TEATERKVARTERET. analyse af bydelsrollen

Transkript

1 TEATERKVARTERET analyse af bydelsrollen

2

3 Rapporten er udarbejdet af Bascon i samarbejde med Aalborg Kommune. Tilknyttede medarbejdere Bascon: Trine Skammelsen Christine Haastrup Pedersen Line Morsing Steenberg Aalborg Kommune: Bodil V. Henningsen Maria Skøtt Nicolaisen Martin Fischer Hanne Graungaard Hanne Myrup Anne Marie Lautrup Nielsen Jan Øhlenschlæger Else Strøm Jesper Schultz Thina Pernille Wallin Jensen Bascon A/S Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C T: [+45] info@bascon.dk Aalborg Kommune Boulevarden 13 Postbox Aalborg T: [+45] aalborg@aalborg.dk Udgivet juni 2012 INDHOLD Introduktion Analyse Helikopterperspektiv Historiske træk Teaterkvarterets og Aalborgs aktuelle byudvikling Midtby Tilgængelighed og parkering Bykvartererne omkring Teaterkvarteret Teaterkvarterets bydelsrolle ift. andre bydele Bydelsperspektiv Teaterkvarteret Beboersammensætning Boligtendenser Boliger i Teaterkvarteret Erhvervstendenser Erhverv i Teaterkvarteret Detailhandelstendenser Teaterkvarterets detailhandel Kultur og oplevelse Bystruktur Serial vision Skala og tæthed Byrum Særlige steder Trafik og parkering Fodgængerflow Cykelparkering Biltrafik i Teaterkvarteret Kollektiv trafik i Teaterkvarteret Parkering Udvikling på vej i Teaterkvarteret Interessentanalyse Litteraturliste Bilag: Resultat fra fordebat Budolfi Plads

4

5 INTRODUKTION Baggrund for bydelsrolleanalysen Teaterkvarteret ligger centralt i Aalborg historisk er det Aalborgs vugge, mentalt udgør det et centralt omdrejningspunkt i midtbyen som forbindelsesled mellem det centrale shoppingområde, den nye havnefront og de omgivende brokvarterer, Danmarksgadekvarteret/Boulevarden og Banegården. Området opleves som et levende stykke byhistorie, som giver sig til udtryk i gadenavnene, skalaspringene og ikke mindst rækken af de markante bygninger og institutioner som Budolfi Kirke, Aalborg Teater, Aalborg Historiske Museum og posthuset samt senest i modernismens byplanlægning på Vesterbro og Budolfi Plads. Siden 1960 ernes udbygning af Budolfi Plads-området er der ikke sket større forandringer i Teaterkvarteret. I forbindelse med ophør af lejeaftalen for bygningsanlægget med parkeringsanlæg og dagligvarebutik ved Budolfi Plads/ Vingårdsgade er der en åbning i forhold til at definere Teaterkvarterets rolle på ny - både i forhold til Aalborgs øvrige bydele og i forhold til sammenhængen med byens øvrige byudvikling. I 2010 indledtes planprocessen for en fremtidig omdannelse af Budolfi Plads. Der blev holdt en række debatmøder og byvandringer, hvor en række konkrete idéer om udvikling og forandring blev bragt i spil. Grundet usikkerhed omkring nogle centrale ejendommes udviklingsbehov har planlægningen været sat midlertidigt i bero. Med baggrund i lejemålets snarlige ophør er det nu nødvendigt at genoptage planprocessen. Der er samtidig indledt en forundersøgelse vedr. mulighederne for videreførelse af en højklasset kollektiv trafik/letbane gennem bymidten. Ydermere er der midler til istandsættelse af nogle af kvarterets byrum, og der er dukket forskellige omdannelsesprojekter op i naboområderne. Samlet har dette ført til en beslutning om at indlede planprocessen og indsatsen vedr. renovering af tilstødende gade- og byrum med en kortlægning af en større del af byområdet omkring Budolfi Plads, kaldet Teaterkvarteret. Formålet med kortlægningen er at undersøge bydelens rolle set i forhold til byens øvrige udvikling og finde frem til de helt unikke kvaliteter og potentialer, som er til stede i kvarteret og som skal danne grundlaget for den kommende planlægning. Hvad indeholder analysen? Analysen skal kortlægge de rekreative, urbane og oplevelsesmæssige strukturer, der findes i og omkring Teaterkvarteret i dag. Kortlægningen beskrives ud fra dels det overordnede helikopterperspektiv med fokus på Teaterkvarterets bydelsrolle i forhold til Aalborg by, og dels analyseres og kortlægges det stedsnære bydelsperspektiv med fokus rettet mod Teaterkvarteret som selvstændig bydel. Bydelsrolleanalysen skal synliggøre Teaterkvarterets kvaliteter samt analysere og teste de potentialer og barrierer, området rummer både visuelt og i forhold til funktioner og strukturelle udfordringer, som fx trafik og detailhandel. Den samlede bydelsrolleanalyse er bygget op omkring en blanding af konkret, faktuel viden i form af statistikker og kortlægninger af området og mere subjektiv og personbåren viden om et særligt fagområde eller om kvarteret. Kombineret giver de to former for data et nuanceret blik på Teaterkvarterets kvaliteter og potentialer for udvikling. Hvem er interviewet? Interviewpersonerne er udvalgt for at dække temaerne bosætning, erhverv, detailhandel, trafik og parkeringsforhold samt områdets kultur- og oplevelsespotentialer. De interviewede repræsenterer både kommunen, konsulentfirmaer og lokale aktører og interessenter og giver på denne vis en nuanceret vurdering af de respektive temaer. Interviewpersonerne kan i kraft af deres forskellige baggrund have forskellige vurderinger af forholdene i Teaterkvarteret, mens der også vil være sammenfald. Disse beskrives nærmere under afsnittet Interessentanalyse. Analysens anvendelse Målet med analysen er få belyst kvarterets udviklingspotentialer set i forhold til tidens udfordringer og de mange aktører, der findes i bydelen. Herved skal det gode afsæt for at kunne tilvejebringe de gode rammer for kvarterets fremtid sikres! Analysen vil være grundlag for det videre arbejde med byudvikling for Teaterkvarteret, herunder efterfølgende udarbejdelse af plandokumenter og prioritering af indsatsen vedr. renovering af byrum. Analysen kan med andre ord betragtes som brobygger mellem den nuværende situation og de fremtidsvisioner, der findes for Teaterkvarteret og dets brugere. Teaterkvarteret ligger centralt i Aalborg midtby. Teaterkvarteret m Teaterkvarteret

6 Aalborg ANALYSE helikopterperspektiv Historiske træk Med sin beliggende i hjertet af Aalborg er Teaterkvarteret et af de områder, der tegner byens historie. Området er opstået omkring Vesterå og har med udbygningen af Aalborg by fået en central placering som centrum for byens udvikling. Sporene kan trækkes tilbage til Middelalderen og trods saneringer og gadegennembrud findes der stadig spor i bystrukturen, der vidner om områdets historie. Aalborg by vokser, og Teaterkvarteret får en central rolle som knudepunkt for kollektiv trafik og parkering. Aalborg omkring år 1880 Aalborg i 1. halvdel af 1900-tallet Aalborg I middelalderen lå Budolfi Plads-området på en lerbanke i den vestligste ende af byen, lige inden for byens vold og grav. Vesterå var dengang befæstet med en jordvold, som dannede byens vestligste afgrænsning. Ned til åen gik vandgyder, som fx Latinergyden. 6 Skolegadekvarteret var et af Aalborgs ældste kvarterer med blandet bebyggelse. Boliger, værksteder, små forretninger, værtshuse, Bispegården og De Smithske Jernstøberier lå her side om side ernes nedrivning af kvarteret var et af byens første saneringsprojekter. Budolfi Plads blev til i midten af 1930 erne, da man bortsanerede det gamle Skolegadekvarter. Projektet hed Den store Udluftning. Byen ønskede sig brændende et torv og en frilagt domkirke. Pladsen blev brugt til byfester og markedsplads i 1940 erne til 1950 erne. Behovet for parkering og plads til trafikken oversteg behovet for en stor plads. Budolfi Plads bebygges igen i starten af 1960 erne med kontorhuset Budolfi Hus og Kvickly med p-anlæg, i dag Super Brugsen.

7 Teaterkvarteret og Aalborgs aktuelle byudvikling Teaterkvarteret ligger i dag fortsat som et centralt område i Aalborgs midtby med gode infrastrukturelle forbindelser. Jernbanen og Aalborg Banegård ligger i gåafstand fra området, og der er tanker om at videreføre en højklasset kollektiv trafikforbindelse gennem området. Via Vesterbro og Jyllandsgade/Boulevarden er der god adgang til området fra de større trafikveje. NØRRESUNDBY HAVNEFRONT NORDHAVNEN Aalborg er kendetegnet ved en række grønne kiler, der trækker landskabet ind i byen. Østeråkilen kommer med Godsbanearealets aktuelle omdannelse til bl.a. åpark ganske tæt på Teaterkvarteret og dets beboere og brugere. Ligeledes har Teaterkvarteret gode forbindelser til de rekreative aktivitetsområder ved den nye centrale havnefront. I relation til Aalborg Kommunes planstrategi ligger Teaterkvarteret i Aalborgs væktsakse, der indbefatter og sammenbinder en række større aktuelle byomdannelsesområder og store offentlige investeringer i bl.a. infrastruktur og nyt universitetshospital. I forbindelse med den aktuelle revision af kommuneplanens hovedstruktur arbejdes med en indsats vedrørende udvikling af Aalborgs oplevelsespotentialer. I den forbindelse er udpeget en oplevelseszone, som bl.a. omfatter den centrale havnefront (med Nordkraft, Musikkens Hus m..fl.) og Teaterkvarteret i kraft af sine åbenlyse byhistoriske kvaliteter ( Aalborgs vugge ) og karakteristiske, markante bygninger som Budolfi Kirke, Jens Bangs Stenhus etc. ØSTRE HAVN MUSIKKENS HUS GODSBANEAREALET ETERNITTEN UNIVERSITETSHOSPITAL Teaterkvarteret Bebyggelse ikke tæt befolket Bebyggelse Bebyggelse tæt befolket Aktuelle omdannelser og projekter Fremtidig højklasset kollektiv trafik (1. etape) Jernbane Nærbanestation Vækstaksen 0 500m 1 km Kortet viser Aalborgs aktuelle omdannelsesprojekter, der ligesom Teaterkvarteret ligger inden for vækstaksen. Bebyggelsestæthed og infratrukturel tæthed er høj i midtbyen omkring Teaterkvarteret. Teaterkvarteret

8 15 min Nørresundby m Med de store kulturinstitutioner og Friis udvides byens centrum mod øst. Havnefront Aalborg Sygehus Nord 5 min 5 min Teaterkvarteret mod Svenstrup, Nibe og Støvring station 7 min 1 min Afstande til/fra Teaterkvarteret. Gågade mod Gistrup, Klarup og Storvorde Musikkens Hus 15 min mod AAU (Universitet) og fremtidigt Aalborg Universitetshospital 25 min 25 min 30 min m Aalborg Kommunes parkeringsstrategi: Det er ønsket, at parkeringen flyttes fra Den centrale Midtby til større parkeringsanlæg i periferien af Aalborg centrale Midtby. Det gælder specielt med hensyn til langtidsparkering. Kastetvej Hasserisgade Nyhavnsgade Østerbro Trafikvej Rekreation/ havnefornt Rekreation/park Fremtidig park Strøggade Kulturinstitution Kong Christians Allé Vesterbro Jyllandsgade Togforbindelse Fremtidig højklasset kollektiv trafik (1. etape) Station Større parkeringsanlæg Sønderbro m Østre Allé m Kort over større kulturinstitutioner i Aalborg midtby. Midtby Teaterkvarteret har sammen med Jomfru Ane Gade Kvarteret og Middelalderkvarteret (se illustration på næste side med bykvarterer) tidligere udgjort Aalborgs centrale midtby, og det er stadig her gågadenettet og strøggader løber flankeret af gamle karakterfulde bygninger. Udviklingen af Aalborg centrale havnefront med de nye store kulturinstitutioner, Utzon Centret, Musikkens Hus og Nordkraft bevirker, at byens centrum udvides mod øst. Kort over udvalgte trafikveje og større parkeringanlæg i Aalborg midtby. Tilgængelighed og parkering Teaterkvarteret ligger centralt ift. midtbyens shopping-områder med god tilgængelighed for både den kollektive trafik og bilister. Kvarteret fungerer i høj grad som et transit- og forbindelsesområde, nord-syd mellem den centrale havnefront og Aalborg Banegård, øst-vest mellem midtbyens gågader og Vestbyen. Regionalt set ligger Teaterkvarteret opportunt i kraft af netop nærhed til banegården og kommende højklasset kollektiv trafikforbindelse, områdets generelt gode forsyning med kollektiv trafik og med de attraktivt beliggende p-pladser på Budolfi Plads. Den gode tilgængelighed er i høj grad en af områdets markante styrker ift. det eksisterende handels- og kulturliv. 8

9 Bykvartererne omkring Teaterkvarteret Aalborg består af en række meget forskelligartede bykvarterer med hver sin særlige identitet og stemning. Kvarterernes forskellighed bygger på stedets historie, bebyggelseskarakteren, arkitekturen, funktionerne og ikke mindst de mennesker, der bor og færdes i kvarteret. Kvarterernes grænser er ikke altid skarpt optrukne, men opleves som mere flydende. På de følgende sider er foretaget en opdeling i kvarterer fortrinsvist efter den fysiske karakter suppleret af de funktionelle træk, der kendetegner de respektive kvarterer. Vestbyen Vestre Havnefront Reberbansgadekvarteret Jomfru Ane Gade Kvarteret Teaterkvarteret Havnefrontkvarteret Østre Havn Klostermarken Middelalderkvarteret Hasseris Danmarksgadekvarteret Østerbrokvarteret Stationskvarteret Godsbanen Øgadekvarteret m Kort over kvarterer i Aalborg midtby. Teaterkvarteret

10 Teaterkvarterets bydelsrolle i forhold til andre bydele TEATERKVARTERET beboere 92 pr. ha arbejdspladser 114 pr. ha HISTORISK MIDTBY» Karré- og middelalderstruktur» Shopping/kultur» Aalborg Teater/Studenterhuset/ Helligåndsklostret/Budolfi Kirke/det gamle rådhus/historisk Museum JOMFRU ANE GADE KVARTERET 92 pr. ha 124 pr. ha STRØGKVARTER» Karré- og middelalderstruktur» Shopping/caféer og værtshuse» Gågaderne/Jomfru Ane Gade HAVNEFRONTKVARTERET 23 pr. ha 66 pr. ha KULTURELT KNUDEPUNKT» Omdannet industriområde/store voluminer» Kultur/shopping/rekreation» Havnepromenade/Jomfru Ane Park/ Utzoncentret/Nordkraft/Musikkens Hus MIDDELALDERKVARTERET 154 pr. ha 103 pr. ha STRØGKVARTER» Middelalderstruktur/smalle gader/små byhuse» Shopping/caféer/kunsthåndværk» Hjelmerstald DANMARKSGADEKVARTERET 171 pr. ha 46 pr. ha BOLIGKVARTER» Høj karréstruktur/byfornyelse» Boliger/små butikker/politi- og brandstation» Grønttorv GODSBANEN og STATIONSKVARTERET Under udvikling Under udvikling 19 pr. ha 45 pr. ha CAMPUS TRAFIKKNUDE» Byomdannelse PUNKT 3» Enkeltstående bebygi gang gelse» Uddannelse/ ungdomsboli-» Transit/rekreation/ ger/rekreation/ shopping» Banegård/rutebilkulturspor station/kennedy Arkaden/Kildeparken FRUGT&GRØNT

11 KLOSTERMARKEN og HASSERIS 32 pr. ha 26 pr. ha BOLIGKVARTER» Byhuse/parcelhuse» Boliger/uddannelse/kirkegård 11 pr. ha 5 pr. ha BOLIGKVARTER» Villaer/byhuse» Boliger/domiciler/udsigt/ bydelscenter REBERBANSGADE KVARTERET og VESTBYEN 122 pr. ha 123 pr. ha 41 pr. ha 11 pr. ha BROGADEKVARTER» Karréstruktur» Boliger/små butikker/caféer/take away» Sygehus Nord VESTRE HAVNEFRONT 87 pr. ha BOLIGKVARTER» Karréstruktur» Boliger/små erhverv» Aalborg Stadion/ Haraldslund ØSTRE HAVN 71 pr. ha BOLIGKVARTER» Nyere karréstruktur» (Udsigts)boliger/uddannelse/virksomheder» Havnepromenaden Under udvikling ØSTERBROKVARTERET 60 pr. ha Under udvikling BYOMDANNELSESOMRÅDE» Tæt bykvarter» Boliger/erhverv» Havnebassin/Little Manhattan 24 pr. ha BROKVARTER» Karréstruktur» Rekreation/industri/boliger» Karolinelund/Østre Anlæg/ Tulipfabrikken ØGADEKVARTERET 148 pr. ha 8 pr. ha BOLIGKVARTER» Karré- og stokbebyggelse 3» Boliger/almene boliger/bydelscenter FRUGT&GRØNT FRUGT&GRØNT FRUGT&GRØNT FRUGT&GRØNT FRUGT&GRØNT FRUGT&GRØNT Teaterkvarteret

12 ANALYSE bydelsperspektiv Vi kan sælge alt! Teaterkvarteret er et super populært område - vi kan sælge alt! Det er især folk i den 3. alder og de unge, der slår til. Claus Nygaard Jensen, EDC Vesterbro Teaterkvarteret Teaterkvarteret er en del af Aalborg midtby og ligger centreret omkring Aalborg Teater, Budolfi Kirke og Helligåndsklosteret. Kvarteret afgrænses af Vesterbro, Danmarksgade, Boulevarden og Bispensgade og er i alt ca. 12 hektar stort. Området består fortrinsvist af kultur og oplevelsestilbud, detailhandel og boliger og kan aflæses som en graduering fra kultur og detailhandel i nord mod boliger i syd. Svendsgade Dalgasgade Reberbansgade Urbansgade Holbergsgade Jens Bangs Gade Kattesundet Gravensgade Vesterå Latinergyden Jomfru Ane Gade Klosterjordet Maren Turis Gade Krogen C.W. Obels Plads Doktorens Gyde Cortesgyde Adelgade Bispensgade Østerågade Nytorv Toldbod Plads Lille Kongensgade Slotspladsen Slotsgades Vandgyde Slotsgade Sankt Jørgens Gade Hasserisgade Kirkegårdsgade Vesterbro Stengade Frederikskildevej Ladegårdsgade Vesterbro Grønnegangen Prinsensgade Jernbanegade Tiendeladen Schellerups Gang Danmarksgade Christiansgade Budolfi Plads Vingårdsgade Sankelmarksgade Bleggårdsgangen Louisegade Algade Louise Plads Gammeltorv Boulevarden Strandstien Skipper Clements Gade Brandstrupsgade Rantzausgade Roldgade Gråbrødregade Synagogegade Ågade Møllegade Mølleå Hjelmerstald Peder Barkes Gade Braskensgade Bredegade Arkivstræde Pederstræde Ågades Passage Vor Frue Stræde Niels Ebbesens Gade Frederikstorv Søndergade m Gabels Torv Fjordgade Nørregade Kayerødsgade 12

13 At løfte det, der virker! Området ser ud til at fungere i sin nuværende form - det er et spørgsmål om at løfte det, der virker! Det vil være hensigtsmæssigt at skabe en bydel, der matcher de små lejligheder, og det giver god mening at fortsætte udviklingen mod studenterkvarter. Jesper Bo Jensen, Fremforsker Området eksisterer i kraft af sin diversitet med indkøbsmuligheder, service, torve og frem for alt liv! Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune Teaterkvarteret

14 Beboersammensætning I Teaterkvarteret bor ca mennesker, hvoraf hovedparten er unge mellem 18 og 30 år. Der bor ganske få børn i området, og sammenholdt med den demografiske sammensætning af beboere i området i øvrigt tegnes et billede af en bydel med klar overvægt af unge studerende. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen vurderer, at Teaterkvarteret er et velfungerende område, som det er i dag, og at der er god mening i at udbygge området som studenterbydel. Vurderingen bygger han dels på områdets beboersammensætning, den naturlige opdeling i en boligdel og en mere livlig teaterdel, der blot skal forstærkes samt en fin detailhandelsdel, der blot skal kobles mere på resten af detailhandlen i byen. Dertil kommer indflytningen af Aalborg Universitet til byen, som allerede er i gang, og som vil forstærke boligbehovet i byen - især for studerende. Yderligere er det et uhyre udbredt fænomen i bosætningen af unge og studerende (som beskrevet i Ungdomsbolighøringen for boligudvalget i Folketinget i efteråret 2010), at centraliteten er aldeles afgørende centralitet i ungdomsboligerne er mere afgørende end størrelse. Ifølge Jesper Bo Jensen står storbyerne over for en tiltagende revitalisering og en medfølgende udskiftning af beboergrupperne. Midtbyerne tiltrækker i stigende grad unge mennesker, der efterspørger centralitet og dermed kort afstand til byens centrum og dets udbud af aktiviteter. Også seniorerne er ved at få øjnene op for midtbyens kvaliteter og søger tilbage til større lejligheder efter tidligere at have forladt midtbymiljøerne til fordel for forstædernes hus og have. Når de unge nærmer sig 30-årsalderen og stifter familie, skiftes midtbyens dynamik og aktivitetsudbud ud med hus, have og ro i forstæderne. Der er således ikke børnefamilier væsentligt repræsenteret i Teaterkvarteret. Ifølge Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune oplever byen en stigende interesse fra byens seniorerer for at flytte tilbage til midtbyen. De mindre købestærke seniorer kan finde Teaterkvarteret interessant som alternativ til Havnefronten med høje huslejer Teaterkvarteret ligger i gåafstand til alt og har et stort kulturmæssigt potentiale lige om hjørnet. Cameo-typer For at få et mere helhedsorienteret billede af kommunens, og dermed også Teaterkvarterets beboere, har Aalborg Kommune fået gennemført en kortlægning af beboertyper, de såkaldte Cameo-typer. Cameo er et geo-demografisk klassifikationssystem, der på baggrund af data fra Danmarks Statistik med relation til husstande (tilstedeværelsen af børn, alder, uddannelse, indkomst, hustype, geografisk område etc.) identificerer 37 forskellige husstandstyper fordelt på 10 hovedgrupper. I Aalborg midtby (Teaterkvarteret +) er primært tre typer repræsenteret: Karrierestart, Traditionelle boligblokke og Ung på vej. I det følgende beskrives karakteristika herfor. I Karrierestart bor de primært i (små) lejeboliger. De bor samtidigt næsten kun i etageboliger, mens også mange bor på værelser såsom et kollegium. Uddannelsesniveauet er højt, idet flest har en høj længerevarende uddannelse. Der er desuden mange nyuddannede og studerende. Husstandsindkomsten er lav og typisk under en halv million kr. Hovedparten er mellem år, og størstedelen har ikke børn. I Traditionelle boligblokke bor de primært til leje i etageboliger med mindre boligstørrelser. Uddannelsesniveauet er forholdsvist lavt, idet flest alene har en erhvervsuddannelse. Samtidig er deres husstandsindkomst lav og typisk under kr. En stor andel er mellem år, mens der også er en stor repræsentation af ældre over 75 år. Størstedelen har ikke børn. I Ung på vej bor de hovedsageligt i mindre lejeboliger, enten etageboliger eller enkelthuse. Mange bor desuden på et værelse såsom kollegium. Uddannelsesniveauet er generelt lavere med en nogenlunde lige stor andel, der har en studentereksamen, en erhvervsuddannelse og en høj længerevarende uddannelse. Derudover er der en stor koncentration af studerende, lærlinge og elever. Ydermere er husstandsindkomsten meget lavere end landsgennemsnittet og typisk under kr. En meget høj andel er mellem år, hvoraf størstedelen ikke har børn. Sammenholdes dette med de demografiske karakteristika for Teaterkvarteret står det klart, at området især kendetegnes af unge studerende og kan aflæses som en primær studenterbydel. procent Teaterkvarteret Aalborg* *hele Aalborg kommune 42% 32% 26% 48% 17% 11% 10% 5% 1 pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. +5 pers. Husstandsstørrelse. 5% 4% procent ent Teaterkvarteret Aalborg Aldersfordeling. Teaterkvarteret Aalborg 63% år procent Teaterkvarteret 48% Beskæftiget 4% 43% 5% Aalborg* *hele Aalborg kommune Arbejdsløs Udenfor Pensionister Beskæftiget Arbejdsløs Udenfor Pensionister arbejdsstyrken arbejdsstyrken Beskæftigelse, befolkningens socioøkonomiske status for hele Aalborg Kommune og for Teaterkvarteret. Vær opmærksom på, at studerende falder under gruppen Udenfor arbejdsstyrken. 49% 8% 33% 10% Befolkningens socioøkonomiske status for Aalborg Kommune og for Teaterkvarteret

15 Teaterkvarteret er et eksempel på det klassiske flyttemønster: Der bor mange unge, der tiltrækkes af midtbyens aktivitetsudbud og mindre lejlighedsstørrelser, og når de stifter familie flytter de til hus med have uden for byen. Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune Vi kender ikke til sociale problemer i området - det hænger nok sammen med, at der er så mange unge, der typisk er studerende og ikke giver anledning til sociale udfordringer Dorte Nielsen, Aalborg Kommune Brugernes behov i det offentlige rum Unge/studerende De yngste mennesker har overvejende et socialt brug af det offentlige rum. At mødes med vennerne for at slappe af, ligge i solen og spise og drikke er fælles aktiviteter. At besøge det rigtige sted med de rigtige mennsker synes vigtigt, og de er derfor villige til at bevæge sig et stykke for at finde det offentlige rum, som de kan lide. For nogle er også en mere aktiv brug som løb eller sport helt normalt. Præferencer til det offentlige rum: Mulighed for BBQ eller bålsteder, god belysning og plæner. Boligpræferencer: Et-værelses, ungdomsboliger, delelejligheder, lave lejepriser. Bylivspræferencer: Gode barer, caféer og musiksteder og diskoteker. Børnefamilier Unge familier med børn under 6 år bruger det offentlige rum ret hyppigt, typisk et par gange om ugen og tilbringer megen tid der sammen med deres familie og med legeaktiviteter. Børnefamilierne bruger primært det offentlige rum i ferier og weekender. Præferencer til det offentlige rum: Legeudstyr, plæner, mange træer, fodboldbaner/boldbaner. Boligpræferencer: Større lejligheder med plads til børn, godt og trygt gårdmiljø. Trygge omgivelser med begrænset trafik. Institutioner og legepladser i nærheden. Bylivspræferencer: Gode madsteder og børnevenlige restauranter. Kultursteder, hvor børnene er velkomne. Ældre Flest seniorer arbejder ikke, og de har derfor mere tid til at besøge offentlige rum på daglig basis, hvis deres helbred tillader det. De bruger hovedsageligt det offentlige rum til at gå en tur i, ofte med deres hund, mens nogle cykler. Præferencer til det offentlige rum: God belysning, plæner, varieret plante- og dyreliv, blomsterbede, bænke, toiletter og skiltning. Boligpræferencer: Mindre til mellemstore lejligheder, trygt gårdmiljø. Ældreboliger. Trygge omgivelser med begrænset trafik. Indkøbsmuligheder i nærheden. Bylivspræferencer: Seniorerne er en blandet gruppe, der har en bred og varieret kultur interesse. *Tekst vedr. det offentlige rum er fra publikationen Vedkommende Byrum af metopos for daværende Socialministeriet. Et udpluk af Teaterkvarterets beboere og brugere. Teaterkvarteret

16 Boligmassen i Teaterkvarteret er kendetegnet ved små, etagelejligheder uden elevatorer. Lejlighedsstørrelser er en vigtig parameter ift. valg af bolig. Dorte Nielsen, Aalborg Kommune Teaterkvarteret er et attraktivt område at bo i. Vi oplever stor interesse for alle de boliger, vi har til salg i området - vi kan sælge alt i kraft af den gode beliggenhed! Der er dog en tiltagende efterspørgsel af større lejligheder med egen parkeringsplads. Claus Nygaard Jensen, EDC Vesterbro Boligtendenser Midtbyens beboere stiller krav til et bredt spektrum af tilbud i byen, gode forbindelser og nem kobling til kollektiv trafik og rekreative byrum og parker i nærheden. De unge efterspørger mindre og billige lejemål, som nemt kan udskiftes, hvis studie eller job kræver det. For de unge er miljøet omkring boligen vigtigere end selve boligen. Kort afstand til et aktivt byliv med caféer og barer samt til uddannelsesinstitutioner eller nem kollektiv forbindelse dertil er væsentlige faktorer. Seniorerne vælger primært lidt større boliger med god kvalitet og tilgængelighed fx elevator. For seniorerne vægtes ligeledes nærhed til byens tilbud, heriblandt nærhed til indkøbsmuligheder og rekreative rum med opholdsmuligheder højt. Mange seniorer bruger dagligt den kollektive trafik, hvorfor nære stoppesteder og gode forbindelser er meget vigtige for netop denne gruppe. De større lejligheder med trygge og grønne gårdmiljøer og gode opgange med tilknyttet opbevaring for cykler og barnevogne henvender sig til børnefamilier. De har behov for rekreative grønne byrum og legepladser i nærheden af boligen samt børneinstitutioner i kort afstand. Desuden trygge trafikforhold og evt. mulighed for delebil eller gode p-forhold. Boliger i Teaterkvarteret I Teaterkvarteret er der i alt 669 boliger. De fordeler sig på henholdsvis 37% ejerboliger og 63% lejeboliger, heraf er 19% ungdomsboliger. Den tidligere tekniske skole omdannes aktuelt til 114 nye ungdomsboliger. Samtidig er godt 70% af områdets boliger på 2 eller 3 værelser. Der har tidligere været større lejligheder, som blev opdelt for at imødekomme en stigende efterspørgsel efter mindre, billigere lejemål. De mange små lejeboliger afspejler dels beboersammensætningen med overvægt af unge, men vidner også om, at området har undergået en transformation fra et mere bredt sammensat boligområde til studenterbydel. Lejemålene er attraktive og lette at udleje, og der er en hyppig udskiftning af beboerne de unge bor der ikke, de har det snarere som base. Den hyppige udskiftning af beboere i området betyder, at der ikke knyttes stærke bånd mellem beboer og bydel, og særligt de unge studerende bruger ikke kvarteret som udvidet dagligstue - de lever i lige så høj grad deres liv i studiemiljøet og særlige steder i byen. Boligerne i kvarteret er stort set alle lejligheder i etageejendomme uden elevator, dels som 2-3 etagers smalle etageeendomme og højere karréer med tilknyttede gårdrum i varierende kvalitet. Kort over boligområder med henholdsvis bolig, bolig og erhverv samt centerområdet med bolig, handel og erhverv. Boliger Blandet bolig og erhverv Centerområde m 4½ etagers boligkarréer. 2-3 etagehuse med butikker i stueetagen. Etagehuse ved Aalborg Teater. 16

17 Forskellige boliger tiltrækker forskellige mennesker Teaterkvarteret er et område præget af ældre byggeri. Der har de seneste år været få byfornyelsesprojekter i form af friarealsforbedringer (gårdrum), hvor der har været arbejdet med beboerinddragelse. Jeg ser en styrke i de blandede boligområder, da der hermed skabes mangfoldighed og en modvægt til den totale opdeling af befolkning efter ejer/lejer-forhold. Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune 37% 63% heraf 19 % ungdomsboliger Vesterbro % 75% 54% Jernbanegade 46% 92 Danmarksgade 0 Sankelmarksgade 23% 16% Vingårdsgade 26% 77% 74% 84% 0 Algade Boliger i Teaterkvarteret fordelt på ejer- og lejerboliger. 94 Boulevarden 41% 8% 13 59% 15% Bispensgade 85% 92% xx Ejerbolig Lejebolig Karré Antal boliger m Netto til/fraflytning Midtbyen Aalborg år Flyttemønster: Netto konsekvens af alle flytninger i 2010 for Aalborg midtby og Aalborg kommune som helhed. Potentialer Sammenlægning af lejligheder Penthouselejligheder Seniorboliger med elevator Ungdomsboliger Rekreative byrum i lokalområdet og gode gårdrum Gårdrum og passager med kunst, kultur og bylivsmiljø Letbanen som attraktor for ny bosætning, fx internationale forskere eller læger tilknyttet Aalborg Universitet I Helligåndsklostret er i dag boliger for seniorer. Den centrale beliggenhed og det trygge fællesskab gør disse boliger særligt attraktive. 2 værelser 38% 3 værelser 33% 4 værelser 14% 5 værelser 6% 1 vær. 5% 6< vær. 4% Lejlighedsstørrelser i Teaterkvarteret. Baggården er blevet offentlig med café, butikker og kunst i på facaderne, Kunsthof i Dresden. Teaterkvarteret

18 Erhvervstendenser Midtbyerne er og har typisk været attraktive steder for kontor- og serviceerhvervet. Centrale placeringer med god tilgængelighed og tilstrækkelige parkeringsforhold er stadig vigtige parametre, når erhvervet vælger sin lokalisering. Centrumnære lejemål er attraktive i kraft af flowet til og igennem midtbyen, hvor der kan skabes synergi mellem erhvervslivet og byens brugere - der kan etableres et (nyt) kundegrundlag. Den økonomiske situation har lagt en dæmper på lysten til at opstarte egen virksomhed, hvis ikke der er mulighed for gode opstartsvilkår. Flere efterspørger muligheden for at være fælles om lejemål eller indgå i kontorfællesskaber som eksempelvis det nyetablerede oven på posthuset. Flere steder etableres særlige miljøer for iværksættere, hvor der stilles bestemte krav til de enkelte iværksættere for, at de kan være med. Her fokuseres blandt andet på mindre lejemål, lav husleje, mulighed for sparring og dialog med andre iværksættere samt fælles formidling af, at iværksætterklyngen findes - og dermed reklame for de medvirkende iværksættere. Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen peger på, at der ligeledes er et potentiale i at bringe erhvervslivet og/eller de studerende mere ud i byrummet med brug af fx digitale hotspots med trådlås internetopkobling, hvor der kan arbejdes eller holdes mindre møder. Herved skabes desuden større synlighed om det, der foregår inde i bygningerne, og samspillet mellem indenfor og udenfor kan styrkes. Erhverv i Teaterkvarteret I Teaterkvarteret findes i alt arbejdspladser, som fordeler sig på detailhandel, restauranter, kontorer og andre serviceerhverv. Med de mange arbejdspladser er området således en pendlerdestination for rigtig mange mennesker. Det aktive erhvervsliv er med andre ord med til at generere liv i området og bærer en stor del af ansvaret for, at området fortsat er i udvikling. Teaterkvarteret ligger med midtbyens centralitet og med god tilgængelighed. Erhvervet i området er typisk afhængige af netop disse to faktorer, og i kvarteret aflæses også en kategori af hurtigt ind og hurtigt ud -erhverv, som posthus, banker, renseri og andre tilsvarende servicefunktioner, hvilket genererer en del trafik i området, se trafikafsnittene senere. I Teaterkvarteret findes i dag også et mindre hotel, Villa Rosa, men der mangler ifølge Aalborg Teaters direktør Morten Kirkskov et særligt og unikt (luksus)hotel, der i sammenhæng med områdets øvrige erhverv kan tiltrække kongresser o.lign. Teaterkvarterets udbud af kulturtilbud vidner samtidig om, at der er potentiale for at styrke turismeerhvervet i området. I området er i dag ganske få iværksættere, koncentreret omkring posthuset. Det er typisk mindre serviceerhverv, der forsøger at finde et tilstrækkeligt kundegrundlag og derudfra skabe et fundament for virksomhedens levevej. Flere peger på lejemålenes store størrelse og høje husleje som afgørende for, at iværksætterkulturen ikke er særligt iøjnefaldende i området i dag. Huslejeniveauet i Teaterkvarteret er dog lavere end for midtbyen generelt. Det er svært for nye iværksættere at komme i gang, da lejemålene er for store og alt for dyre! Maria Sørensen, Salon MariaS Teaterkvarterets styrke er den hurtig ind og ud -tilgang, der kendetegner erhvervsstrukturen, for den er der ikke mange andre steder i byen. Det bør sikres i området fremadrettet. Tonny Thorup, Aalborg Kommune Erhverv langs Budolfi Plads. 18

19 Bispensgade Vesterbro Jernbanegade Vingårdsgade Sankelmarksgade 57 Algade Boulevarden Overvejende erhverv Karré Potentialer God tilgængelighed og p-muligheder lige om hjørnet Opdele store erhvervslejemål til mindre Fælles faciliteter for iværksættere - kontorfællesskab Danmarksgade xx Antal arbejdspladser m Digital formidling/wifi/ hotspots Erhverv og arbejdspladser i Teaterkvarteret fordelt på karréer. Etablering af unikt/luksus hotel Erhverv på Vingårdsgade. Danske Bank på Algade. Større lejemål er opdelt i mindre med fælles faciliteter som fx gårdrummet, Neal Street, London. Rantzausgade, Aalborg har lykkedes med at tiltrække iværksættere. Teaterkvarteret

20 Det er afgørende for et område, at detailhandlen er sammenhængende også med Aalborg bys lidt spredte opbygning. Der skal være mulighed for at sikre kontinuerlige flows igennem området, gode adgangsforhold for alle trafikanter og tilstrækkelige parkeringsforhold. Jesper Bo Jensen, Fremforsker Detailhandelstendenser Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen peger op, at bycentrene trods finanskrise i de seneste år generelt har oplevet vækst, og flere større detailhandelscentre står over for udvidelser. Også gågaderne er stadig attraktive for både butikker og handlende, og med det rette miks af både koncept- og nichebutikker kan der skabes gode rammer for en velfungerende detailhandel og et sprudlende byliv. Balancen mellem koncept- og mere nicheprægede butikker skal afhænge af det konkrete sted og dets kontekst, så der skabes et varieret detailhandelsudbud i byen. Ifølge Jesper Bo Jensen er de såkaldte Bilka-kryds med en afsides placeret Bilka og enkelte store udvalgsvarebutikker i tilknytning hertil generelt i nedgang på landsplan. Tilgængeligheden til disse områder er ikke tilstrækkelig, og med et stigende ønske om særpræg og byliv vinder gågademiljøerne igen terræn. Internethandlen er tiltagende og har en afsmitning på dagens detailhandel. Udviklingen er ikke nødvendigvis en trussel, men stiller krav til de erhvervsdrivende om nytænkning. Der arbejdes eksempelvis flere steder på omlægning af traditionelle butikker til showroom, der fremviser de varer, der kan købes online, og hvor man kan få hjælp til bestillingen. Blandede funktioner i et område kan være med til at generere mere byliv og kan på den måde tiltrække flere potentielle kunder for detailhandlen og det øvrige erhverv. Samtidig er detailhandlen afhængige af god tilgængelighed både adgang for biler og tilhørende parkeringsforhold som gode kollektive trafikforbindelser. Det må ikke blive for stor en udfordring at komme derhen. Teaterkvarterets detailhandel I Teaterkvarteret er detailhandlen rigt til stede i den nordlige del med gågademiljøet omkring Bispensgade og Gravensgade. Her er en bred vifte af kendte konceptbutikker og små restauranter/caféer, men de små nichebutikker er ikke markant til stede. Et miks af både koncept- og nichebutikker er nødvendigt for at differentiere Aalborgs gågademiljø fra øvrige byers og er et af hovedpunkterne for at skabe et summende byliv. Hvor særligt Bispensgade har mange konceptbutikker, kan de øvrige gader/butiksstrøg fokusere på at rumme de mere skæve og mindre mainstream butikker med kunsthåndværk, delikatesser etc. Flowmæssigt ligger Teaterkvarteret som endepunktet i byens gågadeforløb. Kundestrømmen bevæger sig typisk ikke uden for de deciderede gågader, medmindre det er en del af et sammenhængende forløb, hvor der er et attraktivt anker på ruten undervejs og det mangler i Teaterkvarteret. Midtbyplanen for Aalborg peger på en mulig udvidelse af Algade som gågade til Budolfi Plads og posthuset, der kan være med til at binde Algade, Bispensgade og Gravensgade sammen som et sammenhængende gågademiljø - der skabes et loop. På lignende vis kan det være en mulighed at skabe et loop omkring teatret via Budolfi Plads og Sankelmarksgade/Boulevarden, evt. ved at genetablere den tidligere Schellerupsgang og Bleggårdsgangen, hvor Vesterå havde sit forløb. Teaterkvarteret rummer også dagligvarebutikker, kiosker, mindre caféer og restauranter, som benyttes flittigt af områdets beboere og brugere. Kvickly Fakta Netto Fakta Quick Super Brugsen Salling Føtex Netto Kennedy Arkaden Friis Super Brugsen Kort over bymidteafgrænsning, væsentlige detailhandelscentre og gågaderne i Aalborg midtby. Strøggade Gågade Større indkøbsbutik/ -center Bymidteafgrænsning m 20 Danmarksgade med små butikker og gallerier. Vingårdsgade med små specialbutikker og især frisørsaloner.