Afgørelse i sagen om udvidelse af en svineproduktion fra 120 DE til 180 DE i Hobro

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk nkn@nkn.dk 18. oktober 2001 J.nr.: 97-33/ INV Afgørelse i sagen om udvidelse af en svineproduktion fra 120 DE til 180 DE i Hobro Kommune. Nordjyllands Amt har den 7. marts 2001 truffet afgørelse om, at udvidelse af dyreholdet fra 120 DE til 180 DE, opførelse/ombygning af en svinestald, samt opførelse af en ny gyllebeholder på ejendommen Søagervej 8, matr.nr. 5e, 17, og 38 m.fl. Sønder Onsild By ikke forudsætter udarbejdelse af forslag til regionplantillæg med ledsagende VVMredegørelse. Afgørelsen er af en række omboende påklaget til Naturklagenævnet. Sagsfremstilling Ejendommen og udbringningsarealerne ligger i et område, der i Nordjyllands Amts Regionplan 1997 er udpeget som henholdsvis jordbrugsområde og naturområde. Hele området er udpeget som område med drikkevandsinteresser og ligger indenfor oplandet til Skals Å. Ca. en fjerdedel svarende til 23 ha af udbringningsarealerne ligger indenfor et EU-habitatområde. En mindre del af udbringningsarealerne støder direkte op til Skals Å. Disse arealer er braklagte og vil ikke blive anvendt til udspredning. Udvidelsen medfører ikke inddragelse af nye udbringningsarealer, men en intensivering af antallet af dyreenheder pr. ha fra 1,1 til de tilladte 1,7 DE/ha. Produktionen ønskes udvidet med ca. 180 søer og 4900 smågrise svarende til 60 DE. Bygningsmassen skal i den forbindelse udvides med to nye

2 2 staldbygninger og en gylletank på 2000 m 3. Bygningerne er beliggende kun 290 m fra de nærmeste boliger. Hobro Kommune har den 6. juli 2001 meddelt dispensation fra afstandskravet i husdyrbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998). Nordjyllands Amt har i afgørelsen anført, at amtet på baggrund af de fremsendte oplysninger, samt på baggrund af amtets oplysninger om grundvands-, vandløbs-, og naturforhold m.v. har vurderet, at ændringen af svineproduktionen ikke kan antages at have en væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er begrundet med, at der ikke vil opstå væsentlige miljømæssige gener for naboer, og at det ansøgte ikke har en dimension, som kan forudsætte en VVM-redegørelse. Klagen Klagerne, der alle er beboere i den nærliggende landsby Sønder Onsild, har gjort indsigelse mod i alt tre udvidelser af svinebedrifter i området og dermed den samlede effekt af disse udvidelser. De to af projekterne er efterfølgende bortfaldet. Klagerne har oplyst, at lugtgener fra stalde og gylletanke, samt gylleudspredning allerede i dag er et stort problem. Klagerne har stillet spørgsmålstegn ved påvirkningen af grundvand og ved, om Skals Å, som har udløb i Limfjorden, kan tåle den tilførsel af kvælstof, som projekterne uværgeligt vil medføre. Amtets bemærkninger til klagen Amtet har i forbindelse med fremsendelsen anført, at man har vurderet, at et krav om VVM-redegørelse skal kunne begrundes i negative miljøpåvirkninger som følge af den konkrete udvidelse, og ikke i landbrugsdriften i oplandet som sådan. Amtet udtaler videre, at i det omfang, der er en konflikt mellem den konkrete udvidelse og et område for drikkevandsindvinding (kvælstoftilførsel) eller næringsstoftilførsel til recipient, vurderes det ikke at være muligt at dokumentere en forøget miljøbelastning som følge af den konkrete udvidelse. Nordjyllands Amt har supplerende oplyst, at udbringningsarealerne ligger inden for tre kilometers afstand fra Sønder Onsild og Onsild Stationsby. Arealerne ligger inden for oplandet til Skals Å, og en del af

3 3 arealerne ligger helt ned til Skals Å i EU-habitatområde nr. 30. Dele af bedriftens harmoniarealer er ifølge Nordjyllands Amts registreringer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven 3. Skals Å har sit udløb i Hjarbæk Fjord, der ifølge regionplanen har en skærpet målsætning, og indgår i EF-habitatområdet. Målsætningen er ikke opfyldt som følge af for stor tilledning af kvælstof og fosfor. Skals Å tilfører årligt Hjarbæk Fjord ca. 660 ton kvælstof, heraf kommer ca. 20 ton fra spildevand. Tilsvarende tilføres ca. 18 ton fosfor, hvoraf 2 ton kommer fra spildevand. En forøget tilførsel af kvælstof og fosfor vil således være til skade for tilstanden i Hjarbæk Fjord og Limfjorden som sådan. Det er ikke muligt for amtet på det foreliggende datagrundlag at beregne den forøgede kvælstofudvaskning som følge af udvidelsen. Men hvis husdyrtrykket (DE/ha) forøges ved udvidelsen, vil kvælstofudvaskningen også forøges, med mindre der gennemføres ændrede drifsformer, der begrænser udvaskningen. Amtet kan heller ikke vurdere, om den sædvanlige overgødskning med fosfor har resulteret i, at de pågældende markers fosforbindningskapacitet er opbrugt, så store mængder fosfor vil blive udvasket. De hertil krævede oplysninger vil kunne blive tilvejebragt i forbindelse med en egentlig VVM-redegørelse. Husdyrtrykket i Nordjyllands del af Skals Ås opland var i ,2 DE/ha dyrket land, hvilket er højt, da gennemsnittet for Nordjylland og Danmark er 1 DE/ha. Ejendommens anvendelse af arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven 3 forudsættes ikke intensiveret. Ejendommens dyrkning af agerjorder, der grænser op til -3 arealer, vurderes ikke at give anledning til forøget belastning af disse. Vilkårene for Skals Ådalens udpegede naturtyper, plante- og dyrearter samt arter optaget på habitatdirektivets bilagslister vurderes ikke forringet målbart ved udvidelsen. Nordjyllands Amt har supplerende udtalt, at der ved screeningen af udvidelsen er taget hensyn til, at ansøgeren efterfølgende har oplyst, at jorden ned mod Skals Å ligger brak, og der derfor ikke vil være nogen gødningsudbringning på disse arealer.

4 4 Amtet finder derfor samlet set ikke, at den ansøgte udvidelse forudsætter udarbejdelse af forslag til regionplantillæg med ledsagende VVMredegørelse. Supplerende bemærkninger til klagensagen Ansøger har redegjort for, at staldene på ejendommen i den nuværende form er nedslidte og derfor ikke fungerer efter hensigten. Dette gælder både med hensyn til ventilation og inventar. Derudover skal udvidelsen ses i lyset af, at søerne ikke må stå i bindsler efter Ansøgeren ønsker derfor at bygge en løsklimastald til søerne og en toklimastald til smågrisene, som også vil forbedre dyrenes velfærd. Afgørelse I sagens afgørelse har deltaget 10 af nævnets 12 medlemmer: Lars Busck (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Peter Christensen, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Hans Christian Schmidt, Jens Steffensen og Poul Søgaard. Efter planlovens 58, stk. 1, kan amtets afgørelse alene påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål. Det er et retligt spørgsmål, om det pågældende anlæg er omfattet af VVM bestemmelserne i bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen). Ifølge samlebekendtgørelsens 3, stk. 1, skal forslag til regionplanretningslinier for de i bilag 1 angivne anlæg ved nyanlæg, ledsages af en redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets virkning på miljøet VVM-redegørelse. Reglerne i stk. 1 gælder tillige for de i bilag 2 angivne anlæg, når anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ifølge bilag 2, nr. 1e er anlæg til intensiv husdyravl omfattet af bekendtgørelsens 3, stk. 2. Efter bilag 2, nr. 13, er ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendte, er udført eller ved at blive udført, omfattet af bekendtgørelses 3, stk. 2, når de kan være til skade for miljøet. Det følger af samlebekendtgørelsens 3, stk. 2, at amterne ved vurderingen af, om et anlæg må antages at kunne få væsentlig indvirken på

5 5 miljøet, skal tage hensyn til kriterierne opstillet i bekendtgørelsens bilag 3. Det fremgår af screeningskriterierne, at amtet på baggrund af oplysninger om antallet af dyreenheder før og efter udvidelsen, om udbringningsarealernes placering, samt bygningernes størrelse og placering skal vurdere, hvorvidt projektet er til skade for drikkevandsressourcerne i området, og om der vil ske en påvirkning af særlige naturområder herunder internationale beskyttelsesområder og 3-områder. Endvidere skal amtet vurdere projektet sammenholdt med baggrundsbelastningen i området, og hvorvidt der foreligger særlige omstændigheder ved projektet i øvrigt. Et flertal på 9 af nævnets medlemmer finder herefter ikke, at amtet forud for screeningsafgørelsen af 7. marts 2001 har haft tilstrækkelige oplysninger og foretaget de fornødne vurderinger af projektets indvirken på miljøet. Det bemærkes herved, at amtet ved afgørelsen alene har henvist til, at der ikke vil opstå væsentlige miljøgener for naboer, og at det ansøgte ikke har en dimension, som kan forudsætte VVMredegørelse. Det forhold, at amtet senere overfor Naturklagenævnet har redegjort for påvirkningen af det internationale beskyttelsesområde, Skals Å og for baggrundsbelastningen i oplandet ændrer ikke flertallets opfattelse vedrørende den mangelfulde sagsoplysning forud for amtets afgørelse. Hertil kommer, at flertallet, også efter de senere modtagne oplysninger, finder, at dokumentationen, for at der ikke vil ske en forøget miljøbelastning af det internationale beskyttelsesområde, er utilstrækkelig. Flertallet bemærker herved, at projektet medfører en merbelastning gennem gylleudbringning svarende til 60 DE (svin) på arealer med direkte afstrømning til Skals Å og det internationale beskyttelsesområde, som i forvejen er overbelastet med næringsstoffer fra landbruget m.m. I et sådant tilfælde påhviler der efter flertallets opfattelse amtet en særlig pligt til at sandsynliggøre, at projektet ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet. Flertallet stemmer derfor for at ophæve amtets afgørelse, om at projektet ikke er VVM-pligtigt, og hjemvise sagen til fornyet behandling og afgørelse i amtet.

6 6 Mindretallet (Hans Christian Schmidt) stemmer for at tiltræde amtets afgørelse under henvisning til det amtet har anført overfor nævnet. I overensstemmelse med stemmeafgivningen går Naturklagenævnets afgørelse herefter ud på, at amtets afgørelse af 7. marts 2001 ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling. På Naturklagenævnets vegne Lars Busck Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.