Religion 1920erne-30erne

Transkript

1 Religion 1920erne-30erne Introduktion Religion var skolens allervigtigste fag i løbet af 1800-tallet, og en kristen opdragelse og indsigt var en af hovedårsagerne til, at undervisningspligten indførtes i Religion var synonymt med kristendom, og skolen var tæt knyttet til kirken. Skole og Kirke hørte under samme ministerium til op i 1900-tallet. Præster, provster og biskopper var tilsynsførende og var også de ledende pædagogiske autoriteter. Den lokale præst holdt således tilsyn gennem såkaldt visitats skolebesøg hvor både lærerens undervisning og elevernes fremskridt blev vurderet og rapporter indsendt til det såkaldte Kultusministerium, som Ministeriet for kirke og skole kaldtes. Der var strenge krav til religionsundervisningen, og den skulle foregå efter en ministerielt godkendt lærebog. Børns skolegang afsluttedes stort set altid med konfirmation og overhøring. Uden konfirmation eller andet religiøst tilhørsforhold kunne man ikke fungere som borger i datidens samfund, fx indgå ægteskab eller opnå ansættelse. Enkelte børn gik på skoler med andet religiøst tilhørsforhold, og de var undtaget fra disse krav. Datidens religiøse mindretalsskoler omfattede katolske, jødiske og tyskreformerte skoler, primært i hovedstaden. I løbet af 1920erne-30erne opblødtes den store vægt på kristendomsundervisningen, men skolen var stadig konfessionel, og skulle lære børnene om den rette kristne tro. Dette gjaldt frem til I perioden fjernedes dog formelt koblingen mellem skole og kirkens tilsyn, da præsterne fra 1932 kun havde tilsyn med selve religionsundervisningen. I begyndelsen af 1930 erne foreslog en kommission også en revision af stoffet i historie- og kristendomsundervisningen, men uden store reelle resultater i skolernes praksis. Fortælling og udenadslære gik stadig hånd i hånd i undervisningen, hvor det bibelhistoriske og kirkens historie var udgangspunktet, modsat 1800-tallets vægt på katekiserende spørgsmål og svar. Det Sthyrske cirkulære fra 1900 gav følgende retningslinjer for faget: Formaalet for Skolens Religionsundervisning er først og fremmest; i kristelig Aand at udvikle Børnenes religiøse Sans og opdrage den religiøse Følelse til en Livsmagt, der giver det sædelige Liv Kraft Lærerens personlige påvirkning af eleverne blev understreget som element heri. Fagets progression blev anbefalet således, at de yngste elever fik fortalt fra de enklere af gamle og nye testamentes fortællinger og lærte Bibelhistoriske sange. De lidt ældre fik de mere komplicerede historier og begyndte på den Lille Katekismus. Og de ældste elever skulle stifte bekendtskab med både evangelierne, Apostlenes gerninger, kirkefædrene, missionærer og helgener og andre centrale kirkehistoriske personer: Hans Tavsen, Ansgar, Luther m. fl. Også viden om det kirkelige år og gudstjenesten opbygning indgik i undervisningen, ligesom salmesang. Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan man 1

2 blev undervist i skolen i 1920erne-30erne. Vi har valgt, at eleverne skal overhøres i Fadervor, som var gårdagens lektie, og dagens bibelhistorie handler om Egyptens ti plager. Bibelen beskriver Egyptens ti plager i Anden Mosebog fra kapitel 7, vers 14 til kapitel 12, vers 36. Gud brugte de ti plager som straf, fordi egypterkongen Farao ikke ville lade israelitterne drage bort fra Egypten. De ti plager bestod i, at vandet i Nilen skulle blive til blod, der ville komme frøer, myg, fluer, kvægpest, bylder, hagl, græshopper, mørke, og den førstefødte skulle dø. Den danske lærer Jeppe Tang Andersen ( ) opregnede de ti plager i et rim i bogen Bibelhistorie fra 1865: Vand til blod og frøers mængde/ myg dernæst Ægypten trængte/ utøj, pest, og bylders nød/ hagl, græshop, mørke, død. Denne remse er der stadig mange, der bruger i undervisningen. Elevernes oldeforældre og bedsteforældre vil bestemt kunne huske, at de skulle lære denne remse udenad. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette bl.a. gennem kendskab til skolens og kirkens tidligere forhold til hinanden. Men også forståelsen af den straf, der i datidens undervisning måtte følge, hvis eleverne ikke kunne deres lektie eller havde en ordentlig opførsel. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får kendskab til en af de helt centrale bibelske fortællinger; Egyptens ti plager. Man kan med fordel indlede et samarbejde med den lokale præst i denne lektion. Aftal et besøg i den lokale kirke, hvor man sammen med præsten fortæller eleverne om datidens forhold mellem kirke og skole. Dette kunne evt. tage sit afsæt i kirkens og skolens lokalhistorie. Alternativt kan det være oplagt at invitere præsten med ind i undervisningen til visitats og tale om præstens rolle i forhold til skolen i denne periode. Kontakt den lokale skoletjeneste for at formidle kontakten til den lokale sognepræst. Læs mere på folkekirkens skoletjeneste hjemmeside her Muligvis har den lokalhistoriske forening eller det lokale skolemuseum en god fortæller, der ved noget om kirkens og skolens forhold gennem de seneste 200 år. Kontakt evt. dem for et samarbejde. 2

3 Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 60 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides, som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: klasse. Fag: Kristendomskundskab og historie. Baggrundsartikler Skolens udvikling i 1920erne-30erne. Den religiøse folkeskole. Alle tiders historie med Anette Faye Jacobsen. Forberedelse Find evt. en børnevenlig genfortælling af bibelhistorien om Egyptens ti plager. Tag evt. kontakt til den lokale præst, den lokalhistoriske forening eller det lokale skolemuseum for at aftale et samarbejde omkring denne lektion. Lad evt. eleverne, op til denne temauge, spørge deres oldeforældre, bedsteforældre eller forældre, om de er blevet slået eller straffet i skolen. Lad evt. eleverne, op til denne temauge, spørge deres oldeforældre, bedsteforældre eller forældre, om de kender remsen til Egyptens ti plager. Lad evt. 3. klasse læse bøgerne Det vigtigste fag og Straf og smæk, fra serien Vild med Viden. Find teksten til bibelhistorien om Egyptens ti plager. Tag evt. kontakt til den lokale præst, den lokalhistoriske forening eller det lokale skolemuseum for at aftale et samarbejde omkring denne lektion. Lad eleverne, op til denne temauge, spørge deres oldeforældre, bedsteforældre eller forældre, om de er blevet slået eller straffet i skolen. Lad eleverne, op til denne temauge, spørge deres oldeforældre, bedsteforældre eller forældre, om de kender remsen til Egyptens ti plager. Lad evt. eleverne læse bogen Det vigtigste fag fra serien Vild med Viden. Brug kopisiderne side i lærervejledningen, der kan downloades gratis. 3

4 Eksempler på overordenede læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningen i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger. Eleverne får mulighed for at udtrykke sig om indholdet af den bibelske fortælling. Eleverne får mulighed for at opnå viden om centrale bibelske fortællinger. Eleverne får mulighed for at genfortælle historien om Egyptens ti plager og relatere pointerne til deres samtid. Eleverne får mulighed for, med afsæt i Egyptens ti plager, at samtale om respekt, frihed og straf. Eleverne får mulighed for at udtrykke sig om opfattelser af Gud, tro og mennesker. Eleverne får mulighed for at forbinde tekstens emne med egen viden og erfaring. Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om skolelivet i perioden og introduktion af datidens religionsundervisning og bibelfortællinger. 2. I antager en rolle fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter undervisningen uden indledende samtale. Der blev undervist ud fra samtaler, spørgsmål/svar og overhøring af den læste tekst. Eleverne skulle i denne periode kunne gengive både Fadervor og udvalgte salmevers korrekt. Ofte var lektionen delt op, så eleverne blev overhørt i deres lektier, derefter kunne man tænke sig at de fx lærte Bibelhistoriske sange og slutteligt i lektionen var der fortællinger fra Biblen. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser af undervisningen. Sæt undervisningen i perspektiv til skolelivet fra perioden og de opstillede læringsmål. Vær opmærksom på, at 1. klasses elever kan have svært ved at relatere sig til ovennævnte rollespil. 4

5 Konkrete undervisningsideer Hvis det kan lade sig gøre, kunne det være oplagt at lade denne lektion være et klassebesøg i kirken, hvor I sammen med præsten fortæller eleverne om kirkens og skolens lokale historie samt evt. samarbejde. Eleverne kunne høres i deres Fadervor eller salmevers i kirken. Start denne lektion med at tale med eleverne om afstraffelse i skolen. Tal om, hvordan man tidligere måtte slå eleverne i skolen og brugte afstraffelse for at opretholde disciplin. Lad eleverne byde ind med historier fra deres oldeforældre, bedsteforældre eller forældre omkring deres oplevelser med, at elever blev slået i skolen. Der findes gode filmklip omkring dette på DR Skole. Disse kan evt. ses om morgenen, når man introducerer perioden for eleverne. Lad evt. eleverne byde ind med deres holdning til straf i skolen. Vær opmærksom på, at denne samtale kan tage tid. Eleverne oplever dette som et spændende og vigtigt emne. Tal med eleverne om, hvad lektionen indeholder. Hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byde ind med deres forventninger. Samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvordan religionsundervisningen foregik i perioden. Brug evt. de næste punkter som et eksemplarisk forløb fra datidens undervisning. Tal med eleverne om, hvad der kunne ske, hvis elever i datidens skole ikke kunne fremsige Fadervor korrekt. Man kan i stedet for at straffe de elever, der ikke kan deres lektier eller er stille, slå i bordet ved siden af eleven som tegn på, at her ville datidens elever have fået en straf. Lad eleverne få et par minutter til at spore sig ind på Fadervor, som de skal kunne fremsige korrekt. Syng evt. en salme. Det kan være en af Grundtvigs salmer eller B.S. Ingemanns sange. Find ideer til dette under lektionen sang for 1860 erne-1870 erne. Udvælg et par elever til at fremsige Fadervor eller det udvalgte salmevers. Lad gerne eleverne stå op bag stolen, eller ved siden af bordet, når de skal fremsige bønnen. Stil spørgsmål til betydningen af et par udvalgte steder i Fadervor eller salmeverset. Lad eleverne stille sig ved siden af deres bord, når de svarer. Afslut det eksemplariske forløb her. Tal med eleverne om deres oplevelse. Tal med eleverne om deres oplevelse af at blive overhørt i den lærte tekst. Tal om, hvordan eleverne oplevede det at blive straffet. Lad eleverne komme med deres bud på, hvordan de tror, elever i datidens periode oplevede sådanne straffe. Lad eleverne beskrive, hvordan de tror datidens elever oplevede skolen og undervisningen. Introducér den bibelhistorie eleverne skal have fortalt. Brug evt. de næste punkter som et eksemplarisk forløb fra datidens undervisning. 5

6 Brug evt. anskuelsestavle nummer eller til at fortælle bibelhistorien om Egyptens ti plager. Gør gerne fortællingen levende for eleverne. Alternativt kan man læse beretningen højt fra Ægypten - historien om de ti plager, udgivet af Social pædagogisk forlag. På deres hjemmeside findes teksten i en børnevenlig højtlæsningsudgave. Tal om anskuelsestavlerne nr eller Lad eleverne beskrive, hvad de ser på disse. Lad evt. eleverne genfortælle historien ud fra tavlerne. Lær eleverne remsen:»vand til blod og frøers mængde/ myg dernæst Ægypten trængte/ utøj, pest, og bylders nød/ hagl, græshop, mørke, død«. Lad eleverne sige remsen højt i kor. Afslut det eksemplariske forløb her. Lad eleverne komme med deres bud på, hvorfor man tidligere skulle kunne denne remse, og hvad skal den minde os om. Nedenstående er ikke typisk for tidsperioden. Dengang lod man ikke eleverne byde ind med en fri tolkning af tekstes indhold og budskab. Gør eleverne dette klart, hvis I vælger at arbejde med de næste punkter. Lad eleverne byde ind med, hvad historien handler om. Tal med eleverne om historiens budskab, og lad eleverne begrunde deres svar. Tal evt. med 3. klasse om begreberne respekt, frihed og straf. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Man kan lade denne lektion være starten til et senere samarbejde mellem dansk og kristendomskundskab omkring de tre begreber og deres betydning holdt op i mod begrebet demokrati. Ligeledes kan man, sammen med den lokale skoletjeneste og et samarbejde med billedkunst, eller en lokal kunstner, lade eleverne arbejde med de ti plager billedligt og derefter udstille disse på skolen, i kirken eller på kommunens bibliotek. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da disse bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform, der er mest hensigtsmæssigt for eleverne, med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. 6

7 Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål A. Eleverne kan udtrykke sig om indholdet af Egyptens ti plager. B. Eleverne kan Fadervor udenad og kender betydningen af de enkelte dele i bønnen. C. Eleverne kan, med afsæt i Egyptens ti plager, samtale om begreberne respekt, frihed og straf. Tegn på læring C. Eleverne kan med afsæt i Egyptens ti plager, samtale om begreberne respekt, frihed og straf. Niveau 1: Niveau 2: Niveau 3: Eleven kan fortælle om budskabet i fortællingen Egyptens ti plager. Eleven kan forbinde begreberne respekt, frihed og straf til fortællingen om Egyptens ti plager. Eleven kan komme med konkrete eksempler på, hvor begreberne respekt, frihed og straf behandles i fortællingen Egyptens ti plager. Udfordringsopgave Lad eleven ud fra fortællingen Egyptens ti plager reflektere over begreberne respekt, frihed og straf og komme med eksempler på, hvordan denne fortælling og disse begreber kan perspektiveres til nutiden. Materialer: Anskuelsestavler nummer eller Kommentarer/ideer 7

8 Anskuelsestavler Anskuelsestavlen kan downloades i en høj opløsning, således at de kan printes i A3 og benyttes i undervisningen. Man kan selvfølgelig også vælge at vise det på den elektroniske tavle. Ved brug af billedet skal Au Library, campus Emdrup, (DPB) krediteres. Billederne må kun anvendes i undervisningssammenhænge. Vil man benytte billedet i andre sammenhænge, skal man kontakte Au Library, campus Emdrup, for tilladelse. Download anskuelsestavlen her Egyptens ti plager Moses Moses er på mange måder den vigtigste person i Det Gamle Testamente. Han er ikke bare manden, som leder israelitterne væk fra slaveri i Egypten, men det er også ham, som modtager Loven fra Gud, heriblandt De ti Bud. Foruden dette lægger Moses navn til de fem Mosebøger. Første Mosebog fortæller om, at israelitterne kom til Egypten. Men da Moses bliver født flere hundrede år senere, har deres efterkommere vokset sig så talrige, at den nye Farao bliver bekymret for, at de bliver for mange og for stærke. Derfor bliver israelitterne gjort til slaver, og oveni befaler Farao, at alle deres nyfødte drengebørn skal slås ihjel. Da Moses bliver født, skjuler hans mor ham derfor og sætter ham i en sivkurv ud på Nilen for at give ham en chance for at overleve. Det er Faraos datter, der finder ham og tager ham til sig som sin søn, og derfor vokser israelitten Moses op hos Farao. Da Moses bliver voksen, viser Gud sig for Moses i en brændende tornebusk. Det er bestemt, at han skal stå i spidsen for israelitterne og føre dem ud af Egypten og tilbage til det land, som Gud havde lovet dem. Kanaans land. 8

9 Egyptens ti plager Moses går til Farao for at få ham til at give israelitterne fri, men Farao nægter. Derfor sender Gud ti plager over Egypten, bl.a. pest, mørke og græshopper. Hver gang der kommer en ny plage, lover Farao at slippe israelitterne fri, hvis bare plagen stopper, men hver gang trækker han også sit løfte tilbage. Til sidst kommer den værste plage af alle: Herrens engel går gennem Egypternes gader og slår alle førstefødte ihjel. Israelitterne var blevet advaret af Gud gennem Moses. De redder sig derfor fra dødsenglen ved at slagte et lam og smøre blodet derfra på husets dørstolpe. Engelen gik forbi de huse, hvor der er blod på dørstolpen. Men den går ind i alle andre huse og dræber bl.a. også Farao ældste søn. For at stoppe den tiende plage giver Farao israelitterne lov til at tage af sted fra Egypten. Det er egentlig denne begivenhed, der danner baggrund for den jødiske påske, som siden igen danner baggrund for den kristne påske. Da den tiende plage stopper, skifter Farao dog mening og sætter efter israelitterne med sine soldater. Israelitterne har nu Faraos soldater bag sig og Det Røde Hav foran sig. Men Gud kløver havet, så der bliver tør landjord midt igennem det. Israelitterne kan derfor gå tørskoede gennem havet, men da egypterne følger efter, slår vandet sammen over dem, og de dør. De ti plager 1. Første plage: Alt vand i Ægypten blev til blod. 2. Anden plage: Frøer kravlede op fra moser og vandløb og dækkede Ægypten. 3. Tredje plage: Støvet i Ægypten blev til myg, der sværmede om mennesker og dyr. 4. Fjerde plage: Faraos hus og ægypternes land blev fyldt med fluer. 5. Femte plage: Ægypternes kvæg blev ramt af pest og døde. 6. Sjette plage: Mennesker og dyr i Ægypten blev ramt af bylder og udslæt. 7. Syvende plage: Hagl og lyn slog ned i hele landet og ødelagde afgrøder og træer. 8. Ottende plage: Græshopper spredte sig over hele Ægypten og spiste alt på deres vej. 9. Niende plage: I tre dage var der mørke over Ægypten. 10. Tiende plage: Alle dyrs og menneskers førstefødte i Ægypten blev dræbt. Kun jødernes huse gik Herren forbi, for jøderne havde mærket deres huse med blod fra påskelammet. Læs om plagerne i Anden Mosebog 7-12 Skift til næste kapitel i drop Down menuen øverst på siden. Find den letlæselige udgave til højtlæsning her. Teksten er stillet til rådighed af Social pædagogisk forlag. 9

10 Remsen om Egyptens ti plager Vand til blod og frøers mængde/ myg dernæst Ægypten trængte/ utøj, pest, og bylders nød/ hagl, græshop, mørke, død«. Den danske lærer Jeppe Tang Andersen ( ) opregnede de ti plager i et rim i bogen Bibelhistorie fra Siden da, har mange danske skoleelever brugt tid på at lære denne remse udenad. Supplerende baggrundsartikler Hvad betyder Fadervor, Artikel fra Folkekirken.dk Anden Mosebog Biblen online. Læs den her Skift til næste kapitel i drop Down menuen øverst på siden. Egyptens ti plager skyldtes klimaforandringer. Kristendom.dk. Læs teksten her Alle tiders historie, interview med Anette Faye Jacobsen. DR.dk. Hør interviewet her Børneliv i 1920erne-30erne af Anette Eklund. Læs den her Skolens Udvikling i 1920erne-30erne af Anne Katrine Gjerløff. Læs den her Supplerende materialer Kurven historien om Moses inkl. gratis opgaver. Lette bibelhistorier lix 6-8 med gratis opgaver, udgivet af Social pædagogisk forlag. Læs mere her Ægypten historien om de 10 plager. Lette bibelhistorier lix 6-8 med gratis opgaver, udgivet af Social pædagogisk forlag. Læs mere her Vild med Viden nr. 18, Det vigtigste fag. Læs mere her Vild med Viden nr. 22, Smæk og straf. Læs mere her Vild med Viden, Lærervejledning. Find den her 10