LIVTAG. Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 # Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVTAG. Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 # 2 2014. Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6"

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6 Det handler om at se muligheder kom med til Paralympiske Vinterlege side 34

2 ÉN SAMLET BPA-LØSNING VI STØTTER PTU TOP-PARTNER 2014 FRIHED TIL AT LEVE DIT LIV, MENS VI ORDNER DET PRAKTISKE EN SAMLET IT-LØSNING NG TIL BPA-ARBEJDSLEDEREN ARBEJDSL EDEREN En samlet IT-løsning til BPA-arbejdslederen Fast rådgiver, når du har brug for os Hjælp til rekruttering Vikarservice når du har et akut behov Hjælp til det arbejdsmiljørelaterede arbejde Online timeregistrering Online vagtplanlægning l gning Online APV modul og vejledninger Online BPA-guide og arbejdslederværktøjer Aktiv inddragelse af borgere i udviklings processer NYHED Arbejdslederkursus og deltagelse i netværksgruppe KONTAKT OS på tlf eller SE VORES HJEMMESIDE formidlingen.dk København Tlf Aarhus Tlf formidlingen.dk

3 I INDHOLD Tema: Seksualitet Hvad mener PTU egentlig om whiplash? 6 TEMA: Seksualitet er meget mere end orgasme 14 En forandret krop, du skal lære at kende 16 Sex er stadig en del af vores liv 19 Din kost er dit mirakel et medlemskursus i nærheden af dig 43 Ligelyst sex, kærlighed og handicap 24 Fra præstation til nydelse 27 Sygeplejerske sælger hjælpemidler /sexlegetøj 30 Det handler om at se muligheder 34 Gør din indflydelse gældende i Europa 38 Hvert nummer Leder 5 PTU s partnere 11 Værd at vide 12 Opgavesiden 32 Brevkasse 40 Medlemssider 42 Aktuelle kredsarrangementer 45

4 Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kirk Larsen - Ascanius Har du været ude for en Når personskade? ulykken ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års Muligheden erfaring, der for udelukkende erstatning beskæftiger kan være sig afgørende med personskadeerstatning. for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os og få en gratis og grundig Kontakt vurdering os, og få af en din vurdering sag, eller af din læs sag, mere eller på: læs mere på Esbjerg. Herning. Skjern Tlf Tlf Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ Erstatning HJÆLP TIL og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: Har Har du du været Erstatningskrav udsat for en en ulykke, ved ulykker eller eller har har du du en en tvist tvist med dit Ulykkesforsikringer forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring Personforsikringer med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end skadelidte med med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak Tal med med én én Karina af af vores Kellmer, specialister Lingsie Jensen, ved at at ringe Henrik ringe på på Uhrenholdt, tlf. tlf Marianne Fruensgaard, Du kan også læse John mere Arne Dalby om om os os eller på på Anker Laden-Andersen. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen HjulmandKaptain er blandt Tlf. Danmarks største 10 00advokatfirmaer med med ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder Vi overfor repræsenterer modparten, udelukkende i forhold de skadelidte. til egne Vi forsikringer er 11 advokater, og de 3 fuldmægtige, sociale myndigheder. studenter og Læs 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. Henvendelse til til Karsten Høj pr. ELMER & PARTNERE ADVOKATER ADVOKATAKTIESELSKAB TELEFON STORE BORGERGADE KONGENSGADE 24B 23 TELEFAX BAGHUSET KØBENHAVN KBH K års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st. st København K. Telefon Fax Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité Telefon Fax Mød os på hjemmesiden:

5 LEDER // LIVTAG # L Er PTU der for medlemmerne? 5 PTU s mål er at være der, hvor vi bør være på alle områder for alle vore medlemmer. Det arbejder vi alle for, formandskab, hovedbestyrelse, direktion og alle vore medarbejdere. Det skal jeg prøve at illustrere i det følgende. Meget vil være fælles for alle grupper, men også det, som alene har betydning for en enkelt gruppe, er selvsagt vigtigt. Det er jo bl.a. derfor, vi har nedsat interessegrupperne for polio, rygmarv, whiplash og ulykkesramte, som sikrer, alle medlemsgrupper får deres interesser varetaget. Handicappolitik er mange ting Handicappolitik drejer sig navnlig om at sikre, at befolkningen bliver ved med at have gode holdninger til mennesker med handicap, så de er villige til at vise solidaritet med os. Men det gælder også om at påvirke vore politikere, gøre os synlige i medierne, arbejde for at gennemføre Handicapkonventionen, hvis tillægsprotokol lige nu er ved at blive tiltrådt af regering og Folketing. Inkorporering af Menneskerettighedskonventioner i dansk ret og vedtagelse af et generelt diskriminationsforbud bliver aktuelt, når et udvalg under Justitsministeriet, som jeg er medlem af, afgiver betænkning til sommer. Tilgængelighed kan kun få af vore medlemmer undvære. Her gør God Adgang, som jeg er formand for, et stort og vigtigt arbejde sammen med handicapråddene. Ved den ændring af valgloven, som blev vedtaget kort efter jul, har vi nu fået mulighed for at vælge et mere tilgængeligt valgsted. Det kommer til at gælde for første gang ved valg til EU-Parlamentet d. 25. maj. Vi prøvede at gøre lovændringen bedre, men det kom vi desværre ikke igennem med. Forskning er vigtig Forskning er vigtig for alle vore målgrupper. For de polioramte har vi et samarbejde i gang med Glostrup Hospital og har udsendt et spørgeskema til polioramte, som vi håber på at få en høj svarprocent på. Vi er netop nu kommet i gang med et lovende samarbejde med Rigshospitalet om immunglobulin (gammaglobulin) behandling og skal medvirke til et stort treårigt internationalt projekt herom. Og så er der en stor europæisk poliokonference i Amsterdam sidst i juni i år. Vi har bidraget både til planlægningen og vil afgive en række indlæg under konferencen. For rygmarvsskadede støtter vi et projekt om skulderskader og smerter, og for de whiplashskadede et projekt om forebyggelse af kronificering, som udføres ved Syddansk Universitet. Her bidrager vi med kr. Og om funktionelle lidelser vil vi indlede en saglig kritisk dialog med klinikken i Aarhus for denne lidelse. En bred indsats Beskæftigelse for alle vore medlemmer tager vi op efter det spørgeskema, som vi lige har modtaget godt svar på. Vi vil være klar med relevante forslag, når Carsten Koch udvalgets forslag skal omsættes i en ny og bedre arbejdsmarkedspolitik. Carsten Koch kommer i øvrigt og taler ved et møde i PTU d. 21 maj i år. Retssikkerhed arbejder vi også med, dels i samarbejde med Advokatsamfundet, dels via handicapråddene der, hvor vi er repræsenteret. Den nationale fattigdomsgrænse, som er blevet gennemført, har vi agiteret for længe. Ferier er ikke blevet glemt. Vi har vore egne 6 sommerhuse og nu også et samarbejde med Handicappede Børns Ferier om deres 8 sommerhuse, hvilket har udvidet valgmulighederne betydeligt. Konklusion: Også ud over rehabilitering og vedligeholdelsestræning og nye gode faciliteter både på Fjeldhammervej og i Marselisborgcenteret er PTU der for medlemmerne både på de forannævnte vigtige områder og tillige på en lang række andre. H. Kallehauge Formand for PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: Hjemmeside: Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf , fax Tryk: Scanprint Layout: ESSENSEN Forsidebillede: Maria Fonfara/LigeLyst Oplag 6500 ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 6 TIL HØRING PÅ CHRISTIANSBORG Køerne var lange foran den obligatoriske sikkerhedskontrol ind til Folketinget, da Folketinget slog dørene op for en tre timers høring om funktionelle lidelser onsdag den 19. marts. Fagfolk, politikere, patienter og flere medier var mødt talstærkt op for at blive klogere på funktionelle lidelser, og hvad det har af betydning for såvel patienter som sundhedsvæsen. Bag høringen stod et enigt udvalg for sundhed og forebyggelse i Folketinget. Udvalgets mål var da også af rent oplysende karakter. Det handlede ikke om at pege fingre, udpege syndebukke eller andet, som udvalgsformand Karen Klint (S) sagde det indledningsvist. Baggrunden for høringen er alvorlig nok. En ny forskningsrapport fra TrygFonden har nemlig vist, at omkring danskere lider af en af de diagnoser, der falder ind under samlebetegnelsen funktionel lidelse, mange ofte med svære problemer til følge. Første oplægsholder var professor Per Fink fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital, der fortalte om, hvordan de behandler funktionelle lidelser og hvilke lidelser, der hører under denne kategori. Herefter var der indlæg fra resten af panelet af fagfolk. Fordomsfri debat Der var afsat tre timer til høringen, og tiden blev brugt til fulde. Spørgelysten blandt politikerne var stor, og efterfølgende lovede politikerne da også, at udvalget ville arbejde videre med de problemstillinger, der ligger i diagnosen funktionel lidelse. For mig som socialdemokrat er det vigtigt, at ingen føler sig marginaliseret eller skubbet ud af det danske sundhedssystem på grund af sin sygdom. Derfor kan jeg godt forstå patienternes frustration over ikke at blive hørt, men jeg forstår også godt de fagprofessionelles frustrationer over, hvad man skal gøre med patientgruppen, fordi patienterne er så forskellige, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) efterfølgende til Livtag og fortsætter: Socialdemokraterne ønsker, at forskning vægtes højt, så vi får et bedre videnskabeligt grundlag at stå på, når der skal træffes beslutninger om behandling. Derfor er det også vigtigt, at den forskning, der er på dette område, kan tåle at blive udfordret og efterprøvet til gavn for patienterne. Også Hans Chr. Schmidt (V) var med til høringen: "Som jeg ser det, så synes jeg, at høringen kom rigtig godt rundt om de forskellige problematikker, som ligger i funktionelle lidelser, herunder, at vi ikke kan komme alle patienter i den samme boks. Jeg synes også, at høringen viser, at der er behov for yderligere viden, og jeg kan derfor forestille mig, at vi vil arbejde på at lave en egentlig høring, hvor vi indkalder sundhedsministeren til at svare på yderligere spørgsmål, siger Hans Chr. Schmidt (V) til Livtag. LÆS MERE Der er mulighed for at se de enkelte oplægsholderes papirer på Folketingets hjemmeside (søg evt. på funktionelle lidelser høring). FAGPANELET I ekspertpanelet sad professor Per Fink, praktiserende læge Stig Gerdes, advokat Kjeld Parsberg, kiropraktor, lektor og ph.d. Lars Uhrenholt, speciallæge dr. med. Henrik Isager samt professor og overlæge Peter Bytzer.

7 7 Hvad mener PTU egentlig om whiplash? AF Kira S. Orloff, journalist FOTO Folketinget/Anders Hviid, Colourbox Mener PTU virkelig, at whiplash er en psykisk lidelse, og hvad gør PTU egentlig for whiplashskadede? Læs med på næste side, hvor PTU s direktør, Philip Rendtorff og PTU s næstformand, Ghita Tougaard svarer på en række spørgsmål om PTU s holdning til whiplash. Baggrunden Der har igennem nogen tid været debat om og spørgsmål til PTU s holdning til forskning og behandling inden for whiplash. Debatten udsprang af nogle artikler i Livtag om arbejdet på Forskningsklinikken for funktionelle lidelser (FFL) og et debatmøde med to af klinikkens medarbejdere. PTU er af nogle få medlemmer og ikke-medlemmer blevet afkrævet en afstandtagen til FFL, som er organiseret under Aarhus Sygehus og Aarhus Universitet. Dette er mundet ud i, at PTU har fundet det nødvendigt at nedskrive foreningens holdning til forskning og behandling inden for whiplash. Holdningspapiret finder vi afbalanceret og i overensstemmelse med vores ønske om at være professionelle, saglige og troværdige. Papiret er udarbejdet af PTU s overlæge, fysioterapeuter, psykologer og andre fagfolk, samt godkendt i vores forsknings- og sundhedsudvalg samt hovedbestyrelse og kan findes på vores hjemmeside

8 8 Hvad er PTU s holdning til whiplashramtes situation? At blive udsat for whiplash er frygteligt. At få sit hoved kastet frem og tilbage kan enhver forstå er meget ubehageligt og hvis der samtidig kommer smerter, koncentrationsbesvær, træthed osv., som bliver ved og ved, er det uden videre forståeligt, at man bliver meget, meget bekymret. Og så er det jo at føje spot til skade, hvis man bliver mødt med skepsis fra sine omgivelser Kan det nu passe?, siger Ghita Tougaard, og Philip Rendtorff fortsætter: Det er helt åbenbart, at der er behov for, at vi i PTU varetager interesserne for denne gruppe af ulykkesramte. Og det gør vi dels ved selv at blive dygtigere til vores behandling, dels ved at støtte og selv deltage i forskningsprojekter. Vi har bl.a. støttet kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt, som også har fået PTU s forskningspris, civilingeniør Marianne Sandberg, der arbejder på at etablere en international fond til forskning og videndeling inden for whiplash, og vi deltager i et projekt med Syddansk Universitet, der har til formål at forebygge kroniske nakkesmerter. Vi har de seneste to år brugt langt flere penge og medarbejderressourcer på denne ulykkesgruppe end tidligere. Overordnet eller politisk om man vil mener Philip Rendtorff, at man kan sammenfatte PTU s holdning i tre standpunkter: 1. Respekt for den whiplashramtes situation og symptomer 2. Korrekt udredning og diagnosticering 3. Forskning inden for ethvert aspekt af whiplash er velkommen Kan I forstå, at nogle whiplashramte er bange for at blive sat i bås som psykisk syge? Ja, det kan jeg sagtens forstå. Det har jeg også selv været, for det er jo den reaktion, man støder ind i, når man møder verden omkring sig. Og man kan også selv få tanken, hvad der dog kan være i vejen med en, fordi man hele tiden skal forklare sig. Derfor skal PTU være god til at forklare de myndigheder, som vores medlemmer kommer i kontakt med, at whiplash kræver en grundig udredning, og vi skal som forening være der, når vores medlemmer sættes under pres i kommunerne, siger Ghita Tougaard.

9 Hvad er jeres mening om, at nogle whiplashramte ønsker, at PTU skal tage afstand fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL)? Det er et problem, at en ganske lille men aktiv gruppe whiplashramte forsøger at sætte en dagsorden om, at en forsknings- og behandlingsinstitution skal nedgøres og at alle, der er uenige med dem, også skal nedgøres. Vi ser jo på facebook og diverse hjemmesider en tone, der er særdeles aggressiv, og vi ser nogle påstande, der er fuldstændig uden hold i realiteterne. Det får selvfølgelig enhver fornuftig person til at ryste på hovedet. Men desværre og det er det egentlige problem medfører det også, at man puster til fordommene om whiplashramte. Den lille gruppe opnår derfor nøjagtigt det modsatte af det, vi må gå ud fra, at de ønsker, nemlig at whiplashramte skal tages seriøst. Det er det mest ærgerlige, jeg på en medlemsgruppes vegne har oplevet i mine over 7 år i PTU, siger Philip Rendtorff. Er I ikke urolige over, at der er medlemmer, som melder sig ud? Jo og nej: jeg er altid ked af, at medlemmer melder sig ud. I denne sag også. Der er 9 medlemmer, som har meldt sig ud efter debatten om PTU s holdningspapir og vores afvisning af at fordømme FFL. Men hvis prisen for at holde på dem er, at vi skal tilsidesætte saglighed og troværdighed, så er valget altså klart for mig og en enig hovedbestyrelse. Vi oplever faktisk, at kommuner, forsikringsselskaber og forskningsinstitutioner i meget stigende grad henvender sig til os med opfordring til at bistå med behandling og deltage i forskningsprojekter. Det er jo fordi, de kan se, at vi er seriøse. Det giver os mulighed for at sætte dagsordner og få indflydelse. Det er den måde, man varetager interesser på, siger Philip Rendtorff. Men hvorfor støtter PTU FFL? Allerførst: PTU støtter ikke FFL. Vi er blevet afkrævet en afstandtagen fra FFL, og det vil vi ikke. Ligesom vi ikke tager afstand fra Rigshospitalet eller andre forsknings- og behandlingsinstitutioner. Vi har sat os ret grundigt ind i institutionen, deres forskere og deres patienttilfredshed. Og det giver os bestemt ikke grund til at fordømme den, siger Philip Rendtorff, og Ghita Tougaard supplerer: Hvis lejligheden byder sig, er det eneste fornuftige da at sidde med ved bordet og gøre PTU s indflydelse gældende. Uanset om vi er enige eller ej, skal vi deltage i den forskning, der foregår på området, for at både vi og forskerne kan blive klogere, og vi derigennem kan varetage vores medlemmers interesser. Så PTU er helt ukritisk over for FFL? Nej, ligesom vi ikke har været ukritiske over for Rigshospitalet i relation til Gammaglobulin behandlingen af vores poliomedlemmer. Ligesom vi ikke har været ukritiske over for Socialministeriet og KL i forhold til vores afdeling for Handicapbiler. Vi er kritiske over for holdningerne men samarbejdende, konstruktive og seriøse. Og vi har formået at komme rigtig langt med vores ønsker. På samme måde er vi kritiske over for, om FFL gør sig nok umage med at sikre korrekt diagnosticering og afklaring af whiplashpatienter. Vi vil også i dialog med klinikken om det efter vores opfattelse uhensigtsmæssige i, at whiplash uden videre kategoriseres sammen med en række andre sygdomme. Vi tror ikke, at klinikken er nuanceret nok i sin tilgang til vores gruppe. Men kritik skal ske i gensidig respekt for hinanden, understreger Philip Rendtorff. Hvis man har sådanne gener, at man ikke kan arbejde, skal man have erstatning. Punktum. Vi samarbejder med nogle af landets dygtigste erstatningsadvokater, som udfører et glimrende arbejde." En af kritikerne mener, at nu er PTU blevet en forening for psykisk syge, fordi PTU ikke vil tage afstand fra FFL. Hvad siger du til det? For det første ligger der i den kritik en diskrimination af mennesker med psykiske vanskeligheder. Det bryder jeg mig ikke om. Dernæst ændrer PTU sig jo ikke, fordi der er nogle forskere rundt omkring, som forsker i forskellige ting, heriblandt kontroversielle dimensioner af forskellige sygdomsområder. Endelig er vi ikke enige i præmissen om, at funktionelle lidelser uden videre kan sidestilles med psykiske sygdomme. Så det er en fuldstændig forfejlet kritik, siger Philip Rendtorff. Kritikerne mener også, at forskningsklinikkens diagnoser medfører, at whiplashramte ikke får erstatning Hvis man har sådanne gener, at man ikke kan arbejde, skal man have erstatning. Punktum. Vi samarbejder med nogle af landets dygtigste erstatningsadvokater, som udfører et 9

10 10 glimrende arbejde. Men spørgsmålet om erstatning kan aldrig stå i vejen for forskning. Hvis forskningen ender med at vise, at generne skyldes noget andet uhelbredeligt end hidtil antaget, ændrer det ikke ved erstatningsspørgsmålet. Og hvis forskningen ender med at vise en vej til helbredelse så skal den helbredte selvfølgelig ikke have erstatning. Enhver vil hellere have helbredet tilbage end erstatning, siger Philip Rendtorff. Hvorfor vil PTU ikke tage entydigt afstand fra, at whiplash er psykisk? Mig bekendt er der ingen, som påstår, at whiplash er et psykisk fænomen, og det er heller ikke PTU s holdning. PTU bygger sin opfattelse på anerkendt forskning, og der er det sådan, at følger efter whiplash skal forstås som en kompleks bio-psyko-social mekanisme. Det betyder, at både fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer har indvirkning på den whiplashskadedes tilstand, siger Ghita Tougaard, og fortsætter, for mange whiplashramte er der udelukkende tale om fysiske følger og for andre en kombination af fysiske og psykologiske fænomener og for atter andre er der måske noget helt tredje. PTU kan selvfølgelig ikke tage afstand fra en bestemt årsag til at Per eller Poul er syge." Hvorfor skal man som whiplashramt være medlem af PTU? Man skal være medlem af PTU, fordi vi ud over en lang række medlemstilbud gør en stor indsats for at få fokus på de problematikker, du som whiplashskadet sidder med. PTU kan hjælpe dig lige, når du er blevet ramt, men allervigtigst handler det om at skabe resultater, der kan hjælpe whiplashskadede på den lange bane, siger Ghita Tougaard, og Philip Rendtorff tilføjer: PTU er med mange specialister inden for sundhed, socialrådgivning osv. samt et virkelig stærkt korps af frivillige den uden sammenligning stærkeste og mest seriøse organisation for whiplashramte. Vi råber ikke op og laver drama, men arbejder seriøst også sammen med de førende kapaciteter inden for whiplash. I øvrigt har vi en struktur, hvor det enkelte medlem har fortræffelige muligheder for at få indflydelse og gøre sine synspunkter gældende på ordentlig demokratisk vis. Vi sikrer en præcis løn- og personaleadministration for dig som BPA Arbejdsgiver. Vil du koncentrere dig om den praktiske arbejdsledelse af dine hjælpere? Så ordner vi resten... Vi formidler IKKE praktisk hjælp og har ikke andre økonomiske interesser end varetagelsen af den specialiserede løn- og personaleadministration. Vi opererer under rammeaftaler med 8 forskellige kommuner og hertil kommer en række individuelle BPA aftaler. Vi administrerer såvel ordninger efter 95 og 96. Vi administrerer løn- og personaleområdet for over 100 BPA arbejdsgivere. Vi sørger også for, at Du får afholdt APV, MUS og lever op til arbejdsmiljølovens regler. Samtidig påtager vi os controller-rollen i forhold til opfølgning på de budgetter, som kommunen har tildelt Dig således, at Du altid er opdateret pr. aktivitetsområde med det aktuelle forbrug. Vi er medlem af Dansk Erhverv og følger lovgivningen og overenskomstområdet meget tæt v/ Viborg Erhvervsservice ApS Gl. Skivevej Viborg BPA LØN + HR Tlf

11 11 BLIV PARTNER MED PTU og bidrag til livskvaliteten for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på Sådan bliver du ptu partner Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på eller via også hvis du har spørgsmål! TOPPARTNER kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer Ekstra rabatter på annoncer i PTU s magasin Livtag PTU s magasin Livtag ERHVERVSPARTNER kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s magasin Livtag top partnere NY! MODERNE KVALITETS CYKELHJELME TIL VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER erhvervs partnere P.P. Handicapservice ApS

12 V VÆRD AT VIDE // LIVTAG # VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til eller ringe KORT NYT Online undervisning i tilgængelighed Scandic har lanceret en interaktiv online-uddannelse i tilgængelighed med fokus på gode råd, tips, tests og instruktionsvideoer. Uddannelsen ligger på Scandics hjemmeside og er åben for alle. Unge med handicap frarådes at omtale deres handicap i ansøgninger Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) har udarbejdet rapporten Fra uddannelse til arbejdsmarked, hvor de analyserer de udfordringer, uddannede unge med handicap står med i forhold til at få job. På baggrund af 14 dybdeinterview med unge med handicap konkluderer rapporten, at det er værdifuldt at skaffe sig erhvervserfaring undervejs i studierne, at jobcentrene ofte udgør en barriere og at det er klogest at lade være med at nævne handicappet direkte i jobansøgningen, derved øger man chancen for at få et job. Handicap i medierne Det Centrale Handicapråd har undersøgt handicap i medierne i DR s nyhedsdækning. Mennesker, som synligt har et handicap optræder i 0,47 % af DR nyhederne, selv om de seneste undersøgelser viser, at der er mere end en million danskere, der lever med et handicap eller en længerevarende sygdom. Mennesker med handicap fremstilles oftest ved hjælp af stereotyper, for eksempel som ofre for en situation, praksis eller besparelse, ikke fx i kraft af deres profession. Nøgle til handicaptoilet Har du behov for at kunne benytte handicaptoiletterne i Tyskland, Østrig og Schweiz, kan du købe en Europanøgle til kr. 200,-, der giver adgang til de aflåste toiletter. Har du et parkeringskort, er du automatisk berettiget til at købe en Europanøgle. Hvis du ikke har et parkeringskort, skal din læge dokumentere, at du har behov for adgang til handicaptoiletterne. Nøglen købes ved henvendelse til DH Brugerservice på eller på tlf hverdage mellem kl. 10 og 12. Animationsfilm om konventionen Institut for Menneskerettigheder har fået TV-Glad til at producere en kort animationsfilm om Handicapkonventionen. I slutningen af januar 2014 og fire uger frem blev filmen vist i landets tog og busser. Se filmen på

13 Kan du huske dit barndomshjem Hornbæk Fysiurgisk Hospital? Jeg husker det egentlig ikke, men vil gerne se det, før det forsvinder. Har du lyst til at komme med, så er der besøg: Torsdag den 8. maj 2014, kl Havnevej 25, 3100, Hornbæk Lone Kuhlman fra Hornbæk kommer og fortæller om husets historie fra badehotel, til besættelse af tyskerne, til genoptræning af poliopatienter og til i dag hvor der foregår genoptræning af mennesker med rygmarvsskader. Genvind din funktion og få din frihed tilbage Der vil være mulighed for køb af sandwich og noget at drikke. Tilmelding kan ske til: Sidste tilmeldingsfrist er Poliosymptomer i Californien Fem tilfælde af uidentificeret virus med poliolignende symptomer vækker opsigt Keith van Haren, pædiatrisk neurolog fra Stanford University, offentliggjorde i en rapport den 23. februar, at fem børn mellem august 2012 og juli 2013 havde udviklet poliolignende lammelser. Børnene var tidligere poliovaccineret og på trods af deres dysfunktionelle lemmer efter 6 måneder, er det blevet konkluderet, at den uidentificerede virus ikke er polio. To af de fem børn er dog blevet testet positiv med enterovirus 68. Enterovirus 68 er i samme virusfamilie som polio og kan også forårsage lammelser. Keith van Haren fastslår dog, at det er et sjældent tilfælde, at enterovirus 68 fører til lammelse, som den har gjort hos to ud af de fem børn. Virussen er ofte associeret med respiratorisk sygdom, og den bedste måde at beskytte sig selv og andre på mod at blive smittet, er at dække sin hoste, vaske hænder ofte og blive hjemme. Du kan læse artiklen om Keith van Harens rapport i Scientific American på PTU s hjemmeside Har du funktionsproblemer i din hånd eller dit ben på grund af en hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre centrale nervesygdomme. Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddelsystemer kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret med lårmuskelsvækkelse eller en paretisk hånd. Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne type ortose er velegnet til dig. Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder Vil du vide mere besøg eller Vi vil så gerne dele vores viden! Bandagist Jan Nielsen A/S PTU s installatør

14 TEMA// Seksualitet er meget mere end orgasme FOTO Maria Fonfara fra kampagnen LigeLyst (se side 26)

15 TEMA // SEKSUALITET LIVTAG # Lysten til sex forsvinder ikke, fordi man får et handicap. Seksualitet er med WHO s definition en integreret del af ethvert menneskes personlighed og er ikke nødvendigvis lig med samleje. Seksualiteten kommer til udtryk i den måde, hvorpå vi føler, rører og bliver rørt ved og driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Seksualitet er både afhængig af fysiske og psykologiske faktorer. ILLUSTRATION Colourbox Også rigtig mange par uden nogen former for handicap har problemer med seksualiteten, faktisk viser en undersøgelse, at hvert syvende danske par af forskellige grunde ikke har et aktivt sexliv. Man er altså ikke nødvendigvis i en helt anderledes situation end vennerne uden et handicap, hvis man har svært ved at få det til at fungere. Men selvfølgelig er udfordringerne større, hvis man har en rygmarvsskade og er lammet, har polioskader og/ eller stærke smerter. Ifølge alle de eksperter, vi har talt med til dette tema, betyder det dog ikke, at man behøver at droppe sit seksualliv helt. Det er et valg. Der er mange niveauer, lyder budskabet. Vi har talt med en overlæge, en psykolog, en ergoterapeut, en sygeplejerske og en psykoterapeut, som alle har en stor sexologisk viden. Og derudover fortæller to PTU ere om deres erfaringer og tanker, mens en tredje fortæller om, hvorfor han sagde ja til at deltage i foto-kampagnen LigeLyst. Det, de alle sammen kan blive enige om, er, at det først og fremmest handler om mod og tålmodighed til at udforske nye veje. At man for alt i verden ikke må blive så bange for ikke at slå til og for at såre hinanden, at man siger farvel til kys, kropskontakt og kærlige ord. Det er nemlig der, det hele begynder. Og endelig, at man ikke skal føle, at man er krævende, fordi man gerne vil have et sexliv. Det er lige så naturligt som at spise og sove. Har man mod på at gå på opdagelse, venter der nye indsigter og dybder forude. God læselyst!

16 En forandret krop, du skal lære at kende På Glostrup Hospital, Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk får alle nytilkomne patienter tilbudt en samtale om seksualitet. De fleste takker ja, selv om lysten ikke for alle virker lige påtrængende.

17 TEMA // SEKSUALITET LIVTAG # AF Journalist Merete Rømer Engel FOTO Colourbox 17 På Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk varetages det sexologiske tilbud af fire fagpersoner, som omfatter en overlæge, to psykologer og en ergoterapeut, der alle har sexologiske kompetencer. Samtlige patienter får tilbudt en times information og rådgivning om rygmarvsskadens indflydelse på deres seksualitet, og derudover får en meget begrænset gruppe mulighed for at indgå i et terapeutisk samtaleforløb med en psykolog og en læge. En del af patienternes rygmarvsskader stammer fra fald- eller trafikulykker, men en stadigt stigende andel af skaderne er såkaldt ikketraumatiske. Det vil sige, at patienterne ikke har været ude for en trafik- eller faldulykke, men har pådraget sig rygmarvsskaden i forbindelse med et sygdomsforløb med eksempelvis infektioner, tumorer eller blødninger. Det er altså ikke som tidligere overvejende unge mænd, som er i behandling, der er også en del ikke helt unge mennesker, og der er i dag omtrent lige mange kvinder og mænd på afdelingen. En forandret krop En ting har alle rygmarvspatienterne i Hornbæk tilfælles. De skal i gang med det store arbejde, det er både fysisk og mentalt at lære en forandret krop at kende. For alle vores patienter er det, der er hændt dem, den største ændring, der nogensinde er sket i deres liv. De skal lære en forandret krop at kende. Det er en krop, der reagerer anderledes end den gjorde tidligere, og den proces, der ligger foran dem, kræver enorme mængder af tålmodighed og viljestyrke, siger overlæge Michael von Linstow. Men selv om patienterne har mange ting tilfælles, så er deres situation også meget forskellig. Der er store individuelle forskelle på, hvordan en rygmarvsskade påvirker seksualiteten både fysisk og psykisk, siger psykolog Vivi Knudsen. Derfor kan man ikke sige noget entydigt om, hvordan processen med at lære kroppen at kende på ny bedst påbegyndes, men mod til at gå nye veje er generelt en vigtig faktor. For mange vil det være hensigtsmæssigt at starte på en frisk og udforske kroppen med forskellige slags berøringer for at udvikle nye erogene zoner, siger ergoterapeut Jette Skyggebjerg. Smerter og kropsnærhed For en del patienter kan det være meget smertefuldt overhovedet at blive berørt, eller der kan være faktorer, som gør, at de beslutter at droppe det, vi almindeligvis forstår ved et sexliv. Nogle oplever så voldsomme neuropatiske smerter, så bare det at blive strøget blidt over huden, udløser en voldsomt smerte. I visse tilfælde kan partneren øve sig i at tage fastere på dem, fordi smerten så bliver mindre, men det er ikke alle partnere, der kan klare den omstilling, fortæller psykologen. Selv om man måske kommer til den erkendelse, at man her og nu ikke har overskud til at prøve at finde en form for nyt egentligt seksualliv, så kan man ifølge de tre behandlere altid arbejde med den del af sin seksualitet, som handler om kys, søde ord, og måske det at ligge i ske eller på forskellige andre måder mærke varmen fra den andens krop tæt på sin egen. Det kan eksempelvis være, at man indimellem vælger at sidde ved siden af hinanden i stedet for over for hinanden netop for at nyde den kropslige nærhed. FAGPERSONERNE De fire fagpersoner, der varetager det sexologiske tilbud på Glostrup Hospital, Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk er: Michael von Linstow overlæge Ph.d. og specialist i sexologisk rådgivning. Vivi Knudsen psykolog med mange års erfaring i sexologisk rådgivning, hun har desuden en psykoterapeutisk efteruddannelse. Kirsten Rolfsager psykolog og specialist i sexologisk rådgivning. Jette Skyggebjerg ergoterapeut og specialist i sexologisk rådgivning. Det værste er, hvis man helt giver afkald på al intimiteten med sin partner, siger overlægen. Han forstår godt, hvis mange er ved at opgive netop den kropslige nærhed undervejs, for problemer med inkontinens, spasticitet og smerter kan fylde så meget, at det synes helt uoverstigeligt, men han opfordrer til, at man gør det, man overhovedet kan. Lidt er meget bedre end slet ingenting, men der findes ifølge behandlerne desværre ikke nogen opskrift på, hvordan man bedst får alle de her faktorer til at spille sammen.

18 TEMA // SEKSUALITET 18 Det er så individuelt, men for de fleste er det at lære at leve med en rygmarvsskade en langvarig proces, hvor tilværelsen skal tilpasses de muligheder og begrænsninger, der er for den enkelte også når det gælder en forandret krop og seksualitet, siger psykologen. Samtaler med mændene Michael von Linstow er den, der tager samtalen med den enkelte mand. Samtalerne handler dels om, hvilke forventninger man rent fysiologisk kan have til sin krop fremover, hvilket naturligvis er afhængigt af, hvor på rygsøjlen skaden er. Men samtalen handler også om forholdet til partneren, om måske slet ikke aktuelt at have en partner, angsten for ikke at slå til og alle de andre spørgsmål, der presser sig på. En mand, der har en komplet skade kan godt få rejsning ved en lokal refleks, men han kan ikke mærke det og kontrollere det. Han vil måske også kunne få sædafgang alt afhængigt af skadens placering, men det betyder ikke, at han får en orgasme. Orgasmen skal hele vejen fra kønsorganerne op til hjernen, forklarer overlægen. Men det har ifølge overlægen ikke den konsekvens, at manden helt behøver at opgive sin seksualitet. Seksualitet er meget andet end orgasme. Seksualitet er jo et samspil mellem fysik og psyke og noget meget individuelt. Nogle kan udvikle deres følsomhed, og man kan bruge hjælpemidler og medicin. Der er muligheder, men man skal gøre sig klart, at det ikke kommer fra den ene dag til den anden, siger Michael von Linstow. Samtaler med kvinderne Jette Skyggebjerg tager samtalen med den enkelte kvinde. En del af kvinderne oplever, at de slet ikke har lyst til sex. At det er et ikke-eksisterende behov, men langt de fleste er alligevel meget lettede over at høre, at lysten lige så stille kan komme igen, hvis man giver den mulighed for det eller bevidst søger det. Seksualiteten forsvinder ikke, fordi man får en rygmarvsskade, siger ergoterapeuten. Hun oplever, at mange af kvinderne ved stimulering højere oppe end rygmarvsskaden eksempelvis på brysterne eller ved hårgrænsen kan blive opstemte og så faktisk opnå en form for tilfredsstillelse ved at bruge hjælpemidler eksempelvis vibrator på kønsdelene. Flere behandlingsforløb tak På Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk har man haft meget positive erfaringer med terapeutiske forløb for både par og enkeltpersoner. Et forløb der har som målsætning at give patienten og en eventuel partner mulighed for at udvikle seksualiteten bedst muligt, hvilket oftest er en lang proces. Dette tilbud har det desværre været nødvendigt at indskrænke væsentligt på grund af manglende ressourcer, så det i dag kun er yderst få patienter, der får et sexologisk behandlingsforløb, mens resten må nøjes med den ene times information og rådgivning, som er beskrevet i denne artikel. Det er ærgerligt, at området prioriteres så lavt, for der er så meget livskvalitet forbundet med seksualiteten, siger Michael von Linstow. Alle fire fagpersoner, der arbejder med det sexologiske område på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk ville meget gerne kunne tilbyde patienterne og deres partnere egentlige sexologiske behandlingsforløb, som ikke mindst kunne være relevante efter en udskrivning. Mange af patienterne er i dyb krise, mens de er indlagt. Deres liv er blevet vendt på hovedet. Det påvirker FOR LIDT SEX? OGSÅ UDEN HANDICAP år I disse år raser hormonerne i kroppen. Og derfor er det da også kun tre pct. af de unge parforhold, som ikke dyrker sex år Igen er der 3 pct, der ikke dyrker sex. Det lave tal skyldes, at kroppen siger, der skal reproduceres. Sex er derfor et behov på flere fronter år Drømmen om børn er opfyldt, den travle hverdag med karriere, indkøb, madpakker o.s.v. sætter ind, og sex begynder at være pligt- og vanefyldt. Så nu stiger tallet til 10 pct år Det bliver kun værre med alderen. 17 pct. af de årige har ikke sex med hinanden år Der er færrest blandt den ældste gruppe, som dyrker sex. 27 pct. har ingen sex i deres forhold. KILDE: YOUGOV FOR AVISEN METROXPRESS I 2012 OG BT selvfølgelig også deres seksualitet, så derfor ville det være ønskeligt, at de også efter udskrivelsen, når de er faldet mere til i en ny hverdag, kunne få et tilbud om ambulant sexologisk rådgivning og behandling, siger psykologen Vivi Knudsen.

19 AF Journalist Merete Rømer Engel FOTO Colourbox To unge mænd i kørestol mødes og kommer til at tale om det måske mest tabuiserede emner overhovedet handicappedes behov for og lyst til sex. Af hensyn til de involverede kvinder er de to mænd anonyme i artiklen, men deres navne er naturligvis kendt af redaktionen. Vi kalder dem Frederik og Tobias. SEX ER STADIG EN DEL AF VORES LIV At mænd kan finde på at prale med deres erobringer, var der for Frederik ikke noget overraskende i, men han spidsede alligevel ører den onsdag aften, da hans ven Tobias begyndte at fortælle om en seksuel oplevelse. Den mindende Frederik om noget, han selv havde prøvet for år tilbage, men aldrig havde nævnt for nogen. Jeg troede, jeg var den eneste, der havde haft et forhold til en medarbejder inden for social- og sundhedsvæsenet, og på et eller andet plan havde jeg haft dårlig samvittighed over det i alle de år, fortæller Frederik.

20 TEMA // SEKSUALITET 20 Vennens overraskende beretning fik Frederik til at overveje, om de mon var alene med deres oplevelser. Derfor lavede han en lille helt uvidenskabelig undersøgelse blandt de andre handicappede unge mænd i sit netværk. Det viste sig, selv om emnet var svært at tale om for de fleste, at der var flere andre, der kunne berette om seksuelle erfaringer med social- og sundhedspersonaler. Bortset fra en enkelt bar de alle rundt på en form for skyldfølelse samtidig med, at de var meget glade, ja nærmest taknemmelige for disse oplevelser, fortæller Frederik. Efter at have tænkt længe over emnet besluttede han sig for, at han gerne ville fortælle om sine erfaringer til LIVTAG, hvis det kunne blive anonymt. For hvorfor skal noget så naturligt som sex være omgærdet af så meget skyldfølelse, bare fordi man har været ude for et trafikuheld som helt ung mand og sidder i kørestol? Der er jo tale om to voksne mennesker, der indgår en frivillig relation. Og for mit eget vedkommende kan jeg i hvert fald sige, at det aldrig har været mig, der har taget initiativet, siger Frederik. For at få forskellige synsvinkler bad LIVTAGs journalist Frederik om at spørge sin ven Tobias, om han også ville lade sig interviewe. Det ville han godt, men de to mænd var enige om, at interviewene skulle foregå enkeltvis, da emnet stadig er svært at tale om i dybden. Så undertegnede journalist aftalte at mødes med dem hver især. En dag, hvor jeg havde været i bad og var ved at tørre mig, kom hun ind. Det virkede helt naturligt. Hun lagde hånden på min skulder. Jeg lagde min ovenpå, så begyndte vi at kysse lidt. Jeg gav hende orgasme med munden. Derefter ville hun også gerne gøre noget for mig. Det var første gang, jeg skulle tænke min kørestol ind i mit sexliv." Frederik fortæller Da jeg taler med Frederik, fornemmer jeg hurtigt, at seksualitet for ham i høj grad er kommet til at handle om at give. Om at gøre sit ypperste for at tilfredsstille en kvinde og dermed selv opnå en form for både seksuel tilfredsstillelse og glæde i det hele taget. Et større selvværd og et større perspektiv på tilværelsen måske. Der er for mig ingen tvivl om, at jeg har meget bedre sex nu, end jeg havde før ulykken. Jeg koncentrerer mig på en helt anden måde, bruger meget længere tid og gør alt for at mærke, hvor kvinden er i forløbet, forklarer Frederik. Han er lam fra brystet og ned, men kan godt mærke lidt i underkroppen, det man på fagsprog kalder inkomplet, men følsomheden i underkroppen er langtfra som før ulykken, og for ham er sex i høj grad kommet til at handle om følelser. Han er gift med en ikke-handicappet kvinde, men som han siger: Jeg tager en dag ad gangen og prøver at give hende det ypperste både seksuelt og på andre planer. At Frederik i dag er kommet dertil, kan han blandt andet takke en sundhedsmedarbejder på et hospital for. I min verden fandtes der ikke noget mindre tiltrækkende end en mand i kørestol, derfor var det helt fantastisk efter min trafikulykke at opleve, at en kvinde faktisk følte sig tiltrukket af mig, siger Frederik. Når han i dag ser tilbage på hændelsen, synes han egentlig, den er meget naturlig, men dengang var han meget overrasket og utrolig lykkelig. Normalt når mennesker mødes, har man jo en form for facade. Men her kommer du tæt på hinanden og kan ikke skjule noget. Du bliver som voksen mand, der er vant til at klare dig selv, pludselig hjulpet ud af sengen, hjulpet i bad osv. Du taler efterhånden også med personalet om deres liv, for du har et stort behov for at høre, hvad der sker uden for hospitalets mure. Og enkelte blandt personalet er du naturligvis mere på bølgelængde med end andre, forklarer Frederik. Han husker nogle år tilbage: "En dag, hvor jeg havde været i bad og var ved at tørre mig, kom hun ind. Det virkede helt naturligt. Hun lagde hånden på min skulder. Jeg lagde min ovenpå, så begyndte vi at kysse lidt. Jeg gav hende orgasme med munden. Derefter ville hun også gerne gøre noget for mig. Det var første gang, jeg skulle tænke min kørestol ind i mit sexliv. Det bliver nemt lidt akavet. Jeg vidste ikke, om jeg kunne få rejsning, og ville jeg måske få nogle spasmer ved udløsning? Det var så fantastisk for mig, at nogen havde lyst til at være sammen med

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Aktivitetsfolder Østjylland

Aktivitetsfolder Østjylland Aktivitetsfolder Østjylland Dette nr. Efterår 2008 2 Polio og senfølger: side 2 Den nye hjælpeordning: side 3 Køretekninske kurser: side 4 Emailadresser/selvhjælpsgrupper side 5 Generalforsamling m. foredrag

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

værd at vide om Rygmarvsskader

værd at vide om Rygmarvsskader værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Østjylland. AKTIVITETER Hospitalsbørn (film) Whiplash/piskesmæld Handicap og senfølger

Østjylland. AKTIVITETER Hospitalsbørn (film) Whiplash/piskesmæld Handicap og senfølger Østjylland Medlemsområde AKTIVITETER Hospitalsbørn (film) Whiplash/piskesmæld Handicap og senfølger Side 2 Side 3 Side 4 FORÅR 2009 Tilbud og oplysninger Tilbud - kor og EDB Oplysninger Her holdes aktiviteterne

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Sex: Kvinders hemmeligheder i sengen

Sex: Kvinders hemmeligheder i sengen Sex: Kvinders hemmeligheder i sengen Danske kvinders sex-hemmelighed: Mere end halvdelen simulerer orgasme Af Susanne Johansson, december 2012 03 Hun stønner sig fri for mere sex 05 Gallup-undersøgelse:

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2013

Kursuskatalog for frivillige forår 2013 Kursuskatalog for frivillige forår 2013 Velkommen til kursusåret 2013! Kære frivillige Som noget nyt er vi i PTU begyndt at udbyde kurser til alle vores frivillige. Det er derfor Husk at os oplyse en glæde

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet

ALS og seksualitet. Hvordan påvirker ALS min seksualitet ALS og seksualitet Hvis du har ALS, kan du her finde svar på nogle af de spørgsmål eller bekymringer, du måske har om, hvordan du kan udtrykke din seksualitet, uanset om du er i et forhold eller ej Hvordan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Poliocafé om nyorienteringen i PTU

Poliocafé om nyorienteringen i PTU Rødovre 20.4. 2015 Referent: Rikke Pinborg Poliocafé om nyorienteringen i PTU Velkomst ved Lise Kay. Dagens møde skal bruges til at få input til den videre proces omkring den fremtidige struktur. Philip

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

LIVTAG. På vej mod fremtiden #2 2015. Læs hvad sociolog Emilia Van Hauen mener om PTU s potentiale. Tema med alt om planerne for det ny PTU. s.

LIVTAG. På vej mod fremtiden #2 2015. Læs hvad sociolog Emilia Van Hauen mener om PTU s potentiale. Tema med alt om planerne for det ny PTU. s. Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG #2 2015 På vej mod fremtiden Tema med alt om planerne for det ny PTU s. 6-23 Læs hvad sociolog Emilia Van Hauen mener

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

ER DU KOMMET TIL SKADE?

ER DU KOMMET TIL SKADE? ER DU KOMMET TIL SKADE? DAHL ADVOKATFIRMA ER SPECIALISTER I PERSONSKADEERSTATNING OG TILBYDER EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG 1 LIGE TIL SAGEN Advokatfirma VI ER KLAR TIL AT HJÆLPE DIG! Dit valg af advokat

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

BEHANDLINGSFORSIKRING

BEHANDLINGSFORSIKRING Codan care BEHANDLINGSFORSIKRING 1 Codan Care VENTETID ER SPILDTID Med Codan Care Behandlingsforsikring kan du og dine medarbejdere komme hurtigt videre Codan Care Behandlingsforsikring er et godt valg

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere