Bortskaffelse af havnesediment

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bortskaffelse af havnesediment"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr Bortskaffelse af havnesediment Eva Lund, Jes Kromann Bak og Lone A. Clowes Rambøll

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 1 Indhold 1 INDHOLD 3 2 FORORD 6 3 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER OPRENSNING TRANSPORT DEPONERING 8 4 SUMMARY AND CONCLUSIONS DREDGING TRANSPORT DEPOSITING 10 5 INDLEDNING PROBLEMSTILLING FORMÅL MÅLGRUPPE RAPPORTINDHOLD AFGRÆNSNING 12 6 HÅNDTERING AF HAVNESLAM I EUROPA OG USA HOLLAND TYSKLAND SVERIGE NORGE USA 18 7 DANSKE REGLER FOR HÅNDTERING OVERBLIK OVER LOVGIVNING OG MYNDIGHEDER SEDIMENT TIL KLAPNING Etablering af klapplads OPRENSNING AF FORURENET SEDIMENT UDDYBNING AF HAVBUNDEN DEPONERING I DEPOT ELLER SPECIALDEPOT UDLEDNINGSTILLADELSE DIREKTE TIL RECIPIENT UDLEDNINGSTILLADELSE TIL KOMMUNALT AFLØBSSYSTEM ANDRE REGLER 26

4 8 GENNEMGANG AF OPRENSNINGSTEKNIKKER METODEVALG ØKONOMI MILJØPÅVIRKNINGER YDERLIGERE OPLYSNINGER SLÆBESUGER STIKSUGER SKÆRE/SUGE GRAVEMASKINE SPANDKÆDEMASKINE GRAB, MILJØGRAB ELLER SKOVL 39 9 GENNEMGANG AF TRANSPORTMULIGHEDER SPLITPRAM OG KLAPPRAM LUKKET PRAM SKIB RØRLEDNING LASTBIL BESKRIVELSE AF BORTSKAFFELSESMETODER KLAPNING KONTROLLERET KLAPNING KAPNING SPULEFELT SPECIALDEPOT I KYSTZONEN, EVT. SOM UDVIDELSE AF HAVNEAREAL DEPONERING PÅ LOSSEPLADS BESKRIVELSE AF UDVIKLINGSBEHOV UDSTYR TIL OPRENSNING AF SMÅ MÆNGDER SEDIMENT ETABLERING AF CENTRALE DEPOTER INDRETNING AF CENTRALE DEPOTER UDVIKLING AF KONCEPT FOR TØRRE OG AFVANDINGSDEPOTER LITTERATUR 68 BILAG 1 72 BILAG

5 5

6 2 Forord Miljøstyrelsen har igangsat en række projekter i år 2000 med det formål at belyse forskellige emner relateret til problematikken omkring forurenet sediment fra havne, marinaer og åbne farvande. Hensigten med projekterne er at skabe et overblik over forureningens karakter, samt at få et overblik over mulighederne for at håndtere og i muligt omfang genanvende sedimentet på en økonomisk og miljømæssig forsvarlig måde. Projekterne er følgende: 1. Organiske Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i havnesedimenter 2. Indhold af udvalgte stoffer i sedimenter 3. Karakterisering af havnesediment vha. biotest 4. Vurderingsstrategier i forbindelse med håndtering af forurenede sedimenter 5. Projekt for bortskaffelse af havnesediment 6. Nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam Nærværende rapport er udarbejdet af RAMBØLL og omhandler oprensning, transport og bortskaffelse af havnesediment. For hver metode beskrives teknologi, økonomi, miljø og lovgivningsmæssige krav. Projektet bygger på litteraturstudie, erfaringer fra tilsvarende opgaver gennemført af RAMBØLL, oplysninger indhentet fra entreprenører i efteråret 2000, samt oplysninger indhentet hos amter og andre myndigheder i samme periode. Projektet er udarbejdet på grundlag af et projektoplæg, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen. Vi vil gerne takke de entreprenører og myndigheder, som har bidraget med oplysninger til projektet. Endelig takkes styregruppen, som er kommet med ideer og konstruktiv kritik til projektet. Styregruppen har bestået af repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Fyns Amt. 6

7 3 Sammenfatning og konklusioner Der findes en række muligheder for miljøvenlig håndtering af forurenet sediment. Ofte er det de økonomiske forhold knyttet til aktuelle opgaver, der begrænser anvendelsen af disse mere miljøvenlige teknikker til oprensning og bortskaffelse af sedimentet. Denne rapport indeholder oversigtsskemaer med angivelse af de mest almindelige og hyppigst anvendte oprensningsteknikker, transportmetoder og deponeringsmetoder, som anvendes af danske entreprenører i forbindelse med håndtering af havnesediment. I oversigtsskemaerne gøres rede for hvordan og under hvilke forhold den enkelte metode fungerer og nogle miljømæssige forhold knyttet til anvendelsen af metoden. Der er angivet et økonomisk overslag over, hvad det koster at benytte metoden. Disse oplysninger er indhentet som overslagspriser i efteråret 2000 hos danske entreprenører, som har præciseret at priserne varierer en del afhængigt af den enkelte opgave. Endelig er det angivet, hvilke tilladelser der skal indhentes hos myndighederne, inden arbejdet kan sættes i gang, og hvilke afgifter der vil være forbundet med arbejdet. 3.1 Oprensning Når en aktuel opgave udbydes, vil metodevalget være afhængig af mange faktorer. Der skal primært tages hensyn til mængden, typen og forureningsgraden af det sediment, der skal oprenses, til adgangs- og arbejdsforholdene i området og til transportafstanden til bortskaffelsesenheden. Da alle disse faktorer spiller ind, er det vanskeligt at angive generelle retningslinier for valg af metode. På baggrund af de indhentede oplysninger, kan nedenstående overordnede metodevalg dog opstilles og benyttes som retningslinie ved oprensning af rent sediment. Det skal præciseres, at kapaciteten af entreprenørernes udstyr er af afgørende vigtighed, når det skal vurderes, hvilket udstyr der skal anvendes til de konkrete opgaver. På denne baggrund, skal intervallerne, som er angivet nedenfor, alene regnes som retningsgivende. Ved oprensning af store mængder rent havnesediment (> m 3 ) kan spandkædemaskine med fordel benyttes frem for andre oprensningsmetoder. Spandkædemaskinen er dyr at mobilisere, blandt andet fordi der skal mobiliseres en pram som skal transportere det opsamlede sediment til bortskaffelse. Denne metode vil derfor være uforholdsmæssig dyr at anvende ved oprensning af små mængder sediment. Ved oprensning af mængder mellem m m 3 rent blødt sediment vil en slæbesuger med fordel kunne anvendes. Hvis lastekapaciteten overskrides og transportdistancen til bortskaffelses området er lang, vil det dog blive en forholdsvis dyr og langsommelig metode at anvende. 7

8 Da en stiksuger er mindre og billigere at mobilisere end en slæbesuger, vil den, ud fra et økonomisk synspunkt og afhængig af opgavens art, være mere velegnet til oprensning af mindre mængder sediment (~ m 3 ). Mindre mængder sediment (< m 3 ) kan oprenses med skovl, grab eller miljøgrab, da disse metoder er billigere at mobilisere end feks. spandkædemaskine og slæbesuger. Hvis der skal oprenses forurenet sediment, vil anbefalingerne overordnet være de samme. Det skal blot sikres, at der ikke spredes forurenende stoffer til det omgivende miljø, enten ved anvendelse af modificerede oprensningsmetoder eller ved anvendelse af siltgardiner eller ved sedimentation ved beluftning. 3.2 Transport Ved transport over lang afstand til bortskaffelses plads, skal der mobiliseres en pram. Hvis det oprensede sediment skal klappes, anbefales det at der anvendes en splitpram / klappram. Hvis sedimentet er forurenet, bør transporten foregå enten i en lukket pram eller i et rør, afhængigt af transportafstanden, mængden af sediment som skal oprenses og lokale forhold. Hvis sedimentet er oprenset med en slæbesuger/stiksuger, er transport i fartøjets lastrum også meget velegnet til forurenet sediment. 3.3 Deponering Sediment som er egnet til genanvendelse eller klapning bør ikke deponeres på land. Der bør fokuseres på, at der kun deponeres forurenet sediment i tætte depoter, når dette er nødvendigt af hensyn til det omgivende miljø. Der af følger, at sediment, som kun er lettere forurenet, ikke optager kapacitet i tætte depoter, men i stedet placeres i fx. spulefelter, hvor overskudsvandet passerer gennem en lervæg/lerdige, inden den når recipienten. Lervæggen vil i vid udstrækning tilbageholde tungmetaller. Da stærkt forurenet sediment deponeres i tætte depoter er det vigtigt at kunne kontrollere, om depotet er tæt, og at have mulighed for at behandle overskudsvandet fra sedimentet, inden det ledes til recipient. Ved etablering af depoter, bør man overveje muligheden for etablering af ekstra havneareal, eller etablering af kommende rekreative arealer. Hvis sedimentet tørres/afvandes inden slutdeponering på land, kan der etableres specialdepoter, hvor sedimentet deponeres højere end de omkransende volde, efter samme princip som deponering på en losseplads. Omkostninger forbundet med deponering er primært afhængig af, hvor tæt depotet skal være - sekundært, hvor depotet skal placeres, samt omkostningerne ved drift og overvågning af depotet. Da det er dyrt at etablere mange små tætte depoter, bør det undersøges, om det er muligt at etablere nogle store tætte depoter, som kan aftage forurenet sediment fra en hel region. 8

9 4 Summary and conclusions When handling contaminated sediment a number of environmental friendly techniques exist. It is often economic restrictions connected to the individual dredging job that restrict the use of these more environmental friendly dredging and depositing techniques. The present report lists dredging techniques, ways of transportation and methods of sediment disposal that are most often used by Danish Contractors. The report also briefly describes how the different dredging, transportation and depositing methods are used and under which circumstances. An estimate of cost and environmental consequences related to each of the techniques is also included. The economic estimates were acquired in the autumn of 2000 from Danish contractors, who specify that prices vary, depending on each assignment. Permits and fees associated with dredging are also contained in this rapport. 4.1 Dredging When choosing a method for a particular dredging job a number of considerations have to be taken into account. Primarily, the quantity of sediment to be dredged, the type and degree of contamination that exist, have to be considered, as well as access way, working conditions in the area and the distance to suitable disposal areas. As all these factors need to be taken into consideration, it is difficult to set up general guidelines for the best choice of handling methods for a dredging operation. On the basis of gathered information however, the following general guidelines for the dredging of clean sediment are set forward. It shall be stressed that the capacity of the contractor s equipment is important when choosing equipment for a specific assignment. The intervals stated below are therefore only meant as guidelines. When dredging large quantities of clean harbour sediment (> m 3 ) a bucketdredger is preferable. The bucket dredger however is expensive to mobilise, mostly because it is also necessary to mobilise a barge for transportation of the dredged sediment. Due to this, the costs will be disproportionately high when cleaning small quantities of sediment. When cleaning quantities between m m 3 of clean soft sediment, the use of a trailing suction hopper dredger are advantageous. However, if the loading capacity is exceeded and the distance to the disposal area is long it will be a costly and slow method. As a suction dredger requires less space and is cheaper to mobilise than the trailing suction hopper dredger, it would from an economic point of view, and depending on the type of assignment, be more suitable for cleaning smaller quantities of sediment (~ m 3 ). 9

10 Smaller quantities of sediment (< m 3 ) can be cleaned by a dipper dredger, bucket dredger or closed bucket dredger. These methods are cheaper to mobilise than for example the bucket-dredger or trailing suction hopper dredger. The same guidelines as above apply when dredging contaminated sediment. However, measures must be taken to ensure that contaminated matters are not spread to the surroundings while dredging. These measures could be either to use modified dredging methods, a silt curtain or to cause sedimentation by using air. 4.2 Transportation It is necessary to mobilise a barge if dredged sediment has to be transported over a long distance. If the dredged sediment has to be disposed at sea then the use of a split/capping barge is recommended. If the sediment is contaminated it should be transported either in a closed barge or a pipeline, depending on the distance, quantity and the local weather-, water- and access- conditions. Contaminated sediment dredged using either a trailing suction hopper dredger or a suction dredger, can very well be transported in the hold of the vessel. 4.3 Disposal Sediment suitable for recycling or disposal at sea should not be deposited on land. Contaminated sediment should only be disposed of in tight depots when it is necessary due to environmental concerns. Slightly contaminated sediment should not be deposited in tight depots, but instead pumped ashore to inland lakes or upland sites where the runoff water passes through a clay embankment before reaching the recipient. In this way most of the heavy metals contained in the runoff water would be retained. As contaminated sediment is deposited in tight depots, it is important to be able to control whether the depot is actually tight, and to ensure that potential runoff water can be treated, before it is released to the recipient. When establishing depots, the possibility of land recovery, whether for industrial or recreational purposes should be considered. If the sediment is dried/drained before being deposited on land, special depots can be established where the sediment is deposited higher that the surrounding banks, following the same principle as when depositing on a landfill. The cost of disposal primarily depends upon demands to the tightness of the depot and then secondarily on the location, need for surveillance and monitoring of the site. Establishing many small tight deposit sites is very costly, so the possibility of establishing large tight deposit sites, available for an entire region, should be investigated. 10

11 5 Indledning 5.1 Problemstilling Havneområder over hele verden vedligeholdes blandt andet ved oprensning. En del af det oprensede materiale kan være forurenet. Oprensning er defineret som vedligeholdelse af en offentliggjort vanddybde. Hvis der foretages en forøgelse af den offentliggjorte vanddybde, benævnes dette som en uddybning. I dette projekt behandles primært oprensning, men i forbindelse med gennemgangen af metoder til oprensning, vil uddybning også blive nævnt. Forurenet havnesediment udgør en miljømæssig og økonomisk belastning for havne over hele verden. Derfor optimeres metoder løbende over hele verden og nyt udstyr udvikles til effektivt og rentabelt at få oprenset og bortskaffet forurenet havnesediment med mindst mulig påvirkning af miljøet. Forureningen af havnesedimentet stammer dels fra omkringliggende samfund, herunder industriaktiviteter på havnen og dels fra aktiviteter i forbindelse med skibstrafik. Der er således stor forskel på i hvilket omfang det opgravede sediment er forurenet, og hvilke stoffer der er årsag til forureningen. Forurenet havnesediment giver anledning til en uacceptabel in situ påvirkning af det omkringliggende vandmiljø. Ved oprensning af forurenede sedimentet, bør der derfor tages højde for, at der ikke forekommer en øget forurening i forbindelse med ophvirvling og spredning af sediment under oprensningen. Påvirkningen af det omgivende vandmiljø kan forekomme i forbindelse med: 1. At havnesedimentet er så forurenet, at der løbende afgives forurenende stoffer til det omgivende miljø, dels i form af opløste stoffer som spredes og dels gennem sedimentspredning. 2. Oprensning af sedimentet, hvor der vil ske en vis spredning af materialet, som kan medføre tildækning af flora og fauna og frigivelse af forurenende stoffer til vandfasen, afhængigt af hvilken oprensningsmetode og hvilke forureningsbegrænsende foranstaltninger der bliver benyttet. 3. Spredning af sediment i forbindelse med klapning, som kan medføre tildækning af flora og fauna og frigivelse af forurenende stoffer til vandfasen. 4. Udledning af overskudsvand i forbindelse med afvanding af sedimentet. 5. Udsivning af overskudsvand gennem diger, som udgør afgrænsningen af kystnære depoter. 11

12 5.2 Formål Formålet med denne rapport er at beskrive oprensning, transport og bortskaffelse af havnesediment. For hvert område beskrives metoder, teknologi, økonomi, miljø og lovgivning krav, herunder også afgifter. Det vurderes, hvilke behov og muligheder der er for udvikling indenfor de beskrevne områder. 5.3 Målgruppe Projektet er primært rettet mod Miljøstyrelsen og andre involverede/interesserede myndigheder. Projektet vil indgå som baggrundsmateriale ved en kommende samlet handlingsplan for de danske havne omkring oprensning af forurenet havnesediment. 5.4 Rapportindhold Rapporten refererer primært til danske erfaringer, men inkluderer også udenlandske erfaringer. I afsnit 6 beskrives eksempler på udvalgte landes håndtering af havnesediment. I afsnit 7 er der udarbejdet en oversigt over den lovgivning, og de myndigheder der skal inddrages inden oprensning og bortskaffelse af havnesedimentet kan gennemføres. I afsnit 8, 9 og 10 beskrives metoder til oprensning, transport og bortskaffelse, som anvendes i Danmark. For de enkelte områder beskrives metode, teknologi, økonomi, miljø, love og afgifter. I afsnit 11 listes en række behov og muligheder indenfor områderne lovgivning, oprensning, transport og bortskaffelse, som kan sikre en lettere og miljømæssig mere hensigtsmæssig håndtering og bortskaffelse af havnesediment. I forbindelse med dette projekt er 45 entreprenører, bygherrer og stenfiskere blevet bedt om at udfylde et spørgeskema, hvis de udbød ydelser inden for oprensning, transport eller bortskaffelse af havnesediment. De firmaer, som har besvaret spørgeskemaet, er angivet på en liste i bilag 1, hvoraf det fremgår hvilke ydelser det enkelte firma udbyder. I bilag 2 er der vist eksempler på omkostninger ved bortskaffelse af forskellige mængder og typer sediment. 5.5 Afgrænsning Projektet indeholder ikke oplysninger om genanvendelse af havnesediment i Danmark. Søges oplysninger om dette emne, henvises til projektet om nyttiggørelse, rensning og fraktionering af havneslam. 12

13 I rapporten er det ikke vurderet, hvilke stoffer der kan udgøre et forureningsproblem. Det er alene vurderet, om partikler kan trænge ud til det omgivende miljø ved forskellige deponeringsmetoder. Når der konstateres et konkret forureningsproblem relateret til sedimentet, må det vurderes, om det konkrete stof findes i opløst form eller hvilke partikler stoffet normalt bindes til. På baggrund heraf vurderes den mest hensigtsmæssige måde at oprense, transportere og deponere sedimentet. 13

14 6 Håndtering af havneslam i Europa og USA Bortskaffelse af forurenet havnesediment er et globalt problem. Over hele verden udvikles der løbende nye teknologier indenfor både oprensning og bortskaffelse af havnesediment. De nye teknologier afhænger af udfordringerne i det enkelte område. Kravene til oprensningsudstyret afhænger af sammensætningen af det havnesediment, der skal oprenses samt af om sedimentet skal opgraves fra åbent hav, et floddelta, en dyb fjord, en sø eller andet. Ligeledes er valget af oprensningsudstyr afhængig af gældende miljøkrav. Oprensningsmetoderne bliver derfor tilpasset den enkelte opgave. Der er store omkostninger forbundet med bortskaffelse af havnesediment, i form af udgifter til leje af udstyr, bemanding af materiel, samt afgifter til bortskaffelse af det forurenede materiale. Derfor går en del af udviklingen i retning mod at optimere alle processerne for at holde udgifterne nede. Da forholdene for oprensning af sediment endvidere varierer geografisk, er der i det følgende beskrevet nogle udviklingstendenser for nogle udvalgte lande. 6.1 Holland Oprensningskarakteristika I Holland skal ca. 20 millioner m 3 sediment fjernes hvert år. Heraf er ca. 15 millioner m 3 rent eller svagt forurenet sediment, hovedsageligt af marin oprindelse. Dette sediment klappes. Det resterende er forurenet og bortskaffes ved deponering. Affaldspolitik Det er regeringens fremtidsmål, at alt det udgravede materiale skal være så rent, at det kan relokaliseres i stedet for at blive deponeret. Dette mål skal nås ved at fokusere på kildekontrol. Det mere umiddelbare mål, fastsat af den hollandske regering, er, at 20 % af det sediment, der i dag deponeres, skal kunne anvendes til brugbare formål (van t Hoff et al. 1999). Dette mål skal nås gennem anvendelse af økonomisk rentable behandlingsprocesser, der kan minimere mængden til deponi. Deponering Et specialkonstrueret deponeringssite blev opført i Dette deponeringsanlæg er en halvø med en volumen på 90 millioner m 3 og med en opbevaringskapacitet for 150 millioner m 3 slam som afvandes. Deponeringsområdet aftager forurenet slam og det vil sandsynligvist kunne aftage slam indtil 2010 (Mollema 1997). 14

15 Behandling Da deponering er dyrt, er der i Holland igangsat forskellige forsknings- og teknologiudviklingsprogrammer med henblik på at undersøge muligheden for økonomisk rentable metoder til behandling og genanvendelse af forurenet slam. Praktiske erfaringer er opnået med afvanding og separering af sandstørrelse med henblik på at ekstrahere en brugbar sandfraktion (Mollema 1997; Van Raalte 1997; Van Veen and Cuperus 1999; Van t Hoff et al. 1999). Den resterende del skal fortsat deponeres. Behandlingsteknikker der benyttes i højere eller mindre grad (forsøgsniveau) i Holland er følgende (Ferdinandy et al. 1999): 1. Opbevaring i depot (nul alternativet) 2. Termisk desorption 3. Landfarming 4. Bioreaktorer 5. Fraseparering af den grove fraktion 6. Immobilisering vha. smeltning 7. Immobilisering (opvarmning og dannelse af en fast masse). Basis for at kunne gå mod en bæredygtig udvikling, er udvikling af et styringsprogram koncentreret omkring det udgravede slam. Ved at klassificere slammet og bestemme slammets kvalitet, er det muligt at igangsætte rentabel behandling og finde nyttige anvendelser (Mollema 1997; Mosmans og Van Mill 1999). Projekter, der belyser dette, er igangsat og teknikker er nu blevet udviklet i Holland, hvor man kan forudsige resultatet af modning og separering af oprenset sediment, således at man kan forudsige anvendelsesmulighederne (Van Veen og Cuperus 1999). I dag er teknologien for klassificering og behandling af slammet i orden og klar til at blive anvendt. Storskalabehandling af forurenet udgravet slam er dog endnu ikke sat i værk i Holland. Ud over at der er mangel på tilstrækkelig kapacitet for behandling, så er prisen for behandling også højere end for deponering (Ferdinandy et al. 1999). 6.2 Tyskland Oprensningskarakteristika Som eksempel her fremhæves Hamburg havn, hvor der årligt udgraves omkring 2 millioner m 3 slam. Affaldspolitik Den overordnede indstilling fra Miljømyndighederne i Tyskland er, at mængderne af oprenset sediment, der sendes til deponering, skal reduceres. I Tyskland er der et stort og vedvarende behov for oprensning af sediment. Flere tiltag er taget for at imødekomme kravet om øget genanvendelse. 15

16 Behandling I 1993 opstartede man i Hamburg havn et behandlingssystem for at reducere mængden af oprenset sediment, der sendes til deponering. Dette såkaldte METHA (mechanical treatment of dredged harbour sediments) system separere sedimentet i fraktionerne silt og sand. På anlægget kan omkring tons tør materiale behandles om året. I slutningen af 1996 blev METHA udvidet med endnu en klassifikationsenhed der resulterede i at yderligere finseparering kunne foretages (Pröpping 1997). Det opgravede materiale separeres i fraktionerne sand, fint sand og silt ved at sedimentet vaskes og ledes gennem hydrocyclon systemer. Efterfølgende drænes sedimentfraktionerne. Vandet, der benyttes til at behandle og vaske, kontrolleres i et recirkuleringssystem og det overskydende vand renses i et rensningsanlæg, hvorefter det returneres til Elben. Sandfraktionerne benyttes som konstruktionsmateriale. Siltbakker (op til 38 meter) konstrueres fra det klassificerede og afvandede silt fra Hamburg. Disse specialdepoter bygges på eksisterende gamle afvandingsmarker. Silten indkaples og benyttes til rekreative områder. Bakkerne overvåges bl.a. vha. miljøovervågning af grundvand, støv, larm, gas udvikling og vegetationsudvikling. Silt fra Elben har ligeledes fundet anvendelse i forbindelse med fyldning af havnebassiner for at opbygge områder til havneformål (Pröpping 1997). Som et andet eksempel på tiltag til reduktion af deponeringsmængden kan nævnes, at der i 1994 Bremen og Bremerhaven blev indført et nyt miljøstyringssystem for håndtering af havneslam. Havnesediment pumpes fra oprensningsstedet hydraulisk til drænmarker hvor slammet tørres og stabiliseres. Det tørre og drænede slam deponeres derefter i specialdepoter. Ved at dræne slammet bliver m 3 reduceret til m 3 Vandet pumpes til et drænvandsreservoir, hvorfra det kan genbruges som jet vand for den hydrauliske pumpe. Overskydende vand afledes til recipienten efter rensning. Drænmarkerne, drænvandsreservoiret og specialdepotet er alle forseglede. Depotområdet har ligeledes drænsystem såvel som en endelig slutafdækning. Som er tilfældet ved Hamburg deponeres sedimentet fra Bremen og Bremerhaven som bakker tiltænkt anvendelse til rekreative formål. Ligeledes kan slammet blandes med mineraler og benyttes som byggemateriale (Biener et al. 1999). 6.3 Sverige Affaldspolitik i forbindelse med oprensning i Järnsjön I forbindelse med oprensning af m 3 kraftigt forurenet slam fra Järnsjön i Sverige stillede de svenske miljømyndigheder skrappe krav til oprensningen, håndteringen og bortskaffelsen af det forurenede slam. Der blev stillet krav om anvendelse af skånsomme metoder, således at faren for spredning af forurenet sediment blev minimeret. For at kunne tilfredsstille de pågældende krav blev der udviklet en miljøvenlig teknologi (Erikson, 2000). Oprensning i Järnsjön Oprensningen blev styret således, at kun en veldefineret lagtykkelse af slam blev fjernet. Inden oprensningen blev påbegyndt, blev der opbygget en terrænmodel af det eksisterende terræn. På basis af forundersøgelser blev der således opbygget en 16

17 model af bunden, som den var ønsket efter oprensningen. Disse oplysninger blev lagret i et system og anvendt til at styre oprensningen (Hartmann, 2000). Ved oprensning med denne metode foretages selve oprensningen af slammet fra en flåde, monteret med et specielt konstrueret sugehoved, hvor man ved sugning oprenser slammet. Sugehovedet styres med en nøjagtighed på centimenter-niveau ved hjælp af et positioneringssystem, således at man præcist fjerner den foreskrevne lagtykkelse på den aktuelle position. Sugehovedet er konstrueret således, at der ikke suges mere vand end nødvendigt op sammen med slammet. Positionen af sugehovedet, det oprensede areal og de fjernede lag slam vises kontinuert på PC-monitorer, og oplysningerne lagres til senere dokumentation for og kontrol af det udførte arbejde. Kapaciteten ved anvendelse af den pågældende teknik er på m 3 sediment (tørstofindhold omkring 5 %) i timen. Det opsugede sediment bliver pumpet til et deponeringsanlæg. Den maksimale dybde, der kan opereres ved, er 14 m og pumpeafstanden er højst 3 km uden ekstra indsat pumpekapacitet (Erikson, 2000). Deponering Oprensningen i de meget forurenede områder af Järnsjön søen blev udført under beskyttelse af et siltgardin. Processen forløb uden ophvirvling af slam og forureningen blev derfor ikke spredt yderligere. Slammet fra Järnsjön undergik mekanisk afvanding og blev derefter deponeret på land. Landdepotet blev dækket med et forsejlende og dækkende lag og blev derefter dækket med 1.2 m uforurenet jord. Efterfølgende blev området sået til (Gullbring, 1998). 6.4 Norge Affaldspolitik i forbindelse med oprensning ved Haakonsvern Miljømyndighederne i Norge havde i forbindelse med projekt med oprensning af forurenet sediment på militærbasen Haakonsvern ved Bergen stillet krav om, at der ikke blev fjernet mere end maksimalt 20 cm af sedimentet og at det skulle ske på en sådan måde, at forureningen ikke blev spredt til de omkringværende vandmasser (Solhaug, 2000). Ved det pågældende projekt skulle der oprenses m 2 sediment. 17

18 Oprensning ved Haakonsvern Ved oprensningsopgaven ved Haakonsvern ved Bergen benyttes en modificeret slæbesuger, af samme type som benyttes ved adskillige oprensningsopgaver i Sverige (afsnit 6.3). To oprensningsfartøjer blevet udviklet til den specifikke opgave. Det ene oprensningsfartøj kan betjene dybder ned til 22 meter og det har en daglig opsamlingskapacitet på ca m 2. Det andet udstyr kan betjene dybder ned til 45 meters dybde og det har en daglig opsamlings kapacitet på ca m 2 afhængig af dybde og bundforhold. Selve sugehovedet på fartøjerne er udviklet til at kunne følge bundens topografiske variationer og med stor nøjagtighed at kunne oprense meget fine og løse partikler. Sugehovedet er udstyret med positioneringsudstyr og videokamera, således at operatøren hele tiden kan overvåge oprensningen. Sugehovedet kan monteres med forskellige typer mundstykker varierende i størrelse mellem 2,2 og 6,3 m 2. Placeringsnøjagtigheden på sugehovedet er på ca. 3-4 cm. Ved oprensningsprojekter, hvor der kun skal fjernes et veldefineret sedimentlag fra en ujævn bund, oprenses store mængder vand sammen med sedimentet. Tørstofindholdet i det oprensede materiale er omkring 5%. Deponering Det forurenede sediment fra Haakonsvern blev pumpet ind i to spulefelter, uden forinden at have undergået anden behandling end en mekanisk udsortering af partikler større end 15 mm. 6.5 USA Affaldspolitik Den amerikanske miljøstyrelse (EPA) udgav sidst i 90 erne en strategiplan for håndteringen af forurenet sediment (Contaminated Sediment Management Strategy). I strategien er følgende 4 mål listet for håndteringen: Kildekontrol af sedimentforurening og undgå at volumen af forurenet sediment øges. Reduktion af volumen af eksisterende forurenet sediment At sørge for at oprensning af sediment og følgende deponering finder sted på en miljømæssig hensigtsfuld måde Udvikling af en række håndteringsredskaber til brug indenfor forhindring af forurening, kildekontrol, oprensning og håndtering af opgravet sediment. Strategiplanen blev udarbejdet for at opnå større grad af samarbejde og koordinering indenfor nationen mht. håndtering af forurenet havnesediment (Environmental Protection Agency, 2000). 18

19 Oprensning Ved oprensninger ved mindre marinaer, søer og floder benytter man sig i flere tilfælde i USA af det mindre sugefartøj, Mud Cat. Mud Cat en opererer på små vanddybder 0,6-4,5 meter og den kræver kun en besætning på 2 mand. Den består af en selvsejlende pram monteret med en hydraulisk styret udligger. Udliggeren er placeret forrest på prammen og det er herfra, at oprensningen foretages. Et skærehoved monteret på udliggeren kan foretage et snit på 2,4 meters bredde ved en dybde på op til 4,5 meter. Bag skærehovedet sidder en snegl, der fører det opgravede materiale til en centrifugal sugepumpe. Materialet pumpes derefter gennem et rørsystem til et deponeringsområde. Mud Cat en drives frem langs modullinjer afsat med ca. 2,5 meters afstand. De 2 mænd, der bemander båden, kan egenhændigt sørge for både opstilling og udgravning og omkostningerne kan derfor holdes nede. Mud Cat en fremstilles som at kunne levere en mere miljøvenlig oprensningsteknik i forhold til de mere konventionelle og større oprensningsfartøjer og den har derfor været foretrukket til flere oprensningsjobs i følsomme områder. Der er forholdsvist lille turbiditetsgenerering ved anvendelse af Mud Cat. Ved at dække sneglebordet med et mudderskjold, som kan trækkes tilbage, kan turbiditetsgenereringen minimeres ved oprensningen. Ved oprensning med Mud Cat kan sedimentet oprenses med relativt højt tørstofindhold (Ellicott International, 2000). 19

20 7 Danske regler for håndtering 7.1 Overblik over lovgivning og myndigheder I Danmark henhører lovgivningen omkring håndtering og deponering af sediment under en række forskellige ministerier. Ansøgeren skal dog kun fremsende ansøgningsmateriale til én myndighed. Denne myndighed sender materialet ud i høring til alle de øvrige ministerier, som skal forholde sig til den konkrete sag. Det har ikke været muligt at angive typiske sagsbehandlingstider, da disse i henhold til de adspurgte myndigheder varierer meget og afhænger af den konkrete sag. Det kan derfor anbefales ansøgeren at spørge om, hvornår der kan forventes en afgørelse i forbindelse med ansøgningen. I skemaet nedenfor er der anført gældende lovgivning og godkendende myndighed, som skal kontaktes i forbindelse med ansøgninger om oprensning og bortskaffelse af sediment. Opgave Lovgivning Ansøgning sendes til Oprensning af sediment til Lov om beskyttelse af havmiljøet Amtet klapning nr. 476 Bekendtgørelse om klapning nr. 975 Oprensning af forurenet Lov om miljøbeskyttelse nr. 698 Amtet sediment Uddybning af havbunden Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet og om kundgørelse af ordensreglement for havne nr Miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet nr. 128 Kystinspektoratet 20

Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes?

Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes? Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes? Danske Havnes Temadag om miljøforhold i havne 11. Januar 2006 Tom E. Hansen Hvad er det, som ikke kan klappes. Der er flere grunde til, at sediment ikke

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Med venlig hilsen. Lotte Knudsen / Lene Strøm Pedersen

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Med venlig hilsen. Lotte Knudsen / Lene Strøm Pedersen Flemming Skøtt Vindeby Strandvej 17 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00048 Ref. LENSP/LOKNU Den 3. marts 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 250 m 3 uddybningsmateriale ud for matr.

Læs mere

Tilladelse til at klappe oprenset sediment fra indsejlingen til Sundby Havn

Tilladelse til at klappe oprenset sediment fra indsejlingen til Sundby Havn Sundby Sejlforening V formand Ib Petersen Amager Strandvej 15 2300 København S Vand- og naturområdet J.nr. Ros-421-00039 Ref. Jabro Den 7. april 2008 Mail: ssf@sundby-sejlforening.dk Tilladelse til at

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis onsdag den 11. juni 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis onsdag den 11. juni 2008. Morten Rosbæk M.S. Rosbæk Aps Færgevej 4 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00070 Ref. NIHOL Den 2. juni 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 350 m 3 bundmateriale fra området ud for

Læs mere

Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale

Bekendtgørelse om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale BEK nr 1130 af 23/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-700-00037 Senere ændringer

Læs mere

Tilladelse til optagning af sediment i Haderslev Havn ved X-yacht.

Tilladelse til optagning af sediment i Haderslev Havn ved X-yacht. Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Att: Jens Kloster Hedegaard Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74342149

Læs mere

Forhøringssvar til vandplaner udarbejdet i medfør af vandrammedirektivet

Forhøringssvar til vandplaner udarbejdet i medfør af vandrammedirektivet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Fremsendt pr. e-mail blst@blst.dk Dato: 10.3.2010 Dokumentnr. 10/00024-2 Sagsbehandler: Hans Erik Cutoi-Toft Direkte tlf.nr.: 99 63 63 20 Deres

Læs mere

Små havne - Løsningsforslag. Eva Lund, Lone Clowes, Vibeke Lindberg Birkelund og Karen Furbo Rasmussen Rambøll

Små havne - Løsningsforslag. Eva Lund, Lone Clowes, Vibeke Lindberg Birkelund og Karen Furbo Rasmussen Rambøll Små havne - Løsningsforslag Eva Lund, Lone Clowes, Vibeke Lindberg Birkelund og Karen Furbo Rasmussen Rambøll Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 30 2005 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen

Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen Hvordan administreres sager om genplacering af sediment i Naturstyrelsen Nyheder i lovgivningen Historik omkring klapning og overvejelser om klap/bypass pladser Opgaver i forbindelse med klap- og nyttiggørelsessager

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1. Oversigtskort over havnen og anviste klapplads(markeret med rød prik)

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1. Oversigtskort over havnen og anviste klapplads(markeret med rød prik) Vand- og naturområdet J.nr. AAR-421-00052 Ref. Hebpe Den 27. januar 2010 KLAPTILLADELSE Klaptilladelse for: Nykøbing Mors lystbådehavn. Tilladelsen omfatter: Tilladelse til klapning af 10.000 m³ oprensningsmateriale

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008. Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1.

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1. Kerteminde Kommune Park og Vej Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Att. Lars Bertelsen Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00098 Ref. cabpe Den 26. maj 2010 Sendt pr. e-mail til kommune@kerteminde.dk KLAPTILLADELSE

Læs mere

Dato Sagsbehandler Brev Journal nr. 14. september 2005 Torben Vang TOV/iep Tilladelse_Brejning Havn14-9-05.doc

Dato Sagsbehandler Brev Journal nr. 14. september 2005 Torben Vang TOV/iep Tilladelse_Brejning Havn14-9-05.doc Brejning Båd Klub v/bent Andersson Borggårdsparken 70 7080 Børkop Dato Sagsbehandler Brev Journal nr. 14. september 2005 Torben Vang TOV/iep Tilladelse_Brejning Havn14-9-05.doc 8.75.1-17 Tilladelse til

Læs mere

Klaptilladelse til: Kerteminde Marina.

Klaptilladelse til: Kerteminde Marina. Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Att.: Lars Bertelsen Mail: lbe@kerteminde.dk Tlf: 65151461 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00072 Ref. jimho Den 4. august 2015 Klaptilladelse

Læs mere

Notat om VVM-screening af vold på Asnæsværket

Notat om VVM-screening af vold på Asnæsværket Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-200-00039 Ref.intgr Den 11. august 2008 Til DONG Energy Notat om VVM-screening af vold på Asnæsværket Bygherre DONG Energy Anlæg Vold Kommune Kalundborg Placering

Læs mere

Haderslev Kommune Vej og Park Aarøsund Havn 2a 6100 Haderslev

Haderslev Kommune Vej og Park Aarøsund Havn 2a 6100 Haderslev Haderslev Kommune Vej og Park Aarøsund Havn 2a 6100 Haderslev Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00090 Ref. Loknu Den 15. april 2009 Vedr.: Fornyelse af tilladelse til klapning af i alt 10.000 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD 1. Formål Formålet med regulativet er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejer og virksomheder i Tønder Kommune. Regulativet

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag

Indkaldelse af idéer og forslag Indkaldelse af idéer og forslag For Spulefelt på Esbjerg Østhavn December 2015 Indkaldelse af idéer og forslag VVM for spulefelt på Esbjerg Østhavn Udgivet december 2015 af Miljøstyrelsen Aarhus Lyseng

Læs mere

Flex Gødning A/S v/ Chr. Birk Sørensen Ternevej 5, Masnedø 4760 Vordingborg. Mail: info@flex-godning.dk KLAPTILLADELSE

Flex Gødning A/S v/ Chr. Birk Sørensen Ternevej 5, Masnedø 4760 Vordingborg. Mail: info@flex-godning.dk KLAPTILLADELSE Flex Gødning A/S v/ Chr. Birk Sørensen Ternevej 5, Masnedø 4760 Vordingborg Vand- og naturområdet J.nr. Ros-421-00049 Ref. Den 10. december 2008 Mail: info@flex-godning.dk KLAPTILLADELSE Miljøcenter Roskilde

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 32651798 Virksomhedstype

Læs mere

2. Oplysninger i sagen...6 2.1 Baggrund for ansøgningen...6 2.2 Udtalelser fra høringsparter...6 2.3 Naturstyrelsen Aarhus vurdering...

2. Oplysninger i sagen...6 2.1 Baggrund for ansøgningen...6 2.2 Udtalelser fra høringsparter...6 2.3 Naturstyrelsen Aarhus vurdering... Indholdsfortegnelse 1. Vilkår for klaptilladelsen...4 1.1 Vilkår for optagning og brugen af klappladsen...4 1.2 Vilkår for indberetning...4 1.3 Vilkår for tilsyn og kontrol...5 2. Oplysninger i sagen...6

Læs mere

Høringssvar bekendtgørelse om ansøgning om by-pass, nyttiggørelse og dumpning af havbundssediment

Høringssvar bekendtgørelse om ansøgning om by-pass, nyttiggørelse og dumpning af havbundssediment Bredgade 23, 2. tv 1260 København K Naturstyrelsen Att. Therese Hvidberg-Hansen Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 7211 8100 Ref Nete Herskind neh@danskehavne.dk Dir 7211 8104 www.danskehavne.dk 21.

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1.

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1. Jammerbugt Forsyning A/S Lundbakvej 5 9490 Pandrup Aarhus vand J.nr. Ref. stsch Den 2. marts 2011 KLAPTILLADELSE Klaptilladelse for: Haverslev Havn. Tilladelsen omfatter: Tilladelse til klapning af 1500

Læs mere

NOTAT Dato

NOTAT Dato NOTAT Dato 10.04.2008 Regulativ om jordstyring i Nordfyns Kommune Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Ny lovgivning Den 1. januar 2008 trådte 50 a i Jordforureningsloven i kraft, hvorefter

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1.

Tilladelsen er givet på en række nærmere angivne vilkår j. fr. afsnit 1 1. Samsø Kommune, Samsø Havne Havnefoged Frederik Bilsted Pedersen aufbp@samsoe.dk Aarhus vand J.nr. NST-431-00262 Ref. dofha 30. januar 2012 KLAPTILLADELSE Klaptilladelse for: Ballen Havn. Tilladelsen omfatter:

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

6. Håndtering af jorden i praksis

6. Håndtering af jorden i praksis 6. Håndtering af jorden i praksis 6.1 Sortering Allerede ved opgravning af forurenet jord, og om muligt inden, i forbindelse med undersøgelser, bør jorden sorteres med henblik på genanvendelse. Det er

Læs mere

HÅNDTERING AF SEDIMENT FRA ESBJERG HAVN. NIRAS, Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C.

HÅNDTERING AF SEDIMENT FRA ESBJERG HAVN. NIRAS, Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C. Mødereferat HÅNDTERING AF SEDIMENT FRA ESBJERG HAVN Referat af orienteringsmøde vedr. deponeringsanlæg af sediment fra Esbjerg Havn Mødetid Sted: Referent: Mødedeltagere: Bilag: 30. september 2015 NIRAS,

Læs mere

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper 8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi

Læs mere

Vandplaner og Havmiljø J.nr. NST-4311-00096 Ref. jabro Den 22. december 2014. Hirtshals Havn Norgeskajen 11 9850 Hirtshals CVR: 25868455

Vandplaner og Havmiljø J.nr. NST-4311-00096 Ref. jabro Den 22. december 2014. Hirtshals Havn Norgeskajen 11 9850 Hirtshals CVR: 25868455 Hirtshals Havn Norgeskajen 11 9850 Hirtshals CVR: 25868455 Vandplaner og Havmiljø J.nr. NST-4311-00096 Ref. jabro Den 22. december 2014 Mail adr: hirtshalshavn@hirtshalshavn.dk KLAPTILLADELSE TIL HIRTSHALS

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Nyborg Kommune v/ Paul S. Qvist Nørrevoldgade 9 5800 Nyborg Kystdirektoratet J.nr. 16/02488-15 Ref. Anni Lassen 28-07-2016 Tilladelse til nyttiggørelse efter kystbeskyttelsesloven ved Nyborg Marina, Nyborg

Læs mere

2. Jorden, der kan mellemdeponeres, må ikke ved lugt eller visuelt være forurenet.

2. Jorden, der kan mellemdeponeres, må ikke ved lugt eller visuelt være forurenet. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse By og Havn I/S Nordre Toldbod 7 1013 København 31-03-2014 Sagsnr. 2014-0064211 Dokumentnr. 2014-0064211-1 IKO/JAN Tilladelse

Læs mere

Tilladelsen omfatter: Tilladelse til klapning af 200.000 m³ uddybningsmateriale fra Aarhus Havn i perioden 4. oktober 2013 31. maj 2014.

Tilladelsen omfatter: Tilladelse til klapning af 200.000 m³ uddybningsmateriale fra Aarhus Havn i perioden 4. oktober 2013 31. maj 2014. Aarhus Havn Mindet 2. Postboks 130. DK-8100 Aarhus C Vand- og naturområdet J.nr. AAR-4311-00019 Ref. CHRAJ Dato. 06-09-2013 KLAPTILLADELSE Klaptilladelse for Aarhus Havn. Tilladelsen omfatter: Tilladelse

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg

Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge Slammineraliseringsanlæg Holbæk Forsyning Dato: 11-11-2013 Tåstrup Møllevej 5 Sagsb.: Majou 4300 Holbæk Sagsnr.: 13/49946 Dir.tlf.: 72 36 41 30 E-mail: virksomhed@holb.dk EAN.nr 5798007570675 Tillæg til miljøgodkendelse af Gislinge

Læs mere

Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller

Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller Natur & Miljø 2015 Lars Brammer Nejrup Kyst- & Havneudvikling lbne@orbicon.dk Programmet Rådgiverens hverdag Ansøgningsvejen i dag

Læs mere

Revideret tilslutningstilladelse for spildevand. fra kunstgræsbane, Hovedgaden 96, 4050 Skibby. 4050 Skibby

Revideret tilslutningstilladelse for spildevand. fra kunstgræsbane, Hovedgaden 96, 4050 Skibby. 4050 Skibby Sagsnr. 06.11.00-K08-2-10 Revideret tilslutningstilladelse, for spildevand fra kunstgræsbane, Hovedgaden 96 Revideret tilslutningstilladelse for spildevand fra kunstgræsbane, Hovedgaden 96, Frederikssund

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Formål 2. 2 Lovgrundlag 2. 3 Regulativ-tillæggets område 2. 4 Definitioner 2. 5 Anden indsamling 3

Indholdsfortegnelse. 1 Formål 2. 2 Lovgrundlag 2. 3 Regulativ-tillæggets område 2. 4 Definitioner 2. 5 Anden indsamling 3 Tillæg 2 til Regulativ for Erhvervsaffald indsamling af farligt affald Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1 Formål 2 2 Lovgrundlag 2 3 Regulativ-tillæggets område 2 4 Definitioner 2 5 Anden indsamling 3 6

Læs mere

Oplysninger. Hedegaard A/S Caspar Müllers Gade Kolding CVR nr Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 2

Oplysninger. Hedegaard A/S Caspar Müllers Gade Kolding CVR nr Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 2 Hedegaard A/S Caspar Müllers Gade 13 6000 Kolding CVR nr. 34728712 By- og Udviklingsforvaltningen Industri Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310464 E-mail byogudvikling@kolding.dk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

Klaptilladelse til: Mommark Strand Aps, Sejlrende og indsejling til Mommark Havn.

Klaptilladelse til: Mommark Strand Aps, Sejlrende og indsejling til Mommark Havn. Mommark Strand Aps Mommark 380 6470 Sydals Att. Carsten Jensen Kock E-mail info@mommarkmarina.dk CVR nr. 35142525 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00021 Ref. Jimho Den 28. maj 2014 Klaptilladelse

Læs mere

Klaptilladelse til: Fonden Jacobsens Plads, Pilekrogen.

Klaptilladelse til: Fonden Jacobsens Plads, Pilekrogen. Fonden Jacobsens Plads 5700 Svendborg Att. Hans Rasmussen E-mail Rasmussen@troensemail.dk CVR nr. 21109703 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00082 Ref. Jimho Den 08.07 2014 Klaptilladelse til: Fonden

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. A/S Storbælt Kystdirektoratet J.nr. 16/01668-15 Ref. Anni Lassen 07-06-2016 Tilladelse til bypass efter KYBL ved Spodsbjerg Færgehavn Kystdirektoratet giver hermed en 2-årige tilladelse til at foretage

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Notat. VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen

Notat. VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen Notat VVM-screening for oplag og nedknusning af betonbrokker Thorbjørn Kjær, Almstokvej 10, Billund. Baggrund for sagen Thorbjørn Kjær har den 11. august 2008 indgivet ansøgning om miljøgodkendelse til

Læs mere

Stk. 4. Reno Djurs kan etablere en ny etape II ved Glatved i området vist på kort 6.6.4. Læs redegørelsen

Stk. 4. Reno Djurs kan etablere en ny etape II ved Glatved i området vist på kort 6.6.4. Læs redegørelsen Regionplan 2005 6.6 Deponeringsanlæg Retningslinje: Der reserveres arealer til nye deponeringsanlæg for affald inden for de på kort 6.6.2 og kort 6.6.3 viste områder i Århus Kommune og på arealer ved Glatved,

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Sælvig Havn 8305 Samsø Kystdirektoratet J.nr. 15/00872-17 Ref. Anni Lassen 28-10-2015 Tilladelse til nyttiggørelse af oprensningsmaterialer ved Sælvig Færgehavn, Samsø Kommune Kystdirektoratet giver hermed

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013

Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Jordregulativ 2013 PLAN OG MILJØ Ikrafttrædelse 13. august 2013 Indholdsfortegnelse Generel del... 2 1 Formål... 2 1.1 Affaldshåndtering... 2 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 2 2 Lovgrundlag...

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Møllevang, del af spildevandsopland 11027, til Mølledammen

Tilladelse til udledning af overfladevand fra Møllevang, del af spildevandsopland 11027, til Mølledammen Sagsnr.: 15/23622 ks: bscr Sønderborg Spildevandsforsyning A/S Ellegårdvej 8 6400 Sønderborg Tilladelse til udledning af overfladevand fra Møllevang, del af spildevandsopland 11027, til Mølledammen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende ændring af vilkår for tankning af fly på Billund Lufthavn Billund Lufthavn har ved brev af 13. september 2012 ansøgt om ændring af gældende vilkår for tankning af fly,

Læs mere

19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 7br, Lyndby By, Lyndby.

19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 7br, Lyndby By, Lyndby. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Steffen Bomholt Rasmussen Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E sbra@lejre.dk Dato:

Læs mere

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 -

Regulativ for flytning af overskudsjord. i Esbjerg Kommune. Regulativ gældende pr. 19.09.2012 - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune - 1 - Regulativ for flytning af overskudsjord i Esbjerg Kommune 1. Formål Formålet med regulativet er at sikre, at håndtering og flytning af overskudsjord

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger Genanvendelse af sediment fra Helsingør Nordhavn

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger Genanvendelse af sediment fra Helsingør Nordhavn Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Genanvendelse af sediment fra Helsingør Nordhavn Etablering af promenade og jolleplads

Læs mere

Københavns Universitet. Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse. Publication date: 2015

Københavns Universitet. Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse. Publication date: 2015 university of copenhagen Københavns Universitet Undervisningsnote om jordflytning Baaner, Lasse Publication date: 2015 Citation for published version (APA): Baaner, L. (2015). Undervisningsnote om jordflytning:

Læs mere

Eventuelle spørgsmål, kommentar og bemærkninger til dette tillæg skal rettes til:

Eventuelle spørgsmål, kommentar og bemærkninger til dette tillæg skal rettes til: Tillæg til s spildevandsplan Endelig vedtagelse af tillæg nr. 4 til s spildevandsplan 2004 (gældende spildevandsplan for gl. ) for havekolonierne Skovbrynet, Ålund og Storåen. Procedure for vedtagelse,

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr af 27. december 2008.

Med venlig hilsen. Lotte Knudsen af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr af 27. december 2008. Kerteminde Kommune Park og Vej Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00088 Ref. Loknu Den 28. april 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 1.000 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune

Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Arbejder du med jord fra Københavns Kommune Københavns Kommune Teknik- og miljøforvaltningen Center for Miljø 2008 ARBEJDER DU MED JORD Forord Læsevejledning Graver du i jord Anmelder du jord Kører du

Læs mere

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU,

The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, The project is supported through LIFE+, a program of the European Union. Since 1992, LIFE has co-financed some 3104 projects across the EU, contributing approximately 2.2 billion to the protection of the

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ANVED, ANAJE Dato:

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ANVED, ANAJE Dato: Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00553 Ref. ANVED, ANAJE Dato: 18.09.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Vejle Havns deponi for havnesediment Virksomhedens adresse Sydkajen

Læs mere

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Klaptilladelse til: Hvide Sande Havn, Sejlrenden til Tyskerhavnen, i Ringkøbing fjord.

Klaptilladelse til: Hvide Sande Havn, Sejlrenden til Tyskerhavnen, i Ringkøbing fjord. Hvide Sande Havn Fossanæsvej 22 6960 Hvide Sande Att. Steen Davidsen E-mail sd@hvshavn.dk CVR nr. 25852532 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-431-00360 Ref. Jimho Den 30. juni 2014 Klaptilladelse til: Hvide

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af nye bassiner. Driftsvejledning. for vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af nye bassiner. Driftsvejledning. for vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af nye bassiner samt Driftsvejledning for vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ANVED, ANAJE Dato:

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. ANVED, ANAJE Dato: Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00552 Ref. ANVED, ANAJE Dato: 18.09.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Kolding Havns deponi for havbundssediment Virksomhedens adresse

Læs mere

19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 138an, Usserød By, Hørsholm.

19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 138an, Usserød By, Hørsholm. Center for Teknik Ådalsparkvej 2, Hørsholm 2970 I/S Norfors Savsvinget 2 2970 Hørsholm Dato: 27.07.2015 Center for Teknik Team Miljø horsholm.dk 19 tilladelse til mellemdepot af jord på matrikel 138an,

Læs mere

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV

BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV BILAG 1: FORSLAG TIL REVIDERET JORDREGULATIV, BILAG TIL INDSTILLING OM REVIDERET JORDREGULATIV UDKAST JORDREGULATIV 1. Formål 1 Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord,

Læs mere

Klaptilladelse til: Otterup Lystbådehavn.

Klaptilladelse til: Otterup Lystbådehavn. Otterup Lystbådehavn Bogøvej 715450 Otterup Att. Erik Hansen E-mail: eh@famhan.dk Telefon nr. 65955640/21639050 CVR nr. 36638850 Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4311-00152 Ref. jimho Den 24.11. 2015 Klaptilladelse

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Revideret tilslutningstilladelse, for vand fra. fra kunstgræsbane og andre boldbaner, Kalvøvej 9 og 11, 3600 Frederikssund

Revideret tilslutningstilladelse, for vand fra. fra kunstgræsbane og andre boldbaner, Kalvøvej 9 og 11, 3600 Frederikssund Sagsnr. 06.11.00-K08-2-10 Revideret tilslutningstilladelse, for vand fra Kunstgræsbane og andre boldbaner, Kalvøvej 9 og 11 Revideret tilslutningstilladelse for spildevand fra kunstgræsbane og andre boldbaner,

Læs mere

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver:

Med henvisning til mailkorrespondancen opdeles arbejderne i 4 delopgaver: Silkeborg Kommune Natur og Miljø Søvej 1 8600 Silkeborg Att. Aage Ebbesen Vedr. vurdering af udgifter til grødeskæring og sandoprensning på delstrækninger i Gudenåen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø.

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Afgørelse i sagen om et spulefelt i Odense Kommune.

Afgørelse i sagen om et spulefelt i Odense Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. november 2004 J.nr.: 03-131/420-0008 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

Udviklingsselskabet By og Havn I/S Nordre Toldbod København K. Journal TS Dato 14. november 2014

Udviklingsselskabet By og Havn I/S Nordre Toldbod København K. Journal TS Dato 14. november 2014 Udviklingsselskabet By og Havn I/S Nordre Toldbod 7 1013 København K Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Principiel tilladelse til

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0

Akut forurening Ring 112. Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Akut forurening Ring 112 Regler for håndtering og opbevaring af olie og kemikalier 2.0 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning 1. Formål 3 2. Gyldighedsområde 3 Kapitel 2: Opbevaring 3. Generelle regler

Læs mere

KTC kredsmøde den 6. marts 2009

KTC kredsmøde den 6. marts 2009 KTC kredsmøde den 6. marts 2009 Genanvendelse af jord og kommuneplanlægningen v/ Benny Nielsen, COWI A/S (byn@cowi.dk) Disposition 1. Eksempler til anskueliggørelse af de praktiske og de økonomiske aspekter

Læs mere

Bilag E. Affaldsbehandling

Bilag E. Affaldsbehandling Bilag E Affaldsbehandling 129 Bilag E Affaldsbehandling Bilag C indeholder en beskrivelse af placeringen og affaldsoplandene for de større affaldsbehandlingsanlæg i Fyns Amt som affaldsdeponeringsanlæg

Læs mere

107

107 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156

Læs mere