Smag af tilgivelse Kulturen på vej. Bidevind Mad i tavshed

Transkript

1 Smag af tilgivelse Kulturen på vej Bidevind Mad i tavshed

2 Ja, til fællesskab. Nej til KTO. leder Lønforhandlingerne rukker tættere på medlemmerne Økonomaforeningen har sammen med Sundhedskartellet besluttet sig for at forlade KTO. Vi tror, det er en god løsning og glæder os til at forhandle direkte med arbejdsgiverne om de kostfagliges krav på arbejdsmarkedet. Men det har bestemt ikke været nogen nem beslutning at forlade det store forhandlingsfællesskab. I hovedbestyrelsen har vi brugt mange møder til at drøfte fordele og ulemper og fremfor alt søge alternativer. Vi forsøgte sammen med kartellets øvrige organisationer at finde en kompromisløsning, så vi kunne blive i KTO. Men vi var samtidig enige om, at hvis ikke det lykkedes, så var det vigtigere for Økonomaforeningen at bevare det tætte samarbejde, vi har i Sundhedskartellet. Lige siden overenskomstforhandlingerne i 2002 har Sundhedskartellet ønsket en ny forhandlingsstruktur, hvor målet var at forhandle mest muligt, også de generelle lønstigninger, tættere på organisationernes egne medlemmer. Vi ville tilbage til den forhandlingsmodel, hvor det er tydeligt, hvem der er modparten. Og slippe for, at det igen skulle blive lønmodtagernes kamp mod hinanden, der blev afgørende for overenskomstresultatet. Det betyder naturligvis ikke, at vi ikke vil stille os solidariske i forhold til at sikre reallønnen, men vi vil samtidig sikre plads til forskelligheder. Noget KTO s model ikke giver megen plads til. Her kan den enkelte organisation nemlig når som helst forlade fællesskabet, og kan dermed samtidig komme til at trække tæppet væk under de svagere organisationer. KTO kunne imidlertid ikke imødekomme Sundhedskartellets ønsker. Da KTO s formand, Dennis Kristensen, i oktober præsenterede et forslag til en ændret forhandlingsstruktur, var det slet ikke vidtgående nok. Sundhedskartellet så derfor ikke andre udveje end at melde sig ud af fællesskabet. Det betyder, at når overenskomsterne udløber i marts 2005, så er Økonomaforeningens medlemmer og medlemmerne af Sundhedskartellets øvrige organisationer bortset fra Socialrådgiverne, der valgte at blive i KTO ikke længere omfattet af KTO s aftaler. I Sundhedskartellet skal vi derfor i gang med at etablere vores eget forhandlingssekretariat - en udfordring, jeg ser frem til. Men især ser jeg frem til at skulle forhandle løn for Økonomaforeningens medlemmner direkte med arbejdsgiverne. Og jeg vil kæmpe for en løn, der afspejler værdien af de kostfagliges arbejde. 2 økonomaen

3 siden hen Meld dig til smagpanelet Ved at være med i Økonomaforeningens smagpanel får du en enestående chance for at give din mening til kende om information Tilfredse med FTF- En fjerdeplads blev det til FTF- i en sammenligning af tilfredsheden med arbejdsløshedskasser, som rbejdsdirektoratet har lavet. 91 procent af de arbejdsløse medlemmer af FTF- er meget tilfredse eller tilfredse med a- kassen, som er Økonomaforeningens a-kasse. De øvrige a-kasser inden for FTF ligger i år betydeligt under FTF- s fjerdeplads. BUPL s a-kasse ligger på en 21. plads, sygeplejerskernes a-kasse på en 23. plads, merkonomernes a-kasse er nummer 26 og folkeskolelærernes a-kasse er nummer 31. fra Økonomaforeningen. To gange i løbet af året vil du få en mail med nogle spørgsmål til enten Økonomaen, Køkkenvejen, hjemmesiden, pjecer eller anden information fra foreningen. Deltagelse kræver, at du har en adresse. Gå ind på Økonomaforeningens hjemmeside og meld dig til. God jul Økonomaforeningen ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en god jul og et godt nytår! Jul og nytår har sekretariatet åbent den 29. og 30. december samt 2. januar klokken Stjernestunder. Ikke et ord om jul, den har sin egen årstid, skriver Camilla Plum i kogebogen Mors Mad. Men hele december er julen på vej. Det er svært at komme udenom. Og maden skal smage af det vinterlig og krydret. Langtidssimrede gryderetter, supper, tørret frugt og citrusfrugt, kager og varme krydrede drikke. forsidefoto: ann-li engström 3

4 Gode råd om løn til kvinder Tjek undervisningsmiljøet Elever og studerende har også et ord at skulle have sagt, når undervisningsmiljøet er på dagsordenen. Det fremgår af undervisningsmiljøloven fra Elever og studerende vælger repræsentanter, som skal være med i arbejdet med den undervisningsmiljøvurdering (UMV), der skal laves lige som arbejdspladserne skal lave en arbejdspladsvurdering (PV). Branchemiljørådet for Undervisning og Forskning har lavet branchevejledninger for fire typer uddannelsesinstitutioner blandt andet erhvervsskoler og videregående uddannelser. De kan læses på branchemiljørådets hjemmeside. Bliv siddende, når chefen har sagt nej til dit lønkrav. Forhandlingen er ikke slut, men gået over i en fase, hvor der på mandevis småsnakkes om noget andet, indtil lønforhandlingen genoptages. Det opdager kvinder bare ikke, for de tager chefens nej alt for bogstaveligt og farer ud ad døren. Det var et af de kontante råd fra journalist Solvejg Schmidt, da hun talte om Ny løn, lønforhandlinger og kvinder ved Kvinderådets repræsentantskabsmøde. Forhandlingssystemet favoriserer mænd, mente hun, så kvinder må tilegne sig nogle teknikker og et nyt syn på løn, hvis de skal have en større del af kagen. Solvejg Schmidt pegede Gift i legetøj på fem fejl hos kvinder: Kvinder vil ikke forhandle, kvinder kræver mindre i løn end mænd, kvinder mener, at der skal være en grund til at kræve mere i løn, kvinder stopper forhandlingerne for hurtigt, og kvinder udviser»upassende solidaritetsfølelser«i stedet for at lade de gode lønforhandlere slå hul i lønmuren og fungere som løftestang for de øvrige. Solvejg Schmidt opfordrede til åbenhed om lønnen og mente, at Ny løn giver mulighed for at sætte ligeløn på dagsordenen, refererer Kvinderådets nyhedsbrev. Meget af det legetøj, der også i år ligger under juletræet, indeholder sandsynligvis sundhedsfarlige kemikalier og tungmetaller. Ingen ved hvor højt indholdet af kemikalier er, for legetøjet skal ikke testes for sundhedsskadelige stoffer, når det er importeret. Heller ikke selv om man ved, at stofferne bliver brugt i produktionen. Det er især i Fjernøsten, at de sundhedsfarlige stoffer bruges, skriver netdoktor.dk. Og en stor del af det legetøj, der sælges i Danmark, stammer netop herfra. 4

5 siden hen Mad på farten Midt i debatten om fastfoods skadelige virkninger på folkesundheden viser en ny undersøgelse, at flere og flere af europæernes måltider bliver spist, mens folk er på farten på gader og stræder, i tog og busser. Det gælder især i Storbritannien, hvor englænderne spiser 22 procent af deres måltider undervejs. Til sammenligning ligger gennemsnittet i de syv europæiske lande, som er med i undersøgelsen, på 15 procent. Tendensen er bekymrende, fordi det ofte er usunde og fedende fødevarer, der egner sig til at blive spist på farten, skriver Børsen. Dyre køkkenassistenter Erhvervsuddannelser er generelt dyrere end universitetsuddannelser. Det er f.eks. dyrere at uddanne en køkkenassistent end en jurist. Det viser en undersøgelse, som universiteternes rektorer har sat i værk formodentlig for at pege på, at kvaliteten i universitetsuddannelserne ikke prioriteres højt nok. Der er dog en vis logik indbygget i prisforskellen mellem de forskellige uddannelser. Nogle uddannelser kræver dyrt udstyr og en tættere oplæring. Mens der kun kan være få elever ad gangen, når f.eks. jordemødre oplæres, kan der bænkes mange studerende i forelæsningssalen på f.eks. jurastudiet. Motion på flaske Danske forskere har fundet signalstoffet IL6 og dermed en del af årsagen til, at motion forebygger hjertesygdomme, sukkersyge og fedme, mener de. Vi kan se, at signalstoffet IL6 bliver lavet i meget store mængder i musklerne, men kun, når man bevæger sig. Stoffet virker gunstigt på hjertet, fedtet og karrene. Det forklarer, hvorfor det er sundt at være fysisk aktiv, og hvorfor motion beskytter mod hjertesygdom og diabetes, siger professor, dr.med. Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet til Jyllands-Posten. I et forsøg har man sprøjtet IL6 ind i 50 raske forsøgspersoner. Stoffet gav dem en voldsom fedtforbrænding, selv om de lå helt stille. Det hæmmede samtidig signalstoffet TNF, som menes at være involveret i insulinresistens en forløber for diabetes, forklarer Bente Klarlund Pedersen. Hun mener, at stoffet måske derfor vil kunne bruges i behandlingen af stofskiftesygdomme. Men rigtig motion er dog stadig det bedste, da der efter al sandsynlighed findes flere positive faktorer ved motion end dannelsen af IL6, fastslår hun. Kortere praktik Fagligt Udvalg for Køkkenassistentuddannelsen er ved at blive oversvømmet af ansøgninger om at forlænge praktikperioden efter svendeprøven til uddannelsen til køkkenassistent. De mange ansøgninger om dispensation har fået Fagligt Udvalg til at understrege, at bekendtgørelsen siger, at der højst kan være seks måneders praktik efter svendeprøven. økonomaen

6 Køkkensmileys på nettet Fra midt i januar kan du se de lokale handlende efter i sømmene. Opfylder bageren kravene i hygiejnebekendtgørelsen. Gør slagteren grundigt rent. Har restauranten orden i sine papirer. Og hvad med plejehjemskøkkenet? Du kan tilmed foretage din forbrugerundersøgelse hjemme fra computeren. For midt i januar bliver alle tilsynsrapporter fra alle køkkener med sine sure, glade eller mellemfornøjede smileys offentliggjort på en hjemmeside under Fødevaredirektoratet. Det bliver muligt at finde enkelte virksomheder på adressen eller tjekke lokale virksomheder ved at søge på postnummeret. Mens private forbrugere kan tjekke de offentlige køkkener, kan køkkenerne til gengæld tjekke sine leverandører. Du kan f.eks. vælge bestemte virksomheder og abonnere på tilsynsrapporterne herfra. Når virksomheden har haft besøg af fødevareregionen, får du en mail med tilsynsrapporten. I starten er det håndskrevne tilsynsrapporter, der ligger på hjemmesiden. Senere vil tilsynsassistenten have en computer med under kontrolbesøget og lægge kontrolresultatet direkte på hjemmesiden. Fødevaredirektoratet har udgivet en OM-folder, der fortæller om offentliggørelse af tilsynsrapporterne. Folderen kan hentes på nettet fra den 18. december eller rekvireres i Fødevaredirektoratet. tegning: bob katzenelson siden hen Europæisk skolemad Skolen er et godt sted at starte, når det gælder om at fremme sunde madvaner. Det blev slået fast på et europæisk forum i Strassbourg i november. De europæiske erfaringer viser, at sunde spisevaner på skolerne bør udvikles i et samarbejde mellem elever, lærere og forældre. I de lande, hvor man har meget centraliserede madordninger, oplever man nemlig, at eleverne ikke altid værdsætter ordningerne, siger Bent Egberg Mikkelsen, Fødevaredirektoratet. Erfaringerne viser også, at det ikke alene er maden, der er afgørende. Rammerne omkring måltidet er også vigtige, og man skal sikre at mad og fysisk aktivitet er prioriteret både i undervisningen og i frikvartererne. Danmark er godt med, når det gælder udviklingen af madordninger. Og blev derfor opfordret til at stå i spidsen for et europæisk forskningsprojekt, der skal udvikle madordninger blandt andet baseret på produkter, der kan distribueres i automater på skolerne. Samt undersøge madordningernes effekt på udvikling af fedme og overvægt, indlæringsevne og sundhedsadfærd. 6

7 Sund mad er en menneskeret Kapernaumskirken på Nørrebro i København byder byens hjemløse på søndagsmad efter oldkirkelig tradition, som præsten sser Skude, siger. Og der er ingen tvivl om, at det at byde andre på et måltid mad, altid vil være en bamhjertig gerning. Men det er faktisk også noget, vi har forpligtet os selv og hinanden til, for sund mad er en fundamental menneskerettighed det står i FN s Menneskerettighedserklæring. Hvordan det lige lykkes at få alle, hjemløse som hjemmehørende og syge på sygehuse, til ligefrem at spise sundt, det er straks vanskeligere. Sundhedsstyrelsens skønner fortsat, at 30 procent af patienterne er underernærede, og det i en grad, så de kun får 60 procent af de næringsstoffer, de har brug for. I strid med menneskerettighederne? Det har i hvertfald netop fået Danmark til at tilslutte sig en resolution fra Europarådet, der samstemmende med Menneskeretighedserklæringen siger, at ordentlig mad, når man er indlagt på sygehuset, er en menneskeret. Jeg håber, at resolutionen fra Europarådet vil lægge pres på de danske myndigheder, så de sørger for, at vore hospitaler nu også tager kosten til patienterne alvorligt. Resolutionen siger direkte, at underernæring, der knytter sig til sygdom, skal anerkendes som et begreb og indgå i lægens diagnose, og i den behandling patienten får, siger Jens Kondrup. Også Lars Ovesen, der fagligt har stået bag resolutionen, glæder sig over, at maden er gjort til et menneskerettighedsanliggende. Det betyder, at området vil få større vægt i den sundhedspolitiske debat, og at det bliver lettere for patienter at komme igennem med synspunkter vedrørende kosten i forhold til hospitalssystemet, forudser han. Han peger desuden på, at både danske og britiske undersøgelser viser, at der er penge at spare, hvis hospitalerne bruger maden som et led i behandlingen. Man sparer unødvendige genindlæggelser. Men det kræver, at alle i sygehussystemet lærer at tænke og handle ganske anderledes bevidst, end vi ser i dag, når det gælder mad til patienterne, siger Lars Ovesen. Og det kunne siges med direkte adresse til sygehusudvalgsmedlemmer og amtsrådspolitikere i Københavns mt. For de er netop i færd med at spare 16 millioner kroner på sygehusmaden ved at lægge tre sygehuskøkkener sammen til et. Helt uden at tage stilling til, hvordan patienterne skal få tilfredsstillet deres meget forskellige behov for mad. Helt uden at se maden som en del af behandlingen. Helt uden at tage hensyn til Europarådets resolution eller Menneskerettighedserklæringen. Tekst: Mette Jensen økonomaen

8 Mad til søens folk De laver ganske rigtig mad til søens folk på Marinestation Slipshavn, men først når folkene er gået i land. Bidevind og skumsprøjt kan køkkenet dog stadig byde på, der yderst på odden. Har du prøvet at sejle med færge over Storebælt, har du garanteret også kigget på Marinestation Slipshavn. På en lille odde, der hvor færgerne tidligere gik ind til Nyborg eller Knudshoved, ligger et lille hvidkalket hus i en klynge med fem-seks andre huse. Det er det militære område Marinestation Slipshavn. Her hører Marine- 8 Tekst: Susanne Zehngraff

9 hjemmeværnets kursusaktivitet til. Og så er det en af de arbejdspladser inden for staten, hvor et medlem af Økonomaforeningen har ansvaret for køkkenet. Birgit Jensen er uddannet køkkenleder og har de seneste ni år sammen med tre andre fastansatte, stået for køkkenet på Slipshavn. Gæsterne kommer først og fremmest fra Marinehjemmeværnet, men også andre dele af hjemmeværnet og enkelte andre offentlige virksomheder holder møder og kurser her. Og som lederen af skolen, orlogskaptajn Pia Johnsen, siger det: Slipshavn kan sælge sig på den geografiske placering midt i landet og et godt køkken. Med Storebæltsbroen kan det i dag snildt lade sig gøre at være på Slipshavn kl. 10, uanset om man er startet fra Skagen eller Gedser. Lidt gammeldags mad Ja, vores mad har et rigtig godt ry, slår Birgit Jensen fast. Det siger evalueringerne efter møder og kurser nemlig klart. Maden er nok typisk lidt gammeldags med kød, kartofler og selvfølgelig noget grønt plus dessert, siger hun. Men heldigvis har folk jo ændret spisevaner, så det er en helt anden kost, end da jeg startede herude. Dengang brugte vi spandevis af majonæse og remulade. Det gør vi jo slet, slet ikke mere. Hvis vi køber et kilo, rækker det jo til en uge i hvert fald, siger Birgit Jensen. Når deltagerlisten til et kursus på forhånd afslører, at der er et flertal af kvinder blandt kursisterne, står menuen nu om dage også på lettere retter end de danske, tunge retter, som flertallet af de mænd, der er her på kursus, stadig gerne vil have og får på Slipshavn. Marinestation Slipshavn er en af I køkkenet laver de stort set det hele de 125 arbejdspladser i staten, selv. Så i de uger, hvor der ikke er så hvor 300 medlemmer af Økonomaforeningen har arbejde. ndre mange på kursus eller til møde, arbejder køkkenet med frikadeller og andre job i staten er i forsvarets kantiner, fængselsvæsenet og hos poli- retter til fryseren. Det er en del af den planlægning, der tager en stor del af tiet. Eller på tekniske skoler, MUcentre og handelsskoler. Birgit Jensens arbejdstid. Meget forskellige arbejdsuger Med mange kurser én uge og færre i den næste, kan arbejdstiden i køkkenet variere meget. Én arbejdsuge kan være på timer og den næste måske kun på 20. Og det kræver stor fleksibilitet af de ansatte. Men helligdagene opvejer de ekstravagter, der er nødvendige med så forskellige arbejdsuger. I de perioder, hvor vi ikke har så meget, afspadserer vi. Og juli, hele december og den første uge i januar er jo døde uger herude. Specielt i december har vi næsten aldrig noget, for i julemåneden vil folk jo ikke tage på kursus eller holde møde. Så da får vi ryddet op i krogene, gjort rent og afspadseret. Vi går som regel på juleferie den december og er tilbage den 2. ja- fortsættes næste side t Mindre majo. Der skal mindre majonæse til, folks madvaner har heldigvis ændret sig med tiden, siger Birgit Jensen. Mændene vil dog stadig gerne have de tunge, danske retter, når de er på kursus på Slipshavn. Og det får de så. foto: niels nyholm økonomaen

10 Tæt på. Det gode ved den lille arbejdsplads, er den tætte kontakt med kursisterne. De kan følge med i, hvad vi laver, og vi får en snak med dem, siger Birgit Jensen. nuar, og vi har altid sommerferie hele juli. Påske, pinse og bededagsferie er her aldrig kursister, så der har vi også fri. Vi arbejder ikke i helligdagene som på sygehuse og plejehjem. Og det er i hvert fald for mig, som har børn, noget der gør én mere motiveret til at tage en ekstra vagt, siger Birgit Jensen. nsvar for motor og mad På Slipshavn kan de omkring medlemmer af Marinehjemmeværnet komme på både bestikgastkursus og lære de grundlæggende ting om navigation og tage fartøjsfører- og navigatørkurser. Nogle af kurserne er sejlende, hvor kursisterne kun har fast grund under foto: niels nyholm fødderne og får mad på Slipshavn mandag morgen og fredag frokost. Ud over dem står køkkenet for omkring morgenmåltider, frokost og aftenmåltider på et år. Jeg har sommetider undervist nogle motorkokke. Forklaret dem om hygiejne og om, hvordan man opbevarer madvarer og får en varieret kost. Men det har været meget hygiejne og personlig hygiejne. Selv om der ikke er krav og tilsyn med hygiejnen til søs, som vi kender til lands, siger Birgit Jensen. Motorkokkene er mænd i alderen år, der udover at passe skibets maskine også har ansvaret for maden og for at lave den om bord. Og de har typisk ingen uddannelse i noget som helst, der har med fødevarer at gøre. Så det har haltet meget med hygiejnen og specielt den personlige hygiejne, fortæller Birgit Jensen. Kurset har de så meldt sig frivilligt til, og det var sjovt at undervise dem. De får krydderikasser, plastforklæder og gummihandsker med herfra. Og nogle elastikker, plastikposer og etiketter, så de har det, der skal bruges til en forsvarlig opbevaring, fortæller Birgit Jensen Tæt kontakt vigtig Birgit Jensen er uddannet på en højskole i Jylland og har også arbejdet på et børnehjem. Og hun har bestemt ikke lyst til at arbejde på en af de store kostfaglige arbejdspladser. En uge allerhøjst kunne det blive til i et stort sygehuskøkken for eksempel. Bare for at se, hvordan der i grunden er. Jeg har det bedst med vores åbne køkken og med vores tætte kontakt til kursisterne vi kan snakke med dem. Og de kan hele tiden følge med i, hvad vi er i gang med. Så vores køkken er selvfølgelig rent og vi skifter arbejdstøj hver dag, så vi også er rene og ser pæne ud, siger Birgit Jensen. 10

11 Mad uden ord På Pensionat Kamager i Tårnby behøver man ikke have ordet i sin magt for at få indflydelse på menuen. Et omfattende billedmateriale hjælper kommunikationssvage beboere. Lys vælder ned gennem de høje ovenlysvinduer, når man træder indenfor på Pensionat Kamager i Tårnby. lt virker venligt og imødekommende på stedet, hvor 24 voksne fysisk og psykisk udviklingshæmmede har deres hjem. Lyset når dog ikke ind i institutionens»hjerte«køkkenet, som er et meget lille lokale uden vinduer allerinderst i bygningen. Men ikke desto mindre tager ernærings- og husholdningsøkonom Heidi Christoffersen glad imod, mens hun skyndsomt hælder blomkålssuppe fra en gryde over i tre store glasskåle. Det manglende lys har hun efterhånden vænnet sig til. Da institutionen blev opført, var det planen, at maden skulle leveres udefra. Men der blev omprioriteret, og Heidi Christoffersen blev ansat i det lille køkken. Her har hun de seneste to et halvt år brugt ledige stunder til at udvikle materialet Dagens menu, der skal øge beboernes mulighed for indflydelse på og snak om den mad, der bliver lavet på stedet. Mange madbehov Da blomkålssuppen er hældt op, viser Heidi Christoffersen vej til et mødelokale. Hun henter en kartotekskasse og to madbøger frem. I madbøgerne kan man tema for tema finde nærbilleder af aftensmad, tilbehør, kager og desserter, morgenmad og så videre. I kartotekskassen er samtlige billeder samlet i»løs vægt«, så det er muligt at bruge dem enkeltvis for eksempel til fortsættes næste side t Tekst: Sanne Hansen økonomaen

12 mad uden ord ophængning på et visuelt menukort. Materialet har Heidi Christoffersen lavet for at tilgodese beboere med kommunikationsvanskeligheder. Beboerne her er fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Men der er mange forskellige typer handicaps. Nogle har autisme, andre en psykiatrisk overbygning og nogle er kørestolsbrugere. Derfor skal der tages utrolig mange hensyn også i forhold til mad. Hvordan kommunikerer vi så bedst med beboerne om det emne? Hvem ville foreslå taco-skaller? Helt konkret gik startskuddet til udviklingsprocessen, da en pædagog ville snakke med en beboer om en pizza og manglede billedmateriale, så hun kunne have sikkerhed for, at beboeren forstod, hvad snakken handlede om. Pædagogen spurgte Heidi Christoffersen, om hun ikke»lige havde et billede af en pizza«. Jeg gik i gang og tog lidt billeder af aftensmaden i arbejdstiden. I starten var det ikke så struktureret, men så var der nogle andre institutioner, der sagde, at de også godt kunne bruge billeder. Og så udviklede det sig, husker Heidi Christoffersen. I dag er materialet færdigt, og Heidi Christoffersen synes, det tjener sit formål. Hvordan billederne bruges i forhold til forskellige beboere er helt individuelt. Nogle beboere kan sidde og bladre i bøgerne og vælge for eksempel pålæg, de godt kunne tænke sig. ndre med et højere abstraktionsniveau kan bruge materialet til en snak om sundt og usundt. En af tankerne var også at kunne gøre deres ønsker tydeligere. t vi ikke bare tolkede og gættede, hvad det var, de kommunikationssvage beboere gerne ville have, siger Heidi Christoffersen. Og bestræbelserne lykkedes: For eksempel er der en af beboerne, der har ønsket taco-skaller. En beboer uden sprog. Og hvad er sandsynligheden for, at en pædagog spørger, om han vil have taco-skaller til aften helt spontant? Ikke ret stor, tror jeg. Og det må jo være forfærdeligt at sidde og ønske sig noget og så ikke kunne sige det, siger Heidi Christoffersen. Madglade madvalg I dagligdagen på institutionen bruges materialet både af det pædagogiske personale i de forskellige beboergrupper og i køkkenet, hvor Heidi Christoffersen så vidt muligt forsøger at inddrage beboere i arbejdet. Beboerne har på skift maduger, hvor de typisk sammen med en pædagog kommer med ønsker til køkkenet. I køkkenet kan det for eksempel handle om, at en beboer i et afgrænset forløb med Heidi Christoffersen skal lære nogle færdigheder, der kan overføres til livet i 12

13 Peget ud. Når man ikke har et sprog kan det være svært at give udtryk for, hvad man har lyst til at spise. Men en bog med madbilleder har givet beboerne på Kamager en chance for at være med til at planlægge menuen. bogruppen. For eksempel at skrælle takt og det at blive taget alvorligt er gulerødder. Og i velegnede situationer vigtigt, siger Heidi Christoffersen. bliver billedmaterialet fundet frem. I det hele taget mener hun, at det er Der er specielt en af beboerne, der væsentligt med fokus på maden i arbejdet med beboerne. er meget glad for at være med til at planlægge. Så holder vi møde og får De er glade for mad, og det fylder kaffe, og det betyder rigtig meget, tror meget i deres liv. Derfor er det også jeg. Vi tager bøgerne frem og får en vigtigt, at de kan være med til at vælge reel snak om tingene. Den tætte kon- selv. Billederne giver dem flere valg- foto: thorkild amdi christensen muligheder. Det bryder deres gængse madvaner, og de bliver inspireret af at se ting, de ikke er vant til eller ikke lige ved, hvad hedder. Billederne inspirerer af og til til uvante kombinationer som da en beboer valgte pasta med kødsovs og tzatziki men Heidi Christoffersen synes overordnet set, at det på en fin måde giver mere variation i maden. Vi sørger selvfølgelig for, at beboerne får varieret mad. Men på den her måde kan de også selv være med til at vælge mere varieret. Billeder til andre grupper Heidi Christoffersen har valgt via institutionen at markedsføre Dagens menu til andre institutioner. Ikke i forventning om den store økonomiske gevinst, men i håbet om bredere at kunne øge udviklingshæmmedes muligheder for at have indflydelse på det daglige brød. Derudover er det planen at introducere billederne på plejehjem, hvor for eksempel afasiramte ville kunne drage nytte af det visuelle støttesystem. Og så har Heidi Christoffersen fået blod på tanden og kunne tænke sig at udvikle kogebøger til voksne udviklingshæmmede. Når man taler om de her beboere, så er der tusinde måder at lave opskrifter på. Det er svært at ramme alle, og jeg skal også virkelig undersøge markedet, inden jeg går i gang. Men jeg vil håbe, jeg kommer videre med det. Jeg brænder for det! økonomaen

14 Ny formand, mission og visio Siden midten af november har FTF s formand heddet Bente Sorgenfrey. Hun blev valgt på kongressen i FTF. Samtidig fik FTF en helt ny vision, missioner og målsætninger. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er den hovedorganisation, Økonomaforeningen er medlem af. Økonomaforeningens formand, Irene Kofoed-Nielsen, er medlem af FTF s forretningsudvalg. Bente Sorgenfrey har været formand for BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk i næsten ti år. Som formand for FTF afløser hun nker Christoffersen, der har været formand siden 1988 og nu går på pension. FTF s nye formand er i øvrigt den første kvindelige fuldtidsformand på posten. Nye toner På kongressen vedtog de delegerede en helt ny mission for FTF. Den erstatter den formålsparagraf, FTF hidtil har haft. Missionen lyder sådan:»det er FTF s mission at være den faglige, politiske hovedorganisation for partipolitisk uafhængige organisationer med 14 Tekst: Susanne Zehngraff

15 ner professions- og erhvervsrettet uddannede medlemmer.«også nye visioner og overordnede målsætninger for FTF s arbejde i forhold til samfund og arbejdsliv, i forhold til overenskomstområdet og i forhold til det regionale arbejde, FTF s internationale arbejde og FTF s serviceordninger blev vedtaget. Etnisk ligestilling værdsættes På kongressen blev en FTF-pris på kr. uddelt til biskop Kjeld Holm, Århus, mens en anden pris bruges til at udskrive en prisopgave om Fremtidens velfærdssamfund. Udviklingen af det danske velfærdssamfund er i fokus for FTF de kommende tre år, og prisopgaven med præmier på i alt kr. er et led i den indsats. Kjeld Holm fik på kongressen sin pris overrakt som en anerkendelse af sit store engagement og sin ukuelighed i samfundsdebatten om velfærdssamfundet og for sin kamp for de svageste i samfundet. Efter at regeringen nedlagde Nævnet for Etnisk Ligestilling har Kjeld Holm taget initiativ til at stifte Foreningen for Etnisk Ligestilling. Han har også i den offentlige debat opfordret til en ordentlig tone og etik i flygtninge- og indvandrerdebatten. På FTF s hjemmeside kan du læse meget mere om kongressen og om FTF s visioner og målsætninger. Indsats. Bente Sorgenfrey er valgt til formand for FTF. Og kommer dermed til at stå i spidsen for»den handlekraftige hovedorganisation«, som FTF's nye slogan lyder. Kongressen vedtog desuden tre indsatsområder: fremtidens velfærdssamfund, fremtidens arbejdsliv, EU og fremtiden. De udgør et godt fundament for en ny formand, mener Bente Sorgenfrey, som har været formand for BUPL i næsten ti år. foto: nana reimers økonomaen

16 Værdier og strategier Virksomhedsmodellen i Århus mt sætter fokus på det visionære og kreative aspekt af enhver udvikling og forandring. Modellen lægger vægt på, at virksomheden skal kunne tænke og organisere ydelser ud fra en helhedsbetragtning og foretage analyser for køkkenets vedkommende f.eks. af brugernes behov såvel som af driften. Men også at beskrive virksomhedens mål og dokumentere effekten af indsatsen. Centralkøkkenet har brugt amtets model både til at stille sig selv spørgsmålet: Hvad skal vi kunne i fremtidens køkken? Og til at svare på det. Det sidste ved at gøre som modellen lægger op til, nemlig at beskrive køkkenets mission, skabe en vision, lægge Virksomhedsmodellen i Centralkøkkenet Århus mt vedtog i 2002 en model for, hvordan amtet arbejder som organisation. Centralkøkkenet følger modellen, og i rapporten "Virksomhedsmodellen i Centralkøkkenet" beskriver ass. cheføkonoma Bente Schiødt principperne i modellen og i køkkenets arbejde med den. Rapporten kan hentes på under Økonomaen 21 Værdier og strategier. en strategi for, hvordan visionen bliver til virkelighed og arbejde med køkkenets værdier. Centralkøkkenets mission er køkkenets kerneydelse, nemlig patienternes ernæringsmæssige behov og ønsker. Og visionen er at sætte madens kulinariske kvalitet i centrum. Og levere den rette mad til den rette patient i rette tid. Strategien dvs. den langsigtede indsats for at få visionen til at lykkes omfatter både forhold i køkkenet og køkkenets samarbejde f.eks. med sengeafdeling, transport, rengøring mv. Køkkenet aflægger f.eks. hyppige besøg i sengeafsnittene, når maden serveres, og deltager i kostudvalgsmøder, hvor brugernes synspunkter undersøges og diskuteres. Der er også lavet en plan for tilbagevendende brugerundersøgelser. Internt i køkkenet er der lagt vægt på at arbejde med ledelsesudvikling, organisationsudvikling og kompetenceudvikling og f.eks. lave en plan for, hvordan køkkenet skaber rum for læring og indhenter de kompetencer, der mangler. Virksomhedsmodellen opererer med fem grundværdier, der går på tværs af de kulturer, der findes på forskellige arbejdspladser. Værdierne er: dialog, åbenhed, respekt, udviklingsvilje og engagement. Centralkøkkenet har brugt disse værdier som udgangspunkt for at formulere køkkenets værdier. I første omgang som et debatoplæg, men på sigt skal det blive til et fælles værdigrundlag for alle i køkkenet. I oplægget lægges der netop vægt på at opnå respekt og tolerance overfor hinandens forskellige kompetencer, styrker og svagheder sammen med en erkendelse af, at det bedste resultat nås ved at forene alle ressourcer. Og ved at stimulere og udfordre nysgerrigheden og tale åbent og tillidsfuldt med hinanden også når forskellige synspunkter mødes. Centralkøkkenet producerer mad til patienter på Psykiatrisk Hospital, Børne og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Skejby Sygehus og gæster på Patienthotellet Skejby Sygehus. Og driver kantiner på Psykiatrisk Hospital, Skejby Sygehus og mtsgården i Højbjerg. Køkkenet har en medarbejderstab på 100 og en årlig omsætning på 35 millioner kroner. 16

17 Knas. Før vi lader os gribe af vanen med syv slags småkager, konfekt, sylt og sylte, gælder det om at beslutte, hvad der egentlig er hyggeligt, hvad der er vane, og hvad der er overflødigt. Og hvis man juler for andre end sig selv - hvad brugerne vil opfatte som allermest julet og dejligt. For selvfølgelig skal der stå jul på menuen. Og selvfølgelig skal det dufte af jul, både i de meget store og i de meget små køkkener. 18 Foto: nn-li Engström

18 økonomaen

19 kogebog af guds nåde Et bibelsk måltid Præsten Poul Joachim Stender er en af ophavsmændene til en ny kogebog, hvori han gør op med rædselsfulde historier om mad, sygdomme og fedtprocenter. Han opfordrer folk til at fylde bibelshistorier i maden i stedet. Hvis man fortæller de forkerte historier om mad, smager den skidt. Skift de rædselsfulde historier ud med gode, så får maden atter den rette plads i livet. Det er en af grundholdningerne i en ny kogebog, sognepræst Poul Joachim Stender fra Kirke-Såby ved Roskilde har skabt sammen med kogejomfruen Susanne Engelstoft Rasmussen.»Præsten & Kogejomfruen«hedder bogen. I den kan man følge kirkeårets gang med retter, der blandt andet fortæller historier om advent, jul, påske og pinse. Det er historier, der får maden til at smage bedre, og som bringer os tættere sammen, fordi de minder os på, hvem vi er, og hvad vi kommer af, mener Poul Joachim Stender. For vores kultur hviler på de bibelske fortællinger. Der er masser af smukke, interessante og sanselige fortællinger om mad i bibelen. Vi må ikke udelukke vores sanser, hvis vi vil have gud til at komme til os. Og vi møder blandt andet gud i smagen, hvis vi ikke tager det som en selvfølgelighed, at der ligger noget på vores tallerken. Hvis vi siger tak for maden, som man gjorde, da det var almindeligt at bede bordbøn, kan man smage både tilgivelse, nåde og barmhjertighed i den, siger Poul Joachim Stender. De forkerte historier, vi efter præstens mening i dag fortæller om vores mad, stammer fra ernæringsforskerne. Det er eksempelvis fortællinger om madsygdomme og fedtprocenter. Når fortællingen om maden er, at den bøf, vi sætter tænderne i, består af alt for meget fedt, og at man i øvrigt kan få salmonellaforgiftning af at spise den, præger det smagsløgene. Maden smager simpelthen ikke godt, når man fortæller den slags historier, mener Poul Joachim Stender. Men når fortællingen om maden er, at det er guds gave. t det er et mirakel, at vi får mad hver dag. Så tilfører vi maden et krydderi, som ingen kokke kan bibringe den fysiologisk, påstår Poul Joachim Stender. Julen som forbillede Det kan måske lyde rigeligt frelst i de 20 Tekst: Rie Nielsen

20 hinanden og tættere på evigheden, mener Poul Joachim Stender. Juleaften viser os jo, at når vi tager os sammen, så kan vi godt. Børn elsker den aften, og det er ikke bare på grund af gaverne. Det er også stemningen af fællesskab og det, at vi spiser noget, der er velsmagende, påpeger Poul Joachim Stender. Vitaminer i fællesskabet Giv os i dag... Hvis vi siger tak for maden, som vi gjorde, da det var almindeligt at bede bordbøn, kan vi smage både tilgivelse, nåde og bamhjertighed i den, siger Poul Joacim Stender. flestes øren, men Poul Joachim Stender er ikke sen til at komme med et noget med, at børnene sidder alene elegance, og vi spiser sammen. Ikke eksempel, der viser, at der er noget foran fjernsynet med en slatten hotdog. Efter maden laver vi endda noget om snakken. Han henter eksemplet fra den kirkelige højtid, de fleste glæder sig til i denne tid. Julen har en for- og synger. sammen tager hinanden i hænderne tælling, vi i høj grad forbinder med Juleaften er et forbillede på ethvert måltid. Den aften går vi ikke på mad. God mad. Poul Joachim Stender fremhæver, kompromis med maden, og vi giver os at vi juleaften giver os tid til maden. tid til hinanden. Vi berører endda hinanden. Og vi bringer netop den ånde- Måltidet bliver tilberedt langsomt uden småligt hensyn til fedtprocenter lige dimension med ind ved at gå i kirke først. Den aften er vi tættere og fibre. Bordet bliver pyntet op med på foto fra bogen: lars kaslov Han opfordrer i sin kogebog med de smagfulde, langsomme retter, at vi tager os sammen på den måde noget oftere. Hvis ikke vi kan klare det i hverdagen, fordi vi har for travlt, kan vi trække nogle dage ud af året og gøre dem til festdage. Med tiden kan man koble flere dage på. Og så kan det måske ende med, at søndag, som jo er vores helligdag, bliver festdag. Det er en god start på ugen, når man har spist ekstra godt sammen søndag aften, mener Poul Joachim Stender. Han kommer samtidig med en advarsel mod en tendens i tiden. Vi skal passe på, at måltidet ikke bliver som toiletbesøg, hvor man sidder i en privat, dyb isolerethed og spiser. I dag er det ikke bare gamle, der sidder ensomme ved det daglige måltid. Det gør også mange børn og voksne i familier, fordi hverdagen er et puslespil med hundredevis af ting, der skal gå op tidsmæssigt. Omhyggeligt forberedt, velsmagende mad og fællesskab er altså Poul Joachim Stenders opskrift på mere velbefortsættes næste side t økonomaen

21 findende i tilværelsen. Der er så megen snak om, at man skal spise sundt. Men hvad er det egentlig, vi forstår ved ordet sundt, spørger han og giver selv et svar: Der er ingen tvivl om, at måltidsfællesskabet er en sundhed, som godt nok ikke kan måles, men som er der. Og jeg er sikker på, at god smag har usynlige vitaminer, som nok også er vigtigere end dem, der er i maden. Selv om noget ikke kan registreres, kan det godt have betydning og endda stor indflydelse på ens liv. Ligesom tro. For mig er det ikke et spørgsmål om et længere liv, men om mere liv. Og mon dog ikke, det også giver et længere liv i sidste ende, smiler Poul Joachim Stender. foto fra bogen: lars kaslov ndebryst med brombærsauce til advendt To stk. andebryst Fortælling fra kogebogen: salt og knuste, rosa peberkorn En af de personer, der ofte dukker op i adventstidens bibel- Sauce: 3 spsk honning læsninger, er Johannes Døberen. 200 g brombær Han er Jesu fætter. En antijulemand i kamelhårsfrakke, tyg- B/c rød chili 3 spsk balsamicoeddike gende på græshopper og med 1 B/c dl stærk andebouillon de vilde biers honning silende 2 tsk majsstivelse ud af mundvigene som tykt, gult salt og peber savl. Ligesom adventstiden peger Johannes ikke på gaverne. Rids skindet, gnid det med salt. Men på julens egentlige indhold. Jesus. Når man spiser Steg andebrysterne med fedtsiden nedad, derefter på begge brombærsaucen, kan man smage Johannes kostvaner i hon- sider til de er gennemstegte (centrumtemperatur 75 grader). ningen og Jesus' i brombærrene. Drys med knuste, rosa peberkorn. Fjern kødet fra panden den julenat, bliver 33 år efter For barnet, der kommer til ver- og lad det hvile. henrettet på et kors. Han får en Hæld det meste andefedt af krone på hovedet, hvis torne er panden og kom honningen på. skarpe og stikkende som tornene i brombærbusken. Påsken Kog lidt ind. Tilsæt brombær og lad det koge sammen. Skær smages allerede i julen. chili i små tern og tilsæt dem. Hæld eddiken på. Pisk bouillonen med majsstivelse og hæld den på. Kog igennem og smag saucen til med salt og peber. Skær andebrysterne i tynde skiver og server dem med saucen. 22

22 økonomaforeningen Foreningens regnskab Indtægterne udgør kr og fordeler sig på følgende hovedområder (1.000 kr.): Kontingent: Udgifterne udgør kr og fordeler sig på følgende hovedområder (1.000 kr.): Lønninger: Øvrige: Øvrige: Forskellen mellem indtægter og udgifter udgør årets resultat. Det blev et overskud på kr , der er tillagt egenkapitalen. Egenkapitalen udgjorde den 30. juni 2003 kr Pjecer og håndbøger Renter og kursavancer Uddannelsesfonde for TR ndre indtægter Husleje mv. (SF) Øvrige adm. udgifter/edb Mødeudgifter, HB, rep.skab m.fl. Overenskomstområdet Økonomaen, udgivelser, PR Medlemsuddannelse Kredsene ndre foreninger Diverse Skat, lønsumsafgifter I august 2003 var der medlemmer. Heraf var 440 pensionister, der er»gratis-medlemmer«. Der var kontingentbetalende medlemmer, hvoraf var aktive og 368 var elever. ntallet af betalende medlemmer er de sidste tre år faldet 354. Der er især et fald i de yngre årgange, som hænger sammen med, at der er færre under uddannelse, og med, at antallet af elevpladser på arbejdspladserne reduceres i forbindelse med omstruktureringer og udliciteringer. Gennemsnitsalderen for de medlemmer, der betaler kontingent til Økonomaforeningen, er ca. 40 år. Omkring 17 procent er under 30 år og ligeledes omkring 17 procent er fyldt 50 år. På arbejdspladserne aflønnes ca ansatte efter Økonomaforeningens overenskomster, uden at disse har ønsket at være en del af det faglige fællesskab i Økonomaforeningen. Regnskabet er revideret af foreningens revisionsfirma V. Spang-Thomsen Revision, og det er gennemgået af de kritiske revisorer Diana M. Hansen og Johanne Østergaard efter de retningslinier, som er besluttet på generalforsamlingen. Fra såvel ekstern revisor som fra de kritiske revisorer er der ikke taget forbehold for poster i regnskabet. Det godkendte og reviderede regnskab kan rekvireres ved henvendelse til regnskabschef Egon Hansen på tlf , lokal 267, eller pr. eh@oekonomaforeningen.dk. økonomaen

23 elever Hallo elever, så kører vi Lørdag og søndag, den februar. Grand Park Hotel i Korsør Deltag i en gratis weekend sammen med en masse andre elever. Vi mødes om årets generalforsamling, men der vil også være socialt samvær, masser af råhygge og en række interessante foredrag: Merete Kasten (kendt fra tv) fortæller om det fede liv, mens Claus Meyer og Claus Tingstrøm fra Meyers Madhus vil debattere madkvalitet med os og en debattør fra Økonomaforeningen. Dagsordenen for selve generalforsamlingen ser ud som den plejer: Vi skal vælge dirigent og stemmetæller. Vi skal lægge øre til beretningen fra det forløbne år i elevbestyrelsen. Og så skal der vælges elever til en ny bestyrelse. Vi skal også snakke om de forslag, der er sendt til os inden generalforsamlingen hvis der er nogen! Det bestemmer du blandt andet. Hvis du har noget, du synes, vi skal snakke om, sender du blot dit forslag til elevbe- elever styrelsen i Økonomaforeningen. Vi skal have forslaget senest den 6. februar. Kom med din mening! Og få indflydelse på din uddannelse og din fagforening. Der er ingen undskyldninger for ikke at komme. Og ingen omkostninger ved at komme. Vær solidarisk og mød op. Vi ses! Elevbestyrelsen: Rikke, Merete, Jimmy, Morten og Heidi Tilmelding: Bente Hovmann, Økonomaforeningen, , lokal 269 eller bh@oekonomaforeningen.dk Tilmeldingsfrist: 9. januar Yderligere oplysninger: Jimmy ndersen Kirkegaard, tlf eller debat For meget og for lidt information Man undrer sig i kreds 3 over, at man aldrig læser information fra hovedbestyrelsens møder. Mon ikke, der er andre kredse, der også synes det? Hvorfor er det nu lige, vi skal have to numre af Økonomaen om måneden, når det er svært at finde relevant stof at sætte i? Hvorfor er det ikke godt nok med et blad om måneden? Man kunne spare en masse udgifter til porto og tryk af bladet. Hvorfor får alle udvalgsmedlemmer samme brev, når formanden kan nøjes med at få et vi taler jo sammen i udvalgene. Der må spares, hvor der kan spares, når medlemmerne ikke strømmer til foreningen, men melder sig ud i stedet for. Venlig hilsen P. S. Baunsgaard, kreds 3 24

24 kort Ny elev i sekretariatet Økonomaforeningens sekretariat har ansat en ny elev, Catrina Pescatori. Frem til sommeren 2005 skal Catrina turnere mellem sekretariatets team. Efter en introduktionsperiode vil hun derfor være at finde i henholdsvis forhandlingsteamet, administrativt team, uddannelsesteamet og fagligt team. Jeg er uddannet fængselsbetjent, men efter nogle hårde år i fængslet måtte jeg søge andre udfordringer. Mit mål er på nuværende tidspunkt at færdiggøre min uddannelse som administrationselev og derefter finde job i en virksomhed, der har aktiviteter i Polen. Jeg har nemlig tidligere læst østeuropæisk filologi det vil sige sprog og litteraturhistorie på universitetet. Og havde blandt andet polsk som hovedfag, fortæller Catrina Pescatori. Jeg er 32 år og har to små piger på henholdsvis to og fire år. Min fritid bruger jeg på min familie og i den lokale rideklub, hvor jeg underviser i dressur og selv rider. Rejselegat Diabetesforeningen tilbyder et rejselegat til diabetesinteresserede diætister. Legatet kan anvendes til kongres-, kursus- og studierejser. Der kan ikke søges om dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller vikarudgifter. nsøgning og kopi af evt. abstract eller poster skal være Diabetesforeningen i hænde senest den 2. februar nsøgninger, der modtages senere, vil ikke komme i betragtning. Du skal anvende et ansøgningsskema, som kan hentes på eller fås ved henvendelse til: Diabetesforeningen Rytterkassernen Odense C tt. Gitte Lippert Tlf Økonomaforeningens udviklingspulje Udviklingspuljen annonceres i år i december for at give medlemmer af foreningen mulighed for at søge pente til at deltage i den internationale diætist kongres i Chicago i maj Kongressen blev annonceret i Økonomaen 19/2003 og omtales på hjemmesiden: Udviklingspuljen kan desuden søges til personlig eller faglig udvikling. Og pengene kan både søges til deltagelse i kurser eller planlægning af et større projekt sammen med en gruppe kolleger. Puljen kan ikke søges til efteruddannelse, som er nødvendig i dit nuværende job. Udviklingspuljen er målrettet medlemmer, der ikke kan komme i betragtning til et legat fra Jubilæumsfonden. Du skal udfylde et ansøgningsskema, som du kan få i Økonomaforeningen hos Birgit Hansen, bh@oekonomaforeningen.dk, eller på tlf , lokal260. nsøgningsfristen er den 9. januar. økonomaen

25 kort Kontingent 2004 Kontingentet i Økonomaforeningen udgør pr. kvartal aktive kr. elever 438 kr. arbejdsløse 834 kr. forældre eller uddannelsesorlov 834 kr. passive 321 kr. pensionister 0 kr. studerende, professionsbachelor 150 kr. Elever og studerende: betaler satsen indtil udgangen af det kvartal, hvor uddannelsen afsluttes. Nedsat kontingent: aktive medlemmer kan søge om nedsat kontingent, hvis de bliver arbejdsløse, holder forældre- eller uddannelsesorlov, overgår til passivt medlemskab eller pensioneres. rbejdsløse skal sende en kopi af dagpengekortet sammen med en ansøgning om nedsat kontingent. Kontingentet nedsættes fra den første i måneden, efter at ansøgningen er modtaget. Medlemmer på orlov skal indsende en ansøgning med en kopi af aftalen om orlov. Kontingentet nedsættes fra den første i måneden, efter at ansøgningen er modtaget. Passivt medlemskab kan opnås af medlemmer, hvis deres ansættelse ikke er omfattet af Økonomaforeningens overenskomst, hvis de er ansat i udlandet eller aftjener værnepligt. nsøgningsblanket rekvireres i Økonomaforeningen. Kontingentet nedsættes med mindst en måneds varsel til kvartalsskifte. Pensionister skal rekvirere en ansøgningsblanket fra Økonomaforeningen. Kontingentet nedsættes med mindst en måneds varsel til kvartalsskifte. Vær opmærksom på, at cpr-nummer og navn altid skal fremgå af ansøgningerne. lle medlemmer med nedsat kontingent er forpligtet til at informere foreningen (medlemsregistreringen), når betingelserne for nedsat kontingent ikke længere er opfyldt. Har du spøgsmål vedrørende dit medlemskab eller dit kontingent, er du altid velkommen til at kontakte Gitte Borup Hansen på tlf , lokal 265. Præsentationsdag for tillidsrepræsentanter Er du nyvalgt tillidsrepræsentant kan du tilmelde dig det første kursus på organisationsuddannelsen. Du vil her blive præsenteret for sekretariatets ansatte og orienteret om: regler for tillidsrepræsentant arbejdet, sekretariatets arbejde, sikkerhedsrepræsentantens arbejde, samarbejdsmuligheder mellem tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter. Tid: 20. januar, kl Sted: Økonomaforeningen, København Tilmelding til: Dorte Nordahl, dn@oekonomaforeningen.dk, tlf , lokal 271 fax

26 Fiskeværksteder 2004 Fiskens Hus holder en række fiskeværksteder i det nye år. lle kurser varer en uge og tilbyder deltagerne et godt indblik i tilberedning og håndtering af fisk sammen med en mulighed for at fordybe sig i madens design, æstetik og historie. Værkstederne holdes for madhåndværkere fra offentlige og private storkøkkener og restauranter, og deltagerne undervises af madhåndværkere med fingeren på madpulsen. Kurserne tilrettelægges efter deltagernes ønsker. Til gengæld forventes stort engagement, skriver Fiskens Hus i programmet. Tid: Ugerne 3, 4, 5 og 6 samt 9, 10, 11, 12 og 13. Kursusperioden er fra mandag til fredag. Sted: Skagen Fiskerestaurant, Fiskehuskaj 13 Pris: 450 kr. pr. dag. I kursusprisen er inkluderet fem overnatninger og materialer til kursusforløbet. I forbindelse med Fiskeværkstedet kan du modtage VEU-godtgørelse, hvis du er berettiget til det. Godtgørelsen udgør 623 pr. dag i fem dage. Yderligere oplysninger: Jette Kristensen på tlf Tilmelding til: jette@sucska.dk eller Skagen Uddannelsescenter, Jens Winthersvej 37, Postboks 219, 9990 Skagen. Evt. pr. fax Generalforsamling i Pensionskassen for Økonomaer m.v. Generalforsamlingen finder sted fredag den 16. april, kl i PK. Ifølge pensionskassens vedtægter har enhver delegeret ret til at kræve et bestemt emne optaget på dagsordenen. Hvis øvrige medlemmer af pensionskassen ønsker emner behandlet, må de kontakte de delegerede i deres kreds. Forslag til emner skal fremsættes skriftligt af en delegeret senest den 1. februar og sendes til: Pensionskassen for Økonomaer m.v. Tuborg Boulevard Hellerup Dagsorden bliver offentliggjort i det nummer af Økonomaen, som udkommer den 5. april. Betaling for arbejde og frihed i forbindelse med både jul og nytår Nu er det snart jul. Og med julen følger traditionen tro både ferie og fridage. Det betyder som regel også, at der melder sig en række spørgsmål om betaling for arbejde og frihed i forbindelse med både jul og nytår. Ved de seneste overenskomstforhandlinger blev det aftalt at ligestille juleaften med en søgnehelligdag fra dagstjenestens begyndelse fra julen Spørg din tillidsrepræsentant eller leder til råds om reglerne, hun kan læse om dem i Køkkenvejen i december. økonomaen