Tillæg C. Studieordning for elementet TAKTISK RETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg C. Studieordning for elementet TAKTISK RETNING"

Transkript

1 Tillæg C Studieordning for elementet TAKTISK RETNING 2015

2 1. INDLEDNING UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR OVERSIGT OVER EKSAMINER EKSAMENSBEVIS... 7 BILAG 1, INDSATSLEDELSE... 8 BILAG 2, SKIBETS TEKNIK BILAG 3, GRUNDLÆGGENDE BROTJENESTE BILAG 4, GRUNDLÆGGENDE SKOLESKIBSPRAKTIK BILAG 5, UDVIDET BROTJENESTE BILAG 6, UDVIDET SKOLESKIBSPRAKTIK BILAG 7, CIVIL RADIOKOMMUNIKATION (GMDSS GOC) BILAG 8, MILITÆRT VAGTCHEFSMODUL BILAG 9, NAVIGATIONSTOGT BILAG 10, VAGTCHEFTOGT BILAG 11, OMSKOLINGSMODUL TIL SØVÆRNET FOR CIVILE SKIBSFØRERE Side 2 af 29

3 1. INDLEDNING Denne studieordning er en elementstudieordning for den funktionsuddannelse, der indgår som et element i Officersuddannelsen for Søværnet Taktisk retning. Den overordnede uddannelsesstruktur, overordnede læringsmål, generelle regler, herunder eksamensregler m.m., er defineret og beskrevet i rammestudieordningen for Officersuddannelsen for Søværnet. Forsvarsakademiet er overordnet ansvarlig for officersuddannelsens gennemførelse. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og forskellige myndigheder i Søværnet. De enkelte myndigheder er ansvarlige for, at respektive moduler af uddannelsen gennemføres indenfor rammerne af denne studieordning. Studieordningen er gældende fra 1. august UDDANNELSENS FORMÅL Formålet med funktionsuddannelsen for Taktisk retning er, at den studerende opnår sådanne navigatoriske, taktiske og ledelsesmæssige kompetencer, at vedkommende kan bestride funktionen som vagtchef om bord på Søværnets skibe samt vagthavende officer i havn. Den studerende skal efter gennemgang af uddannelsen endvidere kunne varetage funktioner på sektionsofficersniveau på et af Søværnets skibe. 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE Efter endt funktionsuddannelse skal den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden og forståelse Skal have viden om nationale såvel som NATO taktiske doktriner for de primære warfares. Skal have forståelse for teori, metoder og praksis relateret til skibets navigation og sikre sejlads Skal forstå enhedens skibsorganisation og operative virke. Skal have forståelse for skibets stabilitet, tekniske opbygning og systemer i relation til vagtcheffunktionen. Færdigheder Skal kunne anvende metoder og redskaber indenfor navigation og øvrige maritime fag i relation til tjenesten som vagtchef, vagthavende officer i havn og sektionsofficer. Skal kunne bestride funktionen som sektionsofficer og vagthavende officer i havn. Skal kunne læse og udfærdige signaler i relation til tjenesten. Skal kunne anvende sømilitær ceremoniel med henblik på uddannelse og udførelse af enhedens ceremonielle handlinger. Skal kunne anvende og vedligeholde Søværnets håndvåben i opgaveløsningen. Skal kunne vejlede og motivere underlagt personel vedrørende sundhed og træning. Skal kunne vurdere en praksisnær problemstilling i relation til arbejdssikkerhed. Skal kunne anvende dansk og maritimt engelsk i relation til tjenesten som vagtchef i Søværnets enheder. Kompetencer Skal kunne udøve indsatsledelse i forbindelse med lækstopning, afstivning, røgdykning og brandbekæmpelse. Skal kunne håndtere komplekse problemstillinger som On Scene Commander under Search and Rescue (SAR). Side 3 af 29

4 GMDSS (2 uger) Militært vagtchefsmodul (4 uger) Navigationstogt (10 uger) Vagtcheftogt (12 uger) Indsatsledelse (3 uger) Skibets teknik (9 uger) Grundlæggende brotjeneste (14 uger) Grundlæggende Skoleskibspraktik (8 uger) Udvidet brotjeneste (11 uger) Udvidet skoleskibspraktik (4 uger) Skal have en passende psykisk og fysisk robusthed til at kunne udføre opgaver indenfor Søværnet. Skal selvstændigt kunne varetage skibets sikre sejlads, taktiske opgaveløsning samt ledelse af vagthold til søs og i havn i samarbejde med skibets øvrige besætning under uforudsigelige forhold og med blik for egne begrænsninger. Skal kunne udvikle egen praksis i rollen som vagtchef. 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR Fuktionsuddannelsen - Taktisk retning har et omfang af 19 måneder. For studerende med en professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører) har funktionsuddannelsen et omfang af 7 måneder. Funktionsuddannelsens moduler gennemføres primært før, men også efter (Vagtcheftogt), den militære diplomuddannelsen. Derudover gennemføres øvrig undervisning og aktiviteter, som for eksempel modulerne Militær fysisk træning, Ceremoniel og etikette samt Combat Survival Navy (se rammestudieordningen). Taktisk retning Overordnet ser forløbet således ud: Ca. 12 måneder inkl. ferie Ca. 19 måneder inkl. ferie og militær diplomuddannelse Militær Diplomuddannelse (12 måneder) Militær fysisk træning, Ceremoniel og etikette samt Combat Survival Navy (samlet 5 uger) De fleste moduler skal ligge i den viste rækkefølge, således den nødvendige progression sikres. Modulerne Indsatsledelse, Skibets teknik, GMDSS og Militært Vagtchefsmodul kan dog ligge vilkårligt og evt. parallelt med andre moduler, idet de nødvendige kompetencer blot skal være opnået inden afslutningen af Vagtchefstogtet. Modulerne placeres således, at Grundlæggende Skoleskibspraktik og Udvidet Skoleskibspraktik, henset til vejrliget, overvejende bliver placeret i sommersæsonen. Side 4 af 29

5 Omskoling til Søværnet (4 uger) Indsatsledelse (3 uger) Militært vagtchefsmodul (5 uger) Navigationstogt (9 uger) Taktisk retning (skibsføreruddannede studerende) For studerende med en professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører) ser forløbet således ud: 20,5 måneder inkl. ferie og militær diplomuddannelse Militær Diplomuddannelse (12 måneder) Militær fysisk træning, Ceremoniel og etikette + CSN (samlet 5 uger) Vagtcheftogt (12 uger) Overordnet beskrivelse af modulerne I modulet Indsatsledelse lærer den studerende at lede havariindsatsen på et skib i forbindelse med brand eller lækstopning. Desuden skal den studerende udvide sin forståelse for nuklear, biologisk og kemisk krigsførelse (CBRN) samt foranstaltninger i forbindelse med imødegåelse af samme. I modulet Skibets teknik skal den studerende lære om den tekniske opbygning af et skib. Modulet kombinerer teori med praktiske studier på et af Søværnets større skibe på en af flådestationerne. Desuden skal den studerende i løbet af modulet lære at vurdere de stabilitetsmæssige konsekvenser af en lækage eller havariindsats på skibet. Under det grundlæggende brotjenestemodul skal den studerende lære at planlægge, gennemføre og kontrollere en sejlads under normale og forudsigelige forhold ved anvendelse af basale navigatoriske værktøjer. Den grundlæggende skoleskibspraktik foregår i Søværnets skibe af SVANEN-klassen og HOLMklassen og hænger meget sammen med det grundlæggende brotjenestemodul, idet formålet er at opnå viden og færdigheder i et praksisnært miljø. Sideløbende med træningen på broen, vil den studerende også få mulighed for at udvikle sine kompetencer inden for de manuelle opgaver som besætningsmedlem på et skib. Den grundlæggende skoleskibspraktik kan ligge integreret i det grundlæggende brotjenestemodul, eller det kan ligge i forlængelse, således som illustreret ovenfor. Det udvidede brotjenestemodul og den udvidede skoleskibspraktik relaterer sig til de mere komplekse aspekter af brotjenesten, herunder at den studerende skal lære at håndtere uforudsete og kritiske situationer, som kræver improvisation. Skoleskibspraktikken foregår i skibe af HOLMklassen og kan ligge i forlængelse af det udvidede brotjenestemodul eller integreret deri. Modulet GMDSS er et kursus i anvendelse af civile radioer efter Global Maritime Distress and Safety System. Den studerende får på dette modul General Operator Certificate (GOC). I det militære vagtchefsmodul lærer den studerende at handle taktisk i relation til skibets opgaver og tjenesten på broen. Den studerende skal lære at anvende taktiske kommunikationssystemer, sejle formationssejlads, osv. Endelig skal den studerende lære at lede en søredningsoperation. Dele af modulet gennemføres parallelt med hhv. Navigationstogtet og Vagtchefstogtet. Navigationstogtet ligger efter afslutningen af den teoretiske uddannelse og består af ca. 10 ugers sejlads om bord på en eller flere af Søværnets enheder. Formålet er at træne de navigatoriske aspekter af brotjenesten på større skibe, og selvom den studerende i løbet af togtet også vil stifte bekendtskab med andre aspekter af vagtchefsvirket, er de navigatoriske discipliner i fokus på togtet. Side 5 af 29

6 På vagtcheftogtet skal den studerende opnå at kunne varetage og kombinere alle vagtchefens opgaver. Togtet foretages efter afslutningen på den militære diplomuddannelse og består af ca. 12 ugers sejlads om bord på en eller flere af Søværnets enheder. Modulet Omskolingsmodul til Søværnet for civile skibsførere har til formål at sikre, at de studerende har kendskab til de særlige procedurer og bestemmelser, der er gældende for brotjenste i Søværnet, og at de studerende har de nødvendige færdigheder til at fortsætte på navigationstogtet. En mere detaljeret beskrivelse af modulerne findes i bilag 1 til OVERSIGT OVER EKSAMINER Generelt følges reglerne for eksamen og karakterer, som de fremgår af Forsvarsakademiets supplerende bestemmelse for eksamen (FAKBST 180-2). Eksamination i moduler, som er tilrettelagt og gennemført ved uddannelsesinstitutioner i Søværnet, følger bestemmelsesgrundlaget ved disse institutioner, medmindre andet er angivet. De mere detaljerede oplysninger om den enkelte eksamen er beskrevet i bilag for modulerne. Eksaminer på funktionsuddannelsen Taktisk retning Modul Eksamensform Bedømmelse Bedømmer Intern/ekstern Indsatsledelse* Handleprøve Bestået/ikke bestået Intern Skibets teknik Skriftlig 7-trinsskalaen Intern Grundlæggende brotjeneste Skriftligt sejladsprojekt, mundtligt forsvar samt handleprøve 7-trinsskalaen Intern og ekstern Grundlæggende skoleskibspraktik Vurdering Bestået/ikke bestået Ekstern Udvidet brotjeneste Skriftligt sejladsprojekt, mundtligt forsvar 7-trinsskalaen Intern og ekstern Udvidet skoleskibspraktik Vurdering Bestået/ikke bestået Ekstern GMDSS Handleprøve Bestået/ikke bestået Ekstern Militært vagtchefsmodul* Skriftlig, handleprøver 7-trinsskalaen Intern Side 6 af 29

7 Navigationstogt* Vurdering Bestået/ikke bestået Ekstern Vagtcheftogt* Vurdering Vurdering af egnethed til udtjekning Intern * Er også gældende for studerende med skibsførereksamen. 6. EKSAMENSBEVIS Søværnets Officersskole udsteder senest ved afslutningen af den samlede Officersuddannelse et eksamensbevis for Funktionsuddannelsen. Side 7 af 29

8 BILAG 1, INDSATSLEDELSE VARIGHED: 3 uger FORMÅL Formålet med uddannelsen er at give kursisterne viden, færdigheder og kompetencer, der kvalificerer dem til at virke som vagthavende officer på søværnets enheder og i havn i forbindelse med havaritjeneste. FORUDSÆTNINGER Kursisterne skal inden kursus start have gennemført og beståetsic 008 og SIC 003. FELS kursus: CBRN for enkeltmand. PHU: Godkendt operativt. LÆRINGSMÅL Viden: Kursisten skal: Have en viden om de civile beredskabers virke og ansvar. Have en forståelse for havari og hvilke konsekvenser der kan komme ved forskellige handlinger. Have en viden om og forståelse for de basale teknikker og metoder der anvendes i forbindelse med havari. Færdigheder: Kursisten skal: Kunne udføre indsatsledelse på en sejlende enhed i havn, i forbindelse med Havari ombord. Kunne søge og vurderer relevante informationer for at udføre en hensigtsmæssig indsats. Kunne kommunikere fagligt med egen indsats styrke samt Civile beredskaber. Kompetencer: Kursisten skal: Selvstændigt kunne tage ansvar for havari indsatsen samt involveret personel. Kunne indgå i et samarbejde med civile myndigheder. Kunne opsøge relevant videre uddannelse for at vedligeholde kompetencer samt søge oplysninger om nye tiltag/procedurer. Kunne tilrettelægge og gennemføre relevante øvelser ombord, for at vedligeholde egne samt underlagt personels kompetencer. Kunne indhente relevante oplysninger og kunne anvende disse hensigtsmæssigt under en indsats. INDHOLD Brand: Repetition røgdykning. Indsatsledelse. Overtænding. ETS træning. Sanitets tjeneste: Organisation og uddannelse i søværnet. Sanitets materiel. Side 8 af 29

9 Prioritering, styring af ressourcer og materiel. Træning af eget personel med opbygning af momenter. Afvikling af sanitets momenter. ETS træning. CBRN: UPDATE Beredskab og uddannelser Detektion ombord Publikationer og dokumentation i CBRN COLPRO Dekontaminering Almen-D: 1950 systemet systemet Orienteringsløb system havari net. Havari plotning. Tilrettelæggelse af Lækage og afstivnings øvelse. Udførelse af lækage og afstivnings øvelse. Eksamen: ETS træning, kombination af Brand/Almen-D/Sanitet. Praktisk træning, kombination af Brand/Almen-D/Sanitet. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen foregår i klasselokaler, øvelsesbaner og på søværnets enheder. Kursisten skal selv være opsøgende til, at afprøve dennes viden og færdigheder inden for fagene gennem hele forløbet. Der forventes et stort engagement fra kursistens side. ANSVARSFORDELING: Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole (SOS) er faglig ansvarlig for indholdet af modulet. Søværnets Skole, Center for Skibssikkerhed (SIC) er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN Indsatsledelse i brand Prøveform: skriftlig og praktiske handleprøver. Varighed: 22 timer. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Censor: Intern eller ekstern. Kvalifikation: (SIC073) BEMÆRKNINGER Der udstedes et civilt bevis i: Indsatsledelse i brand. Påvirkning af alkohol og / eller rusmidler medfører øjeblikkelig afgang fra kurset. Fravær fra uddannelsen accepteres ikke. Side 9 af 29

10 Kursister der møder mere end 15 minutter for sent til praktisk undervisning, kan bortvises efter faglærers- og CH-U s skøn, da det kan være forbundet med en sikkerhedsrisiko at deltage i praktisk undervisning uden den fulde instruktion. Kursisten bør medbringe egen smart-phone, tablet eller IPAD til undervisningen. (SIC har dog tablets, som man kan låne på dagen, men SIC anbefaler kraftigt at man medbringer eget udstyr.) Der vil være løbende evaluering af kursisten under hele kurset, hvilket, hvis kursisten ikke udviser det fornødne engagement og fremgang kan føre til afgang fra kurset. ORGANISATORISK EFFEKT Efter endt og bestået uddannelse gives der et samlet Q for SIC 073 (grunduddannelse for vagtofficer i havn) I denne uddannelse opnås der ligeledes separat Q for: SIC 010 (Repetition af skibsrøgdykker) SIC 005 (Overtænding) SIC 079 (Brand/indsatsleder) Side 10 af 29

11 BILAG 2, SKIBETS TEKNIK VARIGHED: 9 uger FORMÅL Formålet med modulet er, at den studerende skal lære om skibets konstruktion, stabilitet og teknik, således at den studerende som vagtchef er i stand til at træffe effektive foranstaltninger til forebyggelse og udbedring af fejl, alarmer og havarier samt at kommunikere med andre faggrupper om tekniske emner. LÆRINGSMÅL Viden Have forståelse for skibets konstruktion og stabilitet. Kunne reflektere over faktorer, der kan påvirke skibets stabilitet positivt eller negativt. Kunne reflektere over kraftpåvirkninger på skibsskroget. Have forståelse for fremdrivning og brændstoføkonomi. Have viden om lastelinjekonventionen og lastelinjers betydning. Have forståelse for skibets fremdrivingsmaskineri, hjælpesystemer, manøvresystemer, elforsyning, navigationssystemer, alarmsystemer, hydrauliske systemer og dæksudstyr. Kunne reflektere over årsager til fejl og alarmer. Have viden om skibets lukningstilstande og CBRN-beredskab. Have forståelse for havariorganisationen. Have viden om procedurer for bunkring. Skal have viden om skibsvedligehold og dokning. Kunne reflektere over procedurer for manøvrering ved mand-over-bord, opankring m.v. Kunne reflektere over kræftpåvirkninger under manøvrering i såvel åbent farvand som i snævre løb og i en havn. Færdigheder Kunne beregne skibets stilling på vandet. Kunne vurdere skibets statiske og dynamiske stabilitet. Kunne vurdere konsekvenserne for stabiliteten ved læk, grundstødning og havariindsats. Kunne anvende skibets manøvredata i forbindelse med manøvrering. Kunne anvende stabilitetsbøger og oplysningsbog for skibschefen samt PC-baserede lastbehandlingsprogrammer for søværnets enheder. Kunne anvende maskinkontrolanlæg. Kunne fungere som indsatsleder ved brand eller læk. Skal kunne kommunikere med andre faggrupper om skibets teknik. Skal selvstændigt kunne finde oplysninger om et givet skibs teknik. Kompetencer Skal kunne identificere egne læringsbehov i forbindelse med påmønstringen på et nyt skib i relation til skibets tekniske data. INDHOLD Skibsteknik Maritim teknologi Side 11 af 29

12 Shiphandling UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen gennemføres som en kombination af teoriundervisning, simulatortræning og problemorienteret arbejde med cases. Dele af modulet kan gennemføres på skibe på flådestationerne eller i dok, f.eks. en fregat af IVER HUITFELDT-klassen. ANSVARSFORDELING Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer (IMO/CMO) er fagligt ansvarlig for modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Der afholdes skriftlig eksamen i skibsteknik. Denne vurderes med intern censur efter 7-trin skalaen. Der afholdes forløbskontrol i shiphandling i form af en handleprøve i skibssimulatoren. Denne vurderes bestået/ikke bestået. Der afholdes en skriftlig intern delkontrol i Maritim Teknologi, som vurderes bestået/ikke bestået. Forløbskontrol i shiphandling skal bestås som forudsætning for at blive indstillet til eksamen i Skibsteknik, der skal bestås med minimumskarakteren 02, for at modulet er bestået. Side 12 af 29

13 BILAG 3, GRUNDLÆGGENDE BROTJENESTE VARIGHED: 14 uger FORMÅL Formålet med det grundlæggende brotjenestemodul er, at den studerende tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder vedrørende tjenesten som vagthavende navigatør, således at den studerende bliver i stand til at deltage i planlægningen, gennemførelsen og kontrollen af en ukompliceret sejlads. LÆRINGSMÅL Viden Have forståelse for navigatoriske grundbegreber og farvandsafmærkning. Have forståelse for terrestrisk navigation Have viden om virkemåden af tekniske hjælpemidler, som anvendes til terrestrisk navigation. Kunne reflektere over radarens ydeevne og nøjagtighed. Have forståelse for de internationale og nationale søvejsregler og Søværnets bestemmelser vedrørende brotjeneste. Have forståelse for meteorologiske og oceanografiske fænomener af betydning for skibets navigation, herunder is. Have viden om engelsk maritimt sprogbrug, herunder specifikke vendinger og begreber. Færdigheder Kunne anvende navigatoriske tegneinstrumenter og udføre grundlæggende kortarbejde i papirsøkort. Kunne udfærdige en sejladsplanlægning i papirsøkort for en sejlads i nationalt dansk farvand i henhold til Søværnets standarder for en optisk sejlads. Kunne vurdere en antikollisionssituation og vælge en sikkerhedsmæssigt forsvarlig løsning under iagttagelse af søvejsreglerne og godt sømandskab. Kunne anvende radar som navigationshjælpemiddel. Kunne indhente meteorologiske oplysninger til brug for sejladsen, vurdere deres betydning og formidle de væsentlige elementer til sine kolleger. Kunne føre kursbog og skibsjournal. Kunne anvende engelsk som arbejdssprog i forbindelse med arbejdet på broen. INDHOLD Navigation Radar Søvejsregler Navigatoriske tjenestebestemmelser. Meteorologi Maritimt engelsk UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet indeholder dialogbaseret forelæsninger og selvstudier. Der gennemføres sidst i modulet en tværfaglig studietur til London med det formål at træne maritimt engelsk i kombination med besøg ved relevante maritime organisationer og institutioner, hvor de studerende forud for og under turen involveres i planlægningen og gennemførelsen af turen. Desuden anvendes Side 13 af 29

14 simulatortræning og evt. kortere skoleskibstogter til at gøre studierne praksisnære. Engelsk anvendes tværfagligt bl.a. ved valg af undervisningsmateriale såvel som i forbindelse med praktiske øvelser. ANSVARSFORDELING Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer (IMO/CMO) er fagligt ansvarlig for modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Det grundlæggende brotjenestemodul afsluttes med følgende eksamen og forløbskontrol: Eksamen og forløbskontrol på Grundlæggende brotjenestemodul Emne Eksamen/forløbskontrol Bedømmelse Bedømmer Intern/ekstern Optisk sejladsplanlægning Eksamen i form af et Individuelt udfærdiget sejladsplanlægningsprojekt med mundtlig fremlæggelse og handleprøve i skibssimulatoren 7-trinsskalaen Ekstern Terrestrisk navigation Skriftlig forløbskontrol 7-trinsskalaen Intern Søvejsregler Mundtlig forløbskontrol Skriftlig forløbskontrol Bestået/ikke bestået 7-trinsskalaen Ekstern Meteorologi Skriftlig forløbskontrol 7-trinsskalaen Intern Radar Forløbskontrol i form af handleprøve i skibssimulatoren Bestået/ikke bestået Intern Samtlige forløbskontroller skal bestås som forudsætning for at blive indstillet til eksamen i Optisk Sejladsplanlægning, der skal bestås med minimumskarakteren 02 for at modulet er bestået. Side 14 af 29

15 BILAG 4, GRUNDLÆGGENDE SKOLESKIBSPRAKTIK VARIGHED: 8 uger FORMÅL Formålet med modulet er at træne brorutiner under anvendelse af optisk navigation samt at rutinere den studerende i skibsrutiner og skibsarbejde generelt. LÆRINGSMÅL Viden Have forståelse for ror- og manøvrekommandoer. Have viden om skibsorganisationen i skolefartøjet. Have viden om skibsvedligeholdelse. Færdigheder Kunne gennemføre skibets sikre sejlads ved anvendelse af optisk navigation under overholdelse af relevante procedurer. Kunne rette søkort. Kunne give korrekte og tydelige kommandoer. Kompetencer Skal med vejledning kunne varetage skibets sikre sejlads under ukomplicerede forhold. Kunne deltage i og tage ansvar for det manuelle arbejde på skibet. INDHOLD Skibskendskab Sømandskab i f.m. manøvrerulle. Dreje- og stopmanøvre. Ankrings- og letningsmanøvre. Posterne som rorgænger og udkig. Sejladsplanlægning, herunder anvendelse af meteorologiske oplysninger. Broorganisation. Procedurer for styre- og manøvresvigt. Farvandskendskab. Udførelse af korrekte anti-kollisonsmanøvrer i h.t. søvejsreglerne. Betjening og anvendelse af enhedens instrumenter. Pladsbestemmelse ved terrestriske observationer. Rettelse af søkort. Føring af kursbog og skibsjournal. Enhedens kommunikation med voice og brug af signalflag. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres som dagssejladser, weekendsejladser og togter i enheder af SVANENklassen og HOLM-klassen. Den primære undervisningsform er mesterlære i rollen som vagtchefelev under opsyn af en rutineret vagtchef. Side 15 af 29

16 Under togtet skal den studerende skrive en logbog, der indeholder den studerendes refleksioner over hændelser og læring fra brovagterne. For at understøtte mulighederne for at nå læringsmålene skal den studerende og praktikstedet i fællesskab anvende den uddannelsesdokumentation, der er nærmere beskrevet i Bestemmelser for den Praktiske Uddannelse, som udgives af Søværnets Officersskole. ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ved Division 14. Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole er faglig ansvarlig for indholdet af modulet. Chefen for Division 14 er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Der afholdes ikke eksamen eller forløbskontrol. Ved afslutningen af et togt af minimum 5 dages varighed, gives der af enheden en personudtalelse, som vil danne grundlag for Holdofficerens vurdering af, hvorvidt praktikken (modulet) er bestået eller ikke bestået. Side 16 af 29

17 BILAG 5, UDVIDET BROTJENESTE VARIGHED: 11 uger FORMÅL Formålet med det udvidede brotjenestemodul er, at den studerende lærer at anvende radiotekniske hjælpemidler til navigationen, samt i fornødent omfang bliver i stand til at improvisere under brovagten, for at tilpasse sejladsen til pludseligt opståede behov. LÆRINGSMÅL Viden Have forståelse for det tekniske navigationsudstyrs virkemåde. Have viden om internationale maritime konventioner for skibssikkerhed og beskyttelse af miljøet, herunder specielt SOLAS og MARPOL. Kunne reflektere over fejlkilder og usikkerheder i navigationen. Kunne reflektere over muligheder og begrænsninger ved anvendelse af ECDIS. Have viden om skibes certifikater og eftersyn. Færdigheder Kunne udfærdige en sejladsplanlægning i papirsøkort for en sejlads i internationalt farvand i henhold til Søværnets standarder for en kombineret optisk og radarsejlads. Kunne udfærdige en sejladsplanlægning i ECDIS for en sejlads, hvor anvendelse af optisk navigation og radar er forberedt. Kunne anvende tekniske navigationshjælpemidler. Kunne anvende ECDIS med og uden input fra GPS. Kunne anvende procedurer til forebyggelse af forurening. Kunne anvende engelsk som arbejdssprog i relation til kommunikationen med andre skibe og eksterne myndigheder. Kompetencer Skal kunne identificere egne læringsbehov i forbindelse med påmønstringen på et nyt skib i relation til skibets navigationsudstyr, bestemmelser, procedurer m.m., for at kunne varetage navigationen om bord på tilfredsstillende og betryggende vis. INDHOLD Navigation Administrative forhold Maritimt engelsk ECDIS UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen gennemføres som en vekslen mellem selvstudie, teori og praktik. Den studerende lærer gennem selvstudie, gruppearbejde og cases at arbejde selvstændigt og i teams. Den studerende gives gennem hele undervisningsforløbet mulighed for at reflektere over det lærte og har samtidig mulighed for at identificere egne læringsbehov. Engelsk anvendes tværfagligt bl.a. ved valg af undervisningsmateriale såvel som i forbindelse med praktiske øvelser. Side 17 af 29

18 Lærerrollen udføres som vekselvirkning mellem facilitering, oplæg til de studerende og lærerstyret undervisning. En del af læringen vil finde sted i en skibssimulator. ANSVARSFORDELING Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer (IMO/CMO) er fagligt ansvarlig for modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Det udvidede brotjenestemodul afsluttes med følgende prøver: Emne Eksamen og forløbskontrol på Udvidet brotjenestemodul Eksamens- /bedømmelsesform Bedømmelse Bedømmer Intern/ekstern Udvidet sejladsplanlægning Eksamen i form af et Individuelt udfærdiget sejladsplanlægningsprojekt med mundtlig fremlæggelse 7-trinsskalaen Ekstern Instrumenter og sensorer Mundtlig forløbskontrol 7-trinsskalaen Intern Radar Forløbskontrol i form af handleprøve i skibssimulatoren Bestået/ikke bestået Intern ECDIS Forløbskontrol i form af handleprøve i skibssimulatoren Bestået/ikke bestået Intern Administrative forhold Skriftlig forløbskontrol 7-trinsskalaen Intern Samtlige forløbskontroller skal bestås som forudsætning for at blive indstillet til eksamen i Udvidet Sejladsplanlægning, der skal bestås med minimumskarakteren 02 for at modulet er bestået. Side 18 af 29

19 BILAG 6, UDVIDET SKOLESKIBSPRAKTIK VARIGHED: 4 uger FORMÅL Formålet med modulet er at træne brorutiner under anvendelse af optisk såvel som teknisk navigation, samt at rutinere den studerende i skibsrutiner og skibsarbejde generelt. LÆRINGSMÅL Viden Have viden om skibets tekniske sensorer og instrumenter. Kunne reflektere over skibets flydeevne og stabilitet i tilfælde af havari. Færdigheder Kunne gennemføre skibets sikre sejlads under overholdelse af relevante procedurer og regler. Kunne vurdere instrumenters usikkerheder op mod hinanden og begrunde valg af primær navigationsform. Kunne udføre manøvrering i forbindelse med bjærgemærsmanøvrer. Kompetencer Skal med vejledning kunne varetage skibets sikre sejlads under forhold, der kræver improvisation for at håndtere uforudsigelige hændelser. INDHOLD Skibskendskab Sømandskab i f.m. manøvrerulle. Dreje- og stopmanøvre. Ankrings- og letningsmanøvre. Posten som rorgænger og udkig. Sejladsplanlægning, herunder anvendelse af meteorologiske oplysninger. Broorganisation. Procedurer for styre- og manøvresvigt. Farvandskendskab. Udførelse af korrekte anti-kollisonsmanøvrer i.h.t. søvejsreglerne. Betjening og anvendelse af enhedens instrumenter. Pladsbestemmelse ved terrestriske observationer. Rettelse af søkort. Føring af kursbog og skibsjournal. Enhedens kommunikation med voice og brug af signalflag. Havariøvelse. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres som dagssejladser, weekendsejladser og togter i enheder af HOLMklassen. Den primære undervisningsform er mesterlære i rollen som vagtchefelev under opsyn af en rutineret vagtchef. Under togtet skal den studerende skrive en logbog, der indeholder den studerendes refleksioner over hændelser og læring fra brovagterne. Side 19 af 29

20 For at understøtte mulighederne for at nå læringsmålene skal den studerende og praktikstedet i fællesskab anvende den uddannelsesdokumentation, der er nærmere beskrevet i Bestemmelser for den Praktiske Uddannelse, som udgives af Søværnets Officersskole. ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ved SSD 4. Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole er faglig ansvarlig for indholdet af modulet. Chefen for SSD 4 er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Der afholdes ikke eksamen eller forløbskontrol. Ved afslutningen af et togt af minimum 5 dages varighed, gives der af enheden en personudtalelse, som vil danne grundlag for Holdofficerens vurdering af, hvorvidt praktikken (modulet) er bestået eller ikke bestået. Side 20 af 29

21 BILAG 7, CIVIL RADIOKOMMUNIKATION (GMDSS GOC) VARIGHED: 2 uger FORMÅL Formålet med modulet er, at den studerende bliver i stand til at fungere som radiooperatør i Søværnets skibe og anvende Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS). LÆRINGSMÅL Færdigheder Kunne anvende civile radioprocedurer, herunder nødsignaler jf. GMDSS. Kunne betjene Søværnets civile radioudstyr. INDHOLD Indholdet er styret af de civile krav for General Operators Certificate (GOC). UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres som et kursus ved Søværnets Center for Taktik. ANSVARSFORDELING: Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole (SOS) er fagligt ansvarlig for indholdet af modulet. Søværnets Skole, Center for Taktik (TAC) er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN Den studerende skal ved en handleprøve demonstrere sin viden og færdigheder i GMDSS under anvendelse af relevante publikationer og apparater. Der gives ingen karakterer, men modulet angives som Bestået/ikke bestået. Ved bestået eksamen kan den studerende ved egen foranstaltning erhverve det civile certifikat General Operators Certificate (GOC). Side 21 af 29

22 BILAG 8, MILITÆRT VAGTCHEFSMODUL VARIGHED: 6 uger FORMÅL Formålet med det militære vagtchefsmodul er, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer vedr. vagtchefens opgaver i skibets opgaveløsning ved typisk forekommende taktiske opgaver og søredning. LÆRINGSMÅL Viden Have viden om NATO doktriner. Have forståelse for vagtchefens funktion i kamp. Have viden om taktisk kommunikation. Have forståelse for søredningsorganisationen og -procedurer. Have forståelse for signalers udfærdigelse. Færdigheder Kunne løse simple taktiske opgaver. Kunne anvende WECDIS med fokus på støtte til kampen. Kunne anvende taktiske kommunikationsmidler. Kunne medvirke til signaltjeneste. Kunne virke som On Scene Coordinator under søredningsaktioner (SAR). Kunne anvende SAR publikationer. Kunne udfærdige simple signaler. Kompetencer Kunne handle i kendte situationer under vejledning i vagtchefens kamprolle, herunder: Navigere og positionere enheden i kamp Anvende vagtchefens materiel på broen, så det støtter kampen. INDHOLD Taktik Doktrin (taktisk forståelse). Taktisk kommunikation. Signalskrivning Navigation i kamp. Søredning/Search and Rescue, SAR Internationale samarbejdsaftaler Nationale ressourcer og aftaler SAR-aftaler og -planer lokalt. Ressourcer og økonomi SAR publikationer SAR Mission Coordinator (SMC) pligter og ansvar On Scene Coordinator (OSC) pligter og ansvar Statslige ressourcer Side 22 af 29

23 Kommunale og private/frivillige ressourcer Beregning af søgeområder og planer. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Taktisk Kursus, i alt 5 uger, gennemføres ved Søværnets Skole, Center for Taktik (TAC) SAR, i alt 1 uge, gennemføres ved TAC. Undervisningen gennemføres som tilstedeværelsesundervisning med en blanding af teorioplæg og praktiske opgaver under vejledning og instruktion af underviseren. Der kræves simulation til indøvelse og demonstration af læringsmålet. ANSVARSFORDELING: Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole (SOS) er fagligt ansvarlig for indholdet af modulet. Søværnets Skole, Center for Taktik (TAC) er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN Det militære vagtchefsmodul afsluttes med følgende eksaminer: Eksaminer på Militært vagtchefsmodul Emne Eksamens- /bedømmelsesform Bedømmelse Bedømmer Intern/ekstern Taktiske doktriner Skriftlig 7-trinsskalaen Intern (SSK) Taktisk simulation Handleprøve i simulator 7-trinsskalaen Intern (SSK) SAR/Søredning Handleprøve i simulator Bestået/ikke bestået Intern (SSK) Side 23 af 29

24 BILAG 9, NAVIGATIONSTOGT VARIGHED: 10 uger (9 uger for studerende med skibsførereksamen). FORMÅL Formålet med navigationstogtet, som er en syntese af den samlede Funktionsuddannelse, Taktisk retning, er, at den studerende med baggrund i den opnåede viden, forståelse og færdigheder kan omsætte sin faglighed til kompetencer og videreudvikle dem i et praktikophold til søs. Den studerende skal under opsyn af en erfaren vagtchef træne rollen som vagtchef på Søværnets enheder med fokus på navigationen. Desuden skal den studerende træne identifikationen af egne læringsbehov i forbindelse med påmønstringen på et nyt skib. LÆRINGSMÅL Viden Have forståelse for skibsorganisationen, havariorganisationen og manøvredata for skibet. Have viden om skibets procedurer for taktisk opgaveløsning. Kunne reflektere over skibets karakteristika som platform i forbindelse med taktisk indsættelse. Have viden om tjenesten som vagthavende officer i havn. Færdigheder Kunne udøve praktisk sømandskab, herunder manøvrering med skibet, ankring, letning, anvendelse af fartøjer og tage forholdsregler i dårligt vejr. Kunne virke i enhedens havariorganisation. Kunne planlægge, gennemføre og kontrollere navigationen under hensyntagen til farvandsgeografi, hydrografiske forhold, afmærkninger, efterretninger, sejladshåndbøger og meteorologiske forhold. Kunne forestå skibets sikre sejlads jf. sejladsplanlægningen under hensyntagen til anden trafik efter Søværnets standarder. Kunne identificere og handle korrekt i tilfælde af fejl eller alarmer på navigations-, styre- eller manøvresystemer. Kunne udføre kommunikation med civile såvel som militære skibe og institutioner. Kunne udfærige og reagere på almindeligt forekommende signaler. Kunne anvende de for vagttjenesten gældende bestemmelser samt om muligt have gået følgevagt som vagthavende officer (VO) i havn. Kompetencer Selvstændigt kunne varetage en brovagt under forlægning og med vejledning kunne varetage brovagten under løsning af taktiske opgaver eller manøvrering. INDHOLD Broorganisation, sejladsplanlægning og meteorologitjeneste. Stedbestemmelse ved forskellige navigeringsmidler. Antikollision ved anvendelse af visuelle midler samt radar, herunder blindsejlads. Deviationsbestemmelse ved omsvajning samt under forlægning. Farvandskendskab. Rettelse af nautiske publikationer. Føring af nautiske skibsdokumenter. Skibets manøvrering, herunder nødprocedurer. Side 24 af 29

25 Ankrings- og letningsmanøvrer. Bjærgningsmanøvrer for mand over bord. Fartøjstjeneste, herunder udsætning samt hejsning af fartøjer. Sømandskab under havnemanøvrer samt bugsering. Vind og vejrs indvirkning på skibet. Forholdsregler ved hårdt vejr under gang og i havn. Skibets kommunikationsorganisation. Signalskrivning. Anvendelse af signalflags enkeltbogstavsbetydning. Elektronisk civil kommunikation, herunder GMDSS. Konstruktion, stabilitet, tanksystemer og vandtæt inddeling. Fremdrivningsmaskineri, propeller og roranlæg. Elforsyningsanlæg. Lasthåndteringsforhold. Vagttjeneste under gang. Ansvar og opgaver for vagthavende befalingsmand. Ansvar og opgaver for vagtholdet. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Praktikken foregår som praktisk træning som vagtchefelev under opsyn af en rutineret vagtchef. Den primære undervisningsform er mesterlære. Under togtet skal den studerende skrive en logbog, der indeholder refleksioner over hændelser og læring fra brovagterne. Undervisningen differentieres, så den tager udgangspunkt i den studerendes kompetencer og udviklingsbehov, herunder om den studerende er skibsføreruddannet. Læringsmålene er dog ens for alle studerende. For studerende med en skibsføreruddannelse søges navigationstogtet planlagt således, at det indledningsvist vil finde sted i SSD4 i en 2 ugers periode, hvorefter det resterende togt vil foregå på Søværnets forskellige enheder. For at understøtte mulighederne for at nå læringsmålene skal den studerende og praktikstedet i fællesskab anvende den uddannelsesdokumentation, der er nærmere beskrevet i Bestemmelser for den Praktiske Uddannelse, som udgives af Søværnets Officersskole. ANSVARSFORDELING Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole er overordnet faglig ansvarlig for indholdet af modulet. Den respektive skibschef er ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Der afholdes ikke eksamen eller forløbskontrol. Ved afslutningen af et togt af minimum 5 dages varighed, gives der af enheden en personudtalelse, som vil danne grundlag for Holdofficerens vurdering af, hvorvidt togtet (modulet) er bestået eller ikke bestået. Side 25 af 29

26 BILAG 10, VAGTCHEFTOGT VARIGHED: 12 uger FORMÅL Formålet med den afsluttende vagtchefpraktik, som er en syntese af den samlede Officersuddannelse for Søværnet, Taktisk retning, er, at den studerende med baggrund i den opnåede viden, forståelse og færdigheder kan omsætte sin faglighed til kompetencer og videreudvikle dem i et afsluttende praktikophold til søs. Den studerende skal under opsyn af en erfaren vagtchef fungere som selvstændig vagtchef på Søværnets enheder og træne alle facetter af vagtchefens virke. Det skal på dette ophold ligeledes vurderes, om den studerende jf. målet for læringsudbytte for uddannelsen har udviklet den påkrævede viden, færdigheder og kompetencer. LÆRINGSMÅL Viden Have forståelse for enhedens skibsorganisation under alle beredskabsgrader. Have forståelse for skibschefens og næstkommanderendes arbejds- og ansvarsområder. Færdigheder Kunne udføre tjeneste som vagtchef i søværnets skibe under normalt sejladsberedskab, til ankers og i havn, herunder kunne handle i overensstemmelse med søværnets traditioner samt have øje for skibets korrekte orlogsmæssige udseende. Kunne virke inden for skibstjenesten med særlig vægt på de arbejds- og ansvarsområder, der påhviler sektionsofficererne fra taktisk division samt dæksofficeren. Kunne bestride funktionen som vagthavende befalingsmand uden for basehavn. Skal, ved hjælp af læsning af øvelsesordrer, signaler og lignende, kunne tilegne sig et fyldestgørende overblik over, hvad der skal foregå i og omkring enheden. Kunne sikre enhedens orlogsmæssigt korrekte udseende. Kunne handle korrekt i forbindelse med uvarslede øvelser og hændelser. Kompetencer Selvstændigt kunne varetage en brovagt under forlægning og under løsning af taktiske opgaver eller manøvrering. Kende egne begrænsninger og være i stand til at sige fra og søge hjælp, når situationen bliver for kompleks eller vanskellig til, at den studerende ved egen hånd kan sikre skibets eller personellets sikkerhed. INDHOLD Togt i Søværnets skibe. Navigation. Søvejsreglernes praktiske anvendelse. Sømandskab/manøvrering. Militær vagtcheftjeneste, herunder kommunikation. Teknik og elektronisk udstyr. Skibsorganisation, herunder skibsledelse og ceremoniel. Brand- og havariberedskab, samt lukningstilstande. Side 26 af 29

27 UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Praktikken foregår som praktisk træning som vagtchefelev under opsyn af en rutineret vagtchef. Den primære undervisningsform er mesterlære. Under togtet skal den studerende skrive en logbog, der indeholder den studerendes refleksioner over hændelser og læring fra brovagterne. For at understøtte mulighederne for at nå læringsmålene skal den studerende og praktikstedet i fællesskab anvende den uddannelsesdokumentation, der er nærmere beskrevet i Bestemmelser for den Praktiske Uddannelse, som udgives af Søværnets Officersskole. ANSVARSFORDELING Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole er overordnet faglig ansvarlig for indholdet af modulet. Den respektive skibschef er ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Der afholdes ikke eksamen eller forløbskontrol. Ved afslutningen af et togt af minimum 5 dages varighed, gives der af enheden en personudtalelse, som vil danne grundlag for Holdofficerens vurdering af, hvorvidt togtet (modulet) er bestået eller ikke bestået. I personudtalelsen skal skibschefen tage stilling til, hvorvidt den studerende er klar til udtjekning som vagtchef på enheden, eller hvilke tiltag der kan bidrage til, at den studerende bliver klar. Side 27 af 29

28 BILAG 11, OMSKOLINGSMODUL TIL SØVÆRNET FOR CIVILE SKIBSFØRERE VARIGHED: 4 uger FORMÅL Formålet med modulet er, at den studerende med en civil skibsførereksamen tilegner sig viden og færdigheder om Søværnets specifikke instrumenter og procedurer, således han/hun i forbindelse med de efterfølgende praktikperioder har forståelse for vagtchefens virke. LÆRINGSMÅL Viden Have viden om, hvordan navigation i Søværnet adskiller sig fra navigation i handelsflåden. Have viden om broorganisationen i et orlogsskib. Have viden om arbejdsdelingen mellem sektionsofficerer i et orlogsskib. Have viden om skibsorganisation og ruller. Have viden om Forsvarets rolle i samfundet samt søværnets roller nationalt og internationalt. Have viden om Tjenestegrene og specialer i Søværnet. Have viden om Arbejdsmiljøsikkerhed i Forsvaret. Have viden om Søværnets historie og traditioner, samt skik og orden om bord i orlogsskibe. Have forståelse for de interne og eksterne krafter der påvirker skibet. Færdigheder Kunne føre kursbog og skibsjournal. Kunne planlægge en sejlads i papirsøkort i henhold til Søværnets standarder. Kunne anvende Søværnets elektroniske søkortsystem (ECDIS). Kunne anvende Søværnets navigatoriske tjenestebestemmelser. Kompetencer Kunne gennemføre en simuleret sejlads i skibssimulatoren på betryggende vis. Sejladsen vil være med varierende sigtbarhed og mulighed for fejl på navigationsinstrumenter. Kunne manøvrere med søværnets skibe i skibssimulatoren. INDHOLD Navigation, herunder: Sejladsplanlægning, indekssejlads, ECDIS. Shiphandling. Navigatoriske tjenestebestemmelser. Tjenestekendskab. Militær Fysisk Træning. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet indeholder lærerstyret klasseundervisning og selvstudier. Desuden anvendes simulatortræning og evt. kortere skoleskibstogter til at gøre studierne praksisnære. ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ved Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer, Center for Maritime Operationer (IMO/CMO) og evt. ved Division 14. Side 28 af 29

29 IMO/CMO er fagligt ansvarlig for indholdet af modulet. Chefen for Division 14 er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af evt. skoleskibspraktik. EKSAMEN Eksamen i form af gennemsejling af en simuleret sejlads i skibssimulatoren. Prøven vurderes bestået/ikke bestået. Side 29 af 29

Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN TAKTISK RETNING

Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN TAKTISK RETNING Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN TAKTISK Studieordning RETNING for elementet TAKTISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3

Læs mere

Tillæg D. Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING

Tillæg D. Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING Tillæg D Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT

Læs mere

Tillæg E. Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING

Tillæg E. Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING Tillæg E Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...

Læs mere

Tillæg B. Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE

Tillæg B. Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE Tillæg B Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING

Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...

Læs mere

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Praktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012

Studieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 2400 DeMars DIR D 02740672 JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 2400 DeMars DIR D 02740672 JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 2400 DeMars DIR D 02740672 JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Taktik og føring Marinehjemmeværnet B. Kort navn TAKFØ MHV FAGPLAN C. Formål Faget skal give kursisten

Læs mere

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg 2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af

Læs mere

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.

Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område

Læs mere

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:

Kurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med: Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.

Læs mere

Bilag 30 Delrapport vedrørende militære kompetencer til civile i INTOPS

Bilag 30 Delrapport vedrørende militære kompetencer til civile i INTOPS Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Dato 5. juli 2007 Bilag 30 Delrapport vedrørende militære kompetencer til civile i INTOPS 1 Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning...4

Læs mere

Eksamensformer på EBUSS

Eksamensformer på EBUSS Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering

Læs mere

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).

Læs mere

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt

BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper

Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014

Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 [Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske

Læs mere

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 12 Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse 07/2016 Intern klinisk prøve modul 12 Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje,

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger

Læs mere

BESTEMMELSE FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETTER FRA SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE (BEPU)

BESTEMMELSE FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETTER FRA SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE (BEPU) BESTEMMELSE FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETTER FRA SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE (BEPU) FORORD Søværnets Officersskole (SOS) er jf. Forsvarsakademiets direktiv for uddannelsesstyring ansvarlig for officersuddannelsen.

Læs mere

Kompetenceprofil for konstabel i luftværnet HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for konstabel i luftværnet HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for konstabel i luftværnet HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Konstabel i luftværnet. (Alle manuelle funktioner i luftværnet) Funktionsniveau og M1xx (hæren) værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Sundhedskommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Kompetenceprofil for militærpoliti-konstabel (MPKS).

Kompetenceprofil for militærpoliti-konstabel (MPKS). Kompetenceprofil for militærpoliti-konstabel (MPKS). HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger MPKS M1xx (hæren) 54

Læs mere

BEK nr 963 af 28/09/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 9. juli 2016. Senere ændringer til forskriften BEK nr 233 af 05/03/2015

BEK nr 963 af 28/09/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 9. juli 2016. Senere ændringer til forskriften BEK nr 233 af 05/03/2015 BEK nr 963 af 28/09/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2012000118 Senere ændringer til

Læs mere

Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus

Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Studieplan Klinisk undervisning Opdateret November 2013 PEH/TRHJ INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Anvendelse af studieplan for klinisk undervisning... 2 2.

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 14 Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 14 Bachelorprojekt 04/2016 Modul 14 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 14 Bachelorprojekt... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold:... 4 2.3 Tema: Sygeplejeprofession

Læs mere

Uddannelsesplan for pæd. stud.

Uddannelsesplan for pæd. stud. Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve PAU

Ramme for afsluttende prøve PAU Ramme for afsluttende prøve PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Studieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU)

Studieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU) Studieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU) 1. august 2015 INDHOLD 1. Indledning...3 2. Formål med Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse...3 3. Mål for læringsudbytte...3 4. Omfang og struktur

Læs mere

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it

It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:

Historie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne: Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Master i Idræt og Velfærd 2016

Master i Idræt og Velfærd 2016 Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler

Læs mere

Udkast til lokalt tillæg

Udkast til lokalt tillæg Udkast til lokalt tillæg 6. Internationalisering August 2010 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 5 Internationalisering i fysioterapeutuddannelsen i VIA UC Formålet med internationalisering

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM

BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 1 BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT AGRARØKONOM 2011 Uddannelsens mål I uddannelsen til Agrarøkonom har eleven i alt fire afsluttende eksamener

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 5. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

OUH. Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje OUH. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus. Oktober 2014

OUH. Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje OUH. Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus. Oktober 2014 Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje Oktober 2014 LokalUddannelsesRådet (LUR) Fyn OUH Stræber efter kvalitet i alt OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Specialuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent 1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER

KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and

Læs mere

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)

(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august

Læs mere

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013

Oversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb

Læs mere

Pædagogfaglige teorier og begreber

Pædagogfaglige teorier og begreber Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal

Læs mere

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del

eller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?

Læs mere

Eksamensreglement for

Eksamensreglement for Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators

Læs mere

KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER

KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER - MÅLRETTET KONTAKTPERSONER (KONTAKTLÆRERE, LÆRERE OG ELEVCOACHES) VED ERHVERVSUDDANNELSERNE - Bestående

Læs mere

Erhvervsfiskeruddannelsen. Er du fanget af det frie liv?

Erhvervsfiskeruddannelsen. Er du fanget af det frie liv? Erhvervsfiskeruddannelsen Er du fanget af det frie liv? Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Er du klar til en FREMTID med fuld skrue? Så er der ET HAV AF MULIGHEDER i fiskeriets

Læs mere

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Rammer til udvikling hjælp til forandring Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle

Læs mere

Introduktion til ledelse

Introduktion til ledelse Introduktion til ledelse Kom godt fra start som ny leder Introduktion til ledelse er for dig, der gerne vil træne ledelse på ufarlig grund samtidig med, at du får svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål,

Læs mere

Elevbrochure 2015-16

Elevbrochure 2015-16 Elevbrochure 2015-16 Lemvig Gymnasium Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del Det Internationale Område Studieområdet 3. del afvikles på 3. år af hhx-uddannelsen, og omfatter

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige

Læs mere

Kompetenceprofil for dansk eurocom område signal system - mand (DEOS-MD) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for dansk eurocom område signal system - mand (DEOS-MD) HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for dansk eurocom område signal system - mand (DEOS-MD) HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

Pædagogisk psykologisk intervention

Pædagogisk psykologisk intervention Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger

Læs mere

Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK

Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Teknikuddannelsens formål... 3 3. Teknikuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Teknikuddannelsens omfang og struktur...

Læs mere

Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU III... 7 Tilrettelæggelse

Læs mere

Fagprofil social- og sundhedshjælper.

Fagprofil social- og sundhedshjælper. Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen

Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3

Læs mere

TRANSFER - fra læring til handling i praksis

TRANSFER - fra læring til handling i praksis TRANSFER - fra læring til handling i praksis Det der sker før og efter undervisningen er mindst lige så vigtig som det der sker i undervisningen For at omsætte læring til praksis, transfer, er det vigtigt,

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere

Læs mere

Revideret August 2009

Revideret August 2009 Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret

Læs mere

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE

SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan

Læs mere

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15 Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000

Læs mere

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål

Bilag 50. Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014. 1. Identitet og formål Bilag 50 1. Identitet og formål Forsøgslæreplan for samfundsfag B stx, marts 2014 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk

Læs mere

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet:

Fra Fælles Mål til læringsmål for forløbet: Mein Sport Af Christian Falkesgaard Brendholdt Kompetencenområder: Mundtlig kommunikation og skriftlig kommunikation Færdigheds-vidensområder: Lytning (trin 1, fase 3) Læsning (trin 1, fase 3) Tekster

Læs mere

Modulbeskrivelse Menneske og omsorg i radiografi. Modul 1 Teori

Modulbeskrivelse Menneske og omsorg i radiografi. Modul 1 Teori Modulbeskrivelse Menneske og omsorg i radiografi Modul 1 Teori Revideret August 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid

Læs mere

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin

Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Mulighed for praktik i udlandet. Værd at vide om praktik i udlandet

Mulighed for praktik i udlandet. Værd at vide om praktik i udlandet Mulighed for praktik i udlandet Værd at vide om praktik i udlandet Værd at vide når du ønsker praktik i udlandet. Et praktikophold i udlandet er en mulighed for at udvikle dine faglige såvel som personlige

Læs mere

Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole

Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole Udslusningsstrategi for Fredericia Produktionsskole Udfærdiget i medfør af Lov om Produktionsskoler, jf. Lovbekendtgørelse nr. 688 af 220611 6, stk. 8 Strategien blev vedtaget af Bestyrelsen for Fredericia

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE

Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT

Læs mere

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens

Læs mere

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker Generel tekstdel Uddannelsesordning for uddannelsen til, udstillings og Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af det faglige udvalg for teater, udstillings og uddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE:

LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE: LÆRINGS-AFTALER NAVN: HOLD: SKOLEPERIODE: TRIN 1 1 Formål For at træne dig i at sætte fokus på din måde at lære på, at blive mere bevidst om hvad, og hvordan, du lærer noget nyt, og hvad dette så betyder

Læs mere

Ny uddannelse til operationstekniker

Ny uddannelse til operationstekniker Ny uddannelse til operationstekniker Introduktion SOSU C deltager i udviklingen af en ny uddannelse til operationstekniker. Uddannelsen er etableret i Region Hovedstaden. Uddannelsen er en erhvervsuddannelse,

Læs mere

Læseplan for valgfaget spansk

Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Specialuddannelse til anæstesisygeplejerske ved Bispebjerg Hospital

Specialuddannelse til anæstesisygeplejerske ved Bispebjerg Hospital Anæstesiologisk afdeling Z Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Tlf.: 35 31 35 31 Specialuddannelse til anæstesisygeplejerske ved Bispebjerg Hospital 07-05-2007 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk

Læs mere

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn.

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. 1 UCL, Læreruddannelsen på Fyn. Dimittendundersøgelse juni 2014. Rapport med data. Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2014 (årgang 2010), Læreruddannelsen på Fyn. Indhold 1. Indledning 2.

Læs mere