Budolfi Plads-området - invitation til debat

Transkript

1 Budolfi Plads-området - invitation til debat Den kommunalt ejede grund Budolfi Plads 2/Vingårdsgade 10 har siden 1960 været udlejet til p-plads og dagligvarebutik. Lejemålet udløber i 2012, og der skal nu tages stilling til grundens fremtidige anvendelse. Aalborg Kommune inviterer derfor alle interesserede borgere og interessenter til at deltage i debatten vedrørende områdets omdannelse - giv os dit synspunkt!

2 Baggrund Status 2010 Efter 2012? Aalborg Kommune købte grunden Budolfi Plads 2/Vingårdsgade 10 tilbage i 1930 erne. Det daværende Skolegadekvarter blev betragtet som et slumkvarter, og for at understøtte bestræbelserne på at omdanne Aalborg til en moderne, lys, luftig og sund by igangsatte man en større sanering af området mellem Algade og Sankelmarksgade med nedrivning af bygninger og udvidelse af veje. Herved opstod bl.a. Budolfi Plads - det skulle være Aalborgs mest fornemme plads foran domkirken, med mulighed for afvikling af markeder og med rum til store begivenheder. I starten af 1960 erne besluttes det atter at bebygge området. Dels af hensyn til domkirken, som oprindelig var opført i en tæt bebyggelsesstruktur og derfor syntes meget beskeden i forhold til den store åbne plads, og dels under pres fra en stigende bilisme og behovet for parkering. I 1960 indgik kommunen en aftale om udlejning af hovedparten af Budolfi Plads - svarende til det areal, som nu er til debat - og her indvies i1961 Danmarks første Kvickly supermarked med tilhørende benzintank og p-dæk i 2 etager. På arealet over for domkirken opføres Budolfi Hus i 1962 og i slutningen af 1960 erne opføres der endnu 2 bygninger mod øst, hhv. Danske Bank og Vingårdshus. Siden 1960 ernes udbygning af Budolfi Plads-området er der ikke sket større forandringer i området. Lejemålet vedr. ejendommen Budolfi Plads 2/Vingårdsgade 10 er uopsigeligt frem til januar 2012; herefter vil det være muligt at redefinere brugen af området. I kommuneplanen fremhæves behovet for at forskønne gadebilledet langs gaden Budolfi Plads - det karakteristisk skrånende gadeforløb fremstår i dag nedslidt og vanskeligt at færdes i for især de bløde trafikanter. P-dækket er i dag en af midbyens mest velbesøgte offentlige p-pladser. I forhold til at vurdere muligheden for evt. omlægning af parkering er der indledt en sammenhængende parkeringsanalyse for området, set i sammenhæng med byområdet vest for Vesterbro, mellem Kastetvej og jernbanen. I en helhedsplan for Aalborg Midtby (2004) er der beskrevet en vision for opgradering af Budolfi Kirkes nærarealer, dels ved at anlægge en byhave ved kirkens østligste ende og dels ved at renovere og forskønne forpladsen mellem kirken og posthuset. Det er samtidig visionen at udvide gågaden Algade frem til posthuset. For de omkringliggende gader - Vingårdsgade, Algade, Budolfi Plads og Jernbanegade - er det intentionen at trafikfredeliggøre gaderum, plante træer samt generelt højne kvaliteten i belægning og byudstyr. Debatten markerer igangsætningen af den planproces, som skal sætte rammerne for en fremtidig omdannelse af Budolfi-grunden. Efter debatperiodens udløb opsamles indkomne synspunkter og fremsendes til politisk drøftelse ultimo 2010, som grundlag for at træffe beslutning om det videre planlægningsforløb. Det forventes, at der i 2011 påbegyndes udarbejdelse af forslag til ny kommuneplanramme og lokalplan for området. Super Brugsen s facade mod Vingårdsgade Budolfi Plads og det tidligere Skolegadekvarter MUSEUM POSTHUS BANK GAMMELTORV ADELGADE RÅDHUS ØSTERÅGADE TIENDELADEN SCHELLERUPS GANG TEATER JERNBANEGADE SVINGELEN VESTERÅ SANKELMARKSGADE KAREN POPPES GYDE BISPEGÅRDEN DET SMITHSKE JERNSTØBERI SKOLEGADE VINGÅRDSGADE VANDGYDEN BUDOLFI PLADS BUDOLFI KIRKE KIRKEGADE FATTIGGÅRD BOULEVARDEN SKOTTENGAARD SKOMAGERGADE SIRANDSTIEN SKOMAGERGADE BØRNEASYL SKIPPER CLEMENTS GADE BRANDSTRUPSGADE ROLDGADE SYNAGOGEGADE ØSTERÅ GRÅBRØDREGADE MØLLE PLADS MØLLEGADE Svingelen set fra tidligere Skolegade mod Algade På illustrationen er Krags kort fra 1885 med grønne bygninger lagt oven på et kort fra i dag. Illustrationen giver et indtryk af de store nedrivninger, som er gennemført i det tidligere Skolegadekvarter, først i forbindelse med Boulevardens gadegennembrud og senere i 1930 erne ved saneringen omkring Budolfi Plads. Her lå tidligere mod øst hhv. Bispegård og Det Smithske Jernstøberi ud mod daværende Kirkegade. Mod vest småhusbebyggelsen langs de to smalle gyder Karen Poppelsgyde og Svingelen - man fornemmer kvarterets intimitet og labyrintiske små gadeforløb. Vesterå havde sit forløb hvor de 2 bygninger, Danske Bank og Vingårdshus, nu ligger.

3 ..en række synspunkter er til debat Bybygning: Budolfi Plads er i dag både en bygning og en åben plads. Skal et nybyggeri på grunden fortsat give mulighed for en stor åben Budolfi Plads? Eller skal her bygges tættere, i form af en mere intim bystruktur med en blanding af bygninger, passager og mindre byrum - måske i flere forskellige niveauer? Trafik og flow: Hvad med alle bilerne? Hvordan skabes en hensigtsmæssig trafikal tilgængelighed til områdets shopping- og kulturtilbud, som samtidig sikrer gode og trygge fodgængerpassager gennem området og i gaderne omkring? Byens landskab og grønne kvaliteter: Hvordan kan vi skabe gode grønne sammenhænge i midtbyen? Er her fx behov for en grøn oase midt i den tætte by, måske med en legeplads til børnene? Er dette stedet at eksperimentere med beplantning på facader, lodrette, grønne byrum? Arkitektur og kulturarv: Hvordan bygges videre på den historiske midtby - tæt på domkirken og en række fredede bygninger - i et område, der rummer vidt forskellige bygningsudtryk fra 3-etagers købstadsbebyggelse til 5-etagers modernistisk stålblank arkitektur? Er her historiske spor, som skal understøttes? Byliv: Hvordan skaber vi et livligt, attraktivt og trygt bymiljø på og omkring Budolfi Plads? Skal her være flere butikker, fx et latinerkvarter med spændende butiksvinduer - et hængsel mellem Gammel Torv og teatret? Eller er kulturen og kreativiteten for altid flyttet mod øst, til Nordkraft og Musikkens Hus? Energi og ressourcer: Giver grundens skråning mod syd særlige gunstige betingelser for eksempelvis udnyttelse af solenergi? Kan fremtidens behov for at opsamle og forsinke overfladevand udnyttes til rekreative elementer? Skal her være grønne tage? Skrånende terræn VESTERB GRAVEN C.W. OBELS Højdekort og snit viser, hvordan Budolfi Plads skråner mod syd - med et lokalt højt plateau omkring Algade, hvor domkirken og posthuset er placeret. Der er en højdeforskel nord-syd gennem Budolfi Plads på ca. 2 m. Det stigende gadeforløb er en stor kvalitet i det nuværende gaderum Budolfi Plads, som på dramatisk vis leder blikket op til kirken - dog svækkes gaderummets oplevelsesmæssige kvaliteter af den nedslidte facade, indkørsler og ramper langs p-dækket. JERNBANEGADE TIENDELADEN SANKELMARKSGADE SCHELLERUPS GANG VINGÅRDSGADE LATINERGYDEN BUDOLFI PLADS ADELGADE GAMMELTORV BOULEVARDEN STRANDSTIEN SKIPPER CLEMENTS GADE ROLDGADE ØSTERÅGADE SYNAGOGEGADE GRÅBRØDREGADE 7,5 m 7 m 6,5 m 6 m 5,5 m 5 m 4,5 m 4 m 3,5 m 3 m 2,5 m MØLLEGADE P-dækkets facade mod Budolfi Plads. BRANDSTRU MØLLE PLADS Budolfi Kirke Østre Havn Vor Frue Kirke Posthus Algade (kote 7) Nordea Budolfi Plads med P-dæk Super Brugsen Vingårdsgade (kote 5) Snit gennem Budolfi Plads, set mod øst.

4 Giv os din mening! I debatperioden fra 4. september til 22. oktober 2010 indbydes alle interesserede borgere til at deltage i debatten og komme med synspunkter og idéer til områdets fremtidige omdannelse. Du kan give os din mening pr. mail: plan. byg@aalborg.dk eller ved at klikke ind på Her er det desuden muligt at hente et udsnit af vores 3D-bymodel over området, som grundlag til fx at tegne en vision for områdets omdanelse. Læs mere om hvordan på Aalborg Kommunes hjemmeside. Det er også muligt at kommentere debatten via facebook. Vi håber mange vil benytte muligheden for at bidrage med fx erindringer og historier fra bydelens historie. Har du behov for yderligere information om planlægningen og debatten er du velkommen til at kontakte arkitekt Bodil V. Henningsen, tlf / mail: bvh-teknik@aalborg.dk Få yderligere information om Budolfi Pladsområdet og følg med i debatten på eller på Debat-caféer I debatperioden inviteres alle interesserede til debatcaféer hhv. 14. september 2010 og 22. september 2010, kl. 16:30-19:00. Begge arrangementer indledes med en mindre gåtur i området, guidet af aftenens oplægsholdere. Herefter er der oplæg og debat - der bydes også på en forfriskning undervejs. Mødestedet er p-pladsen mellem Budolfi Kirke og posthuset. Byliv og byfunktioner Gehl Architects har gennem foråret 2010 interviewet nogle af områdets virksomheder, kultur- og vidensproducenter. Det fremgår tydeligt, at kvarterets mangfoldige bymiljø med mange mennesker og kunder og skønne byrum i en central beliggenhed er særdeles attraktive rammer for forskellige typer af virksomheder. I forhold til innovative og kreative erhverv leverer bydelen inspirerende skæve vinkler, som er væsentlige produktionsbetingelser. Det vurderes, at betydningen af at være i et attraktivt bymiljø vil øges i forhold til det fremadskridende videns - og oplevelsessamfund - også når der i fremtiden skal konkurreres om arbejdskraften. Det professionelle samfund har nytteværdi af bykvalitet - byliv and all that jazz! Der er altså konkrete erhvervsøkonomiske interesser på spil jf Gehl Architects. Der peges i den sammenhæng også på betydningen af god tilgængelighed i kraft af et velfugerende trafiksystem, såvel mht. bilisme og hertil knyttede p-behov, som mht. effektiv og god indplacering af kollektiv trafik. Debat-café september 2010 kl. 16:30-19:00. Områdets historie - områdets bygninger. Værter: Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Historiske Museum og Aalborg Kommune. På gåturen fortælles om kvarterets omskiftelige historie, hvis oprindelse går helt tilbage til vikingetiden og den tidlige middelalder. Turen giver en oplevelse af, hvordan man i nutidens bebyggelsesstruktur stadig kan se de fysiske spor fra tidligere epoker, eksempelvis gyderne ned til Vesterå og åens forløb mv. Efter gåturen er der oplæg til debat om den fremtidige omdannelse v. Aalborg Kommune. Husk påklædning efter vejrudsigten. Tilmelding på mail: LIS-teknik@aalborg.dk senest den 13. september Gåtur og debat båndes og lægges ud på hjemmesiden. Debat-café september 2010 kl. 16:30-19:00. Områdets byliv - områdets funktioner. Værter: Gehl Architects og Aalborg Kommune. Denne eftermiddag er der fokus på bydelen som rammer for liv - imellem bygningerne og inde i bygningerne. Hvilke typer af byfunktioner er vigtige at indtænke i planlægningen for at skabe en bydel, som er oplevelsesrig og tryg at færdes og opholde sig i - og som er attraktiv for forskellige typer af erhverv og bosætning? På den indledende gåtur gives et indtryk af den mangfoldighed af byfunktioner, som findes i området i dag, og vi ser bl.a. på sammenhængen mellem stueetagernes anvendelse og byrummets attraktivitet, og på områdets trafik-flow for såvel biler som bløde trafikanter. Efterfølgende er der oplæg til debat om områdets fremtidige anvendelse og bylivskvaliteter. Husk påklædning efter vejrudsigten. Tilmelding på mail: LIS-teknik@aalborg.dk senest den 21. september Gåtur og debat båndes og lægges ud på hjemmesiden. Teknik- og Miljøforvaltningen Debatmaterialet er udarbejdet med bidrag fra Aalborg Historiske Museum og Aalborg Stadsarkiv. Plan & Byg Stigsborg Brygge 5 Tlf Nørresundby Fax plan.byg@aalborg.dk Juni 2010

5 Budolfi Plads-området Debat Budolfi Plads 1952 (Tønnies atelier) Kvickly i 1964 (foto: J. Brems) Akvarel, signeret Jørgen, N..., 1.ste April Torvehandel på Budolfi Plads 1943 (foto J.A. Kirkegaard) Afgravning af Budolfi Plads I baggrunden ses Bispegården. Foto: Peter Riismøller (ÅHM) Udsnit af Resens Atlas Danicus fra 1677 obs: nord er nedad. Middelalderens Vesterport lå vest for Budolfi Kirke herigennem gik trafikken over Vesterå og gennem volden ind til byen. En rest fra porten findes stadig under jorden, nemlig Rakkerens hule eller Pumpen. I kælderen blev lavtstående uærlige fanger holdt indespærret før rettergang. Kvickly i 1964 (foto: J. Brems) Børn på vej i Schiellerups Gang, foto fra Aalborg-bogen 1989 Skolegadekvarteret i Aalborg en bydel der forsvandt 1Middelalderens Vesterport I middelalderen lå Budolfi Plads-området på en lerbanke i den vestligste ende af byen, lige inden for byens vold og grav. Vesterå var den gang befæstet med en jordvold, som dannede byens vestligste afgrænsning. Ned til åen gik vandgyder, som fx Latinergyden. I forbindelse med områdets sanering i 1930 erne blev der lavet arkæologiske undersøgelser på Budolfi Plads. Pladsen har været tæt bebygget, bl.a. er der fundet velbevarede spor af bulhuse fra middeladeren. Den nuværende Budolfi Kirke er den 3. på stedet. I 1000-tallet blev der bygget en trækirke, der i 1100-tallet erstattedes af en romansk stenkirke, der igen gav plads for den nuværende gotiske kirke. Grønttorvet, maleri af Poul Skall Sørensen, 1951 Biler på Budolfi Plads - foto fra Aalborg-bogen 1989 Skolegade-kvarteret i Aalborg en bydel der forsvandt 3Den store udluftning - handel og biler Budolfi Plads blev til i midten af 1930 erne, da man bortsanerede det gamle Skolegadekvarter. Projektet hed Den store Udluftning. Byen ønskede sig brændende et torv og en frilagt domkirke. Pladsen blev brugt til byfester og markedsplads i 1940 erne til 1950 erne. Behovet for parkering og plads til trafikken oversteg behovet for en stor plads. Budolfi Plads bebygges igen i starten af 1960 erne med kontorhuset Budolfi Hus og Kvickly med p-anlæg, i dag SuperBrugsen. 2Skolegadekvarteret - en bydel, der forsvandt Skolegadekvarteret var et af Aalborgs ældste kvarterer med blandet bebyggelse. Boliger, værksteder, små forretninger, værtshuse, Bispegården og De Smithske Jernstøberier lå her side om side ernes nedrivning af kvarteret var et af byens første saneringsprojekter. 4Fremtidens Budolfi Plads-område Nu er det atter tid til forandringer på Budolfi Plads. Lejemålet til p-dæk og butik udløber i 2012 hvordan skal området anvendes i fremtiden? Det er kommunens vision, at byen skal have et grønnere Budolfi Plads-område, med gode rammer for et mangfoldigt byliv såvel inde i bygninger som mellem bygningerne. Her skal gives plads til både nybyggeri og oplevelsesrige fodgængerstrøg, med passager og byrum, som kan hægte midtbyens torve og pladser sammen med kvarteret syd for Budolfi Plads. Postkort ca Hvad er din vision? Bispegården i Algade før 1935 (fotograf ukendt) Skolegade 1932 (foto: J.A.Kirkegaard) De viste reference-illustrationer er fra Carlsbergs byudviklingsprojekt, visualiseringerne af den kommende by v/arkitektfirmaet entasis - Utopian City Scape. Foto af grøn facade er fra byrum ved CaixaForum, Madrid, arkitekter Herzog & de Meuron. Hjørnet af Skolegade og Karen Poppes Gyde Skolegade, børn ved fattiggården ca Debat-caféertirsdag den 14. september 2010 og onsdag den 22. september 2010 kl. 16:30 til 19:00. Mødested p-pladsen foran Budolfi Kirke.