LIVTAG. Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 # Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVTAG. Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 # 2 2014. Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6"

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # Seksualitet er meget mere end orgasme Stort tema side 14 Hvad mener PTU egentlig om whiplash? Side 6 Det handler om at se muligheder kom med til Paralympiske Vinterlege side 34

2 ÉN SAMLET BPA-LØSNING VI STØTTER PTU TOP-PARTNER 2014 FRIHED TIL AT LEVE DIT LIV, MENS VI ORDNER DET PRAKTISKE EN SAMLET IT-LØSNING NG TIL BPA-ARBEJDSLEDEREN ARBEJDSL EDEREN En samlet IT-løsning til BPA-arbejdslederen Fast rådgiver, når du har brug for os Hjælp til rekruttering Vikarservice når du har et akut behov Hjælp til det arbejdsmiljørelaterede arbejde Online timeregistrering Online vagtplanlægning l gning Online APV modul og vejledninger Online BPA-guide og arbejdslederværktøjer Aktiv inddragelse af borgere i udviklings processer NYHED Arbejdslederkursus og deltagelse i netværksgruppe KONTAKT OS på tlf eller SE VORES HJEMMESIDE formidlingen.dk København Tlf Aarhus Tlf formidlingen.dk

3 I INDHOLD Tema: Seksualitet Hvad mener PTU egentlig om whiplash? 6 TEMA: Seksualitet er meget mere end orgasme 14 En forandret krop, du skal lære at kende 16 Sex er stadig en del af vores liv 19 Din kost er dit mirakel et medlemskursus i nærheden af dig 43 Ligelyst sex, kærlighed og handicap 24 Fra præstation til nydelse 27 Sygeplejerske sælger hjælpemidler /sexlegetøj 30 Det handler om at se muligheder 34 Gør din indflydelse gældende i Europa 38 Hvert nummer Leder 5 PTU s partnere 11 Værd at vide 12 Opgavesiden 32 Brevkasse 40 Medlemssider 42 Aktuelle kredsarrangementer 45

4 Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kirk Larsen - Ascanius Har du været ude for en Når personskade? ulykken ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års Muligheden erfaring, der for udelukkende erstatning beskæftiger kan være sig afgørende med personskadeerstatning. for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os og få en gratis og grundig Kontakt vurdering os, og få af en din vurdering sag, eller af din læs sag, mere eller på: læs mere på Esbjerg. Herning. Skjern Tlf Tlf Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ Erstatning HJÆLP TIL og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: Har Har du du været Erstatningskrav udsat for en en ulykke, ved ulykker eller eller har har du du en en tvist tvist med dit Ulykkesforsikringer forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring Personforsikringer med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end skadelidte med med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak Tal med med én én Karina af af vores Kellmer, specialister Lingsie Jensen, ved at at ringe Henrik ringe på på Uhrenholdt, tlf. tlf Marianne Fruensgaard, Du kan også læse John mere Arne Dalby om om os os eller på på Anker Laden-Andersen. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen HjulmandKaptain er blandt Tlf. Danmarks største 10 00advokatfirmaer med med ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder Vi overfor repræsenterer modparten, udelukkende i forhold de skadelidte. til egne Vi forsikringer er 11 advokater, og de 3 fuldmægtige, sociale myndigheder. studenter og Læs 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring. Henvendelse til til Karsten Høj pr. ELMER & PARTNERE ADVOKATER ADVOKATAKTIESELSKAB TELEFON STORE BORGERGADE KONGENSGADE 24B 23 TELEFAX BAGHUSET KØBENHAVN KBH K års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st. st København K. Telefon Fax Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité Telefon Fax Mød os på hjemmesiden:

5 LEDER // LIVTAG # L Er PTU der for medlemmerne? 5 PTU s mål er at være der, hvor vi bør være på alle områder for alle vore medlemmer. Det arbejder vi alle for, formandskab, hovedbestyrelse, direktion og alle vore medarbejdere. Det skal jeg prøve at illustrere i det følgende. Meget vil være fælles for alle grupper, men også det, som alene har betydning for en enkelt gruppe, er selvsagt vigtigt. Det er jo bl.a. derfor, vi har nedsat interessegrupperne for polio, rygmarv, whiplash og ulykkesramte, som sikrer, alle medlemsgrupper får deres interesser varetaget. Handicappolitik er mange ting Handicappolitik drejer sig navnlig om at sikre, at befolkningen bliver ved med at have gode holdninger til mennesker med handicap, så de er villige til at vise solidaritet med os. Men det gælder også om at påvirke vore politikere, gøre os synlige i medierne, arbejde for at gennemføre Handicapkonventionen, hvis tillægsprotokol lige nu er ved at blive tiltrådt af regering og Folketing. Inkorporering af Menneskerettighedskonventioner i dansk ret og vedtagelse af et generelt diskriminationsforbud bliver aktuelt, når et udvalg under Justitsministeriet, som jeg er medlem af, afgiver betænkning til sommer. Tilgængelighed kan kun få af vore medlemmer undvære. Her gør God Adgang, som jeg er formand for, et stort og vigtigt arbejde sammen med handicapråddene. Ved den ændring af valgloven, som blev vedtaget kort efter jul, har vi nu fået mulighed for at vælge et mere tilgængeligt valgsted. Det kommer til at gælde for første gang ved valg til EU-Parlamentet d. 25. maj. Vi prøvede at gøre lovændringen bedre, men det kom vi desværre ikke igennem med. Forskning er vigtig Forskning er vigtig for alle vore målgrupper. For de polioramte har vi et samarbejde i gang med Glostrup Hospital og har udsendt et spørgeskema til polioramte, som vi håber på at få en høj svarprocent på. Vi er netop nu kommet i gang med et lovende samarbejde med Rigshospitalet om immunglobulin (gammaglobulin) behandling og skal medvirke til et stort treårigt internationalt projekt herom. Og så er der en stor europæisk poliokonference i Amsterdam sidst i juni i år. Vi har bidraget både til planlægningen og vil afgive en række indlæg under konferencen. For rygmarvsskadede støtter vi et projekt om skulderskader og smerter, og for de whiplashskadede et projekt om forebyggelse af kronificering, som udføres ved Syddansk Universitet. Her bidrager vi med kr. Og om funktionelle lidelser vil vi indlede en saglig kritisk dialog med klinikken i Aarhus for denne lidelse. En bred indsats Beskæftigelse for alle vore medlemmer tager vi op efter det spørgeskema, som vi lige har modtaget godt svar på. Vi vil være klar med relevante forslag, når Carsten Koch udvalgets forslag skal omsættes i en ny og bedre arbejdsmarkedspolitik. Carsten Koch kommer i øvrigt og taler ved et møde i PTU d. 21 maj i år. Retssikkerhed arbejder vi også med, dels i samarbejde med Advokatsamfundet, dels via handicapråddene der, hvor vi er repræsenteret. Den nationale fattigdomsgrænse, som er blevet gennemført, har vi agiteret for længe. Ferier er ikke blevet glemt. Vi har vore egne 6 sommerhuse og nu også et samarbejde med Handicappede Børns Ferier om deres 8 sommerhuse, hvilket har udvidet valgmulighederne betydeligt. Konklusion: Også ud over rehabilitering og vedligeholdelsestræning og nye gode faciliteter både på Fjeldhammervej og i Marselisborgcenteret er PTU der for medlemmerne både på de forannævnte vigtige områder og tillige på en lang række andre. H. Kallehauge Formand for PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: Hjemmeside: Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf , fax Tryk: Scanprint Layout: ESSENSEN Forsidebillede: Maria Fonfara/LigeLyst Oplag 6500 ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 6 TIL HØRING PÅ CHRISTIANSBORG Køerne var lange foran den obligatoriske sikkerhedskontrol ind til Folketinget, da Folketinget slog dørene op for en tre timers høring om funktionelle lidelser onsdag den 19. marts. Fagfolk, politikere, patienter og flere medier var mødt talstærkt op for at blive klogere på funktionelle lidelser, og hvad det har af betydning for såvel patienter som sundhedsvæsen. Bag høringen stod et enigt udvalg for sundhed og forebyggelse i Folketinget. Udvalgets mål var da også af rent oplysende karakter. Det handlede ikke om at pege fingre, udpege syndebukke eller andet, som udvalgsformand Karen Klint (S) sagde det indledningsvist. Baggrunden for høringen er alvorlig nok. En ny forskningsrapport fra TrygFonden har nemlig vist, at omkring danskere lider af en af de diagnoser, der falder ind under samlebetegnelsen funktionel lidelse, mange ofte med svære problemer til følge. Første oplægsholder var professor Per Fink fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser under Aarhus Universitetshospital, der fortalte om, hvordan de behandler funktionelle lidelser og hvilke lidelser, der hører under denne kategori. Herefter var der indlæg fra resten af panelet af fagfolk. Fordomsfri debat Der var afsat tre timer til høringen, og tiden blev brugt til fulde. Spørgelysten blandt politikerne var stor, og efterfølgende lovede politikerne da også, at udvalget ville arbejde videre med de problemstillinger, der ligger i diagnosen funktionel lidelse. For mig som socialdemokrat er det vigtigt, at ingen føler sig marginaliseret eller skubbet ud af det danske sundhedssystem på grund af sin sygdom. Derfor kan jeg godt forstå patienternes frustration over ikke at blive hørt, men jeg forstår også godt de fagprofessionelles frustrationer over, hvad man skal gøre med patientgruppen, fordi patienterne er så forskellige, siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) efterfølgende til Livtag og fortsætter: Socialdemokraterne ønsker, at forskning vægtes højt, så vi får et bedre videnskabeligt grundlag at stå på, når der skal træffes beslutninger om behandling. Derfor er det også vigtigt, at den forskning, der er på dette område, kan tåle at blive udfordret og efterprøvet til gavn for patienterne. Også Hans Chr. Schmidt (V) var med til høringen: "Som jeg ser det, så synes jeg, at høringen kom rigtig godt rundt om de forskellige problematikker, som ligger i funktionelle lidelser, herunder, at vi ikke kan komme alle patienter i den samme boks. Jeg synes også, at høringen viser, at der er behov for yderligere viden, og jeg kan derfor forestille mig, at vi vil arbejde på at lave en egentlig høring, hvor vi indkalder sundhedsministeren til at svare på yderligere spørgsmål, siger Hans Chr. Schmidt (V) til Livtag. LÆS MERE Der er mulighed for at se de enkelte oplægsholderes papirer på Folketingets hjemmeside (søg evt. på funktionelle lidelser høring). FAGPANELET I ekspertpanelet sad professor Per Fink, praktiserende læge Stig Gerdes, advokat Kjeld Parsberg, kiropraktor, lektor og ph.d. Lars Uhrenholt, speciallæge dr. med. Henrik Isager samt professor og overlæge Peter Bytzer.

7 7 Hvad mener PTU egentlig om whiplash? AF Kira S. Orloff, journalist FOTO Folketinget/Anders Hviid, Colourbox Mener PTU virkelig, at whiplash er en psykisk lidelse, og hvad gør PTU egentlig for whiplashskadede? Læs med på næste side, hvor PTU s direktør, Philip Rendtorff og PTU s næstformand, Ghita Tougaard svarer på en række spørgsmål om PTU s holdning til whiplash. Baggrunden Der har igennem nogen tid været debat om og spørgsmål til PTU s holdning til forskning og behandling inden for whiplash. Debatten udsprang af nogle artikler i Livtag om arbejdet på Forskningsklinikken for funktionelle lidelser (FFL) og et debatmøde med to af klinikkens medarbejdere. PTU er af nogle få medlemmer og ikke-medlemmer blevet afkrævet en afstandtagen til FFL, som er organiseret under Aarhus Sygehus og Aarhus Universitet. Dette er mundet ud i, at PTU har fundet det nødvendigt at nedskrive foreningens holdning til forskning og behandling inden for whiplash. Holdningspapiret finder vi afbalanceret og i overensstemmelse med vores ønske om at være professionelle, saglige og troværdige. Papiret er udarbejdet af PTU s overlæge, fysioterapeuter, psykologer og andre fagfolk, samt godkendt i vores forsknings- og sundhedsudvalg samt hovedbestyrelse og kan findes på vores hjemmeside

8 8 Hvad er PTU s holdning til whiplashramtes situation? At blive udsat for whiplash er frygteligt. At få sit hoved kastet frem og tilbage kan enhver forstå er meget ubehageligt og hvis der samtidig kommer smerter, koncentrationsbesvær, træthed osv., som bliver ved og ved, er det uden videre forståeligt, at man bliver meget, meget bekymret. Og så er det jo at føje spot til skade, hvis man bliver mødt med skepsis fra sine omgivelser Kan det nu passe?, siger Ghita Tougaard, og Philip Rendtorff fortsætter: Det er helt åbenbart, at der er behov for, at vi i PTU varetager interesserne for denne gruppe af ulykkesramte. Og det gør vi dels ved selv at blive dygtigere til vores behandling, dels ved at støtte og selv deltage i forskningsprojekter. Vi har bl.a. støttet kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt, som også har fået PTU s forskningspris, civilingeniør Marianne Sandberg, der arbejder på at etablere en international fond til forskning og videndeling inden for whiplash, og vi deltager i et projekt med Syddansk Universitet, der har til formål at forebygge kroniske nakkesmerter. Vi har de seneste to år brugt langt flere penge og medarbejderressourcer på denne ulykkesgruppe end tidligere. Overordnet eller politisk om man vil mener Philip Rendtorff, at man kan sammenfatte PTU s holdning i tre standpunkter: 1. Respekt for den whiplashramtes situation og symptomer 2. Korrekt udredning og diagnosticering 3. Forskning inden for ethvert aspekt af whiplash er velkommen Kan I forstå, at nogle whiplashramte er bange for at blive sat i bås som psykisk syge? Ja, det kan jeg sagtens forstå. Det har jeg også selv været, for det er jo den reaktion, man støder ind i, når man møder verden omkring sig. Og man kan også selv få tanken, hvad der dog kan være i vejen med en, fordi man hele tiden skal forklare sig. Derfor skal PTU være god til at forklare de myndigheder, som vores medlemmer kommer i kontakt med, at whiplash kræver en grundig udredning, og vi skal som forening være der, når vores medlemmer sættes under pres i kommunerne, siger Ghita Tougaard.

9 Hvad er jeres mening om, at nogle whiplashramte ønsker, at PTU skal tage afstand fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL)? Det er et problem, at en ganske lille men aktiv gruppe whiplashramte forsøger at sætte en dagsorden om, at en forsknings- og behandlingsinstitution skal nedgøres og at alle, der er uenige med dem, også skal nedgøres. Vi ser jo på facebook og diverse hjemmesider en tone, der er særdeles aggressiv, og vi ser nogle påstande, der er fuldstændig uden hold i realiteterne. Det får selvfølgelig enhver fornuftig person til at ryste på hovedet. Men desværre og det er det egentlige problem medfører det også, at man puster til fordommene om whiplashramte. Den lille gruppe opnår derfor nøjagtigt det modsatte af det, vi må gå ud fra, at de ønsker, nemlig at whiplashramte skal tages seriøst. Det er det mest ærgerlige, jeg på en medlemsgruppes vegne har oplevet i mine over 7 år i PTU, siger Philip Rendtorff. Er I ikke urolige over, at der er medlemmer, som melder sig ud? Jo og nej: jeg er altid ked af, at medlemmer melder sig ud. I denne sag også. Der er 9 medlemmer, som har meldt sig ud efter debatten om PTU s holdningspapir og vores afvisning af at fordømme FFL. Men hvis prisen for at holde på dem er, at vi skal tilsidesætte saglighed og troværdighed, så er valget altså klart for mig og en enig hovedbestyrelse. Vi oplever faktisk, at kommuner, forsikringsselskaber og forskningsinstitutioner i meget stigende grad henvender sig til os med opfordring til at bistå med behandling og deltage i forskningsprojekter. Det er jo fordi, de kan se, at vi er seriøse. Det giver os mulighed for at sætte dagsordner og få indflydelse. Det er den måde, man varetager interesser på, siger Philip Rendtorff. Men hvorfor støtter PTU FFL? Allerførst: PTU støtter ikke FFL. Vi er blevet afkrævet en afstandtagen fra FFL, og det vil vi ikke. Ligesom vi ikke tager afstand fra Rigshospitalet eller andre forsknings- og behandlingsinstitutioner. Vi har sat os ret grundigt ind i institutionen, deres forskere og deres patienttilfredshed. Og det giver os bestemt ikke grund til at fordømme den, siger Philip Rendtorff, og Ghita Tougaard supplerer: Hvis lejligheden byder sig, er det eneste fornuftige da at sidde med ved bordet og gøre PTU s indflydelse gældende. Uanset om vi er enige eller ej, skal vi deltage i den forskning, der foregår på området, for at både vi og forskerne kan blive klogere, og vi derigennem kan varetage vores medlemmers interesser. Så PTU er helt ukritisk over for FFL? Nej, ligesom vi ikke har været ukritiske over for Rigshospitalet i relation til Gammaglobulin behandlingen af vores poliomedlemmer. Ligesom vi ikke har været ukritiske over for Socialministeriet og KL i forhold til vores afdeling for Handicapbiler. Vi er kritiske over for holdningerne men samarbejdende, konstruktive og seriøse. Og vi har formået at komme rigtig langt med vores ønsker. På samme måde er vi kritiske over for, om FFL gør sig nok umage med at sikre korrekt diagnosticering og afklaring af whiplashpatienter. Vi vil også i dialog med klinikken om det efter vores opfattelse uhensigtsmæssige i, at whiplash uden videre kategoriseres sammen med en række andre sygdomme. Vi tror ikke, at klinikken er nuanceret nok i sin tilgang til vores gruppe. Men kritik skal ske i gensidig respekt for hinanden, understreger Philip Rendtorff. Hvis man har sådanne gener, at man ikke kan arbejde, skal man have erstatning. Punktum. Vi samarbejder med nogle af landets dygtigste erstatningsadvokater, som udfører et glimrende arbejde." En af kritikerne mener, at nu er PTU blevet en forening for psykisk syge, fordi PTU ikke vil tage afstand fra FFL. Hvad siger du til det? For det første ligger der i den kritik en diskrimination af mennesker med psykiske vanskeligheder. Det bryder jeg mig ikke om. Dernæst ændrer PTU sig jo ikke, fordi der er nogle forskere rundt omkring, som forsker i forskellige ting, heriblandt kontroversielle dimensioner af forskellige sygdomsområder. Endelig er vi ikke enige i præmissen om, at funktionelle lidelser uden videre kan sidestilles med psykiske sygdomme. Så det er en fuldstændig forfejlet kritik, siger Philip Rendtorff. Kritikerne mener også, at forskningsklinikkens diagnoser medfører, at whiplashramte ikke får erstatning Hvis man har sådanne gener, at man ikke kan arbejde, skal man have erstatning. Punktum. Vi samarbejder med nogle af landets dygtigste erstatningsadvokater, som udfører et 9

10 10 glimrende arbejde. Men spørgsmålet om erstatning kan aldrig stå i vejen for forskning. Hvis forskningen ender med at vise, at generne skyldes noget andet uhelbredeligt end hidtil antaget, ændrer det ikke ved erstatningsspørgsmålet. Og hvis forskningen ender med at vise en vej til helbredelse så skal den helbredte selvfølgelig ikke have erstatning. Enhver vil hellere have helbredet tilbage end erstatning, siger Philip Rendtorff. Hvorfor vil PTU ikke tage entydigt afstand fra, at whiplash er psykisk? Mig bekendt er der ingen, som påstår, at whiplash er et psykisk fænomen, og det er heller ikke PTU s holdning. PTU bygger sin opfattelse på anerkendt forskning, og der er det sådan, at følger efter whiplash skal forstås som en kompleks bio-psyko-social mekanisme. Det betyder, at både fysiologiske, psykologiske og sociale faktorer har indvirkning på den whiplashskadedes tilstand, siger Ghita Tougaard, og fortsætter, for mange whiplashramte er der udelukkende tale om fysiske følger og for andre en kombination af fysiske og psykologiske fænomener og for atter andre er der måske noget helt tredje. PTU kan selvfølgelig ikke tage afstand fra en bestemt årsag til at Per eller Poul er syge." Hvorfor skal man som whiplashramt være medlem af PTU? Man skal være medlem af PTU, fordi vi ud over en lang række medlemstilbud gør en stor indsats for at få fokus på de problematikker, du som whiplashskadet sidder med. PTU kan hjælpe dig lige, når du er blevet ramt, men allervigtigst handler det om at skabe resultater, der kan hjælpe whiplashskadede på den lange bane, siger Ghita Tougaard, og Philip Rendtorff tilføjer: PTU er med mange specialister inden for sundhed, socialrådgivning osv. samt et virkelig stærkt korps af frivillige den uden sammenligning stærkeste og mest seriøse organisation for whiplashramte. Vi råber ikke op og laver drama, men arbejder seriøst også sammen med de førende kapaciteter inden for whiplash. I øvrigt har vi en struktur, hvor det enkelte medlem har fortræffelige muligheder for at få indflydelse og gøre sine synspunkter gældende på ordentlig demokratisk vis. Vi sikrer en præcis løn- og personaleadministration for dig som BPA Arbejdsgiver. Vil du koncentrere dig om den praktiske arbejdsledelse af dine hjælpere? Så ordner vi resten... Vi formidler IKKE praktisk hjælp og har ikke andre økonomiske interesser end varetagelsen af den specialiserede løn- og personaleadministration. Vi opererer under rammeaftaler med 8 forskellige kommuner og hertil kommer en række individuelle BPA aftaler. Vi administrerer såvel ordninger efter 95 og 96. Vi administrerer løn- og personaleområdet for over 100 BPA arbejdsgivere. Vi sørger også for, at Du får afholdt APV, MUS og lever op til arbejdsmiljølovens regler. Samtidig påtager vi os controller-rollen i forhold til opfølgning på de budgetter, som kommunen har tildelt Dig således, at Du altid er opdateret pr. aktivitetsområde med det aktuelle forbrug. Vi er medlem af Dansk Erhverv og følger lovgivningen og overenskomstområdet meget tæt v/ Viborg Erhvervsservice ApS Gl. Skivevej Viborg BPA LØN + HR Tlf

11 11 BLIV PARTNER MED PTU og bidrag til livskvaliteten for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på Sådan bliver du ptu partner Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på eller via også hvis du har spørgsmål! TOPPARTNER kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer Ekstra rabatter på annoncer i PTU s magasin Livtag PTU s magasin Livtag ERHVERVSPARTNER kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s magasin Livtag top partnere NY! MODERNE KVALITETS CYKELHJELME TIL VIRKSOMHEDER OG ORGANISATIONER erhvervs partnere P.P. Handicapservice ApS

12 V VÆRD AT VIDE // LIVTAG # VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til eller ringe KORT NYT Online undervisning i tilgængelighed Scandic har lanceret en interaktiv online-uddannelse i tilgængelighed med fokus på gode råd, tips, tests og instruktionsvideoer. Uddannelsen ligger på Scandics hjemmeside og er åben for alle. Unge med handicap frarådes at omtale deres handicap i ansøgninger Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) har udarbejdet rapporten Fra uddannelse til arbejdsmarked, hvor de analyserer de udfordringer, uddannede unge med handicap står med i forhold til at få job. På baggrund af 14 dybdeinterview med unge med handicap konkluderer rapporten, at det er værdifuldt at skaffe sig erhvervserfaring undervejs i studierne, at jobcentrene ofte udgør en barriere og at det er klogest at lade være med at nævne handicappet direkte i jobansøgningen, derved øger man chancen for at få et job. Handicap i medierne Det Centrale Handicapråd har undersøgt handicap i medierne i DR s nyhedsdækning. Mennesker, som synligt har et handicap optræder i 0,47 % af DR nyhederne, selv om de seneste undersøgelser viser, at der er mere end en million danskere, der lever med et handicap eller en længerevarende sygdom. Mennesker med handicap fremstilles oftest ved hjælp af stereotyper, for eksempel som ofre for en situation, praksis eller besparelse, ikke fx i kraft af deres profession. Nøgle til handicaptoilet Har du behov for at kunne benytte handicaptoiletterne i Tyskland, Østrig og Schweiz, kan du købe en Europanøgle til kr. 200,-, der giver adgang til de aflåste toiletter. Har du et parkeringskort, er du automatisk berettiget til at købe en Europanøgle. Hvis du ikke har et parkeringskort, skal din læge dokumentere, at du har behov for adgang til handicaptoiletterne. Nøglen købes ved henvendelse til DH Brugerservice på eller på tlf hverdage mellem kl. 10 og 12. Animationsfilm om konventionen Institut for Menneskerettigheder har fået TV-Glad til at producere en kort animationsfilm om Handicapkonventionen. I slutningen af januar 2014 og fire uger frem blev filmen vist i landets tog og busser. Se filmen på

13 Kan du huske dit barndomshjem Hornbæk Fysiurgisk Hospital? Jeg husker det egentlig ikke, men vil gerne se det, før det forsvinder. Har du lyst til at komme med, så er der besøg: Torsdag den 8. maj 2014, kl Havnevej 25, 3100, Hornbæk Lone Kuhlman fra Hornbæk kommer og fortæller om husets historie fra badehotel, til besættelse af tyskerne, til genoptræning af poliopatienter og til i dag hvor der foregår genoptræning af mennesker med rygmarvsskader. Genvind din funktion og få din frihed tilbage Der vil være mulighed for køb af sandwich og noget at drikke. Tilmelding kan ske til: Sidste tilmeldingsfrist er Poliosymptomer i Californien Fem tilfælde af uidentificeret virus med poliolignende symptomer vækker opsigt Keith van Haren, pædiatrisk neurolog fra Stanford University, offentliggjorde i en rapport den 23. februar, at fem børn mellem august 2012 og juli 2013 havde udviklet poliolignende lammelser. Børnene var tidligere poliovaccineret og på trods af deres dysfunktionelle lemmer efter 6 måneder, er det blevet konkluderet, at den uidentificerede virus ikke er polio. To af de fem børn er dog blevet testet positiv med enterovirus 68. Enterovirus 68 er i samme virusfamilie som polio og kan også forårsage lammelser. Keith van Haren fastslår dog, at det er et sjældent tilfælde, at enterovirus 68 fører til lammelse, som den har gjort hos to ud af de fem børn. Virussen er ofte associeret med respiratorisk sygdom, og den bedste måde at beskytte sig selv og andre på mod at blive smittet, er at dække sin hoste, vaske hænder ofte og blive hjemme. Du kan læse artiklen om Keith van Harens rapport i Scientific American på PTU s hjemmeside Har du funktionsproblemer i din hånd eller dit ben på grund af en hjerneskade som f.eks hjerneblødning, sclerose, cerebral parese eller andre centrale nervesygdomme. Det er nu muligt for dig at opnå funktion, frihed og mobilitet. Med FES (funktionel elektrisk stimulation) hjælpemiddelsystemer kan vi hjælpe dig, hvad enten det drejer sig om dropfod, dropfod kombineret med lårmuskelsvækkelse eller en paretisk hånd. Du kan bestille tid til en klinisk undersøgelse, for at se om denne type ortose er velegnet til dig. Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder Vil du vide mere besøg eller Vi vil så gerne dele vores viden! Bandagist Jan Nielsen A/S PTU s installatør

14 TEMA// Seksualitet er meget mere end orgasme FOTO Maria Fonfara fra kampagnen LigeLyst (se side 26)

15 TEMA // SEKSUALITET LIVTAG # Lysten til sex forsvinder ikke, fordi man får et handicap. Seksualitet er med WHO s definition en integreret del af ethvert menneskes personlighed og er ikke nødvendigvis lig med samleje. Seksualiteten kommer til udtryk i den måde, hvorpå vi føler, rører og bliver rørt ved og driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Seksualitet er både afhængig af fysiske og psykologiske faktorer. ILLUSTRATION Colourbox Også rigtig mange par uden nogen former for handicap har problemer med seksualiteten, faktisk viser en undersøgelse, at hvert syvende danske par af forskellige grunde ikke har et aktivt sexliv. Man er altså ikke nødvendigvis i en helt anderledes situation end vennerne uden et handicap, hvis man har svært ved at få det til at fungere. Men selvfølgelig er udfordringerne større, hvis man har en rygmarvsskade og er lammet, har polioskader og/ eller stærke smerter. Ifølge alle de eksperter, vi har talt med til dette tema, betyder det dog ikke, at man behøver at droppe sit seksualliv helt. Det er et valg. Der er mange niveauer, lyder budskabet. Vi har talt med en overlæge, en psykolog, en ergoterapeut, en sygeplejerske og en psykoterapeut, som alle har en stor sexologisk viden. Og derudover fortæller to PTU ere om deres erfaringer og tanker, mens en tredje fortæller om, hvorfor han sagde ja til at deltage i foto-kampagnen LigeLyst. Det, de alle sammen kan blive enige om, er, at det først og fremmest handler om mod og tålmodighed til at udforske nye veje. At man for alt i verden ikke må blive så bange for ikke at slå til og for at såre hinanden, at man siger farvel til kys, kropskontakt og kærlige ord. Det er nemlig der, det hele begynder. Og endelig, at man ikke skal føle, at man er krævende, fordi man gerne vil have et sexliv. Det er lige så naturligt som at spise og sove. Har man mod på at gå på opdagelse, venter der nye indsigter og dybder forude. God læselyst!

16 En forandret krop, du skal lære at kende På Glostrup Hospital, Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk får alle nytilkomne patienter tilbudt en samtale om seksualitet. De fleste takker ja, selv om lysten ikke for alle virker lige påtrængende.

17 TEMA // SEKSUALITET LIVTAG # AF Journalist Merete Rømer Engel FOTO Colourbox 17 På Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk varetages det sexologiske tilbud af fire fagpersoner, som omfatter en overlæge, to psykologer og en ergoterapeut, der alle har sexologiske kompetencer. Samtlige patienter får tilbudt en times information og rådgivning om rygmarvsskadens indflydelse på deres seksualitet, og derudover får en meget begrænset gruppe mulighed for at indgå i et terapeutisk samtaleforløb med en psykolog og en læge. En del af patienternes rygmarvsskader stammer fra fald- eller trafikulykker, men en stadigt stigende andel af skaderne er såkaldt ikketraumatiske. Det vil sige, at patienterne ikke har været ude for en trafik- eller faldulykke, men har pådraget sig rygmarvsskaden i forbindelse med et sygdomsforløb med eksempelvis infektioner, tumorer eller blødninger. Det er altså ikke som tidligere overvejende unge mænd, som er i behandling, der er også en del ikke helt unge mennesker, og der er i dag omtrent lige mange kvinder og mænd på afdelingen. En forandret krop En ting har alle rygmarvspatienterne i Hornbæk tilfælles. De skal i gang med det store arbejde, det er både fysisk og mentalt at lære en forandret krop at kende. For alle vores patienter er det, der er hændt dem, den største ændring, der nogensinde er sket i deres liv. De skal lære en forandret krop at kende. Det er en krop, der reagerer anderledes end den gjorde tidligere, og den proces, der ligger foran dem, kræver enorme mængder af tålmodighed og viljestyrke, siger overlæge Michael von Linstow. Men selv om patienterne har mange ting tilfælles, så er deres situation også meget forskellig. Der er store individuelle forskelle på, hvordan en rygmarvsskade påvirker seksualiteten både fysisk og psykisk, siger psykolog Vivi Knudsen. Derfor kan man ikke sige noget entydigt om, hvordan processen med at lære kroppen at kende på ny bedst påbegyndes, men mod til at gå nye veje er generelt en vigtig faktor. For mange vil det være hensigtsmæssigt at starte på en frisk og udforske kroppen med forskellige slags berøringer for at udvikle nye erogene zoner, siger ergoterapeut Jette Skyggebjerg. Smerter og kropsnærhed For en del patienter kan det være meget smertefuldt overhovedet at blive berørt, eller der kan være faktorer, som gør, at de beslutter at droppe det, vi almindeligvis forstår ved et sexliv. Nogle oplever så voldsomme neuropatiske smerter, så bare det at blive strøget blidt over huden, udløser en voldsomt smerte. I visse tilfælde kan partneren øve sig i at tage fastere på dem, fordi smerten så bliver mindre, men det er ikke alle partnere, der kan klare den omstilling, fortæller psykologen. Selv om man måske kommer til den erkendelse, at man her og nu ikke har overskud til at prøve at finde en form for nyt egentligt seksualliv, så kan man ifølge de tre behandlere altid arbejde med den del af sin seksualitet, som handler om kys, søde ord, og måske det at ligge i ske eller på forskellige andre måder mærke varmen fra den andens krop tæt på sin egen. Det kan eksempelvis være, at man indimellem vælger at sidde ved siden af hinanden i stedet for over for hinanden netop for at nyde den kropslige nærhed. FAGPERSONERNE De fire fagpersoner, der varetager det sexologiske tilbud på Glostrup Hospital, Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk er: Michael von Linstow overlæge Ph.d. og specialist i sexologisk rådgivning. Vivi Knudsen psykolog med mange års erfaring i sexologisk rådgivning, hun har desuden en psykoterapeutisk efteruddannelse. Kirsten Rolfsager psykolog og specialist i sexologisk rådgivning. Jette Skyggebjerg ergoterapeut og specialist i sexologisk rådgivning. Det værste er, hvis man helt giver afkald på al intimiteten med sin partner, siger overlægen. Han forstår godt, hvis mange er ved at opgive netop den kropslige nærhed undervejs, for problemer med inkontinens, spasticitet og smerter kan fylde så meget, at det synes helt uoverstigeligt, men han opfordrer til, at man gør det, man overhovedet kan. Lidt er meget bedre end slet ingenting, men der findes ifølge behandlerne desværre ikke nogen opskrift på, hvordan man bedst får alle de her faktorer til at spille sammen.

18 TEMA // SEKSUALITET 18 Det er så individuelt, men for de fleste er det at lære at leve med en rygmarvsskade en langvarig proces, hvor tilværelsen skal tilpasses de muligheder og begrænsninger, der er for den enkelte også når det gælder en forandret krop og seksualitet, siger psykologen. Samtaler med mændene Michael von Linstow er den, der tager samtalen med den enkelte mand. Samtalerne handler dels om, hvilke forventninger man rent fysiologisk kan have til sin krop fremover, hvilket naturligvis er afhængigt af, hvor på rygsøjlen skaden er. Men samtalen handler også om forholdet til partneren, om måske slet ikke aktuelt at have en partner, angsten for ikke at slå til og alle de andre spørgsmål, der presser sig på. En mand, der har en komplet skade kan godt få rejsning ved en lokal refleks, men han kan ikke mærke det og kontrollere det. Han vil måske også kunne få sædafgang alt afhængigt af skadens placering, men det betyder ikke, at han får en orgasme. Orgasmen skal hele vejen fra kønsorganerne op til hjernen, forklarer overlægen. Men det har ifølge overlægen ikke den konsekvens, at manden helt behøver at opgive sin seksualitet. Seksualitet er meget andet end orgasme. Seksualitet er jo et samspil mellem fysik og psyke og noget meget individuelt. Nogle kan udvikle deres følsomhed, og man kan bruge hjælpemidler og medicin. Der er muligheder, men man skal gøre sig klart, at det ikke kommer fra den ene dag til den anden, siger Michael von Linstow. Samtaler med kvinderne Jette Skyggebjerg tager samtalen med den enkelte kvinde. En del af kvinderne oplever, at de slet ikke har lyst til sex. At det er et ikke-eksisterende behov, men langt de fleste er alligevel meget lettede over at høre, at lysten lige så stille kan komme igen, hvis man giver den mulighed for det eller bevidst søger det. Seksualiteten forsvinder ikke, fordi man får en rygmarvsskade, siger ergoterapeuten. Hun oplever, at mange af kvinderne ved stimulering højere oppe end rygmarvsskaden eksempelvis på brysterne eller ved hårgrænsen kan blive opstemte og så faktisk opnå en form for tilfredsstillelse ved at bruge hjælpemidler eksempelvis vibrator på kønsdelene. Flere behandlingsforløb tak På Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk har man haft meget positive erfaringer med terapeutiske forløb for både par og enkeltpersoner. Et forløb der har som målsætning at give patienten og en eventuel partner mulighed for at udvikle seksualiteten bedst muligt, hvilket oftest er en lang proces. Dette tilbud har det desværre været nødvendigt at indskrænke væsentligt på grund af manglende ressourcer, så det i dag kun er yderst få patienter, der får et sexologisk behandlingsforløb, mens resten må nøjes med den ene times information og rådgivning, som er beskrevet i denne artikel. Det er ærgerligt, at området prioriteres så lavt, for der er så meget livskvalitet forbundet med seksualiteten, siger Michael von Linstow. Alle fire fagpersoner, der arbejder med det sexologiske område på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk ville meget gerne kunne tilbyde patienterne og deres partnere egentlige sexologiske behandlingsforløb, som ikke mindst kunne være relevante efter en udskrivning. Mange af patienterne er i dyb krise, mens de er indlagt. Deres liv er blevet vendt på hovedet. Det påvirker FOR LIDT SEX? OGSÅ UDEN HANDICAP år I disse år raser hormonerne i kroppen. Og derfor er det da også kun tre pct. af de unge parforhold, som ikke dyrker sex år Igen er der 3 pct, der ikke dyrker sex. Det lave tal skyldes, at kroppen siger, der skal reproduceres. Sex er derfor et behov på flere fronter år Drømmen om børn er opfyldt, den travle hverdag med karriere, indkøb, madpakker o.s.v. sætter ind, og sex begynder at være pligt- og vanefyldt. Så nu stiger tallet til 10 pct år Det bliver kun værre med alderen. 17 pct. af de årige har ikke sex med hinanden år Der er færrest blandt den ældste gruppe, som dyrker sex. 27 pct. har ingen sex i deres forhold. KILDE: YOUGOV FOR AVISEN METROXPRESS I 2012 OG BT selvfølgelig også deres seksualitet, så derfor ville det være ønskeligt, at de også efter udskrivelsen, når de er faldet mere til i en ny hverdag, kunne få et tilbud om ambulant sexologisk rådgivning og behandling, siger psykologen Vivi Knudsen.

19 AF Journalist Merete Rømer Engel FOTO Colourbox To unge mænd i kørestol mødes og kommer til at tale om det måske mest tabuiserede emner overhovedet handicappedes behov for og lyst til sex. Af hensyn til de involverede kvinder er de to mænd anonyme i artiklen, men deres navne er naturligvis kendt af redaktionen. Vi kalder dem Frederik og Tobias. SEX ER STADIG EN DEL AF VORES LIV At mænd kan finde på at prale med deres erobringer, var der for Frederik ikke noget overraskende i, men han spidsede alligevel ører den onsdag aften, da hans ven Tobias begyndte at fortælle om en seksuel oplevelse. Den mindende Frederik om noget, han selv havde prøvet for år tilbage, men aldrig havde nævnt for nogen. Jeg troede, jeg var den eneste, der havde haft et forhold til en medarbejder inden for social- og sundhedsvæsenet, og på et eller andet plan havde jeg haft dårlig samvittighed over det i alle de år, fortæller Frederik.

20 TEMA // SEKSUALITET 20 Vennens overraskende beretning fik Frederik til at overveje, om de mon var alene med deres oplevelser. Derfor lavede han en lille helt uvidenskabelig undersøgelse blandt de andre handicappede unge mænd i sit netværk. Det viste sig, selv om emnet var svært at tale om for de fleste, at der var flere andre, der kunne berette om seksuelle erfaringer med social- og sundhedspersonaler. Bortset fra en enkelt bar de alle rundt på en form for skyldfølelse samtidig med, at de var meget glade, ja nærmest taknemmelige for disse oplevelser, fortæller Frederik. Efter at have tænkt længe over emnet besluttede han sig for, at han gerne ville fortælle om sine erfaringer til LIVTAG, hvis det kunne blive anonymt. For hvorfor skal noget så naturligt som sex være omgærdet af så meget skyldfølelse, bare fordi man har været ude for et trafikuheld som helt ung mand og sidder i kørestol? Der er jo tale om to voksne mennesker, der indgår en frivillig relation. Og for mit eget vedkommende kan jeg i hvert fald sige, at det aldrig har været mig, der har taget initiativet, siger Frederik. For at få forskellige synsvinkler bad LIVTAGs journalist Frederik om at spørge sin ven Tobias, om han også ville lade sig interviewe. Det ville han godt, men de to mænd var enige om, at interviewene skulle foregå enkeltvis, da emnet stadig er svært at tale om i dybden. Så undertegnede journalist aftalte at mødes med dem hver især. En dag, hvor jeg havde været i bad og var ved at tørre mig, kom hun ind. Det virkede helt naturligt. Hun lagde hånden på min skulder. Jeg lagde min ovenpå, så begyndte vi at kysse lidt. Jeg gav hende orgasme med munden. Derefter ville hun også gerne gøre noget for mig. Det var første gang, jeg skulle tænke min kørestol ind i mit sexliv." Frederik fortæller Da jeg taler med Frederik, fornemmer jeg hurtigt, at seksualitet for ham i høj grad er kommet til at handle om at give. Om at gøre sit ypperste for at tilfredsstille en kvinde og dermed selv opnå en form for både seksuel tilfredsstillelse og glæde i det hele taget. Et større selvværd og et større perspektiv på tilværelsen måske. Der er for mig ingen tvivl om, at jeg har meget bedre sex nu, end jeg havde før ulykken. Jeg koncentrerer mig på en helt anden måde, bruger meget længere tid og gør alt for at mærke, hvor kvinden er i forløbet, forklarer Frederik. Han er lam fra brystet og ned, men kan godt mærke lidt i underkroppen, det man på fagsprog kalder inkomplet, men følsomheden i underkroppen er langtfra som før ulykken, og for ham er sex i høj grad kommet til at handle om følelser. Han er gift med en ikke-handicappet kvinde, men som han siger: Jeg tager en dag ad gangen og prøver at give hende det ypperste både seksuelt og på andre planer. At Frederik i dag er kommet dertil, kan han blandt andet takke en sundhedsmedarbejder på et hospital for. I min verden fandtes der ikke noget mindre tiltrækkende end en mand i kørestol, derfor var det helt fantastisk efter min trafikulykke at opleve, at en kvinde faktisk følte sig tiltrukket af mig, siger Frederik. Når han i dag ser tilbage på hændelsen, synes han egentlig, den er meget naturlig, men dengang var han meget overrasket og utrolig lykkelig. Normalt når mennesker mødes, har man jo en form for facade. Men her kommer du tæt på hinanden og kan ikke skjule noget. Du bliver som voksen mand, der er vant til at klare dig selv, pludselig hjulpet ud af sengen, hjulpet i bad osv. Du taler efterhånden også med personalet om deres liv, for du har et stort behov for at høre, hvad der sker uden for hospitalets mure. Og enkelte blandt personalet er du naturligvis mere på bølgelængde med end andre, forklarer Frederik. Han husker nogle år tilbage: "En dag, hvor jeg havde været i bad og var ved at tørre mig, kom hun ind. Det virkede helt naturligt. Hun lagde hånden på min skulder. Jeg lagde min ovenpå, så begyndte vi at kysse lidt. Jeg gav hende orgasme med munden. Derefter ville hun også gerne gøre noget for mig. Det var første gang, jeg skulle tænke min kørestol ind i mit sexliv. Det bliver nemt lidt akavet. Jeg vidste ikke, om jeg kunne få rejsning, og ville jeg måske få nogle spasmer ved udløsning? Det var så fantastisk for mig, at nogen havde lyst til at være sammen med

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken

BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken BLIV FRIVILLIG I PTU......og hjælp mennesker i livet efter ulykken 2 BLIV FRIVILLIG I PTU PTU kort fortalt PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Aktivitetsfolder Østjylland

Aktivitetsfolder Østjylland Aktivitetsfolder Østjylland Dette nr. Efterår 2008 2 Polio og senfølger: side 2 Den nye hjælpeordning: side 3 Køretekninske kurser: side 4 Emailadresser/selvhjælpsgrupper side 5 Generalforsamling m. foredrag

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

DINE MEDLEMS- FORDELE

DINE MEDLEMS- FORDELE 1 DINE MEDLEMSFORDELE BRUG DINE MEDLEMSFORDELE 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

DINE MEDLEMS- FORDELE

DINE MEDLEMS- FORDELE 1 DINE MEDLEMSFORDELE BRUG DINE MEDLEMSFORDELE 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Når din nærmeste har post polio

Når din nærmeste har post polio Når din nærmeste har post polio 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR post polio Til DIG SOM PÅRØRENDE Post polio påvirker ikke alene den polioskadede, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig, som

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018

UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 UlykkesPatientForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM ULYKKESPATIENTFORENINGEN UlykkesPatientForeningens formål er at forbedre livsvilkårene for de flere end 100.000 danskere, der har alvorlige

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2009

Medlemsundersøgelse 2009 Spg. 1. Er det korrekt, at du er medlem af PTU? Ja 100 100% Nej 0 0% Spg. 2. Hvor længe har du været medlem af PTU? Under 1 år 4 4% 1-2 år 4 4% 3-5 år 11 11% 6-8 år 15 15% 9-12 år 22 22% 13-15 år 11 11%

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden. Problemer i sex og samliv. opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt

At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden. Problemer i sex og samliv. opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt At elske hinanden, nyde hinanden, og komplettere hinanden Problemer i sex og samliv opmærksomt, respektfuldt og omsorgsfuldt 9 Kærligheden er en kunst At elske hinanden og leve sammen er en stor kunst.

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Seksualitet og kronisk syg Sygdom kan skabe stor afstand, når der er allermest brug for nærhed

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271

3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Erstatning for personskade

Erstatning for personskade Erstatning for personskade Rådgivning Erstatningsspecialister Hos HjulmandKaptain har vi specialiseret os i alle forhold vedrørende erstatning ved personskade. Vi har et team af jurister, der udelukkende

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget

HIV, liv & behandling. Ambulatoriebesøget HIV, liv & behandling Ambulatoriebesøget Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der går til regelmæssig kontrol på et infektionsmedicinsk ambulatorium. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere

HJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere 2 HJÆLP I HJEMMET TIL PERSONER MED POLIO Hjælp i hjemmet til personer med polio Særlige

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere