Mål - og indholdsbeskrivelse 2012 Fritidshuset Herlev kommunes Specialpædagogiske Udviklingscenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål - og indholdsbeskrivelse 2012 Fritidshuset Herlev kommunes Specialpædagogiske Udviklingscenter"

Transkript

1 Gamle Hjortespringskole Mål - og indholdsbeskrivelse 2012 Fritidshuset Herlev kommunes Specialpædagogiske Udviklingscenter Specialpædagogisk Udviklingscenter Gl. Klausdalsbrovej Herlev Telefon:

2 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole Samspillet mellem Fritidshusets pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet:... 3 Krav og forventninger til samarbejdet mellem lærere og pædagoger på Gl. Hjortespringskole samt arbejdsbeskrivelse for pædagogerne i A-afd:... 3 Samarbejdet mellem lærere og pædagoger:... 3 Konferencer... 4 Skole/hjemsamarbejde:... 4 Status/handleplaner:... 4 Andet skriftligt arbejde... 4 Målrettet indsats til børn med særlige behov eller forudsætninger:... 4 Møde børnene hvor de er med fokus på individ og fællesskab:... 5 Hjælp til selvhjælp... 5 Forældresamarbejde:... 5 Udslusning / Indslusning til klub:... 6 Tværfagligt samarbejde:... 6 Struktur:... 6 Inklusion:... 6 Børn med særlige forudsætninger:... 6 Krop, sundhed og bevægelse:... 7 Sundhed i form af kropsbevidsthed:... 7 Fysisk:... 7 Følelsesmæssigt:... 7 Sundhed i form af sund kost:... 7 Sundhed i form af glæde ved bevægelse:... 8 Svømning:... 8 Stikbold... 8 Andre aktiviteter:... 8 Supermotion:... 8 Balancen mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter Børnenes medbestemmelse:... 9 Lektiestøtte:... 9 Overgangen fra daginstitution til skole samt overgangen fra almindelig folkeskole til Gl. Hjortespringskole Procedure for modtagelse af nye elever i klasse Inden modtagelsen: Når beslutningen er truffet, etableres følgende møder: Procedure for modtagelse af nye elever midt i skoleforløbet: Inden modtagelsen: Når beslutningen er truffet: Herefter etableres følgende møder:

3 Indledning: Gl. Hjortespringskole er Herlev kommunes specialpædagogiske udviklingscenter. SFO Fritidshuset er tilknyttet A-afdelingen, som er afdelingen for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Børnene går i Fritidshuset fra klasse, hvorefter de enten bliver udsluset til almindeligt klubtilbud eller til Klubben på Gl. Hjortespringskole. I Fritidshuset er der ansat 5 pædagoger og en leder. Vi modtage pædagogstuderende to gange om året. Der er der ud over en pædagogmedhjælper tilknyttet til huset i støtte timer. Fritidshuset har egne lokaler i et hjørne af skolens grund og deler lege- og sportsplads med skolen. Fritidshuset benytter også gymnastiksal og andre lokaler på skolen. Fritidshuset er åbent hver dag fra kl Fredag dog til kl Der er lukket onsdag før påske, fredag efter Kristi himmelfartsdag og to uger i skolesommerferien. Mål - og indholdsbeskrivelserne tager udgangspunkt i, at Fritidshuset er en del af en større specialskole, hvor der arbejdes ud fra en overordnet målsætning. Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole. Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt i alle Gl. Hjortespringskoles afdelinger, er den overordnede målsætning i tæt samarbejde med forældre & familie: at udvikle elevernes lyst til at lære gennem leg, læring og oplevelser. at udvikle eleverne fagligt, socialt og personligt, dvs. yde en målrettet kvalitativ specialpædagogisk indsats med udgangspunkt i børnenes behov, samt sikre at børnene bliver udfordret på egne interesser og kompetencer. at eleverne gennem hele deres tid på skolen skal opleve tryghed, glæde og engagement. at arbejde målrettet med elevernes evne til at danne relationer til andre børn og voksne. at udvikle elevernes selvværd gennem hele skoleforløbet, og lære dem at forholde sig realistisk til egne muligheder at få selvindsigt. at eleverne skal lære at indgå i ligeværdige samspil med andre, dvs. at der ydes en målrettet indsats, således at barnets livskvalitet øges med mulighed for større social forståelse med andre børn. at arbejde aktivt med at sikre forældrenes medinddragelse i børnenes skolegang og fritid. at arbejde målrettet på at dokumentere betydningen af at leve et aktivt og sundt liv. at sikre, at skolens personale udvikler sig vidensmæssigt i takt med den aktuelle elevgruppes behov, således at en naturlig del af arbejdet på Gl. Hjortespringskole være videreuddannelse og udvikling i de tværfaglige team. at skabe en arbejdsplads med et psykisk godt arbejdsmiljø, hvor humor, tillid og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. 2

4 Samspillet mellem Fritidshusets pædagogiske aktiviteter, undervisningen og skole/hjemsamarbejdet: Status: De pædagogiske aktiviteter, der foregår i Fritidshuset, tager alle udgangspunkt i at støtte op omkring børnenes alsidige udvikling. Dagligdagen i Fritidshuset er tilrettelagt således, at der er en konstant sammenhæng mellem leg og læring. Pædagogikken i skolen og Fritidshuset påvirker til stadighed hinanden, således at børnene oplever en sammenhængende hverdag med få voksne. Mål: At alle børn oplever en tryg og sammenhængende skoledag, hvor lysten til læring og leg samt barnets alsidige udvikling bliver understøttet. Metode: For at understøtte lærer/pædagogsamarbejdet, er der udarbejdet følgende krav og forventninger til samarbejdet. Krav og forventninger til samarbejdet mellem lærere og pædagoger på Gl. Hjortespringskole samt arbejdsbeskrivelse for pædagogerne i A-afd: Alle pædagoger i A-afd er pt. ansat 31 timer om ugen, som er fordelt mellem tilsynstid og tid til andet arbejde. Som pædagog i A-afd kan man være ansat i Fritidshuset eller Klubben. Fritidshuset er for børn fra klasse. Klubben er for børn fra klasse. For pædagogerne i Klubben kører normen fra 1. august til 31. juli. Tilsynstiden er fordelt mellem skole og fritidsdel. Pædagogernes primære arbejdssted er Fritidshuset/Klubben. Dvs. at pædagogerne skal kunne dække morgenåbning, eftermiddagsåbning samt skoleferierne. Alle pædagoger er tilknyttet en klasse på skolen. Pædagogerne i Fritidshuset er minimum 7 timer i skolen pr. uge, pædagogerne i Klubben er 4 timer i skolen pr. uge. På Gl. Hjortespringskole arbejdes der i teams. Som pædagog er man med i to teams. Dels pædagogteamet i henholdsvis Fritidshus og Klub, dels klasseteamet. På Gl. Hjortespringskole er der i løbet af skoleåret 4 fordybelsesuger og 1 featureuge. Pædagogerne deltager efter aftale med sit team. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger: Pædagogen samarbejder med læreren om at understøtte børnenes faglige og sociale udvikling. I skoletiden deltager pædagogen i samarbejdet om undervisningen, hvor de pædagogfaglige ressourcer kan styrke den konkrete opgaveløsning. Det omfatter bl.a.: At bistå med undervisningen efter aftale med læreren. At støtte elever til at følge undervisningen. At iagttage det enkelte barns ressourcer og potentialer og støtte dets muligheder for at profitere af undervisningen. At støtte børns udvikling af sprog, begrebsdannelse og sociale kompetencer, samt motoriske og kropslige udvikling. At observere børnenes indbyrdes interaktion. At indgå i faglig dialog med læreren om løsninger og handlemuligheder. Derudover forventes det at pædagogen og læreren samarbejder omkring konferencer, skole/hjemsamarbejde, udarbejdelse af status/handleplaner og andet skriftligt omkring det enkelte barn. 3

5 Konferencer: Læreren er ansvarlig for dagsordenen til konferencen. Dagsordenen gennemgås på et teammøde inden konferencen, hvor pædagogen også deltager. Pædagogen er ansvarlig for at komme med input til såvel dagsorden som selve konferencen. Beslutningsreferatet går på skift mellem lærere og pædagoger. Skole/hjemsamarbejde: Det daglige samarbejde med forældrene foregår både i skole og fritidsdel. Skal der holdes møder/samtaler med forældre, kan det foregå udelukkende med lærere, udelukkende med pædagoger eller med lærer/pædagog, evt. med andre samarbejdspartnere såsom psykolog og sagsbehandler. Dette aftales i teamet med udgangspunkt i familiens behov og problematik. Status/handleplaner: Læreren er tovholder i forhold til handleplanerne. Dvs. at det er lærernes ansvar at handleplanerne bliver skrevet, at samle alt det skrevne og dele ud til relevante samarbejdspartnere. Pædagogerne skriver under de punkter, der handler om SFO/Klub. Pædagogerne kommer med input til de resterende punkter. Handleplanerne skal skrives i og 7. klassetrin. Andet skriftligt arbejde kan være udtalelser omkring det enkelte barn, underretninger, statusudtalelse og lignende. Det forventes, at pædagogerne deltager i al mødevirksomhed på skolen: Teammøder i klassen. Klassens forældremøde. Fællesarrangementer på skolen så som kulturaften, julefest og sommerfest, set i forhold til pædagogernes tid til andet arbejde. Fordybelses - og featureuger. Afdelingsmøder Pædagogiske rådsmøder Fælles pædagogiske dage Fælles pædagogmøder Pædagogen fungerer samtidig som kontaktpædagog i henholdsvis Fritidshus og Klub. Her er den primære opgave at være bindeled mellem skole, Fritidshus/Klub, sagsbehandler, psykolog, støttepædagog og andre instanser. Have forældrekontakten, og overblikket omkring barnet, være primærperson ved forskellige foranstaltninger omkring barnet, medmindre det er besluttet at en anden skal varetage opgaven. Her skal kontaktpædagogen i stedet fungere som tovholder. Ud over at både lærere og pædagoger deltager i forældremøder, skole/hjemsamtaler og andre samtaler, har pædagogerne i Fritidshuset en næsten daglig kontakt til mange af forældrene, da en stor del af børnene bliver afleveret og hentet i Fritidshuset. Det betyder, at vi kan holde hinanden orienterede om dagligdagens begivenheder. På den måde kan vi tage mange problemer eller misforståelser i opløbet. Vi gør meget ud af at møde forældrene positivt og respektfuldt. I fritidshuset har vi et forældreråd, som består af tre forældre, en medarbejder og lederen. Målrettet indsats til børn med særlige behov eller forudsætninger: Status: En del af de børn der går i Fritidshuset har pga. deres generelle indlæringsvanskeligheder svært ved at gennemskue de sociale spilleregler, ligesom de ofte også er præget af lavt selvværd. Samtidig ser vi, at en del af børnene kun har få eller ingen kammerater, når de starter i Fritidshuset. Mål: At udvikle børnenes sociale kompetencer så de kan danne venskaber og begå sig i og uden for Fritidshuset. 4

6 Møde børnene hvor de er med fokus på individ og fællesskab: Vi har en bred børnegruppe med meget forskellige behov. Vi søger at tilrettelægge vores hverdag, så vi tager mest mulig hensyn til det enkelte barn, dets ressource og vanskeligheder. Vi tilstræber at stille krav og udfordringer, som passer til det enkelte barns potentiale, hvilket medfører udvikling af barnets kompetencer, støtter selvtilliden og sikrer barnets fortsatte udvikling og trivsel. Vi lytter til barnet og hjælper det med at sætte ord på de vanskeligheder, oplevelser og ønsker det har. Vi arbejder med relationer barn/barn, barn/voksen og konflikt håndtering. Metode: Vores anerkendende arbejdsmetode bygger på at møde barnet, der hvor det er. På hvert personalemøde taler vi om børn, deres udvikling, trivsel samt deres evt. problematikker. Vi arbejder med forskellige pædagogiske redskaber, som målrettet understøtter udviklingen af barnets sociale kompetencer. Cirka fire gange om året arbejder vi med sociogram 1 og kontaktbarometer 2. Vi støtter børnene i deres relationer, blandt andet gennem rollelege, boldspil, ture ud af huset og andre aktiviteter. Ofte er der behov for, at vi som voksne involverer os aktivt i børnenes leg, for at støtte dem bedst muligt. Et middel til at hjælpe børn med at sætte ord på for eksempel konflikter er tegneseriesamtaler og Tryk 2 (PC-program med tekst og billeder). Børnene bliver hjulpet til at forstå sine egne handlinger i forbindelse med konflikter og løsningsforslag, og vi hjælper dem med at sætte ord på ved, at vi giver dem ordene, så de på sigt selv kan bruge sproget mere nuanceret. Vi kan ligeledes bruge barometer (skala) for at hjælpe barnet til en passende reaktion eller forståelse for grader af fx vrede/glæde. Vi bruger KAT 3 kassen, som kan hjælpe med at visualisere følelser og derved snakke om de svære situationer. Hjælp til selvhjælp Vi tilstræber hele tiden at støtte børnene i deres udvikling både praktisk og socialt. Vi tager udgangspunkt i børnenes stærke sider og hjælper dem til at tro mere på sig selv og egen kunnen. Vi støtter børnene i at hjælpe hinanden indbyrdes. Mange af vores børn har også brug for praktisk hjælp og støtte. Metode: Vi stiller relevante krav til børnene. Vi bruger både verbal og visuel støtte. De pædagogiske redskaber er piktogrammer, foto, Tryk 2 og sociale historier. F.eks. for at anskueliggøre vask af hænder efter toiletbesøg, bruger vi piktogrammer. Vi støtter børnene i at løse deres konflikter indbyrdes, så de derved får flere redskaber til selv at løse deres konflikter. Vi arbejder på at få børnene til at hjælpe hinanden fx med at rydde op, men også med at trøste hinanden. Vi hjælper og vejleder børnene til at blive så selvhjulpne som muligt, så de efterhånden selv kan klare praktiske færdigheder som at lyne jakke, binde snørebånd og huske gymnastiktøj. Vi øger kravene til ansvarlighed gradvist i forhold til deres alder og udviklingsniveau. Forældresamarbejde: Vi prioriterer det udvidede forældresamarbejde, hvor vi støtter forældrene gennem samtaler omkring deres børn, med fokus på at vi arbejder frem mod et fælles mål. vi møder forældrene, der hvor de er og støtter i noget omfang også omkring det praktiske. Metode: Når barnet starter i Fritidshuset holder vi et indledende møde, hvor forældrene fortæller om deres barn, og hvor vi fortæller om Fritidshuset. Efter ca. 3 mdr. holder vi et møde igen for at følge op på, hvordan barnet trives. 2 gange årligt er der skole/hjemsamtaler, hvor vi også deltager + forældremøder og øvrige forældrearrangementer. Derudover holder vi forældrekaffe sidste fredag i hver måned, hvor forældrene har mulighed for at snakke med hinanden. Der bliver holdt forældresamtaler efter behov. Vi holder desuden koloniforældremøde, fællesspisning 1 Fokus på børnenes relationer indbyrdes. 2 Fokus på voksen barn relation. 3 Kognitiv Affektiv Træning 5

7 efter sommerferien og julehygge en eftermiddag i december i Fritidshuset. Vi kommunikere gennem nyhedsbreve, opdateringer og informationer via forældreintra. Udslusning / Indslusning til klub: I sidste halvdel af 4. klasse tilrettelægger vi i samarbejde med forældre og børn et udslusningsforløb til enten vores egen klub tilhørende skolen eller klubberne i det nærliggende område. Ved start i klub i nærliggende område, vil vi bestræbe os på at indkøringen kan ske sammen med de øvrige børn fra andre SFO er til start 1 maj. Ved start i egen klub har vi et indslusningsforløb som starter omkring påsketid. Metode: For at skabe en tryg og positiv indkøring, planlægger vi besøg sammen med barnet i den pågældende klub. Antallet af besøg er afhængig af børnenes individuelle behov. Tværfagligt samarbejde: Vi vægter det tværfaglige samarbejde med de andre faggrupper så som lærere, psykologer, socialrådgivere, talepædagog, sundhedsplejerske, fysioterapeut meget højt. Vi arbejder hele tiden på en stadig udvikling af det tværfaglige samarbejde. Jo flere forskellige indfaldsvinkler vi har omkring det enkelt barn, jo bedre kan vi støtte barnet. Metode: Vi deltager i alle møder omkring børnene, så som forældremøder, skolehjemsamtale, konferencer og netværksmøder. Vi deltager i teammøder cirka en gang om måneden. I samarbejde med lærerne udarbejder vi handleplaner omkring det enkelte barn. Struktur: For at gøre børnenes dagligdag så enkel, tryg og overskuelig som mulig, arbejder vi ud fra en struktureret dagligdag med faste aktiviteter og tydelige rammer. Vi arbejder med forudsigelighed, genkendelighed og visualisering. Aktiviteterne er tilrettelagt således, at de bl.a. er medvirkende til at udvide barnets horisont, udvikle dets fantasi og kreative evner og styrke den motoriske udvikling. Metode: Vi har en aktivitetsplan, som viser hvilke aktiviteter der sker på de forskellige tidspunkter i løbet af ugen. Aktiviteterne er visualiseret med foto på vores magnettavle. Denne plan bliver kun fraveget i forbindelse med skolens ferier og fordybelsesuger. 3 4 gange om året bliver indholdet af aktivitetsplanen revideret, så vi hele tiden arbejder ud fra den nuværende børnegruppes behov og ressourcer set i forhold til årstiderne. Inklusion: Vi arbejder bevidst med at alle børn skal føle sig som en del af et fællesskab og have venner. Vi arbejder hele tiden med øje for barnets / børnenes relationer i børnegruppen. Dette forudsætter at barnet har kendskab til egen kunnen. Vi støtter det enkelte barn i at acceptere hinandens forskelligheder, stærke og svage sider, ligesom vi støtter børnegruppen i at acceptere det enkelte barn. Metode: Vi arbejder med kontaktbarometer og sociogram. Vi støtter børnene i at skabe positive kontakter til de andre børn. Vi guider dem ved hjælp af sproget og gennem aktiviteter, som inkluderer børnene. Vi støtter meget op omkring at børnene laver legeaftaler i fritiden. Børn med særlige forudsætninger: Vi forsøger gennem vores tilrettelæggelse af aktiviteter at tilgodese børnenes forskellige niveauer, således at også børn med særlige forudsætninger bliver tilgodeset og udfordret. Metode: Børn som f.eks. er særlig dygtige til en sportsgren får i perioder lov til at spille sammen. I krea tilrettelægges aktiviteterne således, at børnene får udfordringer, som svarer til deres forudsætninger, ligeledes spiller vi mange forskellige spil, hvor der også er udfordringer til de børn, som har særlige forudsætninger. 6

8 Krop, sundhed og bevægelse: Vi har i Fritidshuset valgt at arbejde ud fra, at sundhed har mange aspekter. Vi arbejder primært med følgende 3 aspekter: Sundhed i form af Kropbevidsthed Sundhed i form af Kost Sundhed i form af bevægelses glæde. Sundhed i form af kropsbevidsthed: Status: I Fritidshuset har vi en bred gruppe af børn med særlige behov. Fælles for dem alle er, at de har stor gavn af gode/positive oplevelser med deres krop. At kunne mærke egne grænser og behov er ikke altid nemt for vores børn. Fysisk: Mål: At børnene selv skal kunne lære at passe på deres krop og mærke dens signaler. At børnene selv skal lære at tage vare på deres hygiejne, at de lærer at føle koppens signaler omkring træthed, kulde, smerte, mæthed osv. Metode: Vi bruger små sociale historier som hjælp til fx håndvask. Vi spørger vores børn, om de har behov for en pause, i håb om at de selv lærer at mærke efter og derved lærer at kunne sige til og fra. Vi agerer som rollemodeller ved selv at vise dem, hvordan man tydeligt siger fra og til. Vi gør dem opmærksomme på, hvor de i deres kroppe kan føle efter fx sult mæthed osv. Følelsesmæssigt: Mål: At børnene kan vise og sætte ord på, hvordan de har det og bliver bedre til at sætte grænser for sig selv og andre. At arbejde med konfliktløsning på en måde, hvor børnene selv er deltagende, hjælpe dem med at sætte ord på, hvad der skete, og hvad det gjorde ved dem. Metode: Vi taler ofte om følelser og hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser. F.eks. ved at anerkende, at det er ok at være ked af det eller vred, hvis der set fra barnets perspektiv er sket noget uhensigtsmæssigt. Vi guider vores børn til at reagere på en hensigtsmæssig måde, fx ved at hjælpe dem med at justere deres vrede, glæde, begejstring mm så det svarer til oplevelsen. Vi arbejder hele tiden med at hjælpe vores børn med at finde og kende deres egne personlige grænser fysisk og følelsesmæssigt. Her bruger vi de redskaber som tidligere nævnt. Et succes kriterium vil være, at børnene kan sige til og fra og begynde selv at lave regler for fysiske aktiviteter. At de henvender til en kammerat og/eller de voksne når de er kede af det/vrede for at få støtte/hjælp. At de lære selv at sige stop, og lærer at acceptere at andre siger stop. Sundhed i form af sund kost: Status: Nogle af børnene i Fritidshuset er overvægtige, samtidig med at en del af børnene ikke har kendskab til sund/usund kost. En del af børnene spiser kun få madvarer og er utrygge ved at prøve noget nyt. Mål: Øge børnenes bevidsthed omkring sund/usund kost samt få lyst til at prøve flere forskellige madvarer. I Fritidshuset har vi en kost politik, hvilket betyder, at vi prøver at skabe en bevidsthed hos børnene omkring, hvad der er sundt og usundt. Det er f.eks. ikke tilladt at spise slik, når man er i Fritidshuset. Metode: Hver morgen bliver der serveret morgenmad til de af børnene, som kommer tidligt og ikke har fået mad derhjemme. Børnene får på et fast tidspunkt af dagen Frugt. Vores frugt består ofte af groft brød/knækbrød/pasta sammen med grøntsager eller frugt af forskellige slags. Der serveres altid vand til frugten. Samtidig opfordrer vi ofte børnene til at drikke vand i løbet af dagen og især efter fysisk aktivitet. Vi forsøger at tilpasse de ting vi spiser efter årstiden og forsøger derved også at introducere vores børn for nye madvarer. 7

9 Et succes kriterium vil være, når børnene viser interesse for kost, og hvad der er sundt/usundt og tør smage på forskellige og nye madvarer, samt at de bliver deltagende når der laves frugt, og derved lærer at begå sig i et køkken. Sundhed i form af glæde ved bevægelse: Status: Børnene i Fritidshuset er som oftest glade for at bevæge sig. En del af dem er dog utrygge ved nye lege/aktiviteter. Kun få af børnene har fritidsaktiviteter uden for skoletid. Mål: Styrke børnenes fysiske kompetencer og give dem lyst til at prøve nye aktiviteter. Få børnene til at gå til en fritidsaktivitet. I Fritidshuset prioriterer vi fysisk aktivitet højt. Lysten til at bevæge sig er vigtig hos børn, derfor vælger vi altid at have flere forskellige fysiske aktiviteter i løbet af ugen. Metode: Vi har en masse bevægelses tilbud i vores ugeplan, fx er der tur til svømmehallen to gange om ugen og hallen flere gange om ugen. Der ud over har vi udetid hver dag når børnene kommer fra skole. I den tid bliver der cyklet, leget, spillet bold osv. Hallen: Vi har hallen flere gange om ugen. I hallen laver vi aktiviteter, som tilgodeser både de stille børn og dem, der har brug for at bruge en masse energi. Vi laver fx samarbejdslege, fangelege, spiller stikbold og andre boldspil. Svømning: børnene får en masse grov motorisk træning ved at svømme. Vandet er med til at give en positiv og sjov oplevelse af bevægelse, også for de børn, som er motoriske svage eller overvægtige. Squash og badminton: udfordre børnenes koordinationsevne. I squash og badminton spiller man to sammen på banen, så man spiller både sammen og mod hinanden. Squash og badminton henvender sig til de børn, der oplever en glæde ved fordybelse og en fælles oplevelse sammen med 1-2 kammerater, frem for en stor gruppeaktivitet. Stikbold: stikbold er en aktivitet, hvor mange børn kan deltage, uden der skal deles hold, hvilket kan være nederlagspræget for mange børn. De voksne deltager som aktører i legen, frem for primært at være dommere og observatører. Samtidig kan der nemt ændres på udfordringen ved spillet, fx ved at lave forhindringer eller spille med en makker. Fodbold: ude såvel som inde. Især vores drenge er glade for at spille fodbold. Fodbold er en god aktivitet som træner det at være et hold, skulle spille sammen, tage hensyn til forskellige niveauer hos hinanden, så alle kan være med. Det er også en aktivitet med faste og klare regler, der skal overholdes for at man kan være med. Og ikke mindst er fodbold god til at få pulsen op. Andre aktiviteter: I Fritidshuset bruger vi flittigt vores ude areal, når vejret er til det. Her spiller vi rundbold, håndbold og fodbold, eller vi slås med rollespils sværd eller leger dåseskjul og gemmeleg. Desuden er vi glade for at tage ture til lokale legepladser eller i skoven. Om vinteren laver vi fysiske aktiviteter indenfor. Vi spiller f.eks. X box og WII og vi bruger skolens motorik rum. Motorik rummet bruger vi ligeledes til afspænding og massage igen for at hjælpe vores børn til bedre at kunne mærke sig selv, samt at lære at kunne slappe af. Samtidig løber vi på skøjter og kælker, når det er muligt i vinterhalvåret. Supermotion: Status: Supermotion er et tilbud på tværs af skolens afdelinger til overvægtige børn, eller børn der af andre årsager ikke får dyrket motion. Det kan være at forældrene ikke har ressourcer til at støtte op om motionen, eller barnet har nogle vanskeligheder der gør, at det ikke kan indgå i en fritidsaktivitet. Mål: At opbygge en bevægelses glæde hos børnene, hvor der ikke bliver fokuseret på resultater som vægttab og kondital. Derimod på opbygning af selvtillid ved at få succesoplevelser blandt ligeværdige. Metode: Tilbuddet er delt op i 2 hoveddele, en motions del og en familie del. 8

10 Motions delen fungerer ved, børnene dyrker motion sammen 2 gange om ugen af en times varighed. Ligeledes tager de på ture 1 gang om måneden, hvor de bliver introduceret til forskellige aktiviteter, som svømmehal, frisbee-golf, bowling osv. Familiedelen består af madlavningsaftener der er struktureret således, at hele familien kommer og laver mad sammen med en diætist, samtidig med de bliver undervist i sunde kostvaner. Balancen mellem voksenstyrede aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter. Børnenes medbestemmelse: Status: I Fritidshuset har vi vores "Pædagogiske principper", der bl.a. fortæller hvordan vi ønsker at gøre børnenes hverdag så enkel, tryg og overskuelig som mulig. Det gør vi ved at arbejde ud fra en struktureret dagligdag med tydelige rammer, forudsigelighed, genkendelighed og visualisering. Vi har en fast ugeplan med aktiviteter, der tager udgangspunkt i børnenes interesser, kompetencer og potentialer. Mål: At gøre børnene mere selvstændige og lære dem at træffe deres egne valg i overensstemmelse med, hvad de har lyst til og hvad der er realistisk for dem at deltage i. At skal - aktiviteter bliver aktiviteter, som børnene søger og har lyst til at deltage i. Metode: Vi har både voksenstyrede - og selvvalgte aktiviteter, hvoraf de voksenstyrede aktiviteter kan opdeles i "kan - aktiviteter" og "skal - aktiviteter". De selvvalgte aktiviteter kan også opdeles i voksenstyrede aktiviteter og "fri leg". Det selvvalgte lægger vi større vægt på, jo ældre børnene bliver, så de lærer at træffe valg og føle efter hvad de har lyst til. De fysiske forhold har indflydelse på børnenes fri leg. Vi skaber rammerne for "fri leg" ved f.eks. at have en dukkekrog, et puderum, legehuse, boldbaner osv. Når vi vælger at lave "skal-aktiviteter", er der forskellige mål med aktiviteterne og sammensætningen af børn. Generelt set ønsker vi at udfordre børnene med hensyn til deres vanskeligheder og ressourcer, udvikle kompetencer, øve børnene i at turde noget nyt, give dem gode oplevelser, fællesskabsfølelse, skabe og støtte op om venskaber, arbejde med inklusion og accept af hinandens forskelligheder, motivere og inspirere til sunde interesser, social træning og motion. Lektiestøtte: Status: En del børn får ikke lavet deres lektier hjemme. Mål: At børnene får lavet deres lektier i en rolig og hyggelig atmosfære. Vi ønsker at støtte så mange børn som muligt med deres lektier, på deres præmisser, så det bliver en hyggelig og god oplevelse. Aktiviteterne i Fritidshuset understøtter indlæringen i skolen, f.eks. projekter, drama, højtlæsning, motion og kreative aktiviteter. Derudover har vi diverse spil, der understøtter dansk og matematik. Vi hjælper gerne med lektier, men det er på børnenes præmisser. Dvs. vi presser ikke børnene. Det er samtidig et prioriteringsspørgsmål - lektiehjælp tager tiden fra andre aktiviteter, der ligeledes støtter børnene i deres udvikling. 9

11 Overgangen fra daginstitution til skole samt overgangen fra almindelig folkeskole til Gl. Hjortespringskole. Status: Hvert år starter et lille antal børn i vores klasse. Alle børnene kommer fra forskellige daginstitutioner eller specialgrupper i kommunen. Det betyder, at vi ikke har et tæt samarbejde med få daginstitutioner. I løbet af skoleåret starter flere børn på skolen på forskellige klassetrin. Fælles for disse børn er, at de er præget af stor nederlagsfølelse. Mål: For skolestarterne er målet at give børnene en god og tryg skolestart, som skal danne baggrund for resten af deres skoleforløb. For de børn, der starter længere inde i deres skoleforløb, er målet at give dem lysten til at indlære og gå i skole tilbage. Metode: En god skolestart på Gl. Hjortespringskole er afhængig af skolestarten uanset på hvilket tidspunkt i skoleforløbet barnet starter. Derfor er der udarbejdet procedure for dette, afhængigt af hvornår børnene starter. Procedure for modtagelse af nye elever i klasse. Inden modtagelsen: Eleverne indstilles af daginstitutionens psykolog i samarbejde med de psykologer, der er tilknyttet A-afdelingen (PPR s visitation 4 ). Herefter drøfter A-afdelingens psykologer indstillingen med skoleleder og viceinspektør. De enkelte forældre inviteres til et besøg på skolen, hvor ledelsen fortæller om hele skolen og i særdeleshed om den aktuelle afdeling. Skolens folder udleveres. Når beslutningen er truffet, etableres følgende møder: 1. I maj måned holdes der overleveringsmøde i elevens institution. Til mødet deltager repræsentanter fra børnehaven: leder/pædagog/psykolog/socialrådgiver, forældre og repræsentanter fra Gl. Hjortespringskole: afd.leder, lærere, pædagog, psykolog, socialrådgiver. Institutionen og forældrene fortæller om barnet. Der aftales dato for, hvornår lærere og pædagog besøger barnet i institutionen. 2. Midt i juni holdes der fælles møde i Fritidshuset, hvor familien (forældre, barn, søskende, bedsteforældre osv.), lærere, pædagog, afd. -leder, SFO -leder, talepædagog, fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver deltager. Der udleveres skema, klassefolder og diverse oplysningsskemaer fra kontoret. Lærere og pædagog holder et 15 min langt møde med det enkelte forældrepar, hvor der tales om det enkelte barn. 3. Herefter besøger lærere og pædagog barnet i institutionen. 4. Lærerne opfordres til at sende et sommerferiebrev til de nye elever. 5. De nye klasser i A-afd. og C.-afd. starter samme tid, samme dag med fælles hejsning af flag. 6. Den første skole/hjemsamtale kan evt. foregå i hjemmet. Procedure for modtagelse af nye elever midt i skoleforløbet: Inden modtagelsen: Eleverne indstilles af daginstitutionens psykolog i samarbejde med de psykologer, der er tilknyttet A-afdelingen (PPR s visitation). Herefter drøfter A-afdelingens psykologer indstillingen med skoleleder og viceinspektør. De enkelte forældre inviteres til et besøg på skolen, hvor ledelsen fortæller om hele skolen og i særdeleshed om den aktuelle afdeling. Skolens folder udleveres. 4 PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 10

12 Når beslutningen er truffet: Klassens lærere, pædagoger, psykologer og socialrådgiver orienteres om den nye elev, og vi finder et hensigtsmæssigt starttidspunkt. Har man behov for gennemgang af elevens papirer kontaktes psykologen. Herefter etableres følgende møder: 1. Der holdes et overleveringsmøde, som vi inviterer til. Til mødet deltager repræsentanter fra den afgivende skole: evt. leder, lærer, pædagog, psykolog, socialrådgiver, forældre og repræsentanter fra Gl. Hjortespringskole: afd. leder, lærere, pædagog, psykolog, socialrådgiver. Mødet forløber i to etaper: Afgivende skole fortæller om eleven. Der aftales dato for start, dato for besøg i klassen og evt. dato for, at lærerne besøger den gamle klasse. Den afgivende skole, vores psykolog og socialrådgiver forlader mødet. Forældrene taler med lærere, pædagog og afd. leder og hører mere om dagen i klassen og Fritidshuset. Der udleveres skema, årsplan, klassefolder og diverse oplysningsskemaer fra kontoret. 2. Eleven besøger sin nye klasse og evt. Fritidshuset. Her hilser eleven på sin nye klasse, lærerne og pædagogerne. Lærerne besøger evt. elevens gamle klasse. 3. Eleven starter på Gl. Hjortespringskole. 4. Den første skole/hjemsamtale med nye elever foregår i hjemmet. Mål - og indholdsbeskrivelserne evalueres en gang om året med udgangspunkt i den børnegruppe vi har. 11

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole:

Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Overordnet målsætning for Gl. Hjortespringskole: Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, visionen for et godt børneliv i Herlev, værdigrundlaget for skolerne i Herlev samt et konkret udgangspunkt

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO

SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Finderuphøj Special SFO Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: fra 5 18 år SFO er op delt i to grupper hver dag. Indskoling

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

SFO Højvangskolen 2013 Info

SFO Højvangskolen 2013 Info SFO Højvangskolen 2013 Info VELKOMMEN Vi vil gerne byde Jer velkommen i Højvangskolens SFO. Vores mål er at få et godt samarbejde mellem forældre, børn og personale, da det er vejen til god trivsel for

Læs mere

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Gårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Gårdskolen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Gårdskolen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Nørholm skole.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Indledning. Vi vægter at Dueslaget er et rart, sjovt og trygt sted at være. Vi ønsker at skabe et sted, hvor børnene kan udfolde sig, prøve kræfter og få nye

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO 2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning Det er vores målsætning, at Musvitten er et spændende og rart sted at være. Der er plads til

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde: Venskaber

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Djurslandsskolen Fjellerup

Djurslandsskolen Fjellerup Djurslandsskolen Fjellerup afdelingen En kommunal specialskole Placering Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskolingen og mellemtrin samt administration og skolens

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO på Højmarkskolen.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO på Højmarkskolen. Godkendt i skolebestyrelsen 1. nov. 2010. Mål og indholdsbeskrivelse for SFO på Højmarkskolen. mod OG EVALERING LEKTIESTØTTE Mål - og indholdsbeskrivelse 0. 1. 2. og 3. årg. skal tilbydes lektiestøtte,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO December 2015 Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO Skolens værdigrundlag Vision for Bording Skole Bording Skole er skolen og arbejdspladsen, hvor alle børn, unge og medarbejdere er glade

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Forældrefolder. Børnehuset Troldemosen. Tlf. 3998 4480. Bank-Mikkelsens Vej 23 2820 Gentofte. www.bhtroldemosen.dk. Email: troldemosen@gentofte.

Forældrefolder. Børnehuset Troldemosen. Tlf. 3998 4480. Bank-Mikkelsens Vej 23 2820 Gentofte. www.bhtroldemosen.dk. Email: troldemosen@gentofte. Børnehuset Troldemosen Bank-Mikkelsens Vej 23 2820 Gentofte Forældrefolder Tlf. 3998 4480 www.bhtroldemosen.dk Email: troldemosen@gentofte.dk HB Handicap-Befordring tlf.36 72 10 10 8 Forældrebestyrelse

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Førskole Formålet med førskolen:

Førskole Formålet med førskolen: Førskole I forbindelse med modtagelse af førkolebørn den 1. maj hvert år, har vi udarbejdet en beskrivelse af førskoleforløbet vedr. det pædagogiske og praktiske. Formålet med førskolen: At hjælpe børnene

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer. Pædagogiske lærerplaner For Kværs Multi Univers SFO Redigeret maj 2012 Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske

Læs mere

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Kirke Såby SFO udarbejdet april 2013. Beskrivelse Formål Praksis. Børnene lærer en god vane med lyst til at lære.

Mål og indholdsbeskrivelse for Kirke Såby SFO udarbejdet april 2013. Beskrivelse Formål Praksis. Børnene lærer en god vane med lyst til at lære. Beskrivelse Formål Praksis Lektiestøtte. Kirke Saaby SFO giver tid, rum og støtte til lektielæsning. Støtten gives af pædagogisk personale. Børnene lærer en god vane med lyst til at lære. Ved forældre

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads. Fjordbo USFO. Fjordbo i Lihme er en udvidet sfo, hvor der er tilmeldt børn fra 2,10 10 år. Vi har et godt samarbejde med dagplejen, som kommer i Fjordbo hver fredag formiddag. Børnehaven fungerer som åbningssted

Læs mere

Dus-indholdsplan for Tini-dussen

Dus-indholdsplan for Tini-dussen Dus-indholdsplan for Tini-dussen I Tinidussen vil vi skabe en tryg hverdag, som vi mener, er grundlaget for udvikling af den enkelte. Vi ser det som vores opgave, at være med til at gøre barnet parat til

Læs mere

At lege er at lære..at lære er at lege

At lege er at lære..at lære er at lege At lege er at lære..at lære er at lege Vi tilstræber i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, at skabe en

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Indhold. Forord:... 2. Pædagogiske mål:... 3. Selvvalgte aktiviteter:... 3. Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... Indhold Forord:... 2 Pædagogiske mål:... 3 Selvvalgte aktiviteter:... 3 Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:... 3 Æstetiske og sproglige kulturelle udtryksformer:... 3 Sundhed, bevægelse

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Det Pædagogiske arbejde 2. Tale-Høre bistand 2. Fysioterapeutisk behandling 2. Ergoterapeutisk behandling 2.

Indholdsfortegnelse. Det Pædagogiske arbejde 2. Tale-Høre bistand 2. Fysioterapeutisk behandling 2. Ergoterapeutisk behandling 2. Forældrefolder Indholdsfortegnelse Det Pædagogiske arbejde 2 Tale-Høre bistand 2 Fysioterapeutisk behandling 2 Ergoterapeutisk behandling 2 Psykolog 3 Studerende 3 Kommunikation 3 Relationer 3 Ture ud

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere