Modernitetens gøgeunge banker på - tegneseriens ny identitet af Matthias Wivel. En populær figur - tegneserien i samtidskunsten af Anne Kielgast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modernitetens gøgeunge banker på - tegneseriens ny identitet af Matthias Wivel. En populær figur - tegneserien i samtidskunsten af Anne Kielgast"

Transkript

1

2 Kulturo Indhold Uden titel af Carl Krull Modernitetens gøgeunge banker på - tegneseriens ny identitet af Matthias Wivel En populær figur - tegneserien i samtidskunsten af Anne Kielgast Uden titel af Mikkel Niemann Et århundrede med tegneserier af Lene Rasmussen og Troels Malthe Borch Uden titel af Ivan Andersen Begrænsningens kunst - OuBaPo og de formalistiske eksperimenter i tegneserien af Steffen P. Maarup Hvad kan blyanten tegne, som ikke kan siges i ord? Interview Johan F. Krarup af Pernille Bach Strange Days / Strange Nights af Trine Boesen Tryk og modtryk: den politiske tegneserie af Helene Caprani Monsters and Villagers af Tom Gauld Superhelten som nationallitterær figur af Gro Frank Rasmussen The Faculty / The Staircase af Morten Schelde Det filmisk! af Thomas Thorhauge Hun var smuk / Hun var besat af Kathrine Ærtebjerg Öyvind Fahlströms Meatball Curtain af Kristian Handberg Loveyeahh! af Michael Norre Girlpower i tegneserien W.I.T.C.H. af Karin Lindgård og Helle Strandgaard Jensen Kvinnliga förebilder af Jonna Björnstjerna og Stina Hjelm Den franske tegneserieskaber Moebius af Troels Malthe Borch Mig og Superman - en tegneserienørds bekendelser af Morten Lykkegaard Bidragende kunstnere

3 Kulturo nr.22/2006 Redaktion: Anders Jerking Camilla Kragelund Ditte Vilstrup Holm Gyrith Ravn Henrik Reinberg Simonsen Mikkel Bagge Lange Morten Østergaard Signe Bønsvig Tore Daa Funder Redaktionsadresse: Kulturo/TIDSSKRIFT FOR MODERNE KULTUR Sønder Boulevard 43, 2. tv København V. Uopfordret materiale, artikler og illustrationer modtages gerne på Omslag: HuskMitNavn. Poscatusch og farveblyant på papir Layout: Thomas Erhard Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Kulturo/TIDSSKRIFT FOR MODERNE KULTUR er udgivet med støtte fra Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter samt fra Hotelejer Andreas Harboes Fond. Copyright Kulturo, skribenter & kunstnere. ISSN

4 Velkommen En serie tegninger af muslimernes profet har i skrivende stund startet en konflikt med uhyggelige perspektiver. Kulturel arrogance og religiøst stivsind har gjort disse billeder til samtaleemne over hele verden. Med dette nummer af Kulturo ønsker vi at bringe tegneserien tilbage i et mere positivt lys med en række veloplagte artikler, der afspejler tegneseriens mangfoldighed og viser, at tegneserien kan være mere og andet end dumpolemisk. Alle bidrag er skrevet før debatten om profettegningerne eksploderede. Skribenternes glæde over det stadig langt fra salonfæhige medie, håber vi dog, kan smitte lidt i denne sørgelige tid, og dermed tjene som påmindelse om de utallige positive potentialer, mediet rummer. Redaktionen

5

6

7 Modernitetens gøgeunge banker på Tegneseriens ny identitet Af Matthias Wivel Den vestlige tegneserie oplever i disse år et gnistrende, rammebrydende kvantespring indenfor udtrykket. Den befinder sig i en rivende udvikling, hvad angår snart sagt alle aspekter af dens egenart fra selve det tekstuelt-grafisk fortællende udtryk over bredden i emnevalget til de svært definerbare kvaliteter, der karakteriserer genuin kunstnerisk vitalitet. Tegneserien er, med andre ord, og med et lille århundredes forsinkelse i forhold til sin yngre slægtning filmen, for alvor ved at træde i karakter som alsidigt medie og kunstform og ikke mindst finkulturelt medie. Den såkaldte graphic novel Mange af de mere bredt tilgængelige eksempler på disse nye finkulturelt aspirerende tegneserier markedsføres for tiden med stigende succes af bogbranchen og tegneserieforlagene under den misvisende fællesbetegnelse graphic novels. Begrebet betoner det ambitionsniveau, mange af dem udviser, og som med lidt god vilje kan betegnes som litterært. Samtidig distancerer det dem klart og behændigt fra de meget fasttømrede forestillinger, folk til en vis grad stadig har om, hvad en tegneserie er og kan. Ved graphic novel forstås normalt tegneserier publiceret i bogform og rettet mod et voksent publikum, men der er ikke tale om romaner i tegneserieform, som man ellers godt kunne forledes til at tro. De nye tegneserier, som ofte forbindes med begrebet, er netop dét tegneserier. Den symbiose af fortællende billeder og tekst, mediet tilbyder, muliggør udtryk, der er sværere eller endda umulige at opnå i andre medier, og det gør disse tegneserier flittigt brug af. Men samtidig beskæftiger de sig ofte med emner, som traditionelt har været litteraturens og de andre fortællende mediers gebet. På dansk har vi således for nylig fået Marjane Satrapis Persepolis ( ), der er en selvbiografisk skildring af en kvindes opvækst under den iranske revolution, og første bind af Jason Lutes Berlin ( ), som er et historisk ensemblestykke, der foregår i den tyske hovedstad i mellemkrigstiden. Udvikling eller død Dette er imidlertid kun toppen af isbjerget. Tidens tegneserielandskab er præget af en hidtil uset alsidighed, både hvad angår udtryk og emnevalg. Således finder man alt fra journalistisk reportage og rejsebeskrivelse, over biografi og historisk afledt fiktion, til realistiske samtidsskildringer og fantastiske, lyriske billedforløb. Man finder frivol humor og selvransagende eftertænksomhed, liflig ironi og eksistentiel alvor, eksperimenterende formalisme og sort samfundssatire, politiske kommentarer og filosofiske essays. Kort sagt alt mellem himmel og jord ligesom det er tilfældet inden for litteraturen, men alligevel helt anderledes. Når den vestlige tegneserie i dag udviser så stor diversitet og nytænkning, er det resultatet af et typisk darwinistisk udvikling-eller-død-scenarie. Det terræn, den som folkekært massemedie har okkuperet i godt halvandet århundrede, i såvel hæfte og albumform som på diverse avisers og magasiners sider, er i dag stærkt reduceret, ikke blot rent kvantitativt, men væsentligere i forhold til kulturel betydning og gen- 6 Kulturo nr. 22/2006

8 nemslagskraft. Denne udvikling skyldes en kombination af faktorer, hvoraf de vigtigste formentlig er mangel på fornyelse og udvikling af de traditionelle, bredt appellerende udtryk, samtidig med at andre former, som TV og de digitale medier, i stigende grad har fanget publikums opmærksomhed, ikke mindst når det gælder de nye læsere, børnene. En ny identitet Ikke dermed sagt, at tegneseriens dage som massemedie er talte, men landskabet har forandret sig enormt. Der blæser for tiden nye vinde fra Orienten, og de børn og unge, som for blot ti år siden uden tøven foretrak andre, mere teknologisk sofistikerede underholdningstilbud, vælger i stigende antal igen at lade sig divertere af tegneseriens low-tech kombination af statiske billeder og lydløs tekst i form af japanske manga og koreanske manhwa. En massekulturel syntese mellem tegneserien, filmen og de digitale medier a la den, der præger popkulturen i Japan, er således i dag mere end synlig på den occidentale tidshorisont. Men det er en anden historie, som fortjener sin egen, separate behandling. Her handler det om den vestlige tegneseries nye kunstneriske identitet. Rødderne er de grænsebrydende, ofte voksenrettede tegneserier, der i såvel Nordamerika som Europa begyndte at dukke op i løbet af 60 erne, vandt terræn i 70 erne og skabte sig eget ståsted i kulturbilledet i 80erne (hvor mange af dem, skabt af folk som Hugo Pratt, R. Crumb, Moebius, Tardi og Art Spiegelman, blev introduceret i Danmark som tegneserier for voksne). Men til forskel fra disse tegneseriers ophavsfolk, som definerede sig og arbejdede i opposition til tegneserien, som den traditionelt havde set ud og var blevet opfattet, er folkene bag tidens nyskabende tegneserier mere uanfægtede af de begrænsninger, historien har sat for mediet. Opgøret er taget, og for dem er tegneserien et helt naturligt førstevalg for det personlige udtryk. Et, der ofte helt umærkeligt transcenderer eller nyfortolker de udtryk, der i to århundreder på godt og ondt har været mediets grundform. Der er således ikke tale om et afgørende brud med tidligere tiders tegneserier, men snarere en naturlig udvikling, der længe har været i sin vorden. Denne har imidlertid de seneste godt ti år været så eksplosiv, at det er fristende at tale om et nybrud for mediet, simpelthen fordi forandringerne er så gennemgribende. Udviklingen er ikke mindst markant, fordi den finder sted i et medie, der har udfoldet sig inden for et relativt begrænset tematisk og udtryksmæssigt felt, og et langt stykke ad vejen har lidt under manglende anerkendelse af muligheden for at transcendere netop denne begrænsning, fra såvel officielt hold som fra sine egne skaberes side. Et alternativ En af de væsentligste grunde til tegneseriens outsiderhistorie er dens sammenblanding af tekst og billede. Disse to størrelser har inden for de skønne kunster siden renæssancen i det store og hele været adskilte, mens blandformer har været anset som urene og infe- Kulturo nr. 22/2006 7

9 riøre. Man behøver blot notere sig, hvor sjældent blandingen af tekst og billede fremstår uproblematisk i samtidslitteraturen og -billedkunsten for at konstatere, hvor stærk denne historiske belastning fortsat er selv i disse post- eller post-postmoderne tider. Nu, hvor tegneseriens egen historisk-kulturelle rolle som underlødig og infantil bastardlitteratur et langt stykke hen ad vejen er blevet smart og attraktiv, tilbyder den således unge kunstnere en mere uproblematisk mulighed for at forene tekst og billede, end litteraturen eller billedkunsten gør. Og samtidig, fordi udtryksfeltet hidtil har været så snævert, tilbyder den en betydeligt mere forudsætningsfri tilgang til såvel De Store Temaer som den kunstneriske udfoldelse som sådan. Samtidig giver tegneserien mulighed for at arbejde med et vidt spektrum af narrative billedforløb. Den fortællende billedserie er måske lige så gammel som billedkunsten, men har ligesom tekst/billedkombinationen i moderne tider primært været henvist til de lavere rangerende kunstformer (for eksempel tegne serier, billedbøger, illustrationsforløb). Nu, hvor den tematiske opblødning er kommet, og mulighederne er åbne, serverer tegneserien på et sølvfad et gennem to århundreder gennemprøvet og forfinet sæt redskaber og konventioner, som samtidens narrativt interesserede billedkunstnere eller billedinteresserede forfattere kan benytte, samt bryde og lege med. Cartoon fiktion Resultatet har de seneste par årtier været et særdeles imponerende udbud af tegneseriefiktion, ikke mindst når man tager mediets stadig relativt få udøvere i betragtning. Værker der, når det kommer til raffinement, kompleksitet og indsigt, ikke står tilbage for, hvad man ser i andre medier. Mange af disse er gået hen og blevet populære, bredt læste graphic novels. Amerikanske Chris Wares Jimmy Corrigan The Smartest Kid on Earth ( ), der i 2002 blev tildelt den britiske avis The Guardians Book of the Year Award foran diverse skøn- og faglitterære titler, og i øvrigt optrådte på bagsiden af det besynderlige, kortlivede dagbladsflop Dagen, er et godt eksempel. I et pertentligt kontrolleret, effektivt grafisk forsimplet billedsprog, som til fulde udnytter sin forms muligheder ved brugen af genkommende ledemotiver i ikonografi og layout samt ved allegoriske fantasiforløb, beskrives tre generationer af Corriganfamiliens mænds stadigt voksende fremmedgørelse i takt med det moderne USAs fremvækst. Et tidssvarende og overrumplende skævt bud på en årtusindskiftets Great American Novel. Fantasien til magten Ligeså imponerende som udviklingen indenfor den mere traditionelt fortællende tegneserie, er de mange kunstnere, der benytter mediet til mere lyrisk iscenesatte billedforløb, hvor tegneseriens traditionelle klarhed i det fortalte er trængt i baggrunden til fordel for det associative, det underbevidste eller det løssluppent æstetiske. Herhjemme har kunstnere som Julie Nord og Jan Callesen eksperimenteret med formen, mens 8 Kulturo nr. 22/2006

10 Chris Ware: Jimmy Corrigan ( ) en af dens fornemste udøvere er tyske Anke Feuchtenberger, der jævnligt har fungeret som tegner for Frankfurter Allgemeine Zeitung. Som uddannet billedkunstner og grafiker, og med en opvækst i det før Murens fald næsten tegneserieløse Østberlin, laver Feuchtenberger serier, der ikke ligner noget andet inden for mediet. Hendes tegninger er besnærende følsomme i udtrykket, samtidig med at historierne, der udfolder sig inden for et vidt fortællemæssigt spektrum fra det fortættet narrative til det fragmenterede konsekvent unddrager sig det rationelle. Mens den fortsatte fortælling om den sårbare ærkekvinde Die Hure H (1999 & 2003) ganske lineært tematiserer de drifter og drømme, der driver tilværelsen, er de tårnformede vertikalstriber i Das Haus (2001) rene tekst/billedassociationer, der eksplicit appellerer til læserens eget instinkt for betydningsdannelse. Kulturo nr. 22/2006 9

11 Anke Feuchtenberger: Die Hure H zieht ihre Bahnen (2003)

12 Erindring og bekendelse Men tegneserien er først og fremmest et medie og egner sig således til andet og mere end fiktion og grafisk-fortællende eksperimenter. Satrapis erindringer fra Iran er allerede blevet nævnt, og er bestemt ikke den eneste tegneserie af sin slags på markedet, for selvbiografien er faktisk en af mediets pt mest interessante og rigeste genrer. Til de mest markante og vidtrækkende kunstneriske bedrifter på området hører Satrapis mentor, franske David Bs L Ascension du haut mal ( , eng. Epileptic 2004). Serien er en skildring af den unge Davids identitetsdannelse i forhold til sin stærkt og uhelbredeligt epileptiske storebrors knusende og ufravigelige fysiske og mentale deroute. Den er fortalt i en syntese af prunkløst referende tekst og et mangetydigt, stærkt symbolladet, men grafisk klart billedsprog, der gør David B. i stand til umærkeligt at sammensmelte de ydre, materielle og de indre, psykologiske landskaber i sit liv på en måde, det er svært at forestille sig realiseret i andre medier. En anden dokumentarisme Også i de dokumentariske genrer er tegneserien ved at skabe sit eget ståsted, og her giver dens tradition for enkelhed og klarhed i udtrykket skaberne en stor fordel. Enhver, der har siddet og studeret sikkerhedsanvisningerne i et passagerfly, vil være bekendt med tegneseriens formidlingsmæssige potentiale et potentiale maltesiske Joe Sacco ikke er sen til at udnytte i sin skildring af de langt mere komplekse forhold i Palæstina umiddelbart efter den første intifada, borgerkrigens Jugoslavien og Irak efter den amerikanske invasion. Sacco har i sine bøger Palestine ( ), Safe Area Gorazde (2000), The Fixer (2004) og War s End (2005), samt en håndfuld reportager fra Irak bragt i The Guardian valgt tegneserien som sin journalistiske form, og opnår derved sjældent nærværende skildringer af det enkelte menneskes tilværelse i nogle af tidens brændpunkter. Ved at benytte håndtegnede billedsekvenser til at genfortælle andre menneskers oplevelser, problematiserer Sacco journalistikkens metoder på måder, andre medier ikke er i stand til, samtidig med at han tilfører reportageformen et subjektivt fortolket islæt, der bringer den tæt ind på livet af læseren. Ud af reden Tegneserien er, ligesom sin nære slægtning bladtegningen, barn af moderniteten og har siden sin fremkomst i slutningen af 1700-tallet fortalt sin egen historie om den moderne tilstand. Et alternativ til de kanoniserede kunstarter, der har rejst en betydeligt længere vej mod parnasset end andre moderne former som romanen, fotografiet og filmen, og som indtil for ganske nylig konsekvent har unddraget sig den naturalistiske påvirkning, der fra starten har sat sit varige præg på disse. Det er højst sandsynligt, at det er denne godt to århundreder lange historie som ikke-naturalistisk og stadig modernitetskritisk prikkende tilstedeværelse et sted uden for finkulturens radar, der er kilden til tegneseriens enorme kunstneriske vitalitet i dag. I en tid, hvor de traditionelt konsoliderede kunstneriske udtryksformer som finlitteraturen og billedkunsten i stigende grad lider af iltmangel, og i vidt omfang har Kulturo nr. 22/

13 Joe Sacco: The Fixer (2003) søgt lindring af ofte tvivlsom karakter i populærkulturens favn, er det måske ikke så mærkeligt, at et populærkulturelt medie, der kombinerer tekst og billede, opnår bemærkelsesværdige resultater ved den modsatte bevægelse. Noget af en kulturel begivenhed, og en, det er svært at se som andet end en stor berigelse. Matthias Wivel, Ph.D.-kandidat ved University of Cambridge og ansvarshavende redaktør på tegneserietidsskriftet Rackham. 12 Kulturo nr. 22/2006

14 En populær figur Tegneserien i samtidskunsten Af Anne Kielgast Behårede væsener, storøjede japanske heltinder, lyshårede piger med grumme tanker og gammelkendte lyserøde pantere. Alle er de at finde i den aktuelle kunst og det, der ligger lige på grænsen. Tegneseriefigurer og tegneserier er populære som aldrig før, og kunstnernes hensigter er lige så forskellige som antallet af figurer. Siden Roy Lichtensteins først berygtede, siden berømmede tegneseriebilleder i overstørrelse gjorde sin entré på New Yorks kunstscene, har tegneserien med jævne mellemrum været at finde på den nationale og internationale kunstscene. Det er ofte kunstnere med tæt berøring til streetart og ungdomskultur, der har haft glæde af at arbejde med tegneserien i en bevidst flirt med de dynamiske grænser, der udgør rummet mellem popkultur og finkultur. Men tegneserien i billedkunsten er ikke kun et udtryk for den fortsatte dynamik, der ligger i at flirte med grænserne for high og low i kulturen. Den er i dag blevet en del af et fælles vokabularium, der synes at ligge lige for og som samtidig understreger den uformelle tone, der kendetegner samtidskunsten lige nu. Tegneserien er blevet en almen reference, som også en stor del af kunstpublikummet i dag er bekendt med, og det er i dag blevet lige så vigtigt at have kendskab til populærkulturens film og billeder som til antikkens æstetiske skrifter. High og low dikotomien fungerer stadig i bedste velgående, men billedet er i bogstaveligste forstand blevet mere kompliceret. Populærkulturens blåstempling For Lichtenstein handlede det om med humoristisk tilsnit at introducere et bredt udsnit af alskens Americana for en konservativ kunstscene i midten af 1960 erne. De stærkt tegneserielignende malerier stod i klar opposition til tidens fremherskende ekspressionistiske kunst, hvor kunstnerne med stor patos og indføling udtrykte sig selv på lærredet. Tilsat en god portion teknisk snilde er Liechtensteins malerier bevidst banale og klichéfyldte i deres udvælgelse af kardinalpunkter inden for den gængse tegneseries fortælling. Det er højst betegnende for perioden, at han blev udnævnt til USA s værste kunstner, for her var den abstrakte kunst mere eller mindre kronet konge i kunstverdenen. Samtidig var det en udbredt holdning, at populærkulturen havde en skadelig indvirkning på folkeviddet. Den tyske filosof Theodor Adornos berømte kritik af den kommercielle populærkultur, kulturindustrien, fra starten af 1940 erne havde fortsat stor indflydelse på kunstkritikken på dette tidspunkt. Stemningen vendte imidlertid hurtigt og Lichtensteins tegneserie- og reklamebilleder blev snart hyldet af en energisk gruppe tilhængere. Overraskende hurtigt var han derfor at finde blandt kunstscenens økonomiske højdespringere, og tilsvarende hurtigt blev han repræsenteret i amerikanske private og offentlige samlinger. For eftertiden personificerer Lichtensteins tegneseriebilleder periodens opgør med status quo og kravet om fornyelse, ikke kun hvad angår kunstens motivkreds og egenart, men også i forhold til de emner, der bør Kulturo nr. 22/

15 underkastes akademiske analyser. Popkunstens introduktion af den tilsyneladende banale og folkelige underholdning faldt ikke overraskende sammen med fremkomsten af kulturstudierne i England og kort tid efter i USA. Kulturstudierne sætter fokus på hele kulturen og ikke kun de accepterede finkulturelle kunstarter, der før havde været genstand for æstetiske studier. Kulturen er for kulturstudierne et spejl af hele samfundet og studier heraf er derfor særligt interessante også i forhold til at se på almene økonomiske og sociale problemstillinger i samfundet. 1 Populærkulturen skulle således ikke længere kun forstås som en dikotomi til finkulturen. Eksempelvis kunne tegneseriens placering i billedkunsten ikke alene ses i lyset af high-low dynamikken udnyttet af kunstnerne for at bringe nye toner ind i kunsten. Tegneseriefigurer og andre traditionelt populærkulturelle elementer indgik som mere end en art provokation fra kunstnernes side, men var tilsvarende udtryk for et akademisk paradigmeskifte, der havde været længe undervejs. Selvom analyser af tv-serier og ungdomskulturer i første omgang ikke var at finde blandt de traditionelle æstetiske institutters akademiske undersøgelser, var vejen banet frem mod blandt andet 1970 erne og 1980 ernes kunst, hvor tegneseriefigurer kom til at optræde i alle afskygninger, og hensigterne hermed bliver flertydige. Roy Lichtenstein, Masterpiece, 1962 Tomhed og banalitet Tegneserier og de mange populærkulturelle figurer kom for alvor i fokus i slutningen af 1970 erne og starten af 1980 erne. Den iøjnefaldende popularitet faldt sammen med en generel interesse for konsum- og mediesamfundets billeder og symboler. Kunstnerne inkorporerede på overbevisende vis billeder og udtryk, som vi kender fra hverdagen uden at det tydeligt fremgik, hvor kunstnerens eget bidrag stoppede og det lånte billede startede. Specielt populærkulturens billeder og symboler optrådte ofte. Appropriationen dvs. forrykkelsen af et objekt eller billede fra én betydningssammenhæng til en anden blev af en række kunstnere set som en mulig måde at udøve modstand på i og med, at intenderede meninger undergravedes og nye opstod i en leg med vores forståelse af billedet. 14 Kulturo nr. 22/2006

16 Sammenhængen blev altafgørende for betydningen af billeder og objekter, så selv de mest tompandede tegneseriefigurer kunne aflæses som kritiske samfundsbetragtninger, når de indgik i en kunstkontekst. På den måde legede kunstnerne med stor humor, til tider sarkasme, med den ophøjethed, der havde været tildelt kunsten igennem dens lange historie. Appropriationskunstneren over dem alle 1980 ernes kunstneriske enfant terrible Jeff Koons brugte for eksempel tegneseriefigurer som Den lyserøde Panter i sin konstante leg med og analyse af banaliteter og kitschgenstande. Tomheden var gennemgående for udvælgelsen af de produkter, som den tidligere markedsanalytiker fra Wall Street gjorde til sit kendetegn. Det var tegneseriefigurens placering i folkekulturen, der frem for alt interesserede Koons, ofte fremstillet i størrelsesforholdet én til én. Værkernes typisk ekstremt kostbare materialer og fremstillingsformer, der på meget konkret vis gav værdi til objekterne, stod i markant opposition til motivets banalitet. På den måde blev resultatet på alle måder kunstigt. Værkerne var umiddelbart kunstige i deres tomhed, umiddelbart tømte for indhold, og umiddelbart kunstige i deres pludselige transformation fra kitschgenstand til kunstobjekt. Om der gemte sig mere bag den glitrende glimtende overflade, udgjorde et omdrejningspunkt for værkerne. Brugen af appropriation som et udtryk for kritisk stillingtagen, og endog modstand i forhold til den oprindeligt intenderede mening, er et ofte forekommende fænomen hos aktørerne inden for såvel samfundsforskning som kunsthistorie specielt i forhold til 1970 erne og 1980 ernes kunst. I en sådan optik kan brugen af tegneseriefiguren ses lige så meget som en kritik af populærkulturen som en hyldest, og denne ambivalens er i mange sammenhænge fortsat kendetegnende for forholdet mellem tegneserie og billedkunst. Den lille historie De sidste par år har tegneserien på ny oplevet stor popularitet blandt kunstnere. Direkte appropriation ses i såvel tegninger, malerier som installationer. Det uhøjtidelige, det uundselige og det intime kendetegner flere kunstneres værker, og i den forbindelse er tegneseriens enkelthed og ligefremhed en oplagt stil. Men også store figurative malerier beskrives i disse år ofte som tegneserieagtige i deres stil. Her hentydes til udtryk med en markant, enkel streg, der er uden den maleriske ekspressivitet, som ellers har domineret blandt andet dansk maleri i årtier. Den tegneserieinspirerede stil falder sammen med det aktuelle fokus på tegningen, som har været iøjnefaldende de seneste år på den internationale kunstscene. Umiddelbarheden og stregens vigtighed er her et væsentligt element for flere kunstnere. Den danske akademiuddannede kunstner Julie Nord nyder i øjeblikket stor anerkendelse for sine forunderlige billeder. Med tydelig reference til fantasy-genren Kulturo nr. 22/

17 Julie Nord, The Storm, Foto: Lars Skaaning, Courtesy Arken, Museum for Moderne Kunst. Julie Nord, The Matchgirl, Foto: Lars skaaning, Courtesy Arken, Museum for Moderne Kunst.

18 og klassiske eventyr som Alice i eventyrland personificerer hun den vellykkede alliance mellem de to tidligere adskilte kunstarter. Typisk for den aktuelle brug af tegneserien i billedkunsten er taleboblerne væk, og bogillustrationer er derfor på samme måde en markant reference. Den fortællende dimension er sat i centrum, og det er netop et af tegneseriens særkender den fremadskridende fortælling. Nords billeder indeholder imidlertid kun ét billede, og skal ikke nødvendigvis ses i et kontinuerligt forløb. Det er en form for magisk realisme med andre spilleregler, hvor fortælleformen er både direkte og subtil. fortælling. Den stramme opbygning bliver gennemskåret af den humoristiske kommunikation, der udspiller sig imellem figurerne. Vi sammenstiller de enkelte dele som en rebus og skaber en personlig historie ud fra det kontrollerede billedsprog. Arrhenius fravælger tegneseriens almindelige tekstbaserede dialog og indsætter i stedet velkendte ikoner. Ved at benytte sig af skematiske og informative symboler opnår han en universel aflæselighed blandt alle, der er vant til at færdes i byen. Værkernes høje grad af perfektion, velstrukturerede opbygning og tørre underspillede humor rummer en række uhøjtidelige emner. Den svenske kunstner Lars Arrhenius bruger ofte en tegneserielignende udtryksform, hvori han udnytter vores kendskab til tegneseriens typiske, fremadskridende fortælling. I små rammesatte billeder glider en udvikling fra a mod c over b. Arrhenius er optaget af årsagssammenhænge, hvordan en handling vil medføre det ene eller det andet resultat. I værket A-Z har han kastet sig over millionbyen London og de skæbner, der forsvinder i massernes anonymitet. A-Z er en forstørret udgave af kortbogen London A-Z. Arrhenius fremstiller med en simpel, stiliseret streg en række anonyme figurer. De bevæger sig i et miljø, der er blottet for lyskilder, skygger og fornemmelse af perspektivisk dybde. Den ellers uoverskuelige verden bliver minimeret til enkle udsnit af længere og mere komplekse historier. Manglen på visuelle detaljer fremhæver handlingen og understreger figurernes rolle som statister i en større Hans tilgang til tegneserien er markant forskellig fra eksempelvis Julie Nord, hvis streg er bevidst intim, umiddelbar og følelsesfuld. Hos Arrhenius handler det om at fange en piktogramlignende informationsstil, som vi kender fra det offentlige rum. Og alene de to kunstnere illustrerer udfordringen i at ville udsige noget fælles om tegneseriens placering i samtids- kunsten. Hver kunstner sin strategi En ting er de værker, hvor tegneserien indgår som et konkret element eller udgør værket. Men også tegneseriens stil og en mere generel inspiration er blevet dominerende i en sådan grad, at den udgør en ikke uvæsentlig del af samtidskunsten. Tegneserien er ikke længere forbundet med let fordøjelig underholdning, men i lige så udpræget grad med politisk satire og engageret samfundskritik. Lars Arrhenius bruger piktogramformen til at skabe en let genkendelig og næsten Kulturo nr. 22/

19

20 Lars Arrhenius, A-Z, Foto: Lars Skaaning, Courtesy Arken, Museum for Moderne Kunst.

21 udtryksløs stil, hvor psykologiske og sociale spændinger opstår på trods af den tilsyneladende neutralitet i stregen. Fælles for kunstnerne er, at tegneserien formulerer et oplagt og ligefrem tilgængeligt sprog, der er alment kendt. Det bliver hermed et populært afsæt til at visualisere komplekse sociale, kulturelle og æstetiske spørgsmål. Et eksempel er det såkaldte Ann Lee projekt skabt af de to franske kunstnere Philippe Parreno og Pierre Huyghe. Det viser, hvordan tegneserieverdenen her japansk manga og anime også bruges til at italesætte forhold uden for tegneserien selv og igangsætte strategier, der er almene for samtidskunsten. Projektet, med titlen No Ghost Just A Shell (2000), tog sit afsæt i et kommercielt køb af rettighederne til manga-figuren Ann Lee. Det byggede på præmisserne for de japanske manga-figurer, der skabes med forskellige identiteter og egenskaber, som har stor indflydelse på deres fremtidige succes i manga-verdenen. Jo flere egenskaber, jo større chance for succes for figuren. Ann Lee var en sød, storøjet pige uden de helt store egenskaber, og derfor var hun ikke spået den store fremtid i det voldsomme og konkurrenceprægede miljø, som kendetegner det japanske tegneserieunivers. No Ghost Just A Shell fungerede med vilje som en form for løskøb af tegneseriefiguren, der nu ikke længere skulle overleve på de sædvanlige hårde markedsvilkår. Efter købet inviterede Parreno og Huyghe en række kunstnere til at skabe forskellige værker med hende i centrum. Ideen var herigennem på forskellig vis at levendegøre og skabe identitet til figuren. Ann Lee-figuren blev således reddet til et liv i en mere human kunstverden. 2 No Ghost Just A Shell blev skabt i forlængelse af en ready-made tradition ved at appropriere en populærkulturel genstand: manga-figuren Ann Lee. Projektet bevæger sig imidlertid også ind over andre strategier, der er udtalt inden for samtidskunsten. Det er muligt at se projektet i forlængelse af 1960 ernes popkunst og 1980 ernes appropriationskunst. Desuden er det et nu afsluttet work in progress (figuren er i dag død og begravet), hvor de oprindelige skabere, Huyghe og Parreno, ikke havde den endelige kontrol over resultatet. De udstak alene præmisserne for de andre kunstneres arbejde. Postproduktionen skete i en række forløb, hvor de inviterede kunstnere ikke kun skulle forholde sig til det japanske manga- og anime-univers, men også til de retningslinier, Parreno og Huyghe havde udstukket. Brugen af tegneserien som et populært og tilgængeligt, men også undergravende udtryk, er det engelske kunstnerkollektiv Bank et andet eksempel på. De seneste år har de i let genkendelige og bevidst lavæstetiske medier og udtryksformer hudflettet den engelske og specielt londonske kunstscene. Bank arbejder gerne i bevidst sensationelle udtryk, ofte med tydelige henvisninger i titler og form til splatterfilm og amerikanske b-film. Modsat de kunstnere, der arbejder med sirligt udførte tegneserielignende figurer, er Banks motiver grimme og sjusket udførte. Til gengæld 20 Kulturo nr. 22/2006

KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen

KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Gitte Rose og H.C. Christiansen (red.) ANALYSE AF BILLEDMEDIER en introduktion KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Samfundslitteratur 1 KAPITEL 1 INDLEDNING Gitte Rose og H.C. Christiansen

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 GALLERI PROFILEN AKADEMISK OUTSIDERKUNST Af Veronika Botin Efter en periode med stor interesse i samtidskunsten for nye udtryksformer som

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Kursus marts 2013. Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Kursus marts 2013 Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos Bedømme billeder Foredrag om: William Egglestone Cindy Sherman Jeff Wall Andreas Gursky Trine Søndergård

Læs mere

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien) KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE ROA (Belgien) Roa er en belgisk graffitimaler, der generelt maler dyr, der har en relation til det område de bliver malet i. ROA's farvepallette er minimalistisk og ofte

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Sølvgade v. SMK : 28 meter x 2 = 56 m / 11 pieces à 20 spray = 240 spray à 50 DKK = 11.000 DKK ex. moms

Sølvgade v. SMK : 28 meter x 2 = 56 m / 11 pieces à 20 spray = 240 spray à 50 DKK = 11.000 DKK ex. moms Graffiti & Kunst i det offentlige rum 5 t u n n e l l e r i K ø b e n h a v n : L a n g e b r o / S ø l v g a d e v e d S M K / S ø l v g a d e v e d K g s H a v e / B l e g d a m s v e j / Ø s t e r b

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Vigtige stilarter i det 20. århundrede

Vigtige stilarter i det 20. århundrede OVERBLIK - DESIGN, KUNST & ARKITEKTUR TIDSLINIE 1900 ART NOUVEAU (SKØNVIRKE - DK) 1910 RUSSISK KONSTRUKTIVISME 1919 BAUHAUS 1920 ART DECO 1940 CINEMA NOIR 1948 BLUE NOTE 1950 SWISS STYLE 1957 SAUL BASS

Læs mere

Et indblik i kunstverdenens undergrund

Et indblik i kunstverdenens undergrund Et indblik i kunstverdenens undergrund Udstillinger Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie fra d. 4. oktober 9. november 2014. ET INDBLIK I KUNSTVERDENENS UNDERGRUND 9. oktober 2014 af Mia Granhøj

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG

GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG GNU GRÆNSEOVERSKRIDENDE NORDISK UNDERVISNING BAUNEHØJSKOLEN 5. ÅRGANG TEGNESERIER ELEVHÆFTE NAVN: nann VELKOMMEN TIL TEGNESERIENS FANTASTISKE VERDEN Kære elever, Vi skal i gang med et tegneserieforløb.

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør

Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør Formål og baggrund Formålet med projektet Manga Crossover var at stimulere interessen for kreative skrive og tegneprocesser hos unge samt at fremme

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Tegneserie og Graphic Novels

Tegneserie og Graphic Novels Tegneserie og Graphic Novels Udarbejdet af Lone Nielsen, Center for Undervisningsmidler, UCSJ 20. marts 2015 Coraline Graphic novel (tegnet eller grafisk roman) baseret på romanen af samme navn. En ensom

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

POP ART Fra ca. 1955. Foto og tekst. Erik Jørgensen

POP ART Fra ca. 1955. Foto og tekst. Erik Jørgensen POP ART Fra ca. 1955 Foto og tekst Erik Jørgensen 1 Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Pop Art... 3 Kunstnerne... 4 Andy Warhol... 6 Richard Hamilton... 7 Jasper Johns... 8 Robert

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

FAKTION: REKLAMEANALYSE

FAKTION: REKLAMEANALYSE FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber KUNST I NATUREN Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber Copyright 2016 LAND-SHAPE under KulturKANten Omslag: Kataloget er sat med: Forlag: Tryk: ISBN www.land-shape.net indholdsfortegnelse Velkommen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

SPRING UDSTILLINGEN FYLDER 10 ÅR

SPRING UDSTILLINGEN FYLDER 10 ÅR Pressemeddelelse / februar 2013 SPRING UDSTILLINGEN FYLDER 10 ÅR Sideløbende med Kunstnernes Påskeudstilling kan besøgende i Kunsthal Aarhus opleve den årlige SPRING udstilling på 10 ende år. KPs bestyrelse

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg

Individ og fælleskab. Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg Individ og fælleskab Strategi for Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne og Kunsthal Charlottenborg 2015 2018 1. MISSION OG VISION MISSION Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler

Læs mere

Annes Atelier. Medlemmerne i panelet i. www.annes-atelier.dk. Tom Jørgensen Kunstanmelder, forfatter, redaktør af Kunstavisen mm.

Annes Atelier. Medlemmerne i panelet i. www.annes-atelier.dk. Tom Jørgensen Kunstanmelder, forfatter, redaktør af Kunstavisen mm. Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Gallerist Gitte Albertsen Revisor Jesper Christophersen Medievejleder/kunstskribent mm. Tom Jørgensen Kunstanmelder, forfatter,

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Indskoling, mellemtrin, udskoling og ungdomsuddannelser Maria Lassnig At male med kroppen 18/11 2016 26/2 2017 Om undervisningsmaterialet Dette er et undervisningsmateriale om særudstillingen

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Love & Recollections 5 April - 18 juni 2011

Love & Recollections 5 April - 18 juni 2011 Cath Alexandrine Danneskiold- Samsøe Gallery præsenterer Love & Recollections 5 April - 18 juni 2011 Kunstværker af Ole Tersløse (DK) og Maleonn (Kina) Cath Alexandrine Danneskiold- Samsøe Gallery præsenterer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole

AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole AUTISME OG ANIMATION Animationslæring på Krabbeshus Heldagsskole Af Hanne Pedersen, animator Vi havde en ide om at animationsmediet ville være et godt medie for autistisk udfordrede børn at udtrykke sig

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere