LOKALPLAN 202 OFFENTLIG FREMLAGT FRA DEN 14. MARTS 2007 TIL DEN 9. MAJ 2007

Transkript

1 LOKALPLAN 202 CENTEROMRÅDE - STØVRING Byens Torv OFFENTLIG FREMLAGT FRA DEN 14. MARTS 2007 TIL DEN 9. MAJ 2007 REBILD KOMMUNE HOBROVEJ STØVRING raadhus@rebild.dk

2 I. Redegørelse: Side Indledning... 2 Beskrivelse af lokalplanområdet... 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 5 Lokalplanens indhold... 8 Lokalplanens fremlæggelse... 9 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger... 9 II. Lokalplanens bestemmelser: Side 1 Lokalplanens formål Område og Zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Veje, stier og parkering Tekniske Anlæg Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer Grundejerforening Servitutter Forudsætninger for ibrugtagning Retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Kortbilag 1 Matrikulær oversigt Kortbilag 2 - Eksisterende situation og områdeinddeling Kortbilag 3 - Bebyggelsesplan Kortbilag 4 Dispositionsplan fra arkitektfirmaet C.F. Møller Bilag A - Opgørelse over arealer og parkeringspladser UDARBEJDET AF: ANGA KORREKTUR: MEAA/TOIN NKN

3 I. REDEGØRELSE INDLEDNING En lokalplan fastlægger detaljerede bestemmelser om, hvordan et område må anvendes, herunder områdets udformning, placering og anvendelse af bygninger, veje, grønne arealer m.v. Lovgrundlaget for en lokalplan er Bekendtgørelse af Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004). Ifølge denne lov har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan inden en større udstykning påbegyndes eller inden større bygge- eller anlægsarbejder - herunder større nedrivninger - sættes i gang. Meningen med lokalplanpligten er at sikre en større sammenhæng i planlægningen samt at sikre borgernes kendskab til og deltagelse i planlægningen. Kommunen skal fremlægge alle lokalplaner i mindst 8 uger, således der er mulighed for at fremkomme med kommentarer og ændringsforslag inden planen endelig vedtages af Byrådet. For lokalplaner gælder endvidere, at de skal udarbejdes indenfor rammerne af kommunens overordnede planlægning, d.v.s. kommuneplanen. Er en lokalplan ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, skal kommuneplanen ændres, f.eks. ved udarbejdelse af et tillæg til denne. Efter endelig vedtagelse af en lokalplan, lader Byrådet den tinglyse på de i lokalplanens 2 nævnte matr.numre. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer principperne, d.v.s. den særlige karakter af det område, der søges skabt med lokalplanen. Der kan således ikke dispenseres fra lokalplanens formålsparagraf, ligesom principperne også som oftest vil være udtrykt i anvendelsen. Retslige forhold vedrørende lokalplanen kan, jfr. Planlovens 58, påklages til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K eller på til nkn@nkn.dk. Skønnede forhold kan ikke påklages. Klagen skal være modtaget af Naturklagenævnet inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen/inden 4 uger fra datoen for denne annonces offentliggørelse. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af en klage sende en opkrævning på gebyret. Naturklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold. Nærværende lokalplan er udarbejdet af REBILD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2

4 Rebild Kommune Redegørelse vedr. Lokalplan 202 BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET Denne lokalplan handler om det mest centrale område i Støvring, nemlig det ene hjørne af krydset mellem Hobrovej, Jernbanegade og Viborgvej. Støvring er en vejby, som er opstået omkring den gennemgående vej mellem Hobro og Aalborg, Hobrovej, tidligere hovedvej A10. Vejen fra vest, der tidligere var hovedvej A13. krydser Hobrovej på sin vej mod jernbanestationen og danner det vejkryds, som betragtes som Støvrings centrum. Før motorvejen var dette lyskryds, et af de få steder man stoppede, når man kørte på langfart gennem Jylland. Krydset er derfor blevet en vigtig del af Støvrings ansigt udadtil. Selvom en stor del af den gennemkørende trafik nu kører udenom byen, så er omgivelserne i dette kryds stadig vigtige for mange menneskers indtryk af Støvring. Da både bygninger og belægninger på den eksisterende plads på dette hjørne i dag er ret nedslidt, så tiden er inde til at renovere bygningerne ved krydsets sydøstlige hjørne og dermed også det torv, de er en del af. Torvet dannes i dag af en randbebyggelse langs Hobrovej og rundt om torvet. Der er tale om gamle bygninger fra byens oprindelige brugsforening og foderstofforretning, som for ca år siden er blevet delvis ombygget. 3

5 Området er i dag en del af lokalplan 147. Ved vedtagelsen af denne lokalplan i 2002 blev det anført, at området skulle udlægges til torv, uden der dog var taget endelig stilling til udformningen. I kortbilag til lokalplan 147 er angivet torv omgivet af bygninger på alle sider med portgennemgange. Gennemførelse af et torveprojekt blev medtaget i målsætningen for Kommuneplanen i 2005, og der blev afholdt en åben konkurrence om torvets udformning. Konkurrencen, hvis deltagere væsentligst var arkitektstuderende, fandt ingen endelig vinder, idet ingen forslag helt fulgte konkurrencebetingelserne, som var i overensstemmelse med lokalplan 147. Da der i 2005 og i begyndelsen af 2006 blev ansøgt om tilladelse til ombygning og ændret anvendelse af bygninger omkring torvet nedlagde Støvring Byråd den et 14-forbud efter Planloven. Et 14 forbud forhindrer, at der etableres retslige eller faktiske forhold, som kan hindres med en lokalplan. I dette tilfælde ønskede Byrådet ikke, at der skulle ske anvendelsesskift, ombygninger eller andre større investeringer i området, inden torvets udformning og en ny lokalplan var vedtaget. Arkitektfirmaet C.F. Møller har derfor udarbejdet et dispositionsforslag for området. Dette forslag ligger til grund for nærværende lokalplan. 4

6 Området ligger i Kommuneplanens rammer indenfor centerområde C1 og reguleres nu og fremover efter bestemmelserne indenfor C1. Området anvendes i dag til butikker med isenkram, blomster, Matas, radio/tv, kiosk, ejendomsmægler, pizzeria og boliger. Samtidig benyttes torvet i dag til parkering. Da der fremover ikke ønskes parkering på torvet, er der etableret erstatningsparkeringspladser bag Fredensgade 1B / Jernbanegade 10. Lokalplanområdet har et grundareal på ca m². LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING REGIONPLANEN Regionplanen regulerer primært det åbne land og mødet mellem by og land. Eksisterende byzoneområder, som der her er tale om, er ikke nævnt i Regionplan KOMMUNEPLANEN Lokalplanområdet er på grund af sin placering en meget vigtig brik i Støvrings image. Derfor er torvet nævnt i Kommuneplan 2005 for Støvring Kommune i mål og handlinger på side 21 og 31, se nedenfor. Mål (Byudvikling og byomdannelse, side 21) Byrådet vil styrke midtbyen som et levende og attraktivt handelsmiljø for byens og oplandets borgere. Byrådet vil styrke mulighederne for at bygge flere boliger, kultur og fritidstilbud, butikker og kontor- og serviceerhverv i midtbyen. Handling Byrådet vil arbejde for at realisere midtbyplanen og den byarkitektoniske vejledning i Støvring. Byrådet vil tage initiativer til realisering af ønsket om et Byens Torv på hjørnet af Jernbanegade og Hobrovej. Handlinger (Detailhandel, side 31) Byrådet vil fortsat skabe gode og attraktive byrum som grundlag for et godt handelsmiljø Byrådet vil skitsere forslag til et nyt centertorv i Støvring By. Nærværende lokalplanområde er beliggende i område C1, som i Kommuneplanen er et centerområde i Støvring. 5

7 For område C1, gælder følgende rammer Rammeområde C1 Benævnelse Centerområde omkring Hobrovej, Viborgvej og Jernbanegade Formål Centerformål (boligbebyggelse, offentlige formål, butikker, liberale erhverv samt mindre generende virksomheder i tilknytning til butikker.) Bebyggelsesprocent 100 % Etage antal 3 etager Bygningshøjde 13 m Detailhandel Dagligvarebutikker på op til 3000 m². Udvalgsbutikker på op til 1000 m², dog 2 butikker med vareopland på op til 1500 m². Udendørs opholdsareal 25 % af boligarealet og 10 % af erhvervsarealet Antal p-pladser 1 plads pr. 50 m ² bolig- eller erhvervsareal, dog max. 1,2 p-plads pr bolig. Særlige forhold Facader og bygningshøjde skal tilpasses den omkringliggende bebyggelse og gadebilledet som helhed. Huller i gadebilledet lukkes med bygninger, murværk og/eller beplantninger. Udformning af 40 gader, stillegader, miljøforbedrede veje og lignende skal ske med så enkle virkemidler som mulig og under hensyntagen til gadebilledet som helhed. Vedrørende udformning af facader ved nybyggeri og ombygning henvises til Byarkitektonisk Vejledning FORSYNINGER Lokalplanområdet er jævnfør varmeplanen for Støvring by forsynet med fjernvarme. El-forsyning sker fra EnergiNord. Vand leveres fra Støvring Vandværk I/S. Spildevand ledes til offentlig kloak. Ifølge Spildevandsplanen er området separatkloakeret. Der er tilslutningspligt til ovennævnte. VEJFORHOLD ADGANG Området vejbetjenes fra Jernbanegade og Fredensgade. Al kørende transport til området skal ske fra Fredensgade. Indkørsel fra Jernbanegade må kun undtagelsesvis anvendes. Der vil være gående adgang fra Hobrovej til torvet samt fra parkeringspladsen ved Fredensgade, og mulighed for gående adgang via portåbning til de sydfor beliggende ejendomme. Butikker i bygningerne omkring torvet skal have facade og adgang til torvet. PARKERING Tovet skal holdes fri for biler. Der må hverken køres eller parkeres på torvet. 6

8 Den eksisterende parkeringsplads mod Fredensgade ændres, og de pladser, der derved forsvinder og som tidligere har hørt til lokalplanområdet, er inden lokalplanens udarbejdelse blevet etableret på den offentlige parkeringsplads bag Jernbanegade 10 og Fredensgade 1B. I nærværende plan er der som bilag A foretaget en registrering af tidligere p- pladser. Ny bebyggelse udløser krav om nye pladser, som enten kan erhverves via Støvrings parkeringsfond eller ved anlæggelse som parkeringskælder. Der gives også mulighed for, at bebyggelse på torvet ved anlæggelse af parkeringspladser kan ses sammen med en nabobebyggelse, hvis ejendommene har samme ejer. STØJFORHOLD Området vil blive påvirket af støj fra Hobrovej, derfor skal bebyggelsen lydisoleres, så der i boligerne sikres, at støjniveauet indendørs holdes under 30 db, og der skal sikres udendørs opholdsarealer, hvor støjniveauet ikke overstiger 55 db. MILJØVURDERING Jævnfør Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 316 af 5. maj 2004, 4 stk. 1 har Støvring Kommune konkluderet, at nærværende lokalplan ikke vil have en sådan indvirkning på miljøet, at der skal foretages en miljøvurdering efter samme lovs 3 stk. 1. Energiforbrug Parameter Geografiskniveau Lokalt Trafikbelastning Kulturarv Biologisk mangfoldighed Befolkningen/ sundhed Miljø/støj niveau niveau Regionalt Energiforbrug: Trafikbelastning: Kulturarv: Der vil ikke være tale om et større energiforbrug. Bebyggelsen vil blive tilsluttet den kollektive varmeforsyning Et centerområde med butikker, kontorer og boliger vil med en beliggenhed tæt ved offentlig trafik, som bus og tog, give en minimal trafikbelastning. Selv om området har haft handelsliv i det sidste århundrede, er ingen af de bygninger, der skal nedrives, bevaringsværdige. Biologisk mangfoldighed: Efter etablering af torvet vil der blive plantet træer og grønne elementer. Der vil således komme mere 7

9 beplantning end der hidtil har været. Befolkningen / sundhed: Der skabes mulighed for nogle gode attraktive boliger på 1. og 2. sal i bebyggelsen. Samtidig er det hensigten, at torvet skal indrettes, så det bliver et godt opholdssted for byens borgere og besøgende på torvet. Miljø / Støj: Da torvet ligger midt i byen tæt på Hobrovej, vil støj herfra ikke kunne undgås. Dog søges dette minimeret ved, at torvet bliver beliggende lavere og med afskærmning af bebyggelse FORTIDSMINDER Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelse af jordarbejdet skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om sandsynligheden for fund af arkæologisk betydning samt information om de finansieringsmæssige forhold. Findes der under jordarbejdet alligevel spor af fortidsminder, fx knogler fra mennesker eller dyr, flint- eller metalredskaber, lerkarskår, stenanlæg, koncentrationer af trækul og ildpåvirkede sten m.m., skal arbejdet standses i det omfang, det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til museet. Eventuelle spørgsmål herom kan rettes til Aalborg Historiske Museum LOKALPLANENS INDHOLD Dette ca m² store areal, som er helt centralt placeret i Støvring by, har Byrådet i et oplæg til arkitektfirmaet C. F. Møller ønsket anvendt med en åben randbebyggelse, mere åben mod Hobrovej og Jernbanegade end det oprindelige. Torvet skulle kunne anvendes fleksibelt til behageligt ophold og forskellige torveaktiviteter, det skulle gerne indeholde grønne elementer og have en robust udformning. Arkitektfirmaet løste opgaven, som det fremgår af foto på side 4, med et projekt, som ligger til grund for nærværende lokalplan. Der blev lagt vægt på torvet som byens plads hængslet på Hobrovej, og med en åbenhed mod Hobrovej, så Bavnebakkeskolens markante bygning fra 1973 med dække af rådhusvin bliver sekundær bagvæg på torvet. Samtidig har arkitekterne fundet inspiration i denne bygning og i dens grønne dække til udformning af bebyggelserne ved torvet og til de grønne elementer, der afgrænser torvet og parkeringspladsen. 8

10 I åbningen mellem bygningerne mod Hobrovej skal der placeres dels et trappeelement og dels opholdsnicher, både i torveniveau og Hobrovejsniveau. Disse nicher foreslås dækket af rådhusvin, som ovenfor beskrevet. Parallel med byggefelterne foreslås etableret et gennemgående grønt element bestående af træer (f.eks. rødløn), plantebede med stedsegrønt på et sammenhængende plateau af træbelægning. Her skal anbringes bænke, så det bliver et godt sted at opholde sig. Samtidig skal dette element fungere som adskillelse mellem butikkerne i den østlige bygning og resten af torvet. Dette vil også give gode muligheder for udeservering fra en evt. cafe. Tilgængeligheden til og på pladsen er meget vigtig. Fra Jernbanegade og fra Fredensgade vil der ligesom på hele torvearealet være niveaufri adgang, d.v.s. alle højdeforskelle skal udlignes med ramper, som overholder bestemmelserne for tilgængelighed.. LOKALPLANENS FREMLÆGGELSE I overensstemmelse med Planlovens 24 er der fastsat en frist på 8 uger for fremsættelse af skriftlige indsigelser, kommentarer og ændringsforslag til lokalplanforslaget. LOKALPLANENS MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Indtil forslaget er endelig vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter Planlovens 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan Byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. En forudsætning herfor er, at udnyttelsen ikke er i strid med den gældende Kommuneplan. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil forslaget er endelig vedtaget, dog højst indtil 1 år efter forslagets offentliggørelse. 9

11 II. LOKALPLANENS BESTEMMELSER Rebild Kommune Lokalplan 202 I henhold til bekendtgørelse af lov om planlægning nr. 883 af 18. august 2004 fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 LOKALPLANENS FORMÅL 1.1 Det er lokalplanens formål at fastlægge områdets anvendelse til centerformål, torv og bebyggelse, som vist på kortbilag 3 at fastlægge bebyggelsens placering, omfang, udformning og udseende at fastlægge torvets udformning og indretning. at fastlægge udformning og anvendelse af restarealer. 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som på kortbilag 1 og Området omfatter matr. nr. 9s, 9t, 9y, 9ah, og 9mp, alle Støvring by, Buderup, og et offentlig parkeringsareal, samt matr.nr.e som udstykkes fra de nævnte ejendomme efter den Området opdeles i A arealet til offentlige områder, torv, parkeringsplads m.v.. B byggefelter, B1 og B2 er nye bebyggelser, B3 er en eksisterende bygning. Se kortbilag Området har hidtil været omfattet af lokalplan 147. Med nærværende lokalplan aflyses lokalplan 147 i området. 10

12 2.5 Hele lokalplanområdet er og forbliver i byzone. 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1 Lokalplanområdet udlægges til centerformål. 3.2 Indenfor området må der kun opføres og indrettes bebyggelse til følgende erhvervsformål: Butikker, liberale erhverv, offentlige formål og boligformål. 3.3 Stueetagen, som skal orienteres mod torvet, må kun anvendes til udvalgsbutikker indenfor detailhandel og til cafe og restaurant, dog må stueetagen i bygning B1 tillige anvendes til liberale erhverv. 1. salen kan anvendes i tilknytning til stueetagen, til liberale erhverv eller til boliger. 2. salen på bygning B1 skal anvendes til liberale erhverv eller til boliger. 2. salen på bygning B2 og B3, (hvis B3 ombygges til 3 etager), skal anvendes til boliger. 3.4 Af hensyn til udbuddet og mangfoldigheden på torvet må ingen butik, cafe eller restaurant råde over et stuetageareal på over 300 m². 3.5 Område A anvendes til offentligt formål. A1 til offentligt tilgængelig torv, A2 parkeringsplads og A3 smøge til gennemgang, ophold og cykelparkering. Se kortbilag 2. 4 UDSTYKNING 4.1 Bebyggelserne kan udstykkes som sokkelgrunde, når det sikres, at nærværende lokalplans bestemmelser for indretning af torvet og for tilvejebringelse af parkeringsplader opfyldes. 5 VEJE, STIER OG PARKERING 5.1 Lokalplanområdet vejbetjenes fra parkeringspladsen mod Fredensgade, herunder også varetransport, se kortbilag Der må kun ske indkørsel fra Jernbanegade af redningskøretøjer og lignende. 11

13 5.3 Der skal etableres gående adgang til torvet fra såvel Hobrovej og Jernbanegade, som fra parkeringspladsen mod Fredensgade. Hvis der etableres sammenhæng med centerbebyggelse på matrikler syd for nærværende område jævnfør pkt. 5.6, skal der etableres portadgang hertil. 5.4 Der skal tilvejebringes nye parkeringspladser svarende til 1 plads pr. 50 m² etageareal, dog max. 1,2 plads pr. bolig. Kravet til parkeringspladser udløses af den tilvækst af bebygget areal, der sker på torvet, i forhold til bebyggelsen før lokalplanens vedtagelse, jævnfør bilag A. 5.5 Parkeringspladsen mod Fredensgade udformes som vist på kortbilag 3. Parkeringspladsen skal anvendes til varetilkørsel til torvets butikker og som adgang, hvis der etableres parkeringskælder. 5.6 Der etableres gående adgang gennem smøgen A3 mellem Jernbanegade og parkeringspladsen. A3 anvendes samtidig til cykelparkering for området. 5.7 Parkeringspladser, som jævnfør pkt. 5.4 skal etableres, kan anlægges i parkeringskælder, erhverves i kommunens parkeringsfond eller evt. etableres på en tilgrænsende naboejendom, dette forudsætter, at der tinglyses en samhørighed med området. 5.8 Veje, parkeringspladser, vendepladser og lign. skal udformes efter Vejdirektoratets anvisninger i Vejregler for Byernes trafikarealer 5.9 Stier, ramper og trapper på de ubebyggede arealer skal udformes efter DS 3028 og DS- Håndbog nr. 105, som handler om tilgængelighed. Der må kun etableres trapper i trappeelementet op til Hobrovej, alle øvrige adgange, herunder fra parkeringspladsen skal etableres som ramper i overensstemmelse med tilgængelighedskravene. 6 TEKNISKE ANLÆG 6.1 Al ledningsføring skal ske i jorden. 12

14 7 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 7.1 Bebyggelse skal udformes og placeres som vist på kortbilag nr. 3. Ud over bygningerne B1, B2 og B3 må der ikke opføres bebyggelse i området, og den eksisterende bebyggelse skal nedrives, inder der kan gives byggetilladelse til nyt, 7.2 Bygningerne kan opføres i max 11 m s bredde og 11 m s højde. B1 i 26 m s længde og B2 i 40 m s længde. Bygningerne opføres i 3 etager med fladt tag, så bygningsprofilet bliver som angivet i dispositionsplanen for området, kortbilag 4 og modelfoto på side 4. Altaner, baldakiner og lignende skal integreres i bygningsprofilet. 7.3 Bygning B3 kan forblive som den forefindes ved lokalplanens vedtagelse eller ombygges som beskrevet i pkt. 7.2 for de to nye bygninger. Denne bygnings længde vil i givet fald være samme som d.d. 7.4 Alle butiksfacader med indgange og den primære indgang til cafe og restaurant skal orienteres mod torvet. Butikker i B1 kan samtidig have butiksfacade mod Hobrovej og Jernbanegade, ligesom gavl i B3 kan have butiksfacade mod Hobrovej. 8 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 8.1 Bygningerne skal være i harmoni med hinanden og opføres i ensartede materialer og farver. Udvendige bygningssider skal primært fremstå i tegl, beton eller glas. Vægflader skal holdes i lyse farver. 8.2 Bebyggelsens farver skal holdes i hvidt, sort eller jordfarver. 8.3 Al skiltning og reklamering skal godkendes af Kommunen i overensstemmelse med Byarkitektonisk vejledning. 8.4 Master må ikke anbringes indenfor lokalplanområdet. 8.5 Udvendige tv-antenner og lign. må ikke opsættes i området. 13

15 9 UBEBYGGEDE AREALER 9.1 Område A skal anlægges og udformes, som vist på kortbilag 3 og modelfoto på side 4. Der skal etableres et trappeelement mod Hobrovej med skærmmure med beplantning af rådhusvin i åbningen mellem B1 og B3 9.2 På torvet etableres det på kortbilag 3 viste element til adskillelse mellem butikker i B2 og torvet. Elementet udføres dels med træer, i form af rødløn, dels med plantebede med stedsegrønt og dels med træbelægning og plads til bænke. 9.3 Belægning på den øvrige del af torvet og trappeelement skal udføres i granit i grå farver. 9.4 Der opsættes en gennemgående række lysarmaturer fra Hobrovej til Fredensgade for at binde disse sammen. Der skal indarbejdes lysarmaturer i det i pkt. 9.2 beskrevne torveelement. 9.5 Parkeringspladsen ved Fredensgade udføres med afgrænsende vægge/plankeværk som skal dækkes med rådhusvin. 9.6 Ubebyggede arealer skal holdes ryddelige og må ikke anvendes til oplag under nogen form. Affaldscontainere skal anbringes i rum i bygningerne. 9.7 Torvearealet kan indgå i det udendørs opholdsareal, som skal etableres til henholdsvis erhverv og boliger. Således at al udendørs opholdsareal til erhverv etableres på torvet mens der til hver bolig desuden skal være min 10 % privat udendørs opholdsareal på altaner. Kun altaner på over 8 kvm kan indgå i dette udendørs opholdsareal. Altaner skal placeres og udformes, så brugere sikres mod støj fra de omkringliggende veje og torvet. 9.8 I øvrigt henvises til Byarkitektonisk vejledning, som omhandler byinventar, skiltning m.v. 14

16 10 GRUNDEJERFORENING 10.1 Der skal oprettes en ejerforening bestående af alle ejere og lejere i de tre bygninger omkring torvet Ejerforeningen skal forestå den daglige drift og vedligehold af torvet. 11 SERVITUTTER Tinglysningsdato Matr. nr s 9y 9ah 9mp Tinglyst tekst Dok om varmeforsyning/kollektiv varmeforsyning mv, Resp lån i off midler t Dok om varmeforsyning/kollektiv varmeforsyning mv, resp lån i off midler s 9y 9ah 9mp Dok om fælles gård, Opholdsareal mv y 9ah 9mp s 9y 9ah 9mp y 9ah 9mp Dok om fælles gård, opholdsareal mv, Overkørsel, fælles ind- og udkørsel mv, Resp lån i off midler Dok om fælles gård, opholdsareal mv, overkørsel, fælles ind- og udkørsel mv Dok om varmeforsyning/kollektiv varmeforsyning mv, resp lån i off. midler ah Lejekontrakt med mogens Johansen årlig leje kr ah Lejekontakt med Fakta Dansk Discount K/S 437,8m2 i.h.t. tegninger for s Dok om fælles brandmur/gavl mv y Dok om fælles brandmur/gavl mv ah Dok om fælles brandmur/gavl mv mp Lokalplan nr t s, Dok om varmeforsyning/kollektiv varme- 15

17 9y 9ah 9mp 9t y 9ah forsyning mv Dok om fælles gård opholdsareal mv 9mp t Lejekontrakt med Niels Jørgen Jørgensen med forkøbsret, uopsigelig før Resp. Till. fremtidige hæftelser og servitutter s, 9y 9ah 9mp 9t Lokalplan 147 Aflyses på nærværende lokalplanområde s Dok om varmeforsyning/kollektiv varmeforsyning mv 12 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING 12.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er sket tilslutning til fjernvarmenettet, der forsynes fra Støvring Varmeværk a.m.b.a De i 5.4 parkeringspladser og de i 9 angivne opholdsarealer m.v. skal være etableret inden ny bebyggelse må ibrugtages. 13 RETSVIRKNINGER 13.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lokalplanen kan ikke i sig selv gøre indgreb i de bestående forhold, hvorfor den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Endvidere medfører lokalplanen heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Om- og tilbygning eller ibrugtagning i strid med nærværende lokalplan må ikke finde sted. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige 16

18 lempelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. VEDTAGELSESPÅTEGNING Således godkendt som forslag af Rebild Byråd, den 1. marts 2007 (sign.) (sign.) Anny Winther / Peter Henneby Borgmester Teknik- og Miljøchef 17

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28