positivt og negativt i forhold til hele regionen på følgende områder: På Vesterbro/Kgs Enghave er der flest rygere i forhold til hele regionen. Andelen af rygere er på 21. Passiv rygning/passiv rygning overfor børn er mest udbredt i Brønshøj-Husum. Andelen er på 12,6 og 12,7 i forhold til begge områder. I Indre by har flest tegn på alkoholafhængighed i hele regionen. Andelen er på 24. Her er også flest rusdrikkere. Andelen er på 25. Regionalt er andelen af unge, der har prøvet hash og andre stoffer generelt størst blandt de unge i de københavnske bydele og i Frederiksberg Kommune. De områder hvor bydelene adskiller sig positivt i forhold til hele regionen er: På Nørrebro og Østerbro er andelen af fysisk inaktive på 25, som er den laveste andel i regionen. I Indre by og andelen af overvægtige, som er på 6 - den laveste andel i regionen Indre by, hvor andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er på 8, som er den laveste andel i hele regionen. Side 3 af 9

4 Rygning Resultaterne fra viser, at borgere som ryger dagligt er faldet fra 21 i 2010 til 17 i. Regionalt er det et fald fra 20 i 2010 til 15 i. Faldet er forventeligt, men skal især ses i forhold til, at færre starter på at ryge, samtidig er der i perioden sket en række stramninger af lovgivningen for eksempel aldersgrænse i forhold til at kunne købe tobak. Tabellen viser, passiv rygning overfor ikkerygere og i hjem med børn på bydelsniveau i København. Ikke rygere som er udsat for passiv rygning Passiv rygning i hjem med børn Ikke rygere som er udsat for passiv rygning Passiv rygning i hjem med børn Amager vest ,7 7,5 Bispebjerg ,1 11,3 Brønshøj-Husum ,7 12,6 Nørrebro ,1 6,4 Valby ,7 8,7 Vesterbro/Kgs ,4 8 Enghave Amager øst ,2 11,5 København ,1 8,2 Indre by ,1 Vanløse ,5 2,6 Østerbro ,8 5,8 Alkohol Borgere som har tegn på alkoholafhængighed ligger lidt over gennemsnittet i hele regionen med henholdsvis 18 for København og 17 for regionen. Der er ikke sket nogen ændring siden Andelen med alkoholafhænighed i Indre by ligger på hele 24. I København ligger rusdrikkeri og storforbrug af alkohol lidt højere end i hele regionen. Her står det værst til på Nørrebro, hvor 28 rusdrikker. Tallet for regionen er på 15 og for hele København er andelen 20. Andelen af borgere, som har tegn på alkoholafhængighed eller rusdrikker, er dobbelt så stor blandt mænd som blandt kvinder. Mens hver femte mand har tegn på alkoholafhængighed og rusdrikker, er det kun hver tiende kvinde. Rusdrikkeri er især udbredt i den yngre del af befolkningen, mens tegn pa alkoholafhængighed især er udbredt i den ældre del af Side 4 af 9

5 befolkningen. Hver fjerde borger i alderen år, har tegn på alkoholafhængighed og mere end hver fjerde borger i alderen år rusdrikker. I forhold til storforbrug af alkohol er andelen faldet fra 14 i 2010 til 11 i for hele København og der er sket et fald i storforbruget i de fleste bydele. Variationen på bydelsniveau kan både tilskrives adfærd og ændringer i demografi. Storforbrug af alkohol Storforbrug af alkohol Amager vest Bispebjerg Brønshøj-Husum Nørrebro Valby 12 9 Vesterbro/Kgs Enghave Amager øst København Indre by Vanløse Østerbro Tabellen viser udviklingen i andelen af borgere, som bor med børn og har en risikabel alkoholadfærd på bydelsniveau. Risikabel alkoholadfærd blandt borgere som bor med børn Amager vest Bispebjerg Brønshøj-Husum Nørrebro Valby Vesterbro/Kgs Enghave Amager øst København Indre by Vanløse Østerbro Andelen af borgere med risikabel alkoholadfærd, som bor sammen med børn, er næsten tre gange større blandt mænd sammenlignet med Risikabel alkoholadfærd blandt borgere som bor med børn Side 5 af 9

6 kvinder. For borgere over 24 år stiger andelen med en risikabel alkoholadfærd i hjem med børn med alderen. Hash Tabellen viser udviklingen i andelen af unge, som har prøvet hash på bydelsniveau. Unge som har prøvet hash Unge som har prøvet hash Amager vest Bispebjerg Brønshøj-Husum Nørrebro Valby Vesterbro/Kgs Enghave Amager øst København Indre by Vanløse Østerbro En større andel af mænd end kvinder har prøvet hash og andre stoffer. Tilsvarende har en større andel af de årige prøvet hash og andre stoffer sammenlignet med de årige. Andelen af unge, som har prøvet hash varierer fra 47 i Brønshøj-Husum og Vanløse til 70 i Indre by. Siden 2010 er andelen af unge, der har prøvet hash, faldet i de fleste bydele. De største fald i andelen af unge, som har prøvet hash, ses i bydelen Vanløse og Vesterbro/kongens Enghave. Der er en tendens til at brug af hash og andre stoffer inden for den seneste måned er mest hyppig i de københavnske bydele. Denne by-tendens er mere udtalt blandt voksne over 35 år sammenlignet med unge borgere på år. Mental sundhed Den mentale sundhed er i en negativ udvikling ligesom et højt stressniveau. Andelen af borgere med højt stressniveau og dårligt mentalt helbred er steget i de fleste bydele. Tabellen viser borgere, som har et dårligt mentalt helbred på bydelsniveau. Dårlig mental sundhed Dårlig mental sundhed Amager vest Bispebjerg Side 6 af 9

7 Brønshøj-Husum Nørrebro Valby Vesterbro/Kgs Enghave Amager øst København Indre by Vanløse 9 12 Østerbro Unge og ubeskyttet sex Andelen af unge, der har ubeskyttet sex i forhold til at få sexsygdomme er regionalt på 11 i 2010 og 7,7 i. Udviklingen for unge der har ubeskyttet sex er altså faldende både regionalt og i København, men København ligger generelt lidt højere. Tabellen viser udviklingen i andelen af unge, der har ubeskyttet sex i forhold til sexsygdomme. Unge og ubeskyttet sex sexsygdomme Amager vest 8 7,2 Bispebjerg 14 8,4 Brønshøj-Husum 8 8,5 Nørrebro 14 8,5 Valby 11 9,2 Vesterbro/Kgs Enghave 14 8,6 Amager øst 13 10,1 København 12 8,9 Indre by 15 9 Vanløse 10 10,8 Østerbro 12 9,6 Ensomhed I København er andelen af borgere, der er uønsket alene på 7,1. I hele regionen er 6 ofte uønsket alene. Andelen af borgere, som ofte er uønsket alene, eller som ikke har nogen at tale med ved behov, er uændret siden 2010 Der er ingen forskel på andelen af mænd og kvinder, der ofte er uønsket alene. Andelen af borgere, der ikke har nogen at tale med ved behov, er derimod dobbelt så stor blandt mænd sammenlignet med kvinder. Andelen af borgere, der ofte er uønsket alene, er størst blandt de årige og borgere på 80 år eller derover. Unge og ubeskyttet sex sexsygdomme Side 7 af 9

8 Bydel Ofte uønsket alene Amager vest 7,3 Bispebjerg 9,3 Brønshøj-Husum 6,8 Nørrebro 7,7 Valby 7,5 Vesterbro/Kgs Enghave 7,1 Amager øst 8,6 København 7,1 Indre by 5,5 Vanløse 6,1 Østerbro 5,3 Ønske om ændring af livsstil Det er stadig en stor andel af rygerne, der ønsker at stoppe med at ryge fra 77 i 2010 til 73 i. Andelen af dagligrygere, som ønsker rygestop, samt andelen som ønsker hjælp til rygestop er stort set ens for mænd og kvinder. Jo ældre dagligrygerne er, des mindre andel ønsker rygestop. Andelen af dagligrygere, som ønsker hjælp til rygestop, er mindst blandt de yngste og ældre aldersgrupper og størst blandt de årige. Andelen af borgere, der ønsker hjælp til rygestop, er næsten halvt så stor blandt de yngste borgere sammenlignet med de årige. I København er der 33 af borgere med risikabel alkoholadfærd, som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Det er lidt mere end på regionalt niveau. På Amager Øst er ønsket særligt stort, idet 41 ønsker en adfærdsændring. 82 af de borgere, der er moderat overvægtige, både regionalt og i København ønsker at tabe sig. Andelen af svært overvægtige borgere, som ønsker vægttab, varierer fra 89 på Amager Øst til 99 på Vesterbro/Kongens Enghave Opbakning til forbud mod rygning, alkohol og salg af sodavand og fastfood i forskellige arenaer Et stort flertal mener, at der bør være rygeforbud følgende steder: Fritids- og ungdomsklubber 85 Opgange i boligblokke 87 Ungdomsuddannelser 74 Arbejdspladser 60 Side 8 af 9

9 Restauranter 68 Et stort flertal mener, at der skal være alkoholforbud følgende steder: Fritids- og ungdomsklubber 88 Idrætsklubber og sportshaller 72 Forældremøder i folkeskoler 78 Forældremøder i børnehaver/vuggestuer 83 For elever til fester i folkeskolen 71 Henholdsvis 63 og 56 mener, at der skal være forbud mod salg af sodavand og fastfood i folkeskoler. Side 9 af 9

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil 2013 Indhold 1. Region Hovedstadens spørgeskema Rationalet for et

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Sundhedsadfærd... 4 2.1 Rygning... 4 2.2 Risikabel alkoholadfærd... 9 2.3 Mad... 11 2.4 Bevægelse... 13 2.5

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? De fem regioner i Danmark udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Formålet er at skabe overblik over

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner gældende for 2013 2016

Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner gældende for 2013 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Til Økonomiforvaltningen Att.: specialkonsulent Marc J. Jørgensen, Center for Byudvikling Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar til bydelsplaner

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Sundhedsadfærd... 4 2.1 Rygning... 4 2.2 Risikabel alkoholadfærd... 9 2.3 Mad... 11 2.4 Bevægelse... 13 2.5

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Sundhedsprofil Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil. for region og kommuner Region Hovedstaden Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Region Hovedstaden Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser

Læs mere

Den nationale database www.danskernessundhed.dk

Den nationale database www.danskernessundhed.dk Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks

Læs mere

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige. N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser

Læs mere

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Sundhedsprofil 2013 Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Kilde: Danmarks Statistik Middellevetid i Danmark Et paradoks Middellevetiden for kvinder (ca. 82 år) er væsentlig højere end for

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil

Sundhedsprofil 2013 Region Hovedstaden. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Sundhedsprofil Sundhedsprofil 3 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Sundhedsprofil for region og kommuner 3 Titel: Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: April 2012 Center for / Videnscenter for Forord Kvartalsstatistikken giver et kvantitativt overblik over anbringelsesområdet i Københavns

Læs mere

Arbejdstempo og stress

Arbejdstempo og stress 14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen

Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Københavns Kommunes Borgerpanel

Københavns Kommunes Borgerpanel Københavns Kommunes Borgerpanel Din tilfredshed med at bo i Københavns Kommune samt dine eventuelle flyttemotiver, december 2011 Rapport Københavns Kommunes Borgerpanel Økonomiforvaltningen Koncernservice

Læs mere

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for 2016. Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse

Lægedækningsundersøgelse for 2016. Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse Lægedækningsundersøgelse for 2016 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2016 Lægedækningsundersøgelse for 2016 Regionen foretager hvert år en fastsættelse af

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste

Læs mere

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd Knud Juel Social ulighed i sundhed Succes med rygestop! Islands Brygge, 27. november 213 Syddansk Universitet Mænd Kvinder Rygerelaterede dødsfald 1997-21 Mænd

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015

Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015 Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ

Læs mere

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk

Læs mere

Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik 2015-2018

Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik 2015-2018 Bilag 1. Status på mål for sundhedspolitik 2015-2018 April 2016 Denne statusopfølgning giver en status på de mål, der er sat i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018. Notatet følger op på udviklingen

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Status på kvalitetsprogrammet

Status på kvalitetsprogrammet Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 28. august 2012 Status på kvalitetsprogrammet 1. Baggrund

Læs mere

Side 2

Side 2 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Borgerrettet forebyggelse: Dækningsgrader og social profil Dette

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Temamøde om sundhed i udfordrede boligområder Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus? Finn Breinholt Larsen Martin Mejlby Jensen CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016

LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 2016 LIGHEDSUDREDNING FOR KØBENHAVNS KOMMUNE Februar 216 Sammenfatning Danmark har mindre økonomisk ulighed end de fleste lande, vi normalt sammenligner os med 1. På OECD s opgørelse over ulighed er Danmark

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet. Denne undersøgelse omhandler danskernes oplevelse af sikkerhed i jobbet, og hvilke konsekvenser deres følelse

Læs mere

Social ulighed i indlæggelser

Social ulighed i indlæggelser Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

Økonomisk analyse. Fastfood må gerne være usundt. Highlights. Mænd, unge og københavnere er de hyppigste brugere af fastfood

Økonomisk analyse. Fastfood må gerne være usundt. Highlights. Mænd, unge og københavnere er de hyppigste brugere af fastfood Økonomisk analyse 16. marts 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fastfood må gerne være usundt Highlights 2/3 af forbrugerne spiser fastfood mindst

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere