Kursusformål: Kursusmål: GIS: "Geografiske InformationsSystemer geografi, landinspektør, plan & miljø, infrastruktur

Transkript

1 Introduktion til kurset GIS: "Geografiske InformationsSystemer geografi, landinspektør, plan & miljø, infrastruktur 1982 Programmet for i dag: (1) Introduktion til kurset (2) Geodata og korttyper. Hvad er der at gøre godt med? Styrker og svagheder Kursusformål Kursusformål: Alle geografer, planlæggere, miljøeksperter, landinspektører, infrastruktører m.fl. anvender GIS, geoinformation og kort som værktøjer i deres arbejde. Det er derfor nødvendigt at beherske de elementer, som kurset indeholder, for at kunne gennemføre studierne og efterfølgende udfylde hvervene som geograf, planlægger, miljøekspert, infrastrukturekspert eller landinspektør. Kursusmål Kursusmål: Den studerende opnår grundlæggende viden om og forståelse for kursets elementer og lærer at anvende disse til analyser og vurdering af studieog erhvervsrelevante problemstillinger. 1

2 Kursusindhold Kursusindhold (GIS-2): GIS-2-kursusindholdet bygger videre på det grundlag, der blev skabt i GIS-1; dvs. yderligere opbygning af viden om og forståelse af GIS-grundelementer og yderligere træning i anvendelsen heraf: - Geodata og korttyper. Hvad er der at gøre godt med? Styrker og svagheder. - Referencegrundlag - geometriske rum og ikke-geometriske ditto - Rumlige datamodeller Det gode kort, tips & tricks Rumlige datamodeller Det gode kort, tips & tricks Det gode kort, tips & tricks Informationsforædling i kontekst 1 - Informationsforædling i kontekst 2 Link til kursusplan - Informationsforædling i kontekst 3 Pensum Pensum: - Forelæsningsnoter (markeret særligt med ""). - "Geografihåndbogen", 4. udgave, Forlaget Systime, af Brande-Lavridsen et al. Udvalgte sider (se kursusplan) fra kapitel 13 om "Geografisk information, kort og GIS" - "Bogen om GIS og geodata", 1. udgave 2006, Forlaget GIS & Geodata, af Balstrøm et al. Udvalgte kapitler (se kursusplan) - "Kommunikation med kort - informationsdesign og visualisering", 1. udgave 2008, Nyt Tekniske Forlag, af Lars Brodersen. Udvalgte kapitler (se kursusplan) - "Geographic Information Systems & Science", 2. udgave Longley, Goodchild, Maguire & Rhind. Udvalgte kapitler (se kursusplan) - "The ESRI guide to GIS Analysis" ESRI, Mitchell. Udvalgte kapitler (se kursusplan) Supplerende litteratur til kurset Supplerende litteratur: "What_Is_ArcGIS.pdf" "Getting_Started_with_ArcGIS.pdf" "Using_ArcMap.pdf" "Using_ArcCatalog.pdf" "Geospatial Analysis - a comprehensive guide. 3rd edition" Geographic Information Systems and Science 2. udgave, 2005 af Paul A. Longley m.fl. "Kort som kilde" af Peter Korsgaard 2

3 Kursusplan ændringer kan forekomme Eksamen Eksamen: Eksamen er skriftlig. Samtlige eksaminander er til stede i et og samme rum, og der svares skriftligt på spørgsmål, som udleveres i forbindelse med eksamen. Eksamens varighed er to timer. Tilladte hjælpemidler er pensum i papirform (dvs. bøger og print af fx forelæsningsnoter må medbringes); elektroniske hjælpemidler er tilladt (pc, mobiltelefon eller andre elektroniske apparater) dog uden forbindelse til omverdenen (internet, telefon osv.). Hvis de elektroniske hjælpemidler forbindes med omverdenen, vil det blive betragtet som eksamensnyd med bortvisning til følge. Dato for eksamen offentliggøres snarest. Et lækkert eksempel til opvarmning 3

4 Systematisering af kort- og datatyper Geodata og korttyper 1982 Hvilket områder oversvømmes ved højvande i floden? Systematisering af kort- og datatyper Topografiske kort Matrikelkort Traditionelle standardkorttyper Tekniske kort Søkort Systematisering af kort- og datatyper Topografiske kort Matrikelkort Tematiske kort Tekniske kort Søkort 4

5 Topografiske kort Et topografisk kort (1990'erne) Topografiske kort Et fotografi (luftfoto) Topografiske kort Karakteristika (topografiske kort): Almindeligvis i måleforholdene 1: til 1: Større måleforhold kaldes tekniske kort, og mindre måleforhold oversigtskort. Fremstilles med størst mulig akkuratesse mht. position og form - med de begrænsninger, der følger af måleforholdet. Gengiver både naturlige og menneskeskabte genstande. Effektivitet og æstetik. Naturlige genstande fx: terrænets relief, hydrografi (søer, vandløb, kyst), naturlig overfladebeskaffenhed (fx vegetation (fx skov)). Større menneskeskabte genstande fx: bebyggelse, veje, jernbaner, broer, parker, tårne, hegn m.fl. Særegent er navne på topografiske kort. Navne er menneskeskabte, usynlige og abstrakte genstandsbeskrivelser. 5

6 Topografiske kort Lidt historie om topografiske kort ca Statens kortlægning Topografiske kort Udsnit af Videnskabernes Selskabs Kort over Sjælland fra ca Det første landkort over Danmark, der var baseret på rationel landmåling, dvs. sammenhængende triangulation, basismålinger og astronomiske stedbestemmelser. Arbejdet påbegyndtes i 1757 ved kongelig reskript og blev afsluttet i Der udkom i alt 25 kortblade, heraf 17 i måleforholdet 1: Topografiske kort Udsnit af Generalkvartermesterstabens topografiske kort over Farum fra Det er gengivelsen af terrænet, der dominerer; bakker (vist ved såkaldte bakkestreger), vandløb, vådområder, forskellige typer skov samt bebyggelse. Formålet med kortet var militære anvendelse. 6

7 Topografiske kort Udsnit af Generalstabens målebordsblad fra Terrængengivelsen dominerer fortsat med stort set de samme emner som i Bakkerne vises nu med højdekurver og højdetal (koter). Større detaljering. Væsentligt forbedret tegneteknik, bl.a. med farver. Formålet med kortet var militære anvendelse. Topografiske kort Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens topografiske kort «Danmark 1:25.000» fra Indholdet er næsten det samme som i 1913, men selvfølgelig ajourført. Der er kommet kvadratnet (koordinatnet) på kortet. Tegneteknikken er forbedret endnu en gang og der anvendes flere farver. Formålet med kortet var oprindeligt den militære anvendelse, men er delvist skiftet til almindelige, civile menneskers fritidsbrug. Topografiske kort Rullekortfunktionen indeholder historiske kort fra 1800-tallet og moderne kort fra KMS Danmark før og nu Det Kongelige Biblioteks udstilling "Danmark på verdenskortet". Et godt sted at starte for at studere historiske kort. Yderst interessant og velskrevet litteratur om historiske kort i Danmark: "Kort som kilde" af Peter Korsgaard 7

8 Data om topografi Nutiden mht. data om topografi fra ca Statens kortlægning Data om topografi - objekttyper Udsnit af KMS Kort 25 over Farum fra 2003, produceret på grundlag af TOP10DK. Mængden af objekttyper er reduceret markant i forhold til Danmark 1: Data om topografi - objekttyper

9 Data om topografi - objekttyper I meget gamle dage (dvs. indtil ca. slutningen af 1980 erne), gjordes meget ud af at beskrive topografien, fx et fed : Nutidige topografiske databaser produceret af Kort & Matrikelstyrelsen. Data om topografi - objektforståelsen Objektforståelsen (eller: betydningsdefinition) Grøfter og stendiger er vist på kortet, såfremt.? 9

10 Data om topografi - objektforståelsen Objektforståelsen (eller: betydningsdefinition) Vandløb, vådområder (sump, mose o.l.), søer er vist på kortet, såfremt.? Data om topografi - datasamlinger TOP10DK KMS grundkortdatabase. "Egnet til GIS" Her vist med tre forskellige udtryk i 1: Data om topografi - objekttyper Link til KMS TOP10DK-specifikation 10

11 Data om topografi - objekttyper Link til KMS TOP10DK-specifikation Data om topografi Andre topografi-agtige kortlægningsaktiviteter Data om topografi Aalborg kommunes kort 11

12 12

13 Data om topografi Nyttige link til produktoversigter: Kort & Matrikelstyrelsen Cowi Geodatainfo Institut 20 s Geodatabibliotek... og andre offentlige kortværker: Danmarks Miljøportal Areal Informations Systemet (Danmarks Miljøundersøgelser) 13

14 Data om topografi - højdemodeller Højdemodeller Data om topografi - højdemodeller Data om topografi - højdemodeller 14

15 Data om topografi - højdemodeller Data om topografi - højdemodeller Data om topografi - højdemodeller 15

16 Data om topografi - højdemodeller kvadratnet, grid brudlinje Data om topografi - højdemodeller 16

17 Data om topografi - højdemodeller Digital terrænmodel Digital overflademodel Kilde: Luft- og ortofoto 17

18 Luft- og ortofoto Ortofoto raster Topografisk kort vektor og raster Teknisk/topografisk kort vektor Luft- og ortofoto Kort er normalt udført som ortogonalprojektion. Luft- og ortofoto - centralprojektionens svaghed Almindeligt flyfoto = centralprojektion 18

19 Luft- og ortofoto - centralprojektionens svaghed Luft- og ortofoto - centralprojektionens svaghed Luft- og ortofoto - centralprojektionens svaghed 19

20 Luft- og ortofoto - centralprojektionens svaghed Luft- og ortofoto - centralprojektionens svaghed Luft- og ortofoto - ortofotoets styrke 20

21 Luft- og ortofoto Ortofoto = korrigeret flyfoto = ortogonalprojektion flyfoto - centralprojektion terræn - højdemodel Desværre kan man ikke se på et luftfoto (i Danmark), om det er en centralprojektion eller et ortofoto. kort = ortogonalprojektion På et ortofoto ligger objekter det rigtige sted i forhold til referencefladen, dvs. at måleforholdet er ens overalt, og at man kan måle i ortofotoet vha. en lineal. Luft- og ortofoto Hvorfor anvende ortofotos i GIS? Forskel mellem ortofoto og vektorlag Fejlregistreringer og manglende ajourføring i vektorlag Luft- og ortofoto Ortofotos anvendes i sagsbehandling vedr. fx -miljø, - fysisk planlægning, - arealforvaltning 21

22 Matrikelkort Søkort Matrikelkort og søkort Topografiske kort Tekniske kort Matrikelkort Søkort Gigantiske værdier Bestemt ved lov. Monopoler. Stort ansvar Matrikelkortet 22

23 Matrikelkortet Matrikelkortet Matrikelkortets funktion: Matrikelkortværket er en vigtig brik i ejendomsdataområdet, dvs. rumlige rettigheders samfundsmæssige organisering. Matriklens opgave er at - fastholde beliggenheden af en parcel, - identificere besiddelsen af en ejendom (ejerskabet) Disse to informationer er en forudsætning for en sund samfundsøkonomi; ikke blot elementer heri. 23

24 Matrikelkortet Ejendomsdataområdet -rumlige rettigheders samfundsmæssige organisering Beliggenhed Besiddelse Benyttelse og bebyggelse Beskyttelse og bevaring Areal- og Miljøinformations registre Planregister Matrikelregister Tingbog Esben Munk Sørensen, 2003 Beskatning Belåning Bygnings- og Boligregister Krydsreferenceregister Ejendomsstamog vurderingsreg. Matrikelkortet Analogt matrikelkort i brug fra 1800-tallet til 1996 Kilde: KMS matrikelkortet brugervejledning Matrikelkortet Kilde: KMS matrikelkortet brugervejledning 24

25 Matrikelkortet Det analoge matrikelkortværk: ca matrikelkort i brug (oprindelig fra ) ejerlavskort (økort, uden koordinattilknytning) enkelte rammekort (system 34/45) måleforhold: 1:4000 på landet 1:2000 i udviklingsområder 1: 800 og 1:1000 i byerne 1: (oversigtskort til vurderingsbrug) I arkivet: ca håndtegnede og trykte kort. Matrikelkortet Kilde: KMS matrikelkortet brugervejledning Det digitale matrikelkort, produktionsmetode: fotogrammetri og landmåling (GPS og totalstationer) indberetning fra landinspektører Matrikelkortet Kilde: KMS matrikelkortet brugervejledning Et økort 25

26 Matrikelkortet Kilde: KMS matrikelkortet brugervejledning Et rammekort Matrikelkortet Nøjagtigheden i matrikelkortet er ikke (overalt) tilfredsstillende: ejerlavskort er sammensat af flere målebordskort, dårlige yderområder, specielt i de gamle økort, vridninger og ujævne krympninger, grove fejl fra målinger og konstruktion, grove og tilfældige fejl fra omtegninger, dårlig digitalisering, valg af uhensigtsmæssige transformationspunkter, og meget meget mere. Søkort 26

27 Søkort Karakteristika: - stærk international standardisering (IHO) - udgives i to medier; papir og elektronisk - Mercatorprojektion - kortlægger udpegede områder (uensartede måleforhold) - lovpligtigt at medbringe søkort - producenten er ansvarlig for indholdet Øvelser Øvelse 1 og 2: Kildekritik (1) Hvor nøjagtigt er matrikelkortet (hvis nu det skulle angives i millimeter, centimeter eller meter)? (2) Hvor nøjagtige er TK99-data og TOP10DK-data (hvis nu det skulle angives i millimeter, centimeter eller meter)? 27

28 Øvelse 3 og 4: Objektdefinitioner (3) Bruger man A eller B i TOP10DK? A B (4a) Hvilke objekttyper med vand findes der i TOP10DK? (4b) Diskutér objekter og attributter i hydrografitemaet i TOP10DK. Er det gjort ordentligt, dvs. er der en ordentlig og logisk systematik? Benyt evt. klassifikationsdiagrammer (KMK s ). 28