Afgørelse i sagen om udvidelse af husdyrproduktion (slagtesvin) med 100 dyreenheder (DE) på ejendom i Otterup Kommune, Fyns Amt

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 13. juni 2001 J.nr.: 97-33/ JP Afgørelse i sagen om udvidelse af husdyrproduktion (slagtesvin) med 100 dyreenheder (DE) på ejendom i Otterup Kommune, Fyns Amt Fyns Amt har ved screeningsafgørelse af 2. februar 2001 truffet afgørelse om, at udvidelse af svineproduktionen på landbrugsejendommen matr.nr. 5a m.fl. Beldringe By, Lunde i Otterup Kommune med 100 DE er VVM-pligtig efter bestemmelserne i bilag 2, pkt. 1e - Anlæg for intensiv husdyravl. bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse). Ansøgeren har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Amtets afgørelse og baggrunden herfor Der er søgt om tilladelse til at opføre en 887 m 2 stor stald med tilhørende gyllebeholder i tilknytning til ejendommens eksisterende driftsbygninger for at udvide den eksisterende slagtesvineproduktion fra 149 DE til 249 DE. Ejendommen har et jordtilliggende på 138,4 ha, heraf kan 127,4 ha anvendes til udspredning af husdyrgødning, og der er aftale om gylleudspredning på 25 ha. Der er redegjort for opbevaringskapacitet for 13,2 måneders gylleproduktion. Ejendommen og udspredningsarealerne ligger omkring Odense (Beldringe) Lufthavn. Den ansøgte staldbygning ligger ca. 100 m fra Beldringe Lufthavn, der er nærmeste byzoneareal. Der er endvidere et mindre byzoneareal ca. 320 m fra staldbygningen i et jordbrugsområde i Broby. Den nærmeste bolig i landzone er beliggende ca. 44 m fra staldanlægget. Det nærmeste landsbysamfund i landzone, Lunde, ligger i en afstand af ca. 1,4 km. Gældende afstandskrav overholdes ikke for 4-5 naboer og for området ved Beldringe Lufthavn. Otterup Kommune skal således meddele dispensation fra afstandskravene i bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt husdyrhold.

2 2 Ejendommen og de øvrige arealer ligger inden for afstrømningsoplandet til Odense Fjord, der også omfatter Seden Strand. Odense Fjord er målsat som et område, der skal være egnet som gyde og/eller opvækstområde for fisk. Den nordvestlige del af fjorden har en skærpet målsætning som referenceområde for naturvidenskabelige studier. Seden Strand og den nordvestlige del af fjorden er omfattet af EF s fuglebeskyttelsesdirektiv og har endvidere status som EF-habitatområde. Målsætningen for Seden Strand og Odense Fjord er i dag ikke opfyldt. Amtet har oplyst, at dette primært skyldes for stor kvælstoftilførsel fra landbruget i oplandet til Odense Fjord og fortsat relativt høj tilførsel af fosfor. Udspredningsarealerne ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, hvor grundvandet planlægges anvendt til drikkevandsformål. En del af arealerne ligger i oplandet til Lundeværket, der har tilladelse til at indvinde 1 mill. m 3 årligt. To mindre delarealer ligger i oplandene til henholdsvis Søhus Vandværk og Kirkendrupværket. Ingen af værkerne har nitratproblemer i øjeblikket. Omkring 35 ha af det samlede udspredningsareal ligger i områder, hvor den naturlige beskyttelse af grundvandet er ringe, og omkring 20 ha ligger i områder, hvor kendskabet til de geologiske forhold er mangelfuldt, og hvor grundvandet kan være følsomt over for nitratforurening. Disse ca. 55 ha er derfor med i udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder i forslaget til Regionplan , der skal vedtages senere i Amtet har iværksat og planlagt væsentlige investeringer i spildevandsrensning i området. Af amtets forvaltnings indstillingsnotat til amtet hvortil der henvises i afgørelsen fremgår endvidere: - Dyretætheden i oplandet til Odense Å er 0,9 DE/ha-dyrket areal, svarende til Fyns- og landsgennemsnittet. I lokalområdet 5 km fra ejendommen er der en bestand af husdyr svarende til en husdyrtæthed på ca. 0,7 DE/ha-landbrugsareal. - Husdyrgødningsbekendtgørelsens kravet til udspredningsarealer for produktionen er 146,5 ha indtil august 2002, herefter 178 ha. - Der vil efter udvidelsen ske en merudledning af kvælstof og fosfor til recipienten. Merudledningen af kvælstof vil i sig selv betyde en relativ lille forøgelse af den samlede belastning. Kvælstofbelastningen af Odense Fjord/Seden Strand er imidlertid i dag særdeles stor,

3 3 og en udvidelse vil øge belastningen og være i strid med målsætningen for fjorden. - Merudledning og ophobning af fosfor vil med stor sandsynlighed bidrage til en væsentlig forøgelse af fosforbelastningen af Seden Strand og Odense Fjord, med mindre der iværksættes særlige foranstaltninger til imødegåelse af en fosforophobning på landbrugsjorden. Ansøgte merudledning af næringsstoffer kan få væsentlig virkning på overfladevande, først og fremmest den sårbare og højt målsatte Odense Fjord/Seden Strand. Dette vil således i væsentlig grad mindske effekten af de iværksatte og påtænkte tiltag vedrørende spildevandsrensning. - Udvidelsen vurderes ikke i sig selv at medføre en væsentlig påvirkning af naturområder, der er målsat som værende af enten international/national betydning (målsætning A) eller national/regional betydning (målsætning B) eller udpeget som internationale beskyttelsesområder. Der kan derimod være tale om en kumulativ effekt. - Der kan ikke udelukkes, at udvidelsen vil medføre en væsentlig påvirkning af grundvandet i området, hvilket kan medføre, at der må fastsættes begrænsninger i udspredningen af kvælstof. - Hvis en kortlægning viser, at der ikke er særligt sårbare zoner på arealet, vurderes de landsdækkende regler for udbringning af kvælstofgødning at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet mod nitratforurening. - Udvidelsen kan give anledning til væsentlig indvirkning på miljøet i form af støj- og især lugtgener for 5 naboer i landzone og dele af lufthavnsområdet. Afgørelsen om VVM-pligt er truffet med særlig vægt lagt på, at der vil blive forøget gylleudbringning på arealer, der i regionplanforslaget er kortlagt som særligt nitratfølsomme indvindingsområder, hvoraf en stor del ligger i indvindingsoplandet til Lundeværket, der har tilladelse til at indvinde 1 mill. m 3 /år, samt på den forøgede fosforbelastning af Odense Fjord og Seden Strand, der er internationale beskyttelsesområder, hvor målsætningen ikke er opfyldt, og hvor kommunernes spildevandsrensning over for kvælstof og fosfor er skærpet i forhold til Vandmiljøplan I. Endvidere er henset til de øgede lugtgener ved naboejendomme og Odense Lufthavn. Klagen og Fyns Amts bemærkninger hertil Klageren gør navnlig gældende, at Fyns Amt har truffet afgørelse på et urigtigt beregningsmæssigt grundlag. Det anføres således, at harmo-

4 4 nikravet efter august 2002 på grund af ændrede beregninger af antal dyreenheder vil være 126,5 ha og ikke 178 ha. Endvidere anføres, at det samlede kvælstoftab bliver væsentligt lavere end antaget af amtet, og at der ikke vil opstå et fosforoverskud, da der vil blive tilført det, der svarer til planternes bortførsel af fosfor. På grund af bedre fodereffektivitet og nedsat proteinindhold i foderet, samt delvis nedfældning af gyllen og større udnyttelse af kvælstoffet i gyllen, bliver udvaskningen på samme niveau som før. Bedriften vil derfor samlet ikke give en øget belastning af næringsstoffer til vandområderne i forhold til nu. Vedrørende afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen bemærkes, at den nærmeste nabobeboelse tilhører Hjemmeværnsregion IV og kun lejlighedsvis er besøgt. Eventuelle risiko for lugtgener kan forhindres ved højere ventilationsskorstene på den ansøgte stald. Beregningerne vedrørende grundvand bør ikke foretages efter regionplanforslaget, men i medfør af den gældende regionplan. Det er kun en lille del af området, der ligger i området med et lerlag på 0-15 m. Der er også tidligere tilført gylle til arealerne, så belastningen forøges ikke. Hvis der er risiko for grundvandet, kan der etableres efterafgrøde på de berørte arealer. Klageren konkluderer, at efter Naturklagenævnets afgørelse i lignende sager, kan udvidelsen ikke antages at ville give væsentlige yderligere påvirkning af miljøet. Ændret fodring, ændret staldindretning, ændret gylleudbringning og ændret afgrødevalg samt et højt udbytte på markerne betyder, at belastningen på miljøet er langt mindre end antaget efter normerne. Udvidelsen vil betyde, at svineproduktionen effektiviseres, så den miljømæssigt er neutral. Fyns Amt har til klagen oplyst, at det generelt gælder, at VVMscreeningssager afgøres på det foreliggende grundlag. En egentlig detaljeret beregning skal først gennemføres, når grundlaget for beregningerne er fastsat i scopingsfasen af selve VVM-arbejdet. De beregninger af tab af næringsstoffer, som amtet laver i screeningssager er overslagsberegninger, der skal vise, hvorvidt der kan forventes at være væsentlige miljøproblemer i sagen. Klagen ses ikke at indeholde oplysninger, som ændrer ved dette grundlag. Vedrørende grundlaget for behandlingen oplyses, at det blandt andet udgøres af retningslinierne vedrørende naturforhold og om

5 5 grundvand samt retningslinierne og vedrørende vandløb, søer og kystvande i forslaget til regionplan , der er vedtaget af amtsrådet den 6. november 2000 og således gældende planlægning, der skal lægges til grund ved amtets sagsbehandling. Til klagepunktet om beregning af merudvaskning og merudledning til overfladevande oplyses, at den potentielle miljøbelastning er baseret på standard-tal, som er gennemsnitsværdier for forskellige sammenlignelige landbrugsbedrifter. Oplysninger om tidligere driftspraksis mv. på blandt andet arealer med gylleaftaler indgår kun i screeningen, såfremt ansøger oplyser herom. En mere præcis opgørelse af miljøbelastningen kan, baseret på mere omfattende oplysninger fra ansøger om driftsforhold før og efter den ansøgte ændring, ske i en VVM-redegørelse. På grund af grundlaget i en screeningsafgørelse er det efter amtets opfattelse rimeligt at antage, at der i den konkrete VVM-redegørelse for en ansøgt ændring kan beregnes en miljøbelastning, som kan være forskellig fra (mindre eller større) end den belastning, som beregnes i en VVM-screening, der udelukkende skal anvendes som et grundlag for vurdering af VVM-pligt. Klageren har i en kommentar til amtets udtalelse bemærket, at amtets praksis i screeningssager ikke var kendt på ansøgningstidspunktet. Der er derfor ikke givet detaljerede oplysninger om miljøbelastning, og amtet har ikke efterspurgt yderligere oplysninger. Efter klagerens opfattelse må alle være interesseret i, at vurderingen af VVM-pligt sker på grundlag af så nøjagtige oplysninger, at det omfattende arbejde med VVM-redegørelsen kan undgås. Det bemærkes, at de af amtet benyttede normtal er baseret på forholdene i 1996/97. Siden er fodereffektiviteten forbedret og foderets sammensætning har ændret sig væsentligt, hvilket der ikke er taget højde for. Det gøres endvidere gældende, at der må tages hensyn til, at grundlaget for behandlingen er forslaget til Regionplan , hvis målsætninger kan blive ændret i forbindelse med den igangværende planprocedure. Der henvises til, at det fremgår af Naturklagenævnets praksis, at der ved husdyrproduktion under 250 DE kun er VVM-pligt i særligt miljøfølsomme områder. Vurderingen heraf må foretages på grundlag af de konkrete forhold på lokaliteten og ikke efter generelle retningsliner. Det pointeres, at det er merbelastningen, der skal lægges til grund ved vurderingen og ikke den samlede belastning efter udvidelsen.

6 6 Fyns Amt har efterfølgende oplyst, at klageren har ret i, at oplysningerne i sagen om harmonikravet efter husdyrgødningsbekendtgørelsen pr. august 2002 er forkerte. Amtet var ved sagens behandling ikke opmærksom på de ændrede beregninger af dyreenheder. Lovgrundlaget og vejledning om administrationen Planlovens 6c fastsætter, at større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i regionplanen om beliggenhed og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt). I bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning fastsættes nærmere, hvilke anlæg, der er omfattet af VVM-pligten. Dette gælder efter bekendtgørelsens 3, stk. 1, for de på bilag 1 til bekendtgørelsen angivne anlæg (herunder, jf. bilag 1, pkt. 17, anlæg til husdyrproduktion med en kapacitet for mere end 250 DE) ved nyanlæg og ved væsentlige ændringer af bestående anlæg, der kan sidestilles med nyanlæg. Efter bestemmelsens stk. 2 gælder reglerne i stk. 1 tillige for de i bilag 2 angivne anlæg, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved vurderingen skal der tages hensyn til de i bekendtgørelsens bilag 3 nævnte kriterier. De nævnte kriterier vedrører: projektets karakteristika, projektets placering og kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Husdyrhold er omfattet af bilag 2, pkt. 1e - Anlæg for intensiv husdyravl. Som et særligt anlæg omtales i bilag 2, pkt Ændringer eller udvidelser af anlæg på bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet. Der skal således ved ansøgning om tilladelse til etablering eller væsentlige ændring af et af de på bilag 2 optagne anlæg som udgangspunkt foretages en vurdering af, om anlægget må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen udsendte den 9. februar 2001 en vejledning om screening Tiltag til at nedbringe sagsbehand-

7 7 lingstiden af screening af husdyrbrug til samtlige amter og kommuner samt Hovedstadens Udviklingsråd. Af Landsplanafdelingens fremsendelsesbrev fremgår, at vejledningen er resultatet af, at landbrugets organisationer, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og miljø- og energiministeren i oktober 2000 blev enige om at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, der skulle se på, hvorledes VVM-screening af husdyrproduktion kan gennemføres inden for rimelig sagsbehandlingstid, uden at det grundlæggende naturbeskyttelseshensyn går tabt. Videre fremgår: Formålet med udvalget var at imødekomme kritik af, at sagsbehandlingstiden for disse screeninger trækker urimeligt meget ud, og at screeninger i flere tilfælde får et omfang, der kan sammenlignes med en egentlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Af selve vejledningen fremgår: Screening er for langt de fleste udvidelser og ændringer af husdyrproduktion den eneste berøring, de får med VVM-reglerne. Screening gennemføres på grundlag af oplysninger om projektet og eksisterende viden. Screening bør derfor også være en simpel og hurtig administrativ proces med kontrol af, om de generelle regler kan overholdes, samt være et skøn over, om det enkelte projekt, der overholder de generelle regler, kan give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger på den lokalitet, hvor projektet ønskes gennemført. Udgangspunktet er således, at den generelle regulering er tilstrækkelig til at sikre, at der ikke er væsentlig påvirkning af miljøet, når en husdyrproduktion ligger uden for sårbare områder eller ikke betinger markante bygningsændringer. Det bemærkes i vejledningen, at det er hensigtsmæssigt med et oplysningsskema, som ansøger kan udfylde vedrørende projektet (et eksempel er vedhæftet vejledningen). Videre fremgår: Ud over ansøgers oplysninger om projektet er der brug for oplysninger om det pågældende område, hvori projektet er lokaliseret for at kunne screene. Det er oplysninger, som amtet i forvejen er i besiddelse af fra dataoplysninger, registrering af natur- og miljøforhold, regionplanlægning o.a.

8 8 Med henblik på en mere systematisk tilgang til sådanne nødvendige oplysninger har Landsplanafdelingen udarbejdet: Skema til brug ved screening af anlæg til intensiv husdyravl. Skemaet er udformet som en række spørgsmål, der vejleder til at afgrænse hensyn, der skal overvejes i forbindelse med Screening. Spørgsmålene kan besvares på grundlag af tilgængelig data og eksisterende viden og oplysninger i amtet. Landsplanafdelingen er ifølge vejledningen af den opfattelse, at sagsbehandlingstiden for langt de fleste sager kan blive meget kort og som hovedregel ikke længere end 14 dage regnet fra det tidspunkt, hvor de nødvendige oplysninger fra ansøger er givet til amtet. Naturklagenævnets afgørelse I sagens afgørelse har deltaget 10 af nævnets 12 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Peter Christensen, Leif Hermann, Ebbe Kalnæs, Mogens Mikkelsen, Hans Christian Schmidt, Jens Steffensen og Poul Søgaard. Naturklagenævnet skal bemærke: Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan der klages til Naturklagenævnet over retligt spørgsmål i forbindelse med amtsråds administration af planloven og de i medfør af loven fastsatte forskrifter. Det er i denne sag et retligt spørgsmål, om Fyns Amts afgørelse er truffet i overensstemmelse med planlovens 6c, jf. samlebekendtgørelsens 3, stk. 2, herunder om den af amtet fulgte procedure er i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper. Klageren har henvist til, at afgørelsen er i strid med Naturklagenævnets tidligere praksis vedrørende husdyrproduktion omfattet af samlebekendtgørelsens bilag 2. Naturklagenævnet har tidligere truffet afgørelse om, at anlæg under 250 DE kun undtagelsesvist vil være omfattet af VVM-pligten. Undtagelse vil normalt kun foreligge, hvis anlægget ønskes placeret i et område, der

9 9 er særligt miljøfølsomt eller rummer væsentlige naturbeskyttelsesværdier. I andre tilfælde bør de generelle miljøregler være tilstrækkelige til at sikre miljøet. Den foreliggende sag giver ikke anledning til ændring af denne praksis. Spørgsmålet er alene, om betingelserne for undtagelsesvist at kræve VVM for et mindre anlæg er til stede. Det bemærkes herved, at ligestillet med etablering i et sårbart område er den situation, hvor virkningerne af et anlæg på væsentlig måde griber ind i sårbare områder. Amtet har foretaget screeningsundersøgelsen på grundlag af det i ansøgningen oplyste og alment tilgængelige oplysninger. Som ordlyden i bekendtgørelsens 3, stk. 2, indikerer, er en screening en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig. Bestemmelsens formulering indebærer, at der må accepteres et vist spillerum for vurderingen. Det spiller herved en rolle, at en screeningsafgørelse skal kunne træffes ret hurtigt og hovedsagelig på grundlag af allerede foreliggende oplysninger. At afgørelsen skal kunne træffes hurtigt fremgår af, at screeningsafgørelsen ikke tager endelig stilling til, om en etablering eller udvidelse af et husdyrhold skal tillades, men alene beskriver, efter hvilken procedure en ansøgning skal behandles. Der skal således ikke i en screening foretages nærmere, dybtgående undersøgelser af et områdes følsomhed, men foretages en vurdering på grundlag af kendt viden. En mere indgående undersøgelse skal om nødvendig foregå gennem en VVM-vurdering. Det fremgår af sagen, at amtets afgørelse er baseret på opfattelsen af områdets særlige miljøfølsomhed. De af amtet anvendte beregningstal er standard-tal for næringsstofindholdet i husdyrgødning og for husdyrbedrifters gødningsbehov, som er gennemsnitsværdier for forskellige sammenlignelige landbrugsbedrifter. Det fremgår endvidere, at amtet har lagt afgørende vægt på, at en stor del 55 ha af udbringningsarealerne ligger i områder, der i Regionplanforslag er kortlagt som særligt nitratfølsomme indvindingsområder, på den forventede øgede belastning af Odense Fjord, samt øgede lugtgener ved naboejendomme og Odense Lufthavn.

10 10 Naturklagenævnet er enig med Fyns Amt i, at eksisterende oplysninger tyder på, at omhandlede område kan være særlig miljøfølsomt, samt at anlægget kan indebære en øget belastning af Odense Fjord/Seden Strand. Nævnet er endvidere enig i, at en reel og fyldestgørende undersøgelse af miljøpåvirkningen, herunder af påvirkningen henholdsvis før og efter etableringen kræver nærmere analyser blandt andet på baggrund af mere omfattende oplysninger om driftsforhold før og efter det ansøgte, herunder driftsforhold på de berørte udspredningsarealer. Naturklagenævnet lægger vægt på, at det er af betydning, at en udvidelse af dyreholdet området vurderes på baggrund af nærmere opgørelser over det samlede husdyrhold og den heraf følgende miljømæssige belastning i området. Indsamling og vurdering af de fornødne oplysninger går ud over, hvad der med rimelighed kan kræves af en screening og vil kunne komme til at fremtræde som en egentlig VVM-vurdering. Vedrørende plangrundlaget skal bemærkes, at det fremgår af planloven og samlebekendtgørelsen, at ikke alene en endeligt vedtaget regionplan men regionplanlægningen, hvortil i hvert fald regionplanforslag hører, skal danne grundlag for de amtskommunale og kommunale myndigheders yderligere planlægning og enkeltsagsadministration. Naturklagenævnet finder derfor ikke, at der foreligger det fornødne grundlag for at tilsidesætte amtets vurdering af, at en endelig stillingtagen af sagen må ske på grundlag af en VVM-undersøgelse. Et mindretal på 3 nævnsmedlemmer (Ebbe Kalnæs, Ole Pilgaard Andersen og Hans Christian Schmidt) har tillagt det afgørende betydning, at udvidelsen sker så tæt ved naboer. Klageren kan således ikke gives medhold. På Naturklagenævnets vegne Lars Busck Naturklagenævnets formand Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.