MIG-svejsning Aluminium. Stumpsømme tynd plade

Transkript

1 MIG-svejsning Aluminium Stumpsøe tynd plade

2 MIG-Svejsning Aluminium, Stumpsøe tynd plade 1. udgave 2014 Erhvervsskolernes Forlag 2014 Forlagsredaktør: Jens Brønd, Omslag: Jørgen Strunge, Strunge Grafik Grafisk tilrettelæggelse og Dtp: Jørgen Strunge, Strunge Grafik Tryk: POD-center Erhvervsskolernes Forlag ISBN: Varenuer: Bogen er sat med: Minion Pro og Frutiger Bogen er trykt på 90 g Image Impact Udgivelsen er støttet af Industriens Uddannelser Alle rettigheder ifølge gældende lov om ophavsret forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har en aftale om kopiering med Copydan Tekst & Node, og kun inden for aftalens raer: højst 20 % af en bog til sae hold/klasse pr. elev pr. undervisningsår. Og kopier må ikke genbruges. Kopier skal tilføjes kildeangivelse: Forfatter, titel og forlag. Se mere på Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten Odense SØ ef@ef.dk Tlf Fax

3 Forord Dette hæfte er udarbejdet til kurset MIG-svejsning tynd plade aluminium, stumpsøe beskrevet af Industriens Uddannelser. Dette hæfte indgår i en serie, hvor hvert hæfte følger nedenstående opbygning. Hæftet er bygget op om en teoridel og en praksisdel. Først i hæftet er der en tjekliste, som skal sikre, at det sikkerhedsmæssige er i orden, inden kursisten begynder at svejse. Derefter er der en vejledning, som beskriver de vigtigste felter i svejsevejledningen. Afhængigt af uddannelsens mål kan der være en afsluttende prøve og bilag, der er relevante for den enkelte uddannelse Teoridelen indeholder den teori, man som minimum skal have kendskab til for at gennemføre de praktiske øvelser i hæftet. Praksisdelen indeholder en række opgaver, som består af en arbejdsinstruktion på venstre side og en svejsevejledning på højre side, således at kursisten får overblik over opgaven i ét opslag. Det har været arbejdsgruppens mål, at hæftet skal være velegnet til brug i åbent værksted. Der er således gjort meget for at holde beskrivelser så korte og præcise som muligt, og der er udarbejdet 3D-tegninger af emnerne, så kursisten kan se, hvordan de enkelte strenge skal svejses. Arbejdsgruppen: Leif E. Andersen, EWS, Svejsekonsulent Tine Mathiesen Hagen, IWS, AMU-Fyn John Grønning, IWS, AMU-Fyn 3 Erhvervsskolernes Forlag Odense 2014

4

5 Indhold Forord... 3 Kontrol af personlige værnemidler og arbejdspladsens indretning... 6 Tjekliste Introduktion til svejseøvelser... 7 Sådan læser du en svejsevejledning... 7 MIG-svejsning... 9 Processen Lysbuetyper Svejseudstyr til MIG-svejsning Beskyttelsesgasser Tilsatsmaterialer Fugeformer og fugetildannelse Metoder til opbygning af svejsestrenge Typiske fejltyper Visuel kontrol Arbejdsmiljø og sikkerhed Luftforurening Arbejdsinstruktion og svejsevejledning BW 131 PA P mb BW 131 PC P mb BW 131 PF P BW 131 PE P mb BW 131 PA P bs BW 131 PC P bs BW 131 PF P BW 131 PE P bs Afsluttende arbejdsprøver Gennemførelse af prøve Bedøelse Bilag A Svejsestillinger Bilag H Start/stop teknik ved MIG-svejsning... 43

6 Kontrol af personlige værnemidler og arbejdspladsens indretning Inden du begynder at svejse, er det vigtigt at kontrollere, at dine personlige værnemidler er i god og brugbar stand, samt at din arbejdsplads har rigtigt og brugbart udstyr og værktøj. Forkert og mangelfuld udrustning kan udsætte både dig og dine arbejdskolleger for fare. Brug derfor nedenstående tjekliste, så du er sikker på, at din udrustning og arbejdsplads er, som den skal være. Komplet? 6 Tjekliste Personlige værnemidler Ja Nej 1. Passende svejsehjelm/skærm? 2. Helt svejseglas med det rigtige DIN-tal? 3. Er beskyttelsesglasset i OK stand? 4. Har du høreværn? 5. Har du beskyttelsesbriller? 6. Har du arbejdstøj, som beskytter dig ordentligt? 7. Har du svejseforklæde? 8. Har du svejsehandsker, som passer til processen? 9. Har du sikkerhedssko? Svejsepladsen 1. Er svejsepladsen brandsikker? 2. Er svejsepladsen afskærmet? 3. Er ventilation og punktudsugning i orden? 4. Er svejsemaskinen rigtigt tilsluttet? 5. Er alle el-kabler ubeskadigede? 6. Er øvrige maskiner, fx slibemaskiner, i orden? 7. Er der svejsefixturer til rådighed? 8. Er slanger til luft og gasarter intakte?

7 Introduktion til svejseøvelser For at kunne udføre en svejseøvelse på det ønskede niveau kræver det et vist kendskab til betydningen af de oplysninger, der gives på arbejdsinstruktioner og svejsevejledninger, som en svejsning skal udføres efter. Det er bl.a. vigtigt at kende benævnelserne for svejsestillinger og fugetyper. Denne uddannelse indledes med en kort introduktion til en svejsevejledning, som også benævnes Svejse-Procedure-Specifikation (SPS). Ofte anvendes engelske ord ved svejsning, og så benævnes den Welding-Procedure-Specifikation (WPS). Sådan læser du en svejsevejledning En svejsevejledning er en instruktion til svejseren, som anviser de parametre, der skal anvendes ved en bestemt svejsning, og data i vejledningen skal altid overholdes. Det afhænger af svejseprocessen, hvilke data der er vigtige for netop den proces, der udføres. Ved MIG-svejsning, proces 131 er følgende parametre vigtige for at opnå en svejsning i den ønskede kvalitet. Hvis der skal udføres svejsninger i høj kvalitet svarende til certifikatniveau, vil det altid ske på baggrund af en svejsevejledning eller en WPS. Materiale og godstykkelse Projekt: Fugetype (FW eller BW) Svejseuddannelse Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: Svejsningens A-mål ved kantsøe (FW) Fugetype: FW 2 Fugetildannelse: Mekanisk, laser eller plasmaskæring Afrensning: Fugen børstes for afrensning af oxid og afrenses for fedt, fugt, olie mv. Svejseproces: 131 Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO gr.23 FW 131 PA P/P 2 Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO Svejsestillingen (se bilag A for svejsestilling) Opfugning: Ingen Fugeprofil: Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks C Varmebehandling: Ingen Materialetykkelse: 2 til 2 1 Rørdiameter: Ø til Ø 7 Tilsatsmateriale og beskyttelsesgas Svejsestilling: PA A-mål = 2 Streng Proces Fabrikat og Tilsatsmaterialer betegnelse Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæftes i henhold til: Arbejdsinstruktion: FW 131 PA P/P 2 Baggas: - Wolfram: Alle godkendte fabrikater 1.2 DS EN ISO I.h.t. lev. Diam. længde Klassifikation H 2 Argon DS EN ISO Dimension, Ampere (svejsestrøm og trådhastighed i m pr. min) 5 Opbevar tilsats forskrif. Udstik (trådens længde fra dyse til lysbue) Volt (svejsespænding) Streng Polar Ampere Bemærkning: 6 A Tråd-hast. m/min 6 Udstik 7 Volt V 8 1 Puls , ,3-19, ,06-0, Svejsehast /min Strækkelg. 9 Gasdyse Energi Q Kj/ Gas flow L/min 10 Strengbredde Bem. Nr. Svejsehastighed ( pr. min) Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse. Gasflow (liter pr. min)

8 Egne noter: 8

9 MIG-svejsning Processen MIG-svejsning er i lighed med fx TIG-svejsning og svejsning med beklædt elektrode en svejseproces, der udnytter varmen i en elektrisk lysbue til at saensmelte grundmateriale og tilsatsmateriale til en færdig svejsesamling. Lysbuen brænder mellem emnet og trådelektroden, som kontinuerligt føres frem og afsmeltes i svejsefugen. Den opspolede trådelektrode bliver af trådværket ført frem gennem elektrodelederen til svejsepistolen, hvor den elektriske energi til lysbuen tilføres igennem kontaktdysen. Normalt er kontaktdysen og dermed trådelektroden tilkoblet strømkildens positive pol (+pol) og emner via returkablet den negative pol ( pol). Gennem gasmundstykket strøer en gas, hvis vigtigste opgave er at beskytte trådelektroden, lysbuen og smeltebadet imod den atmosfæriske lufts skadelige indvirkninger. Lysbuetyper Ved MIG-svejsning skelnes mellem: Kortbue. Spraybue. Blandbue. Lysbuen Ved MIG-svejsning brænder der en lysbue mellem svejsetråden og arbejdsstykket, som bevirker, at der under svejsningen overføres smeltet tilsatsmateriale til smeltebadet. Alt efter, hvordan denne overførsel foregår, taler man om forskellige lysbuetyper. Der er to hovedtyper: Kortbue. Spraybue. Kortbue Ved kortbuesvejsning opstår der en kortsluttende dråbeovergang fra elektroden til smeltebadet. Antallet af kortslutninger kan variere fra 50 til ca. 200 pr. sekund afhængigt af, hvordan svejsemaskinen er indstillet. Kontaktrør Gasmundstykker 9 Elektrode Trådspole Trådværk Slangeparket Beskyttelsesgas Svejsepistol Lysbue Gas Elektrodeleder Smeltebad Svejsestrømskilde Emne Fig. 1 Skematisk fremstilling af MIG-svejseværk

10 De mange kortslutninger samt de forholdsvis store dråber, der dannes, gør lysbuen ustabil, og der dannes en del sprøjt svejsesprøjt, som fæstner sig på arbejdsstykket, og som kan være meget svært at fjerne. Spraybuesvejsning giver en høj produktivitet, og den benyttes derfor bl.a. til opfyldningsstrenge ved svejsning i store godstykkelser. Varmetilførslen til arbejdsstykket er stor, og der dannes derfor et stort og letflydende smeltebad. Spraybuesvejsning er derfor mest velegnet til ovennedsvejsning Fig. 2 Forløbet af en dråbeovergang, og hvordan det påvirker svejsestrøm og lysbuespænding ved kortbuesvejsning. Samtidig med, at trådelektroden føres frem mod svejseemnet, dannes der en dråbe smeltet materiale ved enden af denne (1-4). Når dråben får kontakt med smeltebadet, kortsluttes lysbuen (5). Kortslutningen bevirker, at svejsestrøen stiger meget, spændingen falder, og dråben afsnøres (6-7), hvorefter lysbuen tændes igen, og hele processen starter på ny Man kan næsten indstille svejsemaskinen ud fra lyden, da der ved den rigtige indstilling fremkoer en ensartet suende lyd. Det er lyden fra de enkelte kortslutninger i smeltebadet, man kan høre. Kortbuesvejsning udføres med forholdsvis lave værdier for svejsetrøm og lysbuespænding, og giver dermed en lav varmetilførsel til svejsningen. Kortbuesvejsning anvendes derfor mest til svejsning i tyndere materialer, til bundstrenge, og er særdeles velegnet til alle former for stillingsvejsning. Spraybue Ved spraybue er strømstyrken og lysbuespændingen høj i forhold til trådens diameter, og det smeltede materiale overføres derfor i form af små findelte dråber. På grund af den høje spænding sker der ikke kortslutninger i lysbuen, og spraybuesvejsningen giver derfor en mere stabil lysbue uden sprøjt. Blandbue Svejsning med blandingsbue ligger mellem kort- og spraybuesvejsning, hvor kun en del af dråberne når at kortslutte. Det medfører, at lysbuen bliver meget ustabil, da den består af en blanding af kortsluttende og ikke kortsluttende dråber, og der opstår derfor mere sprøjt end ved svejsning med kortbue. Svejsning med blandingsbue bør derfor undgås. Synergisk MIG-pulssvejsning Synergisk-pulssvejsning anvendes til svejsning af aluminiuaterialer, hvor svejsningens kvalitet er afgørende. På moderne MIG svejsemaskiner vil der ofte være mulighed for at vælge forskellige pulsprograer, som er tilpasset de forskellige gas/tråd kombinationer, der skal svejses. Hensigten med pulssvejsning er at kombinere kortbuens fordele med spraybuens. Det er spraybuens rolige og stabile lysbue uden sprøjt, der kombineres med kortbuens lave varmeinput. Benævnelsen puls betyder, at svejsestrøen pulserer. Ved pulssvejsning anvendes en meget høj topstrøm og en noget lavere grundstrøm, og dermed bliver middelstrøen tilstrækkelig lav til stillingssvejsning. I(A) Strømpuls Kritisk strøm Middelstrøm + Baggrundsstrøm t (s) Fig. 3 Spraybue Fig. 4 Skematisk princip for pulssvejsning

11 Svejsning med puls giver følgende fordele: Ingen svejsesprøjt især ved lave middelstrømstyrker, hvor materialeovergangen i lysbuen ellers ville være sket med kortbue teknik, som kan give store uensartede dråber med meget sprøjt til følge. Mulighed for at regulere varmetilførslen til svejsefugerne, så risikoen for bindingsfejl bliver mindre. Mulighed for at svejse i tyndere godstykkelser med højere grundstrøm. Bedre mulighed for at svejse stillingssvejsning. Mulighed for at lave mindre a-mål med lavere heat input og god kvalitet i alle positioner. Øges trådhastigheden i forhold til spændingen, som det ses på illustrationen, vil dette medføre en kortere lysbuelængde og en forøgelse af strømstyrken med risiko for, at tråden graver sig ned i materialet. U (V) Synergi betyder at arbejde saen. I forbindelse med svejseprocessen betyder det, at maskinen selv vælger strømkurven og strømpulsenes form og antal, når svejseren har indstillet nogle væsentlige parametre i et program på maskinen. Pulsen indstiller sig efter trådhastigheden, så der afsmeltes en dråbe pr. puls. De væsentligste parametre er: Svejseproces, tråd diameter, legeringstype, gas og godstykkelse. Herefter skal svejseren stort set kun stille på trådhastigheden for at vælge den rette indstilling af svejsestrøm til arbejdet. Der er mulighed for at regulere selvstændigt på lysbuens længde, som angives i volt i forhold til prograets strømkurve, da prograet ikke tager forbehold for svejsestilling, spalteåbning o. lign. Fig. 5 Hvor i arbejdsområdet man skal befinde sig til en given svejsning, bestees af, hvor stor en varmetilførsel man ønsker, se illustrationerne, som igen bestees af fladetykkelse, fugeform, og om det er stilling- eller ovennedsvejsning. U (V) I (A) 11 Det vil ofte være nødvendigt at indstille hot-start og slope-down. Der er mulighed for at indstille maskinen til at svejse 2-takt eller 4-takt. Tidsperioden for hot-start og slopedown er afhængig af, hvilken indstilling der vælges. På 2-takt ligger tidsindstillingen i det valgte program, og ved 4-takt er det svejseren, der manuelt kan bestee, hvor lang tid der skal være hot-start/slope-down. U (V) I (A) De parametre, der er opstillet i tabellen er typisk forudindstillet i prograet, men der er også mulighed for at indstille parametrene enkeltvis, hvis der er behov for det. Puls parametre Forgas i tid Krybestart m/min Hotstart tid i sek. Hotstartstrøm i % Slope-down/ kraterfyld i tid Slope-down i % Burn back Eftergas i tid Fig. 6 I (A) Hele arbejdsområdet opdeles groft i tre områder, som kaldes kortbue-, blandbue- og sprayområdet.

12 U(V) Blandingsbue Spraybue I blandbueområdet foregår dråbeafsmeltningen som en mellemting mellem kortbue og spraybue, hvilket bevirker, at dråberne bliver uens og giver en del sprøjt på materialet og i gaskoppen. 20 Kortbue I(A) Fig. 7 I kortbueområdet, hvor den tilførte varmetilførsel er relativ lille, foregår dråbeafsmeltningen ved regelmæssige kortslutninger, se illustrationen. Fig. 9 Oprensning 12 Fig. 8

13 MIG-svejsning Aluminium Stumpsøe tynd plade Svejseudstyr til MIG-svejsning Strømkilden Det er strømkildens opgave at ændre strøen fra nettilslutningen til en jævnstrøm med en passende spænding, der gør, at man kan MIG-svejse. På strømkilden kan man regulere spændingen, så den passer til den opgave, der skal svejses. Desuden har man også på de fleste strømkilder mulighed for at vælge induktans. Induktans kan defineres på mange måder. Den helt korrekte definition kræver en længere forklaring. Nedenstående forklaring kan du opfatte, som en populær forklaring på, hvad induktans er, og hvordan du i praksis oplever problematikken omkring induktans. Bemærk også, at induktansen kun har effekt ved kortbue-svejsning, da det kun sker i kortslutningstidspunktet. Fig. 10 MIG-udstyr Induktansen kan indstilles på svejsemaskinen, således man får en kold eller en varm svejsning. Det udnytter man bl.a. når man svejser bundstrenge med fuld gennembrænding, tynde materialer og stillings-svejsning. MIG-svejsning bruges mange steder, lige fra det lille autoværksted til de helt store industrier som fx skibsværfter. Det er klart, at der er stor forskel på det svejseudstyr, man har behov for de forskellige steder. I princippet består det meste MIG-svejseudstyr af: Ved lav induktans bliver dråberne små og mange i lysbuen, og det vil gøre svejsningen koldere. Det er en fordel ved svejsning af bl.a. bundstrenge, da man får lettere ved at styre sit gennemløb. 13 Strømkilde. Trådfremføringssystem. Svejsepistol og slangesystem. Beskyttelsesgassystem. Ved høj induktans bliver dråberne større og færre, hvilket vil gøre svejsningen varmere med dybere indtrængning til følge. Det er en fordel ved svejsning i tykkere materialer. Beskyttelsgas Svejsepistol og slangesystem Trådfremføringsenhed Strømkilde Induktansen kan stilles på flere måder afhængigt af svejsemaskinen. Ved ældre modeller, som har flere udtag på minussiden, flyttes ledningen til et andet udtag. På nyere maskiner er der ofte trinløs regulering ved hjælp af drejeknapper. Det giver flere muligheder og derved en finere indstilling for svejseren til den ønskede svejsning. Moderne svejseværker(invertere) har også mulighed for såkaldt puls-svejsning, som er periodiske kortvarige strømpulser med høj strøm, når dråben snøres af, og lav, når den raer smeltebadet. Det gør, at man får en dyb indtrængning og god mulighed for at kontrollere sit smeltebad. Fig. 11 MIG-udstyr med benævnelser

14 Små dråber Store dråber A B Fig. 12 Ved lav induktans fås mange små dråber i lysbuen. Ved høj induktans mindskes antallet af dråber i lysbuen, men de bliver større Fig. 14 Indsmeltningsdybde A Lang kontaktdyseafstand, lille indsmeltningsdybde B Kort kontaktdyseafstand, stor indsmeltningsdybde De fleste strømkilder til MIG-svejsning er af konstantspændingstypen Modsat giver lille kontaktdyseafstand større indsmeltningsdybde. Man kan ikke hæve og sænke svejsepistolen for meget under svejsningen, uden at man samtidig regulerer på trådhastigheden. Spænding [v] Strøm [A] AMP AMP ABC + 3 A B - Induktans Fig. 13 Strømkilde med svagt faldende karakteristik 1 Strømkildens karakteristik 2 Lille ændring i spænding 3 Stor strømændring 4 Øget spænding 5 Indstillet spænding 6 Mindre spænding Fig. 15 Kontaktdyseafstandens betydning for svejsestrøen A Ved for langt trådudstik falder svejsestrøen B Ved for kort trådudstik stiger svejsestrøen Kontaktdyseafstand Ved svejsningen bestees kontaktdysens afstand til arbejdsstykket. Man kan ændre kontaktdyseafstanden ved at hæve eller sænke svejsepistolen. Man skal dog tilstræbe at holde den sae afstand under hele svejsningen, da ændringer i afstanden påvirker svejsestrøen. Hvis man hæver svejsepistolen for meget, bliver kontaktdyseafstanden for stor, hvilket giver en mindre indsmeltningsdybde. Ved kortbuesvejsning er kontaktdyseafstanden normalt omkring 5-15, mens den ved spraybuesvejsning øges til omkring Svejsepistol Svejsepistolen spiller en central rolle ved svejsning af aluminium, da en dårlig eller defekt pistol kan give anledning til driftsforstyrrelser. Som det første må man sikre sig, at halsen på pistolen ikke har en for stor vinkel, da dette vil medføre for stor friktion mellem aluminiumtråden og trådlederen.

15 Trådlederen skal bestå af teflon for at nedsætte friktionen, ligeledes må man sikre sig, at denne er korrekt monteret, og at den ikke har berøring med kontaktdysen, da der er risiko for, at trådlederen brænder sig fast. Kontaktdysen skal passe til den anvendte trådtykkelse, og man skal sikre sig, at den har den rigtige længde i forhold til gaskoppen. Kontaktdysens funktion er at overføre strøm til tråden, mens den bevæger sig. Dette betyder, at man kan opstille nogle krav til dyse-trådsaenspillet. For at få så lille kontaktovergangsmodstand som mulig ønskes dysens lysning så tæt på mål med så glat en indvendig overflade som mulig. Desuden ønsker man, at strømovergangen skal finde sted så tæt ved lysbuen som mulig. Samtidig må dysens lysning dog være så stor, at den varmeudvidelse, der finder sted i aluminiumtråden af forskellige årsager, ikke får tråden til at klee i dysen. I sådanne tilfælde vil lysbuen omgående brænde tilbage i dysen. Gaskoppen skal slutte tæt om svanehalsen for at undgå, at der suges luft ind til beskyttelsesgassen. Gaskoppen skal jævnligt efterses for sprøjt, da der ikke må bruges spray eller lignende for at holde den ren, når der svejses aluminium. Under svejsning skal slangesystemet undgå for kraftige knæk, da dette kan medføre ustabil trådfremføring og dermed dårlig svejsning. Svejsepistolen kan enten være luftkølet eller vandkølet. Den luftkølede pistol anvendes, når der svejses med lave strømstyrker, hvorimod der kræves en vandkølet pistol, når strømstyrken koer op på omkring 170 A. En konstant og sikker trådfremføring er nødvendig for at opnå et godt svejseresultat, derfor er nogle svejsepistoler udstyret med en el-motor. Dette kaldes push-pull-system. Dette system anbefales, når slangeforbindelsen er over 3 meter. Systemet indebærer, at tråden trækkes af el-motoren og skubbes frem af trådfremføringsrullerne. Fremføringsrullerne udgør en vigtig del af hele trådfremføringen. Der er vigtigt, at rullerne er monteret således, at sporene i rullerne passer til den tråddimension, der svejses med, og at trykket på rullerne er tilstrækkeligt stort, således at der er et godt greb om tråden, dog må trykket ikke blive for stort, da der dermed er mulighed for, at tråden valses flad eller oval. Vær opmærksom på, at trådrullerne skal være beregnet til aluminium. Beskyttelsesgasser For at sikre en god beskyttelse af lysbue og smeltebad skal der anvendes beskyttelsesgas. Beskyttelsesgassen har mange funktioner: den beskytter tråd og smeltebadet mod den omgivende luft. den stabiliserer lysbuen. den ændrer dråbeovergangen under svejsning. den har indflydelse på indtrængningsprofil og svejsehastigheden og dermed styrken af svejsningerne. Beskyttelsesgassens hovedopgave ved MIG-svejsning er at beskytte smeltebadet, tråden og lysbuen mod den omgivende lufts skadelige virkninger. 15 Slangesystem Kontaktdyse Gaskop Kontakt for styrestrøm Tråd Strømkabel Trådleder Slange for beskyttelsesgas Fig. 16 Svejsepistol

16 Gennemspul reduktionsventilen og slange med beskyttelsesgas efter længere tids pause. Kontroller, at gasslanger og koblinger er tætte. Afpas gasmængden efter svejsesituationen. Hold ikke svejsepistolen for skråt. Bliver hældningen for stor, suges luft ind på grund af injektorvirkningen. Beskyttelsesgassen påvirker flere faktorer såsom materialeoverføring, svejsesøens form og indtrængning samt svejsehastighed. Det er derfor af største vigtighed, at man vælger den rette beskyttelsesgas til svejsearbejdet. Fig. 17 For lidt gasflow En hjælp til dette valg kan findes i gasleverandørens gasguide. Ved MIG-svejsning af aluminium bruges de inaktive gasser argon og helium eller blandinger af disse. Både He og Ar bruges som beskyttelsesgas i forbindelse med svejsning af aluminium. Helium (He) He findes i tilknytning til naturgasforekomster og visse mineraler og bliver især i USA anvendt som beskyttelsesgas i forbindelse med svejsning. 16 Fig. 18 For stort gasflow Her til lands bliver He næsten udelukkende anvendt til mere specielle svejseformål. He er væsentlig dyrere end Argon (Ar). He kan med fordel anvendes til svejsning af visse metaller, fx: Kobber og kobberlegeringer. Aluminium og aluminiumslegeringer. He giver en forøget poresikkerhed og en højere svejsehastighed. Svejsehastigheden øges på grund af en højere energikoncentration i lysbuen. He har densiteten (massefylden) 0,138 g/cm 3 og er væsentlig lettere end atmosfærisk luft. Fig. 19 Rigtigt gasflow Hvis der koer luft til smeltebadet, kan styrken i den færdige svejsning forringes. Også lysbuens stabilitet påvirkes, hvis der suges luft ind i beskyttelsesgasatmosfæren. Risikoen for at forurene beskyttelsesgassen kan reduceres på følgende måde: Argon (Ar) Den mest anvendte beskyttelsesgas til MIG-svejsning er Ar, som udskilles af atmosfærisk luft, hvor den udgør ca. 0,9 %. Den udvindes af flydende luft ved destillation. Ar har densiteten 1,38 g/cm 3 og er tungere end den atmosfæriske luft.

17 Ar kan anvendes som beskyttelsesgas ved svejsning i de fleste metaller og metallegeringer. Ar leveres i mange forskellige kvaliteter, blandt andre en med en renhed på 99,99 % og en anden med benævnelsen R eller SR eller PLUS afhængigt af selskab med en renhed på 99,998 %. De to kvaliteter adskiller sig altså ikke væsentligt i saensætning, men kvalitet R leveres med et analysecertifikat, der dokumenterer, at renheden overholder de opgivne værdier. Blandinger Ved specielle svejseopgaver kan der anvendes en blanding af He og Ar, som bevirker, at svejsehastighed og poresikkerhed øges Kontrolmåling af gasmængden ved gaskoppens munding Som en ekstra kontrolforanstaltning kan det anbefales at måle den udstrøende gasmængde ved gaskoppens munding. Målingen udføres med et løst flowmeter, der i realiteten blot består af: En guitragt. Et gennemsigtigt plastrør med måleskala. Et kugleformet flydelegeme. Det er vigtigt, at flowmetret er gradueret til den aktuelle gasart. De fleste løse flowmetre har to skalaer, den ene beregnet for Ar, den anden for CO 2. Gasforbruget måles i liter pr. minut (l/min). Tilsatsmaterialer Ved MIG-svejsning anvendes udelukkende tilsatsmaterialer i massiv trådform. Tråd på spoler findes typisk i diametre fra ø 0,8 til ø 2,4. Da aluminiumtråden er forholdsvis blød, kan det være problematisk at anvende dimensioner mindre end ø1, 2, da dette kan give problemer med trådfremføringen. Ved trækning af aluminiumtråde bliver overfladen beskadiget, og smøremidler fra trækkeprocessen vil infiltrere overfladen. Fedt og hydrogen fra smøremidler samt den ujævne overflade på tråden, hvor der dannes aluminiumoxid, vil kunne give problemer med porer i svejsningen. Trådens overflade har en stor betydning for trådens kvalitet. Derfor gennemgår aluminiumtråd en såkaldt shaving - proces, hvor det yderste lag af tråden skrabes af som et sidste trin i produktionen. Alle aluminiumtilsatsmaterialer er shavede, men det er ikke altid nok med en gang, derfor leveres trådene også som dobbeltshavede eller tredobbelt shavede. Åbne trådspoler, som ligger i længere tid i et almindeligt værkstedsmiljø, kan forventes at give porer problemer, når der svejses med dem igen. 17 Forudsætningen for et godt svejseresultat er, at tråden er ren og fri for fedt og andre forureninger. Fig. 20 Flowmeter til måling ved gaskoppens munding Producenten oplyser altid anbefalinger til, hvordan tilsatsmaterialet håndteres og opbevares.

18 Fugeformer og fugetildannelse Fugeformerne, som anvendes ved svejsning af aluminium, er stort set de sae som for stål, dog vil fugevinklen være større. Man bør imidlertid være opmærksom på, at smeltebadet ved svejsning af aluminium er mere tyndtflydende, og det giver mulighed for brug af mindre fugeåbninger i roden. Tildannelse Tildannelse af svejsefuger eller skærpninger i aluminium bør foretages med omtanke, da grundmaterialet er meget sårbart. Aluminium kan ikke som stål skæres med almindelige skærebrændere, det kan skæres med plasmabrænder. Termisk tildannelse Tildannelse af svejsefuger eller skærpninger i aluminium bør foretages med omtanke, da grundmaterialet er meget sårbart. Aluminium kan ikke som stål skæres med almindelige skærebrændere, det kan skæres med plasmabrænder. Inden svejsning Hvis materialerne har været udsat for en forurening affedtes de med et egnet fedtopløsningsmiddel. Erfaring viser, at sprit giver et fuldt tilfredsstillende resultat og ikke er så skadeligt, som andre kendte midler. Herefter børstes svejsefugen og materialets over- og underside med en rustfri stålbørste, som kun anvendes til aluminiumsarbejde. Dette gøres for at fjerne det oxidlag, som altid findes på overfladen af aluminium. Eventuelle grater fjernes med fil eller afgrater, som ligeledes kun benyttes til aluminium. Det er vigtigt, at der affedtes før børstning, da man under børstningen ellers vil arbejde et fedt/olielag ned i materialet og dermed vanskeliggøre en senere fjernelse. Det er vigtigt, at omgivelserne, svejsebordet, hjælpeværktøjer, handsker og de klude, der benyttes, er helt rene og kun bliver benyttet til aluminiumsfremstilling. Renlighed er en forudsætning for en god kvalitet. 18 Mekanisk spåntagende tildannelse Til skærpning af plader fås maskiner, der nibler det overflødige materiale bort. Til I-fuger er det kun nødvendigt at fjerne graterne efter klipning eller savning. Ved X-, K- og V-fuger må pladekanterne bearbejdes efter skæringen. V-fuge V-søm Til større og uhåndterlige plader og profiler benytter man ofte elektriske håndværktøjer som rundsav eller kanthøvl. Ved mindre plader og korte profiler udføres fugetildannelsen oftest i en værktøjsmaskine. Hertil er især en båndsav velegnet, men man kan også benytte en afretterhøvl. Profiler bliver ofte fremstillet med færdige svejsefuger. Fig. 21 Eksempler på svejsefuger og svejsesøe Ved slibning bør man være opmærksom på, at de valgte slibematerialer er egnet til aluminium. Uegnet slibemateriale vil hurtigt mættes med aluminium og derved tilføre mere varme end nødvendigt.

19 Metoder til opbygning af svejsestrenge Opbygning af svejsestrenge deles normalt op i to metoder, nemlig pendling og strengning. Med pendling menes, at der svejses med sidebevægelser, og med strengning forstås, at man strenger svejsningen op i smalle strenge uden sidebevægelser. Strenget op Pendling Fig. 22 Opbygning af strenge 19

20 h h h h MIG-svejsning Aluminium Stumpsøe tynd plade Typiske fejltyper Visuel kontrol Den første metode, der bør anvendes ved kontrol af svejsesøe af enhver art, er den visuelle kontrol. Ved at se på en svejsning og vurdere overfladens udseende og geometri og ved at måle de fejltyper, som er angivet i DS/ EN ISO 10042, får man faktisk et godt indtryk af svejsningens kvalitet og selvfølgelig også af svejserens faglige dygtighed. Visuel kontrol foregår ved brug af først og freest øjnene og så lidt værktøj som eksempelvis et ørnenæb, der både kan bruges til måling af sidekærv, overvulst og a-mål. Se fig. 23. Fig. 23 Ørnenæb til kontrol af svejsning Visuel kontrol er en både god og billig kontrolmetode, som enhver svejser kan lære og bør anvende til kontrol af hver eneste svejsning, der udføres. Typiske fejltyper for stumpsøe b h 20 t b h Fig. 24 Sidekærv (5011) Fig. 25 Overvulst (502) Fig. 26 Gennemløb (504) h Fig. 27 Sidekærv i rod (513) Fig. 28 Mangelfuld opfyldning (511) Fig. 29 Bindingsfejl (401) h Fig. 30 Indadhvælvning i roden (515) Fig. 31 Forsætning (507) b = Bredde af overvulst eller gennemløb h = Højden eller bredden af fejlen t = Tykkelse af grundmateriale

21 Makroslib Indsmeltningen i en stumpsøm er meget vigtig for, at svejsningen får den ønskede styrke. Det kan kontrolleres ved, at man laver et makroslib af svejsningen. Makroslib udføres ved at save emnet over, således at man får et tværsnit af svejsningen. Tværsnittet af svejsningen slibes med en kornstørrelse på min Den fint slebne overflade ætses, indtil svejsningen fremstår klart og tydeligt. Herefter kan man se den ønskede indsmeltning i grundmaterialet. Se fig. 32. Fig. 32 Makroslib af stumpsøm 21

22 Arbejdsmiljø og sikkerhed Luftforurening Ved alle former for smeltesvejsning og skæring af metaller udvikles en kraftig luftforurening i form af røg og gasser, normalt betegnet som svejserøg. Mængden og saensætningen i svejserøgen afhænger bl.a. af den anvendte svejseproces, tilsatsmaterialet, overfladebelægning og svejsedata mv. Procesventilation Svejserøg kan fjernes ved punktudsugning med flytbare sugehoveder, således at den fjernes så tæt på udviklingsstedet som muligt. Fjernelse af svejserøg kan også ske ved lokaludsugning ved at benytte svejseskab eller svejsebord med afsugning. 22 Ved indånding af den forurenede luft kan der være fare for både en lokal skadevirkning på luftvejenes slimhinder og lungerne og en mere generel forgiftning. Ifølge arbejdsmiljøloven skal der være procesudsugning ved al svejsning, og alle svejsere skal have en særlig lovpligtig sikkerhedsuddannelse. Den samlede luftforurening, såvel på svejsepladsen som på omkringliggende arbejdspladser, skal være så lav som muligt, og grænseværdierne skal overholdes. Ozon Ozon er en forureningskilde ved MIG-svejsning i aluminium. Selv om ozonmængden afhænger af strømstyrken, er det i de fleste MIG-svejsesituationer nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse mod ozon. Her er der tale om udsugning og åndedrætsværn, eller en kombination af begge dele. Ozonen kan kun fjernes effektivt ved anvendelse af lavtryksudsugning. Røgudviklingen ved MIG-svejsning af aluminium er derimod meget lille, og normalt har den ingen arbejdsmiljømæssig betydning. Fig. 33 Punktudsugning Lokaludsugningen kan i visse tilfælde suppleres med en styret luftstrøm, der uden at belaste andre fører røgen væk fra svejseren hen til afsugningen. Den forurenede luft skal typisk renses og føres til det fri. Kan luftforureningen ikke bringes tilstrækkeligt langt ned ved hjælp af ventilation, skal der bruges åndedrætsværn.

23

24 Arbejdsinstruktion BW 131 PA P/P mb 2 Forarbejde før hæftning Svejsning Svejsning i pos PA Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. BW 131 PA P mb 2 Fig. 1 Svejsningen startes umiddelbart efter afrensning og ophæftning. Svejsningen udføres i én streng mod en aluminium bagskinne. Hold en jævn fremføringshastighed og sørg for, at trådens udstik holdes konstant under svejsningen. Svejsningen udføres som frasvejsning og med en brænderhældning på i svejseretningen. Se fig. 2. Der svejses med små sidebevægelser mellem fugekanterne, og tråden holdes i forkanten af smeltebadet, så der sikres en indsmeltning i den permanente bagskinne. Ret og rens pladerne med et egnet affedtningsmiddel. Rodsidens skarpe kant afgrates. Fjern inden ophæftning oxidhinden på alle flader, som er i berøring med svejsningen med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med et egnet affedtningsmiddel. Bagskinnen tilpasses, rettes og afrenses på sae måde som pladerne Der svejses mod en aluminium bagskinne, som fungerer som permanent backing. Ophæftning Pladerne hæftes i position PA. Der hæftes med ind- og udløbsplader, som bruges til at fiksere pladerne. Se fig. 1. Bagskinnen placeres på emnets rodside og fikseres eller hæftes. Hvis der hæftes i fugen, skal hæftningen slibes i enderne for at undgå bindingsfejl. Se bilag H. Kontroller, at der er en passende spalteåbning inden svejsning påbegyndes. Det er vigtigt, at bagskinnen er monteret så der ikke er luft mellem emnerne. Fig. 2 Anvend korrekt start/stop teknik se bilag H. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kunne kontrolleres uden efterbehandling, dog kan sprøjt og støv renses af med en rustfri stålbørste. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C.

25 Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: BW 131 PA P/P mb 2 Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO Fugetype: BW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: Ingen Svejseproces: 131 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO gr Materialetykkelse: 2 til 2 Rørdiameter: Ø til Ø Fugeprofil: Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæft i henhold til: Arbejdsinstruktion: BW 131 PA P mb 2 Bagskinne Baggas: - Wolfram: - Svejsestilling: PA A-mål = Streng Proces Tilsatsmaterialer Fabrikat og betegnelse Dimension, Diam. længde Klassifikation H 2 Opbevar tilsats Alle godkendt fabrikater 1.2 DS EN ISO I.h.t. lev. Argon DS EN ISO forskrif. 25 Svejsehast /min Tråd-hast. Streng Polar Ampere Udstik Volt Gasdyse m/min A V Strækkelg. Kj/ L/min 1 Puls ,6-16, ,08-0, Energi Q Gas flow Strengbredde Bem. Nr. Bemærkning: Svejsningen udføres mod bagskinne Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.

26 Arbejdsinstruktion BW 131 PC P/P mb 2 Forarbejde før hæftning Svejsning Svejsning i pos PC Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. BW 131 PC P mb 2 Fig. 1 Svejsningen startes umiddelbart efter afrensning og ophæftning. Svejsningen udføres i én streng mod en aluminium bagskinne. Hold en jævn fremføringshastighed og sørg for, at trådens udstik holdes konstant under svejsning. Svejsningen udføres som frasvejsning og med en brænderhældning på i svejseretningen. Se fig. 2. Der svejses med små sidebevægelser mellem fugekanterne, og tråden holdes i forkanten af smeltebadet, så der sikres en indsmeltning i den permanente bagskinne. Ret og rens pladerne med et egnet affedtningsmiddel. Rodsidens skarpe kant afgrates. Inden ophæftning fjernes oxidhinden på alle flader, som er i berøring med svejsningen med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med et egnet affedtningsmiddel. Bagskinnen tilpasses, rettes og afrenses på sae måde som pladerne Der svejses mod en aluminium bagskinne, som fungerer som permanent backing. 90 Ophæftning Pladerne hæftes i position PA. Der hæftes med ind- og udløbsplader, som bruges til at fiksere pladerne. Se fig. 1. Bagskinnen placeres på emnets rodside og fikseres eller hæftes. Hvis der hæftes i fugen, skal hæftningen slibes i enderne for at undgå bindingsfejl. Se bilag H. Kontroller, at der er en passende spalteåbning inden svejsning påbegyndes. Det er vigtigt, at bagskinnen er monteret så der ikke er luft mellem emnerne. Fig. 2 Anvend korrekt start/stop teknik se bilag H. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kunne kontrolleres uden efterbehandling, dog kan sprøjt og støv renses af med en rustfri stålbørste. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C.

27 Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: BW 131 PC P/P mb 2 Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO Fugetype: BW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: Ingen Svejseproces: 131 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO gr Materialetykkelse: 2 til 2 Rørdiameter: Ø til Ø Fugeprofil: Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæft i henhold til: Arbejdsinstruktion: BW 131 PC P mb 2 Baggas: - Wolfram: - Svejsestilling: PC A-mål = Streng Proces Tilsatsmaterialer Fabrikat og betegnelse Dimension, Diam. længde Klassifikation H 2 Opbevar tilsats Alle godkendte fabrikater 1.2 DS EN ISO I.h.t. lev. Argon DS EN ISO forskrif. 27 Svejsehast /min Tråd-hast. Streng Polar Ampere Udstik Volt Gasdyse m/min A V Strækkelg. Kj/ L/min 1 Puls ,6-16, ,08-0, Energi Q Gas flow Strengbredde Bem. Nr. Bemærkning: Svejsningen udføres mod bagskinne Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.

28 Arbejdsinstruktion BW 131 PF P/P 2 Forarbejde før hæftning Fig. 1 Svejsning Svejsning i pos PF Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. BW 131 PF P mb 2 Svejsningen startes umiddelbart efter afrensning og ophæftning. Svejsningen udføres i én streng mod en aluminium bagskinne. Hold en jævn fremføringshastighed og sørg for, at trådens udstik holdes konstant under svejsning. Svejsningen udføres som frasvejsning og med en brænderhældning på i svejseretningen. Se fig. 2. Der svejses med små sidebevægelser mellem fugekanterne og tråden holdes i forkanten af smeltebadet, så der sikres en indsmeltning i den permanente bagskinne. Ret og rens pladerne med et egnet affedtningsmiddel. Rodsidens skarpe kant afgrates. Inden ophæftning fjernes oxidhinden på alle flader, som er i berøring med svejsningen med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med et egnet affedtningsmiddel. Bagskinnen tilpasses, rettes og afrenses på sae måde som pladerne. 28 Der svejses mod en aluminium bagskinne, som fungerer som permanent backing. 90 Ophæftning Pladerne hæftes i position PA. Der hæftes med ind- og udløbsplader, som bruges til at fiksere pladerne. Se fig. 1. Bagskinne placeres på emnets rodside og fikseres eller hæftes. Hvis der hæftes i fugen, skal hæftningen slibes i enderne for at undgå bindingsfejl. Se bilag H. Kontroller, at der er en passende spalteåbning inden svejsning påbegyndes. Det er vigtigt, at bagskinnen er monteret så der ikke er luft mellem emnerne. Fig Anvend korrekt start/stop teknik se bilag H. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kunne kontrolleres uden efterbehandling, dog kan sprøjt og støv renses af med en rustfri stålbørste. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C.

29 Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: BW 131 PF P/P mb 2 Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO Fugetype: BW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: Ingen Svejseproces: 131 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO gr Materialetykkelse: 2 til 2 Rørdiameter: Ø til Ø Fugeprofil: Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæft i henhold til: Arbejdsinstruktion: BW 131 PF P mb 2 Baggas: Wolfram: - Svejsestilling: PF A-mål = Streng Proces Tilsatsmaterialer Fabrikat og betegnelse Dimension, Diam. længde Klassifikation H 2 Opbevar tilsats Alle godkendte fabrikater 1.2 DS EN ISO I.h.t. lev. Argon DS EN ISO forskrif. 29 Svejsehast /min Tråd-hast. Streng Polar Ampere Udstik Volt Gasdyse m/min A V Strækkelg. Kj/ L/min 1 Puls ,6-16, ,08-0, Energi Q Gas flow Strengbredde Bem. Nr. Bemærkning: Svejsningen udføres mod bagskinne Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.

30 Arbejdsinstruktion BW 131 PE P/P mb 2 Forarbejde før hæftning Svejsning Svejsning i pos PE Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. BW 131 PE P mb 2 Fig. 1 Svejsningen startes umiddelbart efter afrensning og ophæftning. Svejsningen udføres i én streng mod en aluminium bagskinne. Hold en jævn fremføringshastighed og sørg for, at trådens udstik holdes konstant under svejsning. Svejsningen udføres som frasvejsning og med en brænderhældning på i svejseretningen. Se fig. 2. Der svejses med små sidebevægelser mellem fugekanterne og tråden holdes i forkanten af smeltebadet, så der sikres en indsmeltning i den permanente bagskinne. Ret emnerne og afrens med et egnet affedtningsmiddel. Rodsidens skarpe kant afgrates. Inden ophæftning fjernes oxidhinden på alle flader, som er i berøring med svejsningen med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med et egnet affedtningsmiddel. Bagskinnen tilpasses, rettes og afrenses på sae måde som pladerne. 30 Der svejses mod en aluminium bagskinne, som fungerer som permanent backing Fig. 2 Ophæftning Pladerne hæftes i position PA. Der hæftes med ind- og udløbsplader, som bruges til at fiksere pladerne. Se fig. 1. Bagskinnen placeres på emnets rodside og fikseres eller hæftes. Hvis der hæftes i fugen, skal hæftningen slibes i enderne for at undgå bindingsfejl. Se bilag H. Kontroller, at der er en passende spalteåbning inden svejsning påbegyndes. Det er vigtigt, at bagskinnen er monteret så der ikke er luft mellem emnerne. Anvend korrekt start/stop teknik se bilag H. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kunne kontrolleres uden efterbehandling, dog kan sprøjt og støv renses af med en rustfri stålbørste. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C.

31 Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: BW 131 PE P/P mb 2 Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO Fugetype: BW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: Ingen Svejseproces: 131 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO gr Materialetykkelse: 2 til 2 Rørdiameter: Ø til Ø Fugeprofil: Varmebehandling: Bagskinne Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæft i henhold til: Arbejdsinstruktion: BW 131 PE P mb Baggas: - Wolfram: - Svejsestilling: PE A-mål = Streng Proces Tilsatsmaterialer Fabrikat og betegnelse Dimension, Diam. længde Klassifikation H 2 Opbevar tilsats Alle godkendte fabrikater 1.2 DS EN ISO I.h.t. lev. Argon DS EN ISO forskrif. 31 Svejsehast /min Tråd-hast. Streng Polar Ampere Udstik Volt Gasdyse m/min A V Strækkelg. Kj/ L/min 1 Puls ,6-16, ,08-0, Energi Q Gas flow Strengbredde Bem. Nr. Bemærkning: Svejsningen udføres mod bagskinne Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.

32 Arbejdsinstruktion BW 131 PA P/P bs 4 Forarbejde før hæftning Svejsningen startes umiddelbart efter afrensning og ophæftning. Svejsningen udføres i én streng med opfugning og eftersvejsning på rodsiden. Hold en jævn fremføringshastighed og sørg for, at trådens udstik holdes konstant under svejsning. Svejsningen udføres som frasvejsning og med en brænderhældning på i svejseretningen. Se fig. 2. Svejsningen startes på indløbspladen og fortsætter i fugen med en jævn hastighed. Tråden holdes i forkanten af smeltebadet, og der svejses med små sidebevægelser. Første streng svejses uden egentlig gennemsvejsning på rodsiden Fig. 1 Ret emnerne og afrens med et egnet affedtningsmiddel. Pladerne skærpes med en fil. Rodsidens skarpe kant afgrates. Inden ophæftning fjernes oxidhinden på alle flader, som er i berøring med svejsningen med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med et egnet affedtningsmiddel. Fig. 2 Anvend korrekt start/stop teknik se bilag H. 32 Stumpsøen svejses fra begge sider. Ophæftning Pladerne hæftes i position PA. Der hæftes med ind- og udløbsplader, som bruges til at fiksere pladerne. Se fig. 1. Der kan hæftes i fugen med data som i første streng. Hvis der hæftes i fugen, skal hæftningen slibes i enderne for at undgå bindingsfejl. Se bilag H. Svejsning Svejsning i pos PA Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. BW 131 PA P bs 4 Svejsning af rodsiden Når forsiden er svejst, fuges rodsiden op, og der laves en u-formet fuge med jævn dybde og bredde. Størrelsen af fugen skal passe med, at det er muligt at fylde fugen op med en streng. Før svejsningen påbegyndes, afrenses fugekanten med et egnet affedtningsmiddel. Der svejses med små sidebevægelser, så der sikres en tilstrækkelig opfyldning af fugen. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kunne kontrolleres uden efterbehandling, dog kan sprøjt og støv renses af med en rustfri stålbørste. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C.

33 Svejsevejledning Svejsevejledning Nr.: BW 131 PA P/P bs 4 Projekt: Svejseuddannelse Ref. Spec.: Udført med henblik på at tilgodese kravene i DS/EN/ISO Fugetype: BW Fugetildannelse: Termisk skæring, Spåntagende bearbejdning og Slibning Afrensning: Fugen afrenses for fedt, fugt, olie mv. Oxidhinden fjernes. Opfugning: ja Svejseproces: 131 Forvarmetemperatur: Min. 20 C Maks. C Mellemstrengstemperatur: Min. C Maks 150 C Grundmateriale: Iht. DS/CEN/CR ISO gr Materialetykkelse: 4 til 4 Rørdiameter: Ø til Ø Fugeprofil: Varmebehandling: Ingen Ophæftning: Data som streng 1 Bagskinne: Beskrivelse/skitse: Ophæftes i henhold til: Arbejdsinstruktion: BW 131 PA bs 4 1,5± Baggas: - Wolfram: - Svejsestilling: PA A-mål = Streng Proces Tilsatsmaterialer Dimension, Opbevar Fabrikat og betegnelse Diam. længde Klassifikation H 2 tilsats Alle godkendte fabrikater 1.2 DS EN ISO I.h.t. lev. 1a 131 Alle godkendte fabrikater 1.2 DS EN ISO forskrif. Argon DS EN ISO Tråd-hast. m/min Svejsehast /min Strækkelg. Energi Q Kj/ Gas flow L/min Streng Polar Ampere A Udstik Volt V Gasdyse 1 Puls ,13-0, a Puls ,13-0, Strengbredde Bem. Nr. Bemærkning: Stumpsøen udføres med svejsning fra begge sider, bs. Streng 1a er data for rodsiden. Denne svejsevejledning er udarbejdet til svejseuddannelse.

34 Arbejdsinstruktion BW 131 PC P/P bs 4 Forarbejde før hæftning Fig. 1 Ret emnerne og afrens med et egnet affedtningsmiddel. Pladerne skærpes med en fil. Rodsidens skarpe kant afgrates. Inden ophæftning fjernes oxidhinden på alle flader, som er i berøring med svejsningen med en rustfri stålbørste eller lign. Emnerne afrenses igen med et egnet affedtningsmiddel. Stumpsøen svejses fra begge sider. Ophæftning Pladerne hæftes i position PA. Der hæftes med ind- og udløbsplader, som bruges til at fiksere pladerne. Se fig. 1. Der kan hæftes i fugen med data som i første streng. Hvis der hæftes i fugen, skal hæftningen slibes i enderne for at undgå bindingsfejl. Se bilag H. Svejsning Svejsning i pos PC Svejseparametre iht. svejsevejledning nr. BW 131 PC P bs 4 Svejsningen startes umiddelbart efter afrensning og ophæftning. Svejsningen udføres i én streng med opfugning og eftersvejsning på rodsiden. Hold en jævn fremføringshastighed og sørg for, at trådens udstik holdes konstant under svejsning. Svejsningen udføres som frasvejsning og med en brænderhældning på i svejseretningen. Se fig. 2. Svejsningen startes på indløbspladen og fortsætter i fugen med en jævn hastighed. Tråden holdes i forkanten af smeltebadet, og der svejses med små sidebevægelser. Første streng svejses uden egentlig gennemsvejsning på rodsiden. Fig. 2 Anvend korrekt start/stop teknik se bilag H. Svejsning af rodsiden Når forsiden er svejst, fuges rodsiden op og der laves en u-formet fuge med jævn dybde og bredde. Størrelsen af fugen skal passe med, at det er muligt at fylde fugen op med en streng. Før svejsningen påbegyndes afrenses fugekanten med et egnet affedtningsmiddel. Der svejses med små sidebevægelser, så der sikres en tilstrækkelig opfyldning af fugen. Efter svejsning Efter svejsning bør der være en tydelig sølvfarvet stribe langs begge sider af svejsningen. Svejsningen bør kunne kontrolleres uden efterbehandling, dog kan sprøjt og støv renses af med en rustfast stålbørste. Kontrol Den færdige svejsning kontrolleres visuelt efter DS/EN ISO 10042, min. niveau C.