Evaluering af overgange i børns liv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af overgange i børns liv."

Transkript

1 Sproget. Mål for sproget. Praksis beskrivelse. Evaluering af sproget - vi gør brug af fortællinger. Overgange i børns liv. Fra hjemmet/dagplejen til institutionen. Fra vuggestue til børnehave. Fra børnehave til skole/s.f.o. Evaluering af overgange i børns liv. - vi gør brug af dvd fra "CIRKUS SPILLOP 2013".

2 Sproget. Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Sproget er fundamentet for at lære. De sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer samt mærke at være en del af fællesskabet. Barnet er nødt til at lære sproget for at tænke, forstå og huske. Når barnet kommunikere med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en meget vigtig del af de sociale kompetencer. De enkelte børn har brug for sproget, for at kunne stille spørgsmål, handle og løse problemer. Det er derfor vigtigt, at børn befinder sig i et stimulerende miljø, hvor der bevidst er en målrettet indsats for børns sproglige udvikling. Børn skal mødes med forståelse og anerkendelse, og den voksne skal have ansvaret for, at gode relationer opstår mellem børnene indbyrdes og mellem børn og voksne. Det er i samspillet mellem andre mennesker at sproget udvikles og tilegnes, og det er i samspillet, at barnets adfærd og sociale kompetence bliver påvirket alt efter hvordan sproget beherskes. I alle danske dagtilbud er der siden 2007 blevet arbejdet med obligatoriske sprogvurderinger. Endvidere er der i 2011/2012 fra Socialministeriets side blevet indført en Sprogpakke. I Pelikanen har vi en sprogpædagog der beskæftiger sig med sprogvurderingerne af de 3 årige børn, og endvidere har sprogpædagogen samt lederen introduceret Sprogpakken for det øvrige pædagogiske personale. Mål for sproget: - At børnene bliver gode til at udtrykke sig sprogligt gennem dagligdags aktiviteter. - at vi voksne udfordrer børnene til endnu mere sproglig kreativitet og inddrager Dialogisk læsning i hverdagen. Praksisbeskrivelse. Sproget har en utrolig stor betydning for et barns udvikling, da sproget indgår i stort set alle sammenhænge på forskellige måder. I hvert læreplanstema er sproget på en eller anden måde repræsenteret, og i vores hverdag i Pelikanen er sproget omdrejningspunktet såvel i pædagogiske som i praktiske gøremål. Vi har fokus på det hele barns udvikling, hvor de 6 læreplanstemaer hele tiden er i spil og hermed også sproget. Det er godt at få alle sanser aktiveret for det er gennem se, høre, røre og gøre at barnet tilegner sig sproget, da det hjælper barnet til at danne indre billeder og i det hele taget at huske ord og betegnelser. Sprogtilegnelsen er en dynamisk proces, der er kendetegnet ved store individuelle variationer. Grænsen for hvornår barnet må forventes at have tilegnet sig de forskellige sproglige udviklingsområder, kan være meget forskellige og alligevel falde inden for rammen af normal sprogudvikling. I Pelikanen er vi meget bevidste om netop denne pointe i vores daglige arbejde med børnene. I vuggestuen samt i de to børnehavegrupper arbejder vi stort set ud fra de samme pædagogiske teorier og overvejelser omkring den sproglige udvikling. Vi har i begge afdelinger fokus på, at sikre gode sprogmiljøer, som giver barnet de bedste muligheder for at udvikle et rigt og varieret sprog, og dermed forudsætning for at lære.

3 Vi har i vores pædagogiske praksis fokus på 8 områder: Ordforråd Sprogforståelse (evnen til at forstå sproget kende ordets betydning) Kommunikation (talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog, mimik, billedsprog) Samspil (social kompetence, empati,) Udtale Sætningsopbygning Opmærksomhed Sproglig bevidsthed (rim og remser leg med sproget begrebsverden) Vi vil her kort komme ind på, hvordan vi i praksis kommer omkring de førnævnte fokus områder. Det er vigtigt for os, at skabe gode rammer for, at hvert barn bliver set og hørt. Vi forsøger så vidt muligt at skabe ro og nærvær i vores dialog med barnet, så samtalen bliver så indholdsrig som mulig. Dialogerne/samtalerne opstår hele tiden i forskellige sammenhænge bl.a. i al almindelighed, når vi spiser, går tur, leger ude, på puslebordet, i garderoben, i leg, ved dialogisk læsning, laver bål, i kreative aktiviteter så som tegning/maleri, klippe klistre osv. At fortælle om sin egen tegning, sit eget familiebillede eller om dengang man var på camping er en glæde som også vækker glæde og får minder frem hos de andre børn som har haft lignende oplevelser. De kan næsten ikke vente med at komme i gang med at fortælle. Igennem fortællinger kan børn lære flere ting bl.a. forskellen mellem virkelighed og fantasi samt evnen til at lytte og observere. I disse situationer øves alle 8 område. Sanserne har været aktiveret og ord og handlinger er blevet kædet sammen. Sang og rytmik/motortik er også aktiviteter der finder sted dagligt i begge afdelinger af Pelikanen. Det er både inde som ude der bliver rimet, sunget, hoppet, løbet, rullet, kravlet, gynget, klatret osv., hvor sproget øves og udforskes. Det er f.eks. rigtig sjovt at sidde på gyngen sammen med sin allerbedste ven og synge vrøvle sange, og blive ved med at finde på hvad der rimer på sol, ko, næse osv. Det bedste er også, når alle ens venner gider lege Katten efter musen eller Rød, gul, grøn, du skal stå, eller synge Bjørnen sover og Jeg gik mig over sø og land. Det bliver endnu bedre dagen efter, hvor de samme lege opstår igen, for gentagelse det er godt for sprogets udvikling. De mindste børn var måske ikke med i går, men i dag er de med, for nu har de forstået, hvad legen går ud på, og nu kan de også råbe, Pas på bjørnen kommer. Igen er de 8 fokus områder i spil, og børnenes sanser har endvidere været med til at huske og danne stof til læring. Ord og handling er igen blevet knyttet sammen. Hele dagen i Pelikanen er fyldt med sprog på den ene eller anden måde. Der er meget børnene skal mestre omkring sproget, for at kunne indgå i det sociale fællesskab, så derfor er det vigtigt, at vi er lige i nærheden, når der opstår misforståelser eller konflikter børnene imellem, for på denne måde at kunne hjælpe børnene sprogligt. Vi lægger meget vægt på, at hvert barn får lov til at ytre og forklarer sig, så de oplever anerkendelse og forståelse samt hjælp til at få konflikten løst. Vi arbejder i hverdagen med, at børnene bliver gode til at give udtryk for deres følelser og behov, ved at vi støtter og guider dem. I stedet for at slå, bide eller kradse lærer vi børnene, hvordan de i stedet kan bruge sproget til at sige til og fra med. Børnene lærer via sproget, at de på forskellige måder kan give udtryk for deres behov og følelser på en måde, så det andet barn ikke vil føle sig afvist, f.eks. når de leger sammen og ikke vil lege mere, eller hvis de gerne vil være med i legen og ikke må være med.

4 EVALUERING AF SPROGET. Vi arbejder med sproget hver dag i Pelikanen, men vi har dog i en længere periode nu haft endnu mere fokus på den sproglige udvikling. Vi opstillede forskellige mål, og har i praksis lavet mange fortællinger og iagttagelser omkring sproget, der viste tegn på, at vores pædagogiske arbejde havde sat sig spor hos mange børn. Der var også iagttagelser og fortællinger der viste tegn på, at der skulle tilføjes endnu et mål til læreplanen, hvilket vi vil komme nærmere ind på. Vores mål var, at børnene skulle blive gode til at udtrykke sig sprogligt gennem dagligdags aktiviteter, samt at vi voksne skulle udfordre børnene til endnu mere sproglig kreativitet og inddrage Dialogisk læsning. Vi opstillede disse mål for at børnene på denne måde kunne opnå bedre kommunikation mellem hinanden, så de mange misforståelser og små konflikter der i hverdagen kunne opstå, med slag og bid som følge kunne undgås. For børnenes perspektiv ville det give god mening at lære at udtrykke sig bedre, da det vil have betydning for deres leg, der kunne komme til at fungere endnu bedre. For børnene ville det også indebære nye venskaber, mere motivation og mod, samt et selvværd der ville vokse ved en bedre sproglig udvikling. Vi ville gennem forskellige aktiviteter i hverdagen f.eks. måltidet, skiftesituationen, gåturen, kreative processer have endnu mere fokus på sproget, ved at børnene fik set, hørt og følt på sproget. For børnene ville det give god mening at have fingrene ned i det - det ville give en større forståelse for børnenes vedkomne, at når emnet f.eks. var forår, så såede de selv solsikkeblomster, de vandede og passede deres lille plante, og de gravede den selv ned i deres egen have eller i vores. Undervejs i processen var der en livlig snakken børnene imellem, samt en masse spørgsmål som den voksne fik børnene til at stille, da den voksne var god til at få børnene til at undre sig samt følge børnene i samtalen. Det ville også give god mening for børnene, at blive bedre sprogligt til at sige til og fra overfor sine kammerater, så alle uenighederne og misforståelserne kunne blive mindre. Dette ville vi arbejde med i hverdagens aktiviteter, ved at vi voksne var gode rolle modeller for børnene, og samtidig være på sidelinjen og hjælpe børnene sprogligt til at forstå hinanden meget bedre. Har et barn f.eks. ikke lyst til at lege med et andet barn, ville vi hjælpe barnet med at få det sagt på en god måde, i stedet for at hvæse jeg gider ikke lege med dig!!. Børnene opdagede, at sagde de det på en anden måde, f.eks. jeg kan ikke lege lige nu måske senere, eller jeg skal først lege med XX, så bagefter kan jeg lege med dig, så gik det faktisk bedre, og den afviste klarede sig bedre og fandt andre legekammerater. Blev det andet barn meget ked af at blive afvist, hjalp vi barnet i gang igen ved at spørge indtil barnets frustration, og sprogligt fandt vi sammen frem til en anden løsning, ved at barnet selv fandt ud af, hvad man gerne ville lege, og hvem barnet så i stedet kunne finde og lege med. Ind imellem igangsatte barnet selv en leg sammen med den voksne, der tiltrak andre børn, der så spurgte barnet, om de måtte være med. Barnet opdagede derved, at andre børn gerne ville barnet, og at man pludselig havde fået en ny legekammerat. Helt ned til de mindste børn, de 1-2 ½ årige børn i vuggestuen, er der hver dag blevet arbejdet med den sproglige udvikling med vores mål som fokus punkt. Selv om sproget endnu ikke er så veludviklet, har mange børn lært, at imiteret de voksne der også har været meget opmærksomme på at bruge kropssproget, hvor følelser og behov er blevet set hørt - følt og gjort. Er et barn f.eks. blevet ked af det, måske fordi et andet barn har skubbet eller taget legetøjet, er der gjort meget ud af sprogligt at give udtryk for, at barnet skal prøve og se og høre, hvor ked af det det andet barn er blevet, og herefter er der blevet gjort meget ud af, at man skal trøste det andet barn. Herved er der opstået en omsorg, der senere har vist sig i andre situationer, hvor de små børn har vist, at de gerne vil hjælpe hinanden empatien er blevet vækket.

5 I vores pædagogiske arbejde i hverdagens aktiviteter ville vi også lægge stor vægt på nærværet i vores samtaler med børnene. Vi har så vidt muligt forsøgt at skabe gode rammer delt børnene i mindre grupper i aktiviteterne, mindsket støjen på forskellige måder- der har gjort, at vi voksne også her, har kunnet været gode rolle modeller for børnene. Det ville giver god mening, for børnene at lære at udtale ordene rigtigt, og lære at have øjenkontakt med dem man taler med, da børnene på denne måde kunne se og høre ordene på den rigtige måde. Vi har været meget omhyggelige i vores udtale af ordene, og vi har haft fokus på øjenkontakten med børnene, når vi har kommunikeret. Når vi har hørt, at et barns udtale ikke var helt korrekt, har vi ikke rettet direkte, men vi har gentaget ordet igen, og vi har på en god måde fået barnet til at kigge på vores mund vi har sagt prøv og kigge på min mund, når jeg siger gaffel osv. og så har vi sammen med barnet udtalt ordet igen. Barnet har næsten hver gang gentaget ordet helt korrekt bare ved at blive opmærksomme på, hvordan munden skulle formes for at udtale ordet rigtigt. Vi har også talt med børnene om, at det er en rigtig god ide, at kigge på hinanden når man taler med hinanden, for så ved man, hvem der taler til en, og man lærer som sagt at udtale ordene rigtigt, og i vores kultur viser man også den anden respekt og interesse. Dette har børnene fanget, for vi kan ind imellem høre, at de siger til hinanden, jeg er lige ved at sige noget til dig, og vil derved gerne have den andens opmærksomhed. Vi har også hørt, at nogle af børnene har bedt deres forældre om, at de skulle kigge på barnet, når barnet talte til forældrene I starten skulle børnene lige vende sig til, at de skulle kigge på os voksne, når vi øvede udtalen, men nu ved de godt, hvad det er vi vil, og er rigtig opmærksomme på, at lære at udtale ordene på den rigtige måde. Nogle af børnene har også lydt overrasket, når de har hørt ordet på en ny måde. Børnene har også øvet ordet med hinanden efterfølgende. I vores målsætning ville vi i vores hverdag også inddrage Dialogisk læsning, som er en del af Sprogpakken.dk, hvilket har haft en god virkning. Ved dialogisk læsning bliver børnene inddraget i fortællingen lige fra starten. Vi taler først om forfatteren, og om hvem der har tegnet billederne, og om børnene kender andre historier af samme forfatter. Herefter har den voksne på forhånd udset sig ord i teksten, som der skal ekstra fokus på ved læsningen, hvor børnene bliver udfordret i, om de kender ordets betydning. Der bliver også talt om indholdet og billederne, og børnene bliver spurgt, om de kan genkende historiens budskab osv. Børnene bliver også udfordret i, om de kan huske, hvad personerne hedder, og om de kan forestille sig, hvad der nu vil ske i historien. Efter højt læsning bliver der talt om historien, hvor den voksne går tilbage i fortællingen, og får børnene til at genfortælle handlingen i korte træk. De tegn vi efterfølgende har set på Dialogisk læsning er, at børnene bruger de ord, vi havde rettet fokusset på ved højt læsningen. Bl.a. havde en pædagog fokus på modsætninger i en historie der hed Totte bader. Senere på dagen ved madpakke tid kom ordene på tale igen, hvor barnet var opmærksom på det at være sulten og mæt, der også er modsætninger. Barnet viste, at hun havde forstået, hvad modsætninger gik ud på. Børnene har også vist interesse i bogens forfatter, hvor de ældste har fortalt, at de også har læst en anden bog af f.eks. H.C. Andersen. De har også gjort os voksne opmærksom på, at vi skal tale om forfatteren, hvis vi har glemt at tale om dette. Børnene har vist stor opmærksomhed om indholdet og har været entusiastiske og videbegærlige. Har der f.eks. været bøger der har omhandlet rim og remser har børnene været meget interesserede i at finde på endnu flere rimeord eller vrøvleord. De har syntes det var sjovt og vi så at det havde indflydelse på deres udtale. Ind imellem har vi efter højtlæsningen tegnet dele af historien, hvor fokusordet skulle indgå. F.eks. handlede en historie om en tyveknægt. Børnene skulle så tegne deres bud på en tyveknægt. Her får børnene igen set hørt følt og gjort, altså børnene får en større forståelse for specifikke ord på denne måde. Dialogisk læsning er blevet implementeret i vores hverdag, og bliver stort set brugt hver dag. Vi kan se i vores iagttagelser, fortællinger og videooptagelse, at det har en positiv virkning på barnets sproglige udvikling.

6 Vores målrettede arbejde omkring sproget gennem dagligdags aktiviteter har vist os, hvor vigtigt der er at skabe gode rammer for samtalen, der giver os voksne den nødvendige tid til at fordybe os sammen med barnet. Nærværet, øjenkontakten samt udtalen bliver endnu mere intenst, og barnet får endnu mere lyst til at fortælle. Vores indsamlede data omkring sproget viser i vores analyse, at vi skal fortsætte med de opstillede mål, da det har god virkning. Ved at hjælpe barnet sprogligt i konfliktsituationer og i lege situationer, hjælper vi børnene til en bedre kommunikation. Dette har også udviklet børnenes personlig og social kompetence. Ved at inddrage Dialogisk læsning udvides børnenes ordforråd og nysgerrighed, og det medfører endnu mere kreativitet omkring sproget f.eks. ved rim og remser. Vi kan yderligere se i vores analyse, at det er nødvendigt, at lave endnu et mål der skal inddrage forældrene. Vigtigheden af at inddrage forældrene er indlysende, da børnenes vigtigste rollemodeller er deres forældre. Det der netop af forældrene, børnene lærer allermest især sprogligt. Vi vil i den kommen tid udtænke og planlægge, hvordan vi vil arbejde med dette nye mål bedst muligt. Det nye mål lyder: bedre dialog mellem pædagog og forældre omkring den sproglige udvikling samt vigtigheden af forældrenes deltagelse i sprog arbejdet. Overgange i børns liv. Der er flere overgange i børns liv, når de skal begynde i en institution: Fra hjemmet/dagpleje til vuggestue/børnehave Fra vuggestue til børnehave Fra børnehave til s.f.o og skole Flytte til ny institution Overgang fra hjemmet/dagplejen. Når vi modtager nye børn fra hjemmet eller dagplejen i vuggestue eller børnehave, har dagpleje moderen forinden været på besøg med det pågældende barn. Forældrene har også været på besøg og fået en rundvisning samt kort indsigt i vores hverdag, hvilket vi vægter højt, da der allerede her skabes en positiv forældrekontakt. Alle børn som starter i vuggestuen modtager et velkomstbrev. Herefter inviteres forældre og barn til endnu et besøg, hvor der er bedre tid til at høre om barnets liv. Måske er der nogen ting som er vigtige at få indsigt i, eller bestemte vaner, som vil være godt at få at vide - Herunder udfylder vi individuelle læreplaner - familiesituation og livshistorie. Dette gør vi på alle børn. Herefter gennemgår pædagogerne hverdagen og rytmen i vuggestuen. Vi opfordrer forældrene til, at mindst en af dem er med de første dage, og i øvrigt at have god tid til at aflevere og hente deres barn.

7 I velkomst brevet har vi indlagt forslag til opstart og indkøring af nye børn. Vi vægter at forældrene kan være med barnets en times tid de første par dage, hvorefter at øge barnets tid alene i vuggestuen. Vi lægger stor vægt på åbenhed og tillid for at skabe tryghed for både barn og forældrene. Hvis forældrene har brug for en dialog omkring deres barn - i rolige omgivelser, kan de aftale en tid med personalet på stuen. Der bliver skrevet dagligt på tavlen i garderoben om dagens oplevelser, og vi opfordrer forældrene til at læse på den, da barnet og forældrene så sammen, kan tale om dagens oplevelser i vuggestuen. Overgang fra vuggestue til børnehavegruppe: Når et barn flytter fra vuggestue til børnehave i Pelikanen, er det personalet på stuen, som vurderer, om det enkelte barn er klar til børnehave. Hvis forældrene er i tvivl, om deres barn er klar til børnehave har vi selvfølgelig en dialog om dette. Som hovedregel er det de ældste børn som rykker op i børnehaven. De 11 yngste børn er altid i vuggestuen. Det er Pelikanen/pladsanvisningen som træffer den endelige beslutning om, hvornår det enkelte barn skal starte i børnehaven, samt på hvilke stue barnet skal gå på. Det er enten på rød eller gul stue. Dog vil vi så vidt mulig imødekomme forældrenes ønsker i forbindelse med stuevalg. Vi kigger på børnenes alder, børnesammensætning, venskaber, forældre ønsker og på hvilke stue der er en ledig plads. Vi vurderer inden skiftet fra vuggestue til børnehave, barnets færdigheder både socialt, motorisk, sprogligt og følelsesmæssigt. Børnene rykker ofte op i børnehaven i forbindelse med, at de ældste børn skal i glidende overgang eller starte i skole. Der er automatisk plads i børnehaven, når barnet i forvejen går i vuggestuen. Vi lægger stor vægt på, at overgangen bliver så nem så mulig for barnet. Forældrene orienteres altid ca. en måned før skiftet til børnehaven, hvorefter vi begynder, at forberede barnet på overgangen. Inden barnet rykker op i børnehaven øver vi barnet i : Selvhjulpenhed med af- og påklædning. Dette er både i garderobesituation, samt når barnet skal sove til middag. Forberede og øve renlighed - Børnene bliver tilbudt at komme på toilet i forbindelse med bleskift. Vi øver børnene i at gå længere ture, hvor vi holder i hånd. 1 måned før at barnet rykker forbereder vi barnet på livet i børnehaven : Barnet sover til middag på den kommende stue. En voksen fra vuggestuen er med og hos barnet indtil det føler sig tryg.

8 Ca. 14 dage før opstart i børnehaven kommer barnet dagligt på besøg deroppe. De første par gange er en voksen fra vuggestuen med barnet. Hensigten er at barnet skal have kendskab til stuens rytme, og føle sig tryg ved personalet og børnene på den enkelte stue. Barnet spiser lejlighedsvis frugt eller madpakke på den kommende stue. Inden start i børnehaven får forældre og barn et velkomstbrev fra den stue barnet skal gå på. Nogen børn vælger at holde afslutning i forbindelse med skiftet til børnehaven. Dette er helt valgfrit. Alle børn får en lille mappe med sig, med billeder fra vuggestue tiden. Evaluering: Vi har valgt at evaluere på overgangen fra vuggestue til børnehave, da vi i den seneste tid har haft rigtig mange børn, som er flyttet op i børnehaven samt vi er blevet opmærksomme på, at der er mange flere aspekter som spiller ind i overgangen fra vuggestue til børnehave. Vores fokus har været, at reflektere over hvordan vi får overgangen gjort så let så mulig for børnene, samt få tydeliggjort for os selv hvordan vi gør i denne proces. Vi har draget erfaringer på baggrund af de seneste overflytninger som gør, at vi går ind og beskriver og uddyber overgangen fra vuggestue til børnehave. Overgang fra børnehave til S.F.O. /skole. I børnehave grupperne forsøger vi at dele børnene op i mindre grupper en del af dagen. Børnene er i vinterhalvåret sammen mindst en gang i ugen. I Spillopgruppen som er de ældste børn, har vi sat os forskellige mål med henblik på, at de på et senere tidspunkt skal begynde i skole. Vi arbejder bl.a. i Spillopgruppen med Trin for trin som er et undervisnings program, hvis formål er at udvikle børns sociale og følelsesmæssige kompetencer. Programmet arbejder primært med børns udvikling af empati, impulskontrol, og programløsning samt selvkontrol. Parallelt hermed gives børnene forslag til sociale færdigheder og forslag til at kunne mestre almindelige sociale samspils situationer. Fra september arbejdede hver stue med de kommende skolebørn, hvor der blev lagt vægt på de forskellige områder med baggrund i de 6 læreplanstemaer. I starten arbejdede vi med det at være en gruppe, hvor børnenes personlige og sociale kompetencer var i spil. Her handlede det om samarbejde, respekt, koncentration og sproget. Vi har her leget regellege, samarbejdslege, rollelege m.m. Herefter talte vi bl.a. om: Hvordan taler vi til hinanden. Hvad kan vi gøre/sige i forskellige situationer. Hvordan kan en fælles leg blive til en god oplevelse for alle. Er det ok at blive sur, når man taber. Siden gik vi over til at lege med bogstaver, tal, former, farver og symboler. Vi klippede, tegnede og øvede i at skrive sit eget navn. Vi har endvidere læst rigtig mange historier og rim og remser, hvor der har været fokus på "dialogisk læsning". Vi har talt om vores by og land. Været på ture i Fredericia, hvor vi har besøgt Landsoldaten, rådhuset, volden, havnen, stranden, stadion

9 og idrætshallen. På disse ture blev der samtidig fokuseret på selvhjulpenhed - holde styr på egne ting, udholdenhed m.m. Vi arbejder med børns selvværd for at styrke de personlige kompetencer, da vi senere på året bl.a. laver cirkusforestilling, hvor hvert barn selv vælger, hvad de vil være, og hvordan det skal fremvises. Vi arbejder også med børns selvværd, da vi ved hvilke krav der stilles i skolen, og hvor robuste børn skal være for at begå sig godt her. Som udgangspunk tror vi på, at børn kan, hvilket smitter af på børnene. Børnene har mulighed og rum til at eksperimentere med krop og fantasi, og for at lege og afprøve sig selv i forskellige sociale situationer, hvorved selvværdet vokser. Alting tager tid, men der er tid nok til at øve sig inden skolestart. Når barnet har nået tidspunktet til skolestart kontakter vi de forskellige skoler. Da vi sender børn i O klasse til mange skoler (kan være op til 6-7 skoler) i forskellige distrikter og med forskellige procedurer, kan det til tider være vanskeligt, at have et tilfredsstillende samarbejde med dem alle. Derfor bliver vores primære samarbejde med skolerne i nærområdet. Her kommer vores kommende skolebørn på besøg med forældrene og et par besøg med os fra institutionen. Som afslutning på barnets børnehave tid har vi tradition for en cirkusforestilling. Vi holder afslutning på stuerne for barnet, hvor de får deres bog som indeholder billeder med tekster fra børnehave tiden. Børnene tilbydes at besøge os i den efterfølgende tid inden skolen starter for alvor. Mål: Vi vil være med til at gøre vores børn så parate som over hovedet muligt til den nye verden, de skal ud og begå sig i, uanset om det er vuggestuebørn, der starter i børnehave eller om det er børn der skal starte i skole. Vi vil i de år børnene er hos os skabe rum for læring på alle områder, der gør dem nysgerrige og sultne på livet og dermed give børnene selvværd til at bygge videre på i livets skole. Det er vigtigt, at krav og forventninger til barnet stemmer overens. Højt informations niveau fra personalet til forældrene, personalet imellem, til S.F.O. til skole eller ny institution. Have fokus på barnets motoriske færdigheder. Fokus på forældre opbakning og afstemme forventninger. Udvikle samarbejdet på tværs af grupperne. Evaluering af overgang fra børnehave til skole. Når vi i januar/februar begynder at snakke med de kommende skolebørn om cirkus forestillingen har vi gentagne gange set og oplevet, at lige præcis den oplevelse giver et fint indtryk af om vi og ikke mindst børnene har formået, at leve op til vores mål for overgange i børns liv. Her fra børnehave til skole. Hvis et barn ikke er helt klar til skolegang og er usikker på sig selv, viser det sig tit, når vi går i gang med forberedelserne. Vi ser dog også, at lige præcis oplevelsen i gruppen sammen med jævnaldrende "løfter" det lidt usikre barn. En

10 cirkus forestilling er en fantastisk god oplevelse, da alle kan være med. Ingen føler sig udenfor og alle har en vigtig rolle, for at det hele kommer til at fungere. Ved evalueringen har vi gjort brug af vores dvd fra "Cirkus Spillop". Vi har set filmen og diskuteret sete tegn. Stort set alle læreplans temaerne har været i spil og vi har set: Parate, glade og forventnings fulde børn. Der "tør" stå frem for deres forældre, søskende og bedsteforældre og vise, hvad de kan. Børn der føler sig som en vigtig del af et fællesskab og som finder nye legerelationer på tværs af grupperne. Man hjælper hinanden, hvis noget er svært og samarbejder for at fuldføre nummeret. Børn der har overblik og selv værd går ikke i panik, hvis noget går galt. De udviser tryghed og tillid til andre og ved at vi voksne er der, og at vi hjælper, hvis de har brug for os. Børnene har god kontrol af kroppen og udviser stor udholdenhed og er koncentrerede i lang tid. Forestillingen varer ca. en time.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Fyrkatvej og Børnebakken Alsidig personlig udvikling Personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner Fyrkatvej og Børnebakken Alsidig personlig udvikling Personlige kompetencer Alsidig personlig udvikling Personlige kompetencer Vi tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone (NUZO) Vi iværksætter pædagogiske tiltag, der understøtter barnets stærke sider Vi skaber øverum

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen. Vuggestue 2012/2013 Forord: Vuggestuepædagogik er både omsorg, trivsel og læring. Det lille barn er tidligt i stand til at imitere, og det viser, at det lille barn er et lærende barn. Vi arbejder meget

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet

Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet Læreplaner 2015/2016 Afdeling: Æbletræet Indhold AFDELINGENS LÆREPLAN 2015 / 2016... 3 SKEMA TIL BRUG FOR MEDARBEJDERNES BESKRIVELSE AF LÆREPLANSTEMA... 11 RefHeading Toc424734885 1 2 Åbyhøj Dagtilbud

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplanstemaerne det overordnede mål: Læreplanstemaerne det overordnede mål: Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Sociale kompetencer (barnets evne til at indgå i sociale relationer) Sprog Krop og bevægelse Naturen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution 2011-2012 De 6 pædagogiske lærerplanstemaer I vores fælles hverdag på Herslev central Skole, i Flexinstitutionen, og SFO en som helhed, har

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan Rollingen Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015. 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner:

Pædagogiske læreplaner: Pædagogiske læreplaner: Brunebjerg børnehave: Kulturelle udtryksformer og værdier. Udvikler forståelser for forskellige kulturelle værdier og praksisser. Får erfaringer med og udvikler lyst til at eksperimentere

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside: 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder april 2014 til Marts 2017... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog....

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Det gør vi hos os. Vi arbejder målrettet på at skabe en sammenhæng mellem familie og hjem f.eks. via familiebilleder, der stilles i institutionen. Den gode overgang

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.:

Lissis dagpleje. Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: Lissi s dagpleje Lissis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lissi Astrup Hansen Ryttervej 36, Andst 6600 Vejen Tlf.: 51 28 99 05 Lissi Astrup Hansen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige Indberetning > Observationsgruppe 4-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 4- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere

Læs mere

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon:

Vuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon: Virksomhedsplan Pædagogisk 2015/2016 Læreplan Vuggestue 2016/2017 1 Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Pædagogisk Læreplan for LandLykke Vuggestue

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. Vi arbejder med følgende mål: Børnene

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Note fra Slangerup Børnehave

Note fra Slangerup Børnehave Note fra Slangerup Børnehave Vi har i vores evaluering af de pædagogiske læreplaner, måtte erkende at vores mål omkring flere af temaerne ikke er blevet gennemført. Det skyldes at vi har været optaget

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener De overordnede mål er, at den pædagogiske praksis og børnemiljøet giver mulighed for, at børnene udvikler handle-kompetencer i forhold til: At udvikle glæde ved at færdes i, udforske,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere