Svampeundersøgelser på udvalgte overdrev. i Hillerød Kommune 2015

Transkript

1 Svampeundersøgelser på udvalgte overdrev i Hillerød Kommune 2015 Kort der viser de besøgte overdrev ved registreringen af svampe i 2015 Svampeundersøgelser på udvalgte overdrev i Hillerød Kommune. Arbejdsnotat udarbejdet for Hillerød kommune, november Feltarbejde, tekst og fotos: Martin Vestergaard KS: Eigil Plöger Fotos AGLAJA (Martin Vestergaard) AGLAJA v. Eigil Plöger Damvej 16, Endeslev 4652 Hårlev

2 Svampeundersøgelser på udvalgte overdrev i Hillerød Kommune Hillerød kommune har bedt AGLAJA om at eftersøge svampe på nogle bevaringsværdige overdrev i Hillerød Kommune i efterået Formålet med undersøgelserne var navnlig at finde sjældne, rødlistede og biotopstypiske arter. Sådanne registreringer vil kunne indgå i overvejelserne, når der skal prioriteres plejetiltag på lokaliteterne. Sommeren 2015, var selvom mange synes den var kold og våd - kold og tør, og det var et meget dårligt svampeår. Undersøgelserne fandt sted omkring månedsskiftet september/oktober, hvor der i følge DMIs tørkeindeks var områder i Hillerød Kommune, der havde fået vand. Det er dog forfatterens klare indtryk, at der var meget få svampe på lokaliteterne; navnlig på de der lå længst mod vest. Svampe er gode indikatorer for bevaringsværdig natur, men meget lidt praktiske at arbejde med, da en lokalitet skal undersøges mange gange over flere år, hvis dens funga skal ydes nogen retfærdighed. Svampenes frugtlegemer er ofte kun fremme i få uger og kan springe mange år over. De ikke helt optimale vejrbetingelser og det forhold, at der kun er foretaget et enkelt besøg, gør, at man må forvente, at der i virkeligheden vokser langt flere bevaringsværdige svampe på lokaliteterne. Biotoptypiske svampe for overdrev er eftersøgt. De biotoptypiske arter for overdrev er navnlig grupper som alle vokshatte, jordtunger og blåhatte (en gruppe inden for rødblade) samt enkelt-arter inden for andre grupper. De vil i gennemgangen være markeret med en stjerne*. Der er tale om forfatterens vurdering, da der vist ikke er udarbejdet en officiel liste over biotoptypiske arter for overdrev. De udvalgte arter omfatter svampearter, som er typiske på overdrev med mange overdrevsplantearter. Mere almindelige svampe fra græsland, der også vokser i græsplæner og mere næringsrige steder, er ikke taget med. Fundene er lagt ind på Danmarks Svampeatlas og kan ses på linket: svampeatlas.dk. Her kan man søge fund af svampe i et område, man selv definerer ved en polygon. Fundene er lagt så nøjagtigt ind som muligt, og det er derfor muligt med ret stor præcision at se, hvor de enkelte fund er gjort. For at pleje overdrev bedst muligt i forhold til svampe, er det vigtigt at fjerne næringsstoffer, og holde overdrevene lysåbne. Den bedste pleje vil normalt være at slå vegetationen og køre materialet væk. Det gør ikke større skade, hvis man slår, når svampene er fremme, da det egentligt kun er svampenes frugtlegemer, svarende til blomster, som fjernes. Selve svampen er myceliet nede i jorden, og der sættes normalt flere frugtlegemer i løbet af en sæson. Høslæt og navnlig bortskaffelse af afklip er tit en kostbar procedure, og der er to andre muligheder: afbrænding og græsning. 2

3 Afbrænding har været forsøgt med held i Sverige. Her kunne ses frugtlegemer af overdrevssvampe efter en afbrænding. Man kan dog forstille sig, at nogen arter har deres mycelier mere overfladenært i jorden og er mindre hårdføre end andre, eller at der på nogle (tidligere) overdrev kan ligge så meget førne/tørv, at branden kan brede sig ned i de lag, hvor svampenes mycelier er. Afbrænding bør derfor prøves forsøgsvist på dele af arealerne eller på meget små bakker uden meget førne. Græsning er tit den pleje, der giver mest mening for mellemstore til store overdrev. Ved afgræsning skal man være opmærksom på, at dyrene ofte laver såkaldte latriner. I latriner er der meget næring, og de kan ødelægge den næringsfattige overdrevsflora helt. Latriner er områder i indhegningen, hvor dyrene opholder sig særligt meget. Her ligger de f.eks. og tygger drøv, og de findes ofte i lavninger, i læ og navnlig der, hvor dyrene fodres eller vandes. Det gælder derfor om at hegne med flere folde eller på en måde, så man undgår, at dyrene opholder sig for meget på de bedste overdrevspartier. Det kan undertiden være nødvendigt at hegne områder fra, og man skal i hvert fald sørge for, at der er rigeligt med god græsning uden om overdrevene, og i øvrigt vande og tilskudsfodre der. Er tilskudsfodring nødvendig, bør det kun foregå i de mere næringsrige områder, og helst mens der ikke er adgang for dyrene til de mere næringsfattige områder. I lokalitetsgennemgangen nedenfor ses fotos, der er optaget på lokaliteterne i forbindelse med undersøgelserne. 3

4 Gennemgang af de undersøgte lokaliteter Holtens Høj nordøst for Tulstrup Bakken er en lille markant bakke og kunne være en gravhøj, den er dog ikke registreret som en sådan på Danmarks Arealinformation. Bakken har for nyligt været plejet ved at der er fjernet en del større træer, af hvilke stubbene står tilbage. Disse er voksested for visse vedsvampe, der normalt findes i skove. På den vestlige side af højen står der meget store mængder af kegle-vokshat, mens der andre steder på højen findes enkelte snehvide fluesvampe. Den rødviolette rødblad har endnu ikke kunnet bekræftes af sagkundsskaben (skal valideres af kræfterne bag Danmarks Svampeatlas) og skal indtil videre tages med et gran salt, det kan evt. være en meget sjælden og overset art. Figur 1 Snehvid vokshat og puppe-snyltekølle vokser ved Thulstrup. Vokshatte er gode overdrevsindikatorer, mens puppe-snyltekøllen, mest er interessant, fordi den snylter på sommerfuglepupper. Det er glædeligt at højen holdes lysåben. Der er også ved at være for høj opvækst af græs og urter på det meste af højen. På steder, hvor der tidligere har været mere krat, er der særlige problemer med høje urter. Plejen bør fortsættes. Man kan enten supplere med høslæt og fjerne materialet, hvilket vil give den bedste pleje, eller hegne et større areal uden om højen og drive dette med afgræsning: Hvis dyrene har et større areal at gå på, vil opholdstiden på bakken ikke være så stor, og næringsbelastningen mindre. Lokaliteten har en størrelse, hvor afbrænding kunne forsøges. Der blev fundet følgende svampe på lokaliteten ved Thulstrup. Der er ikke umiddelbart sjældne arter imellem, med mindre den rødviolette rødblad er korrekt bestemt. Den voksede på højens vestside. rødmende fluesvamp (Amanita rubescens) puppe-snyltekølle (Cordyceps militaris) snehvid vokshat (Cuphophyllus virgineus) * Rødviolet rødblad?? (Entoloma allochroum) * (rødlistet, NT) stjernesporet rødblad (Entoloma conferendum) dunstokket hjelmhat (Galerina vittiformis) fyrre-korkhat (Gloeophyllum sepiarium) almindelig tåresvamp (Dacrymyces stilatus) kegle-vokshat (Hygrocybe conica) * gulhvid huesvamp (Mycena flavoalba) * klor-huesvamp (Mycena leptocephala) orange mosnavlehat (Rickenella fibula) håret læderporesvamp (Trametes hirsuta) broget læderporesvamp (Trametes versicolor) 4

5 Skovbakken nord for Skævinge Skovbakken er en markant og aflang lille sandbakke, der er efterladt af isen. Men i modsætning til de fleste andre små åse, er den ikke blevet bortgravet. Der var meget tørt i overfladen og derfor ikke så gode betingelser for svampe. Navnlig lidt større arter og vedsvampe var fremme. Arealet afgræsses lejlighedsvist, og her ses blandt andet lidt lyng. Fungaen omfatter utvivlsomt mange flere arter end de få, der var fremme ved besøget. Der vokser mindst 3 arter af vokshatte på lokaliteten. Den ene står fremført som stinkende vokshat, der er ret sjælden. Men det drejer sig muligvis om den endnu sjældnere rødmende vokshat. Dette kan først bekræftes senere. Det vurderes, at lokaliteten har et højt potentiale for andre biotoptypiske og sjældne svampe. Plejen synes at være passende. Kvægafgræsning er velegnet, når den er ekstensiv, og dyrene ikke tager ophold for meget tid på de mest næringsfattige steder. ager-champignon (Agaricus arvensis) mark-champignon (Agaricus campestris) (*) sortagtig bovist (Bovista nigrescens) * møgbæger (Cheilymenia granulata) snehvid vokshat (Cuphophyllus virgineus) * voksgul vokshat (Hygrocybe ceracea) * knippe-svovlhat (Hypholoma fasciculare) teglrød svovlhat (Hypholoma lateritium) mark-støvbold (Lycoperdon lividum) * krystal-støvbold (Lycoperdon perlatum) pære-støvbold (Lycoperdon pyriforme) elledans-bruskhat (Marasmius oreades) klor-huesvamp (Mycena leptocephala) stinkende vokshat (Neohygrocybe nitrata) * (rødlistet, NT). 5

6 Langebjerg Ås Overdrevet består af en delvis afgravet ås med sandet jord og har en veludviklet overdrevsvegetation nogle steder, mens åsen er noget tilgroet eller helt afgravet og erstattet med søer andre steder. De svampe, der var fremme ved besigtigelsen, omfattede mest skov- og vedsvampe, der voksede omkring de dele af åsen, der er blevet ryddet for nylig. Den bedste del af overdrevet afgræsses af heste, og her voksede den forholdsvis sjældne kødfarvet troldhat og den smukke blå savbladet rødblad, der ganske vist ikke er meget sjælden, men kun findes på gode overdrev. Her vokser den som regelen sammen med en mængde vokshatte og andre mindre almindelige blåhatte. Figur 2 Savbladet rødblad hører til gruppen af blå rødblade (blåhatte), der er gode overdrevsindikatorer. Den lader sig i modsætning til de andre arter i gruppen let bestemme med lup, da den har sorte savtakker på lamelkanterne. Plejen af overdrevet er kommet godt fra start. Det er vigtigt at bibeholde mere lysåbne forhold og problemer med gødskning også fra græsserne bør så vidt muligt forhindres. Det skal i øvrigt bemærkes, at de heste, der græssede på arealet, havde spist flere svampe herunder rød fluesvamp! rød fluesvamp (Amanita muscaria) kødfarvet troldhat (Clitopilus geminus) * k=sedenne&id=mav almindelig tåresvamp (Dacrymyces stillatus) savbladet rødblad (Entoloma serrulatum) * randbæltet hovporesvamp (Fomitopsis pinicola) rodfordærver (Heterobasidion annosum) knippe-svovlhat (Hypholoma fasciculare) skinnende trævlhat (Inocybe nitidiuscula) gran-mælkehat (Lactarius deterrimus) stinkende parasolhat (Lepiota cristata) quélets skørhat (Russula queletii) håret læderporesvamp (Trametes hirsuta) broget læderporesvamp (Trametes versicolor) purpur-væbnerhat (Tricholomopsis rutilans) kliddet fnughat (Tubaria furfuracea) 6

7 Baunebakken øst for Alsønderup Umiddelbart udenfor Alsønderup - ved skolen- ligger et interessant overdrev på en bakke af sand. Der vokser enebærbuske og lyng på bakken. Rundt om bakken er der noget mere næringspræget græsland og mod vest et lille vandhul. Der var ikke afgræsning på arealet ved feltbesøget. Svampefloret omfattede mange overdrevsarter heriblandt 5 arter af vokshatte, rosa fagerhat og orangegul køllesvamp. Der var ikke så mange rødblade, og det forventes, at yderligere undersøgelser vil føre til flere fund af overdrevssvampe heriblandt endda flere arter af vokshatte. Der var ikke nogen rigtigt sjældne arter blandt de registrerede, men rosa fagerhat ses er angivet som ret sjælden og brusk-vokshat er relativ sjælden i Østdanmark. Figur 3 Rosa fagerhat og orangegul køllesvamp er gode overdrevsindikatorer. Sidst nævnte kan kun bestemmes mikroskopisk, men er ret almindelig. Vegetationen er kraftigt voksende rundt om bakken, og der er behov for pleje, mens der på selve højen kun er mindre problemer med højt voksende græs og urter. Her er der endda sine steder ret kort vegetation eller helt bart som følge af slitage. Den bedste pleje af højen vil nok være høslæt, hvor vegetationen fjernes. Men afgræsning er bestemt nødvendig på den del af området, der ligger rundt om højen, og ved passende folddeling vil man ret let kunne styre afgræsningstrykket. almindelig gulhat (Bolbitius titubans) liden guldgaffel (Calocera cornea) orangegul køllesvamp (Clavulinopsis helvola) * eng-tragthat (Clitocybe rivulosa) * snehvid vokshat (Cuphophyllus virgineus) * okkergul grynhat (Cystoderma amianthinum) smudsig rødblad (Entoloma sordidulum)* brusk-vokshat (Gliophorus laetus) * fibret flammehat (Gymnopilus spectabilis) voksgul vokshat (Hygrocybe ceracea) * gul vokshat (Hygrocybe chlorophana)* kegle-vokshat (Hygrocybe conica) * sortagtig støvbold (Lycoperdon nigrescens) * elledans-bruskhat (Marasmius oreades) klor-huesvamp (Mycena leptocephala) skær huesvamp (Mycena pura) bævrende åresvamp (Phlebia tremellosa) sodfarvet skærmhat (Pluteus cervinus) candolles mørkhat (Psathyrella candolleana) orange mosnavlehat (Rickenella fibula) finstokket mosnavlehat (Rickenella swartzii) rosa fagerhat (Rugosomyces carneus) * håret læderporesvamp (Trametes hirsuta) 7

8 Skansebakken ved Hillerød Skansebakken er et mange hektarer stort aflangt areal, der benyttes til rekreative formål og gennemkrydses af adskillige stier. Det måler godt en kilometer på den længste led. Store dele af arealet er relativt frodigt græsland, men der er mindst to områder, der har god overdrevskarakter. Det ene er et ikke helt lysåbent overdrev, og det andet et lille areal med næsten bar sand og en vegetation, der kunne kaldes lichenhede. På grund af det tørre vejr, var det ikke muligt at finde nogle svampe på den lille lichenhede. Men der stod nogle rester af trævlhatte og slørhatte, som ikke lod sig bestemme. Det kunne have været interessante arter. I gode år står der uden tvivl en eller flere sjældne arter på dette lille areal, der bør plejes nænsomt, og evt. hegnes fra, hvis man går over til at pleje arealet ved græsning. Dette areal har centrum 75 m stik nord for, hvor vejen "Fredskovhellet" slutter, og har en radius på ca. 25 m. Det andet mere overdrevsprægede areal ligger øst for boligkarréerne "Ved Egedammen". Navnlig ud for den midterste karré er der et fint areal på bakken, men den halvsjældne kantarel-vokshat blev fundet ud for den sydligste - 50 m inden man når vejen "Kongens Vænge". De fleste arter på listen er dog svampe, der er tilknyttet skov, og som på arealet vokser under træer, ved rydninger osv. Skansebakken har betydning til rekreative formål, og en pleje skal tage hensyn til dette. Store dele af arealet rummer endnu ikke de store overdrevskvaliteter og vil nok først udvikle sig i den retning ved mange års høslæt, hvor materialet fjernes. Hvis græsning anvendes bør den lille lichenhede hegnes fra, da den ikke vil kunne tåle ret meget slid og slet ikke kokasser. Derved man kunne "dosere" meget små mængder af græsning på arealet efter behov. Der foregår pt høslæt på det meste af Skansebakken. almindelig orangebæger (Aleuria aurantia) kugleknoldet fluesvamp (Amanita citrina) rød fluesvamp (Amanita muscaria) rødmende fluesvamp (Amanita rubescens) grå kam-fluesvamp (Amanita vaginata) foranderlig kulbær (Annulohypoxylon multiforme) spiselig rørhat; Karl Johan (Boletus edulis) gråhvid melhat (Clitopilus prunulus) børstefod (Crinipellis scabella) eng-vokshat (Cuphophyllus pratensis) * knippe-fladhat (Gymnopus confluens) kantarel-vokshat (Hygrocybe cantharellus)* (rødlistet, NT). knippe-svovlhat (Hypholoma fasciculare) teglrød svovlhat (Hypholoma lateritium) birke-spejlporesvamp (Inonotus obliquus) foranderlig skælhat (Kuehneromyces mutabilis) violet ametysthat (Laccaria amethystina) rød ametysthat (Laccaria laccata) stor ametysthat (Laccaria proxima) ege-mælkehat (Lactarius quietus) violetgrå mælkehat (Lactarius vietus) almindelig skælrørhat (Leccinum cyaneobasileucum) flammet skælrørhat (Leccinum variicolor) krystal-støvbold (Lycoperdon perlatum) gulmælket huesvamp (Mycena crocata) skær huesvamp (Mycena pura) kvist-huesvamp (Mycena speirea) blankstokket huesvamp (Mycena vitilis) almindelig netbladhat (Paxillus involutus) ahorn-rynkeplet (Rhytisma acerinum) orange mosnavlehat (Rickenella fibula) græsgrøn skørhat (Russula aeruginea) almindelig bruskbold (Scleroderma citrinum) stilket bruskbold (Scleroderma verrucosum) håret lædersvamp (Stereum hirsutum) broget læderporesvamp (Trametes versicolor) birke-ridderhat (Tricholoma fulvum) sveden ridderhat (Tricholoma ustale) kliddet fnughat (Tubaria furfuracea) grenet stødsvamp (Xylaria hypoxylon) 8

9 Vittenbjerg Figur 4 Mønje-vokshat er ikke sjælden, men indikator for værdifuld natur. Vokshatte svarer blandt svampene til, hvad orkidéer gør blandt karplanterne. De er gode indikatorer for værdifuld lysåben natur, og de er tillige blandt de smukkeste i deres gruppe. Lokaliteten ved Vittenbjerg ser spændende ud og har potentiale til meget mere, men det har som sagt været et dårligt svampeår. Overdrevet er delvis skovbevokset med bl.a. gran, fyr og eg, men der er også lommer med lav vegetation. På overdrevet ved Vittenbjerg vokser bl.a. mønje-vokshat. Blegpudret parasolhat er heller ikke helt almindelig og ses gerne i løvskov omkring overdrev og tit sammen med sjældnere arter. Men det er mere en art fra lyse skove end fra overdrev, og der er generelt langt overvejende skovarter på overdrevet. Det er dejligt, at der er sket lidt lysning af overdrevet. Det kan gerne lysnes mere, men den mest diverse natur opnås dog ikke ved at lysne det hele. "Lommer" med krat i lavninger bør stå tilbage (af hensyn til f.eks. parasolhatte) ligesom karaktergivende træer (især eg) også bør stå tilbage som mykorrhizapartnere (f.eks. var det her der voksede rørhatte). Den bedste pleje vil uden tvivl omfatte nogle få får, der kunne lave en meget ekstensiv græsning. rød fluesvamp (Amanita muscaria) rødmende fluesvamp (Amanita rubescens) koglepigsvamp (Auriscalpium vulgare) spiselig rørhat; Karl Johan (Boletus edulis) rabarberhat (Chlorophyllum sp.) blegpudret parasolhat (Cystolepiota seminuda) dunstokket hjelmhat (Galerina vittiformis) plettet flammehat (Gymnopilus penetrans) mønje-vokshat (Hygrocybe miniata) * frost-sneglehat (Hygrophorus hypothejus) brunstokket rørhat (Imleria badia) violet ametysthat (Laccaria amethystina) rød ametysthat (Laccaria laccata) ege-mælkehat (Lactarius quietus) 9 mark-støvbold (Lycoperdon lividum) stor kæmpeparasolhat (Macrolepiota procera) * hvidmælket huesvamp (Mycena galopus) blankstokket huesvamp (Mycena vitilis) brunplettet huesvamp (Mycena zephirus) horngrå fladhat (Rhodocollybia butyracea) savbladet skørhat (Russula fragilis) okkergul skørhat (Russula ochroleuca) purpurbroget skørhat (Russula undulata) alm. bruskbold (Scleroderma citrinum) stilket bruskbold (Scleroderma verrucosum) brungul slimrørhat (Suillus luteus) håret læderporesvamp (Trametes hirsuta) broget læderporesvamp(trametes versicolor)

10 Overdrev ved Lykkesholm Mellem sommerhusområdet Lykkesholm og Arresø findes to mindre bakker med overdrevsvegetation. De har sammenhængende vegetation, men det var kun den sydlige, der skulle undersøges. Det bemærkedes dog at der også vokser vokshatte på den nordlige, og at en pleje bør omfatte dem begge. Pt. slås vegetationen på overdrevene, og materialet fjernes. Dette er en meget god måde at pleje et overdrev på. Der vokser flere vokshatte på lokaliteten, og mange af de fundne svampe arter er gode overdrevsindikatorer. Der blev ikke fundet rigtigt sjældne arter, men de dårlige vejrforhold taget i betragtning er 4 arter af vokshatte på så lille en lokalitet en høj score. Slimet svovlhat er mindre almindelig, men voksede i udkanten af det lille kær ved siden af overdrevet. Hvis den eksisterende pleje med høslæt og fjernelse af materialet kan fortsætte vil det være den bedste pleje. rødmende fluesvamp (Amanita rubescens) mørk honningsvamp (Armillaria ostoyae) blygrå bovist (Bovista plumbea) * lerfarvet køllesvamp (Clavaria argillacea)* eng-vokshat (Cuphophyllus pratensis) * snehvid vokshat (Cuphophyllus virgineus)* voksgul vokshat (Hygrocybe ceracea) * kegle-vokshat (Hygrocybe conica) * knippe-svovlhat (Hypholoma fasciculare) almindelig trævlhat (Inocybe geophylla) rød ametysthat (Laccaria laccata) mark-støvbold (Lycoperdon lividum) * pære-støvbold (Lycoperdon pyriforme) plæne-huesvamp (Mycena aetites) * gulhvid huesvamp (Mycena flavoalba)* nikkende huesvamp (Mycena inclinata) slimet svovlhat (Phaeonematoloma myosotis) almindelig bægertragthat (Pseudoclitocybe cyathiformis) 10