BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune"

Transkript

1 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De årige og de årige

2 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 7: Spørgeskemabaseret analyse - Alderssegmenter: De årige og de årige Rapporten er udarbejdet af Kuben Management i samarbejde med Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling. Rapporten er udarbejdet af: Konsulent Louise Bank, cand.scient.soc Konsulent Lykke Larsen, cand.scient.soc Kuben Management A/S Udgivet i 2012 Projektgruppe: Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Charlotte Zeth Andersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Camilla Bjørn, Kuben Management Kenneth Lundholm-Stenkjær, Kuben Management Kuben Management A/S Skibbrogade Aalborg Kontaktperson: Kenneth Lundholm-Stenkjær Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning Stigsborg Brygge Nørresundby Kontakt: By- og Landskabsforvaltningen, Plan og Udvikling

3 SAMLET INDHOLDSFORTEGNELSE Analyse af de årige... 2 Analyse af de årige...40 Side 1 af 77

4 De årige ANALYSE AF DE ÅRIGE Side 2 af 77

5 De årige INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om de årige i Aalborg Kommune Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Nuværende boligudgifter Forventninger til en fremtidig bolig Overvejelser om at skifte bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Boligudgifter Begrundelser for valg af fremtidig bolig og boligområde Fremtidige ejere og lejeres begrundelser for valg af fremtidig bolig og fremtidigt boligområde Ejer eller lejer? Bilag Rekodning...37 Side 3 af 77

6 De årige ANALYSENS HOVEDTENDENSER Flere af de årige i ejerlejlighed og lejebolig, i særlig grad private lejere, er utilfredse med deres nuværende bolig i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere er utilfredse med deres nuværende boligområde i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere af de årige i ejerlejlighed og lejebolig oplever i mindre grad eller slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. Flere almene lejere og ejere af hus mv. (øvrige ejerboliger) oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere og andelshavere oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i en ejerlejlighed eller et hus mv. (øvrige ejerboliger) næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Sammenholdt med i dag ønsker flere en lidt større boligstørrelse, både hvad angår antal rum og kvadratmeter, næste gang de skifter bolig. For de årige er det i højere grad væsentligt, at den næste bolig har en terrasse og/eller altan end en have. En tendens viser, at jo mindre boligudgifter de årige har i dag, i jo højere grad forventer de, at deres fremtidige boligudgifter bliver højere næste gang, de skifter bolig. Side 4 af 77

7 De årige 1. FAKTA OM DE ÅRIGE I AALBORG KOMMUNE Der er respondenter ud af i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Aalborg Kommune, hvilket svarer til en svarprocent på 62. Der er foretaget en opregning og vægtning af respondenterne til den samlede population på Med baggrund i undersøgelsens respondenter og opregningen kan de årige i Aalborg Kommune beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): De årige udgør 27 procent af alle mellem år. 80 procent har ikke børn i husstanden, og 18 procent har 1-2 børn i husstanden. 31 procent har en husstandsstørrelse på 1 person, og 40 procent har en husstandsstørrelse på 2 personer. 5 procent har en bruttohusstandsindkomst på kr. og derover, mens 59 procent har en bruttohusstandsindkomst under kr. 42 procent er single, 31 procent er samboende, og 19 procent er i forhold, men ikke samboende. 26 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 6 procent selvstændige, og de øvrige er lønmodtagere. 61 procent er studerende, og 11 procent er udenfor arbejdsmarkedet. 22 procent har en grunduddannelse som højest fuldført uddannelse, 34 procent har en ungdomsuddannelse, og 23 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse. 83 procent er af dansk oprindelse. Side 5 af 77

8 De årige 2. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for de åriges tilfredshed med nuværende bolig og boligområde. Samtidig undersøges, hvilken betydning deres ejerforhold og husstandstype har for tilfredsheden med boligen og boligområdet. I nedenstående tabel 1 fremgår de åriges tilfredshed med nuværende bolig, samt i hvor høj grad det nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 1: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på ejerforhold Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 55 % 35 % 10 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 65 % 34 % 1 % 100 % Andelsbolig 40 % 60 % 0 % 100 % Privat lejebolig 35 % 51 % 14 % 100 % Almen lejebolig 42 % 54 % 4 % 100 % Andet 28 % 72 % 0 % 100 % Alle 46 % 48 % 6 % 100 % Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I tabellen ses det, at 46 procent af de årige er meget tilfredse med deres nuværende bolig, mens 6 procent er utilfredse. Dermed er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres bolig. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Tilfredsheden er betydelig lavere hos de årige i private lejeboliger og ejerlejligheder set i forhold til de øvrige ejerforhold. Af de årige, som bor i en privat lejebolig, er kun 35 procent meget tilfredse med boligen, og 14 procent er utilfredse, hvilket er den største andel af alle ejerforhold. Derudover er 10 procent af de årige i en ejerlejlighed utilfredse med deres nuværende bolig. Af tabel 2 vises de åriges tilfredshed med deres nuværende bolig. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 2: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Husstandstype Par 41 % 51 % 8 % 100 % Enlig 49 % 46 % 5 % 100 % Alle 46 % 48 % 6 % 100 % Gammaværdi = -0,168. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Med hensyn til de åriges husstandstype er der en svag forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Enlige personer er i højere grad tilfredse med deres nuværende bolig end personer, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Side 6 af 77

9 De årige Knap halvdelen (49 procent) af de enlige er meget tilfredse med boligen, mens det gælder for 41 procent af parrene. Derudover er 8 procent af parrene utilfredse med boligen, og kun 5 procent af de enlige personer er utilfredse med boligen. I tabel 3 fremgår de åriges tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes hvordan deres nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 3: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på ejerforhold Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 41 % 56 % 3 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 61 % 37 % 2 % 100 % Andelsbolig 49 % 51 % 0 % 100 % Privat lejebolig 43 % 48 % 9 % 100 % Almen lejebolig 51 % 40 % 9 % 100 % Andet 14 % 86 % 0 % 100 % Alle 49 % 44 % 7 % 100 % Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Af tabellen fremgår det, at knap halvdelen (49 procent) af de årige er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens 7 procent er utilfredse med boligområdet. Dermed er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres boligområde. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel i tilfredsheden med boligområdet. Tilfredsheden er lavere hos lejerene både i almene og private lejeboliger set i forhold til de øvrige ejerforhold. For lejere i almene og private lejeboliger er 9 procent utilfredse med boligområdet. Sammenholdt med dette er kun mellem 2-3 procent af ejerne (bosat i ejerlejlighed og øvrig ejerbolig) utilfredse med deres nuværende boligområde. Det bemærkes, at en mindre andel af de årige i ejerlejligheder (41 procent) end i øvrige ejerboliger (61 procent) er meget tilfredse med deres boligområde. Af tabel 4 ses de åriges tilfredshed med nuværende boligområde. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 4: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget tilfredse Husstandstype Par 47 % 49 % 4 % 100 % Enlig 50 % 42 % 8 % 100 % Alle 49 % 44 % 7 % 100 % Gammaværdi = -0,029. P-værdi = 0,001 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Tabellens resultater viser, at der ingen nævneværdig forskel er i tilfredsheden med det nuværende boligområde set i forhold til, hvorvidt de årige er enlige eller bor sammen med en partner/ægtefælle. Side 7 af 77

10 De årige 3. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i de åriges nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes ejerforhold og husstandstype har betydning for, hvorvidt de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde. I tabel 5 fremgår det, i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres ejerforhold. Tabel 5: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på ejerforhold I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ejerforhold Ejerlejlighed 16 % 21 % 34 % 29 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 22 % 34 % 31 % 13 % 100 % Andelsbolig 25 % 46 % 23 % 6 % 100 % Privat lejebolig 6 % 22 % 40 % 33 % 100 % Almen lejebolig 11 % 22 % 35 % 32 % 100 % Andet 40 % 16 % 19 % 25 % 100 % Alle 14 % 25 % 34 % 27 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Det ses af tabellen, at over halvdelen (61 procent) af de årige i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fælleskabet i deres boligområde. Dermed oplever mere end hver tredje (39 procent) i høj eller nogen grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Betragtes de åriges ejerforhold er der forskelle i oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. Oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet er betydeligt lavere hos lejerne både i private og almene lejeboliger, men det er lavest hos de private lejere. I den private og almene lejebolig oplever henholdsvis 28 procent og 33 procent i høj grad eller nogen grad at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. For de årige bosat i ejerlejligheden gælder det for 37 procent. Det samme gælder for 71 procent af de årige, som bor i en andelsbolig og for over halvdelen (56 procent), som bor i hus mv. (øvrig ejerbolig). Side 8 af 77

11 De årige Af tabel 6 fremgår det, i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med de åriges husstandstype. Tabel 6: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på husstandstype I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Husstandstype Par 11 % 23 % 43 % 23 % 100 % Enlig 15 % 27 % 29 % 29 % 100 % Alle 14 % 25 % 34 % 27 % 100 % Gammaværdi = -0,026. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Tabellens resultater viser, at der ingen nævneværdig forskel er i oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet set i forhold til, hvorvidt de årige er enlige eller bor sammen med en partner/ægtefælle. Side 9 af 77

12 De årige 4. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes de årige i Aalborg Kommune oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan oplevelsen varierer med ejerforhold og husstandstype. I nedenstående tabel 7 fremgår det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med ejerforholdet. Tabel 7: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på ejerforhold Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt Ejerforhold Ejerlejlighed 42 % 53 % 5 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 32 % 56 % 12 % 100 % Andelsbolig 17 % 83 % 0 % 100 % Privat lejebolig 16 % 79 % 5 % 100 % Almen lejebolig 24 % 58 % 18 % 100 % Andet 27 % 73 % 0 % 100 % Alle 25 % 64 % 11 % 100 % Note: Kategorierne Negativt/Meget negativt og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Det fremgår af tabellen, at hver fjerde (25 procent) oplever, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens 11 procent oplever, at det omtales negativt. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel på deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde. Knap hver femte (18 procent), der bor i en almen lejebolig, og 12 procent i et hus mv. (øvrig ejerbolig) oplever, at boligområdet omtales negativt, mens det kun gælder for 0-5 procent af de årige, der bor i en ejerlejlighed, en andelsbolig eller en privat lejebolig. Det bemærkes dog, at 42 procent i en ejerlejlighed oplever, at boligområdet omtales meget positivt, mens det kun gælder for 17 procent og 16 procent af personerne i henholdsvis private lejeboliger og andelsboliger. Side 10 af 77

13 De årige I tabel 8 ses det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan oplevelsen varierer med deres husstandstype. Tabel 8: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på husstandstype Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt Husstandstype Par 27 % 67 % 7 % 100 % Enlig 24 % 62 % 14 % 100 % Alle 25 % 64 % 11 % 100 % Gammaværdi = 0,142. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Negativt/Meget negativt, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der en svag forskel i deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde. De enlige oplever i højere grad, at boligområdet omtales negativt, end personerne, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Af de enlige oplever 86 procent, at boligområdet omtales positivt eller meget positivt, mens det gælder for hele 94 procent af parrene. Side 11 af 77

14 De årige 5. NUVÆRENDE BOLIGUDGIFTER I følgende afsnit redegøres for de åriges månedlige boligudgifter. Det belyses ligeledes, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for de åriges økonomi. Det undersøges også, hvilken betydning deres ejerforhold og husstandstype har for oplevelsen af boligudgifterne som en byrde for deres økonomi. Af tabel 9 fremgår de åriges månedlige boligudgifter i deres nuværende bolig. Tabel 9: Månedlige boligudgifter* Frekvens kr. 21 % kr. 49 % kr. 19 % kr. 3 % kr. og derover. 1 % Ved ikke 7 % Alle 100 % Note: Kategorien kr. og derudover er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Hovedparten (70 procent) af de årige har en månedlig boligudgift på under kr. og 23 procent har en på kr. og derover. I nedenstående tabel 10 fremgår, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres nuværende ejerforhold. Tabel 10: Byrde af boligudgifter fordelt på ejerforhold Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Ejerforhold Ejerlejlighed 23 % 40 % 34 % 3 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 37 % 36 % 25 % 2 % 100 % Andelsbolig 0 % 44 % 46 % 10 % 100 % Privat lejebolig 5 % 38 % 46 % 11 % 100 % Almen lejebolig 7 % 39 % 38 % 16 % 100 % Andet 0 % 16 % 70 % 14 % 100 % Alle 13 % 38 % 38 % 11 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag A % Tabellen viser, at halvdelen (51 procent) i mindre grad eller ikke oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Dermed oplever 49 procent boligudgifterne som en tung eller meget tung byrde. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel på, hvorvidt de oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Der er således en større andel af lejerne end ejerne, der oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Over halvdelen af de årige i andelsboligen (56 procent), den private lejebolig (57 procent) og den almene lejebolig (54 procent) oplever deres boligudgifter som en tung eller meget tung byrde for deres økonomi. For personerne i en ejerlejlighed og i et hus mv. (øvrig ejerbolig) gælder det samme for henholdsvis 37 procent og 27 procent. Side 12 af 77

15 De årige Af nedenstående tabel 11 ses det, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for økonomien, samt hvorledes denne oplevelse varierer med de åriges husstandstype. Tabel 11: Byrde af boligudgifter fordelt på husstandstype Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Husstandstype Par 11 % 41 % 41 % 7 % 100 % Enlig 14 % 36 % 36 % 14 % 100 % Alle 13 % 38 % 38 % 11 % 100 % Gammaværdi = 0,056. P-værdi = 0,000 B Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der ingen nævneværdig forskel i deres oplevelse af, hvorvidt deres boligudgifter opleves som en byrde for deres økonomi. Side 13 af 77

16 De årige 6. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG 6.1 Overvejelser om at skifte bolig I følgende afsnit redegøres for de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. I tabel 12 fremgår de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Tabel 12: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja 88 % Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig 4 % Nej 7 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag Den største andel (88 procent) af de årige i Aalborg Kommune vil skifte bolig i fremtiden, mens 4 procent kun vil skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Dermed er der kun 7 procent, som under ingen omstændigheder vil skifte bolig engang i fremtiden. Side 14 af 77

17 De årige 6.2 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor længe de årige har boet i deres nuværende bolig, samt hvordan dette varierer med forventet tid, inden de vil skifte bolig næste gang. Derudover redegøres for, hvor de årige, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig, samt hvor langt de forventer at flytte fra deres nuværende bopæl. I tabel 13 ses det, hvor længe de årige, der forventer at skifte boligen i fremtiden, har boet i deres nuværende bolig. Tabel 13: Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? Frekvens 0-5 måneder 10 % 6-11 måneder 17 % 1-3 år 42 % 4-6 år 14 % 7-10 år 4 % år 3 % år 7 % Mere end 20 år 3 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. På nuværende tidspunkt har mere end hver fjerde (27 procent) boet i deres bolig i under 1 år, mens mere end halvdelen (56 procent) har boet i deres bolig i 1 til 6 år. Derudover har 7 procent boet i deres nuværende bolig i 7-15 år, og 10 procent har boet i deres bolig i mere end 15 år. Side 15 af 77

18 De årige Af tabel 14 fremgår det, hvornår de årige, som vil skifte bolig i fremtiden, forventer at skifte bolig næste gang. Derudover ses det, hvorledes dette varierer med, hvor længe de har boet i deres nuværende bolig. Tabel 14: Forholdet mellem tid i nuværende bolig og forventet tid inden næste boligskift Hvornår forventer du at skifte bolig næste gang? Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? 0-1 år 1-5 år 5 år eller længere % 0-5 måneder 37 % 62 % 1 % 100 % 6-11 måneder 38 % 53 % 9 % 100 % 1-3 år 28 % 61 % 10 % 100 % 4-6 år 46 % 49 % 5 % 100 % 7-10 år 23 % 61 % 16 % 100 % år 22 % 73 % 5 % 100 % år 40 % 59 % 1 % 100 % Mere end 20 år 63 % 30 % 7 % 100 % Alle 35 % 58 % 7 % 100 % Gammaværdi = -0,051. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Kategorien 5 år eller længere er en sammenlægning af flere svar, se bilag Af tabellen fremgår det, at lidt mere end hver tredje (35 procent) forventer at skifte bolig indenfor 1 år, og over halvdelen (58 procent) vil flytte indenfor 1-5 år, mens 7 procent først vil skifte bolig om 5 år eller længere. Tabellens resultater viser, at tidspunktet for, hvornår de årige vil skifte bolig næste gang, ikke varierer med, hvor lang tid de har boet i deres nuværende bolig. Af tabel 15 fremgår det, hvorvidt de årige forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 15: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 20 % Nej 48 % Ved ikke 31 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, hvilket også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. Hver femte (20 procent) af de årige forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig, mens knap hver tredje (31 procent) endnu ikke har taget stilling til dette. Side 16 af 77

19 De årige I nedenstående tabel 16 fremgår det, hvor de årige, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 16: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 På landet eller et område med under 4 % 4 % borgere 200 borgere Landsby mellem 200 og 500 borgere 1 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 0 % Mindre by mellem 500 og borgere Mindre by mellem 500 og % borgere 3 % Mellemstor by mellem og Mellemstor by mellem og 3 % borgere borgere 7 % Større by mellem og borgere 10 % Større by over borgere 3 % Storby (Aalborg) 80 % Storby (Aarhus eller Odense) 41 % Alle 100 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 32 % Ved ikke 10 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. 80 procent af de årige, som vil flytte fra Aalborg Kommune, bor i dag i Aalborg by. Der bor i dag 13 procent i en mellemstor eller større by med mellem indbyggere, og de resterende bor i mindre byer, landsbyer eller på landet. Hovedparten (73 procent) forventer at flytte til Odense, Aarhus, Hovedstaden/Storkøbenhavn næste gang, de skifter bolig. Derudover forventer 13 procent at flytte til en mindre, mellemstor eller større by med over 500 indbyggere. Af tabel 17 ses det, hvorhen de årige, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 17: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 borgere 2 % 0 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 2 % 1 % Mindre by mellem 500 og borgere 8 % 3 % Mellemstor by mellem og borgere 8 % 11 % Større by mellem og borgere 8 % 11 % Storby (Aalborg) 72 % 71 % Ved ikke 0 % 3 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Hovedparten (72 procent) af de årige, som forventer at blive i Aalborg Kommune, bor i dag i Aalborg by, mens omkring hver fjerde (24 procent) bor en mindre, mellemstor eller større by med indbyggere. 71 procent forventer at bo i Aalborg by næste gang, de skifter bolig, mens mere end hver femte (22 procent) forventer at bo i en mellemstor eller større by med indbyggere. Kun 4 procent forventer at bo i en mindre by eller en landsby, og ingen forventer at bo på landet eller i et område med under 200 indbyggere. Side 17 af 77

20 De årige Af tabel 18 fremgår det, hvor langt de årige forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, når de skifter bolig næste gang. Tabel 18: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Frekvens 0-5 km 44 % 6-10 km 24 % km 17 % km 7 % km 1 % Ved ikke 8 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien km er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at 44 procent forventer at flytte mellem 0-5 km fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, mens 41 procent forventer at flytte mellem 6-20 km. Derudover forventer 8 procent at flytte mellem km fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Side 18 af 77

21 De årige 6.3 Boligforhold I følgende afsnit belyses de åriges ønsker til fremtidige boligforhold. Disse sammenlignes endvidere med nuværende boligforhold. De årige, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Af tabel 19 fremgår de åriges nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om fremtidig boligtype næste gang, de skifter bolig. Tabel 19: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 20 % 38 % Etagebyggeri 56 % 36 % Række-, kæde- og dobbelthus 5 % 7 % Kollegiebolig/Studiebolig/Ungdomsbolig 14 % 9 % Øvrige boliger og andet 4 % 7 % Ved ikke 1 % 3 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag Af tabellen fremgår det, at hver femte (20 procent) i dag bor i en villa, mens mere end hver tredje (38 procent) forventer at bo i en villa, når de skifter bolig næste gang. I dag bor over halvdelen (56 procent) i et etagebyggeri, men kun lidt mere end hver tredje (36 procent) forventer at bo i denne boligtype næste gang, de skifter bolig. Ligeledes bor der på nuværende tidspunkt 14 procent i en kollegie-, studie- eller ungdomsbolig, mens kun 9 procent forventer at bo i denne boligtype, når de skifter bolig næste gang. I nedenstående tabel 20 fremgår, hvorvidt de årige, der ikke vil bo i etagebyggeri næste gang, de skifter bolig, vil bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Tabel 20: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja 25 % Nej 75 % Alle 100 % Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af de årige, som ikke vil bo i et etagebyggeri i deres næste bolig, vil hver fjerde (25 procent) gerne bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Side 19 af 77

22 De årige I nedenstående tabel 21 fremgår de åriges nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold, når de skifter bolig næste gang. Tabel 21: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 9 % 21 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 18 % 31 % Andelsbolig 4 % 0 % Privat lejebolig 27 % 6 % Almen lejebolig 39 % 13 % Privat eller almen lejebolig* - 23 % Andet 3 % 0 % Ved ikke 0 % 6 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, og kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Det spiller ingen rolle, om det er en almen- eller privatlejebolig På nuværende tidspunkt bor 9 procent i en ejerlejlighed, mens hver femte (21 procent) forventer at bo i en ejerlejlighed, når de skifter bolig næste gang. Knap hver femte (18 procent) bor i dag i hus mv. (øvrig ejerbolig), men dette ejerforhold er ønsket af knap hver tredje (31 procent), når de skifter bolig næste gang. I dag bor 66 procent i en lejebolig, hvoraf de 39 procent bor i en almen lejebolig. Der er dog kun 42 procent, der forventer at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Med hensyn til lejeforhold foretrækker den største andel en almen lejebolig (13 procent) frem for den private lejebolig (6 procent). For 23 procent spiller det dog ingen rolle, om lejeboligen er almen eller privat. I tabel 22 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 22: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 11 % 1 % 2 rum 35 % 23 % 3 rum 26 % 29 % 4 rum 13 % 26 % 5 rum 7 % 13 % 6 rum eller flere 8 % 7 % Ved ikke 0 % 1 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. I dag har knap halvdelen (46 procent) 1-2 rum i deres bolig, og 39 procent har 3-4 rum. Derudover har kun 15 procent en boligstørrelse på 5 rum eller derover. Side 20 af 77

23 De årige Kun hver fjerde (24 procent) ønsker en bolig på 1-2 rum næste gang, de skifter bolig, mens over halvdelen (55 procent) forventer en boligstørrelse på 3-4 rum. Hver femte (20 procent) forventer at få 5 rum eller flere i deres næste bolig. I tabel 23 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 11 % 2 % kvm 42 % 26 % kvm 28 % 41 % kvm 10 % 15 % kvm 3 % 9 % 200 kvm og derover 4 % 5 % Ved ikke 2 % 3 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. På nuværende tidspunkt har over halvdelen (53 procent) en boligstørrelse på under 80 kvadratmeter, mens 38 procent har en på mellem kvadratmeter. Derudover har kun 7 procent en boligstørrelse på 160 kvadratmeter eller mere. I deres næste bolig forventer kun 28 procent en boligstørrelse på under 80 kvadratmeter, mens over halvdelen (56 procent) forventer en boligstørrelse på mellem kvadratmeter. Kun 14 procent forventer en boligstørrelse på 160 kvadratmeter eller derover. Generelt ønsker de årige en lidt større bolig næste gang, de skifter bolig. I dag har hovedparten (61 procent) 2-3 rum, og 70 procent har mellem kvadratmeter. Derimod ønsker 78 procent en boligstørrelse på 2-4 rum, og 56 procent ønsker mellem kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Af tabel 24 fremgår det, hvorvidt de årige har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have, når de skifter bolig næste gang. Tabel 24: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 29 % 49 % Nej 71 % 51 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag I dag har kun 29 procent af de årige deres egen have, men det er afgørende eller vigtigt for 49 procent med en have i deres næste bolig. Side 21 af 77

24 De årige Det fremgår af tabel 25, om personerne har egen terrasse og/eller altan, og hvis ikke de har egen terrasse og/eller altan, om de så har adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 55 % 11 % 65 % Nej 45 % 89 % 35 % Alle 100 % 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer, der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag Over halvdelen (55 procent) har i dag deres egen terrasse og/eller altan, mens af de, der ikke har egen terrasse og/eller altan, har 11 procent adgang til dette. Det er afgørende eller vigtigt for 65 procent at have en terrasse og/eller altan i deres næste bolig. I nedenstående tabel 26 fremgår det, hvorvidt de årige bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, hvorvidt de ønsker denne boform engang i fremtiden. Tabel 26: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab? Ja 10 % 17 % Nej 89 % 81 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. I dag bor hver tiende (10 procent) af de årige i et bofællesskab, som indbefatter en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt fælles faciliteter og lokaler. Der er 17 procent af de årige, som engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i et bofællesskab. I nedenstående tabel 27 fremgår det, om de årige vil bo i et byhus engang i fremtiden. Tabel 27: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja 60 % Nej 38 % Ved ikke 2 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe. Der er 60 procent, som engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i et byhus i flere etager med egen intern trappe. Side 22 af 77

25 De årige Af nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt de årige foretrækker en billig eller en miljø- og klimavenlig energiløsning i en fremtidig bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilken løsning, der er vigtigst. Tabel 28: Valg af energiløsning i en fremtidig bolig Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af fremtidig bolig? At boligen har billige energiløsninger 61 % At boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger 35 % Ved ikke 4 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Over halvdelen (61 procent) foretrækker en bolig med billige energiløsninger frem for miljø- og klimavenlige energiløsninger næste gang, de skifter bolig. Side 23 af 77

26 De årige 6.4 Boligudgifter I det følgende afsnit undersøges de åriges forventninger til boligudgifterne i deres næste bolig sammenholdt med deres nuværende udgifter. Herudover sammenholdes forventningerne til boligudgifterne i den næste bolig med skiftet fra det nuværende ejerforhold til et ønsket ejerforhold. Af tabel 29 fremgår det, hvilke boligudgifter de årige forventer i deres næste bolig set i forhold til deres nuværende månedlige boligudgifter. Tabel 29: Forholdet mellem nuværende og forventet fremtidig boligudgift Hvordan forventer du, at boligudgifterne bliver i din fremtidige bolig?* Nuværende månedlige boligudgifter* Meget mindre Mindre Samme som nu Højere Væsentlig højere % kr. 1 % 10 % 12 % 42 % 35 % 100 % kr. 1 % 9 % 21 % 56 % 13 % 100 % kr. 2 % 9 % 40 % 36 % 13 % 100 % kr. og derover 27 % 13 % 36 % 24 % 0 % 100 % Alle 2 % 9 % 24 % 48 % 17 % 100 % Gammaværdi = -0,347. P-værdi = 0,000 C Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien kr. og derover er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Af tabellen fremgår det, at 65 procent af de årige forventer højere eller væsentlig højere boligudgifter end i dag, mens kun 11 procent af de årige forventer, at boligudgifterne bliver mindre eller meget mindre end i dag. Resultaterne viser, der er forskel på de åriges forventninger til deres fremtidige boligudgifter afhængig af deres nuværende månedlige boligudgifter. Jo mindre boligudgifter de årige har i dag, i jo højere grad forventer de, at deres fremtidige boligudgifter bliver højere næste gang, de skifter bolig. Hovedparten (77 procent) af de årige, som har en boligudgift på under kr., forventer en højere eller væsentligt højere boligudgift i deres næste bolig, mens det samme kun gælder for omkring hver fjerde (24 procent) af de årige med en boligudgift på kr. og derover, hvoraf ingen forventer en boligudgift, der er væsentligt højere. Derimod forventer 40 procent med en boligudgift på kr. og derover en mindre eller meget mindre boligudgift i deres næste bolig. Dette gælder kun for procent af de øvrige med en boligudgift på under kr. Side 24 af 77

27 De årige I nedenstående tabel 30 fremgår forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidig ønsket ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift. Tabel 30: Forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidigt ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift Skift fra nuværende til fremtidigt ejerforhold Forventet fremtidig boligudgift Meget Samme som Væsentlig Mindre Højere mindre nu højere % Forbliver i ejerbolig 1 % 5 % 28 % 49 % 17 % 100 % Fra ejerbolig til lejebolig 13 % 25 % 9 % 16 % 37 % 100 % Fra lejebolig til ejerbolig 0 % 3 % 24 % 48 % 25 % 100 % Forbliver i lejebolig 1 % 16 % 23 % 53 % 7 % 100 % Alle 2 % 10 % 22 % 46 % 19 % 100 % Note: Kategorierne Forbliver i ejerbolig, Fra ejerbolig til lejebolig, Fra lejebolig til ejerbolig og Forbliver i lejebolig er sammenlægninger af flere svar, se bilag D I tabellen ses det, at mere end halvdelen (66 procent) af de årige, som forventer at blive i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, forventer, at deres boligudgifter bliver højere eller væsentligt højere end i dag, mens kun 6 procent forventer, de bliver mindre eller meget mindre. Mere end hver tredje (38 procent), som vil skifte fra ejerboligen til en lejebolig, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre eller meget mindre end i dag, mens mere end halvdelen (53 procent) forventer, at boligudgifterne bliver højere eller væsentlig højere. Hovedparten (73 procent), som vil skifte fra lejeboligen til en ejerbolig, forventer, at deres boligudgifter bliver højere eller væsentlig højere end i dag, mens kun 3 procent forventer, at den bliver mindre. Det ses, at 17 procent af personerne, som forventer at blive i lejeboligen, når de skifter bolig næste gang, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre eller meget mindre end i dag, mens 60 procent forventer, de bliver højere eller væsentlig højere. Generelt forventer de årige, at deres boligudgifter bliver højere i deres næste bolig, men det er mest udbredt hos personerne, der forbliver i ejerboligen, samt de, som skifter fra lejeboligen til ejerboligen. Side 25 af 77

28 De årige 7. BEGRUNDELSER FOR VALG AF FREMTIDIG BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I nærværende afsnit redegøres for de åriges begrundelser for valg af bolig og boligområde, når de skal skifte bolig næste gang. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter, der er vigtige for de årige i Aalborg Kommune næste gang, de vælger en bolig og et boligområde. I tabel 31 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste bolig. Tabel 31: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil have egen have 20 % 30 % 51 % Jeg vil have en terrasse/altan 16 % 49 % 35 % Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold 12 % 34 % 54 % Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse 7 % 61 % 32 % Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig 6 % 64 % 30 % Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 4 % 60 % 36 % Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig 0 % 8 % 91 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det er afgørende for 20 procent med en have i deres næste bolig, men det er samtidig ikke vigtigt for halvdelen (51 procent) med en have. Det er afgørende for 6 procent og vigtigt for 64 procent, at boligen er moderne og nutidig, og dermed er denne begrundelse den, som størstedelen (70 procent) af de årige finder afgørende eller vigtig i valget af deres næste bolig. Det er afgørende eller vigtigt for 64 procent, at boligen er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger, og det er ligeledes afgørende eller vigtigt for 68 procent, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse. Det er også afgørende og vigtigt for 65 procent at have en terrasse og/eller altan. Den begrundelse, som den største andel finder ikke vigtig (91 procent), er, at boligen er ældrevenlig. Tabel 32 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for de åriges valg af den næste bolig. Tabel 32: Faktoranalyse af begrundelser for valg af en fremtidig bolig Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold,838 Jeg vil have en terrasse/altan,801 Jeg vil have egen have,784 Nye variable for begrundelser for valg af en fremtidig bolig A B C Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse,820 Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig,755 Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig,910 Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,497 Forklaret andel af variation i variable (i %) 33 % 19 % 17 % KMO = 0,712. P-værdi = 0,000. df=21. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i faktoranalysen. Side 26 af 77

29 De årige Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres næste bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der er vigtige for personerne samtidig. Et eksempel kunne være, at det er vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 7 begrundelser sammen til 3 faktorer. Disse kan karakteriseres ved følgende: A. Udendørsområder (have, terrasse/altan og garage eller lukkede parkeringsforhold) B. Indflytningsklar og moderne bolig C. Miljø- og ældrevenlig bolig Faktor A viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen har en have, samtidig finder det vigtigt med en terrasse og/eller altan og ligeledes en garage eller lukkede parkeringsforhold. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 51 procent af de årige med en have og for 54 procent at have en garage eller lukkede parkeringsforhold, jævnfør tabel 31. Faktor B viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse, samtidig finder det vigtigt, at boligen er moderne og nutidig. I faktor C ses det, at de årige, som finder det vigtigt, at boligen er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger, samtidig finder det vigtigt, at boligen er ældrevenlig. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 91 procent af de årige, at boligen er ældrevenlig, jævnfør tabel 31. I tabel 33 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste boligområde. Tabel 33: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 23 % 61 % 16 % Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 13 % 45 % 43 % Jeg vil bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker) 10 % 77 % 13 % Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser 10 % 73 % 17 % Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 10 % 69 % 21 % Jeg vil bo i et område tæt på natur/grønne områder 9 % 50 % 41 % Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 8 % 53 % 39 % Jeg vil bo tæt på min familie og venner 7 % 62 % 31 % Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 5 % 56 % 40 % Jeg vil bo i et område med få nydanskere 5 % 23 % 72 % Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 4 % 61 % 35 % Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 4 % 52 % 44 % Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område 4 % 31 % 65 % Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 3 % 20 % 77 % Jeg vil bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud 1 % 37 % 62 % Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter 1 % 20 % 79 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Side 27 af 77

30 De årige Det er afgørende for 23 procent at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet. Det er afgørende for hver tiende (10 procent) at bo i tæt på dagligvarebutikker, og det var samtidigt vigtigt for 77 procent, hvilket gør denne begrundelse den, som størstedelen (87 procent) af de årige finder vigtig eller afgørende i valget af deres næste boligområde. Det er afgørende eller vigtigt for 83 procent at bo i et område med gode transportforbindelser og for 79 procent at bo tæt på arbejdsplads eller uddannelsessted. Det er ligeledes afgørende eller vigtigt for 65 procent at bo et sted, der er ugeneret af støj fra trafik og naboer og for 69 procent at bo tæt på venner og familie. Det er ikke vigtigt for 65 procent at bo i et helt bestemt kvarter eller for 62 procent at bo tæt på offentlige sundhedstilbud. Derudover er det ikke vigtigt for 72 procent at bo i et område med få nydanskere, og 77 procent finder det ikke vigtigt at bo tæt på det sted, de er opvokset. Det er ydermere ikke vigtigt for 79 procent at have adgang til fællesfaciliteter, og dermed er dette den begrundelse, som den største andel af de årige ikke ser som vigtig for deres valg af det næste boligområde. Af nedenstående tabel 34 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valget af det næste boligområde. Tabel 34: Faktoranalyse af begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er),752 Jeg vil bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker),734 Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser,655 Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,636 Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,468 Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn,771 Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,757 Jeg vil bo i et område tæt på natur/grønne områder,751 Nye variable for begrundelser for valg af en fremtidig bolig A B C D E Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter,813 Jeg vil bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,642 Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,606 Jeg vil bo i et område med få nydanskere,803 Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område,623 Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med,488 kriminalitet Jeg vil bo tæt på min familie og venner,811 Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,805 Forklaret andel af variation i variable (i %) 15 % 15 % 11 % 10 % 9 % KMO = 0,783. P-værdi = 0,000. df=120. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i faktoranalysen. Side 28 af 77

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 40-59 årige og de 60-79 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Metoden er direkte sammenlignelig og skaber ikke-signifikante svarfordelinger imellem de to metoder, telefoninterview og internetbesvarelser.

Metoden er direkte sammenlignelig og skaber ikke-signifikante svarfordelinger imellem de to metoder, telefoninterview og internetbesvarelser. Kuben Management Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Typenavn (Bruges kun internt i programmeringsøjemed) Typedefinition/svarkategorier

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 4:

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

BOSÆTNING 2012-2015. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion

BOSÆTNING 2012-2015. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion BOSÆTNING 2012-2015 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 1: Forord, metode og konklusion BOSÆTNING 2012-2015 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 1: Forord, metode

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Udgifterne til bolig sluger SU en

Udgifterne til bolig sluger SU en Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune

Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune November 2009 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 4 Formål... 5 Mål... 5 Succeskriterier... 5 Metode... 6 Metodiske

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 FællesBo Januar 2011 IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 IB&Co. FællesBo Januar 2011 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen Metode Undersøgelsen er foretaget via telefoninterview. Univers Undersøgelsens univers

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Tendenser på boligmarkedet

Tendenser på boligmarkedet Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,

Læs mere

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef

Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel. Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef Boliger til unge og ældre fremtidens efterspørgsel Hans Thor Andersen dr. scient. forskningschef hta@sbi.aau.dk oversigt Introduktion Boligmarkedet i Danmark efterspørgslen Segregation Hvor bor de unge?

Læs mere

Dokumentation af interviewundersøgelser

Dokumentation af interviewundersøgelser Dokumentation af interviewundersøgelser Varedeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter:

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ

Aarhus Kommune. Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Bilag: Datagrundlag TEKNIK OG MILJØ Bilag: Datagrundlag Den overordnede ramme for arbejdet udgøres af Kommuneplan 213 og Erhvervsplan 214: Byrådet lægger vægt på, at der i Aarhus Kommune

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 4. udgave 2012. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 4. udgave 212 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet fem almene boligorganisationer AAB, ØsterBo, boligselskaber

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Analyse af førstegangskøbere

Analyse af førstegangskøbere 8. april 2013 Analyse af førstegangskøbere Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om førstegangskøbere. Undersøgelsen er baseret på interviews via internettet

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse Fokusgruppeinterviews

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse Fokusgruppeinterviews BOSÆTNING 2013-2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse Fokusgruppeinterviews BOSÆTNING 2013-2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 7 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11

BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11 BOLIG OG BOSÆTNINGSPRÆFERENCER I HJØRRING KOMMUNE SBI 2016:11 Bolig og bosætningspræferencer i Hjørring Kommune Hans Thor Andersen Anne Gro Stensgaard Vigdis Blach SBi 2016:11 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Vestbjerg afdeling 16

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Vestbjerg afdeling 16 Vestbjerg afd. 16: Hanebjælken 1-161, Hanebjælken 70 118 og Mejlstedvej 30-52, Vestbjerg TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Vestbjerg afdeling 16 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management...

Læs mere

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart

Forældrekøb giv dit barn en god studiestart 22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

1. Hvad er din alder?

1. Hvad er din alder? Byanalyse om Langeskov 1. Hvad er din alder? 14-20 5,6% 1 21-30 0,0% 0 31-40 33,3% 6 41-50 16,7% 3 51-60 22,2% 4 over 60 22,2% 4 answered question 18 skipped question 0 1 of 17 2. Hvor mange år har du

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Uddannelsesbyen Aalborg

Uddannelsesbyen Aalborg Uddannelsesbyen Aalborg - En redegørelse af Aalborgs styrker og svagheder som uddannelsesby August 2015 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 GENERELLE KONKLUSIONER... 4 BYFORHOLD MED HØJESTE RELEVANS... 7 BYFORHOLD

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Kvaliteten af skoleopholdene og mødedisciplin summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne overordnet set har et positivt syn på kvaliteten af

Læs mere

VEJLE DEN MANGFOLDIGE BY VEJLE. den mangfoldige by. Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune. Konference om udsatte boligområder 15.

VEJLE DEN MANGFOLDIGE BY VEJLE. den mangfoldige by. Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune. Konference om udsatte boligområder 15. VEJLE den mangfoldige by Kommunaldirektør Niels N. Ågesen Vejle Kommune Konference om udsatte boligområder 15. april 2013 Ghetto! Ghetto? Vejle i billeder Byens ansigt Bydelenes identitet / egenart Menneskelig

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. 2. udgave 2013. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune 2. udgave 213 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Indhold De almene boliger i Vejle Kommune... 3 1. Befolkningsudviklingen i Vejle Kommune...

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

FREMTIDENS ALMENE. Hert UNGDOMSBOLIG. Et vidensgrundlag for etablering af fremtidens almene ungdomsbolig som del af strategisk byudvikling i Aalborg

FREMTIDENS ALMENE. Hert UNGDOMSBOLIG. Et vidensgrundlag for etablering af fremtidens almene ungdomsbolig som del af strategisk byudvikling i Aalborg FREMTIDENS ALMENE Hert UNGDOMSBOLIG Et vidensgrundlag for etablering af fremtidens almene ungdomsbolig som del af strategisk byudvikling i Aalborg Fremtidens Almene Ungdomsbolig Et vidensgrundlag for etablering

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer August 2014 Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer Undersøgelsens formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med fødevarer fra bestemte egne i Danmark. I undersøgelsen blev disse fødevarer

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE

BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI ALLERØD KOMMUNE 1 24. JANUAR 2015 BYUDVIKLING OG KOMMUNALØKONOMI I ALLERØD KOMMUNE "Politikerne skal sikre indbyggerne i landets yderområder gode forhold, men man kan ikke

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

A K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst

A K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst A N A LYSE-MÅLGRUPPEN FOR A K U TPAKKEN Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst I denne analyse beskrives forskellige forhold for de personer i målgruppen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere

Tilflytterundersøgelse

Tilflytterundersøgelse Tilflytterundersøgelse Københavns Kommune Rapport 13. november 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLD 1. KORT OM EPINION 3 2. INDLEDNING 4 3. METODE 6 4. OPSAMLING 9 5. UNGE

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede:

4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 4. FORSLAG TIL STRATEGI FOR FREMTIDENS BOLIGER TIL ÆLDRE Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede: 1. at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale målgrupper, 2. at den nuværende

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Working paper. De unges boligsituation. hvor bor de unge, og hvem er ungdomsboligbefolkningen? En registeranalyse. Morten Marott Larsen

Working paper. De unges boligsituation. hvor bor de unge, og hvem er ungdomsboligbefolkningen? En registeranalyse. Morten Marott Larsen Working paper i samarbejde med Morten Marott Larsen De unges boligsituation hvor bor de unge, og hvem er ungdomsboligbefolkningen? En registeranalyse AKF=s publikationer forhandles gennem boghandelen og

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere