ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTER HENRIK SASS LARSENS TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE D. 26. SEPTEM- BER 2013

Transkript

1 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTER HENRIK SASS LARSENS TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE D. 26. SEPTEM- BER 2013 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for ordet. Og tak for invitationen. I sidste uge kom den længe ventede rapport om årsagerne til finanskrisen. Jeg sidder midt i SIFI-forhandlinger. Og diskussionen om rentetilpasningslån og bidragssatser fortsætter. Jeg vil gerne benytte dagen i dag til at fokusere på disse aktuelle emner. Side 1 af 31

2 [Danmark klar til vækst] Men lad mig begynde et lidt andet sted, som også har stor betydning for udviklingen i den finansielle sektor. Danmark nu igen er klar til vækst. Regeringen har gjort meget for at styrke vækstvilkårene og styrke dansk konkurrenceevne, og vi vil fortsat arbejde med at forbedre vilkårene for virksomhederne. Vi har med Vækstplan DK fremlagt en ambitiøs reformdagsorden, og det næste halve års tid kommer vi med de sidste vækstplaner for de internationalt konkurrenceudsatte erhverv. Side 2 af 31

3 Vi er også i gang med at overveje, hvordan tiltag, der styrker Danmarks muligheder som produktionsland, kan samles i én strategisk indsats. Og vi har indført en række ordninger, bl.a. i regi af Vækstfonden, som kan hjælpe nye virksomheder i gang. Regeringens årlige redegørelse om vækst og konkurrenceevne som vi offentliggjorde i starten af denne uge viser, at der er ved at komme gang i investeringerne i virksomhederne. Det er et tegn på, at væksten er på vej. Det er dog vigtigt, at vi denne gang sørger for, at opsvinget bliver drevet af investeringer og eksport. Og ikke af en meget høj gearing på boligmarkedet, som vi så i midten af 00 erne. Side 3 af 31

4 Investeringer i fornyelse og ny teknologi vil styrke produktiviteten i virksomhederne og dermed konkurrenceevnen. Derved kan vi styrke produktionsgrundlaget, så der kan skabes nye produktionsjob i Danmark. Det er godt for beskæftigelsen, og det er godt for dansk økonomi. Og det vil også være godt for banker og realkreditinstitutter, som forhåbentlig vil opleve færre tab på deres engagementer. [Status for boligmarkedet boligmarkedet er tilbage på rette spor] Vender vi os mod boligmarkedet, så viser de seneste tal, at det også så småt begynder at gå fremad, om end at antallet af handler fortsat er lavt. Side 4 af 31

5 Det seneste halve år har vi således set en positiv udvikling i boligpriserne for både huse og ejerlejligheder. Priserne for ejerlejligheder er steget med 3,4 pct. i årets 2. kvartal. Huspriserne er også steget i 2. kvartal i gennemsnit med 2,2 pct. Bedringen har været tydeligst i Hovedstadsområdet, mens der stadig er udfordringer i yderområderne. Her er det afgørende, at sektoren vurderer hver eneste låneansøgning og ikke udelukker nogen ansøgninger på forhånd. Det må ikke være sådan, at man ikke kan få et lån, bare fordi man bor i det forkerte postnummer. Side 5 af 31

6 Det er også velkendt for alle, at boligmarkedet har været præget af faldende priser de senere år. Det har haft konsekvenser for nogle boligejere, som er blevet teknisk insolvente om end det ikke er et alarmerende antal. Så lad os håbe, at de begyndende positive tendenser på boligmarkedet fortsætter. Så kan vi for alvor begynde at lægge krisen bag os. Den begyndende lysning på boligmarkedet er godt nyt for dansk økonomi, efter vi har oplevet store prisfald siden I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at der var behov for en korrektion af priserne i 2007, men at boligmarkedet i Danmark efter at have foretaget denne korrektion nu er på rette spor igen. Side 6 af 31

7 Der er dog fortsat brug for stor opmærksomhed omkring udviklingen i boligpriserne. Forskellige forhold herunder det vedvarende meget lave renteniveau kan puste til priserne på boligmarkedet. Vi skal derfor være forsigtige. For der kommer et tidspunkt, hvor renterne begynder at stige igen. Det skal vi som boligejere og som samfund kunne stå imod. [Realkredit spiller vigtig rolle] Jeg vil benytte lejligheden i dag til at fremhæve, at realkreditinstitutterne har spillet en vigtig rolle under og efter krisen en rolle, der ikke altid får den opmærksomhed, den fortjener. Side 7 af 31

8 Som det er alment kendt, steg udlånet fra danske pengeinstitutter i årene op til krisen. Også for meget. Derfor var der i årene efter 2008 behov for en betydelig opstramning. Det betød, at det blev sværere at få et banklån. Derfor er det meget positivt at se, at realkreditinstitutterne i samme periode var i stand til fortsat at øge deres udlån. Det har alt andet lige gjort det mindre svært for både de danske virksomheder og husholdninger at komme igennem krisen. Realkreditinstitutterne står i dag for cirka halvdelen af udlånet til danske virksomheder. Det er væsentligt mere end før krisen. I den forbindelse vil jeg fremhæve, at den seneste kreditredegørelse viser, at vi ikke har en kreditklemme i Danmark. Men det er klart, at kreditsituatio- Side 8 af 31

9 nen fortsat er stram for en række mindre virksomheder. Heldigvis ser vi nu tegn på bedring af kreditsituationen. Vi har et robust realkreditsystem i Danmark. Og vi kan være glade for, at realkreditinstitutterne kan træde til på et tidspunkt, hvor pengeinstitutterne udviser tilbageholdenhed. Det understreger, hvor vigtigt det er med en robust realkreditsektor også fremover. [Alle aktører i den finansielle sektor har del i ansvaret for landbrugets finansieringssituation] Der er imidlertid nogle erhverv, der fortsat er udfordrede. Det drejer sig særligt om landbruget. Side 9 af 31

10 Landbruget er et vigtigt erhverv for Danmark, ikke mindst som leverandør til mange af vores fødevarevirksomheder. Derfor er der behov for, at landbruget kan foretage de nødvendige investeringer, så vi kan styrke konkurrencedygtigheden ikke kun i landbruget, men hele vejen igennem produktionskæden. Det er også et centralt element i regeringens kommende vækstplan for fødevarer. Der vil blive gennemført en række konkrete indsatser, der styrker vækstvilkårene for de danske fødevarevirksomheder. Vækstplanen fremlægges i løbet af efteråret. Side 10 af 31

11 Aktuelt er landbruget i den situation, at en del landmænd har optaget større lån, end deres bedrift kan bære. Nogle af dem kan have behov for en rekonstruktion, hvis bedriften skal udvikles. Regeringen vil inden længe tage fat på at skabe nye vækstvenlige rammebetingelser for landbrugserhvervet. Jeg har en klar forventning om, at bankerne og realkreditinstitutterne i den forbindelse også vil bidrage til at skabe de bedst mulige rammer for vækst i landbruget. For vi har brug for, at landmænd, der har evner og kompetencer til at skabe vækst og job, får en chance for at videreudvikle deres forretning. Det har vi alle som samfund en interesse i. Side 11 af 31

12 [Årsagsudvalget fornuftige anbefalinger] Jeg vil også benytte lejligheden i dag til at knytte et par ord til den seneste uges fokus på årsagerne til finanskrisen i Danmark. Efter mere end halvandet års arbejde afleverede det såkaldte årsagsudvalg med Jesper Rangvid som formand sin rapport om finanskrisen til mig i sidste uge. En tung sag på næsten 500 sider, som jeg havde set frem til at læse. Udvalget kom med en række anbefalinger til initiativer, som kan bidrage til, at vi er bedre rustet, næste gang en krise truer. Side 12 af 31

13 Jeg har hæftet mig ved, at udvalget konkluderer, at Danmark ikke kunne have undgået at blive ramt af den finansielle krise. Men vi kunne have været bedre rustet, da krisen kom. Kernen i udvalgets rapport er, at finanskrisens årsager var et samspil af en lang række faktorer. Internationale såvel som nationale. Udvalget peger på en kombination af en generel undervurdering af finansielle risici, finanspolitikken og reguleringen og for risikosøgende finansielle institutioner. En række af de forhold er der allerede gjort noget ved, så vi kan forebygge fremtidige kriser. Side 13 af 31

14 Et bredt flertal i Folketinget har således gennemført budgetloven, så vi sikrer, at de fremtidige offentlige budgetter holder. Det er en vigtig forudsætning for holdbar vækst. Der er også som I ved gennemført en række stramninger af reguleringen af og tilsynet med den finansielle sektor. Det mener jeg er helt centralt. Der er for mig at se her også et klart skel mellem folk, der som jeg tror på, at effektiv regulering af den finansielle sektor er godt for samfundet, og folk der mener, at de frie uregulerede markedskræfter er bedre. Side 14 af 31

15 Man kan sige det på den måde, at hvis man ønsker en fri ureguleret finansiel sektor, så skal man også som samfund være klar til at tage nogle gevaldige øretæver, når det går galt. Det så vi senest i Omvendt, hvis man ønsker et mere reguleret finansiel sektor, så giver det nogle mindre slag hen ad vejen, fordi regulering selvfølgelig lægger nogle begrænsninger på udlånsmulighederne. Men hvis jeg skal vælge, så foretrækker jeg klart at få nogle små lussinger hen ad vejen. Jeg har også bemærket, at Rangvid-udvalget bakker op om bankpakkerne og de tiltag, som allerede er gennemført. Og nok så vigtigt: udvalget anbefaler, at vi skal holde fast i disse tiltag. Det er jeg helt enig i. Vi skal ikke Side 15 af 31

16 begynde at slække på reguleringen, bare fordi det begynder at gå bedre med den danske økonomi. Udvalget kommer også med en række anbefalinger til konkrete initiativer. [Tre anbefalinger der vedrører realkreditinstitutterne] Udvalget foreslår tre initiativer, som er særligt relevante for realkreditinstitutterne: nemlig en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter, en ekspertgruppe om gearingsmål og fastsættelse af et gulv for kreditinstitutternes risikovægte. Jeg synes, at alle tre anbefalinger er interessante. Lad mig lige knytte et par ord til dem. Side 16 af 31

17 Det kan være hensigtsmæssigt at lave en tilsynsdiamant, der blandt andet fastsætter pejlemærker for realkreditinstitutternes risici i forhold til rentetilpasningslån og afdragsfrie lån. I sommerens løb har Standard & Poor s sat fornyet fokus på de danske rentetilpasningslån. Vi kan konstatere, at de danske boligejere har optaget mange rentetilpasningslån. Over tre fjerdedele af de danske realkreditlån til husholdninger er rentetilpasningslån. Heraf har størstedelen etårig finansiering. Jeg vil godt understrege, at regeringen ingen planer har om at indføre et forbud mod etårige rentetilpasningslån. Side 17 af 31

18 MEN udbredelsen af korte rentetilpasningslån herunder etårige rentetilpasningslån har nået et meget højt niveau. Det samme er tilfældet med de afdragsfrie lån, der som de korte rentetilpasningslån er meget populære. Jeg synes, man skal holde sig to ting for øje i debatten om rentetilpasningslån og afdragsfrie lån. For det første er det centralt, at institutterne laver en solid kreditvurdering af boligkøberne, så køberne får et lån, de kan klare også når renten på et tidspunkt stiger. Side 18 af 31

19 For det andet mener jeg, at det er et sundt princip både for låntager og for instituttet at låntagerne på et tidspunkt begynder at afdrage på lånet. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at afdragsfrie lån og rentetilpasningslån gives i så stor stil, som det har været tilfældet op til krisen. Jeg vil i den sammenhæng kvittere for, at sektoren allerede har taget initiativer til at reducere omfanget af både korte rentetilpasningslån og afdragsfrie lån. Det er vigtigt, at vi får vendt udviklingen. Noget andet, jeg også gerne vil fremhæve er, at der i de kommende år i EUregi skal drøftes, om der skal indføres et såkaldt gearingsmål for banker og Side 19 af 31

20 realkreditinstitutter. Gearingsmålet ser på kapitalen i forhold til institutternes uvægtede aktiver. Jeg synes derfor, det giver god mening, at der som Rangvid-udvalget foreslår nedsættes en ekspertgruppe, som skal forberede en dansk holdning til spørgsmålet. Der er også et interessant forslag om, at der bør være et gulv altså en nedre grænse for kreditinstitutternes risikovægte. På den måde kan risikoen for, at institutterne er for tyndt kapitaliserede, mindskes. Det kendes også fra andre lande. De tre forslag ser regeringen nu nærmere på I hører nærmere. Side 20 af 31

21 [Systemisk vigtige finansielle institutioner (SIFI)] I kølvandet på den finansielle krise står det også helt klart at det også er nødvendigt med særlige krav til de systemiske vigtige finansielle institutter, SIFIerne. Det gælder også for realkreditinstitutter. Hvorfor skal der stilles særlige krav til SIFIerne, kan man spørge. For mig er svaret helt klart; Det skal der, fordi det er SIFIerne, der kan få en isoleret krise i banksektoren til at sprede sig til hele samfundet og udvikle sig til en egentlig systemkrise. Prøv at tænk på den krise, vi lige har været igennem. Ville den have udviklet sig til en omfattende global økonomisk krise, hvis det primært havde væ- Side 21 af 31

22 ret en række mindre banker, der var i problemer, fordi de havde lånt for meget ud til spekulanter Det tror jeg ikke. De banker, der er gået ned i Danmark, udgør ikke mere end omkring 5 procent af sektoren. Nej, krisen eskalerede, fordi de store systemiske banker i rigtig mange lande havde taget for store risici og var for tyndt polstrede på både kapital- og likviditetssiden. Det var til dels også tilfældet i Danmark, som Rangvidudvalget beskriver det. Derfor skal vi have en SIFI-regulering, der sikrer, at de største instituttet er så godt polstrede, at risikoen for, at de kommer i problemer, bliver langt mindre selv hvis der igen skulle komme et slag som i Side 22 af 31

23 Lad mig i den forbindelse slå fast: Regulering af SIFIer er godt både for institutterne og for dansk økonomi. Det styrker stabiliteten af det finansielle system og tilliden til institutterne og den finansielle sektor generelt. Særlige krav til SIFIer gør det muligt at have store banker i en lille økonomi som den danske. Jeg har med tilfredshed konstateret, at Rangvid-udvalget klart bakker op om SIFI-udvalgets anbefalinger. Jeg anerkender, at er der en udfordring for foreningsejede realkreditinstitutter med at leve op til højere kapitalkrav. Disse institutter har som bekendt ikke samme mulighed som øvrige SIFIer, for at hente kapital på aktiemarkedet. Det skal vi finde en løsning på. Side 23 af 31

24 Jeg forhandler i øjeblikket med partierne i Folketinget omkring en aftale om SIFI-regulering med udgangspunkt i SIFI-udvalgets rapport. Der er positiv stemning i forhandlingerne, men vi er ikke helt i mål endnu. Jeg har også noteret mig, at et flertal i Rangvid-udvalget finder, at et krav om opsplitning af institutterne ikke ville have gjort nogen forskel i forhold til at forhindre den finansielle krise i Danmark. Det er et komplekst spørgsmål, som i øjeblikket overvejes i EU-regi. Vi bør vente og se, hvad EU-Kommissionen kommer med. Side 24 af 31

25 [Krisehåndtering] Vender vi os mod spørgsmålet om krisehåndtering, forhandles der fortsat i EU-regi om fælles regler på området. Regeringen er i den forbindelse opmærksom på de særlige forhold for realkreditten. Jeg håber, at der snart vil kunne nås en enighed i EU mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det er vigtigt at få en aftale på plads, så der kan skabes klarhed om den fremtidige krisehåndtering. Regeringen er klar til at gennemføre EU-reglerne i Danmark med inddragelse af den brede forligskreds. Side 25 af 31

26 [Andelsboligforeninger og rente-swap folk skal kunne komme videre] Et andet emne, der er en del fokus på for tiden, er de andelsboligejere, som er kommet i økonomiske problemer. Nogle andelsboligforeninger har optaget realkreditlån med tilhørende renteswap-aftaler. Det har givet økonomiske problemer i nogle foreninger, fordi renten har været lav i lang tid. Der er tale om en kompliceret problemstilling, som ikke er nem at løse. Men vi har en reel udfordring i at sikre, at folk kan komme videre med deres liv også selv om de bor i en meget forgældet andelsboligforening. Side 26 af 31

27 Det er derfor vigtigt, at alle involverede aktører byder konstruktivt ind på at få løst foreningernes økonomiske problemer som følge af renteswap-aftaler, så andelsboligejerne ikke stavnsbindes, men kan komme videre. Almindelige mennesker, som sidder i en andelsboligforenings bestyrelse, har ikke en jordisk chance for at gennemskue komplicerede finansielle produkter. Jeg håber, at vi aldrig igen kommer til at opleve, at almindelige danskere får tilbudt sådanne produkter. For at undgå lignende sager med renteswap-aftaler fremadrettet har regeringen blandt andet indført en risikomærkning af lån, så boligkøbere herunder folk der ønsker at købe en andelsbolig på en enkelt og forståelig måde kan få information om risikoen ved den investering, de står overfor. Side 27 af 31

28 Det er et redskab, som institutterne bør anvende aktivt i deres rådgivning af andelsboligforeninger. [Bidragssatser ingen blankocheck] Lad mig slutte med den aktuelle debat om bidragssatser. I forlængelsen af debatten om udbredelsen af både rentetilpasningslån og lån med afdragsfrihed har der det seneste år været meget fokus på bidragssatserne. Jeg har, som tidligere nævnt, bemærket, at realkreditinstitutterne har indført differentierede bidragssatser, så de mest risikable lån, har de højeste bi- Side 28 af 31

29 dragssatser. Det er fornuftigt, at prisen for et lån afspejler den risiko, som er forbundet med den givne lånetype. Og det er naturligvis vigtigt, at institutterne polstrer sig mod fremtidige kriser med den fornødne kapital. Derfor stiller vi skærpede kapitalkrav. På den måde har husholdninger og virksomheder også i fremtiden adgang til finansiering af ejendomme til konkurrencedygtige priser. Men det skal til IKKE opfattes som en blankocheck til at hæve bidragssatserne efter forgodtbefindende. Der skal være rimelighed mellem niveauet for bidragssatserne og institutternes omkostninger. Så når kapitalniveauet har nået et passende niveau i forhold til lovkravene, bør satserne sættes ned igen. Side 29 af 31

30 Jeg ser derfor frem til, at jeg i starten af oktober skal mødes med realkreditforeningerne for at drøfte sammenhængen mellem institutternes omkostninger og de seneste års bidragsstigninger. [Afslutning] Realkreditten spillede som sagt en positiv rolle i forhold til at holde gang i udlånene og hjulene i årene efter Vi har som land haft glæde af et robust realkreditsystem. Det skal vi også have fremover. For at have en robust ikke kun realkreditsektor, men finansiel sektor i det hele taget, er det vigtigt, at vi lærer af krisen. Side 30 af 31

31 At vi ikke begynder at slække på krav eller regulering, så snart det begynder at gå bedre med økonomien. At vi sørger for at stille fornuftige krav til de finansielle institutter, så sektoren bliver bedre polstret, og vi dermed bedre kan håndtere de fremtidige udfordringer uden store samfundsmæssige omkostninger. Men også at sektoren ser nøgternt på dens risici og tager affære, hvis der er behov for korrektion. Det er i alles interesse. Og det står meget højt på min dagsorden som ny minister. Tak for ordet og fortsat godt årsmøde. Side 31 af 31