Om Alzheimers og andre demenssygdomme

Transkript

1 Indhold: Gerontopsykiater Nils Gulmann takker af portræt af en ildsjæl Åbning af Nationalt Videnscenter for Demens Seneste nyt om de nye Alzheimer vacciner Nr årgang december 2007 Om Alzheimers og andre demenssygdomme

2 Indhold Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup Giro: (Reg.nr. 9570) Tlf Fax post@alzheimer.dk Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt for bedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro eller ved at blive medlem af foreningen på tlf Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Landsformand Kirsten Enemark Leder Udvikling og sammenhold i demensarbejdet En ildsjæl takker af Nationalt Videnscenter for Demens priser uddelt på den Internationale Alzheimerdag Kort nyt De nye Alzheimer vacciner Kompetente demenskoordinatorer Brevkasse ved Lotti Larsen Alzheimer Europe s konference Kombineret ferie og kursus for ægtepar Landet rundt Aktivitetskalender Alzheimerforeningens repræsentantskab Redaktion Louise Bruce og Anne Bie, Ipsen & Partners samt Merete Jensen, Alzheimerforeningen Design og produktion Forsidefoto foto/photos4u.dk Oplag ISSN Magasinet Demens udkommer 4 gange årligt. Næste gang: Den 3. marts Deadline for materiale den 5. februar HUSK at oplyse adresseændring Kontakt sekretariatet på

3 LEDER Udvikling Kirsten Enemark - landsformand og sammenhold i demensarbejdet Tilbage i april 2000 var jeg på Brogården på en dejlig weekend med min mand Niels, der dengang havde haft Alzheimers sygdom i fire år. Det var Alzheimerforeningen, der afholdt et weekendseminar for yngre demente og deres pårørende, og vi havde en rigtig god fælles oplevelse. Her i slutningen af oktober syv år senere havde jeg den store glæde at deltage i TænkeTank arrangementet på Brogården. Et seminar for yngre og tidligt diagnosticerede demente, der i år blev afholdt for anden gang. Landsforeningen har støttet arrangementet økonomisk begge gange, men initiativet og arbejdet har ligget hos Netværket og arrangørerne fra Rådgivnings- og Kontaktcentret på Fyn. Dengang for syv år siden var der otte deltagere med demenssygdom, i år var der 35. Dette tal viser, hvilken udvikling, der har været, og bekræfter det ønskelige i, at diagnosen stilles så tidligt som muligt. Det viser, at tidlig diagnose giver bedre mulighed for selv at have indflydelse på livet med demens. Bl.a. drejede en af de mange spændende debatter sig om, hvordan deltagerne med demens ønsker at bo den dag, de ikke længere kan bo i deres hidtidige hjem. Det var spændende for mig at få lejlighed til at deltage i hele seminarets program. Jeg fik et klart indtryk af mange af de emner og problemstillinger, som optager dem, der her og nu lever med en tidligt diagnosticeret demenssygdom og jeg fik forståelse for, hvilke ønsker og behov der er typiske for demente, der stadig befinder sig tidligt i forløbet. Med den nye struktur har Alzheimerforeningen åbnet mulighed for, at også de demente, der diagnosticeres tidligt, kan engagere sig i og præge det centrale foreningsarbejde, hvor ledelsen før i tiden udelukkende var sammensat af pårørende og fagpersoner. I den forbindelse skal det understreges, at de demente, der går ind i foreningsarbejdet, skal sikres den nødvendige hjælp og støtte under hensyn til deres sygdomsforløb. Jeg oplevede, at et forum som Tænke- Tank seminaret giver rum og mulighed for, at vi i dialog og på uformel vis sammen kan finde ud af, hvordan fremtidens demensarbejde kan komme til at se ud. For mig drejer det sig i første omgang om, at vi finder en fællesnævner og enhed i foreningsarbejdet, som kan give den nødvendige styrke og gennemslagskraft. Hvis alle berørte både demente, pårørende og fagpersoner kan fastholde den fælles sag, står vi langt stærkere i arbejdet for at skabe gode vilkår for de mennesker, der lever med demenssygdom. Kirsten Enemark landsformand Alzheimerforeningen

4 En ildsjæl takker af Indtil for ganske nylig kunne overlæge og gerontopsykiater Nils Gulmann skrive ledende overlæge, Gerontopsykiatrisk afdeling, Psykiatrisk Hospital i Risskov, Århus Universitetshospital på visitkortet. I dag er Nils Gulmann 62 år og har besluttet sig for at trække sig tilbage fra den medicinske verden og vende blikket mod andre sider af livet, men hjertet banker stadig for mærkesagen:» Kampen for at minimere fejl- og overmedicinering af ældre demente. Om lægegerningen I en årrække har Nils Gulmann været en af landets mest markante og toneangivende gerontopsykiatere. Målrettetheden og de klare meninger til trods, har der ikke fra starten været en bevidst karrierevision, der har ledt ham til, hvor han står i dag: derimod er det et sammenfald af en lang række af livets tilfældigheder og muligheder, der har vist ham vejen. I barndomshjemmet i Hellerup stod det ikke skrevet i stjernerne, at Nils Gulmann skulle være læge. Jeg har altid været klar over, at jeg gerne ville læse videre, men det var nærmest en tilfældighed, at valget blev læge. Nils havde egentlig en forestilling om at blive praktiserende læge, men gennem en rotationsstilling med arbejde i forskellige specialer, blev psykiatrien valgt. Speciallægeuddannelsen indebar blandt andet uddannelsesstilling på Nordvang i Glostrup, hvor Nils Gulmann stiftede bekendtskab med gerontopsykiatrien og blev fascineret af dette område. Efter fire år som almenpsykiatrisk overlæge på Bornholms Centralsygehus blev Nils Gulmann for snart 20 år siden tilbudt at lede en nyoprettet specialafdeling for ældre patienter med psykiske sygdomme på Århus Universitetshospital. Det var en pionerindsats på et tidspunkt, hvor kun meget få havde interesse for ældre dementes vilkår Nils Gulmann takker af efter en lang karriere i front for bedre vilkår for ældre demente 4

5 Kampen for en værdig tilværelse som dement Ifølge Nils Gulmann er demente mennesker en udsat patientgruppe, som lægerne bør være særligt opmærksomme på: De demente er personligt helt magtesløse. Du kan gøre med dem, hvad du vil. De kan ikke finde ud af at klage uden hjælp fra pårørende. Nils Gulmann har flere gange haft en oplevelse af, at man ikke giver medicin til demente for deres egen skyld. Man gør det, fordi patientens aktivitetstrang er belastende for medbeboerne og personalet. Medicineringen af ældre demente i Danmark har dog udviklet sig i positiv retning de senere år. Det er ikke så galt, som det var for 15 år siden. Fejlbehandlingen var skammelig. Man blev f.eks. kaldt ud til patienter, der havde en blæreinfektion, som gamle mennesker får hallucinationer af. De var blevet sat i behandling med stærk antipsykotisk medicin og ikke med den medicin for blæreinfektionen, som de burde. udtaler Nils Gulmann. Det har været det hele værd De, som tager bladet fra munden og tør stille sig forrest på barrikaderne, går sjældent umærket eller ubemærket gennem livet. Nils Gulmanns arbejde er anerkendt, men er til tider også blevet mødt af skarp modstand og kritik. Det har aldrig været en bevidst ambition eller intention at fremstå provokerende. Jeg er ked af ind imellem utilsigtet at støde nogen, men det kan være en uundgåelig konsekvens at måtte tale med store bogstaver for at få fokus på sagen, fortæller Nils Gulmann. Set i bakspejlet og i mærkesagens tjeneste, er han heller ikke i tvivl; det har været det hele værd! Når jeg bliver gammel Jeg bliver nok 90 og styrter om af lungecancer, siger Nils Gulmann med et skævt smil på læben. Skulle han blive dement, har Nils Gulmann, vanen tro, nogle meget klare holdninger til, hvordan han ønsker, sin kone eller nærmeste pårørende skal reagere. Min kone skal hurtigst muligt få mig på plejehjem. Det er godt for demente at komme på plejehjem, mens de ikke er for demente. Danske plejehjem selvom jeg ikke vil have deres medicin er jo ret gode og velbemandede i forhold til resten af Europa, selv om der stadig er store mangler. Og han fortsætter: Mange siger, at man skal forberede sin alderdom og finde noget mindre og smartere at bo i ikke tale om jeg bliver i Nu vendes blikket mod nye sider af livet men hjertet banker stadig for mærkesagen mit gamle, usmarte hus. Jeg skal ikke flytte i ældrebolig, men når jeg skal på plejehjem, skal jeg på plejehjem. Hvad nu? Men nu og her er der andre visioner lagt for dagen. For Nils Gulmann står livet nu helt åbent, og hvis der byder sig noget arbejdsrelateret, er han ikke 100 % afvisende der er stadig arbejde tilbage i mig. Han fortsætter også som repræsentantskabsmedlem i Alzheimerforeningen. I dag nyder han dog den frihed og fritid, der ikke tidligere har været meget af. Af Louice Bruce

6 Nationalt Videnscenter for Demens et kvalitetsløft på demensområdet Den internationale Alzheimerdag 2007 blev i år markeret på fornemmeste vis, da bl.a. indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden var med til at indvie Nationalt Videnscenter for Demens. Centret betegnes som et skridt i den rigtige retning, og man glæder sig over de muligheder og det kvalitetsløft, centret giver. For demente og pårørende vil større fokus på kvalitet af indsatsen i sundhedsvæsenet kunne bringe indsatsen på linje med den, der tilbydes andre kroniske, medicinske sygdomme. Når der kommer mere fokus på sygdommen, vil det også have en positiv betydning på den måde demente bliver betragtet i samfundet, sagde professor, dr. med. Gunhild Waldemar, leder af videnscentret ved åbningen. Både Lars Løkke Rasmussen og Vibeke Storm Rasmussen lagde vægt på, at det er vigtigt med et center, der kan bidrage til at højne niveauet inden for behandling og diagnostik af demenssygdomme. Jeg er sikker på, at det nye videnscenter kommer til at spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at give indsatsen på demensområdet et kvalitetsløft. Et kvalitetsløft, som vil kunne mærkes af både patienter og de mange berørte pårørende i hele landet, udtalte indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen. Et kærkomment tiltag Der er et behov for at få et samlet fokus på demenssygdomme. Demens er en skjult sygdom, der er svær at diagnosticere og behandle. Det gør, at såvel fagpersoner som politikere og administratorer har svært ved at anerkende sygdommen. Den manglende anerkendelse giver bl.a. rekrutteringsproblemer blandt plejepersonale med erfaring inden for demensområdet og dermed en forringelse af plejen af de demente. På det sundhedsfaglige område har planlægningen og dokumentation af kvaliteten været for tilfældig. Der er behov for bedre diagnostiske værktøjer, behandling og rådgivning, så landets sundhedsprofessionelle kan blive klædt rigtigt på til at varetage behandlingen af de demente. Det nye videnscenter er en oplagt mulighed for forbedringer på demensområdet. Centret skal dels styrke og koordinere den sundhedsfaglige forskning i forhold til konkrete sundhedsfaglige behandlings- og plejetilbud, dels sikre en fast forankret vidensspredning og -formidling i samarbejde med de nye regioner og kommuner. Af Louice Bruce

7 Vibeke Storm Rasmussen, Gunhild Waldemar og Lars Løkke Rasmussen ser Nationalt Videnscenter for Demens som et markant kvalitetsløft på demensområdet Videnscenterfordemens.dk Samlet ekspertise Inspireret af et nationalt kompetencecenter i Norge har vi nu i Danmark fået et videnscenter, der med fokus på tre hovedområder skal stå for den sundhedsfaglige udvikling indenfor demensområdet: På Hukommelsesklinikken undersøges og behandles patienter med hukommelsesforstyrrelser og demenssygdomme efter henvisning, som det også er tilfældet i dag. Forsknings- og Udviklingsdelen er et nyt tiltag, der sætter fokus på forskning og udvikling i et nationalt og internationalt samarbejde med henblik på at skabe bedre dokumentation på området. Denne del af centret vil også varetage rådgivning i forhold til nye forsknings- og udviklingsprojekter. Vidensformidling- og Uddannelsesdelen står for vidensformidling samt indhentning og udveksling af sundhedsfaglig viden om demens - både nationalt og internationalt. Det er også denne enhed, der tilbyder kurser, konferencer og videreuddannelsestilbud i hele landet, og som udvikler undervisnings- og oplysningsmateriale. I forbindelse med åbningen af Nationalt Videnscenter for Demens klippede Lars Løkke Rasmussen den virtuelle sløjfe til centrets hjemmeside På hjemmesiden kan man bl.a. læse om: De forskellige demenssygdomme Diagnostik og behandling Rådgivning og vejledning Forskningsområder Kursustilbud Konferencen DemensDagene Hjemmesiden henvender sig både til fagpersoner, patienter, pårørende og andre, der søger oplysninger om demens. Centret finansieres i perioden af puljemidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og projektmidler fra Sygekassernes Helsefond. 7

8 2 priser uddelt på den Internationale Alzheimerdag I forbindelse med åbningen af det Internationale Videnscenter for Demens på den Internationale Alzheimerdag d. 21. september 2007 uddelte Alzheimerforeningens forskningsfond to priser på hver kr. Den ene pris blev givet til professor, dr. med. Jens Zimmer Rasmussen, Syddansk Universitet, Odense for hans banebrydende forskning i mulighederne for at erstatte døde nerveceller med umodne nerve- eller stamceller. Jens Zimmer Rasmussens forskning har fundamental betydning for muligheden for at benytte transplantationsteknologi til behandling af Alzheimers sygdom i fremtiden. Den anden pris blev delt mellem overlæge, ph.d. Alex Kørner og overlæge, ph.d. Lise Lauritzen, Psykiatrisk Center, Hillerød. Ifølge Nils Gulmann, er der tale om et skulderklap til det bedste inden for gerontopsykiatrien. Alex Kørner og Lise Lauritzen har været pionerer inden for klinisk forskning med fokus på henholdsvis depression hos ældre og depression hos demente. De har gennem deres arbejde bidraget væsentligt til forståelsen af disse tilstande, ligesom de har ydet en betydelig indsats ved at udarbejde skalaer til vurdering af sværhedsgraden af disse sygdomme. Hvert år uddeles den ene pris til en grundvidenskabelig forsker, som forsker i basale aspekter med relevans for udvikling af sygdomsforståelse og behandling af Alzheimers sygdom og lignende sygdomme. Den anden pris gives til en klinisk forsker, der arbejder med forskning i diagnostik, behandling eller pleje. Af Louice Bruce Der er tale om et skulderklap til det bedste inden for gerontopsykiatrien. Nils Gulmann under prisoverrækkelsen Alzheimerforeningens næstformand Anne Arndal med de nykårede prisvindere overlæge Lise Lauritzen og overlæge Alex Kørner samt professor dr. med. Jens Zimmer Rasmussen Foto: foto/photos4u.dk

9 Kort nyt Ny foreningspjece Alzheimerforeningen har taget en ny pjece i brug, som præsenterer foreningens formål og aktiviteter. Vi forventer, at pjecen vil blive formidlet via udredningsstederne og dermed gøre alle, der bliver berørt af demenssygdomme, opmærksomme på foreningens eksistens og samtidig give et godt indtryk af, hvad man kan få ud af et medlemskab. En lille kontingentstigning efter fire år Foreningens repræsentantskab besluttede i maj en mindre kontingentstigning fra 1. januar Til den tid er det fire år siden, kontingentbidragene sidst blev justeret. Et enkeltmedlemskab stiger med blot 15 kr. til 190 kr. årligt, mens husstandsmedlemskab stiger fra 230 kr. til 250 kr. Institutionsmedlemskab bliver 50 kr. dyrere om året fremover 500 kr. Den eneste større stigning er lagt på firmamedlemskaberne, som kommer til at koste kr. årligt mod tidligere kr. Firmamedlemskaber er typisk tegnet af virksomheder, som har valgt at støtte demenssagen eller af kommunale myndigheder, som bruger foreningens informationsmateriale bredt i hele kommunen. Rene støttemedlemskaber starter fremover ved 120 kr. FN s internationale ældredag Roskilde Ældreråd satte fokus på fremtidens demenspolitik Den Internationale ældredag blev markeret den 1. oktober Temaet for den 17. årlige ældredag var: Udfordringer og muligheder ved at blive ældre. Roskilde Ældreråd og Socialudvalget arrangerede derfor et debatmøde med overskriften Fremtidens demenspolitik i Roskilde. Årsagen til at fokus blev lagt på demente var, at Socialudvalget har sat fokus på området og er ved at formulere en demenspolitik for den ny kommune. På debatmødet fortalte Helen Beim fra Socialudvalget om arbejdet. Blandt de øvrige talere var Karsten Jansfort, som er pårørende til en Alzheimerpatient og aktiv i Alzheimerforeningens bestyrelse. Karsten Jansfort satte fokus på det at være pårørende til en demensramt; herunder vigtigheden af åbenhed i familien. Han talte også om vigtigheden i at få stillet en tidlig diagnose, så man har mulighed for at forholde sig til den situation, den demensramte er i. Konsulent Marianne Engel talte ud fra sit forskningsfelt om, hvorvidt den demente kan blive en del af lokalsamfundet, og om vi har plads til demente i samfundet. Demenskoordinator i Roskilde Jette Kallehauge holdt oplæg om mulighederne for at udvikle demenspolitikken i Roskilde. Dette gjorde hun i sin rolle som ansvarlig for forslaget til politikerne. Det var et indholdsrigt møde, der forhåbentlig kan give politikerne inspiration til det videre arbejde. Lundbeck Pharma A/S Dalbergstrøget Taastrup Telefon Telefax Lundbeck er en dansk virksomhed med missionen at forbedre livskvaliteten for mennesker, som lider af psykiske og neurologiske lidelser Prinfokoege.dk 06.07

10 Kort nyt» Rapport om efteruddannelsesbehov af personale for udviklingshæmmede med demens Antallet af udviklingshæmmede med en aldersrelateret sygdom - herunder demens - er stigende. Der er således behov for mere viden på området. På den baggrund har Servicestyrelsen fået udarbejdet en afdækningsrapport, der blandt andet belyser plejeog omsorgspersonalets behov for efteruddannelse. vil sige, at der indsendes én fælles, koordineret ansøgning pr. Region. Det Rådgivende Sundhedsudvalg kan evt. medvirke til at koordinere ansøgningsprocessen. Hvert af de fem regionale/ kommunale projekter kan søge om 1,8 millioner. Læs mere om puljen eller hent en ansøgningsvejledning på Servicestyrelsens hjemmeside: Ansøgningen skal være Servicestyrelsen i hænde senest mandag den 7. januar Resultaterne af undersøgelsen kan læses i rapporten, der er tilgængelig på Servicestyrelsens hjemmeside; Ny pulje fra Servicestyrelsen Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti afsat 9,9 mio. kr. til udvikling og afholdelse af kursustilbud, der skal rettes mod personale, som giver pleje og omsorg til demente patienter. Midlerne til afholdelse af kurserne vil kunne søges af Regionerne i samarbejde med regionens kommuner. Det Målet er at opkvalificere personalet på både kommunalt niveau og på sygehuse til denne faglige udfordring og skabe basis for velfungerende samarbejdsformer, kommunikation og overlevering af viden mellem primær- og sekundærsektor. Kurserne skal derfor bidrage til, at personalet får øget viden om borgernes behov, og dermed give mulighed for den bedst mulige pleje til gavn for borgerne. 10

11 Pris til dynamisk duo fra Demens Cafeen i Århus Ved DemensKoordinatorernes årskursus d september 2007 på Nyborg Strand blev Årets Demenskoordinator kåret for femte gang. Prisen går til et medlem, der har ydet en særlig indsats på demensområdet. I år var der dog tale om hele to prismodtagere: social- og sundhedshjælper Hanna Frühstück, og ergoterapeut Jana Due fra Demens Caféen i Århus Kommune. Den dynamiske duo fra Århus var indstillet på baggrund af deres energiske arbejde på og med Demens Caféen, der er et anonymt oplysnings-, rådgivnings-, samværs- og støttecenter for mennesker med demens i tidligt stadie og deres nærmeste. I begrundelsen af valget blev bl.a. nævnt at: Hanna og Jana suger projekter til sig og har hele tiden gang i udvikling af viden og udvidelse af tilbudene. De har begge meget stor bevidsthed om og klare holdninger til, hvordan Caféen virker på de mennesker, som kommer der. Grundlaget for deres arbejde er, at det er brugerne, der skal bestemme, hvad her skal foregå. Igennem deres arbejde har de to prisvindere ikke blot ydet en stor indsats over for Demens Caféens brugere. De har også formået at sætte deres fingeraftryk på Århus Kommunes demenspolitik, blandt andet ved at medvirke til at nedbryde det tabuiserede billede af, at mennesker med demens er gamle, bor på plejehjem og ingenting kan. DemensKoordinatorer i DanmarK, DKDK, er en landsdækkende interesseforening for medarbejdere, der arbejder koordinerende i forhold til borgere med demenssygdomme, og som beskæftiger sig med demensproblematikker. Hvert år afholdes DemensKoordinatorernes Årskursus, der over 3 dage præsenterer den nyeste viden inden for demensområdet fra ind- og udland. Årskurset blev afholdt for 14. år i Ros til den dynamiske duo Hannah og Jana fra DKDK s formand Inge Carlskov træk; i år under titlen: Demenskoordinatoren i en hverdag mellem teknologi, faglighed og forandring. Temaet udspringer af de mange forandringer i demenskoordinatorernes arbejdsbetingelser, der igennem de seneste år har præget hverdagen: Strukturreform, kvalitetsreform og ledelsesreform. Formålet med kurset var at klæde demenskoordinatorerne på til fortsat at kunne tilbyde høj kvalitet i ydelserne til de demente og deres pårørende. Årets artikelpris Den 16. november 2007 uddelte Alzheimerforeningen årets artikelpris på kr. Prisen gik til en artikel, der sætter et ansigt på demens, og som på en fornyende måde formidler forståelse og indsigt i demenssygdom. I år gik prisen til journalistelev Ingeborg Ellern Nielsen, DJ for artiklen Gyngestolen gik i stå i Nordjyske Stiftstidende 31. januar Dommerpanelet var sammensat af journalist Steen Kabel, som har mangeårig erfaring med formidling om demens; skuespiller Bente Eskesen, medlem af lokalforeningen Østsjællands bestyrelse og pårørende til en demenssyg mor. Desuden formand for Alzheimerforeningen, tidligere institutionsleder og pædagog Kirsten Enemark, som også er pårørende. Prisen er doneret af Jyllands Postens Fond. Uddelingen foregik ved en reception i Alzheimerforeningen. Ved samme lejlighed havde foreningen den glæde at kunne udnævne Lisbeth Dahl til foreningens ambassadør i Det er tanken, at ambassadørposten skal gå på skift, og at årets ambassadør efter perioden giver stafetten videre til en ny person med interesse for området og et stort netværk. Den nye ambassadør for Alzheimerforeningen,. Lisbeth Dahl overrakte årets artikelpris til Ingeborg Ellern Nielsen 11

12 Kort nyt 12 Foto: Anders Gade De nye Alzheimer vacciner Af overlæge Peter Johannsen, Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet. I ti år har vi haft godkendt medicin til behandling af Alzheimers sygdom. Den medicin, der er godkendt i dag, behandler nogle af symptomerne, men ikke selve sygdomsprocessen i hjernen. Der er derfor et udtalt ønske om at udvikle medicin, der kan behandle selve sygdomsprocessen og i sidste ende måske helbrede Alzheimers sygdom. Til de sygdomsmodificerende behandlinger hører vaccinationsbehandlinger. Princippet i de nye vaccinebehandlinger til Alzheimers sygdom er at aktivere immunforsvaret til at fjerne proteinet beta-amyloid fra de såkaldte amyloide plaques i hjernen. De vacciner, der i dag er ved at blive afprøvet har vist at kunne fjerne amyloid fra hjernen i mus. Håbet er at hvis amyloid fjernes fra hjernen, har nervecellerne mulighed for at komme sig igen. Vaccinationsbehandlingen forebygger således Alzheimers sygdom, men er en egentlig behandling af sygdommen. Derfor forventes heller ikke effekt ved andre demenstyper, hvor der ikke er amyloid ophobet i hjernen. Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet deltager i øjeblikket i afprøvningen af en ny vaccine mod Alzheimers sygdom. Vaccinen er et såkaldt humant (menneske) antistof, der binder sig til beta-amyloid, og dermed fortæller immunforsvaret, hvad immunforsvaret skal forsøge at fjerne. Hvis vaccinen virker, formodes det, at den måske både kan stoppe sygdommens udvikling og forbedre tilstanden. Indtil nu har 20 patienter i Danmark deltaget i undersøgelserne af den nye vaccine. Selvom de nye vacciner ser lovende ud, er det vigtigt at slå fast, at vi endnu ikke ved om de virker. Det er endnu meget tidligt i udviklingen af vaccinerne, og i bedste fald vil der gå fem til ti år, før der bliver tale om en behandling, som patienter med Alzheimers sygdom kan få. De patienter, der i dag kan tilbydes at deltage i undersøgelserne, skal have Alzheimers sygdom i let til moderat grad og skal have en nær pårørende, der kan følge med til alle kontrolbesøg. Sikkerhedskravene for at få vaccinationsbehandling er strikte. Derfor er det kun meget få patienter, der kan godkendes til at deltage i undersøgelserne. Desuden er undersøgelserne krævende både for patienten og for den pårørende - med ganske mange ambulante kontrolbesøg på Rigshospitalet. På nuværende tidspunkt er det kun på Rigshospitalet, de nye vacciner afprøves. Alzheimerforeningens kommentar Alzheimerforeningen ser meget positivt på udviklingen af nye behandlinger til Alzheimers sygdom, som måske kan bremse eller forsinke sygdomsudviklingen. Da vi endnu ikke har sygdomsbremsende medicin, er det forståeligt, at demente og deres pårørende er meget interesserede i at deltage i forsøg med disse behandlinger. Foreningen erkender dog også, at kun få patienter kommer til at deltage i sådanne forsøg, bl.a. fordi sikkerhedskravene nødvendigvis må være meget høje, hvorfor forsøgene kun kan foregå meget få steder i landet. Det kan være svært at skulle acceptere, at en sygdomsbremsende behandling først kan tilbydes, når det er for sent for ens nærmeste, men vi anbefaler ikke, at behandlinger iværksættes før, der foreligger en videnskabelig evidens for at de virker - det er hverken de demente eller samfundet tjent med. Ny depotplastermedicin Forventeligt december 2007 lanceres alzheimermedicinen Exelon som depotplaster - testet til at have både større effekt og færre bivirkninger end Exelonmedicin i kapsel eller som mikstur. I alt alzheimerpatienter mellem 50 og 85 år fra 21 lande, herunder Danmark, har testet det nye depotplaster. I praksis anbringes depotplasteret på patientens ryg, bryst eller overarm, og dernæst frigives medicinen kontinuerligt over 24 timer. Undersøgelser tyder på, at der er færre bivirkninger, når Exelon optages fra og gennem huden i stedet for, når det synkes. Det betyder, at alzheimerpatienter med plasteret forventeligt nu vil kunne tåle en højere dosis Exelon og dermed opnå en bedre effekt med færre bivirkninger. Prisen på det nye depotplaster anslås at være ca. den samme som Exelon på kapsel. Det vil fortsat være muligt at få Exelon både som kapsel og som mikstur.

13 KOMPETENTE DEMENSKOORDINATORER Der er lagt op til en målrettet kompetenceudvikling af demenskoordinatorerne i Lyngby-Taarbæk Kommune i samarbejde med det nyåbnede Nationale Videnscenter for Demens. På baggrund af Samarbejdsmodellen på Demensområdet i Københavns Amt foretog Lyngby-Taarbæk i efteråret 2006 en omorganisering af demenskoordinatorernes funktion. Der blev ansat en demenskoordinator centralt i kommunen samt en demenskontaktperson tilknyttet hver af de 6 områdecentre. Det viste sig hurtigt, at den enkelte demenskontaktperson i det nye demensteam havde sin egen måde at rådgive og undervise borgerne med demens og deres pårørende på. Det betød, at tilbuddene til borgerne var vidt forskellige og ikke altid lige målrettede. Demensteamet havde derfor et ønske om at øge deres faglighed i forhold til rådgivning og undervisning således, at borgerne og deres pårørende kunne sikres kontinuitet, sammenhæng og tryghed igennem sygdomsforløbet samt aktiv medinddragelse. Gennem Socialministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje, blev der søgt og bevilget midler til projektet: Implementering af nye psykosociale metoder, der kan forbedre hverdagen for ældre borgere med demens/hukommelsessvækkelse og deres pårørende. Forskellige modeller for rådgivning og undervisning blev undersøgt. Valget faldt på DAISY-modellen, fordi den er let at implementere og kan justeres i forhold til kommunens behov. Modellen er blevet udviklet på Rigshospitalets Hukommelsesklinik, som i dag rummer Det Nationale Videnscenter for Demens, hvorfor konsulentbistand til gennemførelse af projektet er søgt. Projektperioden løber fra september 2007 til december Demenskoordinator og projektleder Kirsten Ryssing (th) primus motor på projektet i Lyngby Taarbæk Kommune, her sammen med Ane Eckermann, projektkoordinator på Nationalt Videnscenter for Demens 13

14 Demenslinien Tlf spørg om alt BREVKASSE» SPØRGSMÅL:» Min fars tænder Min far har altid været meget omhyggelig med sine tænder, men siden han har fået sin Alzheimer diagnose, har det knebet ganske meget med at passe tænderne. Findes der tandlæger, der har specialiseret sig i at behandle dementes tænder? Altså tandlæger, som har forståelse for, hvordan man skal tackle demente med tålmodighed og forståelse - og som også har mulighed for at give den tid, der er behov for i en sådan situation? Min far er lige flyttet ind i en plejebolig, og det ser ud til, at han er ved at falde til dér. På forhånd tak Fars søn SVAR:» Kære Fars søn Der findes i kommunerne et tilbud om tandpleje, som kaldes Omsorgstandpleje. Omsorgstandpleje er et tilbud til ældre, som på grund af deres helbred ikke selv kan komme til en tandlæge. Har man svært ved at komme til tandlæge enten på grund af sygdom eller handicap, kan Omsorgstandplejen behandle i eget hjem og altså også i en plejebolig. Det vil sige, at din far formentlig kan blive tilknyttet omsorgstandplejen, således at han kan få den tandbehandling, han måtte have behov for. Man skal tilmeldes omsorgstandplejen, og det koster omkring 400 kr. (2007) at være tilmeldt. Beløbet trækkes automatisk fra pensionen. Nødvendig behandling er herefter gratis. Der kan ikke samtidig ydes tilskud fra den offentlige sygesikring. Det er lederen af den plejebolig, hvor din far bor nu, som skal visitere din far til denne form for tandpleje. Lotti Larsen - Socialrådgiver Havde din far stadig boet hjemme i sin bolig, ville det være den visiterende sygeplejerske. Hvis man ikke ønsker en kommunal tandlæge, har kommunen aftale med et antal praktiserende tandlæger, der kan vælges imellem. Det forebyggende arbejde skal være med til at bevare tyggefunktionen og forhindre smerter. Omsorgstandpleje dækker undersøgelse, tandrensning, fyldninger og protese-korrektioner, men det er sjældent at krone- og broarbejde udføres. Med venlig hilsen Lotti Larsen Demenslinien Sådan gør dine julegaver en forskel Med Det Gode Program sikrer du, at hundredvis af e-butikker automatisk betaler penge til Alzheimerforeningens indsats, når du handler på nettet. Varerne bliver ikke dyrere for dig. Det er butikken, der betaler! Så I år kan du købe julegaver og samtidig gøre en god gerning. Så nemt er det: Du går ind på klikker på Støt Alzheimerforeningen og derefter på Det gode program Her kan du klikke og downloade Det Gode Program på din computer. Det tager kun 20 sekunder at hente programmet, som er anonymt, sikkert og gratis både at hente og anvende. Derefter betaler hundredvis af butikker automatisk til Alzheimerforeningen, når du køber gaver eller andet i butikkerne i Det gode program. Varerne sælges altid til normal butikspris. Så det er helt gratis for dig at hjælpe Alzheimerforeningen på denne måde. Det er også muligt at skrive din egen ønskeliste derinde og sende den til familie og venner, så de har mulighed for at gøre en god gerning, når de køber gaver til dig. 14

15 Et program i topform Bryd barrierne på Alzheimer Europes Konference 2008 i Oslo Oplev nogle af de bedste eksperter fra hele Norden, det øvrige Europa og USA stille skarpt på et sundhedsvæsen, der er dårligt rustet til patientgruppen og de pårørende. Få indsigt i tiltag, der viser, hvordan det er muligt at leve et meningsfyldt liv til trods for Alzheimers demens. Alle interesserede er velkomne. Du kan finde mere information om programmet på: Kombineret ferie og kursus for ægtepar Hostrups Hotel, Tønder fra Alzheimerforeningen inviterer traditionen tro igen til et kombineret ferie- og kursusophold for ægtepar, hvor den ene har en demenssygdom. Turen går i år til Sønderjylland, nærmere betegnet til Hostrups Hotel i Tønder. Hovedformålet med ferien er at få nogle rigtig gode oplevelser og samtidig slappe af i dejlige omgivelser sammen med sin ægtefælle og andre personer i samme situation som én selv. Det vil være en ferie med indhold. Der vil være et par faglige indlæg om demenssygdomme, og om hvordan de påvirker dagligdagen for begge parter. Vi skal selvfølgelig også på nogle udflugter, og dér har Sønderjylland rigtig meget at byde på. Det bliver forhåbentlig nogle uforglemmelige dage med hyggeligt samvær og mange gode minder, som man kan glæde sig over længe efter, at man er kommet hjem igen. Der er desværre kun plads til 12 ægtepar, hvorfor pladserne i første omgang vil være for par, der ikke tidligere har været med på dette feriekursus. For at deltage: Skal der være stillet en demensdiagnose af en læge/speciallæge Ægteparret skal tilsammen være selvhjulpne Man skal kunne færdes på trapper, da hotellet har en del Begge parter skal være medlem af Alzheimerforeningen (husstandsmedlemskab) Det er igen i år lykkedes Alzheimerforeningen at få midler til at nedsætte prisen, men desværre har vi ikke fået det beløb, vi har ansøgt om. Prisen pr. person er derfor kr ,- for 6 dages ophold, forplejning, kursus og udflugter. Man betaler selv for rejseomkostninger og drikkevarer. Ansøgningsskema kan rekvireres i Alzheimerforeningen, ligesom yderligere oplysninger om opholdet fås hos Lotti Larsen tlf eller Skemaet bedes returneret i udfyldt stand senest d. 31. januar. Husk at udfylde alle punkter. Igen i år vil udvælgelsen af de 12 ægtepar foregå ved lodtrækning, som vil foregå i uge 9. Ægteparrene får direkte besked pr. telefon/brev senest d. 29. februar

16 Landet Rundt Et ophold på Musholm Bugt Feriecenter Lokalforeningerne landet over afholder løbende forskellige arrangementer for demensramte og deres pårørende. I dette indslag bringer vi en beretning fra en deltager, som deltog i en ferietur arrangeret af Lokalforeningen Østsjælland. 16 Lokalforeningen Østsjælland afholdt i år for syvende gang et ferie/kursusophold for 8 ægtepar med en hjemmeboende dement ægtefælle. Formålet med turene er gennem samvær med ligestillede at give demensramte og deres ægtefælle en ferieoplevelse, der tilgodeser det sociale samvær og derigennem er med til at skabe et bedre netværk. Ydermere er formålet at øge familiens viden og forståelse for demenssygdommen og de muligheder, samfundet kan tilbyde. En beretning fra Alzheimerforeningens tur til Musholmbugtens feriecenter ved Korsør. Oktober måned startede for min kone og jeg med fire feriedage sammen med tyve patienter og pårørende fra Roskilde afdeling. Det var en ny oplevelse, der videreførte og udbyggede det hyggelige samvær og stemningen fra tirsdagsmøderne på Sct. Maria Park. Der blev lejlighed til at lære de enkelte nærmere at kende og til at følge de andres oplevelse af sygdommen både som patient og som deltager på sidelinien. Der var også gode muligheder for at tage ved lære af den måde, som de pårørende løste opgaverne på og samtidig opleve den stil og værdighed, som de demensramte udviste. Stedet Feriecentret er godt beliggende og velindrettet. Arkitekterne har virkelig gjort sig umage med placeringen i forhold til kysten - frit udsyn uden indblik og detailindretning af bad- og toiletforhold for bevægelseshæmmede samt god plads for kørestole i hele området. For os var naturen og de fine muligheder for gåture - både oven- og nedenfor klinten - et stort plus. Fælles udflugter og festmiddag Turene var planlagt med god tid og afslappet fællesskab, så ingen skulle føle sig stresset. Rigtig godt! Selv om Bromuseet viste sig at være lukket, så blev gåturen ud under kæmpebroens landfæste og tilbage en dejlig naturoplevelse, kontrasteret af trafikkens dumpe buldren i bropladerne. Onsdagens tur til Korsør museum i den gamle borg var et godt miks af moderne kunst, jernbanetog- og færgenostalgi og for os ældre; utallige gensyn med forrige århundredes ting, møbler og tekniske dimser og apparater - engang nye smarte og uundværlige og brugt i 10, 20 måske 50 år og så faldet for udviklingen som håbløst forældede. En anden slags genopfriskning af gamle færdigheder blev der lejlighed til ved folkedansen i forbindelse med festmiddagen onsdag aften. Veloplagte og gavmildt delte de dansende ud af deres glæde over rytme og fart, så vi følte os unge med lyst til at benytte tilbuddet om en dans med guide. Den informative side Vi oplevede begge gode samtaler om erfaringer med demens. Afdæmpede og udramatiske beretninger om oplevelser - tilsvarende vore egne - men med andre facetter og udfordringer. Tak for tilliden. Også en åben interesse for vor aktuelle situation og velmenende forslag fra initiativtagerne varmede. I den forbindelse vil jeg særlig nævne Jette Kallehauges besøg onsdag eftermiddag, hvor hun delte ud af sine erfaringer om demens og fortalte om hukommelsesklinikker og om den kommunale organisation, hun er en del af. Det lød betryggende, og vi håber, at Jettes og kollegaernes indsats tillige med ildsjælene fra Alzheimerforeningen må bidrage til at lette den byrde, som en demenssygdom er for de implicerede. Af Knud Boesen

17 Lokalforening Sydvest (Ribe) Foredrag til borgermøde i Grindsted-Billund Kommune Af Demenskonsulent Sonja Schurmann Den 4. oktober 2007 arrangerede Ældresagen, Alzheimerforeningen og demenskonsulenterne i Billund Kommune et borgermøde i Grindsted-Billund kommune. Rita Møller Nielsen holdt ved denne lejlighed foredrag om sin bog At miste alt en dagbog om et demensforløb, som blev omtalt i en tidligere udgave af Magasinet Demens (nr.2, 2007). Målet med bogen er at skabe åbenhed om demens og de pårørendes situation. Rita Møller Nielsens mand Oluf døde for et år siden af demens, og Rita fortæller medrivende om, hvordan et demensforløb kan være. Ligeledes fortæller hun om, hvordan pårørende har det, og hvordan de mange forskelligartede situationer kan takles. Til foredraget blev der vist klip fra TV2 syd, hvor hun var interviewet. Desuden viste hun opslag fra Vejle Amts Folkeblad, hvor både hun og Oluf var blevet fulgt i en periode. Aftenen sluttede med, at Rita viste en overhead med nogle vigtige spørgsmål og behov, man skal holde sig for øje både som pårørende og tilhørere. Blandt andet hvordan man passer på sig selv som pårørende. Hun henviste bl.a. til pårørendegrupper, og at det er gavnligt at være sammen med ligestillede. Afslutningsvis appellerede hun til tilhørerne om at tilbyde hjælp, hvis man ser/hører om behov. 136 borgere var mødt op denne aften, hvilket var et flot fremmøde. Grise programmeret til glemsomhed Ved hjælp af banebrydende bioteknologi er syv smågrise kommet til verden med udsigt til at udvikle Alzheimers sygdom. Formålet er at skaffe viden om sygdommen med henblik på forebyggelse og behandling af den hos mennesker. Helt almindelige ser de ud, de syv, meget livlige, lyserøde, nyfødte pattegrise, der kom til verden i sostalden hos Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet 28. august. Men der er en god grund til, at deres fødsel er nøje hjulpet, overvåget og fulgt af en skare af forskere, dyrlæger og pressefolk fra hele landet. Grisene er blevet til ved hjælp af banebrydende forskning, der gør det muligt at sætte et gen for Alzheimers sygdom ind i griseceller og derved skabe såkaldte transgene celler. Cellerne klones, så man får flere nøjagtige kopier, og derefter puttes disse helt ens transgene fostre ind i en so, der fungerer som rugemor. Resultatet er grise, der er genetisk programmeret til at udvikle Alzheimers sygdom, så de kan anvendes til at skaffe mere viden om sygdommen med henblik på forebyggelse og behandling af sygdommen hos mennesker. Teknikken er etableret, og vi ved, at den virker. Den nye kloningsteknik, handmade cloning, har vi øvet os på i et år med almindelige grise, og samtidig har vi forberedt de transgene celler, siger forsker Peter M. Kragh fra Institut for Genetik og Bioteknologi ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Forsøget er foregået i tæt samarbejde med Institut for Human Genetik ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Vi ved ikke, om grisene bliver syge, men vi formoder, at de udvikler sygdommen inden for det første år, siger Peter M. Kragh om det hidtil uudforskede område. Der er anvendt et dominant gen, som er årsag til en tidlig form for Alzheimers sygdom hos mennesker. Grise og mennesker er genetisk meget ens, og det er derfor sandsynligt, at grisene kan udvikle genetiske sygdomme, som ellers kun kendes fra mennesker. Fordelen ved at bruge grise til forskning i humane sygdomme er, at dyrene kan aflives og undersøges på forskellige stadier af sygdommens udvikling. Sammenlignet med mus, som ellers er et foretrukket forsøgsdyr, har grise desuden en størrelse, som gør det muligt at bruge scannere og andet hospitalsudstyr, som man bruger til mennesker, forklarer Peter M. Kragh. Målet med projektet er at kunne diagnosticere Alzheimers sygdom tidligere, dvs. før de kliniske symptomer med adfærdsændringer dukker op og i sidste ende at finde og afprøve forskellige behandlingsformer. Nu skal forskerne til at opstille forsøg, der kan teste, om grisene viser tidlige symptomer, som for eksempel tab af lugtesansen eller hukommelsessvigt. Alzheimerforeningen MidtVest medvirkede i en TV optagelse omkring grisenes fødsel, og vi følger selvfølgelig projektet med stor interesse. Af formand Inger-Marie Allerup Jensen 17

18 AktivitetsKalender BORNHOLM Erindringscenter Bornholm og det åbne museum Toldboden Tid: Åbent torsdage kl eller efter aftale. Sted: Toldbodgade 1 B, 3700 Rønne Erindringskasser og brug af lokaler efter aftale. Kontakt: Jens Rehfeld Kofod, tlf , rehfeld@mail.tele.dk FREDERIKSBERG Rådgivning for pårørende henvendelse til lokalformand Mette Lunde, tlf FREDERIKSBORG Alzheimerkontor Tid: Åbent den første mandag i hver måned kl Sted: Ndr. Jernbanegade 13 C, Hillerød, meget tæt på Hillerød station Alle er velkomne. Se nærmere på under Lokalforeninger/Frederiksborg. Demens Café hver måned Se nærmere på under Lokalforeninger/Frederiksborg Demenscafeen Sommerfuglen Værested for demente og deres pårørende Tid: Åbent første tirsdag i hver måned kl Vi hygger os i lokalet eller tager på udflugter. Sted: Lokalet Vapnagård, Hestens Bakke 33, Helsingør Kontaktperson: Birgit Schieldrup tlf eller Hanne Bayer FYN Har du brug for rådgivning eller støtte omkring livet med demens, eller har du brug for motion og interessetilbud, så kontakt Rådgivningsog kontaktcentret for demensramte og pårørende. Tid: Åbent mandag til torsdag kl Telefontid man.-ons. kl og tors. kl Sted: Kallerupvej 58 i Odense, tlf , kallerupvej@post.tele.dk Søndagscafe for demensramte familier Juleafslutning med Heimerkoret søndag d. 2/12 kl på Kallerupvej 58 i Odense I 2008 er der banko søndag den 13/1, 10/2 og 9/3 kl Mobil Demenscafe på Nordfyn en eftermiddag om måneden i samarbejde med Alzheimerforeningen Tid: Tirsdag d. 11/12, 15/1, 12/2 og 11/ kl Demensramte fra Rådgivningscentret deltager. Kontakt: Yderligere oplysninger om sted kontakt demenskoordinatorerne i Nordfyns Kommune Anne Lyth tlf eller Lone Jensen tlf TænkeTank for yngre demensramte Tid: torsdag d. 13/12, 24/1, 7/2 og 21/2. Den 5/3 kommer Peter Johansen fra Hukommelsesklinikken og fortæller om vaccine og Alzheimers. Sted: TænkeTank forgår på Kallerupvej 58 i Odense. Kontakt: Tilmelding til Ulla Thomsen tlf Pårørendeskolen Tid: Onsdag d. 5/3, 12/3, 26/3, 2/4 og 9/ kl Kontakt: Program og tilmelding Ulla Thomsen tlf NYTÅRSSAMLING i Dalum kirke Tid: Tirsdag d. 29. januar kl med Heimerkoret og Alzheimerforeningens landsformand Kirsten Enemark som gæstetaler. Alzheimerforeningen og Rådgivnings- og kontaktcentret arrangerer. Rådgivnings- og kontaktcentrets ÅRSSAMLING Tid: Torsdag d. 14. februar kl Sted: Kallerupvej 58 i Odense Kom og hør Årsberetningen 2007 og visionerne for 2008, og mød Centrets bestyrelse og de frivillige medarbejdere. Centret er vært ved et let traktement. Alzheimerforeningens generalforsamling: Tid: 31/ Nærmere info følger. KØBENHAVN Foreningens kontor Huset Tid: Åben hver tirsdag kl for personlig eller telefonisk rådgivning og information på tlf , alcph@yahoo.dk Sted: Thit Jensens Vej 6, 2200 København N. Værested: Dag- og Aktivitetstilbud for hjemmeboende yngre demente og deres pårørende Drives af Københavns Kommune Tid: Åben mandag torsdag kl , fredag kl Sted: Huset Thit Jensens Vej 6, 18

19 For mere information om støtte- og pårørendegrupper se eller se side 23 for oplysninger om lokalformændenes telefonnumre København N Kontakt: Daglig leder Louise Bjørn- Andersen, tlf demenscnorhuset@suf.kk.dk Cafèmøde Tid: Sidste onsdag i hver måned kl Sted: Østerbrohuset Århusgade 103, 2100 København Ø. Emnerne til forårets Cafèmøder er endnu ikke tilrettelagt, men vil blive lagt på Alzheimerforeningens hjemmeside på under lokalforeninger / København. Medlemmerne får tilsendt invitation til hvert møde. Alle er velkomne. Generalforsamling: Lokalforeningen i København indkalder til ordinær generalforsamling. Tid: Onsdag den 27. februar 2008 kl. 17 Sted: Østerbrohuset Århusgade 103, 2100 København Ø Dagsorden ifølge vedtægterne. Der bliver tilsendt medlemmerne indkaldelser. Bestyrelsen i København ønsker alle medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår. KØBENHAVNS OMEGNSKOMMUNER Caféaftener for mennesker med demens og deres pårørende. Tid: 1. onsdag i måneden kl , juli lukket Sted: Café Palmehaven på Herlevgaards Center, Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev. Kontaktperson: Grethe Koudahl, mobil: mandag og onsdag kl Klubben for mennesker med demens og deres pårørende. Tid: Torsdage i lige uger kl Sted: Foreningscentret, Amager Landevej 71, lokale 1 og 2, 2770 Kastrup. Kontaktperson: Gunhild Schrøder, tlf eller Hans Dehnfeldt, tlf bedst mellem kl Generalforsamling i 2008 afholdes d. 13/3, stedet kendes endnu ikke. Medlemmerne vil blive indkaldt rettidigt pr. Brev. Det vil ligeledes komme til at stå på Lokalforeningens oversigt over arrangementer på Alzheimerforeningens hjemmeside. MIDTJYLLAND MIDT-VEST (RINGKØBING) Åben Cafe for pårørende, Tid: 2. onsdag i måneden fra kl Sted: Koloritten, Nørregade 7, Herning Kontakt: Lokalformand Inger Marie Jensen, tlf , som også kan oplyse om tilbud til demente og pårørende i Struer, Vildbjerg, Ikast, Videbæk, Aulum og Holstebro. Se i øvrigt under Lokalforeninger/Midt-vest NORDJYLLAND Rådgivning åben for alle, som har behov for rådgivning og vejledning Tid: 1. torsdag i måneden kl Sted: Frederikshavn Sygehus, Barfredsvej, Frederikshavn Kontakt: Tove Jensen, Ahornvej 5, Gærum tlf STORSTRØM Lokalforeningen har kontor på Oringe, Færgegårdsvej 15 F, dør 23, 4760 Vordingborg, tlf , parkdal@privat.dk Arrangement i fællesskab med Hjernesagen: Arv og testamente, den nye arvelov pr. 1. januar 2008 ved advokat Morten Jensen, advokatfirmaet Drachmann, Nykøbing F: Der kan købes kaffe og brød i pausen Fastelavnsfester: Vi mødes til formiddagskaffe med brød, slår katten af tønden. Derpå frokost. Underholdning ved Rosengårdens husorkester. 1. Bakkegården Ældrecenter, Lovvej 3, 4700 Næstved Onsdag den 13. februar 2008 kl Frinergi, Poul Martin Møllersvej 22, 4800 Nykøbing F. Tirsdag den 4. marts 2008 kl Alle medlemmer får en skriftlig indbydelse i begyndelsen af januar 2008.» 19

20 AktivitetsKalender» Generalforsamling: Tid: Torsdag den 28. februar 2008 kl. 19 Sted: Cafeen, Munkebocentret, Farimagsvej 52, 4700 Næstved Kl. 20 vil der være foredrag om værgemål m. m. ved socialrådgiver Kirstin Simonsen medlem af Alzheimerforeningens retsudvalg Alle medlemmer får en skriftlig indbydelse i januar SYDVEST (RIBE) Generalforsamling Tid: Mandag D. 4/ kl Sted: Vindrosen, De frivilliges hus, Teglværksgade 1, 6700 Esbjerg. Dagsorden ifølge vedtægter Forslag skal være formanden i hænde 14 dage før generalforsamlingen. SØNDERJYLLAND Værestedet: Vi er pårørende til demente personer, vi interesserer os for dementes forhold og livskvalitet. Tid: Onsdag i lige uger kl Sted: Grønnegården, Langrode 15, 6200 Aabenraa. Kontakt: Inga Mathiesen tlf Generalforsamling Tid: d. 27. februar 2008 kl. 19 Sted: Aabenraa Sygehus. Agnethe Philipsen kommer og fortæller om Regionssamarbejdet. I april 2008 holder socialrådgiver Marianne Engel foredrag. 20