Pixivejledning i projektmetode

Transkript

1 Pixivejledning i projektmetode Lars Brodersen Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet 2006

2 Forord Denne pixivejledning i projektmetode er fremstillet for at fungere som lettilgængeligt opslagsværk for Aalborg Universitets landinspektørstuderende på 1. og 2. semester. Vejledningen er ikke en lærebog og ikke en teoribog, og vejledningen erstatter derfor ikke egentlige teoribøger om emnet. Anvendelse Projektmetoden, som den er beskrevet i denne vejledning, er principiel og generel. Metoden, som den er beskrevet, vil med stor sandsynlighed ikke kunne bruges direkte i nogen projekter. For at kunne bruges, skal metoden i hvert enkelt tilfælde tilpasses det konkrete projekt. Samtlige processer og forløb er principielt af iterativ karakter. Litteratur Projekt og rapport af Algreeen-Ussing, Helle; Fruensgaard, N.O. og Skov-Petersen, B. Metode i projektarbejdet af Algreeen-Ussing, Helle og Fruensgaard, N.O. Problemorienteret projektarbejde af Bitsch Olsen,m, Poul og Pedersen, K. Styrk projektarbejdet af Dahl, Anders; Dich, Trine; Hansen, Tina; Olsen, Vagn Fra patos til logos - videnskabsretorik for begyndere af Jensen, Leif Becker. Dette dokument kan hente som PDF-fil på web-adressen: Lars Brodersen 25. april

3 Principiel, generel projektstruktur 3

4 Forklaring Man kan konfronteres med en utilfredsstillende tilstand, hvor man mangler viden, eller man mangler en mekanisme, som kan gøre tilstanden tilfredsstillende. - man kan undre sig over, at man gør sådan, og hvorfor ikke sådan? - der ser ud til at være en modsætning her, hvorfor mon? - tilsyneladende forholder det sig sådan, hvorfor mon? Jeg undrer mig over, at jeg ikke ser nogen kørestolsbrugere i Aalborg midtby. Hvorfor mon? I problemanalysen afdækkes, om der er et reelt problem, eller om man selv bare er uoplyst. Endvidere undersøges, om der er grundlag for at gennemføre projektet. Der tilføres teori, metode og empiri i nødvendigt omfang. Jeg må ud og undersøge, om der faktisk ikke er kørestolsbrugere i Aalborg midtby, og hvis det er tilfældet, hvilke årsager der er til denne tilstand. Jeg foretager en observationstur (empiri 1 ) og spørger i Kørestolsbrugerforeningen (empiri 2 ), om det faktisk er sådan og i givet fald om årsager. For at gennemføre interviewet med Kørestolsbrugerforeningen, skal jeg forberede mig vha. teori om interview og metode for gennemførelse af interview. Hvis problemanalysen viser, at det er et reelt problem, beskrives problemet i de umiddelbare og vage vendinger, som foreligger på dette tidspunkt. Samtidig har man i problemanalysen sandsynligvis fået kendskab til en tilfredsstillende tilstand. På baggrund af empirien (observationstur og interview) kan det konstateres, at kørestolsbrugere bevidst undgår Aalborg midtby. Kørestolsbrugerne føler usikkerhed mht. adgangsforhold og toiletforhold. Dette er den utilfredsstillende tilstand. Samtidig beskrives den tilfredsstillende tilstand, som er, at kørestolsbrugerne tør bevæge sig rundt i Aalborg midtby 1. Den utilfredsstillende tilstand er præget af følelsen usikkerhed, mens den tilfredsstillende tilstand er præget af følelsen sikkerhed. 1 Denne tilfredsstillende tilstand syner umiddelbart ligetil og logisk. Det er vist et tilfælde afledt af problemstillingen. Principielt kan man forestille sig andre tilfredsstillende tilstande, fx at kørestolsbrugerne ønskede alt muligt fra midtbyen bragt direkte til deres hjem på kommunens regning (fordi det er kommunens skyld, at de ikke kan komme i midtbyen pga. dårlige ramper, manglende handicaptoiletter m.m.). Det er ikke givet, at kørestolsbrugerne faktisk ønsker at komme i midtbyen. Det skal eksplicit afklares. 4

5 I problemidentificeringsprocessen identificeres problemets elementer. Det overordnede spørgsmål i denne fase er Hvorfor er der en utilfredsstillende tilstand? Der søges årsager og virkninger. Hvem er det et problem for? I hvilke sammenhænge er det et problem? Hvornår er det et problem? Det er godt at spørge hvorfor er det opstået? og hvordan ytrer problemet sig?. Ved stadig at spørge hvorfor? ledes man ud i mere og mere generelle sammenhænge til slut samfundssammenhænge. Ved omvendt at spørge hvordan? ledes man ud i stadig mere specifikke til slut rent tekniske problemstillinger. Det er vigtigt, at der i denne fase ikke tænkes i løsninger eller søger løsninger, men derimod arbejdes divergerende (spredende) undersøgende. Der tilføres teori, metode og empiri i nødvendigt omfang. Jeg må ud og gøre mig erfaringer (empiri), således at jeg forstår kørestolsbrugernes problem. Sammen med en reel kørestolsbruger tager jeg på en observationstur i kørestol rundt i Aalborg midtby for med egne sanser at erfare problemerne med adgangsforhold og toiletforhold. Resultatet af problemidentificeringen sammenholdes med den oprindelige undren og det initierende problem og sammenfattes i den foreløbige problemformulering. Det er besværligt at komme rundt i Aalborg midtby pga. et betydeligt antal dårlige fortove og et betydeligt antal dårlige ramper mellem vej og fortov. Det er kun et fåtal af butikkerne, som har kørestolsvenlige adgangsforhold, fx kan Sallings svingdøre ikke betjenes fra en kørestol; der kræves hjælp fra en gående person. Der findes endvidere kun få handicaptoiletter, og disses placering er ikke markeret vha. skilte. Når man ikke ved, hvor man kan komme rundt, hvor man kan komme ind og hvor man kan træde af, bliver det et uoverstigeligt problem at færdes i Aalborg midtby vha. en kørestol. I problemafgrænsningen konvergeres (i modsætning til problemidentificeringens divergens), idet man identificerer de problemer (årsager og virkninger), som befinder sig indenfor ens faglige råderum, dvs. som man reelt kan påvirke. Der tilføres teori, metode og empiri i nødvendigt omfang. Jeg er landinspektør og laver geoinformation, geokommunikation, kort, GIS m.m. Jeg har ingen indflydelse på fortovenes tilstand, rampernes ditto, skiltningen af handicaptoiletter eller butikkernes adgangsforhold. Men jeg kan formidle den manglende geoinformation om fortovenes tilstand, rampernes ditto, handicaptoiletternes placering og butikkernes adgangsforhold; dvs. hvor der er gode ramper, gode døre, handicaptoiletternes placering o.l. Så ved kørestolsbrugerne i det mindste, hvor det er muligt at færdes på betryggende vis. Dermed tilbydes information, som muliggør den tilfredsstillende tilstand for kørestolsbrugerne, dvs. de ved hvor gode hhv. dårlige ramper, gode og dårlige døre m.m. befindes sig. Dermed kan de planlægge ruten, så det kan lade sig gøre at komme rundt. 5

6 Problemanalysefasens konklusion er problemformuleringen. Her skal projektets problem formuleres på en måde, som kan danne arbejdsgrundlag for det videre arbejde. Det initierende problem fastholdes som et overordnet spørgsmål. Det er både projektets udgangspunkt og faste holdepunkt. Det initierende problem behøver sandsynligvis en anden og mere præcis formulering end den oprindelige formulering. Problemets årsager og virkninger formuleres som spørgsmål og begrundes kort. Der redegøres for valg af målgruppe for projektet, dvs. synsvinkel. Der redegøres kort for tænkte løsningsmuligheder. Der redegøres for den videre proces (vejen til målet). Hvorfor er der stort set ingen kørestolsbrugere i Aalborg midtby? Det viser sig, at kørestolsbrugere undgår at færdes i Aalborg midtby, fordi de mangler information om adgangsforhold (fortove og butikker) og placeringen af handicaptoiletter. Hvordan skal et kort designes, således at det formidler den nødvendige geoinformation om de nævnte forhold, således at kørestolsbrugere føler sig trygge ved at færdes i Aalborg midtby? I problemløsningsfasen udarbejdes løsningsforslaget, som det er fastholdt i problemformuleringen. Der tilføres teori, metode og empiri i nødvendigt omfang. Eksempel Hvordan skal et kort designes, således at det formidler den nødvendige geoinformation om information om adgangsforhold (fortove og butikker) og placeringen af handicaptoiletter, således at kørestolsbrugere føler sig trygge ved at skulle færdes i Aalborg midtby? Jeg skal undersøge, om der findes standarder for design af kort til kørestolsbrugere. I designet af kortet vil jeg støtte mig til teorier og metoder for kartografi; dvs. projektidentitet, identifikation af de nødvendige informationer, generalisering af informationer og udarbejdelse af det grafiske udtryk. Jeg skal bl.a. undersøge, om der findes regler for udformning af ramper og adgangsforhold med henblik på kørestolsbrugere, således at der kan foretages klassifikation af forholdene. Jeg skal foretage en observation, hvor adgangsforhold og handicaptoiletter registreres, dvs. placering og klassificering. Resultatet af gennemførelsesfasen er projektets løsningsforslag. Det kan være en praktisk ting, en teori m.m. Der vil oftest være tale om en prototype, som efterfølgende skal kvalitetstestes. Afhængig af kvalitetstestens resultat kan det være nødvendigt at udforme en ny protype på baggrund af iterationer i ovenstående processer. Et kort, som opfylder de krav, der er fastholdt i gennemførelsesfasen kravspecifikation. 6

7 I testfasen (evaluering) undersøges, om løsningsforslaget indfrier de forventninger, der er fastholdt i problemformuleringen. Der udføres en kvalitetstest (empiri), hvori et antal kørestolsbrugere forsynes med kortet og anmodes om at færdes i Aalborg midtby. Efterfølgende måles tilfredsheden, og eventuelle kommentarer vurderes. For at kunne gennemføre testen behøver jeg teori og metode for gennemførelse af kvalitetstest. Resultatet af kvalitetstesten beskrives. Kørestolsbrugerne oplevede en betydelig tryghedsforøgelse og dermed forøgelse i deres bevægelsesfrihed i Aalborg midtbys gågader. I forhold områderne udenfor gågaderne var der fortsat ikke lyst til at færdes. Resultatet af kvalitetstesten vurderes. Det kan blive nødvendigt at iværksætte en iteration i dele af den samlede proces. Prototypen opfyldte kun delvist kvalitetskravene. Der må iværksættes iterationer, sandsynligvis så tidligt i processen som i problemidentificering. I konklusionen vurderes, hvor godt løsningsforslaget tilfredsstiller problemformuleringen. 7

8 Fiskemodellen Processen fra den oprindelige undren frem til problemformuleringen kan ofte opleves som den mentalt sværeste del af et projektarbejde. Fiskemodellen kan benyttes til at skabe overblik. 8

9 Ordforklaring: Teori betyder: 1. Tanker. 2. Tanker om "verdens" bestanddele, funktioner og relationer. Model betyder: En skematisk og forenklet fremstilling af en teori. Metode betyder: 1. Beskrevet, praktisk fremgangsmåde. 2. En metode sikrer, at man gennem et projekt får stillet alle relevante spørgsmål i den rigtige rækkefølge, og at man får taget de logiske konsekvenser heraf. Metode sikrer endvidere, at projektets processer dokumenteres, både internt i organisationen og eksternt. Begrebet teori forveksles nogle gange med begrebet princip. Begrebet princip betyder en generel forudsætning eller overbevisning, som opstilles mere eller mindre uafhængigt af praksis. Empiri betyder: 1. En viden som er baseret på erfaring (= erfaringslære). 2. Empiri bruges til af- eller bekræfte en teori. Opnåelse af empiri fører ofte til dannelse af en ny teori. 9