+MODE. Hvad DRØMMER du om? Hjemløse. Scoremiddag. Gadekunst Mode Offentlige toiletter. Zoo+ Istedgade. Netdating. Gaderummet Hjem for de hjemløse

Transkript

1 Istedgade FRA GADE TIL HJEM FRA TANKE TIL TRO FRA TØJ TIL UDTRYK Hvad DRØMMER du om? Netdating Hvorfor ikke date en landmand! Gaderummet Hjem for de hjemløse New York Tag en bid af the Big Apple Street ART I København B A Z O O K A R A D I O 1 0 7, 4 F M Gadekunst Mode Offentlige toiletter Net-dating NEW YORK bf Zoo+ bfdff dbf dbfbf Scoremiddag Hjemløse W W W. B A Z O O K A. D K +MODE Scoremiddag Fodboldfans Offentlige toiletter Istedgade V INTER MEDIE S KOLEN LYNG BY 15 DK DK 0 DK,- 0,- 0,- SEK,- SEK SEK 0,- 0,- 0,- N,- O N K N O 0 O K,- K 0,- 0,- $,- 0 $,- $ 0,- 0,-,- nr K K O K O S O S T S E T T E R E R R I I K I I K K E K E E E N E N N S S K S K I I K D I I D D

2 K O L O F O N Ansvarshavende redaktør: Mette Jørgensen mette@medieskolen.dk Billedredaktør: Helle Laura Thomsen helle@medieskolen.dk Grafsk radaktør: Flemming Persson flemming@medieskolen.dk Tryk: Als Offset Oplag: 3000 eksemplarer Flere blade? Kontakt Medieskolen Forsidefoto: Rikke Nyboe Sørensen & Marie Friis-jensen Forsidelayout: Micki B. Hansen Layout side 2-3: Micki B. Hansen Medieskolen Lyngby vinter 2006 L E D E R Endnu et nummer af Bazooka er færdiggjort. Vi har arbejdet til vores yderste for at overholde deadlines og for at få bladet færdigt, så det kan komme ud til jer læsere. Og her er det så. Vi har sammensat et blad af artikler og billedserier, der afspejler unges interesser. Vi har valgt nogle emner, der afspejler de relationer og levemåder, vi har i samfundet. Du kan læse om såvel fodbold, hjemløse og mødesteder, om det så er via internet eller på cafe. Vi føler selv, at bladet er blevet utrolig godt, og vi er meget stolte over både billederne, det skrevne og layoutdelen. For det kan være svært at få tre forskellige fagligheder til at arbejde så tæt sammen. Og samarbejdet er vigtigt, for at Bazookamagasinet bliver så godt og flot som muligt. Vi håber, I kan identificere jer med noget af det, vi har med, og at I vil tage det som en oplevelse og føle vores glæde smitte af. For er det ikke det journalistik går ud på, at læseren skal føle noget og blive rørt over det, der er at finde i bladet? Vi vil ikke gætte på, hvad netop du vil føle, men vi vil gerne ønske dig en god læsning. Redaktionen

3 I N D H O L D 04 Netdating 06 Foldboldfans fra FCK 08 Istedgade er ikk bare rygter 10 Scoremiddag 12 Zoo 14 New York 19 Hvem er kærester med hvem? 21 Mode giver karakter 30 Dukkedamen interview med Gitte Melgaard 32 Jeg tror Jeg fandt ro i min tro 35 Medlem af musikken 36 Gadekunst 40 Hjemløse fra Gaderummet på Nørrebro 42 Caféoplevelser 43 Poetry Slam 45 Tips & gode råd til fattigrøve 46 Klumme: Le Hermafroir

4 Net Dating rykker Flere og flere får adgang til internettet, og det har blandt andet betydet, at det er blevet mere og mere normalt, at folk finder kærester over nettet via netdating. Af: Emilie Birket-Smith Foto: Casper Normann Layout: Oliver H. Hansen Det er blevet mere og mere normalt at have computer og internet både på arbejdet og derhjemme. Faktisk er det nærmest blevet en sjældenhed ikke at have adgang til internettet. Det betyder, at flere og flere er begyndt at snakke med andre over nettet på datingsider. Date oversat fra engelsk betyder; stævnemøde eller aftale. Men det er ikke alle, som bruger netdating til at finde et stævnemøde, eller prinsen på den hvide hest. Nogle håber bare at finde nogen med samme interesser som dem selv, inden for musik, bøger, seksuelle udfoldelser, eller de bruger siderne for at snakke med vennerne og vedligeholde den daglige kontakt. Der er også datingsider for de specielt kønne, de handicappede, for muslimer, for landmænd og mange flere. Men hvorfor går man ikke bare ned på den lokale bar og prøver lykken, i stedet for at oprette en profil og snakker med andre over nettet? Og hvordan finder folk overhovedet den datingside, som opfylder deres behov? (modelfoto) Det drejer sig ikke kun om sex Datingsiden boyfriend.dk er hovedsagligt en side for homoseksuelle og biseksuelle. En aktiv bruger skriver:»jeg oprettede min profil, fordi jeg havde fået siden anbefalet af en ven, der havde haft gode oplevelser med det, og fordi jeg var nysgerrig. Min fordom var, at netdating hovedsageligt drejede sig om sex, som ikke rigtigt interesserer mig lige nu, med mindre det er som del af et parforhold. Datingaspektet har altså ikke været det primære for mig, men på boyfriend kan man også møde andre homoer i en ikke-seksuel kontekst, og jeg har haft mange interessante diskussioner, debatter og meningsudvekslinger med folk herfra. Mange af dem har jeg også mødtes med i den virkelige verden uden dateeller sex-bagtanker. Det baserer sig vel på den generelle menneskelige trang til at søge ligestillede. Det er klart, at man som homo møder meget færre potentielle partnere i sin almindelige dagligdag, og da jeg ikke er typen, der ser den store værdi i tilfældige scoringer i beruset tilstand fredag aften, har jeg faktisk oplevet at have det godt med netdating.«afstandene bliver mindre Chancen for at du møder ham, som har samme passion som dig, og som bor i nærheden af Åkirkeby, hvor du selv sidder, er nok ikke så stor. Derimod er det væsentligt lettere at finde ham, som elsker den samme instruktør, og i øvrigt også reggae musik, som dig, men som måske bare sidder i Jylland. Afstandene er pludselig blevet mindre, og internettet har været medvirkende til, at mennesker fra to vidt forskellige lande finder hinanden. På den måde er datingsiderne bestemt velegnet til dem, som ikke gider bruge mange penge på sprut en fredag aften for at finde Mr. Right guy, for så alligevel at finde ud af, at han faktisk er gift og har tre børn hjemme på Fyn, og bare har lånt sin vens lejlighed for at se sin syge mor. På den anden side er spørgsmålet, om man overhovedet kan komme uden om negative oplevelser, hvad enten man er på tur i byen eller sidder ved skærmen på en af datingsiderne. Folk er ikke altid ærlige»jeg har både haft positive og negative oplevelser, når jeg har haft en date med en fra en datingside. Desværre løber man ind i brugere, som udgiver sig for at være en anden, end de er i virkeligheden, og det ødelægger selvfølgelig daten, men hvis man vil have en god oplevelse ud af det, skal man sørge for at snakke med dem i lang tid, før man vælger at mødes,«siger en anden bruger af hjemmesiden boyfriend.dk Selvfølgelig vil der altid være folk, som ser muligheden for at udgive sig for at være andre, end dem de rigtigt er. Men det kan være nemmere at sidde bag skærmen og afvise en, end det kan være at stå i baren og afvise ham eller hende og frygte, at man har trådt pågældende over tæerne. Og selvfølgelig vælger nogen også kun at oprette datingprofilerne for at få lidt kød, men det er nemt at afvise, hvis det ikke er det, man selv vil, ved bare at undlade at svare tilbage på mailen. Om ikke andet, kan man altid blive landmand»datingsiderne har været med til at rykke fælles fordomme og tabuerne,«siger Ivan Baadsgaard, som står bag datingsiden farmerdating.dk, som også kører i Sverige, Norge og Frankrig, og som skal til at forsætte i Canada, Skotland, England og USA. Men hvordan kan det være, at der er brug for en datingside lige præcis for landmænd?»der er stort tabu omkring 4

5 folks fordomme det at være landmand. F.eks. at landmænd er nogle stive stykker, som render rundt med deres skovl og gummistøvler, og at hvis man ikke kan blive andet, kan man sgu altid blive landmand. Men sådan er det faktisk ikke længere. Mange dameblade har skrevet om farmerdating. Ikke fordi det er sexet eller noget at være landmand, men fordi man bliver nødt til at være stabil og have styr på tingende for at være landmand, hvilket tiltaler mange kvinder,«forsætter Ivan Baadsgaard.»Faktisk har vi mange københavnere, som flytter til Jylland på grund af farmerdating.dk, og siden er ikke længere kun for landmænd, mange andre fra de finere kvarterer i Nordsjælland har oprettet profil på siden, fordi de kan dele deres interesser inden for friluftslivet og for land og dyr. Så famerdating har bestemt fået rykket nogle fordomme og har ført folk sammen, som ellers aldrig kunne drømme om at kigge på hinanden.«for unge er siden arto.dk, som de fleste aktive brugere benytter sig af for at snakke med vennerne og lære nye mennesker at kende. Hvis du er interesseret i at oprette en profil på en af de mange datingsider, kan du blandt andet tjekke følgende sider: jungeldating.dk, netdating.dk, lunarstorm.dk, scor.dk og dating.dk. Hvis du vælger at oprette en profil på en af de mange forskellige sider, er der kun tilbage at sige held og lykke med, hvad end du søger! (modelfoto) Dating for unge Der er altså mange forskellige former for dating på nettet, også for de helt unge. Mange af de sider, de unge logger ind på, bliver primært brugt til debatfora, hvor de unge udveksler holdninger, gode råd og finde nye venskaber, som f.eks. på dr.dk/skum, hvor der er fora for alt fra musikprogrammer til religiøse holdninger. En af de mest populære sider (modelfoto) 5

6 Det handler sgu om følelser! Hvad er det, der uge efter uge får inkarnerede fodboldfans til at rejse land og rige rundt i al slags vejr for at følge lige netop deres favorithold? Hvad er det for en begejstring en lille bold kan mønstre? Af: Christian Wilkens Foto: Anna Knøsgaard Layout: Jakob Sibbesen og Sebastian Røper-Petersen Så står vi her igen. Endnu en kamp i Parken man ikke må misse. Det er ellers ikke, fordi det er en speciel kamp. Vi snakker ikke om et europæisk opgør eller en kamp mod arvefjenden Brøndby. Næ, faktisk er det bare et opgør mod rækkens øjeblikkelige nummer 7, FC-Midtjylland. Men i princippet gør det jo ingen forskel. Vi kommer lige meget hvad. Selv på de kolde og mørke vinteraftener tropper vi op for at se holdet spille Royal League-kampe mod Kalmar, Lillestrøm, Malmø, eller hvem vi nu skal møde. Det kaldes vel loyalitet med et fint ord. Mere end bare et spil For folk der ikke har den store interesse i fodbold, kan det være meget svært at forstå. Hvorfor tage til Esbjerg en kold novemberdag, når kampen alligevel bliver vist i fjernsynet? Man må da have noget bedre at tage sig til! Men sådan er det nu engang. Har man mulighed for det, og er den finansielle situation for en gang skyld i orden, ja, så er det bare om at komme af sted. Af sted med fanclubbussen eller ind til Parken og drikke øller og synge sange. Og ikke mindst se noget fodbold. Skulle uheldet så indtræffe, at vi taber kampen, så er der ikke noget værre end at komme hjem til en kommentar a la:»lad nu være med at være så sur. Det er jo bare en fodboldkamp. Der kommer en ny næste weekend.«sådan en kommentar har alle fans utvivlsomt prøvet at få smidt i hovedet af enten deres forældre eller ikke-fodboldinteresserede venner. Hvis man i forvejen står med en følelse af afmagt og kolossal skuffelse, er det virkelig det absolut sidste, man vil høre. For på en måde tager man det dybt personligt. Det er ens passion, og det ved den pågældende person jo udmærket godt. Derfor virker det også nedladende og halv-hånligt, og det gør egentlig én ret vred. For der er store følelser med i spillet. Man kan både græde af glæde og sprutte af raseri i forbindelse med en fodboldkamp. Inferno i Hamborg Selvfølgelig er nogle kampe 6

7 vigtigere end andre. Nogle kampe må man bare se. Efterårets opgør mod Hamburger SV var to af den slags. Især kampen i Hamborg. Godt og vel 3500 FCK-fans tog til Tyskland for at følge Byens Hold, og den tur vil i lang tid stå som noget ganske enestående. 1-1 resultatet var i top, FCKs fans nærmest overtog Hamborg, og de blå-hvides fanafsnit var et sandt inferno igennem 90 minutter på byens imponerende stadion AOL Arena. I minutterne efter Elrio van Heerdens scoring til 1-1, stod man med gåsehud, og adrenalinen pumpede i hele kroppen. Det var fantastisk, og det er oplevelser som den, der får en til at elske at være fodboldfan. Kulkælderen eller over the moon De store kampe er nemlig bare de fedeste. Mod Brøndby, eller mod store europæiske modstandere som Hamburger SV, Glasgow Rangers eller Lazio. Kampe, hvor man aftenen før overhovedet ikke kan sove og igen og igen kører drømmescenariet igennem i hovedet. De kampe, hvor man i timerne op til kampstart er et rystende nervevrag, og hvor man efter slutfløjtet enten er fuldstændig nede i kulkælderen eller over the moon. For det handler sgu om følelser. At være fodboldfan er ikke bare et spørgsmål om at have et hold, man håber på vinder, og så er det ligesom det. Nej, der bliver gået op i det med liv og sjæl. Det er en passion, og bliver der talt grimt om holdet, føler man nærmest, at det er ens pligt at holde forsvarstale. Det kan virke fuldstændig åndssvagt og ret primitivt, men sådan er det. Skrigehals og ædedolk Nu er der på den anden side ingen recept på, hvordan en ægte fan er. For heldigvis har vi alle forskellige måder at gå til og se fodbold på. Nogle ser helst kun halvdelen af kampen og bruger den anden halvdel af tiden på at kædedanse med ryggen til målet, imens andre står med armene over kors eller guffer franske hotdogs i sig igennem samtlige 90 minutter. Og så er der alle os, der er et sted midt imellem. Jeg kan sagtens give den gas en hel kamp igennem og råbe og skrige og opføre mig som en sindssyg. Men jeg kan også sagtens stå en hel kamp uden at synge med på sangene. Det afgør jeg heldigvis selv, og det kommer helt an på humøret og lysten på dagen. Dansk Folkeparti og hashrøg Men hvor kom vi fra? Nå ja, vi er jo inde og se kamp mod FC- Midtjylland. Der er så småt ved at være pause, kan jeg se. Stillingen er stadig 0-0, og spillet er ikke ligefrem prangende. Men min kumpan og jeg har så omvendt haft rigelig med tid til at få vendt weekendens eskapader. For det er også en del af det at gå til fodbold. I løbet af 90 minutter når man tit at klare hele verdenssituationen over en enkelt øl, og snakken kan gå om alt fra nye indkøb til, hvad Dansk Folkeparti nu har blameret sig med i ugens løb. Man får lige vendt dommerpræstationen med dem på rækken bagved, alt imens man står i en tåge af hashrøg, fordi dem på rækken foran allerede har tændt deres anden joint. Venner og fjender Efterhånden får man også en del venskaber med andre fans. Man mødes på udebaneture og på mødestederne før hjemmekampene og får venskaber op at stå. Man har noget at være fælles om og et hold at identificere sig med. Men samtidig har man også sine fjender blandt modstanderens fans. Ikke på det samme personlige plan, men mere overordnet. F.eks. er det vel ingen hemmelighed at FCKs og Brøndbys fans ikke er de bedste venner. Det er der nu ikke noget galt i, og det hører med til spillet. Selvfølgelig skal det holdes på et acceptabelt niveau. Vold på og uden for stadion er selvfølgelig ikke i orden, og det hører heldigvis også til sjældenhederne, trods visse mediers desperate forsøg på at gøre det til et kæmpe problem. Men de gensidige drillerier og provokationer, kan jeg ikke se noget problem i. Fra Hamborg til Herfølge Så er kampen sørme slut. Vi nåede at få scoret to gange inden slutfløjtet, og da vi holdt målet rent i den anden ende, blev det til endnu en sejr. En ganske almindelig aften i Parken er ved at være overstået. På vej ud fra stadion funderer jeg lidt over, hvor heldig jeg var ved at være til stede til sådan en kamp som den i Hamborg. En oplevelse som den får man alt for sjældent. Uden at forklejne de andre hold i Superligaen, så er det noget andet at stå på et superstadion i Hamburg end på et råkoldt og vindblæst stadion i Herfølge. Men jeg kender også mig selv godt nok til at vide, at når først det bliver søndag, og FCK skal spille, så er der ikke noget, jeg hellere vil end at tage til Parken, Haderslev, Aalborg eller hvor de nu spiller denne weekend. For man er vel loyal. 7

8 Istedgade er ikke bare rygter Lige bag ved Københavns Hovedbanegård ligger Istedgade. Et sted de fleste kender og har hørt om, selvom de ikke nødvendigvis selv har været der. Af: Anna Grandt og Sofie Grønborg Foto: Michelle Raun og Christoffer Bjørn Layout: Katharina Errendal og Lea Soya Musikken spiller højt i udgangen fra Hovedbanegården. Det er bare lige over vejen, og der er den, Istedgade. Sexshops og tattoos står der langs med gaden. Et stykke nede ligger Mariakirken halvøde hen i de sene formiddagstimer. Der er koldt, men solrigt. Foran kirken står et par stykker og snakker, to mænd sidder på trappen. Den ene strammer bæltet hårdt rundt om sin overarm, og kanylen bliver stukket ind. Blodet drypper og falder ned på de våde trappesten, men der er ikke nogen tegn på smerte. På kirkepladsen er der små søer af tis. Lugten er gennemtrængende og næsten ikke til at holde ud. Indenfor er der lunt. Nogle tager sig en lille lur, andre får varmen og en kop kaffe. Mariakirken er en hjælpeorganisation i samarbejde med Kirkens Korshær og har i 25 år været et fristed for Vesterbros mest udstødte mennesker. Mennesker på Istedgade bruger Mariakirken som en slags helle, hvor de kan være i fred. 8

9 »Jeg er Lucifer,«råber han, imens han slår ud med armene. Han er klædt i sort fra top til tå, en hætte dækker hans blege ansigt, bortset fra hans smilende læber. Han sidder på trappen foran Mændenes Hjem, med hjemmekrøl i hånden. Mændenes Hjem ligger på hjørnet af Lille Istedgade og er en slags herberg for hjemløse og stofmisbrugere. Max er 35 år og hader Istedgade og de mennesker, der færdes der. Men det er det eneste sted, hvor han kan føle sig velkommen døgnet rundt. Han har prøvet det, han har prøvet det hele.»hvis livet er en gave, så er døden det også,«siger han. Max er clean nu, men det har han ikke altid været. I dag bliver han respekteret for det. Han stoppede, da han slog sin mor i ansigtet på grund af 50 kr. Der indså han, at det var på tide at stoppe.»efter at coken er kommet til gaden, er alle blevet fucked up.«der har samlet sig en flok Han sidder på trappen foran Mændenes Hjem, med hjemmekrøl i hånden. Stemningen er underlig, trykket på en måde, der ikke er til at beskrive, før man selv har været der. Følelsen i maven er utryg, og man har mest af alt lyst til at flygte fra det hele. Jan Erik Hesten tøffer rundt i gaden og tager et lille hvil i Mariakirken. Køber tre smøger i kiosken for 6 kr. Han sætter sig på trappen til Mændenes Hjem. Erik er 51 år og har været stofmisbruger i 33 år. Han har så meget at fortælle:»der er noget galt med verden!«vrænger han. En børnehave går forbi Mændenes Hjem. Ud af flokken løber en dreng og finder en sprøjte, tager den op, mens pædagogen farer hen og tager fat i ham og siger:»lad den ligge!«drengen slipper sprøjten og smutter hurtigt tilbage på sin plads. Mænd og kvinder vandrer rundt imellem hinanden, alene i deres egen tågede verden. Påvirket af sprut og stoffer. De mennesker ved har kun en kirken. Mellem»Efter at coken ting i hovedet. dem sidder en ung mand på hug. Den er kommet til gaden, er alle blevet fucked up!«istedgades brugere stopper enhver, de langærmede hættetrøje er smurt op til albuen, og man kan skimte et stort betændt sår på hans ene underarm. Han fører nålen ned i hånden. Rundt om på gårdspladsen og fortovene flyder det med sprøjter og kanyler, og der sidder eller står mænd og kvinder og fikser. Alene eller sammen. møder på deres vej, enten for at sælge, købe eller spørge om de har»noget«, lige fra heroin til småpenge. Blå blink, en ambulance kører ned mod kirken og stopper. En mand har fået en overdosis, men gaden fortsætter som den var før, det er dagligdag på Istedgade. 9

10 Af: Rena Gonatos Foto: Malene Herrmann Pedersen Layout: Andreas T. Jørgensen Scoremiddag En middag er ikke vejen til din udkårnes hjerte, men det giver klart bonus, hvis du gør lidt af ekstra ud af den. Det kan sagtens gøre indtryk, hvis du har fremstillet en lækker middag, selvom det stadig er vigtigere, hvem der sidder på stolen, end hvad der står på bordet. Men vil du have det hele til at gå op i en højere enhed, når du giver dig i kast med madlavningen, så er nedenstående forslag nemt, lækkert og billigt Bon appetit! Scoremiddag til to personer Hovedret 1 pakke båndpasta (eller ganske alm. pasta) 3 tomater (eller peberfrugt) 1/2 aubergine (eller squash) 1 rødløg 2 fed hvidløg ¼ l. piskefløde Krydderier: salt, peber, oregano Forret 2 sharonfrugter (eller figner, melon eller lign.) 4 strimler parmaskinke (eller andet lufttørret skinke) 1/2 frisk mozzarellaost Lidt parmesanost og frisk basilkum Marinaden: 3 spsk. olivenolie, 2 spsk. citronsaft, 1 spsk. honning Pil skrællen af sharonfrugterne og pak dem ind i skinken. Hak mozzarella, basilikum, parmesan og drys det over sharonfrugterne. Pisk ingredienserne til marinaden sammen og hæld det til slut over sharonfrugterne. Hak grøntsagerne og steg dem i olie på panden. Tilsæt krydderier, fløde og lad det simre lidt. Kog pastaen i vand med en tsk. salt, hæld vandet fra og klask pastaen sammen med grøntsagerne! Dessert Vanilleis 2 kiwifrugter (eller anden frugt) Kokosmel Prøv bedst muligt at forme nogle kugler af isen og pynt med frugt og drys kokosmelet over. Let, men lækkert. 10

11 B B D O Den originale Kondi. Bare light Med druesukker 11

12 KONTAKT BEGYNDELSE KÆRLIGHED 12

13 FAMILIE TOSOMHED Foto: Anna Knøsgaard Layout: Micki Borneland Hansen 13

14 NEW YORK Som moderne storby er New York tempo, stress, larm og mennesker, men byen er også fuld af kontraster, som påvirker blikket alt efter, hvorfra man ser, eller bliver set. Fra Kennedy lufthavnen med de strenge sikkerhedstjek og forhørsspørgsmål og ind til byen er man stadig en fremmed. Men i det øjeblik man falder ind i bylivet og følger strømmen, begynder man at opføre sig anderledes, skifter ham. I det øjeblik man finder ud af, at ingen alligevel venter på hvidt lys, er man forandret. Man er new yorker, har været der så mange gange før i film og billeder. Hele tiden sker der noget, mennesker, billarm, gule taxaer. Fra gaden er det overvældende at se skyskraberne tårne sig op mod himlen og kaste skygger, så det bliver koldt på fortovet med vinden, der blæser om gadehjørnerne. I Central Park er der roligere, varmere, mere afslappet. Det er Manhattans grønne oase, hvor byen holder pause. Parken har 21 legepladser, 26 broer, 26 tusinde træer og 25 millioner besøgende om året. På Manhattan bor der 18 millioner mennesker omkranset af vand og forbundet med Brooklyn, Bronx og New Jersey via vandveje, subways og broer. Brooklyn Bridge var den længste af sin slags i verden, da den blev opført i 1883, og blev betragtet som et af menneskehedens største bedrifter. Det tog 600 arbejdere 16 år at bygge broen, og på åbningsdagen blev 12 personer trampet ihjel af en panisk menneskemængde, som troede, broen ville styrte sammen. Brooklyn Bridge er 500 meter lang. Ved indsejlingen til byen ligger Ellis Island, hvorfra Manhattans karakteristiske skyline lokker i horisonten. Ellis Island åbnede i 1892, og indtil 1924 kom der over 12 millioner indvandrere til øen. Omkring 180 tusinde var danskere. Folk blev tjekket fra top til tå, og hvis man f.eks. haltede, eller inspektøren bare var i dårligt humør, risikerede man at blive sat på et skib tilbage igen. Længere inde står Frihedsgudinden, og både Ellis Island og Frihedsgudinden er blevet symboler på de håb og drømme, som Amerika har stået for. Men Frihedsgudinden skuffer, fordi den er ikke så stor, som man har forestillet sig, og når man endelig når frem gennem streng security, vildere end i lufthavnen, kan man ikke komme helt op i diademet. Alligevel er det et sjovt gensyn; man har set den så tit i film. Frihedsgudinden blev opført i 1883: En gave fra det franske folk til USA som et minde om de to landes venskab. Den vejer 225 tons og er 46 meter høj. Twin Towers var 415 meter høje og blev opført i Mens bygningerne stadig stod, var der omkring ansatte. Tårnene er i dag erstattet af Ground Zero, en dødszone, hvor byens larm forstummer. Her er ingen mylder, råben og skrigen, folk taler stille med hinanden, sætter blomster eller bare står. Indtrykket er en voldsom kontrast til det klip fra tv, der kørte igen og igen, hvor tårnene styrter til jorden. Man rammes af vemod, vrede og frustration. Og tomhed. Det er umuligt at forstå, at der her engang stod to kæmpe skyskrabere. Men der er andre. Empire State, hvorfra udsigten er betagende og kæmpestor. Man kan se ekstremt langt og meget. Til den ene side ud over vandet, til den anden side uendelig by. Alle nærbillederne og oplevelserne fra før, Frihedsgudinden, FN-bygningen, Brooklyn Bridge, Central Park er alle nu i miniature. Tæt på og langt væk. Byen forandrer sig, alt efter hvorfra vi ser. 14 Tekst & Foto: Christoffer Bjørn Layout: Micki Borneland Hansen

15 15

16 16

17 17

18 18

19 Hvem er kæreste med hvem? Af: Christian Wilkens og Sofie Grønborg Foto: Sabrina Louise Hansen Layout: Sascha hermansen og ditte hjortkjær Passer det at lige børn leger bedst? At alle kærestepar altid ligner hinanden? Både personligt og udseendemæssigt. Du kan jo prøve at finde ud af det selv! Gæt hvem der er kærester med hvem. Jakob, 19 år, studerende. Sidsel, 18 år, studerende. Mikkel, 18 år, studerende. Daniel, 18 år, studerende. Frederik, 17 år, studerende. Morten, 18 år, matematiskstuderende. Ea, 18 år, studerende. Laura, 19 år, studerende. Lærke, 18 år, elev på teknisk skole. Trine, 18 år, HF-studerende. Jason, 18 år, tømrer. Cille, 18 år, produktionsskoleelev. 19

20 Gættede du rigtigt? Frederik og Cille mødte hinanden til en fest, og nu over et halvt år senere er de stadig sammen. Når det gælder dårlige vaner, har Cille en slem tendens til at tale i søvne, mens hun tit er efter Frederik, når han glemmer at barbere sig. Frederik er vild med Cilles gode humør og glade sind, og omvendt faldt hun for Frederiks ærlighed. Jakob og Laura har kommet sammen i to et halvt år. De mødte hinanden i 1.G. og har været sammen lige siden. Jakob faldt for Lauras søde smil og hendes udadvendthed, men samtidig synes han også, at hun er for meget en piller frem for en nusser. Omvendt faldt Laura for Jakobs snakkesalighed, trods hans dårlige evner udi at snakke i telefon. Lærke og Jason mødte hinanden gennem Lærkes granfætter, og de har nu været sammen i 1½ år. Lærke kan godt lide, at Jason er ligeså fjollet som hende selv. Ind i mellem kan han dog godt være lidt for meget en gangster, ifølge Lærke. Han er dog ikke mere gangster, end han kan indrømme, at Lærke er ret sød ved ham, og at det egentlig var det, han faldt for. Ea og Daniel er et nyforelsket par, som lige har rundet deres første månedsdag. Ea faldt for det hele ved Daniel, men især hans halvflippede retro stil og hans krøller. Daniel kunne ikke stå for hendes sexede øjne. But nobody is perfect.»hun skælder mig tit ud, men kun for sjov,«siger Daniel. Trine og Morten mødtes i folkeskolen, og der gik ikke lang tid, før Morten var vild med Trines lyse hår, som er med til at give hende en fantastisk udstråling, siger Morten. Heldigt for ham var det, at Trine også faldt pladask for hans charme og søde væsen. I dag har de været sammen i 15 måneder, trods Mortens neglebideri og Trines besættelse af tv-serier. For Mikkel og Sidsel har gymnasiet indtil nu været en rigtig god ting. Det er nemlig der, det nyforelskede par mødte hinanden og hurtigt blev forelskede. Faktisk har de kun været kærester i omkring en måned. Sidsel var med det samme vild med Mikkels lidt gøgleragtige facon og med hans gakkede bemærkninger og sjove taler, imens Mikkel faldt for hendes søde smil. 20

21 M O D E G I V E R K A R A K T e R Ny mode dannes, gammel mode fødes på ny - vi ser hele tiden forskellige fortolkninger af de menneskelige historier, som moden udtrykker. Foto: Marie Friis-Jensen Af: Rena Gonatos Layout: Tao Wedfall Mode er et vidt begreb, for moden ændres hele tiden af tidens tendenser. Men overordnet kan man sige, at mode handler om at skabe et udtryk, som man udstråler sin personlighed igennem. I det gamle Egypten badede dronninger sig i mælk, som fandtes der floder af det, og i tyvernes filmiske verden fødtes den gudeskønne diva med læber skabt til hede kys og forførelse. I renæssancen, der på italiensk betyder genfødsel, møder vi kvinder, hvis ansigter var hvide som kridt, taljer snøret tynde som sugerør af torturerende korsetter og kjoler struttende som store klokker. De oplevelseslystne hippier i tresserne smed tøjet, lyttede til rockmusik og levede i harmonisk flowerpower med hinanden. Punkens verden først i halvfjerdserne bød på sort neglelak, kropslige dele gennemboret af sikkerhedsnåle og tårnhøje giftiggrønne hanekamme. Nu til dags ser vi utallige træk fra fortidens mode, både punkere, hippier, elegante Chanel-bærende kvinder, jakkesæt, cowboystøvler, plasticsmykker og fluebriller. Der er plads til alt og alle. Folk blander punk og feminin stil, farver og mønstre, alle skiller sig ud på den ene eller anden måde, når de ifører sig deres nyeste unikke fund fra genbrugen. Jeans er altid in og ses både på bondemanden og på en gruppe teenagetøser på vej i byen. Der er stor forskel på, hvordan man drejer moden og sammensætter stilen, og netop dét gør udtrykkene så forskellige og fortællende. MODE 21

22 C H A R M Ø R E N Foto: Nanna Mikkelsen 22

23 Foto: Christoffer Bjørn & Alexander Kornmaaler T Æ N K E R E N 23

24 24 D I V A

25 25 Foto: Rikke Nyboe Sørensen, Nanna Mikkelsen & Marie Friis-jensen

26 26 D R Ø M M E R

27 E N 27 Foto: Rikke Nyboe Sørensen & Marie Friis-jensen

28 28 D U K K E N

29 Foto: Christoffer Bjørn & Maria Thingsted 29

30 Tekst & Foto: Rikke Nyboe Sørensen og Cille L. Olesen Layout: Micki B. Hansen Dukke damen Der er et lille hus i Brumleby på Østerbro. Duften af kaffe og småkager og skæret fra den lyserøde neonlampe strømmer ud, når katten Fætter og dukkedamen iført røde gummistøvler åbner den lille grønne dør. Indenfor fører den stejle trappe op til en lille, men hyggelige lejlighed. Gitte Melgaard er 58 år, multidamen, der elsker og lever af dukker. Man kender hende ikke som Gitte, men man kender Fie fra Fredagsbio, Ælling fra Bamse og Kylling, Den grå Elefant fra Sigurds Bjørnetime og meget andet. Gitte Melgaard er en lille dame med skulderlangt lyst hår og lyserøde briller med similisten i stellet. Hun har smil i øjnene og en mærkbar smittende energi, som hun i mere end 30 år har brugt på at underholde børn og barnlige sjæle på teater og fjernsyn. Fra DR til Rigshospitalet Og ved siden af at spille teater og lave børneprogrammer, er hun desuden lige gået i gang med at uddanne sig til hospitalsklovn, en uddannelse der varer et år. Hun startede på uddannelsen, fordi det lød sjovt, og»kirsten, Anna og Lottes mor, er også hospitalsklovn, så det ville jeg også være,«fortæller Gitte, alt imens hun beredvilligt tager sit klovnekostume og sine røde næse på. Hospitalsklovnen arbejder på en anden måde end den traditionelle cirkusklovn.»det er mere terapeutisk. Man er i kontakt og på lige fod med barnet på en hel anden måde. Man skal spejle sig i barnet og dets følelser og være et med det,«forklarer Gitte.»Jeg er skuespiller, men ikke uddannet«gitte begyndte at spille teater i starten af 70 erne, hvor hun spillede politisk børneteater i en teatergruppe, der hed Skifteholdet. 30