Diabetes. Adoption og diabetes. Offensiv mod fodsår: Indsatsen kan blive bedre. Malene Langborg: I wanna play jazz

Transkript

1 Diabetes Medlemsbladet nr. 6 December 2005 Adoption og diabetes Offensiv mod fodsår: Indsatsen kan blive bedre Malene Langborg: I wanna play jazz

2 leder Diabetes Årgang 65 Medlemsblad for Diabetesforeningen Landsforeningen for Sukkersyge Udkommer 6 gange årligt febr. apr. jun. aug. okt. dec. Oplag: Hovedkontor og redaktion Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Omstilling Mandag til torsdag kl Fredag kl Diætister Mandag til torsdag kl Socialrådgiver Tirsdag og torsdag kl Tlf , fax df@diabetesforeningen.dk Web-site: diabetes.dk Giro , ISSN Redaktion René Bøgh-Larsen afdelingschef (ansvarshavende) Karin Mulvad journalist, daglig redaktør km@diabetesforeningen.dk Dorte Lund Larsen sekretær, annoncesalg dll@diabetesforeningen.dk Tomas Kruse journalist, webmaster tk@diabetesforeningen.dk Layout/Prepress e-mergency ApS Garn Grafisk produktion ApS Tryk Stibo Graphic A/S Clausen Offset ApS Redaktionen påtager sig ikke ansvar for annoncerede produkter eller for manuskripter, der indsendes uopfordret Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen Indlæg der ønskes optaget i næste nummer af Diabetes skal være redaktionen i hænde senest den 15. december 2005 Bladet udkommer også på lydbånd Vigtigt at tage del og gøre en forskel Vedlagt dette nummer af medlemsbladet finder du kontingentopkrævningen for Det sætter uvægerligt tanker i gang om året, der gik og det, der kommer men også om, hvad det betyder at være medlem af Diabetesforeningen. Nogle vil måske spørge: "Hvad får jeg for kontingentet på henholdsvis 100 kr. (pensionister), 110 kr. (unge mellem 18 og 30 år) og 160 kr. (alle andre)"? Andre vil måske spørge: "Kan jeg udover at betale kontingent og være "menigt" medlem af Diabetesforeningen være med til at gøre en forskel"? Mit svar er utvetydigt: "Ja, det kan du"! Kontingentet og medlemskabet af Diabetesforeningen lægger et helt nødvendigt fundament for vores arbejde til gavn for diabetikere og deres pårørende. Det gælder støtte til forskning i diabetes, det gælder gode forsikringsordninger, social kompensation og relevant støtte til diabetikere, det gælder det kontinuerlige politiske arbejde for at påvirke myndigheder og beslutningstagere et arbejde der også omfatter god og regelmæssig kontakt til medierne og det gælder rådgivning og masser af information til vores store "målgruppe": Unge og gamle, børn og erhvervsaktive, type 1 ere og type 2 ere, mænd og kvinder. At arbejde for så stor og bred en gruppe er i sig selv en spændende udfordring. Og det understreger, hvor vigtigt arbejdet blandt frivillige og andre medlemmer af Diabetesforeningen er for vores organisation. Især i denne tid, hvor vi står midt i en strukturreform, der kræver nytænkning og fleksibilitet i alle led. Kommunalreformen vil betyde samfundsmæssige ændringer og justeringer, og derfor skal vi i Diabetesforeningen naturligvis også ændre og justere for at fastholde de gode resultater og gøre en forskel. Det stiller nye krav til Diabetesforeningens politiske organ, men også foreningens sekretariat, ude lokalt og blandt vore "tillidsfolk" og vi håber, at du som medlem af Diabetesforeningen vil være med i dette arbejde. I Diabetesforeningen glæder vi os til at kunne byde alle vore medlemmer nye som gamle på endnu flere gode resultater i det kommende år. Det er en spændende tid, vi går i møde. Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Kontrolleret af Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 2005 Allan Flyvbjerg professor, overlæge, dr.med. formand for Diabetesforeningen

3 Adoption og diabetes Indhold 2 Leder: Vigtigt at tage del og gøre en forskel 5 Kort om type 1 & type 2 6 Adoption & diabetes: Først nu skinner solen helt ind i vores hjerter Det er blevet lettere for diabetikere at adoptere. Men der stilles stadig særlige krav til diabetikeres helbredsforhold på trods af, at behandlingen af diabetes bliver stadig mere effektiv. Læs bl.a. om godkendelsesforløbet, og om nogle af de erfaringer, Anne og Gert gjorde op til adoptionen gik igennem, og lille Sofie endelig meldte sin ankomst. Side 6-10 Bryllup, diabetes & all that jazz! 2005 har været et heftigt år for Malene Langborg. Hun har rundet de 40, er blevet gift og debuterede som solist med live-cd en "I wanna play jazz". Og så har hun fejret sølvbryllup med sin diabetes en speciel ven og sparringspartner for en travl musiker. Side Livsforsikring også for førtidspensionister 14 Portræt: Bryllup, diabetes & all that jazz 18 Diabetesteam-møde: Fokus på de bløde emner 20 Mad & tips: Nytårsmenu 24 Nye produkter 25 Julehilsen fra H.K.H. Prins Joachim 26 Diabetesforeningens kursusguide 28 SportsCamp også for unge diabetikere 31 Bliv medlem: Diabetesforeningen også for dig 32 Sund livsstil på recept 34 Lavt blodsukker: Det rammer én hårdt og hurtigt 37 Åbningstider mellem jul og nytår 38 Offensiv mod fodsår 42 Verdens Diabetes Dag Forskning: Ny viden om fedt 46 Læserbreve Offensiv mod fodsår Rapport anbefaler en mere systematisk indsats mod fodsår og amputationer. Overlæge, ph.d. Knud Yderstræde peger på, at god egenomsorg, tværfagligt samarbejde og en landsdækkende sårdatabase kan være vejen frem. - Selv om antallet af amputationer er faldet væsentligt de sidste 25 år, så er der stadig mange diabetikere, som bliver amputeret, og det er ikke tilfredsstillende, siger Knud Yderstræde, hovedforfatter til rapporten. Side Diabetes Motivationsgrupper: Den svære øvelse at ændre livsstil 52 Diafonen spørg om diabetes 54 Patientvejledninger til diabetikere 60 Aktivitetskalender 71 Klummen 73 Bestillingsliste Forside: - Jeg vil have en identitet som jazzsangeren Malene, ikke diabetikeren Malene, siger Malene Langborg, der inde i bladet fortæller mere om, hvordan hun kombinerer de to ting. Læs side Foto / Joachim Rode

4 Stol på dit udstyr Vælg insulininjektionssystem i samråd med behandler. Læs venligst indlægssedlen nøje før pennen tages i brug for en sikker injektion allerede første gang. * I forhold til NovoPen 3 Nyhed! Se Tre gange større dosisvælger. *) Let at læse for korrekt indstilling. Mærk Halvt så mange kræfter for at injicere. *) Kort stempelgang sikrer hurtig dosering. Hør Tydeligt klik når injektionen er fuldført. forskellen. Novo Nordisk Scandinavia AB Box Malmø Tlf.: Fax: scandinavia@novonordisk.com The reliable choice OgilvyHealthworld oktober 2005

5 Kort og godt om type 1 & type 2 Her er en lille smagsprøve på nogle af de emner, vi har valgt at tage op i dette nummer af Diabetes. Oversigten kan desuden være en guide til artikler, der primært relaterer sig til henholdsvis type 1 og type 2 diabetes. Husk at de fleste artikler er rettet til både type 1 og type 2 diabetikere. God læselyst! Type 1 diabetes Type 1 vejledning Den nye "Patientvejledning om type 1 diabetes" er nu på trapperne. I lighed med vejledningen om type 2 diabetes, der udkom for et år siden, er hæftet tænkt som et personligt redskab, der kan gøre dagligdagen lettere for dig i samarbejde med din behandler. Læs mere side 54. Kurser og SportsCamp Nu kan du studere den nye oversigt over internatkurser for børn og unge og deres familie. Kurserne er opdelt i kurser for "nyopdagede" og for "erfarne", hvor barnet har haft diabetes mere end to år. Du kan også læse om et tilbud til særligt sportsglade børn og unge mellem 11 og 15 år. Læs side og Lavt blodsukker Lars Messell, der har haft type 1 diabetes i en lang årrække, var i sommer på "hypoglykæmi-kursus". Med meget humor og lidt ironi fortæller han om oplevelserne på kurset, der efterfølgende har været en stor hjælp i dagligdagen. Side Type 2 diabetes Sund livsstil på recept Over 90 % af de deltagere, som har gennemført Københavns Kommunes "motion og kost på recept", fortsætter med at være fysisk aktive, når recepten udløber. Det fremgår af en statusrapport, som er blevet udarbejdet på baggrund af godt deltagere. Side 32. Ny viden om fedt I kælderen under Kommunehospitalet i Århus arbejder et forskerhold, der ved mere end de fleste om fedt. Forskerholdet har fået støtte fra Diabetesforeningen til at indsamle fakta om en type fedt, der forbindes med type 2 diabetes. Side Den svære øvelse at ændre livsstil Diabetikere er ikke ens, og hvis det skal lykkes at ændre livsstil, skal der være forskellige tilbud at vælge mellem. Det tilbud, der er attraktivt i én fase af livet, er måske ikke noget, der dækker ens behov i en anden fase af livet. Læs mere side 48. Diabetes

6 Adoption & diabetes Det er blevet lettere for diabetikere at adoptere end tidligere. Men der stilles stadig særlige krav til diabetikeres helbredsforhold på trods af, at behandlingen af diabetes herunder forebyggelse af komplikationer bliver stadig mere effektiv. Tekst / Karin Mulvad, journalist Foto / PhotoDisc, m.fl. Selvom forskningen i diabetes de senere år har betydet forbedret diabetesbehandling og ny medicin, der kan udskyde udviklingen af komplikationer, så er det stadig sådan, at forekomst af mikroalbuminuri, nethindeforandring eller nyrepåvirkning ofte vil medføre afslag på en adoptionsansøgning. Det var da også blandt de emner, der blev diskuteret, da en række par, der overvejer adoption eller bare ville høre lidt mere om mulighederne deltog i en temadag om adoption i Diabetesforeningen i oktober. Flere af deltagerne undrede sig over, at enlige raske kan adoptere, mens et ægtepar, hvoraf den ene har en velreguleret diabetes men fx med mikroalbuminuri ikke har samme mulighed. På trods af behandling, tæt kontrol, en rask ægtefælle og et velfungerende netværk. Retningslinier kun "vejledende" Men hvad er det helt præcis, der står om bedømmelse af ansøgeres helbredsforhold: På Adoptionsnævnets hjemmeside kan man i Vejledning om vurdering af en adoptionsansøgeres fysiske helbredsforhold bl.a læse: " Afgørende for bedømmelsen af ansøgerens helbredsforhold er, om ansøgeren lider af helbredsmæssige problemer, som i væsentlig grad forringer ansøgerens muligheder for at tage vare på barnet i hele dets opvækstperiode. Ved bedømmelsen af helbredsforholdene bør der således for det første foretages en vurdering af ansøgerens aktuelle helbredstilstand. Herudover bør der søges opstillet en langtidsprognose, der omtrent dækker det tidsrum, inden for hvilken barnets opvækst vil finde sted, dvs. ca. 20 år ". I vejledningen gennemgås en række sygdomsgrupper, og der opstilles nogle retningslinier for, hvilken betydning disse sygdomme bør tillægges i adoptionsmæssig sammenhæng. Om "sukkersyge" hedder det bl.a.: " Er sygdommen velreguleret og ukompliceret, vil det ikke medføre afslag. Forekomst af mikroalbuminuri, nethindeforandring eller nyrepåvirkning er komplikationer, der som hovedregel medfører afslag. Ikke-insulinkrævende sukkersyge 6 Diabetes

7 Temadag om adoption: Birthe Nielsen, socialrådgiver i Storstrøms Amt, gennemgik reglerne for adoption og svarede på spørgsmål. (diæt og/eller tablet-behandlet) vil almindeligvis ikke foranledige afslag, medmindre sygdommen har givet komplikationer. Der bør foreligge opdaterede oplysninger om, hvorvidt der er komplikationer, evt. i form af speciallægeerklæring". Det bliver dog understreget, at de opstillede retningslinier er vejledende og at der altid foretages en konkret vurdering i den enkelte sag. Der skal fx tages hensyn til "sværhedsgraden af den pågældendes helbredsmæssige problemer set i forhold til ansøgerens samlede sundhedstilstand". Ligeledes vil der blive taget hensyn til, hvordan nye behandlingsmetoder også kan påvirke udfaldet positivt. På (under menupunktet Praksis/ nævnets afgørelser) er der mulighed for at læse resuméer af principielle afgørelser. Blandt de 52 afgørelser er der tre, der specifikt omhandler diabetes. (7, 12, 46). Hvordan foregår godkendelsesforløbet? Afgørelsen af, om en ansøger kan godkendes som adoptant, træffes af adoptionssamrådet i amtet. De undersøgelser af ansøgerens forhold, som er nødvendige for samrådets afgørelse, foretages af amtet. Forløbet er opdelt i tre faser: Fase 1: I fase 1 vurderes det, om ansøgeren opfylder de generelle godkendelseskrav, som stilles til ansøgerens alder, samliv, helbred, strafforhold, boligforhold og økonomi. Er de generelle krav opfyldt, giver samrådet tilladelse til, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte. Opfylder ansøgeren ikke betingelserne, giver samrådet afslag på ansøgningen. Fase 2: Fase 2 består af et adoptionsforberedende kursus. Kurset er obligatorisk for alle, der søger om adoption af et barn fra et andet land for første gang. Det er Familiestyrelsen, som tilrettelægger og udbyder de adoptionsforberedende kurser. Kursets formål er at medvirke til at kvalificere beslutningen om adoption, så ansøgeren efter afsluttet kursus bedre ser sig i stand til selv at vurdere egne ressourcer i relation til det at blive adoptivforælder. Kursets form er procesorienteret og vil undervejs veksle mellem gruppediskussioner, oplæg, film, casestories, par-opgaver og debat. Fokus er på den enkeltes egen historie og kræver høj grad af deltageransvarlighed. Man kan først komme på kursus, når samrådet har truffet beslutning om, at man opfylder de generelle godkendelseskrav i fase 1. Fase 3: Fase 3 kan påbegyndes, når ansøgeren har deltaget i det adoptionsforberedende kursus. I denne fase skal det vurderes, om man også efter en individuel vurdering anses for egnet til at adoptere et barn fra et andet land. Amtets sagsbehandler vil gennem en samtale med ansøgeren og et hjemmebesøg foretage en beskrivelse af ansøgeren. Under samtalerne vil det være naturligt at berøre bl.a. adoptionsmotiv, personlighed, interesser, fremtidsplaner, ægteskab samt kendskab og indstilling til børn. Barn i forslag Man skal have tilmeldt sig en formidlende organisation, inden man begynder på fase 3. Formidlingen varetages i dag af to private organisationer, AC og DanAdopt. Når der bringes et konkret barn i forslag til en ansøger, er det den formidlende > Diabetes

8 > organisation, som i første omgang vurderer, om barnet ligger inden for det, som ansøgeren er godkendt til. Derefter sender organisationen forslaget direkte til ansøgerne, som skal tilkendegive, om de er indstillet på at modtage barnet. Hvad koster det at adoptere? Prisen for adoption af et udenlandsk barn varierer. Den største udgift består af et gebyr, som skal betales til den formidlende organisation. Herudover er der rejseudgifter, som varierer meget fra land til land. Endelig er der udgifter til det adoptionsforberedende kursus, lægeattester, eventuelle vaccinationer mv. Der ydes et adoptionstilskud fra staten, som i 2005 er på kr. pr. barn Myndigheder på adoptionsområdet Adoptionsnævnet er et uafhængigt klage- og tilsynsorgan. En af nævnets hovedopgaver er at behandle klager over afgørelser, der er truffet af adoptionssamrådene i amterne eller af de formidlende organisationer. Udover Adoptionsnævnet ( findes der en række øvrige myndigheder på adoptionsområdet, som varetager forskellige opgaver: De amtskommunale adoptionssamråd Amtskommunen Familiestyrelsen (tidligere Civilretsdirektoratet) ( Statsamterne De formidlende organisationer ( og Først nu skinner solen helt ind i vores hjerter Anne Petersen fortæller her om forløbet og de erfaringer, hun og hendes mand, Gert, gjorde op til adoptionen gik igennem, og lille Sofie endelig meldte sin ankomst. Tekst / Anne Petersen Anne, født Fuldmægtig. Type 1 diabetes i Gert, født Frisørmester. Sofie, født Adopteret fra Etiopien i juli Gert og jeg elsker børn og har altid ønsket at få børn. I de 20 år vi har kendt hinanden, har vi haft den store glæde, at vi har kunnet låne familie og venners børn. Men det er først nu, hvor vi har lille Sofie, at solen når helt ind i vores hjerter først nu mærker vi rigtig varmen fra solens stråler. Den læge, der rådede os til at få et biologisk barn, da vi spurgte ham til råds om diabetes og adoption, havde ikke ret, da han sagde, at det er meget svært at blive godkendt til adoption. Det er vores erfaring, at det er meget sværere at få et biologisk barn, end at blive godkendt til adoption selv med en kronisk sygdom! Efter et utal af hormonbehandlinger, inseminationer og to spontane aborter tager vi igen en snak om adoption. Denne gang undlader vi at inddrage eksperten (læs lægen). Da vi beslutter os for 8 Diabetes

9 at søge om at blive godkendt til adoption, er Gert lettet. Jeg er derimod meget bekymret. Hvordan skal jeg komme videre, hvis vi får afslag pga. min diabetes? Hvordan skal jeg takle skyldfølelsen? Jeg er på intet tidspunkt i tvivl om, at vi kan klare de andre krav til godkendelsen. Jeg synes ligefrem, det er en fordel, at jeg har erfaring med at planlægge min dag. Tænke i madpakker, blodsukkermålinger og insulin. Jeg er vant til at tænke fremad. Jeg har gennem mine mere end 20 år med diabetes efterhånden vænnet mig til at bevise, at jeg er ok på trods af min diabetes. Anderledes med adoption. Med adoptionen vil afgørelsen ikke alene påvirke resten af mit liv men også Gerts. Sagsforløbet: Ansøgning til amtet sendes ultimo maj måned Samtale i amtet den 16. juni Vi er godkendt i fase 1 den 19. september Adoptionsforberedende kurser 2 weekendkurser i november + december Vi afleverer beskrivelsen af os selv og vores liv til sagsbehandleren i amtet den 19. januar Kort samtale i amtet den 21. januar Hjemmebesøg (sagsbehandleren fra amtet) den 4. februar Vi er godkendt den 26. februar Sofie kommer i forslag og vi accepterer den 28. juni Vi rejser til Etiopien den 24. juli Hjemkomst den 28. juli I starten besluttede vi os for at holde vores ansøgning hemmelig det tog noget af presset fra mine skuldre. Det kan dog ikke anbefales, da det er min erfaring, at man før eller siden skal snakke om det. Men hvis man som jeg ikke er klar, så er det vigtigt først at blive klar. Det blev jeg bl.a. ved, at Gert og jeg talte meget med hinanden om min angst for et afslag. Sjælen skal med. I slutningen af maj måned 2003 sender vi vores ansøgning til amtet, og vi bliver indkaldt til en samtale. Som forventet skal jeg til en udvidet lægeundersøgelse på sygehuset. Selve lægeundersøgelsen er ikke slem. Jeg har ingen følgesygdomme og får derfor en fin erklæring. Tiden op til undersøgelsen spekulerer jeg alligevel meget alt for meget. Det påvirker naturligvis også Gert, at jeg er så urolig. Vi snakker meget om det og får på den måde gennemarbejdet vores tanker og min angst. Vi afventer samrådet. Sommeren bliver lang. Vi beslutter os for at tage familiens børn med på ferie. Da vi står i kø i Legoland, ser vi adoptivbørn alle steder. Da vi får besked på, at vi er godkendt i fase 1, jubler vi. Jeg er så lettet over, at min diabetes ikke påvirker vores mulighed for adoption. Resten af godkendelsen er en fælles opgave, hvor Gert og jeg deltager på lige fod. Nu er jeg klar til at fortælle den nærmeste familie og de nære venner om vores ønske om at adoptere et barn. Alle støtter os og deltager med glæde i "projektet". Vi bliver tilmeldt de adoptionsforberedende kurser og tager af sted to weekender. Kurserne er gode. Vi får snakket med andre i samme situation og får en masse viden. På kurset møder vi et andet par, der i dag er vores meget nære venner. Efter at vi har afleveret beskrivelsen af os selv og vores liv til sagsbehandleren i amtet, bliver vi indkaldt til et kort møde i amtet. Derefter følger et hjemmebesøg. Inden hjemmebesøget tænkte vi, at der nu kommer en person, som vil afgøre vores fremtid. Sådan er det naturligvis ikke. Adoptionsforløbet er en lang proces, og hjemmebesøget er bare er en del af processen. > Diabetes

10 Lille Sofie sammen med Gert og fætter Simon Sofies "kammerat". > Da den endelige godkendelse kom, jublede vi igen og vores familie og venner jublede med os! Da vi stod for at skulle vælge land, oplevede vi, at en ny proces gik i gang. Der var mange ting at tage hensyn til, og vi tænkte os godt om. Vi besøgte både DanAdopt og AC. Efter besøgene var vi ikke i tvivl: Det var Etiopien der skulle være "vores nye land". Nu var der kun ventetiden, som vi ikke har indflydelse på. Det er virkelig opslidende. I den periode er jeg meget bange for at få en følgesygdom og at jeg ikke får et barn. I dag kan jeg se, hvor latterligt det var. Jeg havde på det tidspunkt haft diabetes i over 20 år og ingen komplikationer hvorfor skulle de så komme lige nu? Det gjorde de heller ikke, og jeg kunne have sparet mig alle mine bekymringer. Da ventelisten har været stille meget længe, presser jeg den 22. juni 2005 Gert til at ringe til AC. De har netop fået papirerne på en lille pige til os. Hun er 2½ måned gammel. Den danske læge skal se papirerne på vores datter, inden vi får oplysningerne og billederne. Den 28. juni skynder vi os at acceptere og går i gang med at planlægge vores rejse. Vi rejser til Etiopien i juli og efter kun 3 dage rejser vi, sammen med Sofie, hjem igen. Selve rejsen til Etiopien er en historie helt for sig selv. Tilbage i Kastrup får vi og Sofie en hjertelig velkomst. Allerede inden Sofie kom til Danmark, havde hun en kammerat. Mormor viste lille fætter Simon på 3 år et billede af den nye kusine og sagde: "Nu skal du være fætter". Simon, der ikke viste hvad en fætter er, svarede meget bestemt: "Nej. Mig skal være kammerat" Efterskrift Anne Petersen: - Teksten er brudstykker af en længere "adoptionshistorie", som der kunne skrives meget mere om. Den angst og usikkerhed, der ramte mig i forløbet, var blot nogle af de følelser, der kendetegnede processen, der også var fuld af forventning og glæde. For os var det muligt at blive godkendt til adoption. Og det var kærlighed ved første blik. Vi elsker Sofie og har gjort det fra den dag, hvor vi stod med beskrivelsen og billederne af hende. Sofie er faldet godt til vokser fint og udvikler sig. Hun er en mild, nysgerrig og meget glad pige. Skulle nogen have lyst til at høre hele historien, så holder Gert og jeg gerne foredrag. I er også velkomne til at kontakte os for mere information: anne.gert@sol.dk. Mobil: Diabetes

11

12 Livsforsikring også til førtidspensionister Her følger en status på den seneste udvikling på forsikringsområdet. Tekst / Flemming Kjersgaard Johansen, direktør i Diabetesforeningen Ved livsforsikringsordningens start kunne medlemmer på flexjob og førtidspensionister ikke være med. Forhandlinger har nu ført til, at også førtidspensionister kan komme med i ordningen på samme vilkår dog på betingelse af, at de ikke har en lidelse, som giver stor risiko for tidlig død. Interesserede flexjobbere og førtidspensionister skal blot skrive eller maile til Diabetesforeningen og oplyse følgende: Navn, adresse, alder, medlemsnummer, årstal for diagnosen samt årsag til flexjob eller førtidspension. Derefter vil Eurolife Zürichs danske partner tage stilling til, om du kan optages. Ægtefæller og samlevende også omfattet Også ægtefæller og samlevende kan livsforsikres efter den nye gruppelivsordning. Præmien er den samme som for raske. Fordelen kan være, at man alligevel skal tegne en gruppelivsforsikring som garanti for et fælles lån, eller hvis ægtefællen/ samleveren selv lider af en kronisk sygdom. Betingelsen er, at diabetikeren i parforholdet er medlem af Diabetesforeningen, og at ægtefællen eller samleveren både er medlem og betaler for den obligatoriske ordning. Stor international interesse Den europæiske region inden for sammenslutningen af diabetesforeninger i Verden, International Diabetes Federation (IDF), holdt årsmøde i oktober På mødet blev principperne i den danske livsforsikringsordning for diabetikere gennemgået, og den 1. november 2005 kaldte IDFs globale bestyrelse til møde om ordningen, hvor den blev gennemgået i detaljer. "Et gennembrud for diabetikere i Danmark og på sigt i hele verden", lød bedømmelsen. Livsforsikring til samme præmie som for raske personer er et mål, som IDF længe har arbejdet for, men uden at opnå resultater. På mødet blev næstformand i Diabetesforeningen, Max Ørnskov Hansen, genvalgt til bestyrelsen i IDF. 12 Diabetes

13 TRYG opsiger skadesforsikring, men allerede forsikrede fortsætter Forsikringsaftalen mellem TRYG forsikring og Diabetesforeningen har igennem årene været en dårlig forretning for selskabet. Medlemmerne af foreningen har kunnet spare op mod kr. for de samlede skadesforsikringer, og denne gunstige ordning har sat sig spor i regnskaberne. Det er én af flere grunde til, at TRYG har opsagt aftalen pr. 1. januar De, som har begæret forsikring før 1. november 2005, kan tegne forsikringer, selvom hovedaftalen med TRYG udløber 31. december Der er tegnet policer mellem medlemmer af Diabetesforeningen og TRYG, og disse fortsætter på uændrede vilkår. Det indebærer, at de med tiden kan justeres, men de ophæves ikke, medmindre kunden ønsker det. Der er dog undtagelser: Hvis man fx skifter bil, fortsætter forsikringsforholdet ikke. TRYG meddeler, at man gerne vil skabe gode individuelle ordninger for foreningens medlemmer, men så bliver det efter en individuel behandling og ikke som gruppeordning. Det drøftes nu, hvorvidt tre forsikringstyper kan nytegnes i 2006: Husforsikring, indbo og fritidshus. Hvor attraktivt disse forsikringer vil være, afhænger af, hvor stor samlerabat, man kan opnå ved at forhandle med TRYG eller andre selskaber. Resultatet af drøftelserne vil senere blive omtalt i medlemsbladet Mere information Livsforsikringsordning for diabetikere op til 50 år bliver løbende omtalt i medlemsbladet senest i oktober Du kan læse mere om forsikring på: Diabetes

14 Bryllup diabetes all that jazz! 2005 har været et heftigt år for Malene Langborg. Hun har rundet de 40, er blevet gift og album-debuterede 1. september som solist i eget navn på eget pladeselskab. Og så har hun fejret sølvbryllup med sin diabetes en speciel ven og sparringspartner for en travl musiker. Tekst / Thomas Ulrik Larsen, musiker, journalist og diabetiker Foto / Joachim Rode "I wanna play jazz, I wanna be good, I m not doing things I know I should " Stemmen svæver livsglad over en sejt spillende trio bestående af trommer, klaver og kontrabas. På samme tid mørk i tonen og selvsikkert lysende leger den tilbagelænet med den swingende rytmegruppe. Stedet er Copenhagen Jazzhouse, januar Malene Langborg Jazz Junction er på scenen, og båndoptageren snurrer. Sidst på sommeren foreligger resultatet: Live-cd en "I wanna play jazz", udgivet på Malene Langborgs eget plademærke, 3songs. Jazzhistorien er et mylder af beretninger om musikere, der har kørt sig selv ned på stofmisbrug og "not doing things I know I should". Malene Langborg er anderledes. Her er der tjek på både musikken og logistikken, og de eneste sprøjter man finder i hendes backstage-lokale, står der Novo på. 14 Diabetes

15 - Jeg har lavet en plade, og jeg er meget stolt af den. Jeg håber på at komme ud at spille mere jazz og blive en anerkendt jazzsanger, som andre vil trække på og bruge i de etablerede musikkredse. Jeg vil have en identitet som "jazzsangeren Malene", ikke "diabetikeren Malene", og det synes jeg også, jeg har, begynder Malene Langborg over eftermiddagskaffen i kystbanehuset nord for København, som hun deler med gemalen Bjarne. De sagde ja til hinanden i begyndelsen af året, de har blandt andet jazzen til fælles, og Bjarne er tilmed "boss" for sin hustru som formand for Nivå Bigband, hvor Malene Langborg kan folde sig ud som diva med 13 blæsere i ryggen. - Det er skønt, for jeg har kun ansvar for mig selv. Når jeg synger ovenpå alle instrumenterne, er det som om, der bliver bredt et tæppe - Jeg vil gerne skrive musik til to-tre diabetessange. Hvis nogle mailer deres digte med tanker om livet med diabetes til mig, kan jeg sætte dem i musik og måske udgive dem, siger Malene Langborg. ud under mig. Der er en formand, som jeg er gift med, og en bestyrelse. Så jeg kan slappe meget af sammenlignet med solojobbene, som er hårde, men som også giver mig den største personlige tilfredsstillelse, fortæller Malene. Intet liv uden musik "MaleneAlene", som er solistens uhøjtidelige alias, når hun til eget guitarakkompagnement synger pop, evergreens, viser og en smule jazz, har også fået kontant afregning på andre måder. For det er ikke uproblematisk at være på scenen en hel aften og samtidig holde styr på den interne sukkerbalance. Som Malene skrev i et af sine nyhedsbreve ovenpå et særlig vellykket job: "Stemningen var helt i top, og det var blodsukkeret også". Hun griner højt, da hun bliver mindet om det: - Det var på det tidspunkt, jeg blev opmærksom på, at når jeg skal optræde, er jeg ikke nervøs men opsat, og det giver et adrenalinhop, som får blodsukkeret til at stige. Det er børnelærdom, men for mig er det lidt ekstremt, for jeg bruger utrolig meget energi på at være "på", og dagen efter, bang, så ryger blodsukkeret helt i bund ovenpå at have slæbt anlæg og koncentreret mig helt vildt aftenen før. Selv om jeg kommer hjem med et højt blodsukker, skal jeg huske min natmad. Så er jeg sikker på at vågne med et pænt blodsukker næste morgen, siger hun, og fortæller, at livet som diabetisk scenemenneske har lært hende meget om både hendes grænser og motiver: - Jeg skal ikke ud at spille tre dage i træk. Det har jeg prøvet én gang, og på tredjedagen havde jeg haft lavt blodsukker så mange gange, at jeg virkelig havde det dårligt og næsten ikke kunne spise noget. Jeg mødte engang en psykolog, som spurgte, om jeg var sikker på, at jeg skulle spille musik, når jeg havde diabetes. Hold kæft, hvor er hun åndssvag, var min første tanke. Hun ville næppe have mig til at holde op med at spille snarere få mig til at tænke over, hvad det betød. Og jeg er kommet frem til, at mit liv ikke er noget værd, hvis jeg ikke får lov til at spille musik. Det er det bedste talent, jeg har fået, og det bedste jeg kan gi. Så jeg bliver nødt til at bruge det. Det er en pligt, der følger med talentet. Måske lever jeg fem år mindre af den grund, men det er der ikke noget at gøre ved, konstaterer Malene. Skræmmebilleder Som Malene Langborg sidder og fortæller om de gange, der er gået jazz i blodsukkeret, virker hun snarere som en kvinde, der vil blive tussegammel i kraft af sit jobvalg. - Regelmæssige job har jeg prøvet. Og jeg bliver vanvittig af det og får hurtigt udlængsel. Ærgerligt, for det ville sikkert være > Diabetes

16 > godt for min diabetes at have faste arbejdstider og spille badminton hver tirsdag, smiler hun. Malene er ikke stødt på særlig mange diabetikere i kunstnermiljøet, men et enkelt møde gjorde et særdeles stærkt indtryk: - Jeg fik en rigtig god ven ved navn Svend, som jeg lærte at kende i den periode, hvor jeg optrådte med mit band på Hotel Plaza. Efter et stykke tid fortalte han, at han var havnet i kørestol på grund af nogle blodpropper formentlig knyttet til hans sukkersyge som havde lammet ham. Men han havde heller ikke sparet sig selv. I kraft af hans job havde han rejst meget, slået ud med arme og ben på topclass og drukket masser af champagne. Senere gik der koldbrand i benet, men han ville ikke have det amputeret! Han holdt et halvt år. Jeg blev noget skræmt af at møde Svend, fortæller Malene, men insisterer samtidig på, at almindelig omtanke er langt mere konstruktiv end de skræmmebilleder, enkelte behandlere stadig udstiller for deres patienter. - De mennesker, der har fortalt, hvor galt det kan gå, har et kæmpe ansvar. Jeg har nærmest været overbevist om, at jeg aldrig ville blive 30, og at jeg minimum ville få nyresvigt, miste synet eller få amputeret begge ben inden. Og mine forældre turde aldrig tale om sygdommen. Det var så tabubelagt et emne, husker Malene, som tog sin nye situation i stiv arm, da hun blev indlagt som knapt 15- årig. - Det var meget udramatisk. Selvfølgelig var der nogle ting, der var sværere end før, men min familie reagerede sgu kraftigere, end jeg selv gjorde. Jeg var dengang en ret stille, indadvendt, kreativ pige, som ikke var helt færdig med at lege med dukker. Min søster gik i ungdomsklub og kørte på knallert, da hun var 15. Jeg begyndte først at gå i byen og drikke øl, da jeg var 19, og da havde jeg allerede haft diabetes i fem år, så det var ikke så svært at håndtere. En forbandet god ven Malene Langborg, som er uddannet reklametegner, er vant til at håndtere mange ting ad gangen. Og den står langt fra kun på jazz, som Malenes far i sin tid introducerede hende for, når hun rykker ud med en af sine fire konstellationer. - De fleste mennesker bruger bevidst eller ubevidst musik til at komme i en bestemt stemning. Til at blive trøstet, opstemt eller komme ned i omdrejninger. Eller til at græde, fordi der er noget, der skal ud, siger hun. - Jeg kunne godt tænke mig at tage rundt "MaleneAlene" og spille i alle Diabetesforeningens lokalafdelinger. Som sagt kender jeg ikke ret mange diabetikere, så det kunne være en mulighed for at møde mennesker med sukkersyge andre steder end på hospitalet. Når jeg er til kontrol på hospitalet og ser mig omkring, er det et fåtal, som i mine øjne virker glade og levende. Jeg tænker, er det sådan, det skal være? For jeg prøver selv at gøre mig umage. Der er for få positive historier, og dem må vi have frem, fastslår Malene og tilføjer: - Det er da på nogle måder en lortesygdom, som jeg af og til forbander, men på en anden måde er den en ven, som sikkert har reddet mig fra nogle ting. Så som at blive rockmusiker på wienerbrød og whisky. Der er mange i branchen, der lever usundt, men man kan altså godt være musiker med medbragte rugbrødsmadder og den gode energi, det giver, når man går på scenen, siger Malene, som ikke prøver at sælge sig selv på et billede af "den perfekte diabetiker". - Jeg er for sensitiv af natur til at have et perfekt blodsukker hele tiden, men man kan klare mange ekstreme situationer, hvis man bruger sine erfaringer og er tro overfor, hvad man ved, man selv kan tåle. Ikke nødvendigvis hvad lægen siger, slutter Malene Langborg, og bunder kaffen. Resten af dagen står i kontorarbejdets tegn. Der er en jazz-cd, der skal sælges Mere information Vil du vide mere om Malene Langborg, så er adressen Går du rundt med en sangskriver i maven, modtager Malene Langborg gerne dit bidrag på diabetes@malene.dk. 16 Diabetes

17 Designet til hverdag og fest Precision Xceed er et lille elegant apparat, som er perfekt at tage med overalt. Det er let at genkalde tidligere resultater og gennemsnit for 1, 2 og 4 uger. Skærmen med lys har store og tydelige tal så resultatet kan aflæses hvor som helst. Abbott Diabetes Care, Smakkedalen 6, 2820 Gentofte, Tlf , www. abbottdiabetescare.dk

18 Fokus på de bløde emner På oktobers sidste og regnvåde tirsdag ankom omkring 250 deltagere til Diabetesforeningens årlige tværfaglige diabetesteam-møde i Odense. Fem kvinder stod for de spændende foredrag. Tekst / Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen Foto / Ole Friis Læger, sygeplejersker, diætister og fodterapeuter var mødt op for at blive opdateret med den sidste nye viden inden for diabetes. Også en enkelt psykolog havde fundet vej til årets teammøde, for i år havde Diabetesrådet, der står for planlægning af mødet, valgt at sætte flere bløde emner inden for diabetesbehandlingen på programmet end normalt. Psykolog Anne Hvarregaard Mose fra diabetesteamet på Skejby Sygehus holdt oplæg om de psykosociale faktorer i diabetesbehandlingen baseret på et netop afsluttet forsøgsprojekt, som skal kortlægge behovet for psykologbistand til diabetikere og vise, hvor der med fordel kan sættes ind. Undersøgelsen var koncentreret om yngre type 1 diabetikere i uddannelse eller arbejde, der oplevede en krise. Den viste blandt andet, at de fleste blev henvist til psykologen fordi deres behandler vurderede, at de havde problemer med at acceptere deres sygdom, men det viste sig ofte, at de i virkeligheden var deprimerede eller angste. Anne Hvarregaard Mose fortalte endvidere, at undersøgelser har dokumenteret, at der blandt diabetikere er flere, der får en depression eller andre psykiske problemer, og flere piger med spiseforstyrrelser, hvor op mod 40 % udelader insulin for at holde vægten. 18 Diabetes

19 Det blev konkluderet, at psykosociale problemer er en ofte overset komplikation til diabetes, at problemet skal være meget mere synligt med fx debat og pjecer om diabetes og psyken, og det blev foreslået, at psykologhjælp bør være en integreret del af alle diabetesteams. Psykologhjælp til diabetikere er på dagsordenen i den nationale diabetesstyregruppe, og Sundhedsstyrelsen vil komme med en officiel anbefaling til næste år. Myndighederne har også allerede fokus på et andet af teammødets emner, nemlig "compliance". "Compliance" er et begreb som i denne sammenhæng dækker over, i hvor høj grad medicinsk behandlede personer tager deres medicin i henhold til behandlernes anvisninger. Ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen fra Bispebjerg Hospital holdt et engageret, medrivende og til tider kontroversielt indlæg. I USA har undersøgelser vist, at årlige dødsfald hos patienter med hjerte-karsygdomme skyldes dårlig "compliance". Sundhedsministeriet har netop bevilget 40 millioner kr. til studier i "compliance" over de næste fire år, hvilket understreger hvor alvorligt problemet er også for det danske samfund. Ifølge Hanne Rolighed Christensen er der mange årsager til problemet, idet mange patienters krav og behov for effekt af behandlingen er anderledes end lægernes. Specialiseringen i behandlerverdenen har gjort, at der ofte mangler et overordnet overblik og et ansvar for den samlede mængde medicin som ordineres til den enkelte patient, hvorved det bliver vanskeligere at skære unødige præparater fra. Hanne Rolighed Christensen forklarede, at alt det som diabetikere udsættes for med medicin mod diabetes, eventuelle følgesygdomme samt krav til kost, motion osv. godt nok opfylder de videnskabelige krav til behandlingen, men at man risikerer, at diabetikeren, som skal lægge sit liv fuldstændig om, ikke kan overskue at følge alle disse anvisninger. Som mulige løsningsforslag angav Hanne Rolighed Christensen regelmæssig, grundig medicingennemgang, mere opmærksomhed på bivirkninger samt mere tværfagligt samarbejde og mere interesse fra behandlernes side for de lægemidler, som gives også uden for deres eget interesseområde. Endelig skal diabetikerne selv mere på banen og involveres aktivt i deres egen medicinbehandling, hvis man vil have en bedre "compliance". Dagens program bød også på et indlæg af sygeplejerske Vibeke Zoffmann med titlen "Guidet Egen-Beslutning", et undervisningsprojekt med fokus på diabetikernes egen reaktion på sygdommen, som giver redskaber til at tage ansvar for sit eget liv. Yderligere to emner blev taget op. Overlæge Kirsten Nørgaard fortalte om insulinpumpebehandling, og overlæge Elisabeth Mathiesen fortalte om behandlingen af gravide kvinder med diabetes og de krav, der stilles til bl.a. optimering af deres blodsukkerværdier før og under graviditeten. På Diabetesforeningens vegne vil jeg gerne takke for det store fremmøde, foredragsholderne, som stillede gratis op, og de mange sponsorer, der fremviste nye produkter i pauserne mellem oplæggene Mere information Læs mere på wm5303. Ledende overlæge Hanne Rolighed Christensen holdt et engageret oplæg om problemer med medicin til diabetikere. Diabetes

20 Nytårsmenu Tekst / Susanne Elman Pedersen og Lisa Heidi Witt, kliniske diætister Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi, Odense Indgangen til et nyt år er ofte præget af tanker om fornyelse med afsæt i det traditionelle og velkendte. Det samme gælder denne nytårsmenu. På tærsklen til det nye år har vi har valgt nogle af de traditionelle råvarer, men samtidig givet opskrifterne et "twist", så de fremstår som en moderne tre-retters menu anno Vi ønsker alle et Godt Nytår! 20 Diabetes

21 Torskemousse på salatbund (8 pers.) Ingredienser: 500 g torskefilet vand 1 laurbærblad 3-4 peberkorn salt 200 g fromage frais 100 g friskost med krydderurter med højst 18 g fedt pr. 100 g 1-2 spsk. revet peberrod 1 spsk. citronsaft salt, hvid peber Salatbund: 1-2 slags grøn salat fx icebergsalat og Lollo Bionda (ca. 300 g i alt) ca. 50 g rødbedeblade 6-8 skiver syltet rødbede (ca. 75 g) Pynt: kapers Fremgangsmåde: Torsken koges i vand tilsat laurbærblad, peberkorn og salt i ca. 5 min., til fisken er mør. Fileterne afkøles. Fromage frais, friskost, peberrod, citronsaft, salt og peber røres sammen. Fisken moses let med en gaffel og røres forsigtigt i. Salaten snittes fint eller rives og blandes med rødbedebladene. De syltede rødbeder afdryppes på køkkenrulle og hakkes fint. Servering: Forretten tallerkenanrettes således: Salaten fordeles på tallerkenerne. De hakkede rødbeder lægges på. Torskemoussen lægges på midten som en top og pyntes med kapers. Brød fx ristet toast serveres til. Pr. pers.: Energi 425 kj Kulhydrat 3 g Fedt 2,5 g Indbagt hamburgerryg i fillodej (8 pers.) Ingredienser: ½ pk. fillodej 500 g champignon 400 g frisk spinat 1 tsk. fedtstof ½ tsk. stødt muskatnød salt, peber 1000 g røget hamburgerryg 1 æg til pensling Fremgangsmåde: Fillodejen tøs op. Champignonerne renses og skæres i skiver. Spinaten skæres i mindre stykker. Fedtstoffet kommes i en gryde, og champignonerne tilsættes ved høj varme. Når væden er dampet af champignonerne, tilsættes spinat og muskatnød. Blandingen varmes igennem i et par min. og smages til med salt og peber. 4 plader fillodej lægges på et stykke bagepapir. Det meste af grønsagsblandingen fordeles på fillopladen ikke helt ud til kanterne. Evt. synligt fedt fra hamburgerryggen skæres af. Den lægges midt på pladen, og det resterende champignon/spinatfyld kommes ovenpå. Hamburgerryggen pakkes ind i fillodejen. Enderne lukkes evt. med tandstikkere. Pakken pensles med sammenpisket æg. Den bages ved 200 C i ca. 50 min. på midterste ovnrille. Hamburgerryggen trækker dernæst i 10 min., inden den skæres i tynde skiver. Servering: Indbagt hamburgerryg i fillodej serveres som hovedret med sennepskartofler, rødvinssauce og grønsager til. Pr. pers.: Energi 1275 kj Kulhydrat 14 g Fedt 14 g Diabetes

22 Aspargeskartofler i sennepsmarinade (8 pers.) Ingredienser: 1200 g aspargeskartofler 4 spsk. grov sennep 2 spsk. mørk farin eller mørk muscovadosukker 50 g Atwel eller Perfect Fit 1 spsk. kartoffelmel 1 spsk. fedtstof Fremgangsmåde: Aspargeskartoflerne koges møre ca. 30 min., hvorefter de afkøles. Ingredienserne til sennepsmarinaden røres sammen, og blandingen fordeles hen over kartoflerne. Der røres, så kartoflerne dækkes helt af sennepsmarinaden. Kartoflerne lægges i et ovnfast fad og bages i ovnen i ca. 20 min. ved 200 C. Kartoflerne vendes, når halvdelen af tiden er gået. Servering: Aspargeskartofler i sennepsmarinade serveres til indbagt hamburgerryg i fillodej. Pr. pers.: Energi 750 kj Kulhydrat 30 g heraf tilsat sukker 3,5 g Fedt 3 g Rødvinssauce (8 pers.) Ingredienser: 1 l grønsagsbouillon 1 bdt. suppevisk eller ½ pose suppeurter ½ bdt. frisk timian 1½ dl rødvin salt, peber jævning evt. kulør Fremgangsmåde: Grønsagsbouillon, suppevisk og timian småkoger under låg i 1-1½ time. Grønsager og timian tages op af gryden. Rødvinen tilsættes, og saucen smages til med salt og peber. Den jævnes, og der kommes evt. kulør i saucen. Servering: Rødvinssauce serveres til indbagt hamburgerryg i fillodej og aspargeskartofler i sennepsmarinade. Pr. pers.: Energi 100 kj Kulhydrat 0 g Fedt 0,5 g 22 Diabetes

23 Isroulade med jordbærsirup (8 pers.) Ingredienser: Roulade: 75 g Atwel eller Perfect Fit 2 spsk. kartoffelmel 1 dl hvedemel (ca. 60 g) 1½ tsk. bagepulver 2 spsk. kakao 1 spsk. sukker 4 æg 2 tsk. pulverkaffe 1 tsk. varmt vand Fyld: 200 g appelsinmarmelade uden tilsat sukker ½ l vanilleis med lavt indhold af fedt og sukker fx Isis, Mini vanille fra Polar el. lign. Jordbærsirup: 2 appelsiner 200 g frosne jordbær 1 tsk. vanillesukker 1 spsk. sukker Pynt: kakao strimlet appelsinskal evt. 8 friske jordbær Fremgangsmåde: Roulade: Sødemiddel, kartoffelmel, mel, bagepulver og kakao blandes. Sukker og æg piskes godt sammen i en skål med en håndmikser. Pulverkaffen opløses i varmt vand og tilsættes. Melblandingen hældes i, og det hele vendes sammen. Dejen hældes på en bageplade med bagepapir (ca. 30 x 35 cm). Dejen smøres ud. Rouladen bages midt i ovnen ved 200 C i ca. 10 min. på midterste ovnrille. Rouladen afkøles på en bagerist med et fugtigt klæde over. Fyld: Appelsinmarmeladen smøres på rouladen. Isen skæres i tynde skiver og lægges på bunden. Rouladen rulles sammen fra den brede side og lægges med sammenføjningen nederst. Rouladen pakkes ind i bagepapiret og lægges i fryseren i mindst 3 timer. Jordbærsirup: Appelsinerne presses og saften koges sammen med jordbær, sukker og vanillesukker i ca. 1 time uden låg ved svag varme, til det er en tynd sirup. Der skal ikke røres for meget i blandingen, så går jordbærrene i stykker. Jordbærrene sies fra, og siruppen afkøles. Servering: Isrouladen tages ud af fryseren ca. 15 min. før servering. Den pyntes med sigtet kakao. Strimler af appelsinskal, fx lavet med et juliennejern, fordeles henover isrouladen. Jordbærsiruppen serveres til. Der kan pyntes yderligere med friske jordbær. Pr. pers.: Energi 700 kj Kulhydrat 20 g heraf tilsat sukker 3,5 g Fedt 5 g Diabetes

24 N Y E P R O D U K T E R Diabetesforeningens kliniske diætister har udvalgt en række nye fedt- og/eller sukkerfattige produkter, der alle er velegnede i diabeteskosten. Da det ikke er muligt at nævne alle nye produkter, er der tale om et bredt udsnit, som forhåbentligt kan give inspiration til at forny og variere de daglige indkøb. Kashi Original fra Kellogg s er 7 forskellige slags fuldkorn uden tilsætning af sukker. Morgenmadsproduktet indeholder pr. 100 g: 1 g sukkerarter, 8 g kostfibre og 3 g fedt. Kashi Original kan fx købes i Føtex, Bilka, ISO, SuperBest og Super Spar-butikker. Guldkorn Usødet fra Quaker er fremstillet af hvede uden tilsætning af sukker. Indholdet pr. 100 g: 2 g sukkerarter, 8 g kostfibre og 2,5 g fedt. Guldkorn Usødet forhandles i Føtex og Bilka. Levebrød Havrebrød, Levebrød Yoghurtbrød og Levebrød Kernegrov rugbrødsblanding er færdige brødblandinger fra Schulstad. Pr. 100 g bagt brød er indholdet: Ca. 8 g kostfibre og ca. 2 g fedt. Levebrød Fuldkorn Hvid Hvede er usigtet fint formalet hvid hvede. Melet kan bruges til bagning som delvis erstatning for almindelig hvedemel. Bageblandinger og hvid hvede mel forhandles i de fleste supermarkeder. Svane Low Carb sodavand i smagsvarianterne: Citrus, Lemon, Solbær og Æble er sødet med sucralose. Indholdet af kulhydrat er 0 g pr. 100 g. Sodavandene kan købes i Irma, ISO og nogle SuperBest-butikker. Diabetesforeningens julemærke 2005 er tegnet af Michael Løhde Andersen. Der er vedlagt et julemærkeark til en værdi af 30 kroner her i bladet, og er du interesseret i at bestille flere ark, er du velkommen til at ringe til Diabetesforeningen på telefon Tegnet af Michael Løhde Andersen 24 Diabetes

25 Julehilsen Da Prins Joachim havde åbnet festlighederne i København i forbindelse med Sukkersyge Børns Dag gav han sig i kast med at spille med børnene. Jeg ønsker alle medlemmer af Diabetesforeningen en glædelig jul og et godt nytår Julen med dens mange traditioner står for døren. Det er en varm og festlig tid, vi går i møde. Selvom det dag for dag bliver mørkere, er det alligevel som om lyset og varmen er stærkere end mørket udenfor. Som Protektor for Diabetesforeningen har det glædet Mig at bakke op om foreningens arbejde i 2005, og Jeg ser frem til samarbejdet i Derfor glæder det Mig at kunne ønske alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår. H.K.H Prins Joachim Diabetes

26 Nyt i 2006: Via diabetesambulatoriet vil der blive udsendt kursustilbud for unge med type 2 diabetes eller overvægtige med type 1 diabetes i begyndelsen af Med henblik på kurserne i 2007 deltager 1000 personer i en spørgeskema-undersøgelse, der skal afdække behovet for kurser. 26 Diabetes

27 Diabetesforeningens kursus-guide Børn og unge med diabetes og deres familie har behov for viden og færdigheder i forhold til at leve livet med diabetes. På Diabetesforeningens 12 internatkurser er der mulighed for både faglig undervisning, sjov samvær og erfaringsudveksling. Kurserne er opdelt i kurser for "nyopdagede" hvor barnet har haft diabetes mindre end 2 år og for "erfarne" hvor barnet har haft diabetes mere end 2 år. På den måde er det muligt at målrette undervisningen i forhold til det behov, familien har. Overskuddet fra Diabetesforeningens landsindsamling, Sukkersyge Børns Dag, går til at betale kurserne, så de er gratis for deltagerne. På grund af den store søgning til kurserne, fordeles pladserne i forhold til rækkefølge for tilmelding og om eller hvornår ansøgeren sidst har været på et børnefamiliekursus. Kursusbrochure med tilmeldingsblanket sendes til familierne omkring den 1. december Har I ikke modtaget den først i december, så kontakt kursussekretær Gitte Lippert, tlf eller diabetesambulatoriet. Ansøgning med kursusønske skal være Diabetesforeningen i hænde senest 1. februar Der udsendes besked om optagelse i starten af marts, og ca. 1 måned før kursusstart tilsendes kursusmateriale. Der er mulighed for at søge tabt arbejdsfortjeneste og kørselsgodtgørelse hos kommunen. Ekstra tilbud til særligt sportsglade mellem 11 og 15 år: Læs på næste side. > 0-4-årige med familie Dato: maj 2006 for nyopdagede. Kursussted: Pindstrup Centret, Ryomgård. Tema: Erfaringsudveksling, undervisning og vejledning. 5-6-årige med familie Dato: april 2006 for erfarne. Dato: maj 2006 for nyopdagede. Kursussted: Pindstrup Centret, Ryomgård. Tema: Snart klar til skole, undervisning og vejledning. 7-8-årige med familie Dato: juli 2006 for nyopdagede. Dato: juli 2006 for erfarne. Kursussted: Vordingborgskolen, Vordingborg. Tema: Diabetes, mad og motion. -11-årige med familie Dato: juni 2006 for nyopdagede. Dato: juli 2006 for nyopdagede. Kursussted: Skolen for Gastronomi, Musik og Design, Vejle. Tema: Ung og diabetes, mad og motion. -11-årige med familie Dato: juli 2005 for erfarne. Kursussted: Vordingborgskolen, Vordingborg. Tema: Ung og diabetes, mad og motion årige alene Dato: juli 2006 for erfarne. Kursussted: Kolonien Henne Bad, Henne Strand. Tema: Jeg kan selv. Børnene skal minimum have haft diabetes i 2 år for at deltage på dette kursus årige med familie Dato: juni 2006 for nyopdagede. Kursussted: Vejstrup Ungdomsskole, Vejstrup. Tema: Ung, idræt og fællesskab årige alene Forældrene deltager den sidste dag. Dato: juli 2006 for nyopdagede og erfarne. Kursussted: Glamsdalens Idrætsefterskole, Glamsbjerg. Forældrene vil blive inviteret med den sidste dag, hvor der vil være undervisning og erfaringsudveksling. Tema: Ung, idræt og fællesskab Mere information Læs mere om Diabetesforeningens familiekurser på Diabetes