Bortskaffelse af havnesediment

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bortskaffelse af havnesediment"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Bortskaffelse af havnesediment Eva Lund, Jes Kromann Bak og Lone A. Clowes Rambøll

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 1 Indhold 1 INDHOLD 3 2 FORORD 6 3 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER OPRENSNING TRANSPORT DEPONERING 8 4 SUMMARY AND CONCLUSIONS DREDGING TRANSPORT DEPOSITING 10 5 INDLEDNING PROBLEMSTILLING FORMÅL MÅLGRUPPE RAPPORTINDHOLD AFGRÆNSNING 12 6 HÅNDTERING AF HAVNESLAM I EUROPA OG USA HOLLAND TYSKLAND SVERIGE NORGE USA 18 7 DANSKE REGLER FOR HÅNDTERING OVERBLIK OVER LOVGIVNING OG MYNDIGHEDER SEDIMENT TIL KLAPNING Etablering af klapplads OPRENSNING AF FORURENET SEDIMENT UDDYBNING AF HAVBUNDEN DEPONERING I DEPOT ELLER SPECIALDEPOT UDLEDNINGSTILLADELSE DIREKTE TIL RECIPIENT UDLEDNINGSTILLADELSE TIL KOMMUNALT AFLØBSSYSTEM ANDRE REGLER 26

4 8 GENNEMGANG AF OPRENSNINGSTEKNIKKER METODEVALG ØKONOMI MILJØPÅVIRKNINGER YDERLIGERE OPLYSNINGER SLÆBESUGER STIKSUGER SKÆRE/SUGE GRAVEMASKINE SPANDKÆDEMASKINE GRAB, MILJØGRAB ELLER SKOVL 39 9 GENNEMGANG AF TRANSPORTMULIGHEDER SPLITPRAM OG KLAPPRAM LUKKET PRAM SKIB RØRLEDNING LASTBIL BESKRIVELSE AF BORTSKAFFELSESMETODER KLAPNING KONTROLLERET KLAPNING KAPNING SPULEFELT SPECIALDEPOT I KYSTZONEN, EVT. SOM UDVIDELSE AF HAVNEAREAL DEPONERING PÅ LOSSEPLADS BESKRIVELSE AF UDVIKLINGSBEHOV UDSTYR TIL OPRENSNING AF SMÅ MÆNGDER SEDIMENT ETABLERING AF CENTRALE DEPOTER INDRETNING AF CENTRALE DEPOTER UDVIKLING AF KONCEPT FOR TØRRE OG AFVANDINGSDEPOTER LITTERATUR 68 BILAG 1 72 BILAG

5 5

6 2 Forord Miljøstyrelsen har igangsat en række projekter i år 2000 med det formål at belyse forskellige emner relateret til problematikken omkring forurenet sediment fra havne, marinaer og åbne farvande. Hensigten med projekterne er at skabe et overblik over forureningens karakter, samt at få et overblik over mulighederne for at håndtere og i muligt omfang genanvende sedimentet på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Projekterne er følgende: 1. Organiske Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i havnesedimenter 2. Indhold af udvalgte stoffer i sedimenter 3. Karakterisering af havnesediment vha. biotest 4. Vurderingsstrategier i forbindelse med håndtering af forurenede sedimenter 5. Projekt for bortskaffelse af havnesediment 6. Nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam Nærværende rapport er udarbejdet af RAMBØLL og omhandler oprensning, transport og bortskaffelse af havnesediment. For hver metode beskrives teknologi, økonomi, miljø og lovgivningsmæssige krav. Projektet bygger på litteraturstudie, erfaringer fra tilsvarende opgaver gennemført af RAMBØLL, oplysninger indhentet fra entreprenører i efteråret 2000, samt oplysninger indhentet hos amter og andre myndigheder i samme periode. Projektet er udarbejdet på grundlag af et projektoplæg, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Vi vil gerne takke de entreprenører og myndigheder, som har bidraget med oplysninger til projektet. Endelig takkes styregruppen, som er kommet med ideer og konstruktiv kritik til projektet. Styregruppen har bestået af repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Fyns Amt. 6

7 3 Sammenfatning og konklusioner Der findes en række muligheder for miljøvenlig håndtering af forurenet sediment. Ofte er det de økonomiske forhold knyttet til aktuelle opgaver, der begrænser anvendelsen af disse mere miljøvenlige teknikker til oprensning og bortskaffelse af sedimentet. Denne rapport indeholder oversigtsskemaer med angivelse af de mest almindelige og hyppigst anvendte oprensningsteknikker, transportmetoder og deponeringsmetoder, som anvendes af danske entreprenører i forbindelse med håndtering af havnesediment. I oversigtsskemaerne gøres rede for hvordan og under hvilke forhold den enkelte metode fungerer og nogle miljømæssige forhold knyttet til anvendelsen af metoden. Der er angivet et økonomisk overslag over, hvad det koster at benytte metoden. Disse oplysninger er indhentet som overslagspriser i efteråret 2000 hos danske entreprenører, som har præciseret at priserne varierer en del afhængigt af den enkelte opgave. Endelig er det angivet, hvilke tilladelser der skal indhentes hos myndighederne, inden arbejdet kan sættes i gang, og hvilke afgifter der vil være forbundet med arbejdet. 3.1 Oprensning Når en aktuel opgave udbydes, vil metodevalget være afhængig af mange faktorer. Der skal primært tages hensyn til mængden, typen og forureningsgraden af det sediment, der skal oprenses, til adgangs- og arbejdsforholdene i området og til transportafstanden til bortskaffelsesenheden. Da alle disse faktorer spiller ind, er det vanskeligt at angive generelle retningslinier for valg af metode. På baggrund af de indhentede oplysninger, kan nedenstående overordnede metodevalg dog opstilles og benyttes som retningslinie ved oprensning af rent sediment. Det skal præciseres, at kapaciteten af entreprenørernes udstyr er af afgørende vigtighed, når det skal vurderes, hvilket udstyr der skal anvendes til de konkrete opgaver. På denne baggrund, skal intervallerne, som er angivet nedenfor, alene regnes som retningsgivende. Ved oprensning af store mængder rent havnesediment (> m 3 ) kan spandkædemaskine med fordel benyttes frem for andre oprensningsmetoder. Spandkædemaskinen er dyr at mobilisere, blandt andet fordi der skal mobiliseres en pram som skal transportere det opsamlede sediment til bortskaffelse. Denne metode vil derfor være uforholdsmæssig dyr at anvende ved oprensning af små mængder sediment. Ved oprensning af mængder mellem m m 3 rent blødt sediment vil en slæbesuger med fordel kunne anvendes. Hvis lastekapaciteten overskrides og transportdistancen til bortskaffelses området er lang, vil det dog blive en forholdsvis dyr og langsommelig metode at anvende. 7

8 Da en stiksuger er mindre og billigere at mobilisere end en slæbesuger, vil den, ud fra et økonomisk synspunkt og afhængig af opgavens art, være mere velegnet til oprensning af mindre mængder sediment (~ m 3 ). Mindre mængder sediment (< m 3 ) kan oprenses med skovl, grab eller miljøgrab, da disse metoder er billigere at mobilisere end feks. spandkædemaskine og slæbesuger. Hvis der skal oprenses forurenet sediment, vil anbefalingerne overordnet være de samme. Det skal blot sikres, at der ikke spredes forurenende stoffer til det omgivende miljø, enten ved anvendelse af modificerede oprensningsmetoder eller ved anvendelse af siltgardiner eller ved sedimentation ved beluftning. 3.2 Transport Ved transport over lang afstand til bortskaffelses plads, skal der mobiliseres en pram. Hvis det oprensede sediment skal klappes, anbefales det at der anvendes en splitpram / klappram. Hvis sedimentet er forurenet, bør transporten foregå enten i en lukket pram eller i et rør, afhængigt af transportafstanden, mængden af sediment som skal oprenses og lokale forhold. Hvis sedimentet er oprenset med en slæbesuger/stiksuger, er transport i fartøjets lastrum også meget velegnet til forurenet sediment. 3.3 Deponering Sediment som er egnet til genanvendelse eller klapning bør ikke deponeres på land. Der bør fokuseres på, at der kun deponeres forurenet sediment i tætte depoter, når dette er nødvendigt af hensyn til det omgivende miljø. Der af følger, at sediment, som kun er lettere forurenet, ikke optager kapacitet i tætte depoter, men i stedet placeres i fx. spulefelter, hvor overskudsvandet passerer gennem en lervæg/lerdige, inden den når recipienten. Lervæggen vil i vid udstrækning tilbageholde tungmetaller. Da stærkt forurenet sediment deponeres i tætte depoter er det vigtigt at kunne kontrollere, om depotet er tæt, og at have mulighed for at behandle overskudsvandet fra sedimentet, inden det ledes til recipient. Ved etablering af depoter, bør man overveje muligheden for etablering af ekstra havneareal, eller etablering af kommende rekreative arealer. Hvis sedimentet tørres/afvandes inden slutdeponering på land, kan der etableres specialdepoter, hvor sedimentet deponeres højere end de omkransende volde, efter samme princip som deponering på en losseplads. Omkostninger forbundet med deponering er primært afhængig af, hvor tæt depotet skal være - sekundært, hvor depotet skal placeres, samt omkostningerne ved drift og overvågning af depotet. Da det er dyrt at etablere mange små tætte depoter, bør det undersøges, om det er muligt at etablere nogle store tætte depoter, som kan aftage forurenet sediment fra en hel region. 8

9 4 Summary and conclusions When handling contaminated sediment a number of environmental friendly techniques exist. It is often economic restrictions connected to the individual dredging job that restrict the use of these more environmental friendly dredging and depositing techniques. The present report lists dredging techniques, ways of transportation and methods of sediment disposal that are most often used by Danish Contractors. The report also briefly describes how the different dredging, transportation and depositing methods are used and under which circumstances. An estimate of cost and environmental consequences related to each of the techniques is also included. The economic estimates were acquired in the autumn of 2000 from Danish contractors, who specify that prices vary, depending on each assignment. Permits and fees associated with dredging are also contained in this rapport. 4.1 Dredging When choosing a method for a particular dredging job a number of considerations have to be taken into account. Primarily, the quantity of sediment to be dredged, the type and degree of contamination that exist, have to be considered, as well as access way, working conditions in the area and the distance to suitable disposal areas. As all these factors need to be taken into consideration, it is difficult to set up general guidelines for the best choice of handling methods for a dredging operation. On the basis of gathered information however, the following general guidelines for the dredging of clean sediment are set forward. It shall be stressed that the capacity of the contractor s equipment is important when choosing equipment for a specific assignment. The intervals stated below are therefore only meant as guidelines. When dredging large quantities of clean harbour sediment (> m 3 ) a bucketdredger is preferable. The bucket dredger however is expensive to mobilise, mostly because it is also necessary to mobilise a barge for transportation of the dredged sediment. Due to this, the costs will be disproportionately high when cleaning small quantities of sediment. When cleaning quantities between m m 3 of clean soft sediment, the use of a trailing suction hopper dredger are advantageous. However, if the loading capacity is exceeded and the distance to the disposal area is long it will be a costly and slow method. As a suction dredger requires less space and is cheaper to mobilise than the trailing suction hopper dredger, it would from an economic point of view, and depending on the type of assignment, be more suitable for cleaning smaller quantities of sediment (~ m 3 ). 9

10 Smaller quantities of sediment (< m 3 ) can be cleaned by a dipper dredger, bucket dredger or closed bucket dredger. These methods are cheaper to mobilise than for example the bucket-dredger or trailing suction hopper dredger. The same guidelines as above apply when dredging contaminated sediment. However, measures must be taken to ensure that contaminated matters are not spread to the surroundings while dredging. These measures could be either to use modified dredging methods, a silt curtain or to cause sedimentation by using air. 4.2 Transportation It is necessary to mobilise a barge if dredged sediment has to be transported over a long distance. If the dredged sediment has to be disposed at sea then the use of a split/capping barge is recommended. If the sediment is contaminated it should be transported either in a closed barge or a pipeline, depending on the distance, quantity and the local weather-, water- and access- conditions. Contaminated sediment dredged using either a trailing suction hopper dredger or a suction dredger, can very well be transported in the hold of the vessel. 4.3 Disposal Sediment suitable for recycling or disposal at sea should not be deposited on land. Contaminated sediment should only be disposed of in tight depots when it is necessary due to environmental concerns. Slightly contaminated sediment should not be deposited in tight depots, but instead pumped ashore to inland lakes or upland sites where the runoff water passes through a clay embankment before reaching the recipient. In this way most of the heavy metals contained in the runoff water would be retained. As contaminated sediment is deposited in tight depots, it is important to be able to control whether the depot is actually tight, and to ensure that potential runoff water can be treated, before it is released to the recipient. When establishing depots, the possibility of land recovery, whether for industrial or recreational purposes should be considered. If the sediment is dried/drained before being deposited on land, special depots can be established where the sediment is deposited higher that the surrounding banks, following the same principle as when depositing on a landfill. The cost of disposal primarily depends upon demands to the tightness of the depot and then secondarily on the location, need for surveillance and monitoring of the site. Establishing many small tight deposit sites is very costly, so the possibility of establishing large tight deposit sites, available for an entire region, should be investigated. 10

11 5 Indledning 5.1 Problemstilling Havneområder over hele verden vedligeholdes blandt andet ved oprensning. En del af det oprensede materiale kan være forurenet. Oprensning er defineret som vedligeholdelse af en offentliggjort vanddybde. Hvis der foretages en forøgelse af den offentliggjorte vanddybde, benævnes dette som en uddybning. I dette projekt behandles primært oprensning, men i forbindelse med gennemgangen af metoder til oprensning, vil uddybning også blive nævnt. Forurenet havnesediment udgør en miljømæssig og økonomisk belastning for havne over hele verden. Derfor optimeres metoder løbende over hele verden og nyt udstyr udvikles til effektivt og rentabelt at få oprenset og bortskaffet forurenet havnesediment med mindst mulig påvirkning af miljøet. Forureningen af havnesedimentet stammer dels fra omkringliggende samfund, herunder industriaktiviteter på havnen og dels fra aktiviteter i forbindelse med skibstrafik. Der er således stor forskel på i hvilket omfang det opgravede sediment er forurenet, og hvilke stoffer der er årsag til forureningen. Forurenet havnesediment giver anledning til en uacceptabel in situ påvirkning af det omkringliggende vandmiljø. Ved oprensning af forurenede sedimentet, bør der derfor tages højde for, at der ikke forekommer en øget forurening i forbindelse med ophvirvling og spredning af sediment under oprensningen. Påvirkningen af det omgivende vandmiljø kan forekomme i forbindelse med: 1. At havnesedimentet er så forurenet, at der løbende afgives forurenende stoffer til det omgivende miljø, dels i form af opløste stoffer som spredes og dels gennem sedimentspredning. 2. Oprensning af sedimentet, hvor der vil ske en vis spredning af materialet, som kan medføre tildækning af flora og fauna og frigivelse af forurenende stoffer til vandfasen, afhængigt af hvilken oprensningsmetode og hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger der bliver benyttet. 3. Spredning af sediment i forbindelse med klapning, som kan medføre tildækning af flora og fauna og frigivelse af forurenende stoffer til vandfasen. 4. Udledning af overskudsvand i forbindelse med afvanding af sedimentet. 5. Udsivning af overskudsvand gennem diger, som udgør afgrænsningen af kystnære depoter. 11

12 5.2 Formål Formålet med denne rapport er at beskrive oprensning, transport og bortskaffelse af havnesediment. For hvert område beskrives metoder, teknologi, økonomi, miljø og lovgivning krav, herunder også afgifter. Det vurderes, hvilke behov og muligheder der er for udvikling indenfor de beskrevne områder. 5.3 Målgruppe Projektet er primært rettet mod Miljøstyrelsen og andre involverede/interesserede myndigheder. Projektet vil indgå som baggrundsmateriale ved en kommende samlet handlingsplan for de danske havne omkring oprensning af forurenet havnesediment. 5.4 Rapportindhold Rapporten refererer primært til danske erfaringer, men inkluderer også udenlandske erfaringer. I afsnit 6 beskrives eksempler på udvalgte landes håndtering af havnesediment. I afsnit 7 er der udarbejdet en oversigt over den lovgivning, og de myndigheder der skal inddrages inden oprensning og bortskaffelse af havnesedimentet kan gennemføres. I afsnit 8, 9 og 10 beskrives metoder til oprensning, transport og bortskaffelse, som anvendes i Danmark. For de enkelte områder beskrives metode, teknologi, økonomi, miljø, love og afgifter. I afsnit 11 listes en række behov og muligheder indenfor områderne lovgivning, oprensning, transport og bortskaffelse, som kan sikre en lettere og miljømæssig mere hensigtsmæssig håndtering og bortskaffelse af havnesediment. I forbindelse med dette projekt er 45 entreprenører, bygherrer og stenfiskere blevet bedt om at udfylde et spørgeskema, hvis de udbød ydelser inden for oprensning, transport eller bortskaffelse af havnesediment. De firmaer, som har besvaret spørgeskemaet, er angivet på en liste i bilag 1, hvoraf det fremgår hvilke ydelser det enkelte firma udbyder. I bilag 2 er der vist eksempler på omkostninger ved bortskaffelse af forskellige mængder og typer sediment. 5.5 Afgrænsning Projektet indeholder ikke oplysninger om genanvendelse af havnesediment i Danmark. Søges oplysninger om dette emne, henvises til projektet om nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam. 12

13 I rapporten er det ikke vurderet, hvilke stoffer der kan udgøre et forureningsproblem. Det er alene vurderet, om partikler kan trænge ud til det omgivende miljø ved forskellige deponeringsmetoder. Når der konstateres et konkret forureningsproblem relateret til sedimentet, må det vurderes, om det konkrete stof findes i opløst form eller hvilke partikler stoffet normalt bindes til. På baggrund heraf vurderes den mest hensigtsmæssige måde at oprense, transportere og deponere sedimentet. 13

14 6 Håndtering af havneslam i Europa og USA Bortskaffelse af forurenet havnesediment er et globalt problem. Over hele verden udvikles der løbende nye teknologier indenfor både oprensning og bortskaffelse af havnesediment. De nye teknologier afhænger af udfordringerne i det enkelte område. Kravene til oprensningsudstyret afhænger af sammensætningen af det havnesediment, der skal oprenses samt af om sedimentet skal opgraves fra åbent hav, et floddelta, en dyb fjord, en sø eller andet. Ligeledes er valget af oprensningsudstyr afhængig af gældende miljøkrav. Oprensningsmetoderne bliver derfor tilpasset den enkelte opgave. Der er store omkostninger forbundet med bortskaffelse af havnesediment, i form af udgifter til leje af udstyr, bemanding af materiel, samt afgifter til bortskaffelse af det forurenede materiale. Derfor går en del af udviklingen i retning mod at optimere alle processerne for at holde udgifterne nede. Da forholdene for oprensning af sediment endvidere varierer geografisk, er der i det følgende beskrevet nogle udviklingstendenser for nogle udvalgte lande. 6.1 Holland Oprensningskarakteristika I Holland skal ca. 20 millioner m 3 sediment fjernes hvert år. Heraf er ca. 15 millioner m 3 rent eller svagt forurenet sediment, hovedsageligt af marin oprindelse. Dette sediment klappes. Det resterende er forurenet og bortskaffes ved deponering. Affaldspolitik Det er regeringens fremtidsmål, at alt det udgravede materiale skal være så rent, at det kan relokaliseres i stedet for at blive deponeret. Dette mål skal nås ved at fokusere på kildekontrol. Det mere umiddelbare mål, fastsat af den hollandske regering, er, at 20 % af det sediment, der i dag deponeres, skal kunne anvendes til brugbare formål (van t Hoff et al. 1999). Dette mål skal nås gennem anvendelse af økonomisk rentable behandlingsprocesser, der kan minimere mængden til deponi. Deponering Et specialkonstrueret deponeringssite blev opført i Dette deponeringsanlæg er en halvø med en volumen på 90 millioner m 3 og med en opbevaringskapacitet for 150 millioner m 3 slam som afvandes. Deponeringsområdet aftager forurenet slam og det vil sandsynligvist kunne aftage slam indtil 2010 (Mollema 1997). 14

15 Behandling Da deponering er dyrt, er der i Holland igangsat forskellige forsknings- og teknologiudviklingsprogrammer med henblik på at undersøge muligheden for økonomisk rentable metoder til behandling og genanvendelse af forurenet slam. Praktiske erfaringer er opnået med afvanding og separering af sandstørrelse med henblik på at ekstrahere en brugbar sandfraktion (Mollema 1997; Van Raalte 1997; Van Veen and Cuperus 1999; Van t Hoff et al. 1999). Den resterende del skal fortsat deponeres. Behandlingsteknikker der benyttes i højere eller mindre grad (forsøgsniveau) i Holland er følgende (Ferdinandy et al. 1999): 1. Opbevaring i depot (nul alternativet) 2. Termisk desorption 3. Landfarming 4. Bioreaktorer 5. Fraseparering af den grove fraktion 6. Immobilisering vha. smeltning 7. Immobilisering (opvarmning og dannelse af en fast masse). Basis for at kunne gå mod en bæredygtig udvikling, er udvikling af et styringsprogram koncentreret omkring det udgravede slam. Ved at klassificere slammet og bestemme slammets kvalitet, er det muligt at igangsætte rentabel behandling og finde nyttige anvendelser (Mollema 1997; Mosmans og Van Mill 1999). Projekter, der belyser dette, er igangsat og teknikker er nu blevet udviklet i Holland, hvor man kan forudsige resultatet af modning og separering af oprenset sediment, således at man kan forudsige anvendelsesmulighederne (Van Veen og Cuperus 1999). I dag er teknologien for klassificering og behandling af slammet i orden og klar til at blive anvendt. Storskalabehandling af forurenet udgravet slam er dog endnu ikke sat i værk i Holland. Ud over at der er mangel på tilstrækkelig kapacitet for behandling, så er prisen for behandling også højere end for deponering (Ferdinandy et al. 1999). 6.2 Tyskland Oprensningskarakteristika Som eksempel her fremhæves Hamburg havn, hvor der årligt udgraves omkring 2 millioner m 3 slam. Affaldspolitik Den overordnede indstilling fra Miljømyndighederne i Tyskland er, at mængderne af oprenset sediment, der sendes til deponering, skal reduceres. I Tyskland er der et stort og vedvarende behov for oprensning af sediment. Flere tiltag er taget for at imødekomme kravet om øget genanvendelse. 15

16 Behandling I 1993 opstartede man i Hamburg havn et behandlingssystem for at reducere mængden af oprenset sediment, der sendes til deponering. Dette såkaldte METHA (mechanical treatment of dredged harbour sediments) system separere sedimentet i fraktionerne silt og sand. På anlægget kan omkring tons tør materiale behandles om året. I slutningen af 1996 blev METHA udvidet med endnu en klassifikationsenhed der resulterede i at yderligere finseparering kunne foretages (Pröpping 1997). Det opgravede materiale separeres i fraktionerne sand, fint sand og silt ved at sedimentet vaskes og ledes gennem hydrocyclon systemer. Efterfølgende drænes sedimentfraktionerne. Vandet, der benyttes til at behandle og vaske, kontrolleres i et recirkuleringssystem og det overskydende vand renses i et rensningsanlæg, hvorefter det returneres til Elben. Sandfraktionerne benyttes som konstruktionsmateriale. Siltbakker (op til 38 meter) konstrueres fra det klassificerede og afvandede silt fra Hamburg. Disse specialdepoter bygges på eksisterende gamle afvandingsmarker. Silten indkaples og benyttes til rekreative områder. Bakkerne overvåges bl.a. vha. miljøovervågning af grundvand, støv, larm, gas udvikling og vegetationsudvikling. Silt fra Elben har ligeledes fundet anvendelse i forbindelse med fyldning af havnebassiner for at opbygge områder til havneformål (Pröpping 1997). Som et andet eksempel på tiltag til reduktion af deponeringsmængden kan nævnes, at der i 1994 Bremen og Bremerhaven blev indført et nyt miljøstyringssystem for håndtering af havneslam. Havnesediment pumpes fra oprensningsstedet hydraulisk til drænmarker hvor slammet tørres og stabiliseres. Det tørre og drænede slam deponeres derefter i specialdepoter. Ved at dræne slammet bliver m 3 reduceret til m 3 Vandet pumpes til et drænvandsreservoir, hvorfra det kan genbruges som jet vand for den hydrauliske pumpe. Overskydende vand afledes til recipienten efter rensning. Drænmarkerne, drænvandsreservoiret og specialdepotet er alle forseglede. Depotområdet har ligeledes drænsystem såvel som en endelig slutafdækning. Som er tilfældet ved Hamburg deponeres sedimentet fra Bremen og Bremerhaven som bakker tiltænkt anvendelse til rekreative formål. Ligeledes kan slammet blandes med mineraler og benyttes som byggemateriale (Biener et al. 1999). 6.3 Sverige Affaldspolitik i forbindelse med oprensning i Järnsjön I forbindelse med oprensning af m 3 kraftigt forurenet slam fra Järnsjön i Sverige stillede de svenske miljømyndigheder skrappe krav til oprensningen, håndteringen og bortskaffelsen af det forurenede slam. Der blev stillet krav om anvendelse af skånsomme metoder, således at faren for spredning af forurenet sediment blev minimeret. For at kunne tilfredsstille de pågældende krav blev der udviklet en miljøvenlig teknologi (Erikson, 2000). Oprensning i Järnsjön Oprensningen blev styret således, at kun en veldefineret lagtykkelse af slam blev fjernet. Inden oprensningen blev påbegyndt, blev der opbygget en terrænmodel af det eksisterende terræn. På basis af forundersøgelser blev der således opbygget en 16

17 model af bunden, som den var ønsket efter oprensningen. Disse oplysninger blev lagret i et system og anvendt til at styre oprensningen (Hartmann, 2000). Ved oprensning med denne metode foretages selve oprensningen af slammet fra en flåde, monteret med et specielt konstrueret sugehoved, hvor man ved sugning oprenser slammet. Sugehovedet styres med en nøjagtighed på centimenter-niveau ved hjælp af et positioneringssystem, således at man præcist fjerner den foreskrevne lagtykkelse på den aktuelle position. Sugehovedet er konstrueret således, at der ikke suges mere vand end nødvendigt op sammen med slammet. Positionen af sugehovedet, det oprensede areal og de fjernede lag slam vises kontinuert på PC-monitorer, og oplysningerne lagres til senere dokumentation for og kontrol af det udførte arbejde. Kapaciteten ved anvendelse af den pågældende teknik er på m 3 sediment (tørstofindhold omkring 5 %) i timen. Det opsugede sediment bliver pumpet til et deponeringsanlæg. Den maksimale dybde, der kan opereres ved, er 14 m og pumpeafstanden er højst 3 km uden ekstra indsat pumpekapacitet (Erikson, 2000). Deponering Oprensningen i de meget forurenede områder af Järnsjön søen blev udført under beskyttelse af et siltgardin. Processen forløb uden ophvirvling af slam og forureningen blev derfor ikke spredt yderligere. Slammet fra Järnsjön undergik mekanisk afvanding og blev derefter deponeret på land. Landdepotet blev dækket med et forsejlende og dækkende lag og blev derefter dækket med 1.2 m uforurenet jord. Efterfølgende blev området sået til (Gullbring, 1998). 6.4 Norge Affaldspolitik i forbindelse med oprensning ved Haakonsvern Miljømyndighederne i Norge havde i forbindelse med projekt med oprensning af forurenet sediment på militærbasen Haakonsvern ved Bergen stillet krav om, at der ikke blev fjernet mere end maksimalt 20 cm af sedimentet og at det skulle ske på en sådan måde, at forureningen ikke blev spredt til de omkringværende vandmasser (Solhaug, 2000). Ved det pågældende projekt skulle der oprenses m 2 sediment. 17

18 Oprensning ved Haakonsvern Ved oprensningsopgaven ved Haakonsvern ved Bergen benyttes en modificeret slæbesuger, af samme type som benyttes ved adskillige oprensningsopgaver i Sverige (afsnit 6.3). To oprensningsfartøjer blevet udviklet til den specifikke opgave. Det ene oprensningsfartøj kan betjene dybder ned til 22 meter og det har en daglig opsamlingskapacitet på ca m 2. Det andet udstyr kan betjene dybder ned til 45 meters dybde og det har en daglig opsamlings kapacitet på ca m 2 afhængig af dybde og bundforhold. Selve sugehovedet på fartøjerne er udviklet til at kunne følge bundens topografiske variationer og med stor nøjagtighed at kunne oprense meget fine og løse partikler. Sugehovedet er udstyret med positioneringsudstyr og videokamera, således at operatøren hele tiden kan overvåge oprensningen. Sugehovedet kan monteres med forskellige typer mundstykker varierende i størrelse mellem 2,2 og 6,3 m 2. Placeringsnøjagtigheden på sugehovedet er på ca. 3-4 cm. Ved oprensningsprojekter, hvor der kun skal fjernes et veldefineret sedimentlag fra en ujævn bund, oprenses store mængder vand sammen med sedimentet. Tørstofindholdet i det oprensede materiale er omkring 5%. Deponering Det forurenede sediment fra Haakonsvern blev pumpet ind i to spulefelter, uden forinden at have undergået anden behandling end en mekanisk udsortering af partikler større end 15 mm. 6.5 USA Affaldspolitik Den amerikanske miljøstyrelse (EPA) udgav sidst i 90 erne en strategiplan for håndteringen af forurenet sediment (Contaminated Sediment Management Strategy). I strategien er følgende 4 mål listet for håndteringen: Kildekontrol af sedimentforurening og undgå at volumen af forurenet sediment øges. Reduktion af volumen af eksisterende forurenet sediment At sørge for at oprensning af sediment og følgende deponering finder sted på en miljømæssig hensigtsfuld måde Udvikling af en række håndteringsredskaber til brug indenfor forhindring af forurening, kildekontrol, oprensning og håndtering af opgravet sediment. Strategiplanen blev udarbejdet for at opnå større grad af samarbejde og koordinering indenfor nationen mht. håndtering af forurenet havnesediment (Environmental Protection Agency, 2000). 18

19 Oprensning Ved oprensninger ved mindre marinaer, søer og floder benytter man sig i flere tilfælde i USA af det mindre sugefartøj, Mud Cat. Mud Cat en opererer på små vanddybder 0,6-4,5 meter og den kræver kun en besætning på 2 mand. Den består af en selvsejlende pram monteret med en hydraulisk styret udligger. Udliggeren er placeret forrest på prammen og det er herfra, at oprensningen foretages. Et skærehoved monteret på udliggeren kan foretage et snit på 2,4 meters bredde ved en dybde på op til 4,5 meter. Bag skærehovedet sidder en snegl, der fører det opgravede materiale til en centrifugal sugepumpe. Materialet pumpes derefter gennem et rørsystem til et deponeringsområde. Mud Cat en drives frem langs modullinjer afsat med ca. 2,5 meters afstand. De 2 mænd, der bemander båden, kan egenhændigt sørge for både opstilling og udgravning og omkostningerne kan derfor holdes nede. Mud Cat en fremstilles som at kunne levere en mere miljøvenlig oprensningsteknik i forhold til de mere konventionelle og større oprensningsfartøjer og den har derfor været foretrukket til flere oprensningsjobs i følsomme områder. Der er forholdsvist lille turbiditetsgenerering ved anvendelse af Mud Cat. Ved at dække sneglebordet med et mudderskjold, som kan trækkes tilbage, kan turbiditetsgenereringen minimeres ved oprensningen. Ved oprensning med Mud Cat kan sedimentet oprenses med relativt højt tørstofindhold (Ellicott International, 2000). 19

20 7 Danske regler for håndtering 7.1 Overblik over lovgivning og myndigheder I Danmark henhører lovgivningen omkring håndtering og deponering af sediment under en række forskellige ministerier. Ansøgeren skal dog kun fremsende ansøgningsmateriale til én myndighed. Denne myndighed sender materialet ud i høring til alle de øvrige ministerier, som skal forholde sig til den konkrete sag. Det har ikke været muligt at angive typiske sagsbehandlingstider, da disse i henhold til de adspurgte myndigheder varierer meget og afhænger af den konkrete sag. Det kan derfor anbefales ansøgeren at spørge om, hvornår der kan forventes en afgørelse i forbindelse med ansøgningen. I skemaet nedenfor er der anført gældende lovgivning og godkendende myndighed, som skal kontaktes i forbindelse med ansøgninger om oprensning og bortskaffelse af sediment. Opgave Lovgivning Ansøgning sendes til Oprensning af sediment til Lov om beskyttelse af havmiljøet Amtet klapning nr. 476 Bekendtgørelse om klapning nr. 975 Oprensning af forurenet Lov om miljøbeskyttelse nr. 698 Amtet sediment Uddybning af havbunden Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensreglement for havne nr Miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet nr. 128 Kystinspektoratet 20

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

2. Oplysninger i sagen...6 2.1 Baggrund for ansøgningen...6 2.2 Udtalelser fra høringsparter...6 2.3 Naturstyrelsen Aarhus vurdering...

2. Oplysninger i sagen...6 2.1 Baggrund for ansøgningen...6 2.2 Udtalelser fra høringsparter...6 2.3 Naturstyrelsen Aarhus vurdering... Indholdsfortegnelse 1. Vilkår for klaptilladelsen...4 1.1 Vilkår for optagning og brugen af klappladsen...4 1.2 Vilkår for indberetning...4 1.3 Vilkår for tilsyn og kontrol...5 2. Oplysninger i sagen...6

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012

Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 REGULATIV for jord Regulativ for jord, Vejen Kommune Januar 2012 1. Formål Formålet med dette regulativ er: 1.1 at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

Jordstyringsregulativ

Jordstyringsregulativ Jordstyringsregulativ Silkeborg Kommune April 2011 I Generel del 1 Formål m.v. Formålet med dette regulativ er: At fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v., jf.

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager

Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Aarsleff Rail A/S Jegstrupvej 80 8361 Hasselager Att.: Martin Bülow E-post: mbu@aarsleffrail.com 27-03-2015 Sags id.: 15/2525 Sagsbehandler: Henrik Jørgensen KS: Ellen Olesen Tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens

Læs mere

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af større anlæg på søterritoriet. Husk at læse

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Spildevandsrensning i det åbne land

Spildevandsrensning i det åbne land Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning.

Tilladelser efter 19 kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes uden erstatning. Podek ApS Torvegade 89 7160 Tørring Natur & Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum Tlf.: 7975 5000 www.hedensted.dk Rudi Pia Frederiksen Direkte nr.: 7975 5677 rudi.pia.frederiksen@hedensted.dk Lok.id.: 766-000376

Læs mere

Grundejer: A/S Ikast Betonvarefabrik, Lysholt Alle 4, 7430 Ikast / IBF Hedehusene, Beredskabsvej 12, 2640 Hedehusene

Grundejer: A/S Ikast Betonvarefabrik, Lysholt Alle 4, 7430 Ikast / IBF Hedehusene, Beredskabsvej 12, 2640 Hedehusene Dansk Miljøforbedring ApS Søndre Mellemvej 9 4000 Roskilde By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Tillæg nr. 1 til miljøgodkendelse af 15. september

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10. 16. december 2011 1587 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Nyborg Kommune Januar 2014 Indhold 1. Formål... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Gyldighedsområde... 3 4. Definitioner... 3 5. Tilslutningspligt... 3 6. Tømning af

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Status for genanvendelse af jord. Trine Bjerre Jensen og Hans Bengtsson NIRAS A/S

Status for genanvendelse af jord. Trine Bjerre Jensen og Hans Bengtsson NIRAS A/S Status for genanvendelse af jord Trine Bjerre Jensen og Hans Bengtsson NIRAS A/S Miljøprojekt Nr. 1378 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland

Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder. Udkast 17.1.2014. Silkeborg Kommune Region Midtjylland Retningslinjer for håndtering af overskudsjord fra vej- og ledningsarbejder Udkast 17.1.2014 Silkeborg Kommune Region Midtjylland INDLEDNING: Formål: Formålet med udarbejdelse af retningslinjerne for håndtering

Læs mere

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen.

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen. Udkast til Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1 I medfør af 39, 61, stk. 1, og 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar

Læs mere

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde

Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde. Tilladelse til opsætning af kalkknuser-anlæg, Juelsminde Vand, Vejlevej 14, 7130 Juelsminde Juelsminde Vand Tofteskovvej 12 7130 Juelsminde Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-14 10.6.2014

Læs mere

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg

Soil Recovery A/S Nederbyvej 12. 5800 Nyborg Soil Recovery A/S Nederbyvej 12 5800 Nyborg Teknik og Miljø Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 kommune@nyborg.dk www.nyborg.dk 10-03-2009 Tillægsgodkendelse for nyt 1.200 liter

Læs mere

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TARNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Parcelforeningen Kongevang Kongelundsvej 367 2770 Kastrup Dato 29.11.2012 Deres ref. Vores ref. 8ag.2816214 Dok.2904770 Direkte nr. 32471522 Iso/hoa Tilladelse i henhold

Læs mere

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal

Læs mere

TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com

TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Tel.: +45 98 45 50 00 tf@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Virksomheder J.nr. MST-1272-00730 Ref. loped / majli Den 27. marts 2014 Att.: Martin Poulsen (mapou@slagelse.dk og cvr-nr.

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING

Takstblad for Mariagerfjord Vand a s fra og med den 1. januar 2015 SPILDEVANDSFORSYNING Takstbladet er udarbejdet med baggrund i Mariagerfjord Vand a s betalingsvedtægt for spildevand, godkendt af Mariagerfjord Byråd den 19. 12. 2014. Betalingsvedtægten kan ses og downloades på Mariagerfjord

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2 2003 / 2 Betjeningsvejledning Texas Power Line Pumper TGP 15 H Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

Tilsynsskema Autoophug Se vejledning side 6-7 Tilsynsførende: Virksomhed:

Tilsynsskema Autoophug Se vejledning side 6-7 Tilsynsførende: Virksomhed: Tilsynsskema Autoophug Se vejledning side 6-7 Tilsynsførende: Virksomhed: Adresse: Kontaktperson: Tilstede ved tilsynet: Tlf: CVR - nr.: P - nr: Journal nr.: Side: 1 af 7 Basis Data Hovedaktivitet: Er

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 13.08.2015 CVR-nummer 33162936 P-nummer 1017478407 e-doc journal nr. 13/026855 Virksomhed Shell Service Adresse

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

SANERING AF BLY OG PCB. - Nyt Sponge-Jet anlæg til miljøvenlig sanering

SANERING AF BLY OG PCB. - Nyt Sponge-Jet anlæg til miljøvenlig sanering SANERING AF BLY OG PCB - Nyt Sponge-Jet anlæg til miljøvenlig sanering Traditionel miljøsanering udgør en miljørisiko for omgivelserne Sponge-Jet anlægget er udviklet til miljøvenlig sanering af BLY og

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling

Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17.

Vand og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 3480 Fredensborg. Sagsnr. 15/8562 17. Lisbeth og Torben Roug Egevej 8 348 Fredensborg and og Natur Naja Panduro Telefon 72 56 5945 napj@fredensborg.dk Sagsnr. 15/8562 17. marts 215 Tilladelse til udledning af tag- og overfladevand til sø og

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne.

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00443/-00444/- 00445 Ref. pen Den 8. marts 2007 Ansøgninger om indvindingstilladelse i tidligere

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

S P Ø R G E S K E M A

S P Ø R G E S K E M A S P Ø R G E S K E M A MILJØANSVARSFORSIKRING NB. Udfyld venligst med blokbogstaver PRAKTISKE OPLYSNINGER 1. Virksomheden, der ønskes forsikret. (Ét skema pr. forsikringssted) Navn: Adresse : Post. nr.:

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger

Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger Håndtering og fjernelse af mørtelfuger indeholdende PCB i forbindelse udskiftning af mørtelfuger Gregersensvej 3 2630 Taastrup Tlf. +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning Denne

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD

Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Tømning af bundfældningstanke ANSVAR ADGANG AFREGNING ANDRE GODE RÅD Fælles tømningsordning Fælles tømningsordning Halsnæs og Frederikssund Forsyning har indgået en ny kontrakt med en entreprenør om tømning

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast

Navn: Ikast-Brande Spildevand A/S Adresse: Europavej 2, 7430 Ikast Bilag 5 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: I overensstemmelse med Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 skal der

Læs mere

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry KM Maskiner A/S Att. Morten Holl Sendt til: info@kmmaskiner.dk Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Dato: 1. maj 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse

EAK-kode Affaldsart Daglig benævnelse Skive Kommune Skive Renovation 4-S Kåstrupvej 20 7860 Spøttrup Plan- og Virksomhedsafdelingen J.nr. AAR-432-00120 Ref. krrst/nijol 5. november 2010 Skive renovation 4-S Afgørelse om ændringer til positivliste

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere