Hovedcirklen Hjerneskadeforeningen årgang 18 nummer 4 december 2007

Transkript

1 Hovedcirklen Hjerneskadeforeningen årgang 18 nummer 4 december 2007

2 LOKALE AFDELINGER STORKØBENHAVN: Torben Gejl Tlf: RØDOVRE: Kristine Dam Jensen Tlf KØGE BUGT: Willy Andersen Tlf: EGEDAL: Sanny Freund Tlf: FREDERIKSSUND: Frede Schulz Tlf: HALSNÆS: John Mortensen Tlf FURESØ: Helle Bomgaard Tlf: HELSINGØR: Kirsten Fazio Tlf NORDSJÆLLAND: Lisbeth Holmgaard Tlf: VESTSJÆLLAND: Lise Nielsen Tlf: SYDSJÆLLAND, MØN og LOLLAND-FALSTER: Arne Høegh Tlf: FYN: Lise Christiansen Tlf: SYDFYN: Lonnie Malmberg Tlf: SØNDERJYLLAND: Alite Karoline Petersen Tlf: VEJLE, FREDERICIA, KOLDING: Niels Henry Andersen Tlf: HEDENSTED-HORSENS: Berit Nybroe Tlf MIDT-VESTJYLLAND: Elmer S. Gade Tlf: VIBORG-SKIVE: Karen Else Christensen Tlf: RANDERS: Ole Støvring Tlf SILKEBORG: Lizzy Søndergaard Tlf ÅRHUS-ØSTJYLLAND: Jette Sloth Tlf: MORS-THISTED: Konstitueret formand: Anne-Marie Heegaard Lodahl Tlf: NORDJYLLAND: Hanne Frandsen Tlf RÅDGIVNING: Socialrådgiver Eva Hollænder Tlf: Onsdag (telefonrådgivning) kl Fredag (telefonrådgivning) kl ORGANISATIONSKONSULENT OG FUNDRAISER: Pernille Ibsen Hauge Tlf eller Akut støtte for pårørende (ASP) Er du pårørende til en person, der pludselig er ramt af ulykke eller sygdom, som påvirker hjernen? Bor du i Vestdanmark (herunder Fyn) kan du kontakte: Majbritt Andersen: tlf Bor du i Østdanmark kan du kontakte: Kontoret, tlf Du kan også henvende dig direkte til ASP gennem Hjerneskadeforeningen på tlf Hjerneskadeforeningens hovedkontor: Brøndby Møllevej Brøndby Tlf Fax Girobank [email protected] Hovedcirklen Ansvarshavende: Bestyrelsens forretningsudvalg ISSN Protektor for Hjerneskadeforeningen Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Redaktion: Elmer S. Gade Lisbeth Holmgaard Marianne Schirrmacher Annoncetegning: Plus Tryk, Postboks 441, 8660 Skanderborg, tlf hvortil alle spørgsmål vedrørende annoncer bedes rettet til. Deadline 2008: Nr. 1: 4. februar 2008 Redaktion af dette blad sluttede den Næste nummer udkommer marts 2008 Abonnement: Abonnement og medlemskab koster kr. 200,- og tegnes ved henvendelse til Hjerneskadeforeningens kontor. Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på CD eller . Send billeder med. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningens synspunkt med undtagelse af lederen. Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse. Hjerneskadeforeningen er en uafhængig brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for hjerneskaderamte familier. I Danmark lever op mod mennesker med følgerne af en alvorlig senhjerneskade. RÅDGIVNING: Neuropsykolog Steffen Malik-Høegh Tlf: S TELEFONRÅDGIVNING Når der rettes henvendelse til rådgivningen vil vi registrere henvendelsesårsager, samt hvilken lokalitet i landet man ringer fra. Registreringen skal tjene til at pege på generelle behov og mangler for skadede og pårørende. Al brug af registreringen vil naturligvis ske i anonymiseret form. De hyppigste årsager til hjerneskader er: Kranietraume (slag mod hovedet som følge af ulykker eller vold). Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene. Apopleksi (slagtilfælde som følge af blodprop eller blødning i hjernen). Andre udløsende årsager kan være infektionssygdomme som hjernebetændelse, tumorer, iltmangel ved hjertestop, samt organiske opløsningsmidler.

3 3 LEDER Af Niels-Anton Svendsen, landsformand 11 måneder med kommunalreformen kørekort og hjerneskade - en nyhed og et ønske! Foto: Henning Kaag Det lyder næsten som en sætning af Egon Olsen, bandeleder, når han oplister hvilke remedier, der skal bruges til Olsen Bandens næste kup! Men det er det nu ikke det er bare en overskrift! Den 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft. En reform der havde til formål at gøre det lettere for borgerne at få den nødvendige hjælp fra det offentlige, ved at samle hele myndighedsansvaret bortset fra sygehusbehandlingen hos borgerens hjemkommune. Hjerneskadeforeningen har set på hvordan det så er gået her efter den normale graviditetsperiode er overstået, og man ikke længere kan påberåbe sig fødsels-vanskeligheder. Aase Engberg, Hjerneskadeforeningens stifter og nu formand for vores rådgivende ekspertpanel og jeg, godt støttet af vores ansatte har skrevet et åbent brev stilet til alle de hovedansvarlige. Brevet er bl.a. sendt til samtlige medlemmer af Folketingets Sundhedsudvalg og Socialudvalg, medierne og naturligvis til de personer, det er stilet til. Brevet er nok for langt til at blive bragt i hele sin længde i en avis og vil derfor næppe blive bragt i sin fulde længde. Selv vores egen chefredaktrice har krævet en forkortet udgave til bladet. Har du fået lyst til at læse hele brevet ligger det på foreningens hjemmeside. Det er afgørende vigtigt for Hjerneskadeforeningen, at vi i videst muligt omfang får opsamlet de erfaringer I gør jer ude lokalt. Der findes ikke bedre argumenter end at pege på konkrete sager til at belyse vores ønsker og krav. Husk derfor altid at informere foreningen om dine oplevelser positive såvel som negative. Et andet tema, der har været meget aktuelt er spørgsmålet om, hvorvidt man med en hjerneskade er i stand til på betryggende vis at føre motorkøretøj. Debatten startede i forbindelse med at Videnscenter for Hjerneskade afholdt en konference om dette meget følsomme emne. Da Hjerneskadeforeningen repræsenterer mange mennesker, der er ramt af en hjerneskade som følge af en trafikulykke ved vi om nogen, hvilke alvorlige konsekvenser, der kan være følgen af en trafikulykke. Derfor er Hjerneskadeforeningen nødsaget til at have en klar holdning til spørgsmålet og Hovedbestyrelsen har da også på sit møde den 3. november 2007 vedtaget et politikpapir, som klart formulerer vores krav. Vi følger nu op med en henvendelse til Sundhedsstyrelsen, der er ansvarlige for at udforme gældende retningslinier. Elmer Gade har repræsenteret Hjerneskadeforeningen i dette arbejde. Læs Elmer Gade s indlæg om emnet inde i bladet. Nu er jeg jo i den heldige situation, at jeg 4 gange om året kan skrive et indlæg til bladet helt uimodsagt! Det vil jeg gerne have lavet om på. Dertil kommer at mit møde på Fyn, som jeg omtalte i lederen i sidste nummer gav megen inspiration. Man efterlyste nogle flere politiske udmeldinger, som kunne være til støtte i det lokale arbejde. Derfor har jeg nu oprettet en blog på Hjerneskadeforeningens hjemmeside. Her er I alle meget velkomne til at skrive kommentarer, indlæg og andet, der kan være med til at styrke arbejdet for vores fælles sag. Korte såvel som længere indlæg vil være med til at gøre bloggen til et levende debatsted. Til slut vil jeg ønske alle vore medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår og synes du, at Hjerneskadeforeningen har udført et godt stykke arbejde i det forgangne år, vil vi bestemt blive glade for en økonomisk julegave fra dig, små som store bidrag modtages med TAK, og husk at du kan spare i skat, hvis du giver over 500 kr. Se de nærmere regler inde i bladet. RIGTIG GLÆDELIG JUL! DIREKTØR Svend-Erik Andreasen Tlf: [email protected] HOVEDBESTYRELSEN: Formand: Niels-Anton Svendsen Tlf: [email protected] Næstformand: Elmer S. Gade Tlf: [email protected] Lonnie Malmberg Tlf: [email protected] Lisbeth Holmgaard Tlf: [email protected] Erik Bundgaard Tlf [email protected] Berit Nybroe Tlf [email protected] Jette Sloth Tlf: [email protected]

4 4 Hjerneskadeforskning gennembrud, løfter og problemer Mekanismerne bag genoptræning efter hjerneskade Jesper Mogensen Direktør for Research Centre for Brain Injury Rehabilitation (ReCBIR) og Leder af the Unit for Cognitive Neuroscience (UCN) ved Københavns Universitet Som direktør for ReCBIR (Research Centre for Brain Injury Rehabilitation en international, men primært dansk forskningsorganisation inden for hjerneskadeområdet) er jeg for nylig blevet bedt om at bedømme situationen for hjerneskadeforskningen og især den danske sådanne. Stillet over for denne opgave har jeg en oplevelse af, at svaret må falde i to dele: en noget nedslående og pessimistisk ledsaget af en anden og i sandhed optimistisk og opløftende. Hindringer for forskningen På den negative side står, at hjerneskadeområdet ikke alene på det behandlingsmæssige felt, men også inden for forskningen er underprioriteret, hvad angår bevillinger. Hvad angår i det mindste visse områder, er hjerneskadeforskningen også blevet betragtet som værende uvidenskabelig og dermed lavt prioriteret. Som følge af dette står både det grundvidenskabelige og mere kliniske forskningsarbejde inden for hjerneskade og rehabilitering efter hjerneskade i dag med store bevillingsmæssige problemer. Vigtige forskningsprojekter, som kunne igangsættes stort set øjeblikkeligt, må fortsat afvente, at der opnås en bevillingsmæssig basis for deres gennemførelse. Og højtkvalificerede forskere, som hellere end gerne vil lægge deres karriere inden for netop dette arbejdsfelt, bliver nødt til enten at forlade forskningen eller søge mod andre forskningsområder, eftersom der ikke kan skaffes lønninger til deres videre ansættelse. Med et så negativt og nedslående billede kan man spørge, hvad den positive side så kan rumme Og her kommer så heldigvis en lang række særdeles positive bidrag. For netop hjerneskadeforskningen og forskningen i behandling og genoptræning af hjerneskadede patienter har gennem de senere årtier og ikke mindst de seneste år givet en række afgørende gennembrud. Gennembrud, som rummer løfter om en langt bedre behandling af patienterne på disse områder. I denne og to efterfølgende artikler vil jeg give eksempler på netop disse forskningsmæssige resultater og gennembrud. Eksemplerne er alle hentet fra den danske forskning inden for bl.a. ReC- BIR. Og inden for hvert af de tre felter, jeg vil behandle, er der tale om resultater, der på både kortere og længere sigt rummer vigtige løfter for den fremtidige hjerneskadebehandling. Er genoptræning uvidenskabelig? Inden for hjerneskadeforskningen og ikke mindst behandlingen af hjerneskadede patienter møder man jævnligt det argument, at det vil være uvidenskabeligt at forvente muligheder for virkelig genoptræning efter en hjerneskade. Argumentationen for dette er, at vi har omfattende dokumentation for, at forskellige dele af hjernen er funktionelt specialiserede således at en given hjernestruktur medvirker på helt specifikke måder til diverse former for adfærd, tænkning, følelser osv. Og rigtigheden af dette kan der ikke herske tvivl om, eftersom man både ved undersøgelser af symptomer hos hjerneskadede individer (patienter og forsøgsdyr) og gennem brug af f.eks. diverse former for scanningsteknikker klart har set en funktionel specialisering mellem diverse dele af hjernen. Argumentationen fortsætter så herfra, at hvis en hjernestruktur på grund af skade (blodprop, ulykke eller andet) mangler hos en person, og vedkommende derfor er blevet ude af stand til at løse en given opgave, så kan man ikke forvente en normalisering, med mindre den pågældende hjernestruktur genskabes. Og en sådan genskabelse af en hjernestruktur forekommer tydeligvis ikke. Ifølge en sådan argumentation er det kun realistisk at opnå rimelige resultater af en genoptræning, hvis skaden er ganske begrænset og efterlader betydelige dele af den skadede hjernestruktur intakt. At der efter en hjerneskade ikke skabes en kopi af den mistede hjernestruktur, kan der ikke herske nogen tvivl om. Men på den anden side ser vi jo netop hos hjerneskadede patienter med mange forskellige skadestørrelser særdeles positive genoptræningsresultater. Her argumenteres så fra visse sider, at der nok alligevel kun var tale om begrænsede skader inden for de enkelte strukturer. Grundforskning i hjerneskade og genoptræning Studier af hjerneskadede patienter er jo en helt afgørende del af hjerneskadeforskningen. Men der er til gengæld sto-

5 5 Modelfoto re begrænsninger i, hvor langt man med sådanne studier kan komme i retning af nærmere at forstå de mekanismer, som gør genoptræning efter hjerneskade mulig. Næsten uanset hvor store grupper patienter, man arbejder med, vil der inden for en given gruppe altid være en stor forskellighed omkring f.eks. hjerneskadernes placering og omfang, de enkelte personers baggrund i retning af tidligere erfaringer, uddannelser osv. plus en hel række andre faktorer. Når man derimod laver grundforskning med brug af forsøgsdyr, er det muligt på en helt anden måde at arbejde med store grupper, hvor alle individer er ens i retning af både arvelige betingelser, tidligere erfaringer og de pågældende hjerneskaders placering og størrelse. Eftersom hjerneskaderne i disse tilfælde bliver lavet kirurgisk af de pågældende forskere og senere kortlagt med meget stor præcision, kan det f.eks. sikres og senere fastslås, at en given hjernestruktur er fuldstændigt fjernet i begge hjernehalvdele, og at der på den anden side ikke er tale om skader i andre hjernestrukturer. Ligeledes er det ved brug af dyreforsøg muligt at foretage systematiske undersøgelser af, hvordan hjernestrukturer, der efter hjerneskaden fortsat er intakte, medvirker ved diverse normaliseringsprocesser (f.eks. gennem genoptræningsforløbet), og hvordan en given opgave bliver løst både umiddelbart efter hjerneskaden og på diverse stadier af et genoptræningsforløb. Inden for ReCBIR har vi ikke mindst på UCN (the Unit for Cognitive Neuroscience en grundforskningsenhed på Københavns Universitet) arbejdet med netop en sådan hjerneskadeforskning baseret på såkaldte dyremodeller, altså kontrollerede og systematiske dyreforsøg. I denne forskning har vi dokumenteret, at selv når en given hjernestruktur

6 6 fuldstændigt mangler i begge hjernehalvdele, er det muligt ved passende genoptræning at opnå en som regel drastisk og i mange tilfælde komplet genoptræning således at de hjerneskadede individer ved optræningens afslutning udfører en given opgave (som de oprindeligt var stærkt handicappede i at løse) på et niveau svarende fuldstændigt til, hvad individer med en intakt hjerne formår. Hermed er det altså muligt under videnskabeligt uangribelige forhold at påvise, at selv når en hjernestruktur er totalt fjernet, er det alligevel muligt at opnå gode resultater ved en genoptræning. Mekanismerne bag genoptræning Men denne forskning har ikke kun været i stand til at demonstrere videnskabeligt uigendriveligt, at den skadede hjerne kan genoptrænes. Vi har også kunnet kortlægge en række af de hjernemæssige og psykologiske processer, som muliggør genoptræningen. Dette har ført til, at vi har været i stand til at opstille den første videnskabelige model, der samtidigt kan forklare på den ene side den såkaldte funktionelle lokalisation i hjernen (altså det ovenfor beskrevne faktum, at diverse hjerneområder har hver sin funktion og medvirker på bestemte måder til adfærd, tænkning, følelser osv.), og på den anden side muligheden for en funktionel genopretning (altså genoptræning) efter en hjerneskade, der fjerner en hjernestruktur fuldstændigt. Denne model kaldes REF-modellen (REF er en forkortelse for Reorganization of Elementary Functions altså reorganiseringen af basalfunktioner). Kort fortalt postulerer modellen, at alle vore mentale aktiviteter og handlinger er resultatet af komplicerede programmer eller strategier, som hver inddrager et utal af delfunktioner. Det er disse delfunktioner, som diverse hjerneområder specifikt varetager. Når en hjerneskade så fjerner nogle af disse delfunktioner, vil patienten blive dårligere til løsningen af forskellige opgavetyper, som de pågældende delfunktioner normalt indgår i. Men gennem genoptræningen kan de bevarede dele af hjernen og dermed de tilbageværende delfunktioner omorganiseres på en sådan måde, at der opnås nye og måske lige så effektive programmer og strategier for den pågældende opgaveløsning. I eksperimenter har vi direkte kunnet se, hvorledes de tilbageværende dele af hjernen medvirker på nye måder til løsningen af en opgave hos et hjerneskadet og genoptrænet individ. Og vi har også kunnet se, hvordan det er de nye og alternative programmer/strategier, som muliggør den genoptrænede funktion (at finde vej, løse komplekse opgaver eller lignende). At der efter genoptræningen er tale om nye og alternative strategier, skal ikke nødvendigvis ses som noget negativt. Faktisk har vi eksempler på, at forsøgsdyr efter visse hjerneskader efterfulgt af genoptræning er blevet bedre end intakte individer til at løse en given opgave! Ikke at dette får os til at anbefale hjerneskader som en metode til intellektuel forbedring men alligevel tankevækkende Nye behandlingsmetoder Det har naturligvis en stor politisk og omdømmemæssig betydning for hele fagområdet omkring hjerneskade og hjerneskaderehabilitering, når det således er muligt under videnskabeligt kontrollerede forhold at påvise mulighederne for genoptræning hos individer med en total mangel på en given hjernestruktur. Og mindst lige så meget bør områdets politiske og faglige renommé blive understøttet af, at der nu findes en videnskabelig model, der kan forklare den tilsyneladende modsætning mellem lokalisation af hjernefunktioner og muligheden for genoptræning efter hjerneskade. Men også på det mere praktiske plan har disse resultater en stor betydning. Den bedre grundvidenskabelige forståelse af disse processer åbner mulighed for, at vi på de mere anvendelsesorienterede områder kan bygge videre på denne viden. Vi kan udnytte forståelsen til at bedømme og videreudvikle genoptræningsmetoder. Og vi kan bedre udvikle metoder til medikamentelt (ved hjælp af lægemidler) og gennem brug af stimulation og aktivering at formindske konsekvenserne af hjerneskader og fremme genoptræningsprocesserne efter disse. En række af de øvrige forskningsindsatser på hjerneskadeområdet sigter netop på at udvikle sådanne forbedrede behandlingsmetoder, og de to næste artikler i denne serie vil se nærmere på henholdsvis udviklingen af hjerneskaderelaterede lægemidler og forskningen inden for metoder til gennem genoptræning, stimulation og aktivering at forbedre det videre liv for den hjerneskadede patient. 50 års fødselsdag Ulla Hasling Tirsdag den 25. december 2007 kan Ulla Hasling fejre sin 50 års fødselsdag. Ulla har siden sin ansættelse som projektleder i starten af 2005 med sin store entusiasme og arbejdskapacitet været en meget væsentlig drivkraft bag opbygningen af Hjerneskadeforeningens projekt: HovedHuset. Kære Ulla, stort tillykke med de 50 år. Vi takker dig varmt for alt dit slid og slæb med at få HovedHuset op at stå. Vi håber, at de mange anstrengelser må blive kronet med held, således at HovedHuset fremover skifter karakter fra projekt til et permanent tilbud, som kan tilbydes hjerneskaderamte. Du ønskes en rigtig god fødselsdag og alt godt i dit nye årti. Svend-Erik Andreasen

7 7 Strategien der blev væk! Her bringer vi klip fra det åbne brev læs det i sin fulde længde på vores hjemmeside Åbent brev til daværende Indenrigs- og Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og daværende Socialminister Karen Jespersen, formand for KL borgmester Erik Fabrin og formand for Danske Regioner regionsborgmester Bent Hansen. Danmark tog syvmileskridt med Sundhedsstyrelsens redegørelse om traumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelser fra måneder efter kommunalreformen er der brug for et hurtigt initiativ, ellers vil hjerneskaderamte familier være vidner til et tilbageskridt af uhørte dimensioner! Den ene indgang, der blev til flere I den virkelige virkelighed tegner sig ikke én indgang i den neklete kommune men snarere et nærmest kafka sk univers med labyrinter og masser af døre! Kommunerne er ikke store nok Antallet af nytilkomne skader er heldigvis ikke stort. Af børn 0-14 år - drejer det sig om ca. 50 om året i hele landet. Det er 2 skoleklasser! Tilsvarende er der ca. 100 unge på år - en stor flok hvert eneste år! Fordelt på kommunerne får de største kommuner højst 2 5 af disse børn pr år og 4-10 unge. Men de 92 øvrige kommuner, som i gennemsnit har indbyggere, får 0,4 barn og 0,8 ung pr år med behov for specialiseret hjerneskade-genoptræning. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre at opbygge en ekspertise på sådan et grundlag. Vi har ikke gjort op med kassetænkningen Nej, kassetænkningen har kun flyttet sig, så den nu foregår f.eks. mellem region og kommuner eller internt i kommunen mellem forskellige forvaltninger Kommunerne køber ikke viden hos eksperter En række af de specialiserede, tidligere amtslige Hjerneskaderådgivninger kæmper aktuelt for deres liv, fordi kommunerne kun køber deres ekspertise i meget begrænset omfang. Rammeaftaler binder ikke kommunerne Rammeaftalerne binder ikke kommunerne, men forpligter regionerne. Det kan aflæses i et faldende forbrug på specialiserede hjerneskadetilbud Tilbudsportalen fungerer ikke efter hensigten Tilbudsportalen sammenblander tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade, udviklinghandicap, autisme, døvblindhed m.fl., hvis man søger under målgruppe: hjerneskade. VISO den statslige videns og specialrådgivningsorganisation - bruges ikke i tilstrækkeligt omfang Specialrådgivning til mennesker med akut opstået hjerneskade har en relativt stor dækning af eksperter i VISO-sammenhæng. Men De Samvirkende Invalideorganisationers undersøgelse viser, at forbrug af disse eksperter aktuelt ikke lever op til det forventede forbrug det er ganske væsentligt mindre. Hjerneskadeforeningens forslag Hjerneskadeforeningen har så langt, vi overhovedet kan, forsøgt at råbe ministerier, folketingspolitikere og styrelser op, direkte og gennem vores repræsentation i DSI og Det Centrale Handicapråd at pege på centrale problemfelter. 1) Etablering af enheder, der kan overtage de tidligere amtslige hjerneskadesamrådsopgaver. 2) Transformering af Den Nationale Strategi fra 1997 til dagens Danmark, anno Indførelse af skærpet forpligtigelse til kommunerne i den sociale lovgivning vedr. de små specialområder. 4) Revision af Tilbudsportalen. 5) Prissætning af rådgivningsydelser. 6) Etablering af klare sammenhænge i forbindelse med rehabiliteringsforløb. 7) Forslag til demo/forsøgs-projekt mellem kommuner og Hjerneskadeforeningen med henblik på anvisning af praktiske og seriøse veje i selv meget komplicerede forløb.

8 9 Nye arveregler nye muligheder for støtte Fra d. 1. januar 2008 træder den nye arvelov i kraft. Det betyder ikke alene ændringer på papiret, men også ændringer for dine muligheder for at støtte et velgørende formål som eksempelvis Hjerneskadeforeningen. Af Jeanette Søby Hvorfor tænke på testamente? Men hvorfor tænke på at oprette et testamente, når man nu lever i bedste velgående? Det kan være ubehageligt at tænke på og derfor vælger mange at udskyde beslutningen. Kun ca danskere har lavet et testamente, men fire gange så mange burde have et. Fordelen ved at oprette et testamente er først og fremmest at det giver ro i sindet og så bestemmer du helt selv, hvad dine penge skal gå til. Du bestemmer selv, hvad der skal ske med det, du efterlader dig og hvordan det skal ske. I forbindelse med et dødsfald indtræffer der ofte mange opgaver, som kan være svære at tage stilling til for de efterladte. De står i forvejen i en situation, der er meget vanskelig. Ved at lave et testamente viser du dine pårørende overskud, fordi du mindsker den belastning, det kan være at skulle gøre et bo op midt i sorgen. Det sidste, man som pårørende ønsker at tage stilling til i sådan en situation, er de praktiske anliggender. Et testamente mindsker også risikoen for at der opstår konflikter mellem arvingerne, fordi dine ønsker på forhånd er nedfældet på papir og fordi fordelingen udføres af en advokat. Velgørenhed udelukker ikke pårørende Hvis du ønsker at donere en del af din formue til et velgørende formål i dit testamente, er det muligt at gøre det, uden at der skæres i dine pårørendes andel. I følge arveloven skal der betales arveafgift til slægtninge, familie eller pårørende. Jo længere ude i familien, personerne er beslægtet, jo højere er afgiften. Der gælder imidlertid andre regler ved testamentering af arv til en velgørende forening. Der er nemlig fradragsret for gaver til velgørende foreninger, som eksempelvis Hjerneskadeforeningen, hvis midlerne anvendes i almenvelgørende henseende til fordel for en større kreds af personer. Det vil sige, at det er muligt at donere et beløb via testamentet til Hjerneskadeforeningen uden at der skal betales arveafgift. Ved at indtænke en velgørende organisation i sit testamente får man altså mest muligt ud af sine penge uden at det berører de pårørende. Som figuren viser, trækkes beløbet til den velgørende organisation fra den afgift, som arvingerne under alle omstændigheder skal betale til statskassen i arveafgift. Der ændres altså ikke ved det beløb, som arvingerne er berettiget til, fordi arvingerne aldrig vil kunne få udbetalt hele formuen på grund af den obligatoriske arveafgift. Ved at betænke et velgørende formål i testamentet går en del af afgiften til dette formål frem for direkte ned i finansminister Thor Pedersens statskasse. Hvordan kan jeg testamentere til Hjerneskadeforeningen? Hvis du ønsker at testamentere en del

9 10 af din formue til Hjerneskadeforeningen, skal du oprette et testamente. Her har du mulighed for at vælge, hvor stor en del af din formue, du vil donere til foreningen og hvordan du vil gøre det. Du kan eksempelvis vælge at testamentere en procentdel af din formue eller på forhånd fastsætte et bestemt beløb eller du kan lade en del af arveafgiften komme foreningen til gode som vist i eksemplet. Hvis du er gift eller har børn, er der i arveloven bestemmelser for fordelingen af arv. Forældre, børn og/eller ægtefælle skal i følge arveloven som minimum arve halvdelen af den samlede formue. Den resterende del af formuen kan du imidlertid selv råde frit over og eventuelt donere til et velgørende formål som Hjerneskadeforeningen. For en frivillig forening som Hjerneskadeforeningen er økonomisk støtte en forudsætning for overlevelse. For at sikre, at foreningens arbejde kan eksistere i fremtiden, er vi afhængige af frivillig hjælp og donationer. Så nemt er det Når først du har besluttet dig for, om du vil tag stilling til dit testamente, er den praktiske del forholdsvis simpel. de bedst mulige forhold og muligheder for hjerneskadede og deres pårørende. Vi ved, hvor svært det er at opleve en hjerneskade i familien, hvad enten man er pårørende eller selv rammes. Vi har derfor et brændende ønske om at skabe og opretholde et netværk for hjerneskadede og pårørende, da vi ved, at det er nemmere at løfte i flok end at isolere sig med en stor udfordring. Vi ved, at vores arbejde gør en forskel rundt om i vores afdelinger i Danmark og vi vil derfor gerne fortsætte med at videreudvikle hjerneskadede og pårørendes forhold og vilkår i fremtiden. Ved at betænke Hjerneskadeforeningen i dit testamente, er du med til at sikre, at liv, der reddes også leves. Yderligere informationer Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Hjerneskadeforeningen, der står til rådighed med hjælp og vejledning på tlf eller på [email protected]. Yderligere informationer vedrørende arveafgifter, den nye arvelov og regler vedrørende oprettelse af testamente findes på Køb ind på internettet via og støt Hjerneskadeforeningens arbejde - Gør dig generelle overvejelser omkring testamentets formål - Overvej hvilke(t) formål, du ønsker at støtte og hvordan - Ovevej hvem du vil tilgodese i testamentet - Kontakt en advokat Hvis du ønsker at betænke Hjerneskadeforeningen i dit testamente, tilbyder vi at betale de omkostninger, der måtte være i forbindelse med advokatbistand, ligesom vi også kan anbefale en advokat, hvis dette ønskes. Hvordan bliver midlerne brugt? Ved at skænke en donation til Hjerneskadeforenigen, bliver pengene anvendt med omtanke og med vores medlemmers interesser i højsædet. Ressourcerne går først og fremmest til at sikre

10 11 HJERNESKADEFOR- ENINGENS POLITIK VEDRØRENDE HJERNE- SKADE OG KØREKORT BAGGRUND I dag findes der ikke regler for, hvorledes systemet skal forholde sig i det tilfælde, en person får en hjerneskade og bliver indlagt på et hospital. Vil personen fortsat være i stand til at føre et motorkøretøj på betryggende vis? Hvem har kompetence til at træffe afgørelsen? Ofte må de pårørende træde til, hvilket er absolut uheldigt. FOKUSPUNKTER - Der skal gribes ind tidligt i forløbet, hvilket vil sige inden den skadede udskrives fra hospitalet til eventuel videre behandling. - Denne indgriben skal foregå på en pædagogisk velovervejet måde. - Der skal fastlægges ensartede regler for hele landet. - Det er behandlersystemet, der skal gribe ind. POLITIK - Det er det lægefaglige system, der først og fremmest skal gribe ind. - Når en skadet er nået så langt i behandlingen, at det vil være relevant at tage problemet op til vurdering, skal denne vurdering ske i et samarbejde mellem den lægefaglige, den neuropsykologisk og den politimæssige ekspertise. - Det må under ingen omstændigheder overlades til de pårørende at skulle tage affære. Hjerneskadeforeningen, den 3. november 2007 Bilkørsel efter en erhvervet hjerneskade en brugerundersøgelse Af Annette Meng En ny undersøgelse foretaget af Videnscenter for Hjerneskade viser, at personer med erhvervet hjerneskade og deres pårørende i over halvdelen af tilfældene ikke er tilfredse med, hvordan emnet bilkørsel bliver håndteret i behandlings og genoptræningsforløbet. Det fremgik af en undersøgelse foretaget af Videnscenter for Hjerneskade i 2006, at flertallet af relevante hospitalsafdelinger og genoptræningstilbud ikke håndterer emnet bilkørsel efter en erhvervet hjerneskade konsekvent. Men der jo ikke nødvendigvis ensbetydende med, at brugerne oplever det som problematisk. Derfor blev der udsendt spørgeskemaer til et udvalg af medlemmerne af brugerorganisationerne Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen, hvor de blev bedt om at besvare såvel faktuelle som holdningsmæssige spørgsmål om, hvorledes emnet bilkørsel var blevet håndteret i perioden med behandlende hospitalsindlæggelse, genoptræningsperioden og den efterfølgende tid. Der var et skema til både de ramte selv og deres nærmeste pårørende for at belyse begge disse gruppers oplevelse. Resultaterne viste blandt andet At emnet bilkørsel kun blev drøftet i ca. halvdelen af tilfældene i såvel behandlings som genoptrænings forløbende. I alt var der knap 30 procent af de 234 svarpersoner med erhvervet hjerneskade, der slet ikke havde fået emnet drøftet på noget tidspunkt. At kun få var blevet formeldt testet for deres køreevne At flertallet havde beholdt deres kørekort men under halvdelen var begyndt at køre bil igen At blandt dem, der havde genoptaget bilkørsel, gav en del udtryk for, at de kompenserer for deres kognitive vanskeligheder At over halvdelen oplevede forløbet omkring håndtering af kørselsproblematikken negativt både blandt de ramte og pårørende At de pårørendes oplevelse af forløbene generelt var mere negativ end de ramtes Mange havde manglet information om bilkørsel efter en erhvervet hjerneskade og mange havde savnet et sted at henvende sig for at få hjælp og vejledning om emnet. Svarende på de faktuelle spørgsmål bekræftede resultaterne af undersøgelsen fra 2006, altså at kørselsproblematikken ikke bliver håndteret systematisk. Endvidere viste resultaterne at selvom flertallet stadig havde deres kørekort, var det under halvdelen, der kørte bil på undersøgelsestidspunktet. Det antyder, at beslutningen om at ophøre med at køre bil bliver taget privat, uden at myndighederne bliver inddraget. Det er naturligvis godt, at mange har den selvindsigt og sammen med familien kan træffe beslutningen. Men det kan også have negative konsekvenser. For eksempel kan det være, at personer, som er egnet til at køre bil holder op, fordi de er ængstelige. Derved mister de en betydelig del af

11 13 deres mobilitet, uden at der er en reel grund til det. I de tilfælde, hvor den ramte mangler sygdomsindsigt og ikke kan indse konsekvensen af en række følger af hjerneskaden, kan det blive en belastende kamp for familien, at få pågældende til at ophøre med at køre. Resultaterne indikerer endvidere, at en del af dem der kører tilsyneladende kompenserer for deres kognitive vanskeligheder. Måske kunne flere komme til at køre bil igen, hvis de blev trænet i kompensations strategier. Ca. halvdelen giver udtryk for utilfredshed, både hvad angår hospitalsforløbet og genoptræningsperioden. Det var dog ikke muligt ud fra resultaterne at sige præcis, hvad denne utilfredshed bunder i. Nogle kan være så utilfredse med, at de selv eller deres ramte pårørende ikke længere må køre, at det påvirker deres oplevelse af forløbet og dermed også deres svar. Men her kan man argumentere for, at årsagen til kørselsstop måske ikke er blevet forklaret godt nok, eller alternative muligheder til bilkørsel måske ikke er blevet præsenteret. Mange angav, at de havde savnet et sted, hvor de kunne få hjælp og vejledning om bilkørsel efter hjerneskade og information om dette i det hele taget. Altså må noget af utilfredsheden kunne tilskrives den manglende håndtering af emnet. Det var en gennemgående tendens, at de pårørende var mere utilfredse end de ramte selv. Dette hænger måske sammen med, at det er dem, der i sidste ende sidder med problemet, når ramte med manglende sygdomsindsigt insisterer på at køre, selvom han eller hun ikke er en sikker bilist. Desuden kan det ikke udelukkes, at det ofte vil være den pårørende, der ender med at skulle løse transportproblemer, når den ramte ikke længere kan køre bil. Dette kan opleves som en stor belastning i en tid, der i forvejen er svær. Med andre ord er det problematisk for brugerne, at kørselsproblematikken ikke håndteres systematisk i behandlings- og genoptræningsforløbene. Konkluderende viste resultaterne, at der er behov for at der bliver taget hånd om problemerne med kørsel under hospitalsindlæggelsen, under genoptræningsperioden og i tiden derefter mere formel testning af den ramtes evne til at køre, samt evaluering af pågældendes potentiale for køregenoptræning mere støtte, hjælp og information til de pårørende, så de bliver bedre i stand til at til at tackle kørselsproblematikken Endelig bør det være en del af genoptræningen, at den ramte lærer kompensationsstrategier i forbindelse med bilkørsel og i det hele taget får genoptrænet sine køreevner. Kort sagt er der i Danmark behov for, at vi bliver bedre til at håndtere kørselsproblematikken efter en erhvervet hjerneskade. Dialogen omkring bilkørsel efter en erhvervet hjerneskade skal styrkes. Det er jo i mange tilfælde ikke et spørgsmål om enten eller, altså om der må køres bil eller ej. I mange tilfælde er der behov for en tilpasning af bilkørslen så den passer til pågældendes nye funktionsniveau såvel kognitivt som fysisk. Her kan der være behov for rådgivning om, hvilke kørselssituationer den enkelte ikke længere magter og derfor bør undgå. Det kræver, at vi bliver dygtigere til at vurdere denne gruppe menneskers køreevne og at der opbygges genoptræningstilbud specielt rettet mod bilkørsel. Det fremgik af konferencen om kørekort og hjerneskade, som Videnscenter for Hjerneskade afholdt i september, er der inspiration at hente fra vores nordiske nabolande og man fik indtryk af, at der er en voksende interesse for emnet i Danmark og en vilje til at styrke dette område. Derfor synes jeg, at der trods alt er grund til at være optimistisk for dette områdes fremtid.

12 15 Hvor skal vi hen, du? Elmer Steensgaard Gade Næstfmd. Hjerneskadeforeningen Jubii! Jeg har bestået køreprøven! Jeg har fået mit kørekort! Hvem har ikke prøvet at være i denne jubelsituation jublet over endelig at have erhvervet sig retten til at sidde bag rattet i en bil eller på en motorcykel og selv bestemme destination og næsten også hastighed? Fra og med denne dag er det at have et kørekort blevet en væsentlig del af personens identitet. Så væsentlig, at det at miste kortet er ensbetydende med at tilværelsen næsten braser sammen. Friheden forsvinder. Retten til selv at bestemme, hvor jeg vil hen hvornår, synes at forsvinde. Sådan vil langt de fleste her og nu opleve situationen. Men der er en klar diskrepans mellem, hvad individet opfatter, og hvad systemet finder rigtigt. Såfremt en person kommer ud for at få en hjerneskade, vil det være nødvendigt at se på vedkommendes evne til fortsat at føre et motorkøretøj. Både af hensyn til personen selv og omgivelserne. Det vil være nødvendigt at gribe ind på et tidligt tidspunkt i forløbet, ligesom det vil være nødvendigt at få etableret et regelsæt for, hvorledes der skal gribes ind gældende for hele landet. Og her kommer lægerne til at spille en væsentlig rolle, idet det jo er dem, der møder problemet først. Det må under ingen omstændigheder være, som det er på nuværende tidspunkt, at det ofte er de pårørende, der må gribe ind. Et sådan indgreb kan medføre store problemer i forholdet mellem den skadede og de pårørende. Det er utroligt vigtigt, at der er et tillidsforhold mellem disse to grupper. Et tillidsforhold som jo gerne skulle kunne udbygges, når den lægelige behandling er afsluttet. Netop frygten for at ødelægge forholdet vil kunne medvirke til, at de pårørende viger tilbage for at gribe ind. Når den skadede er kommet så langt i sin behandling, at der kan blive tale om, at vedkommende skal have sin ret til at føre et køretøj vurderet, bør dette ske efter en både teoretisk og praktisk test, som afholdes i samarbejde mellem læger, neuropsykologer og politiet. En sådan test må selvsagt foretages på en pædagogisk velovervejet måde. Af hensyn til både de skadede, de pårørende og samfundet som helhed vil det være nødvendigt, at 1. der fastlægges ensartede regler for hele landet. 2. det er behandlersystemet, der griber ind under ingen omstændigheder de pårørende. 3. problemet tages op med den skadede så hurtigt som mulige og på en velovervejet pædagogisk måde. På spørgsmålet hentet fra den lille, engang så kendte TV trold, Hugo: HVOR SKAL VI HEN, DU? må svaret blive, at det videre forløb overtages af de myndigheder, der varetager henholdsvis de sundhedspolitiske og de juridiske forhold i landet, idet det jo i bund og grund er deres ansvar. Så lad os få klare regler og en præcis kompetenceafgrænsning, hvilket vil være til gavn for både den skadede, de pårørende, behandlersystemet og samfundet. At det kan blive en vanskelig proces, vil der næppe herske tvivl om, men det skal ikke forhindre os i at få problemet løst. Og naturligvis vil Hjerneskadeforeningen da gerne medvirke i det fremtidige arbejde.

13 16 Brainstorm 2008 oplevelser på vandet! Af Jette Sloth Da det er tiende år Hjerneskadeforeningen gennemfører sejlprojektet Brainstorm, har vi besluttet at 2008 sejladsen foregår i 50 både. Sejladsen har været en stor succes de tidligere år og mange har deltaget også i 2008 skal vi ud og sejle. Vi har i 2008 besluttet at sejle et togt af én uges varighed med 3 både. Togtet går fra søndag den 24. august i uge 34 til fredag den 29. august i uge 35. Udgangshavn og hjemkomsthavn bliver Marselisborg Havn, Århus. I 2008 vil vi lægge til kaj i: Langøer, Sejerø, Kalundborg, Ballen og Tunø. På Hjerneskadeforeningens sejlture bliver du inddraget i det praktiske liv ombord på en moderne sejlbåd. Du hjælper med madlavning, indkøb, praktisk sømandskab m.m., i det omfang du har mulighed for det. Vi er fælles om at få tingene til at fungere og ser det alle som en fornøjelse at hjælpe og ikke en sur pligt! Du behøver ikke at kunne sejle, men du skal være åben for at møde andre mennesker og indgå i et fællesskab ombord med dine medgaster. At sejle kræver samarbejde, og gensidig tillid. Båden kan kun sejle, hvis alle bidrager til den fælles udfordring. At leve en uge på en moderne sejlbåd, betyder også at man lever tæt sammen med andre mennesker, da vi vil være ca ombord på hver båd. Vi opfordrer både mænd og kvinder til at deltage. Sikkerheden skal være i top. Derfor er der en ansvarlig skipper og en sejlkyndig gast på hver båd, som sørger for, at der ikke bliver gået på kompromis med sikkerheden. Skipper har altid det sidste ord på en sejlbåd! Har du lyst til at prøve kræfter med det maritime liv, så ring til Hjerneskadeforeningens kontor på tlf Her får du tilsendt en tilmeldningsblanket, som du udfylder og sender tilbage til kontoret deadline for tilmelding er senest den 1. april. Herefter vil du få svar med yderligere oplysninger om turen, praktiske forhold etc. Prisen inkl. kost bliver ca kr. Prisen er eksklusiv rejseudgifter til og fra ud- og hjemkomsthavn samt drikkevarer og lommepenge. Visse kommuner yder tilskud så henvend dig eventuelt til din egen kommune for at høre om eventuel økonomisk hjælp. VIGTIGT: Har du en hjælper til daglig eller bor på institution hvor der er hjælpere som støtter dig skal du også have en hjælper med på sejlturen. Der vil ikke være hjælpere som kan støtte dig på turen såfremt du har et særligt behov for støtte. Vil du gerne vide mere om Brainstorm kan du ringe til en af nedenstående skippere, som har sejlet de sidste år. De kan måske hjælpe dig såfremt du er i tvivl om det er noget for dig. Kenneth Sloth Mikkelsen, tlf Søren Kirketerp, tlf Hjerneskadeforeningens motto Liv der reddes, skal også leves passer fint med et maritimt ordsprog der siger At sejle er at leve. Så kom og vær med til at skabe endnu en god sejleroplevelse mød andre mennesker og få noget frisk søluft. Vel mødt på Brainstorm 2008!

14 17 Giv gaver, der gavner og glæder Køb en julegave til et menneske, du holder af og hjælp samtidig hjerneskaderamte familier, der har brug for råd og vejledning i deres svære situation. Du betaler kr. 250,- for at fire hjerneskaderamte familier får mulighed for rådgivning og vejledning ved socialrådgiver og neuropsykolog i Hjerneskadeforeningen. Du får et diplom og et brev, som du kan lægge under juletræet til den, du holder af. På den måde kan modtageren af gaven se, hvad formålet er. Hvorfor gavner gaven? Hvert år ændres livet radikalt for de danske familier, hvor et familiemedlem rammes af en hjerneskade. Mange af disse familier har brug for rådgivning om love, regler, rettigheder og følelser. Rådgivningen spænder over alt fra pension, forsikring, sygepenge, genoptræning, ensomhed, skilsmisse, selvmordstanker, oversete børn og meget mere. Ved at købe denne gave kan du sikre, at 4 hjerneskaderamte familier får professionel rådgivning, der kan hjælpe dem til at klare den svære hverdag. Julegaven skal være bestilt senest den 19. december, for at gaven kan nå frem til dig inden jul. Læs mere på af Jette Sloth Jeg ved, vi har en del kreative medlemmer som sidder og laver mange flotte ting sammen med en lille gruppe af andre skadede eller helt for sig selv derhjemme. Det synes jeg omverdenen gerne må se. Det er der tre vigtige grunde til: - Selv om man har fået en skade kan man godt nogle ting - Få mulighed for at vise andre de smukke ting man laver - Give andre skadede inspiration til at komme i gang med en hobby Når I læser dette indlæg, skulle vi gerne være så langt med hjemmesiden, så I kan danne Jer et indtryk af hvad siden kan bruges til. Meningen med hjemmesiden er, at alle medlemmer af Hjerneskadeforeningen der er kreative på den ene eller den anden måde kan få lagt billeder af deres produktion ind på siden. For at gøre siden så interessant som mulig, håber jeg, rigtig mange af Jer vil være med til at vise andre, at selv om vi har fået en skade, kan vi stadig noget. Hvis du vil være med til at udstille dine kreative ting på siden, skal du sende et digitalt billede af dine ting eller billeder, oplysning om dine ting er til salg og evt. pris, et billede af dig selv, samt en kort beskrivelse af hvem du er. Billederne skal sendes til: [email protected] og jeg vil sørge for det bliver lagt ind på hjemmesiden Jeg håber rigtig mange har lyst til at være med og vise andre, vi kan noget.

15 BOGANMELDELSER Livet med en hjerneskadet sælges nu til særpris! Normalprisen er 199 kr. Hjerneskadeforeningen har nu mulighed for at sælge den til særprisen 98,- kr. Bogen kan købes på eller på tlf Om bogen Ti pårørende fortæller, hvordan det er at stå på sidelinien, når ens ægtefælle eller kæreste får en hjerneskade. Bogen beskriver de følelser og tanker, de pårørende oplever, både da skaden sker og flere år efter. Flere end danskere rammes hvert år af en hjerneskade. Det er en varig skade, der kan betyde ændret adfærd, personlighed og måske følelsesliv. Det har voldsomme konsekvenser for den ramte, men også de, der står ved siden af, rammes hårdt. Bogen er 10 menneskers fortællinger om, hvordan deres liv har forandret sig, og hvilke overvejelser og følelser der kom i spil, da deres ægtefælle eller kæreste blev ramt af en hjerneskade. De fortæller om afmagt, frustration, sorg, der aldrig ender og om selvmordstanker. Men de fortæller også om, hvordan de igen har fået deres liv til at hænge sammen og er kommet videre med livet. De medvirkende i bogen fortæller ærligt og bevægende om deres oplevelser i håb om, at andre pårørende og behandlere kan have glæde af deres erfaringer. Om forfatteren Forfatteren er Julie Lindegaard, der selv er pårørende til en hjerneskadet. For tre år siden faldt hendes kæreste som 29-årig om på fodboldbanen med et hjertestop. Han vågnede op med en hjerneskade, der både har forandret hans og hendes liv. - Dengang havde jeg lyst til at finde andre, der havde oplevet noget lignende. Jeg vidste ikke, hvad det ville sige at have en hjerneskade, og jeg ledte efter nogen, der kunne fortælle, hvordan det var gået for dem flere år efter. Men jeg fandt kun lidt litteratur af hjerneskadede eller fagpersoner. Derfor besluttede jeg at lave en bog, så snart jeg fik mulighed for det, fortæller Julie Lindegaard, der er journalist og bor i Århus med sin kæreste. Julie Lindegaard efterlyste pårørende, der ville deltage, og interessen var enorm. Bogen fokuserer primært på, hvordan den pårørende har oplevet forløbet, og der er bagerst i bogen en lille liste over gode råd til ægtefæller og andre i omgangskredsen. 19 Midt i ulykken må pårørende også tænke på sig selv Pårørende har ikke meget tid til at tænke på sig selv, når livet tager en dramatisk vending efter en voldsom ulykke eller pludselig opstået lidelse og ens mand, hustru eller andet familiemedlem svæver mellem liv og død. I bogen Det handler også om mig! Beskriver forfatteren Lotte Traasdahl Tarp ærligt og bevægende de tanker og følelser, der raser i kroppen som pårørende til sin mand, der bliver hjerneskadet efter en voldsom arbejdsulykke i Det er en beretning om hendes oplevelser på godt og ondt til stor gavn for andre, som pludselig kommer i den vanskelige situation at blive pårørende til et alvorligt skadet menneske. Lottes og hendes mands kamp for at vende tilbage til livet har været lang og sej for hele familien. Historien beskriver tiden på sygehuset, tankerne, frygten og livet i månederne efter ulykken. Hun beskriver mødet med forskellige systemer, genoptræning og kampen om hverdagen år efter ulykken. Livet som pårørende er uhyre kompliceret, og Lottes historie viser, hvordan hun kæmper sig gennem de svære stunder, forsøger at være mor for deres fælles søn, passe sit job, være til stede for sin mand og kæmpe for deres rettigheder i systemet. Og endelig så fortæller hun ærligt om vanskelighederne ved at få ægteskabet til at fungere igen, fra sex, terapi og håndteringen af forventninger til familie, venner og kolleger. Det handler også om mig! er Lotte Traasdahl Tarps egen version af sit liv siden En historie, der rører ved følelserne, indgyder mod, håb og styrker viljen til at komme videre i livet. Det handler også om mig udkommer 25. oktober 2007 og koster kr. 149 inkl. moms. Format 15 x 22 cm, 155 sider. Forside malet af Lotte Traasdahl Tarp. Filmbyen 21, 4, 8000 Aarhus C, tlf , [email protected]

16 21 HOVEDTROPPERNE Af Ida-Kristine Appelquist Landsformand Hovedtropperne Et fantastisk kursus HER FINDER DU HOVEDTROPPERNE HOVEDTROPPERNE LANDSBESTYRELSE: Landsformand Ida-Kristine Appelquist Tlf Så har Hovedtropperne holdt kursus på Fredericia Vandrehjem d oktober Det var et rigtig godt kursus med temaet: Sådan kommer du igang igen efter en Hjerneskade. Som noget nyt kunne deltagerne tilmelde sig på mail og sms. Det var en stor succes. Der var i alt 27 deltagere, så det synes vi fra landsbestyrelsens side, var en flot tilslutning. Hele lørdagen holdt Ingrid Ann Watson oplæg. Hun fortalte os om forskellige meditationsteknikker, og om hvordan dette kunne bruges til at få mere energi og hjælpe os med at klare flere ting i det daglige. Det var et godt indslag, hvor deltagerne var meget engagerede. Fredag og lørdag aften hyggede vi med Gæt og Grimasser og spil. Der var virkelig en god og hyggelig stemning på kurset. På landsbestyrelsens vegne vil jeg gerne sige tusind tak til alle deltagerne, og jeg håber at se jer snart igen. I skrivende stund er det stadig år 2007, men i år 2008 kommer der til at ske en hel masse nyt med Hovedtropperne. Det bliver året hvor vi for alvor flytter hjemmefra. Det vil sige, at vi stadig har tæt kontakt med Hjerneskadeforeningen, men er en selvstændig forening med alt hvad dertil hører som fx medlemmer i medlemsregisteret. Så hvis du er hurtig til at melde dig ind, kan du måske få medlemsnummer 1 det kunne jo være fantastisk! Det bliver også året, hvor vi forhåbentlig kan tilbyde flere spændende og relevante kurser, og hvor vi får opbygget et endnu stærkere netværk af lokale kræfter rundt omkring i landet. Jeg er fuld af håb og optimisme omkring Hovedtroppernes fremtid og ved fælles hjælp, skal det nok lykkes at få bygget en stærk og solid forening op. Nedenfor er der stemningsbilleder fra kurset. Jeg håber meget disse billeder kan give endnu flere lyst til at deltage på kurserne fremover. Næstformand Jennifer Nielsen Tlf , Mobil: [email protected] BESTYRELSESMEDLEMMER: Dorthe Christensen Jane Højgaard Vistesen UNGDOMSAFDELINGER: KØBENHAVN/ROSKILDE/ FREDERIKSBORG: Lars Klarskov Jensen Tlf VESTSJÆLLAND: Tlf STORSTRØM: Helle Jensen Tlf ÅRHUS: Tlf NORDJYLLAND: Anne Juhl Andersen tlf HJØRRING: Lone Jensen mobil FYN: Camilla Krag Larsen Tlf

17 23 Hjerneskadeforeningen afholder repræsentantskabsmøde april Lokalafdelingernes generalforsamlinger 2008 Tid og sted oplyses ved henvendelse til lokalafdelingen Region Hovedstaden Egedal Halsnæs Frederikssund Furesø Helsingør Nordsjælland Storkøbenhavn Rødovre Region Sjælland Køge Bugt Sydsjælland, Møn og Lolland Vestsjælland 22. januar 31. januar 22. januar 29. januar 24. januar 15. januar 07. januar 16. januar 20. januar 17. januar 21. januar Region Nord Nordjylland Thisted-Mors Region Midt Silkeborg Hedensted-Horsens Århus/Østjylland Midt/Vestjylland Viborg-Skive Randers 19. januar 15. januar 15. januar 26. januar 26. januar 21. januar 14. januar 10. januar Region Syd Fyn Er afholdt Sydfyn 21. januar Sønderjylland 19. januar Vejle, Fredericia og Kolding 19. januar v/sanny Freund EGEDAL Vi har været heldige, i 2008 at få et lokale på Toftehøjgård stillet til rådighed hver 1. torsdag i måneden fra kl Vi mødes første gang , kom og hyg med os. Husk generalforsamlingen d. 22/1.08 kl på Toftehøjgård Gl. Roskildevej 1 A, Ølstykke. Onsdagsklubben: Vi mødes hver onsdag fra kl. 12 til ca på Elværket i Frederikssund. 9/1 og 6/2 til fællesspisning - 24/1. Krotur med pårørende. Alle fra nær og fjern ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

18 25 v/ Niels Henry Andersen FREDERICIA, KOLDING og VEJLE Generalforsamlingen afvikles lørdag d. 19. januar 2008 kl Den afholdes Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, 6000 Kolding. Der udsendes senere nærmere dagsorden. v/frede Schulz FREDERIKSSUND Den 22. januar 2008 klokken afholder Hjerneskadeforeningen generalforsamling. Den finder sted på El-Værket Ved Kirken 6 i Frede rikssund. Et år er nu gået og det er gået både stærkt men også godt. Kredsen af medlemmer vokser og det tager bestyrelsen som et tegn på at beslutningen om at etablere kommuneafdelinger - var en god beslutning. Bestyrelsens beretning for 2007 fremlægges på generalforsamlingen og den kan ses på foreningens hjemmeside. Beretningen er af en størrelse der ikke gør det muligt at få den bragt i Hovedcirklen. Vi ser frem til også at møde vore medlemmer denne aften. Der vil blive serveret en let anretning og lidt at drikke efter generalforsamlingen. Frederikssund afdelingen ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. v/helle Bomgaard FURESØ Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Som følge af dialogen med kommunen, håber vi at kunne få et fast mødested i det nye år for hjerneskadede, samt at få en pårørendegruppe op at stå med professionel hjælp. Så kære medlemmer i Furesø - kom ud af starthullerne, mød op, ring eller mail. Det afhænger også af jer, hvad vi skal arbejde med, vi gør vores bedste og kan lide det, men mangler respons fra mange af jer. Vi glæder os meget til at se jer til generalforsamlingen. Kommende arrangementer Generalforsamling kl Medlemmerne vil få særskilt indkaldelse. Udflugt til Liselund Slot

19 27 v/lise Christiansen FYN Hjerneskadeforeningen Fyn har den 20. november 2007 holdt et spændende medlemsmøde med neuropsykolog Steffen Malik-Høgh og socialrådgiver Eva Hollænder. Vi takker fordi de ville give sig tid til at komme. Den 5. december holdt vi vores årlige julebanko/generalforsamling. På generalforsamlingen blev drøftet den undersøgelse, som bestyrelsen har besluttet at iværksætte for at finde ud af, hvilke medlemstilbud, som lokalforeningens medlemmer ønsker. Vi må nemlig konstatere, at fremmødet til vores medlemsarrangementer i 2007 har været sparsomt. Vi håber at få rigtig mange tilbagemeldinger med masser af gode ideer til medlemsarrangementer i v/john Mortensen HALSNÆS Medlemsmøder i HUSET anden og sidste torsdag i hver måned kl Badminton i Melbyhallen tirsdag kl HUSET et tilbud til personer med erhvervet hjerneskade. Åbent man-, ons- og fredag kl Fælles Badminton kl i Melbyhallen. Nytårsfest kl ? for lokalforeningens egne medlemmer. Generalforsamling kl. 17 i HUSET. Forslag senest 14 dage før til John Mortensen. Fælles Bowling kl derefter spisning i Hillerød Salgsboden STØT lokalforeningen, Halsnæs sælger klisterog frimærker, pinznål, T-shirt, strygemærker og balloner, alt med Hjerneskadeforeningens logo. Hjemmesiden besøg denne og få mere at vide om din lokalforening. Her finder du også bestyrelsen. v/berit Nybroe HEDENSTED - HORSENS Generalforsamling lørdag den 9. februar (Indbydelse sendes ud senere). 1. marts 2008 fastsat møde om Serviceloven sammen med Hjernesagen. (Indbydelse sendes ud senere). Kaffemøde fastsat til 12. april (Indbydelse sendes ud senere). Ud i det blå arrangeres af Svend og Leif lørdag den 31. maj (Indbydelse sendes ud senere).

20 28 v/kirsten Fazio HELSINGØR TAK Til alle der i år har støttet vores lokalforening. Særlig tak til : Helsingør kommune, til Lions Club i Helsingør for et flot sponsorbeløb, der gør det muligt at arrangere en bustur til Knuthenborg safaripark i 2008 og til Frivillighedskassen i Helsingør for stor støtte til trykning/udgivelse af ny folder. KOMMENDE AKTIVITETER (sæt kryds i kalenderen): Julefrokost (fælles) i Fr.Sund d , kl Naverhulen i Helsingør d , kl Julefrokost på færgen Tycho Brahe(lokalforeningen) d , kl Julestue i Mødestedet i Fællessalen d , kl I 2008 tilbyder vi nyt og spændende i Helsingør: - evt. en ny ugentlig aktivitet: BOWLING - tur til Toms chokoladefabrik - en teatertur, måske Borupgårdteatret - sommerarr. 2008: Cirkusrevyen m. spisning. (Se mere om arrangementerne i lokalforeningen Helsingørs Nyhedsbrev, hvor du også kan se Siden Sidst og andet godt!) Generalforsamling i Hjerneskadeforeningen i Helsingør afholdes torsdag d kl i Fællessalen, Fiolgade 17A, 3000 Helsingør. Dagsorden for generalforsamlingen vil blive udsendt i god tid. Kom og vær med denne aften. På gensyn. v/willy Andersen KØGE BUGT Generalforsamling søndag d. 20. januar 2008 kl i Plejecenter Lyngbo, Ølby Center 86 st. th. (overfor Netto) m. dagsorden iflg. vedtægterne. v/elmer S. Gade MIDT-/VESTJYLLAND BRAINWAVE er HOVEDSAGEN Som det efterhånden er blevet en tradition i Hjerneskadeforeningen Midt-/Vestjylland har der atter i år været afholdt en tredages tur for medlemmer af Hovedsagen. Turen gik i år til Tyskland med et enkelt ophold i Danmark. Hensigten var i år at give deltagerne et indblik i noget af den danske grænsehistorie lige fra vikingetiden til i dag. Og så skulle vi naturligvis også nyde naturen og hinandens selskab. Første stop gjaldt Dybbølcentret, hvor vi fik en redegørelse for slaget i 1864, ligesom vi fik vist indholdet af en soldats tornyster samt de våben, soldaterne havde. Derudover fik vi lejlighed til at se og især høre hvordan det så ud / lød, når en af kanonerne blev affyret. Turen fra Dybbøl gik forbi Bøffelkobbel, hvor vi gjorde holdt ved den have, hvor to danske soldater, der blev dræbt af tyskerne, ligger begravet, og om hvem forfatteren Holger Drachmann skrev digtet, der begynder: De vog dem, vi grov dem en grav i vor have. Så var det med at nyde naturen, da turen fortsatte langs Flensborg fjord. Og for at det ikke skal være løgn, så viste vejrguderne sig fra deres bedste side. Et par timer senere var vi fremme ved vort hotel i Krop et pragtfuldt hotel. Efter at være blevet indkvarteret var det tid til at indtage middagen i restaurationen, hvor vi også efterfølgende kunne sidde og hygge os med en drink eller en weissbier.

21 29 Næste dag startede med morgenkomplet, hvorefter turen gik til Friederichstadt, hvor vi oplevede en herlig Grachtenfahrt (kanalrundfart )med en dansktalende guide. Og så hed båden for øvrigt Dannebrog. En virkelig smuk oplevelse. Efter en lækker frokost i det grønne gik turen videre til Schleswig, hvor vi besøgte vikingemuseet i Hedeby. Trætte, men i glimrende humør blev vi alle takket være vores glimrende chauffør, Henrik, bragt tilbage til hotellet til endnu en omgang aftensmad med efterfølgende hygge. Sidste dag bød på indkøb ved grænsen samt frokost og kaffe i det grønne. Og hvad skulle en sådan forlænget weekend så koste? Jo, alt i alt kom den til at stå hver enkelt deltager i 800 kr. Dette kunne dog kun lade sig gøre på grund af, at en række personer og institutioner havde været så venlige at yde en væsentlig sponsorstøtte. Det var i ordets egentlige betydning BRAINWAVE (en god ide). v/hanne Frandsen NORDJYLLAND Invitation til foredragsrække om hjerneskade Målgruppen for arrangementerne er børn i alderen 16 år og opefter. Alle arrangementer finder sted på Taleinstituttet, Borgmester Jørgensens Vej 2, 9000 Aalborg, på torsdage i tidsrummet fra Programmet for arrangementerne: 31. januar 2008: Mikael Vittrup, forfatteren bag bogen Flyvske tanker, kommer og fortæller sin historie, giver råd til pårørende og fagfolk, og kommer med bud på hvordan sygdommen kan bruges til noget positivt. Mikael blev i en alder af 22 år ramt af en hjerneblødning. I dag er Mikael 25 og har udgivet bogen Flyvske tanker. Her i fortæller han sin historie, men kommer også med råd til den ramte, pårørende og fagfolk. 14. februar 2008: Hjernens opbygning og følger efter hjerneskade. Indlæg ved et tværfagligt team, som også vil præsentere nogle af de forskellige faggrupper, som man kan møde under sin mors eller fars indlæggelse. 28. februar 2008: Hvordan opleves det at være pårørende og barn til en hjerneskadet forældre. En pårørende vil fortælle sin historie og hvad det har betydet i hendes liv. 13. marts 2008: Skjulte handicaps og afasi. Indlæg ved fagfolk fra Taleinstituttet i Aalborg. 27. marts 2008: Krisebearbejdelse og egenidentitet. Indlæg ved neuropsykolog. 10. april 2008: Værdien i at indgå i et netværk. Er der behov for at danne netværksgrupper og hvordan? Tilmeldingen skal ske til en af følgende: Bruno HjerneSagen, [email protected] Hanne Hjerneskadeforeningen, [email protected] Louise HjerneSpiren, tlf eller [email protected] v/lisbeth Holmgaard NORDSJÆLLAND Hidtil har lokalforening Nordsjælland benyttet pladsen her i bladet til at orientere om de dagtilbud vi i lokalafdelingen kan tilbyde vores hjerneskaderamte medlemmer. Det er imidlertid blevet besluttet, at pladsen til sådanne informationer fremover skal reduceres i Hovedcirklen. Vi vil derfor, i endnu højere grad end hidtil, orientere om dette i de nyhedsbreve, som vi udsender før hvert medlemsarrangement. Til slut vil bestyrelsen ønske jer alle en glædelig jul og et rigtig godt NYTÅR.

22 31 v/ole Støvring RANDERS Hjerneskadeforeningen Randers er kommet godt i gang og bestyrelsen glæder sig over den store interesse, hjælp og velvilje vi har mødt både fra hjerneskadede, pårørende og de mange samarbejdspartnere. I Randers tilbyder vi socialt samvær, hver torsdag i de lige uger og mødes i Odinskolens lokaler på Bakkevej 1. Vi griner, hygger, og snakker frit om vores nye liv med en hjerneskade. Her er vi alle i samme båd og får nye venner, som ved, hvordan vi har det. På torsdage i de ulige uger er der samme sted undervisning i dansk/edb og Patchwork-syning. Det foregår i et stille og roligt tempo, hvor alle kan være med. Det er små hold med max 5-6 kursister. Hvert kvartal udsendes vores eget Nyhedsblad med information om nye aktiviteter og arrangementer. Er du pårørende til en hjerneskadet og går med tanker om, at møde ligesindede, hvor I kan tale sammen om det der er svært og støtte hinanden, vil vi være behjælpelige med at formidle kontakter og værested. Kontakt Ole Støvring. Er du ung dvs. under 35 år og har fået en hjerneskade, har tid og lyst til at lave aktiviteter og socialt samvær med andre unge på din egen alder, så kontakt Ole Støvring, og vi vil sammen få en gruppe af hovedtropperne startet op i Randers. Hjerneskadeforeningens, lokalafdeling-randers afholder: Ordinær generalforsamling, torsdag d. 10. januar kl i Gudenåcentret, Gl. Stationsvej 11, Randers Tilmelding nødvendig af hensyn til traktement: Ole Støvring: , [email protected] v/kristine Dam Jensen RØDOVRE Lokalforeningen har indkøbt DVD en Et nyt liv, som er udgivet af Videnscenter for hjerneskade. DVD en kan lånes i 14 dage ved henvendelse til Christian Pedersen på tlf hverdage mellem kl Lokalforeningen afholder den årlige generalforsamling onsdag den 16. januar 2008 kl. 19. Sted og dagsorden oplyses i Nyhedsbrev og på lokalforeningens hjemmeside. Bestyrelsen er i gang med at udarbejde en aktivitetsplan for hele 2008, der vil blive fremlagt til drøftelse på generalforsamlingen i januar. v/lizzy Søndergaard SILKEBORG Samværsgruppen: Hver anden fredag formiddag i de lige uger fra kl mødes de sen-hjerneskadede til kaffe, rundstykker og hyggeligt samvær. Det foregår i fælleshuset i gården, Grønnegade 6-8, 8600 Silkeborg. Indgang og parkering ved Frydenslund parkeringsplads. Sidste gang der er samværsgruppe i dette år er fredag d. 14/12. Samværsgruppen starter op igen i det nye år fredag d.11. januar kl i Grønnegade. Kunne der være interesse i at høre mere om hvad der sker, eller blive medlem her i Silkeborg Hjerneskadeforening, så kan man kontakte formanden for lokalafdelingen i Silkeborg, Lizzy Søndergaard tlf man kan også finde os inde på Hjerneskadeforeningens hjemmeside under lokaleforeninger region midt - da vores aktiviteter løbende bliver opdateret. I løbet af januar måned vil vi udsende vores forårsprogram.

23 33 v/torben Gejl STORKØBENHAVN Der indkaldes hermed til Hjerneskadeforeningens lokalforening Storkøbenhavns generalforsamling! Generalforsamlingen afholdes den 7. januar 2008 kl på Lyshøjgårdsvej 43, 2500 Valby. Der er som sædvanlig mulighed for spisning kl hvis du har lyst til at spise med, så tilmeld dig til Torben Gejl på tlf , senest den 3. januar Forslag til behandling under pkt. 4 skal være lokalforeningsformand Torben Gejl, Syvendehusvej 49G, 2730 Herlev i hænde, senest 14 dage før generalforsamlingen d.v.s. senest den 24. december Til slut vil vi ønske jer alle en rigtig god jul og et godt nytår vi glæder os til mange hyggelige stunder i v/lonnie Malmberg SYDFYN Vi har nu eksisteret i godt et år og der er sket mange ting undervejs. Vi håber på at endnu flere aktiviteter ser dagens lys og at I medlemmer aktivt bakker op om bestyrelsesarbejdet. Vi indkalder til generalforsamling mandag den 21. januar 2008 kl i Skallen i Svendborg. Dagsordenen er: 1. valg af dirigent 2. bestyrelsens beretning til godkendelse 3. forelæggelse af regnskab (regnskabet indstilles til godkendelse på førstkommende repræsentantskabsmøde) 4. behandling af indkomne forslag 5. behandling af forslag til førstkommende repræsentantskabsmøde 6. drøftelse af lokalforeningens arbejde i det kommende år 7. fremlæggelse af budget til godkendelse 8. valg af: a) valg af bestyrelsesmedlemmer kasserer næstformand sekretær b) valg af suppleanter c) valg af intern revisor d) valg af repræsentanter til repræsentantskabet Indkomne forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Alle ønskes en rigtig god jul og et godt nytår. v/ellen Olesen SYDSJÆLLAND, MØN OG LOLLAND-FALSTER Bowlingaften i Nykøbing F. Traditionen blev holdt i hævd, da Hjerneskadeforeningen Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster mødtes til en bowlingaften i Superbowl i Nykøbing F. Omkring tredive deltagere dystede om at få væltet flest kegler. For de knap så mobile var der mulighed for at sende kuglen afsted ved hjælp af specielle ramper. Efter dysten mødtes alle til en hyggelig middag. Årets julearrangement afvikles på Vordingborg Sygehus mandag den 3. december klokken Udover en lækker julemiddag bliver der budt på forskellig underholdning, blandt andet af Kulturklovnene.

24 35 v/alite Karoline Petersen SØNDERJYLLAND Ordinær generalforsamling afholdes lørdag den 19. januar 2008 på Møllemærsk, Aabenraa. Nærmere om tidspunkt m.m.vil blive fremsendt direkte til medlemmerne. v/anne Marie H. Lodahl THISTED - MORS Jeg vil lige komme med en lille succeshistorie fra vores nystartede klub. Vi havde først hjertestarterkursus. Det var en rigtig god dag for de ni personer som deltog i kurset. Undervisningen var rigtig god og der var god tid til at spørge og til at prøve. For en af personerne blev det vist en meget grænseoverskridende, men rigtig god dag. Den 26. september havde vi et foredrag omkring kost og næringsstoffer. Hvilke grønsager man må spise når man får blodfortyndende. Diætisten kom fra Sundhedscentret på Mors. Sundhedscentret havde stillet diætisten til rådighed samt lokaler og kaffe og brød. Vi afholdt foredraget i samarbejde med hjernesagen og hjerteforeningen på Mors. Vi var 45 tilmeldte. Det blev en forrygende aften. Der blev givet mange oplysninger som var gode at få med hjem. Der blev også sat fokus på sukker og sukkerstoffer i grønsager og vi fik den gode oplysning at det er sukkeret som giver hjernen energi. Med en løftet pegefinger: Der er sukker nok i grønsagerne. Vi behøver ikke slik og chokolade. Vi fik nogle gode eksempler på hvilke fiskearter som er sunde for personer som har haft en blodprop. Hvilke grønsager man ikke må spise når man får blodfortyndende og hvilke fedtsyrer som er gode fedtsyrer. Vi fik også eksempler på hvad der anbefales hvis man har lyst til at få noget kosttilskud. v/lise Nielsen VESTSJÆLLAND Opslagstavlen! Januar: Mandag 21. januar kl i Slagelse: Generalforsamling på Hellig Anders skolen i Slagelse. Se nyhedsbrev. Mandag den 28. januar kl i Sorø: Hyggeaften, spisning og livshistorier. Februar: Fredag 1. februar kl i Sorø: Nytårstaffel med spisning, god musik og dans. Husk tilmelding - se invitation og Nyhedsbrev. Mandag 25. februar kl i Sorø: Hyggeaften, spisning - se Nyhedsbrev. Marts: Torsdag 6. marts kl i Slagelse: Førstehjælp på Korsør brandstation. Husk tilmelding (mulig ændringer i dato) se nyhedsbrev. Mandag 31. marts kl i Sorø: Hyggeaften med spisning. Husk sæt kryds i kalenderen Den 11. april 2008: Rock & Pop Party m/ spisning og musik og dans til Klaus og Servants. Sorø: Slagelse: Sorø kultur og fritidscenter Hellig Anders skolen Frederiksvej 27 Sverigesvej Sorø 4200 Slagelse Tilmelding til bestyrelsen: Lise Nielsen, tlf , mail: [email protected] Kari Didriksen, tlf , mail: [email protected] Guthe van der Watt, tlf , mail: [email protected]

25 37 v/karen Else Christensen VIBORG - SKIVE Kommende arrangementer i Lokalforeningen Viborg Skive Foreningens åbne café på CKU, Rosenstræde 6, Viborg er åben hver mandag mellem kl. 10 og 12 og hver torsdag mellem kl. 14 og 16. Torsdag d. 20. december er der gløgg og æbleskiver. Der er i forbindelse med julen lukket i uge 52 og i uge 1, Cafeen åbner igen mandag d. 7. januar Cafeen er lukket i uge 7, 2008 vinterferien. Fremover vil der et par gange om måneden være mulighed for i cafeen at møde én fra Hjernelapperne, udover de trofaste kaffebryggere Alex (torsdage) og Frank (mandage). Følgende datoer er foreløbig aftalt med Hjernelapperne: Torsdag d. 8. november, mandag d. 19. november og torsdag d. 6. december. Se i øvrigt de kommende nyhedsbreve. De øvrige mandage vil formanden, Karen Else Christensen, som regel være til stede. De øvrige torsdage vil bestyrelsesmedlem Lisbeth Nielsen som regel være til stede. Generalforsamlingen 2008 afholdes mandag d. 14. januar 2008 fra kl. 19 til ca. 22. Stedet bliver det kørestolsvenlige HK-hus, Boyesgade 3, Viborg. Der planlægges bustransport fra Skive. Læs mere om generalforsamlingen i Nyhedsbrev nr. 4. Materiale vil naturligvis også blive udsendt til alle vore medlemmer. Primært til de pårørende: Lokalforeningens to ASP (Akut Støtte til Pårørende) uddannede kan stadig kontaktes. Ny folder om tilbuddet på vej, sendes ud til medlemmerne sammen med Nyhedsbrev nr. 4, december Lokalforeningens arrangementer vil altid blive annonceret i Nyhedsbrevet og på opslagstavlen i cafeen. Foreningens opdaterede brochurer og foldere kan ses og hentes i brochurestativet i cafeen. v/jette Sloth ÅRHUS - ØSTJYLLAND Hjerneskadeforeningen Århus / Østjylland ønsker alle medlemmer en Glædelig Jul Generalforsamling d. 26. januar 2007 kl Åbent Kontor: MarselisborgCentret byg. 3, 2. sal P. P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C. Tlf Hver mandag kan man imellem kl komme forbi for at få råd, vejledning, hjælp til at få noget læst eller skrevet, for at tale med nogen om sin situation, eller blot nyde samværet med andre ligestillede over en kop kaffe. Dette tilbud gælder hele familien. Formanden: Jette Sloth kan træffes personlig på kontoret: Mandag kl Telefonisk på tlf : Mandag - onsdag kl Personlig støtte til iværksættelse af bl.a. rehabiliteringsplan I Århus Kommune eller Hvis hjælpen ikke fungerer! Socialrådgiver Birthe Rasmussen Kan træffes på tlf Onsdag og torsdag kl Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland tilbyder: Økonomisk og Juridisk Rådgivning Bisidder - Skolen for Sen-hjerneskadede - Selvhjælpsgrupper/samtalegrupper for henholdsvis skadede og pårørende Samværsgruppe for skadede - De Glemte Børn mødeaktivitet i Syddjurs kommune og på Samsø.

26 Afs.: Hovedcirklen Brøndby Møllevej Brøndby (A) Magasinpost ID B Hjerneskadeforeningen modtager med glæde alle gaver - store som små Gaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde. Almindeligt fradrag 2007 De første 500 kr., du giver til en humanitær forening, kan ikke trækkes fra. Men overstiger den samlede pengegave til foreningen 500 kr., kan du i 2007 fratrække op til kr. Eksempel 1: Betaler du i kr. til en forening, vil du kunne trække kr. fra. Beløbet behøver dog ikke blive indbetalt på én gang. Eksempel 2: Indbetaler du f.eks. 4 x 200 kr. i løbet af et år, vil du kunne fratrække 300 kr. NB: Fra 2008 skal gavegivere oplyse deres CPR-nummer hvis man ønsker fradrag i skatten for de beløb man har indbetalt. Hjerneskadeforeningens girokonto er: Mærk venligst med gave Legater Takket være bevilling fra Zangger Fonden har Hjerneskadeforeningen mulighed for at uddele legater til vore medlemmer. Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling,der er omkostningskrævende enten som følge af selve behandlingen eller som følge af de til behandlingen nødvendige hjælpemidler. Vejledende retningslinier for ansøgninger: Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1 års medlemskab af Hjerneskadeforeningen. Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange af foreningens medlemmer til gode som overhovedet muligt, vil der normalt ikke kunne ydes støtte mere end to gange fra fonden. Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktivite- ter, der er omfattet af offentlig forpligtelse. (Først søges kommunen hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen). Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen. (Dvs., det er utilstrækkeligt at begrunde med f.eks. dårlig økonomi ). Der kan kun søges til reélle merudgifter. (Dvs., der kan ikke søges til kost, lommepenge og lignende). Tilskudsmodtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydes tilskud/økonomisk støtte fra anden side, idet der fra Zangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end de faktiske merudgifter. Ansøgninger indsendes til lokalformanden i den lokale afdeling man tilhører. Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Det betyder, at der ikke skal betales skat af et tildelt legat.