H.C. Andersen i det moderne samfund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H.C. Andersen i det moderne samfund"

Transkript

1 H.C. Andersen i det moderne samfund

2

3 H.C. Andersen i det moderne samfund Redigeret af Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen Syddansk Universitetsforlag 2014

4 Skrifter fra H.C. Andersen Centret Bind 1: H.C. Andersen i det moderne samfund. University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures vol. 119 Udgivet af Syddansk Universitetsforlag Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2014 Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan. Omslagslayout: Donald Jensen, Unisats Sats: Unisats Tryk: Specialtrykkeriet Viborg A/S Artiklerne i denne bog (indledning og forord undtaget) har været underkastet anonym videnskabelig fagfællebedømmelse. Printed in Denmark 2014 ISBN For støtte til publicering takkes Puljen Kulturstudier H.C. Andersen Centret Publikationsudvalget ved Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M Tlf

5 Indhold Forord 7 Johs. Nørregaard Frandsen H.C. Andersen i det moderne samfund 9 En indledning Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen Skygger fra Skyggen i H.C. Andersens eventyr og historier 21 Jacob Bøggild Al Theori er graa 35 Skyggen læst i satirisk relation til Goethes Faust Mads Sohl Jessen H.C. Andersens ting 49 Klaus Müller-Wille Ambivalensens teater: H.C. Andersens Dryaden 75 Jacob Bøggild H.C. Andersen og den moderne populærkultur 91 Om kitsch og rutsjebaner i Kun en Spillemand Klaus Müller-Wille H.C. Andersen som paria på det danske litterære parnas 111 Ejnar Stig Askgaard Det moderne samfund fordrer fødder 133 Mønsterbrud som tema i H.C. Andersens Lykkens Kalosker Johs. Nørregaard Frandsen

6 Den danske idyl og det onde, der truer 143 H.C. Andersens eventyr Sneedronningen set i relation til forestillinger om Danmark Nils Gunder Hansen H.C. Andersens sociale bevidsthed 153 et forlæg for den moderne danske velfærdsstat? Henrik Lübker H.C. Andersen en dansk drøm om velfærdssamfundet 173 Jakob Stougaard-Nielsen H.C. Andersen: Et kulturfænomen i teori og praksis 185 Anne Klara Bom The Never-Ending Andersen: Om velfærdstematik i nutidige 207 genfortællinger af H.C. Andersens eventyr Anne-Marie Mai Litteraturliste 223 Forfatterbiografier 235

7 Forord H.C. Andersen i det moderne samfund er bind 1 i en skriftserie, som vil udkomme fra H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet. Centret er sat i verden for at forny den litteratur- og kulturvidenskabelige forskning i H.C. Andersens værk, liv og kulturelle betydning, ligesom centrets medarbejdere skal bidrage til at formidle Andersen. Det vil vi glæde os til, og det er vi i fuld gang med. Denne bog er således et resultat af den forskning, som foregår ved centret. Derfor har vi også glædet os til at sende bogen på gaden, som man siger, skønt det burde vel hedde i hænderne på sin læser. I efteråret 2012 afholdt H.C. Andersen Centret sammen med forskningsprogrammet Velfærdsfortællinger et åbent seminar, som hed H.C. Andersen i velfærdssamfundet, og som konkret og dygtigt blev tilrettelagt og afviklet af to ph.d.-stipendiater, Anne Klara Bom, tilknyttet H.C. Andersen Centret, og Camilla Schwartz, tilknyttet forskningsprogrammet Velfærdsfortællinger. Efter det glimrende seminar besluttede vi at udvælge de bedste indlæg til en antologi, ligesom vi kaldte på et par ekstra bidrag, så vi kommer rundt om den mangfoldige H.C. Andersen i det moderne samfund. Vores ærinde med bogen er nemlig at analysere og udpege en række af de moderne træk, som præger H.C. Andersens værker, og at vise, at samme H.C. Andersen stadig er moderne og endda bliver fornyet i brug. Bøger er resultater af samarbejde. Vi skal takke forfatterne for godt samarbejde i alle faser. Tak til Steen Kleemeyer og Andreas Hjort Møller for oversættelser og fagfællebedømmerne for nidkær udfordring af forfatterne. Tak for samarbejdet til Syddansk Universitetsforlag og varme taksigelser til Anya Aarenstrup og Solveig Brunholm fra centret, der har korrekturlæst og gjort manus klar. Vi har fået støtte til udgivelsen fra Det Humanistiske Fakultet samt fra Puljen Kulturstudier H.C. Andersen-Centret. Tak for det. 7

8

9 H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen Nærværende bog handler om de forskelligartede måder, hvorpå H.C. Andersen i kraft af sit forfatterskab relaterer sig til det moderne samfund, sådan som vi kender det aktuelt, og sådan som kimen til det blev lagt i hans samtid. Der har endnu ikke været leveret en samlet fremstilling af, på hvor fundamental en måde H.C. Andersen er en moderne forfatter, som på mange leder så at sige lever og ånder eller måske rettere skriver modernitet. Denne bog er ikke helt en sådan fremstilling, for det ville kræve en hel stribe bøger. Bogen rummer tolv artikler af forskellige forskere med interesse for Andersen i det moderne samfund, både som en forfatter, der levede i et samfund, hvis gryende modernitet han havde en mere akut fornemmelse for end nogen af sine samtidige måske bortset fra Kierkegaard og som en forfatter, der har omfattende betydning som kulturfænomen og diskursivt referencepunkt i vores moderne samfund, nationalt og internationalt. Bogens første seks artikler har primært fokus på Andersen i forhold til samtiden, de sidste seks primært på Andersen som kulturfænomen og referencepunkt. Bogen starter imidlertid på ingen måde fra scratch. H.C. Andersen er faktisk ofte og på forskellig vis blevet sat i forbindelse med modernitet og modernisme. Skyggen er for eksempel af forskellige fortolkere blevet fremhævet som en historie, hvor dannelseskulturen spiller fallit, og hvor splittelsen som et udpræget moderne fænomen hersker. Tante Tandpine er en anden historie med en splittelsestematik, der er blevet fremhævet som moderne, og som tillige handler om de omkostninger, der hører med til at skabe stor kunst eller stor litteratur. 1 Splittelsen i visse af Andersens historier er endvidere blevet 1 Når det handler om de to nævnte historier som moderne splittelsestekster, er kapitlet H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 9

10 kædet sammen med hans ironi, som ikke altid alene er lun, men af og til lunefuld på en yderst moderne måde. Det er også blevet fremhævet, at Andersen tematiserer sociale forskelle og samfundsmæssige dårligdomme på en måde, som har et moderne tilsnit. For eksempel når de sociale forskelle repræsenteres og dramatiseres i skikkelse af personerne Christian og Naomi i Kun en Spillemand. 2 Man kan også pege på de sociale tragedier, der udspiller sig i eventyr og historier som Den lille Pige med Svovlstikkerne, Hun duede ikke og Hvad gamle Johanne fortalte. 3 Andersens begejstring for nye opdagelser og tekniske landvindinger er ligeledes et forhold, der er blevet fremhævet som et moderne træk ved forfatterskabet. De tekniske fremskridt, der har skabt fundamentet for det moderne samfund, som vi kender det, besynger Andersen i adskillige sammenhænge. Og han plæderer for, at der netop må en ny og moderne poesi til, når denne ny og moderne virkelighed, der er ved at tage form, skal skildres kunstnerisk. 4 Men det er ikke kun, når det gælder psykologiske, sociale og samfundsmæssige faktorer, at man har peget på moderne aspekter vedrørende Andersens forfatterskab. Også formmæssige forhold i forfatterskabet er blevet kædet sammen med modernismen og dermed det moderne. 5 Det er blevet fremhævet, at Andersen med den form for kortprosastykker, som man finder i Billedbog uden Billeder og i visse af eventyrene: vindenes beretninger i Paradisets Have og blomsternes vignetter i Sneedronningen, foregriber prosadigtet som den genre, Baudelaire kanoniserer som et indbegreb af modernisme gennem sine små parisiske prosadigte. 6 Arabesken, sådan som den kommer til udtryk i Andersens forfatterskab i form af de gakkede tableauer i Fodrei- Spaltningen i Villy Sørensens Digtere og dæmoner (1959) noget nær en urtekst. 2 Se hertil for eksempel Peer E. Sørensen: H.C. Andersens eventyr: Mellem poesi og ironi. 3 Hvad Elias Bredsdorff gør i Intentional and Non-intentional Topicalities in Andersen s Tales. Når det handler om Andersens sociale engagement, se tillige eksempelvis Johan de Mylius Hans Christian Andersen on the Wave of Liberalism. 4 Hvilket kommenteres udførligt af Heinrich Detering i The Phoenix Principle. Some Remarks on H.C. Andersen s Poetological Writings. 5 Herunder når det handler om formmæssig selvbevidsthed. For eksempel hos Jørgen Bonde Jensen: H.C. Andersen og genrebilledet, om Lygtemændene ere i Byen, sagde Mosekonen, som i sin kritiske undersøgelse af sin egen tilværelse som tekst er en af de første moderne på dansk. (215) 6 Dette gøres gældende af både Heinrich Detering i The Phoenix Principle. Some Remarks on H.C. Andersen s Poetological Writings og Torben Brostrøm og Jørn Lund i Flugten i sproget. 10 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

11 se fra Holmens Canal til Østpynten af Amager, billedbogens omtalte prosaskitser, rejseskildringerne og visse af eventyrene og historierne, er ligeledes blevet fremhævet som en modus i forfatterskabet, der peger durk ind i den moderne litteratur. 7 Arabesken er uløseligt forbundet med det romantiske gennembrud i Tyskland i årene op til år Dette gennembrud markerer i høj grad begyndelsen til det, man kan betegne som moderne litteratur. Det er således intet under, at Andersens afsæt i det romantiske i hans tilfælde bliver et trinbræt ind i det moderne i bred forstand. 8 Arabesken er endvidere uløseligt forbundet med den måde, hvorpå Andersens eventyr og historier udgør et hele, hvor motiver, temaer og handlingsgang gentages, genskrives og omfortolkes, og diverse eventyr og historier derfor indgår i en uophørlig dialog. 9 Også det er et moderne træk. Det samme er den gennemreflekterede måde, hvorpå etablerede litterære koder og strukturer og ikke mindst eventyrets ditto mikses og manipuleres. Man kan også pege på, hvordan idealismen hos Andersen altid er udfordret ironisk eller på anden vis, 10 og at det i stedet er materialiteten, der trænger sig på. Det tydeligste udtryk herfor er netop tingseventyrene. Her selvstændiggør tingenes verden sig på en måde, så den af og til på grum vis afspejler den menneskelige verden. 11 Og denne menneskelige verden er netop en moderne verden. Det er en verden, hvor tilfældet råder, eller sagt med en mere filosofisk term, kontingensen hersker. Der er ingen højere, transcendental orden. Det samfundsmæssige centralperspektiv er så at sige ved at gå i opløsning. Det skyldes blandt andet, at social mobilitet er blevet en mulighed, og at kampene om anerkendelse derfor er blevet så meget desto mere tilspidsede. Dette moderne tema er måske det allermest prekære og gennemgående i Andersens forfatterskab. Men her i nærværende bog handler det ikke kun om dette tema, men bredere om Andersen som mangefacetteret agent i hans eget gryende og vores senere moderne samfund. 7 Se Niels Kofoed: Arabesken og dens æstetiske former. Prosaskitse og prosadigt. 8 Jf. Jacob Bøggild: Romantikkens verden, H. C. Andersen romantikken som afsæt og citatbank. 9 I Svævende stasis argumenterer Jacob Bøggild for, at det netop er arabesken som modalitet, der gør det muligt at opfatte H.C. Andersens samlede eventyr og historier som et gennemkomponeret hele. 10 Som Klaus P. Mortensen gør opmærksom på i Tilfældets poesi. Universalpoetik. 11 Som nyligt påpeget af Karin Sanders i Let s Be Human! on the Politics of the Inanimate. H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 11

12 Jacob Bøggild indleder med Skygger fra Skyggen i H.C. Andersens eventyr og historier. Her viser han, hvordan historien Skyggen vidner om, at det er den hensynsløse og snarrådige, der vinder i en verden, hvor tilfældet råder, og hvor det vilkårlige arbitrære sprog og virkeligheden er faldet fra hinanden. Skyggens magtovertagelse fra den lærde mand i historien beror netop på en sådan dobbelt indsigt. Videre viser Bøggild, hvordan historien kaster sin skygge bagud mod andre og tidligere eventyr og historier i Andersens forfatterskab. På grund af en intratekstuel reference rammer skyggen fra Skyggen eventyret om Klokken. Herved fremhæves det forhold i forfatterskabet, at idealismen, som synes at være så programmatisk på færde i Klokken, er udfordret. Men Skyggen kaster sin skygge længere bagud endnu. Den rammer også helt tidlige eventyr fra Andersens pen, nemlig Fyrtøiet og Lille Claus og store Claus. Både soldaten i Fyrtøiet og lille Claus er lige så hensynsløse opportunister som Skyggen, og lille Claus er en lige så dreven og snarrådig retorisk manipulator som Skyggen. Han formår på samme måde at vende en tilfældigt opstået situation til egen vinding. I denne sammenhæng fremlæser Bøggild, hvor suverænt Andersen spiller på og manipulerer med de koder og strukturer, man forbinder med folkeeventyret. Dette vidner om, at Andersens eventyrunivers udfolder sig med klar bevidsthed om at adressere og tematisere en moderne verden, hvor kontingensen hersker, lige fra den første samling med eventyr. I Al Theori er graa. Skyggen læst i satirisk relation til Goethes Faust, læser Mads Sohl Jessen, som denne titel anfører, Skyggen som en satirisk og afgjort moderne replik til Goethes Faust. Sohl Jessen identificerer adskillige subtile referencer til Goethes klassiske værk i historien. Desuden kan han henvise til, at et brev fra Andersen vidner om, at han udmærket kunne goutere en parodi på Bournonvilles balletversion af Faust, og at hverken værk eller motiv følgelig havde sakrosankt status for ham. I Skyggen befinder vi os ifølge Sohl Jessen i en moderne verden, hvor det materielle og kødets lyster rangerer højere end det åndelige en postreligiøs eller postkristen verden, hvor det sataniske er blevet ulideligt let netop en sådan verden, som Heinrich Heine som en form for litteraturhistorisk mellemregning mellem Goethe og Andersen spåede ville opstå og hvor det at være lærd i sig selv er en naragtig ting. Sohl Jessen demonstrerer, hvor gennemført Andersens satire er, da prinsessen kan læses som en ironisk inversion af Margrete, Skyggen som en ditto af Mefistofeles og 12 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

13 den lærde mand som en ditto af Faust. Og vi er i en verden, der endda er så moderne og postkristen, at man alene kan være blasfemisk på grund af uvidenhed. Læst af Klaus Müller-Wille i H.C. Andersens ting befinder man sig i Andersens tingseventyr også i en yderst moderne verden. Disse eventyr er, fremhæver Müller-Wille, udtryk for, at Andersen på næsten seismografisk vis registrerede, hvad der var på færde, idet den moderne virkelighed, baseret på masseproduktion og konsumption af varer, indfandt sig med stadigt stigende acceleration. Således havde Andersen en akut fornemmelse for, hvad der stod på spil, idet varefetichismen blev en vigtig faktor i konstitueringen af det moderne subjekt. Den måde, hvorpå subjekt og objekt, menneske og ting, konstituerer hinanden, fik en ny og prekær dimension, specielt i forhold til legetøjet og det ødelagte og kasserede objekt, som er reduceret til ren ting, da disse har et særligt og løsrevet forhold til sted og brug, hvilket netop er det perspektiv, der reflekteres i tingseventyrene. På den baggrund kan Müller-Wille ligefrem udnævne Andersen til at være en tingsteoretiker. Dialektikken mellem fetichering og tingsliggørelse i tingseventyrene forlener dem med en uhyggelig dimension, der ikke er uden forbindelse til seksualitet og begær, hvilket Müller- Wille kan påvise, at en samtidig illustrator af dem havde blik for. Müller-Wille kan konkludere, at der er en dialektik mellem subjektets tingsliggørelse og tingenes menneskeliggørelse på spil hos Andersen, som i realiteten afslører, at hungeren efter autenticitet og nærvær i sig selv blot er et produkt af vareøkonomien. Ambivalens over for det moderne og moderniteten har altid været en integreret del af modernismen. I Ambivalensens teater: H.C. Andersens Dryaden viser Jacob Bøggild, hvordan en sådan ambivalens gennemsyrer H.C. Andersens sene historie Dryaden. På den ene side fortæller den en besynderlig historie om en dryade, en træånd, der løsriver sig fra sit træ, selv om den kun forundes et efterfølgende liv på et halvt døgn. På den anden side er der tale om en tilsyneladende begejstret rapport fra verdensudstillingen i Paris i Men rapporten er alt andet end udelt begejstret, påviser Bøggild. Tværtom skildres et myldrende, babylonisk kaos, hvor ethvert centralperspektiv er opløst. Ambivalensen ytrer sig helt ned på de minutiøse sproglige detaljers niveau. Historien om dryaden er endvidere som også påpeget af Jørgen Dines Johansen en art gendigtning af Den lille Havfrue. Men Dryaden er ikke ude på at vinde hverken en prins eller H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 13

14 en udødelig sjæl, hun vil bare have tilfredsstillet sin skuelyst. Den transcendentale dimension, som stadig gør sig gældende i slutningen på Den lille Havfrue, glimrer således ved sit fravær i Dryaden. Dryaden må dø den vanskelige død i en i hvert fald for hendes vedkommende gudsforladt verden. I den forbindelse plæderes der for, at hun befinder sig i en tilstand af angst, som, således som den skildres, må forudsætte, at Andersen har læst og forstået Søren Kierkegaards Begrebet Angest. Hos Kierkegaard er angst netop en moderne tilstand, som hører hjemme i refleksionens tidsalder. Andersens ambivalens over for moderne fænomener fremlæses ligeledes af Klaus Müller-Wille i H.C. Andersen og den moderne populærkultur. Om kitsch og rutsjebaner i Kun en Spillemand. Som Müller-Wille fremhæver, er denne roman af Andersen en kritisk videreudvikling af dannelses- og kunstnerromanen, der rummer såvel samfundsanalyse som kritik. Derved indeholder den adskillige moderne træk. Motivisk tematiseres kroppen og begærets destruktivitet på en overraskende voldsom måde. Samtidig og i tråd hermed kredser romanen om de nye former for populærkultur, som er ved at bryde frem i tiden, og som rummer et subversivt potentiale. Henvisningerne til og spillet på de nye massekulturelle fænomener udfylder ifølge Müller-Wille en vigtig funktion i den ramme af æstetisk diskussion, der gennemsyrer hele romanen. Blandt sådanne fænomener er en lille kitschet gipsfigur af Napoleon, Taschenbücher, den nye offentlige aviskultur, Thorvaldsen som celebrity og den form for event- og forlystelseskultur, som Tivoli er eksponent for. Romanen vidner om, at Andersen er dybt ambivalent frastødt og fascineret over for sådanne masse- og populærkulturelle fænomener. Andersen drages navnlig mod det aspekt af en sådan kultur, der udgøres af en citerende, parodierende og omgestaltende konsumptionsæstetik. Og Müller-Wille viser, hvordan Andersen selv benytter en sådan æstetik i romanen, ikke mindst når det handler om brugen af mottoer. Han fremhæver i den forbindelse, at Andersen herved prøver at udnytte populærkulturens subversive potentiale for at overvinde en værk- og forfattercentreret geniæstetik, som ikke længere er tidssvarende. Til slut trækker Müller-Wille en linje op til Asger Jorns modifikationer. Jorn, der selv fremhævede Andersen som en kunstner, hvis digtning bare vokser og vokser, når den bruges og manipuleres. I H.C. Andersen som paria på det danske litterære parnas diskuterer Ejnar Stig Askgaard, hvorfor Andersen, selv om han uden side- 14 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

15 stykke er den største forfatter, Danmark har fostret, indtager en kuriøs plads i den danske kultur. Ulig andre store, danske forfattere deler han ikke disses finkulturelle status; agtelsen for H.C. Andersen er, konstaterer Askgaard, iblandet en ringeagt, der dels kommer til udtryk gennem forskellige desavouerende mytedannelser, dels gennem en udbredt negativ forestilling om forfatterens personlighed. Askgaards tese er, at H.C. Andersens paria-status ikke er et nyere fænomen, men at det blev grundlagt i digterens samtid, og at det tilligemed er et fænomen, der først og fremmest har rod i samfundets sociale hierarki, i spørgsmål der handler om rang og stand. Andersen var således selv et eksempel på, at social mobilitet var blevet en mulighed, som gik hånd i hånd med et intensiveret behov for og en intensiveret kamp om anerkendelse. Selv da han var blevet en feteret forfatter på internationalt niveau, prøvede han ikke at dølge den fattige baggrund, han var steget op fra, og som folk i Danmark alligevel kunne huske og forbandt ham med. Ifølge Askgaard betalte han prisen derfor og gør det på sin vis stadig, selv om samfundsstrukturen har ændret sig, siden Andersen levede. Danskerne lever i dag i et velfærdssamfund, endda i en såkaldt dansk model, der som bekendt gennemgår trange tider. Med finanskrise og røde tal på bundlinjen kan man alt efter behag og politisk kolorering diskutere, om denne samfundsmodel er under udvikling eller afvikling. Ingen politikere plæderer imidlertid for at afvikle den alle som én argumenterer de for, hvordan de mener, vi kan bevare den. Her skilles vandene så, men det er en anden historie. Under alle omstændigheder spiller den danske velfærdsmodel en central rolle i de følgende bidrag til bogen. Det første af dem er Johs. Nørregaard Frandsen med Det moderne samfund fordrer fødder. Mønsterbrud som tema i H.C. Andersens Lykkens Kalosker, hvor udgangspunktet er, at det moderne velfærdssamfund ikke kun er udfordret af den aktuelle finanskrise; globaliseringen og den dertil koblede internationale konkurrence udøver et mindst lige så stort og stedse mere intensivt pres. Danmark har undergået en voldsom forandring fra at være et landbrugs- og industrisamfund til at blive et videnssamfund. I et globaliseret videnssamfund som det danske eroderes traditioner, mens kravene til det enkelte individ bliver stadigt større. Sådanne krav handler om uddannelsesniveau, social mobilitet og omstillingsparathed. Individet kommer til at befinde sig i et stadigt opbrud, hvilket pånøder det et permanent identitetsar- H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 15

16 bejde. Det må kappe rødderne og flytte fødderne hurtigt. Men mens opbruddet koster på den konto, der handler om identitet og rodfæstethed, så frigør det samtidig energi. Nørregaard Frandsen finder et tidligt eksempel herpå i skikkelse af netop H.C. Andersen. Andersen var det, vi i dag betegner som en mønsterbryder. Han brød op fra de fattige kår, han var født ind i, og takket være velvillige menneskers assistance begav han sig af sted på en i forhold til sin samtid uhørt vidtrækkende personlig og karrieremæssig rejse. Han kom imidlertid aldrig for alvor til at føle sig hjemme noget sted, og rastløsheden blev hans mest trofaste livsledsager. Opbruddet kostede, men frisatte også en enorm kreativitet og produktivitet og et umætteligt begær efter anerkendelse. Andersen var i den grad rap på fødderne. Netop derfor finder man ofte sko og fodtøj som motiver i hans forfatterskab, foreslår Nørregaard Frandsen. Og han fremdrager Lykkens Kalosker som et eksempel herpå. Her handler det netop om rastløsheden og længslen efter at transcendere den plads, man nu befinder sig på, geografisk og samfundsmæssigt. Eventyret beskæftiger sig i den grad med dialektikken mellem længsel og binding, mellem fantasien om forandring og fadæsen, eller ligefrem fataliteten, når den opfyldes. Skildringen af den evige rastløshed, af begæret efter at blive lykkelig i en anden gestalt, er en af H.C. Andersens vægtigste kunstneriske bedrifter, konstaterer Nørregaard Frandsen. Det er nemlig den, der gør hans kunst så moderne, fordi den rummer mønsterbryderens uløselige eksistentielle konflikt i sig. Herpå følger Nils Gunder Hansens Den danske idyl og det onde, der truer. H.C. Andersens eventyr Sneedronningen set i relation til forestillinger om Danmark. Gunder Hansen lægger ud med at konstatere, at H.C. Andersen ofte bruges som prædikat, når vi vil fremhæve noget, vi opfatter som eventyrligt, som en overraskende sportssejr, selv om en sådan applikation af eventyrdigteren, hvis produktion af ubetingede happy ends er beskedent, ret beset ikke har noget med ham at skaffe. Til gengæld har samme eventyrdigter leveret gnomiske bon mots såsom ikke at have noget tøj på og at have en troldsplint i øjet. Men, spørger Gunder Hansen, har han også leveret motiverede symboler, altså forståelses- eller fortolkningsmatricer, som ligefrem farver danskernes selvbillede, deres billede af sig selv og deres land? Spørgsmålet motiver ham til en læsning af Sneedronningen, hvorfra udtrykket med troldsplinten jo stammer. En parafrase af handlingen understreger den manglende dramatik. Der er intet drabeligt show- 16 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

17 down, Gerda lider ingen overlast og møder ingen virkelig alvorlige udfordringer undervejs på sin quest. Kay sidder endda stille og forfrossen, da hun finder ham ganske parat til at blive grædt på. De to børn modnes således uden reel modstand, ergo modnes de ifølge Gunder Hansen på en barnlig og naiv måde. Kan man her finde en art matrice for vores billede af Danmark som en yderst begrænset geografisk lokalitet, hvor der er så meget desto bedre at være? spørger han i forlængelse heraf. Er Sneedronningen en fortælling, hvor vi kan pejle vores forestilling om vores land som en velfærdsidyl, hvor vi har en høj grad af tillid til hinanden, hvor afstandene i enhver henseende er korte, og vi som Kay og Gerda og især om sommeren kan hoppe lige over til hinanden, hvis vi vil? Og finder vi samtidig i samme fortælling et spejl eller en forståelse for den form for dansk troldsplint, der ser ned på sider af det danske og gør nar af den lille nation, for eksempel når den vil føre aktivistisk udenrigspolitik? Egner Andersen sig ikke mindst repræsenteret ved Sneedronningen langt bedre som både positivt og negativt ladet spejl og matrice end eksempelvis Blixen eller Kierkegaard? Sådanne spørgsmål lader Gunder Hansen hænge i luften: samtiden anbefalet til selvprøvelse. Troldsplinten er mindre udtalt hos Henrik Lübker i H.C. Andersens sociale bevidsthed et forlæg for den moderne danske velfærdsstat? Som titlen signalerer, rykker den danske velfærdsmodel til gengæld for alvor i fokus. Lübker etablerer først en forståelse af denne model, som han funderer i K.K. Steinckes socialreform fra Det er her, grundlaget for den moderne danske velfærdsstat, som vi kender den, etableres. Lübker stiller derpå spørgsmålet, om den sociale bevidsthed, H.C. Andersen lader komme til udtryk i visse af sine eventyr og historier, kan have medvirket til at gøde jordbunden for den forståelse af samfundsmæssig retfærdighed, som ligger til grund for Steinckes reform. Lübkers svar tenderer mod et nej. Andersen er for fastlåst i et religiøst paradigme til, at han for alvor kan tænke dialektisk om samfundsmæssige uligheder. Men på den anden side anfører Lübker især gennem sine analyser af Hvad Fatter gjør det er altid det Rigtige, Den lille Pige med Svovlstikkerne og Hun duede ikke så formidler Andersen et budskab om, at rigdom og position ikke er garanti for menneskelighed, mens armod på den anden side på ingen måde udelukker åndelig adel og medmenneskelighed. Dog er Andersen nødt til at udstyre sine underklassefigurer med visse borgerlige dyder for at gøre dem genkendelige og potentielt sympativækkende for samme H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 17

18 borgerskab. Hans mission er ifølge Lübker nemlig at gøre underklassen synlig for borgerskabet og at vise, at den lider nød, samtidig med at han indskriver en appel om, at det er en moralsk forpligtelse at afhjælpe nøden. På den måde peger Andersen mere frem mod liberal filantropi end mod den egentlige danske velfærdsmodel. Men alligevel fritager Andersen ikke altid de rige for skylden for, at de fattige lider nød. Og både tematisk og form- og genremæssigt arbejder han inkluderende og anti-hierarkisk. Derved peger han ud over borgerskabet og frem mod en samfundsforståelse, der ikke længere er idealistisk funderet. I H.C. Andersen en dansk drøm om velfærdssamfundet analyserer Jakob Stougaard-Nielsen Andersens rolle i de debatter om velfærdssamfundet, der som sagt er blevet skærpede på grund af finanskrisen. At Andersen faktisk spiller en rolle, er naturligt, i og med at både han og velfærdssamfundet er vigtige pejlemærker, når det handler om forhandlinger om dansk identitet og selvforståelse. Først analyseres Lars Løkke Rasmussens grundlovstale på Rødding Højskole i 2010, hvor velfærdssamfundet italesættes som en luftig drøm, som Andersen hjælper os med at drømme. Via Andersen gøres universelle idéer og rettighedsbegreber endvidere til særligt danske fænomener. Men, påpeger Stougaard-Nielsen, Lars Løkke Rasmussens drømmerier kommer implicit til at forudsætte, at det faktisk står skidt til med lighed og tillid og diverse idealer aktuelt i dagens Danmark. Stougaard- Nielsen analyserer dernæst en diametralt modsat brug af Andersen fra neoliberalt hold. Her bliver eventyrdigteren pludselig til den store skurk, nærmere bestemt den store danske dreambuster. Fra Andersen har vi ifølge folk som Kenneth Mikkelsen og Helle Neergaard lært, at det tjener os bedst at blive ved jorden og ved vores læst. Hos ham er der alt for få protagonister, der belønnes for at udvise initiativ og andre entrepreneurielle egenskaber. Andersen har lært os at minimere vores drømme. Men enten Andersen på sådanne måder gøres til drømmeinspirator eller dreambuster, foregår det ganske løsrevet fra, hvad det egentlig er, han har skrevet. Stougaard-Nielsens sidste eksempel på, hvordan Andersen bruges som ikon i debatter om velfærdssamfundet, er den begivenhed, hvor statuen af Den lille Havfrue blev løsrevet fra sin plads ved Langelinie og efter sin lange tur til verdensudstillingen landede i Shanghai i 2010, hvor hun skulle fortælle sit welfairytale om det moderne danske samfunds velsignelser. Her sad hun så i det fremmede med blikket rettet mod endnu fjernere horison- 18 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

19 ter som et passende billede på modsætningerne og forhandlingerne mellem praktisk realitet og længselsfuld drøm. Hos Anne Klara Bom i H.C. Andersen: Et kulturfænomen i teori og praksis handler det netop om brugen af Andersen som kulturelt ikon på den nationale og internationale scene. Hendes pointe er, at Andersen ikke har nogen essens, som nogen gruppe eller nation kan tage absolut ejerskab over. Andersen er tværtimod et transnationalt kulturfænomen, som til forskellig tid indlejrer sig på forskellig vis i en given kultur. Bom fremhæver, at mens der er forsket på livet løs i Andersens liv og værk, så glimrer forskning i hans rolle som kulturfænomen stort set ved sit fravær, hvilket hun vil råde bod på. Et kulturfænomen opfatter hun som en floating signifier, en flydende betegner, hvis betydning der kæmpes kulturelle kampe om at fiksere hvilket aldrig kan ske på en nagelfast og endegyldig måde. Fænomenet har en evne til at manifestere sig, som var det næsten ved egen kraft, og Andersens betydning som kulturfænomen viser sig gennem den udstrakte brug af ham som diskursivt forankringspunkt i forskellige kulturer. Bom analyserer først, hvordan talemåder, der relaterer sig til bestemte af Andersens eventyr, i dansk sammenhæng bruges, når personer, der ser sig som repræsentanter for folket og det folkelige, vil kritisere, hvem de opfatter som magteliten. I den forbindelse kan der sagtens ske det, at pointen i et eventyr som Klods Hans drejes 180 grader. Dernæst analyserer hun, hvordan den kulturelle brug af Andersen i samfundskritiske diskurser har ændret sig over tid i et nuværende og et tidligere kommunistisk samfund, henholdsvis det kinesiske og det russiske. Under kulturrevolutionen i Kina var Andersen eksempelvis en af de få europæiske forfattere, der ikke blev forbudt, men til gengæld blev hans eventyr kraftigt redigerede, så de kunne læses som rendyrket kapitalismekritik. I dagens kinesiske kultur har Andersen en helt anden diskursiv betydning som livsvejleder for alle aldersgrupper. Anne-Marie Mai runder af med den passende titel The Never-Ending Andersen: Om velfærdstematik i nutidige genfortællinger af H.C. Andersens eventyr. Mai slår fast med syvtommersøm, at Andersen som ikon og forfatter er moderne, ja ligefrem en kombination af en moderne inkarnation af den amerikanske drøm og en mediebevidst postmodernist. I den modernitet som han både foregreb og er en del af, cirkulerer hans fortællinger og den eventyrliggjorte fortælling om hans liv på utallige måder. Mai fremdrager to eksempler på en sådan cirkulation. Det første handler om en kamp om at bevare elementer af H.C. Andersen i det moderne samfund En indledning 19

20 det velfærdssamfund, der som sagt er udfordret af tidens konjunkturer og presset fra globaliseringen i skøn forening og forbundethed. En gruppe fynske borgere fra landsbyen Veflinge gik til kamp mod lokalpolitikernes planer om skolelukninger. Som led i denne kamp blev der lavet en film om livet i Veflinge, der indledes med de bekendte ord Der var saa dejligt ude paa Landet. Til gengæld ender filmen ikke med en smuk hvid svane, men med opsendelse af en mængde kulørte balloner. Men Den grimme Ælling er den underliggende fortælling bag hele filmens forløb. Mais andet eksempel er to bind med moderne danske forfatteres genfortællinger af eventyr og historier af Andersen, der udkom som led i fejringen i Mange af disse fortællinger handler om livets af og til haltende gang i velfærdssamfundet. Om det oversete barn, om forskydninger i magtbalancen mellem kønnene, om de ældre, som er blevet til en byrde, om kunstneren på tålt ophold eller som blind passager i velfærdsvognen, altså i bred forstand om den moderne familie og de moderne institutioner. Andersen kan danne afsæt for det hele og tillige for sprælske sproglige eksperimenter. Det er dog ikke altid, resultatet er helt vellykket, æstetisk set, hvilket hænger sammen med, at forlægget som i tilfældet med Den lille Pige med Svovlstikkerne kan være for stærkt. Nuvel, det endte ikke haltende, men lykkeligt i Veflinge. Skolen blev reddet, og Andersen, ja han vil, garanterer Mai, og Asger Jorn ville erklære sig enig, fortsætte med at cirkulere som et never-ending eventyr. God læselyst. 20 Anne Klara Bom, Jacob Bøggild og Johs. Nørregaard Frandsen

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

At være - eller ikke være sig selv?

At være - eller ikke være sig selv? I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Kanon i dansk litteratur

Kanon i dansk litteratur Kanon i dansk litteratur Litteraturhistorien inddelt i perioder Vikingetiden (750 1075) Middelalderen (1100 1500) Renæssancen (1500 1700) Oplysning (1700 1800) Romantik (1800 1870) Det Moderne Gennembrud

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Lyd, litteratur og musik

Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Lyd, litteratur og musik Gestus i kunstoplevelsen Birgitte Stougaard pedersen Aarhus Universitetsforlag a Lyd, litteratur og musik Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2008

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere.

Inden for film, litteratur og rockmusik opdager man pludselig, at ting, man engang syntes var gode, ikke holder mere. Thorstein Thomsen Sproget er et tog - en børnebogsforfatter om sit arbejde er en fagbog til voksne. Den er udkommet på Dansklærerforeningens Forlag og er derfor målrettet mod dansklærere, men andre f.eks.

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet

Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet Livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet Viden, cases, teorier Red. af Gunnar Lind Haase Svendsen SyddanSk UniveRSitetSfoRLaG 2013 Forfatterne og Syddansk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kærlighed og overlevelse

Kærlighed og overlevelse Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION GUTTERMANN KULTURPRODUKTION GK Books GK Live www.guttermann-kultur.dk Skriv til os på: guttermannkultur@gmail.com Eller ring på: mobil +45 23 72 31 22, mobil +45 40 59 22 83 eller fastnet +45 33 24 02

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg. er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d.

Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg. er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d. Indledning Kære bedømmelsesudvalg og mødeleder kære kolleger, kære tilhørere. Jeg er overvældet over, at I alle er kommet her i dag for at overvære mit ph.d.- forsvar. I den følgende halve time vil jeg

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere