H.C. Andersen i det moderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H.C. Andersen i det moderne samfund"

Transkript

1 H.C. Andersen i det moderne samfund

2

3 H.C. Andersen i det moderne samfund Redigeret af Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen Syddansk Universitetsforlag 2014

4 Skrifter fra H.C. Andersen Centret Bind 1: H.C. Andersen i det moderne samfund. University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures vol. 119 Udgivet af Syddansk Universitetsforlag Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan. Omslagslayout: Donald Jensen, Unisats Sats: Unisats Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Artiklerne i denne bog (indledning og forord undtaget) har været underkastet anonym videnskabelig fagfællebedømmelse. Printed in Denmark 2014 ISBN For støtte til publicering takkes Puljen Kulturstudier H.C. Andersen Centret Publikationsudvalget ved Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf

5 Indhold Forord 7 Johs. Nørregaard Frandsen H.C. Andersen i det moderne samfund 9 En indledning Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen Skygger fra Skyggen i H.C. Andersens eventyr og historier 21 Jacob Bøggild Al Theori er graa 35 Skyggen læst i satirisk relation til Goethes Faust Mads Sohl Jessen H.C. Andersens ting 49 Klaus Müller-Wille Ambivalensens teater: H.C. Andersens Dryaden 75 Jacob Bøggild H.C. Andersen og den moderne populærkultur 91 Om kitsch og rutsjebaner i Kun en Spillemand Klaus Müller-Wille H.C. Andersen som paria på det danske litterære parnas 111 Ejnar Stig Askgaard Det moderne samfund fordrer fødder 133 Mønsterbrud som tema i H.C. Andersens Lykkens Kalosker Johs. Nørregaard Frandsen

6 Den danske idyl og det onde, der truer 143 H.C. Andersens eventyr Sneedronningen set i relation til forestillinger om Danmark Nils Gunder Hansen H.C. Andersens sociale bevidsthed 153 et forlæg for den moderne danske velfærdsstat? Henrik Lübker H.C. Andersen en dansk drøm om velfærdssamfundet 173 Jakob Stougaard-Nielsen H.C. Andersen: Et kulturfænomen i teori og praksis 185 Anne Klara Bom The Never-Ending Andersen: Om velfærdstematik i nutidige 207 genfortællinger af H.C. Andersens eventyr Anne-Marie Mai Litteraturliste 223 Forfatterbiografier 235

7 Forord H.C. Andersen i det moderne samfund er bind 1 i en skriftserie, som vil udkomme fra H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet. Centret er sat i verden for at forny den litteratur- og kulturvidenskabelige forskning i H.C. Andersens værk, liv og kulturelle betydning, ligesom centrets medarbejdere skal bidrage til at formidle Andersen. Det vil vi glæde os til, og det er vi i fuld gang med. Denne bog er således et resultat af den forskning, som foregår ved centret. Derfor har vi også glædet os til at sende bogen på gaden, som man siger, skønt det burde vel hedde i hænderne på sin læser. I efteråret 2012 afholdt H.C. Andersen Centret sammen med forskningsprogrammet Velfærdsfortællinger et åbent seminar, som hed H.C. Andersen i velfærdssamfundet, og som konkret og dygtigt blev tilrettelagt og afviklet af to ph.d.-stipendiater, Anne Klara Bom, tilknyttet H.C. Andersen Centret, og Camilla Schwartz, tilknyttet forskningsprogrammet Velfærdsfortællinger. Efter det glimrende seminar besluttede vi at udvælge de bedste indlæg til en antologi, ligesom vi kaldte på et par ekstra bidrag, så vi kommer rundt om den mangfoldige H.C. Andersen i det moderne samfund. Vores ærinde med bogen er nemlig at analysere og udpege en række af de moderne træk, som præger H.C. Andersens værker, og at vise, at samme H.C. Andersen stadig er moderne og endda bliver fornyet i brug. Bøger er resultater af samarbejde. Vi skal takke forfatterne for godt samarbejde i alle faser. Tak til Steen Kleemeyer og Andreas Hjort Møller for oversættelser og fagfællebedømmerne for nidkær udfordring af forfatterne. Tak for samarbejdet til Syddansk Universitetsforlag og varme taksigelser til Anya Aarenstrup og Solveig Brunholm fra centret, der har korrekturlæst og gjort manus klar. Vi har fået støtte til udgivelsen fra Det Humanistiske Fakultet samt fra Puljen Kulturstudier H.C. Andersen-Centret. Tak for det. 7

8

9 H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen Nærværende bog handler om de forskelligartede måder, hvorpå H.C. Andersen i kraft af sit forfatterskab relaterer sig til det moderne samfund, sådan som vi kender det aktuelt, og sådan som kimen til det blev lagt i hans samtid. Der har endnu ikke været leveret en samlet fremstilling af, på hvor fundamental en måde H.C. Andersen er en moderne forfatter, som på mange leder så at sige lever og ånder eller måske rettere skriver modernitet. Denne bog er ikke helt en sådan fremstilling, for det ville kræve en hel stribe bøger. Bogen rummer tolv artikler af forskellige forskere med interesse for Andersen i det moderne samfund, både som en forfatter, der levede i et samfund, hvis gryende modernitet han havde en mere akut fornemmelse for end nogen af sine samtidige måske bortset fra Kierkegaard og som en forfatter, der har omfattende betydning som kulturfænomen og diskursivt referencepunkt i vores moderne samfund, nationalt og internationalt. Bogens første seks artikler har primært fokus på Andersen i forhold til samtiden, de sidste seks primært på Andersen som kulturfænomen og referencepunkt. Bogen starter imidlertid på ingen måde fra scratch. H.C. Andersen er faktisk ofte og på forskellig vis blevet sat i forbindelse med modernitet og modernisme. Skyggen er for eksempel af forskellige fortolkere blevet fremhævet som en historie, hvor dannelseskulturen spiller fallit, og hvor splittelsen som et udpræget moderne fænomen hersker. Tante Tandpine er en anden historie med en splittelsestematik, der er blevet fremhævet som moderne, og som tillige handler om de omkostninger, der hører med til at skabe stor kunst eller stor litteratur. 1 Splittelsen i visse af Andersens historier er endvidere blevet 1 Når det handler om de to nævnte historier som moderne splittelsestekster, er kapitlet H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 9

10 kædet sammen med hans ironi, som ikke altid alene er lun, men af og til lunefuld på en yderst moderne måde. Det er også blevet fremhævet, at Andersen tematiserer sociale forskelle og samfundsmæssige dårligdomme på en måde, som har et moderne tilsnit. For eksempel når de sociale forskelle repræsenteres og dramatiseres i skikkelse af personerne Christian og Naomi i Kun en Spillemand. 2 Man kan også pege på de sociale tragedier, der udspiller sig i eventyr og historier som Den lille Pige med Svovlstikkerne, Hun duede ikke og Hvad gamle Johanne fortalte. 3 Andersens begejstring for nye opdagelser og tekniske landvindinger er ligeledes et forhold, der er blevet fremhævet som et moderne træk ved forfatterskabet. De tekniske fremskridt, der har skabt fundamentet for det moderne samfund, som vi kender det, besynger Andersen i adskillige sammenhænge. Og han plæderer for, at der netop må en ny og moderne poesi til, når denne ny og moderne virkelighed, der er ved at tage form, skal skildres kunstnerisk. 4 Men det er ikke kun, når det gælder psykologiske, sociale og samfundsmæssige faktorer, at man har peget på moderne aspekter vedrørende Andersens forfatterskab. Også formmæssige forhold i forfatterskabet er blevet kædet sammen med modernismen og dermed det moderne. 5 Det er blevet fremhævet, at Andersen med den form for kortprosastykker, som man finder i Billedbog uden Billeder og i visse af eventyrene: vindenes beretninger i Paradisets Have og blomsternes vignetter i Sneedronningen, foregriber prosadigtet som den genre, Baudelaire kanoniserer som et indbegreb af modernisme gennem sine små parisiske prosadigte. 6 Arabesken, sådan som den kommer til udtryk i Andersens forfatterskab i form af de gakkede tableauer i Fodrei- Spaltningen i Villy Sørensens Digtere og dæmoner (1959) noget nær en urtekst. 2 Se hertil for eksempel Peer E. Sørensen: H.C. Andersens eventyr: Mellem poesi og ironi. 3 Hvad Elias Bredsdorff gør i Intentional and Non-intentional Topicalities in Andersen s Tales. Når det handler om Andersens sociale engagement, se tillige eksempelvis Johan de Mylius Hans Christian Andersen on the Wave of Liberalism. 4 Hvilket kommenteres udførligt af Heinrich Detering i The Phoenix Principle. Some Remarks on H.C. Andersen s Poetological Writings. 5 Herunder når det handler om formmæssig selvbevidsthed. For eksempel hos Jørgen Bonde Jensen: H.C. Andersen og genrebilledet, om Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen, som i sin kritiske undersøgelse af sin egen tilværelse som tekst er en af de første moderne på dansk. (215) 6 Dette gøres gældende af både Heinrich Detering i The Phoenix Principle. Some Remarks on H.C. Andersen s Poetological Writings og Torben Brostrøm og Jørn Lund i Flugten i sproget. 10 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

11 se fra Holmens Canal til Østpynten af Amager, billedbogens omtalte prosaskitser, rejseskildringerne og visse af eventyrene og historierne, er ligeledes blevet fremhævet som en modus i forfatterskabet, der peger durk ind i den moderne litteratur. 7 Arabesken er uløseligt forbundet med det romantiske gennembrud i Tyskland i årene op til år Dette gennembrud markerer i høj grad begyndelsen til det, man kan betegne som moderne litteratur. Det er således intet under, at Andersens afsæt i det romantiske i hans tilfælde bliver et trinbræt ind i det moderne i bred forstand. 8 Arabesken er endvidere uløseligt forbundet med den måde, hvorpå Andersens eventyr og historier udgør et hele, hvor motiver, temaer og handlingsgang gentages, genskrives og omfortolkes, og diverse eventyr og historier derfor indgår i en uophørlig dialog. 9 Også det er et moderne træk. Det samme er den gennemreflekterede måde, hvorpå etablerede litterære koder og strukturer og ikke mindst eventyrets ditto mikses og manipuleres. Man kan også pege på, hvordan idealismen hos Andersen altid er udfordret ironisk eller på anden vis, 10 og at det i stedet er materialiteten, der trænger sig på. Det tydeligste udtryk herfor er netop tingseventyrene. Her selvstændiggør tingenes verden sig på en måde, så den af og til på grum vis afspejler den menneskelige verden. 11 Og denne menneskelige verden er netop en moderne verden. Det er en verden, hvor tilfældet råder, eller sagt med en mere filosofisk term, kontingensen hersker. Der er ingen højere, transcendental orden. Det samfundsmæssige centralperspektiv er så at sige ved at gå i opløsning. Det skyldes blandt andet, at social mobilitet er blevet en mulighed, og at kampene om anerkendelse derfor er blevet så meget desto mere tilspidsede. Dette moderne tema er måske det allermest prekære og gennemgående i Andersens forfatterskab. Men her i nærværende bog handler det ikke kun om dette tema, men bredere om Andersen som mangefacetteret agent i hans eget gryende og vores senere moderne samfund. 7 Se Niels Kofoed: Arabesken og dens æstetiske former. Prosaskitse og prosadigt. 8 Jf. Jacob Bøggild: Romantikkens verden, H. C. Andersen romantikken som afsæt og citatbank. 9 I Svævende stasis argumenterer Jacob Bøggild for, at det netop er arabesken som modalitet, der gør det muligt at opfatte H.C. Andersens samlede eventyr og historier som et gennemkomponeret hele. 10 Som Klaus P. Mortensen gør opmærksom på i Tilfældets poesi. Universalpoetik. 11 Som nyligt påpeget af Karin Sanders i Let s Be Human! on the Politics of the Inanimate. H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 11

12 Jacob Bøggild indleder med Skygger fra Skyggen i H.C. Andersens eventyr og historier. Her viser han, hvordan historien Skyggen vidner om, at det er den hensynsløse og snarrådige, der vinder i en verden, hvor tilfældet råder, og hvor det vilkårlige arbitrære sprog og virkeligheden er faldet fra hinanden. Skyggens magtovertagelse fra den lærde mand i historien beror netop på en sådan dobbelt indsigt. Videre viser Bøggild, hvordan historien kaster sin skygge bagud mod andre og tidligere eventyr og historier i Andersens forfatterskab. På grund af en intratekstuel reference rammer skyggen fra Skyggen eventyret om Klokken. Herved fremhæves det forhold i forfatterskabet, at idealismen, som synes at være så programmatisk på færde i Klokken, er udfordret. Men Skyggen kaster sin skygge længere bagud endnu. Den rammer også helt tidlige eventyr fra Andersens pen, nemlig Fyrtøiet og Lille Claus og store Claus. Både soldaten i Fyrtøiet og lille Claus er lige så hensynsløse opportunister som Skyggen, og lille Claus er en lige så dreven og snarrådig retorisk manipulator som Skyggen. Han formår på samme måde at vende en tilfældigt opstået situation til egen vinding. I denne sammenhæng fremlæser Bøggild, hvor suverænt Andersen spiller på og manipulerer med de koder og strukturer, man forbinder med folkeeventyret. Dette vidner om, at Andersens eventyrunivers udfolder sig med klar bevidsthed om at adressere og tematisere en moderne verden, hvor kontingensen hersker, lige fra den første samling med eventyr. I Al Theori er graa. Skyggen læst i satirisk relation til Goethes Faust, læser Mads Sohl Jessen, som denne titel anfører, Skyggen som en satirisk og afgjort moderne replik til Goethes Faust. Sohl Jessen identificerer adskillige subtile referencer til Goethes klassiske værk i historien. Desuden kan han henvise til, at et brev fra Andersen vidner om, at han udmærket kunne goutere en parodi på Bournonvilles balletversion af Faust, og at hverken værk eller motiv følgelig havde sakrosankt status for ham. I Skyggen befinder vi os ifølge Sohl Jessen i en moderne verden, hvor det materielle og kødets lyster rangerer højere end det åndelige en postreligiøs eller postkristen verden, hvor det sataniske er blevet ulideligt let netop en sådan verden, som Heinrich Heine som en form for litteraturhistorisk mellemregning mellem Goethe og Andersen spåede ville opstå og hvor det at være lærd i sig selv er en naragtig ting. Sohl Jessen demonstrerer, hvor gennemført Andersens satire er, da prinsessen kan læses som en ironisk inversion af Margrete, Skyggen som en ditto af Mefistofeles og 12 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

13 den lærde mand som en ditto af Faust. Og vi er i en verden, der endda er så moderne og postkristen, at man alene kan være blasfemisk på grund af uvidenhed. Læst af Klaus Müller-Wille i H.C. Andersens ting befinder man sig i Andersens tingseventyr også i en yderst moderne verden. Disse eventyr er, fremhæver Müller-Wille, udtryk for, at Andersen på næsten seismografisk vis registrerede, hvad der var på færde, idet den moderne virkelighed, baseret på masseproduktion og konsumption af varer, indfandt sig med stadigt stigende acceleration. Således havde Andersen en akut fornemmelse for, hvad der stod på spil, idet varefetichismen blev en vigtig faktor i konstitueringen af det moderne subjekt. Den måde, hvorpå subjekt og objekt, menneske og ting, konstituerer hinanden, fik en ny og prekær dimension, specielt i forhold til legetøjet og det ødelagte og kasserede objekt, som er reduceret til ren ting, da disse har et særligt og løsrevet forhold til sted og brug, hvilket netop er det perspektiv, der reflekteres i tingseventyrene. På den baggrund kan Müller-Wille ligefrem udnævne Andersen til at være en tingsteoretiker. Dialektikken mellem fetichering og tingsliggørelse i tingseventyrene forlener dem med en uhyggelig dimension, der ikke er uden forbindelse til seksualitet og begær, hvilket Müller- Wille kan påvise, at en samtidig illustrator af dem havde blik for. Müller-Wille kan konkludere, at der er en dialektik mellem subjektets tingsliggørelse og tingenes menneskeliggørelse på spil hos Andersen, som i realiteten afslører, at hungeren efter autenticitet og nærvær i sig selv blot er et produkt af vareøkonomien. Ambivalens over for det moderne og moderniteten har altid været en integreret del af modernismen. I Ambivalensens teater: H.C. Andersens Dryaden viser Jacob Bøggild, hvordan en sådan ambivalens gennemsyrer H.C. Andersens sene historie Dryaden. På den ene side fortæller den en besynderlig historie om en dryade, en træånd, der løsriver sig fra sit træ, selv om den kun forundes et efterfølgende liv på et halvt døgn. På den anden side er der tale om en tilsyneladende begejstret rapport fra verdensudstillingen i Paris i Men rapporten er alt andet end udelt begejstret, påviser Bøggild. Tværtom skildres et myldrende, babylonisk kaos, hvor ethvert centralperspektiv er opløst. Ambivalensen ytrer sig helt ned på de minutiøse sproglige detaljers niveau. Historien om dryaden er endvidere som også påpeget af Jørgen Dines Johansen en art gendigtning af Den lille Havfrue. Men Dryaden er ikke ude på at vinde hverken en prins eller H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 13

14 en udødelig sjæl, hun vil bare have tilfredsstillet sin skuelyst. Den transcendentale dimension, som stadig gør sig gældende i slutningen på Den lille Havfrue, glimrer således ved sit fravær i Dryaden. Dryaden må dø den vanskelige død i en i hvert fald for hendes vedkommende gudsforladt verden. I den forbindelse plæderes der for, at hun befinder sig i en tilstand af angst, som, således som den skildres, må forudsætte, at Andersen har læst og forstået Søren Kierkegaards Begrebet Angest. Hos Kierkegaard er angst netop en moderne tilstand, som hører hjemme i refleksionens tidsalder. Andersens ambivalens over for moderne fænomener fremlæses ligeledes af Klaus Müller-Wille i H.C. Andersen og den moderne populærkultur. Om kitsch og rutsjebaner i Kun en Spillemand. Som Müller-Wille fremhæver, er denne roman af Andersen en kritisk videreudvikling af dannelses- og kunstnerromanen, der rummer såvel samfundsanalyse som kritik. Derved indeholder den adskillige moderne træk. Motivisk tematiseres kroppen og begærets destruktivitet på en overraskende voldsom måde. Samtidig og i tråd hermed kredser romanen om de nye former for populærkultur, som er ved at bryde frem i tiden, og som rummer et subversivt potentiale. Henvisningerne til og spillet på de nye massekulturelle fænomener udfylder ifølge Müller-Wille en vigtig funktion i den ramme af æstetisk diskussion, der gennemsyrer hele romanen. Blandt sådanne fænomener er en lille kitschet gipsfigur af Napoleon, Taschenbücher, den nye offentlige aviskultur, Thorvaldsen som celebrity og den form for event- og forlystelseskultur, som Tivoli er eksponent for. Romanen vidner om, at Andersen er dybt ambivalent frastødt og fascineret over for sådanne masse- og populærkulturelle fænomener. Andersen drages navnlig mod det aspekt af en sådan kultur, der udgøres af en citerende, parodierende og omgestaltende konsumptionsæstetik. Og Müller-Wille viser, hvordan Andersen selv benytter en sådan æstetik i romanen, ikke mindst når det handler om brugen af mottoer. Han fremhæver i den forbindelse, at Andersen herved prøver at udnytte populærkulturens subversive potentiale for at overvinde en værk- og forfattercentreret geniæstetik, som ikke længere er tidssvarende. Til slut trækker Müller-Wille en linje op til Asger Jorns modifikationer. Jorn, der selv fremhævede Andersen som en kunstner, hvis digtning bare vokser og vokser, når den bruges og manipuleres. I H.C. Andersen som paria på det danske litterære parnas diskuterer Ejnar Stig Askgaard, hvorfor Andersen, selv om han uden side- 14 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

15 stykke er den største forfatter, Danmark har fostret, indtager en kuriøs plads i den danske kultur. Ulig andre store, danske forfattere deler han ikke disses finkulturelle status; agtelsen for H.C. Andersen er, konstaterer Askgaard, iblandet en ringeagt, der dels kommer til udtryk gennem forskellige desavouerende mytedannelser, dels gennem en udbredt negativ forestilling om forfatterens personlighed. Askgaards tese er, at H.C. Andersens paria-status ikke er et nyere fænomen, men at det blev grundlagt i digterens samtid, og at det tilligemed er et fænomen, der først og fremmest har rod i samfundets sociale hierarki, i spørgsmål der handler om rang og stand. Andersen var således selv et eksempel på, at social mobilitet var blevet en mulighed, som gik hånd i hånd med et intensiveret behov for og en intensiveret kamp om anerkendelse. Selv da han var blevet en feteret forfatter på internationalt niveau, prøvede han ikke at dølge den fattige baggrund, han var steget op fra, og som folk i Danmark alligevel kunne huske og forbandt ham med. Ifølge Askgaard betalte han prisen derfor og gør det på sin vis stadig, selv om samfundsstrukturen har ændret sig, siden Andersen levede. Danskerne lever i dag i et velfærdssamfund, endda i en såkaldt dansk model, der som bekendt gennemgår trange tider. Med finanskrise og røde tal på bundlinjen kan man alt efter behag og politisk kolorering diskutere, om denne samfundsmodel er under udvikling eller afvikling. Ingen politikere plæderer imidlertid for at afvikle den alle som én argumenterer de for, hvordan de mener, vi kan bevare den. Her skilles vandene så, men det er en anden historie. Under alle omstændigheder spiller den danske velfærdsmodel en central rolle i de følgende bidrag til bogen. Det første af dem er Johs. Nørregaard Frandsen med Det moderne samfund fordrer fødder. Mønsterbrud som tema i H.C. Andersens Lykkens Kalosker, hvor udgangspunktet er, at det moderne velfærdssamfund ikke kun er udfordret af den aktuelle finanskrise; globaliseringen og den dertil koblede internationale konkurrence udøver et mindst lige så stort og stedse mere intensivt pres. Danmark har undergået en voldsom forandring fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at blive et videnssamfund. I et globaliseret videnssamfund som det danske eroderes traditioner, mens kravene til det enkelte individ bliver stadigt større. Sådanne krav handler om uddannelsesniveau, social mobilitet og omstillingsparathed. Individet kommer til at befinde sig i et stadigt opbrud, hvilket pånøder det et permanent identitetsar- H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 15

16 bejde. Det må kappe rødderne og flytte fødderne hurtigt. Men mens opbruddet koster på den konto, der handler om identitet og rodfæstethed, så frigør det samtidig energi. Nørregaard Frandsen finder et tidligt eksempel herpå i skikkelse af netop H.C. Andersen. Andersen var det, vi i dag betegner som en mønsterbryder. Han brød op fra de fattige kår, han var født ind i, og takket være velvillige menneskers assistance begav han sig af sted på en i forhold til sin samtid uhørt vidtrækkende personlig og karrieremæssig rejse. Han kom imidlertid aldrig for alvor til at føle sig hjemme noget sted, og rastløsheden blev hans mest trofaste livsledsager. Opbruddet kostede, men frisatte også en enorm kreativitet og produktivitet og et umætteligt begær efter anerkendelse. Andersen var i den grad rap på fødderne. Netop derfor finder man ofte sko og fodtøj som motiver i hans forfatterskab, foreslår Nørregaard Frandsen. Og han fremdrager Lykkens Kalosker som et eksempel herpå. Her handler det netop om rastløsheden og længslen efter at transcendere den plads, man nu befinder sig på, geografisk og samfundsmæssigt. Eventyret beskæftiger sig i den grad med dialektikken mellem længsel og binding, mellem fantasien om forandring og fadæsen, eller ligefrem fataliteten, når den opfyldes. Skildringen af den evige rastløshed, af begæret efter at blive lykkelig i en anden gestalt, er en af H.C. Andersens vægtigste kunstneriske bedrifter, konstaterer Nørregaard Frandsen. Det er nemlig den, der gør hans kunst så moderne, fordi den rummer mønsterbryderens uløselige eksistentielle konflikt i sig. Herpå følger Nils Gunder Hansens Den danske idyl og det onde, der truer. H.C. Andersens eventyr Sneedronningen set i relation til forestillinger om Danmark. Gunder Hansen lægger ud med at konstatere, at H.C. Andersen ofte bruges som prædikat, når vi vil fremhæve noget, vi opfatter som eventyrligt, som en overraskende sportssejr, selv om en sådan applikation af eventyrdigteren, hvis produktion af ubetingede happy ends er beskedent, ret beset ikke har noget med ham at skaffe. Til gengæld har samme eventyrdigter leveret gnomiske bon mots såsom ikke at have noget tøj på og at have en troldsplint i øjet. Men, spørger Gunder Hansen, har han også leveret motiverede symboler, altså forståelses- eller fortolkningsmatricer, som ligefrem farver danskernes selvbillede, deres billede af sig selv og deres land? Spørgsmålet motiver ham til en læsning af Sneedronningen, hvorfra udtrykket med troldsplinten jo stammer. En parafrase af handlingen understreger den manglende dramatik. Der er intet drabeligt show- 16 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

17 down, Gerda lider ingen overlast og møder ingen virkelig alvorlige udfordringer undervejs på sin quest. Kay sidder endda stille og forfrossen, da hun finder ham ganske parat til at blive grædt på. De to børn modnes således uden reel modstand, ergo modnes de ifølge Gunder Hansen på en barnlig og naiv måde. Kan man her finde en art matrice for vores billede af Danmark som en yderst begrænset geografisk lokalitet, hvor der er så meget desto bedre at være? spørger han i forlængelse heraf. Er Sneedronningen en fortælling, hvor vi kan pejle vores forestilling om vores land som en velfærdsidyl, hvor vi har en høj grad af tillid til hinanden, hvor afstandene i enhver henseende er korte, og vi som Kay og Gerda og især om sommeren kan hoppe lige over til hinanden, hvis vi vil? Og finder vi samtidig i samme fortælling et spejl eller en forståelse for den form for dansk troldsplint, der ser ned på sider af det danske og gør nar af den lille nation, for eksempel når den vil føre aktivistisk udenrigspolitik? Egner Andersen sig ikke mindst repræsenteret ved Sneedronningen langt bedre som både positivt og negativt ladet spejl og matrice end eksempelvis Blixen eller Kierkegaard? Sådanne spørgsmål lader Gunder Hansen hænge i luften: samtiden anbefalet til selvprøvelse. Troldsplinten er mindre udtalt hos Henrik Lübker i H.C. Andersens sociale bevidsthed et forlæg for den moderne danske velfærdsstat? Som titlen signalerer, rykker den danske velfærdsmodel til gengæld for alvor i fokus. Lübker etablerer først en forståelse af denne model, som han funderer i K.K. Steinckes socialreform fra Det er her, grundlaget for den moderne danske velfærdsstat, som vi kender den, etableres. Lübker stiller derpå spørgsmålet, om den sociale bevidsthed, H.C. Andersen lader komme til udtryk i visse af sine eventyr og historier, kan have medvirket til at gøde jordbunden for den forståelse af samfundsmæssig retfærdighed, som ligger til grund for Steinckes reform. Lübkers svar tenderer mod et nej. Andersen er for fastlåst i et religiøst paradigme til, at han for alvor kan tænke dialektisk om samfundsmæssige uligheder. Men på den anden side anfører Lübker især gennem sine analyser af Hvad Fatter gjør det er altid det Rigtige, Den lille Pige med Svovlstikkerne og Hun duede ikke så formidler Andersen et budskab om, at rigdom og position ikke er garanti for menneskelighed, mens armod på den anden side på ingen måde udelukker åndelig adel og medmenneskelighed. Dog er Andersen nødt til at udstyre sine underklassefigurer med visse borgerlige dyder for at gøre dem genkendelige og potentielt sympativækkende for samme H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 17

18 borgerskab. Hans mission er ifølge Lübker nemlig at gøre underklassen synlig for borgerskabet og at vise, at den lider nød, samtidig med at han indskriver en appel om, at det er en moralsk forpligtelse at afhjælpe nøden. På den måde peger Andersen mere frem mod liberal filantropi end mod den egentlige danske velfærdsmodel. Men alligevel fritager Andersen ikke altid de rige for skylden for, at de fattige lider nød. Og både tematisk og form- og genremæssigt arbejder han inkluderende og anti-hierarkisk. Derved peger han ud over borgerskabet og frem mod en samfundsforståelse, der ikke længere er idealistisk funderet. I H.C. Andersen en dansk drøm om velfærdssamfundet analyserer Jakob Stougaard-Nielsen Andersens rolle i de debatter om velfærdssamfundet, der som sagt er blevet skærpede på grund af finanskrisen. At Andersen faktisk spiller en rolle, er naturligt, i og med at både han og velfærdssamfundet er vigtige pejlemærker, når det handler om forhandlinger om dansk identitet og selvforståelse. Først analyseres Lars Løkke Rasmussens grundlovstale på Rødding Højskole i 2010, hvor velfærdssamfundet italesættes som en luftig drøm, som Andersen hjælper os med at drømme. Via Andersen gøres universelle idéer og rettighedsbegreber endvidere til særligt danske fænomener. Men, påpeger Stougaard-Nielsen, Lars Løkke Rasmussens drømmerier kommer implicit til at forudsætte, at det faktisk står skidt til med lighed og tillid og diverse idealer aktuelt i dagens Danmark. Stougaard- Nielsen analyserer dernæst en diametralt modsat brug af Andersen fra neoliberalt hold. Her bliver eventyrdigteren pludselig til den store skurk, nærmere bestemt den store danske dreambuster. Fra Andersen har vi ifølge folk som Kenneth Mikkelsen og Helle Neergaard lært, at det tjener os bedst at blive ved jorden og ved vores læst. Hos ham er der alt for få protagonister, der belønnes for at udvise initiativ og andre entrepreneurielle egenskaber. Andersen har lært os at minimere vores drømme. Men enten Andersen på sådanne måder gøres til drømmeinspirator eller dreambuster, foregår det ganske løsrevet fra, hvad det egentlig er, han har skrevet. Stougaard-Nielsens sidste eksempel på, hvordan Andersen bruges som ikon i debatter om velfærdssamfundet, er den begivenhed, hvor statuen af Den lille Havfrue blev løsrevet fra sin plads ved Langelinie og efter sin lange tur til verdensudstillingen landede i Shanghai i 2010, hvor hun skulle fortælle sit welfairytale om det moderne danske samfunds velsignelser. Her sad hun så i det fremmede med blikket rettet mod endnu fjernere horison- 18 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

19 ter som et passende billede på modsætningerne og forhandlingerne mellem praktisk realitet og længselsfuld drøm. Hos Anne Klara Bom i H.C. Andersen: Et kulturfænomen i teori og praksis handler det netop om brugen af Andersen som kulturelt ikon på den nationale og internationale scene. Hendes pointe er, at Andersen ikke har nogen essens, som nogen gruppe eller nation kan tage absolut ejerskab over. Andersen er tværtimod et transnationalt kulturfænomen, som til forskellig tid indlejrer sig på forskellig vis i en given kultur. Bom fremhæver, at mens der er forsket på livet løs i Andersens liv og værk, så glimrer forskning i hans rolle som kulturfænomen stort set ved sit fravær, hvilket hun vil råde bod på. Et kulturfænomen opfatter hun som en floating signifier, en flydende betegner, hvis betydning der kæmpes kulturelle kampe om at fiksere hvilket aldrig kan ske på en nagelfast og endegyldig måde. Fænomenet har en evne til at manifestere sig, som var det næsten ved egen kraft, og Andersens betydning som kulturfænomen viser sig gennem den udstrakte brug af ham som diskursivt forankringspunkt i forskellige kulturer. Bom analyserer først, hvordan talemåder, der relaterer sig til bestemte af Andersens eventyr, i dansk sammenhæng bruges, når personer, der ser sig som repræsentanter for folket og det folkelige, vil kritisere, hvem de opfatter som magteliten. I den forbindelse kan der sagtens ske det, at pointen i et eventyr som Klods Hans drejes 180 grader. Dernæst analyserer hun, hvordan den kulturelle brug af Andersen i samfundskritiske diskurser har ændret sig over tid i et nuværende og et tidligere kommunistisk samfund, henholdsvis det kinesiske og det russiske. Under kulturrevolutionen i Kina var Andersen eksempelvis en af de få europæiske forfattere, der ikke blev forbudt, men til gengæld blev hans eventyr kraftigt redigerede, så de kunne læses som rendyrket kapitalismekritik. I dagens kinesiske kultur har Andersen en helt anden diskursiv betydning som livsvejleder for alle aldersgrupper. Anne-Marie Mai runder af med den passende titel The Never-Ending Andersen: Om velfærdstematik i nutidige genfortællinger af H.C. Andersens eventyr. Mai slår fast med syvtommersøm, at Andersen som ikon og forfatter er moderne, ja ligefrem en kombination af en moderne inkarnation af den amerikanske drøm og en mediebevidst postmodernist. I den modernitet som han både foregreb og er en del af, cirkulerer hans fortællinger og den eventyrliggjorte fortælling om hans liv på utallige måder. Mai fremdrager to eksempler på en sådan cirkulation. Det første handler om en kamp om at bevare elementer af H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 19

20 det velfærdssamfund, der som sagt er udfordret af tidens konjunkturer og presset fra globaliseringen i skøn forening og forbundethed. En gruppe fynske borgere fra landsbyen Veflinge gik til kamp mod lokalpolitikernes planer om skolelukninger. Som led i denne kamp blev der lavet en film om livet i Veflinge, der indledes med de bekendte ord Der var saa dejligt ude paa Landet. Til gengæld ender filmen ikke med en smuk hvid svane, men med opsendelse af en mængde kulørte balloner. Men Den grimme Ælling er den underliggende fortælling bag hele filmens forløb. Mais andet eksempel er to bind med moderne danske forfatteres genfortællinger af eventyr og historier af Andersen, der udkom som led i fejringen i Mange af disse fortællinger handler om livets af og til haltende gang i velfærdssamfundet. Om det oversete barn, om forskydninger i magtbalancen mellem kønnene, om de ældre, som er blevet til en byrde, om kunstneren på tålt ophold eller som blind passager i velfærdsvognen, altså i bred forstand om den moderne familie og de moderne institutioner. Andersen kan danne afsæt for det hele og tillige for sprælske sproglige eksperimenter. Det er dog ikke altid, resultatet er helt vellykket, æstetisk set, hvilket hænger sammen med, at forlægget som i tilfældet med Den lille Pige med Svovlstikkerne kan være for stærkt. Nuvel, det endte ikke haltende, men lykkeligt i Veflinge. Skolen blev reddet, og Andersen, ja han vil, garanterer Mai, og Asger Jorn ville erklære sig enig, fortsætte med at cirkulere som et never-ending eventyr. God læselyst. 20 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Skyld og uskyld i mellemtiden. Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld

Skyld og uskyld i mellemtiden. Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Skyld og uskyld i mellemtiden Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Skyld og uskyld i mellemtiden Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld Redigeret af Jørgen Dines Johansen Johs. Nørregaard Frandsen syddansk

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Herman Bang. Dramatik

Herman Bang. Dramatik Herman Bang Dramatik Herman Bang Dramatik Udgivet med indledning, kommentarer og ordforklaringer af Knud Arne Jürgensen Syddansk Universitetsforlag 2016 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Carlsbergfondet

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise

Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise Et Univers(itet) af Druk og et Liv i krise af Kenneth Degnbol, forfatter og højskolelærer på Rønde Højskole. Anmeldelse. I bogen Tanker fra en rus følger vi hovedpersonen Peter igennem tyve år af sit liv

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, 678 736, 522, 341, 155, 217 Den onde djævel havde skabt et spejl, som kunne forvrænge alting, alt skønt blev grimt. De små djævle lo og var fornøjede,

Læs mere

Søren Langager Høgh. Hybridernes paradis. Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever

Søren Langager Høgh. Hybridernes paradis. Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever Hybridernes paradis Søren Langager Høgh Hybridernes paradis Peter Laugesen, Per Højholt og deres elever SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2012 University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages

Læs mere

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES FORORD Denne bog handler om moderne dannelse. Den undersøger, hvordan dannelse kan tænkes og udfoldes i det moderne, og hvordan identitetsdannelse er tæt forbundet med dannelsen af æstetiske og sociale

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID

FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Eksamensprojektet hf 2011 Historie og mediefag SYNOPSIS TIL EP FILMEKSPRESSIONISME OG EFTERKRIGSTID Problemformulering På hvilken måde formidles kritikken af efterkrigstidens samfund i filmen Metropolis

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet

eksklusivt for Museumsklubbe IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen Museet 201a2m Progr eksklusivt for Museumsklubbe ns medlemmer 26.1. h räch Gespräc IDEAL. Ein Gesp Fyns kunstmuseum 8.5. Døden i Landsbyen den Fynske landsby 28.2. Kærligheden mellem Carl og Anne Marie Carl nielsen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

MØDER MED H.C. ANDERSEN

MØDER MED H.C. ANDERSEN MØDER MED H.C. ANDERSEN DE FØRSTE JÆGERE I DANMARK Et besøg i Krikkebjerghuse, Sagnlandet Lejres husmandssted fra midten af 1800-tallet, stofliggør den ældre litteratur. Flere kanon-forfattere er samtidige

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Psykoanalyse og billedkunst

Psykoanalyse og billedkunst Psykoanalyse og billedkunst JØRGEN BRUUN PEDERSEN Psykoanalyse og billedkunst Omkring Picassos "Guernica" Roskilde Universitetsforlag Jørgen Bruun Pedersen Psykoanalyse og billedkunst Omkring Picassos

Læs mere

Søndag septuagesima, den 24. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mt 25,14-30 Salmer: 652, 7, 397, 714, 467, 694 v.6, 373

Søndag septuagesima, den 24. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mt 25,14-30 Salmer: 652, 7, 397, 714, 467, 694 v.6, 373 1 Søndag septuagesima, den 24. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mt 25,14-30 Salmer: 652, 7, 397, 714, 467, 694 v.6, 373 Gud, lad os lev af dit ord som dagligt brød på denne jord Det

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011- juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

Litteraturhistorie i en kanontid

Litteraturhistorie i en kanontid Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted Alinea Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet efter døden Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet i den usynlige verden En kendis vender tilbage fra de døde og fortæller sin historie. Den bedste modgift

Læs mere

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE

VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? KONFERENCE DEN 22. MARTS 2012 VERDENS UNGE GÅR PÅ GADERNE - Hvor går de danske unge hen? Konference hos Center for Ungdomsforskning den 22. marts

Læs mere

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen 1/7 H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne lære Danmarks største forfatter at kende gennem tre udvalgte eventyr

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag

Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver

Læs mere

JOYCE DANMARK. Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen. Redigeret af AARHUS UNIVERSITET SFORL A G

JOYCE DANMARK. Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen. Redigeret af AARHUS UNIVERSITET SFORL A G JOYCE og DANMARK Redigeret af Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen AARHUS UNIVERSITET SFORL A G Joyce og Danmark Joyce og Danmark Redigeret af Ida Klitgård og Steen Klitgård Povlsen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Designkulturanalyser

Designkulturanalyser Designkulturanalyser Anders V. Munch, Niels Peter Skou og Toke Riis Ebbesen (red.) Designkulturanalyser Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2015 Sats: Unisats ApS

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere