Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN TAKTISK RETNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN TAKTISK RETNING"

Transkript

1 Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN TAKTISK Studieordning RETNING for elementet TAKTISK RETNING 1. august 2017

2 1. INDLEDNING UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR OVERSIGT OVER EKSAMINER EKSAMENSBEVIS INDSATSLEDELSE SKIBETS TEKNIK GRUNDLÆGGENDE BROTJENESTE GRUNDLÆGGENDE SKOLESKIBSPRAKTIK UDVIDET BROTJENESTE UDVIDET SKOLESKIBSPRAKTIK CIVIL RADIOKOMMUNIKATION (GMDSS GOC) OMSKOLING TIL SØVÆRNET FOR CIVILE SKIBSFØRERE MILITÆRT VAGTCHEFSMODUL NAVIGATIONSTOGT VAGTCHEFTOGT Side 2 af 25

3 1. INDLEDNING Denne studieordning er gældende for den funktionsuddannelse, der indgår som et element i Officersuddannelsen for Søværnet Taktisk retning. Den overordnede uddannelsesstruktur, overordnede læringsmål, generelle regler, herunder eksamensregler m.m., er defineret og beskrevet i rammestudieordningen for Officersuddannelsen for Søværnet. Forsvarsakademiet er overordnet ansvarlig for officersuddannelsens gennemførelse og faglige indhold. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og forskellige myndigheder i Søværnet. De enkelte myndigheder er ansvarlige for, at deres respektive moduler af uddannelsen gennemføres indenfor rammerne af denne studieordning. Studieordningen er gældende fra 1. august UDDANNELSENS FORMÅL Formålet med funktionsuddannelsen for Taktisk retning er, at den studerende opnår sådanne navigatoriske, taktiske og ledelsesmæssige kompetencer, at vedkommende kan bestride funktionen som vagtchef om bord på Søværnets skibe samt vagthavende officer i havn. Den studerende skal efter gennemgang af uddannelsen endvidere kunne varetage funktioner på sektionsofficersniveau på et af Søværnets skibe. 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE Efter endt funktionsuddannelse skal den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden og forståelse: Skal have forståelse for teori, metoder og praksis relateret til skibets navigation og sikre sejlads Skal forstå enhedens skibsorganisation og operative virke. Skal have forståelse for skibets stabilitet, tekniske opbygning og systemer i relation til vagtcheffunktionen. Skal have viden om nationale såvel som NATO taktiske doktriner for de primære warfares. Færdigheder: Skal kunne anvende metoder og redskaber indenfor navigation og øvrige maritime fag i relation til tjenesten som vagtchef, vagthavende officer i havn og sektionsofficer. Skal kunne bestride funktionen som sektionsofficer og vagthavende officer i havn. Skal kunne læse og udfærdige signaler i relation til tjenesten. Skal kunne anvende dansk og maritimt engelsk i relation til tjenesten som vagtchef i Søværnets enheder. Kompetencer: Skal kunne udøve indsatsledelse i forbindelse med lækstopning, afstivning, røgdykning og brandbekæmpelse. Skal kunne håndtere komplekse problemstillinger som On Scene Commander under Search and Rescue (SAR). Skal have en passende psykisk og fysisk robusthed til at kunne udføre opgaver indenfor Søværnet. Skal selvstændigt kunne varetage skibets sikre sejlads, taktiske opgaveløsning samt ledelse af vagthold til søs og i havn i samarbejde med skibets øvrige besætning under uforudsigelige forhold og med blik for egne begrænsninger. Skal kunne udvikle egen praksis i rollen som vagtchef. Side 3 af 25

4 Omskoling til Søværnet (4 uger) Indsatsledelse (3 uger) Militært vagtchefsmodul (5 uger) Navigationstogt (10 uger) GMDSS (2 uger) Militært vagtchefsmodul (5 uger) Navigationstogt (10 uger) Vagtcheftogt (12 uger) Indsatsledelse (3 uger) Skibets teknik (9 uger) Grundlæggende brotjeneste (14 uger) Grundlæggende Skoleskibspraktik (8 uger) Udvidet brotjeneste (11 uger) Udvidet skoleskibspraktik (4 uger) 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR Fuktionsuddannelsen - Taktisk retning har et omfang af ca. 19 måneder. For studerende med en professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører) har funktionsuddannelsen et omfang af ca. 7 måneder. Funktionsuddannelsens moduler gennemføres primært før, men også under og efter den militære diplomuddannelse. Modulerne Militær fysisk træning, Ceremoniel, Etik og Etikette samt Combat Survival Navy gennemføres primært under diplomuddannelsen (se rammestudieordningen). Vagtchefstogtet afvikles efter endt diplomuddannelse. Overordnet ser forløbet således ud: Ca. 12 måneder inkl. ferie Ca. 19 måneder inkl. ferie og militær diplomuddannelse Militær Diplomuddannelse (12 måneder) Militær fysisk træning, Ceremoniel og etikette samt Combat Survival Navy (samlet 5 uger) De fleste moduler skal ligge i den viste rækkefølge, således den nødvendige progression sikres. Modulerne Indsatsledelse, Skibets teknik, GMDSS og Militært Vagtchefsmodul kan dog ligge vilkårligt og evt. parallelt med andre moduler, idet de nødvendige kompetencer blot skal være opnået inden afslutningen af Vagtchefstogtet. Modulerne placeres således, at Grundlæggende Skoleskibspraktik og Udvidet Skoleskibspraktik, henset til vejrliget, overvejende bliver placeret i perioden fra medio februar til primo november. Fsva. studerende med en professionsbachelor i maritim transport og skibsledelse (skibsfører) ser forløbet således ud: Ca. 20,5 måneder inkl. ferie og militær diplomuddannelse Militær Diplomuddannelse (12 måneder) Militær fysisk træning, Ceremoniel og etikette samt Combat Survival Navy (samlet 5 uger) Vagtcheftogt (12 uger) Side 4 af 25

5 I modulet Indsatsledelse lærer den studerende at lede havariindsatsen på et skib i forbindelse med brand eller lækstopning. Desuden skal den studerende udvide sin forståelse for nuklear, biologisk og kemisk krigsførelse (CBRN) samt foranstaltninger i forbindelse med imødegåelse af samme. I modulet Skibets teknik skal den studerende lære om den tekniske opbygning af et skib. Modulet kombinerer teori med praktiske studier med udgangspunkt i et af Søværnets skibe. Desuden skal den studerende i løbet af modulet lære at vurdere de stabilitetsmæssige konsekvenser af en lækage eller havariindsats på skibet. Under det grundlæggende brotjenestemodul skal den studerende lære at planlægge, gennemføre og kontrollere en sejlads under normale og forudsigelige forhold ved anvendelse af basale navigatoriske værktøjer. Den grundlæggende skoleskibspraktik foregår i Søværnets skibe af SVANEN-klassen og HOLMklassen og hænger meget sammen med det grundlæggende brotjenestemodul, idet formålet er at opnå viden og færdigheder i et praksisnært miljø. Sideløbende med træningen på broen, vil den studerende også få mulighed for at udvikle sine kompetencer inden for de manuelle såvel som ledelsesmæssige opgaver som besætningsmedlem/leder på et skib. Den grundlæggende skoleskibspraktik kan ligge integreret i det grundlæggende brotjenestemodul, eller det kan ligge i forlængelse, således som illustreret ovenfor. Det udvidede brotjenestemodul og den udvidede skoleskibspraktik relaterer sig til de mere komplekse aspekter af brotjenesten, herunder at den studerende skal lære at håndtere uforudsete og kritiske situationer, som kræver improvisation. Skoleskibspraktikken foregår i skibe af HOLMklassen og kan ligge i forlængelse af det udvidede brotjenestemodul eller integreret deri. Modulet GMDSS er et kursus i anvendelse af civile radioer efter Global Maritime Distress and Safety System. Den studerende får på dette modul General Operator Certificate (GOC). I det militære vagtchefsmodul lærer den studerende at handle taktisk i relation til skibets opgaver og tjenesten på broen. Den studerende skal lære at anvende taktiske kommunikationssystemer, sejle formationssejlads, osv. Endelig skal den studerende lære at lede en søredningsoperation. Dele af modulet kan gennemføres parallelt med hhv. Navigationstogtet og Vagtchefstogtet. Navigationstogtet ligger efter afslutningen af den teoretiske uddannelse og består af ca. 10 ugers sejlads om bord på en eller flere af Søværnets enheder. Formålet er at træne de navigatoriske og taktiske aspekter af brotjenesten på større skibe, og selvom den studerende i løbet af togtet også vil stifte bekendtskab med andre aspekter af vagtchefsvirket, er de navigatoriske discipliner i fokus på togtet. På vagtcheftogtet skal den studerende opnå at kunne varetage og kombinere alle vagtchefens opgaver. Togtet foretages efter afslutningen på den militære diplomuddannelse og består af ca. 12 ugers sejlads om bord på en eller flere af Søværnets enheder. Modulet Omskoling til Søværnet for civilt uddannede skibsførere har til formål at sikre, at de studerende har kendskab til de særlige procedurer og bestemmelser, der er gældende for brotjenste i Søværnet, og at de studerende har de nødvendige færdigheder til at fortsætte på navigationstogtet. En mere detaljeret beskrivelse af modulerne findes i punkterne fra 7 til OVERSIGT OVER EKSAMINER Generelt følges reglerne for eksamen og karakterer, som de fremgår af Forsvarsakademiets supplerende bestemmelse for eksamen (FAKBST 180-2). Eksamination i moduler, som er tilrettelagt og gennemført ved Søværnets Skole, følger bestemmelsesgrundlaget ved disses centre, medmindre andet er angivet. Side 5 af 25

6 De mere detaljerede oplysninger om den enkelte eksamen er beskrevet i bilag for modulerne. Eksaminer på funktionsuddannelsen Taktisk retning Modul Eksamensform Bedømmelse Bedømmer Intern/ekstern Indsatsledelse* Handleprøve Bestået/ikke bestået Intern Skibets teknik Grundlæggende brotjeneste Grundlæggende skoleskibspraktik Skriftlig Skriftligt sejladsprojekt, mundtligt forsvar samt handleprøve 7-trinsskalaen 7-trinsskalaen Intern Ekstern Vurdering Bestået/ikke bestået Ekstern Udvidet brotjeneste Skriftligt sejladsprojekt, mundtligt forsvar 7-trinsskalaen Ekstern Udvidet skoleskibspraktik Vurdering Bestået/ikke bestået Ekstern GMDSS Handleprøve Bestået/ikke bestået Ekstern Militært vagtchefsmodul* Skriftlig, handleprøver 7-trinsskalaen Intern Navigationstogt* Vurdering Bestået/ikke bestået Intern Vurdering af egnethed Vagtcheftogt* Vurdering til udtjekning * Er også gældende for studerende med skibsførereksamen. Intern 6. EKSAMENSBEVIS Søværnets Officersskole udsteder senest ved afslutningen af den samlede officersuddannelse et eksamensbevis for funktionsuddannelsen. Side 6 af 25

7 7. INDSATSLEDELSE VARIGHED: 3 uger. FORMÅL Formålet med uddannelsen er at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer, der kvalificerer dem til at virke som vagthavende officer på Søværnets enheder og i havn i forbindelse med havaritjeneste. FORUDSÆTNINGER Den studerende skal inden kursus start have gennemført og bestået SIC 008 og SIC 003. FELS kursus: CBRN for enkeltmand. Godkendt helbredsundersøgelse (PHU) LÆRINGSMÅL Viden: Have en viden om de civile beredskabers virke og ansvar. Have en forståelse for havari og hvilke konsekvenser der kan komme ved forskellige handlinger. Have en viden om og forståelse for de basale teknikker og metoder der anvendes i forbindelse med havari. Færdigheder: Kunne udføre indsatsledelse på en sejlende enhed i havn, i forbindelse med havari ombord. Kunne søge og vurderer relevante informationer for at udføre en hensigtsmæssig indsats. Kunne kommunikere fagligt med egen indsats styrke samt civile beredskaber. Kompetencer: Selvstændigt kunne tage ansvar for havari indsatsen samt involveret personel. Kunne indgå i et samarbejde med civile myndigheder. Kunne opsøge relevant videre uddannelse for at vedligeholde kompetencer samt søge oplysninger om nye tiltag/procedurer. Kunne tilrettelægge og gennemføre relevante øvelser ombord, for at vedligeholde egne samt underlagt personels kompetencer. Kunne indhente relevante oplysninger og kunne anvende disse hensigtsmæssigt under en indsats. INDHOLD Brand: Repetition røgdykning. Indsatsledelse. Overtænding. Teoretisk øvelse i indsatsledelse Sanitets tjeneste: Organisation og uddannelse i søværnet. Sanitets materiel. Prioritering, styring af ressourcer og materiel. Træning af eget personel med opbygning af momenter. Afvikling af sanitets momenter. Teoretisk øvelse i indsatsledelse. CBRN: UPDATE. Beredskab og uddannelser. Side 7 af 25

8 Detektion ombord. Publikationer og dokumentation i CBRN. COLPRO. Dekontaminering. Almen-D: 1950 systemet, orienteringsløb og havari net. Havari plotning. Tilrettelæggelse og udførelse af lækage og afstivnings øvelse. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres som et kursus ved Søværnets Skole, Center for Skibssikkerhed (SIC). Undervisningen foregår i klasselokaler, øvelsesbaner og på Søværnets enheder. Den studerende skal være opsøgende til, at afprøve dennes viden og færdigheder inden for fagene gennem hele forløbet. Der forventes et stort engagement af den studerende. ANSVARSFORDELING: Søværnets Officersskole (SOS) er faglig ansvarlig for indholdet af modulet. SIC er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Indsatsledelse i brand Prøveform: skriftlig prøve i indsatsledelse, kombination af Brand/Almen-D/Sanitet Praktiske handleprøver i kombination af Brand/Almen-D/Sanitet, hvor instruktørerne løbende evaluerer den enkelte elev. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Censor: Intern. Kvalifikation: (SIC073) BEMÆRKNINGER Der udstedes et civilt bevis i Indsatsledelse i brand. Påvirkning af alkohol og / eller rusmidler medfører øjeblikkelig afgang fra kurset. Den studerende bør medbringe egen smart-phone, tablet eller Ipad til undervisningen. SIC har dog tablets, som kan lånes på dagen, men SIC anbefaler man medbringer eget udstyr. ORGANISATORISK EFFEKT Efter endt og bestået uddannelse gives der et samlet Q for SIC 073 (grunduddannelse for vagtofficer i havn). I uddannelsen opnås der ligeledes separat Q for: SIC 010 (Repetition af skibsrøgdykker). SIC 005 (Overtænding). SIC 079 (Brand/indsatsleder). Side 8 af 25

9 8. SKIBETS TEKNIK VARIGHED: 9 uger. FORMÅL Formålet med modulet er, at den studerende skal lære om skibets konstruktion, stabilitet og teknik, således at den studerende som vagtchef er i stand til at træffe effektive foranstaltninger til forebyggelse og udbedring af fejl, alarmer og havarier samt at kommunikere med andre faggrupper om tekniske emner. LÆRINGSMÅL Viden: Have forståelse for skibets konstruktion og stabilitet. Kunne reflektere over faktorer, der kan påvirke skibets stabilitet positivt eller negativt. Kunne reflektere over kraftpåvirkninger på skibsskroget. Have forståelse for fremdrivning og brændstoføkonomi. Have viden om lastelinjekonventionen og lastelinjers betydning. Have forståelse for skibets fremdrivingsmaskineri, hjælpesystemer, manøvresystemer, elforsyning, navigationssystemer, alarmsystemer, hydrauliske systemer og dæksudstyr. Kunne reflektere over årsager til fejl og alarmer. Have viden om skibets lukningstilstande og CBRN-beredskab. Have forståelse for havariorganisationen. Have viden om procedurer for bunkring. Skal have viden om skibsvedligehold og dokning. Kunne reflektere over procedurer for manøvrering ved mand-over-bord, opankring m.v. Kunne reflektere over kræftpåvirkninger under manøvrering i såvel åbent farvand som i snævre løb og i en havn. Færdigheder: Kunne beregne skibets stilling på vandet. Kunne vurdere skibets statiske og dynamiske stabilitet. Kunne vurdere konsekvenserne for stabiliteten ved læk, grundstødning og havariindsats. Kunne anvende skibets manøvredata i forbindelse med manøvrering. Kunne anvende stabilitetsbøger og oplysningsbog for skibschefen samt PC-baserede lastbehandlingsprogrammer for Søværnets enheder. Kunne anvende maskinkontrolanlæg. Kunne fungere som indsatsleder ved brand eller læk. Skal kunne kommunikere med andre faggrupper om skibets teknik. Skal selvstændigt kunne finde oplysninger om et givet skibs teknik. Kompetencer: Skal kunne identificere egne læringsbehov i forbindelse med påmønstringen på et nyt skib i relation til skibets tekniske data. INDHOLD Stabilitet i orlogsskibe. Maritim teknologi. Shiphandling. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen gennemføres som en kombination af teoriundervisning, simulatortræning og problemorienteret arbejde med cases. Dele af modulet kan gennemføres på Søværnets større skibe på fx flådestationerne eller i dok. Side 9 af 25

10 ANSVARSFORDELING Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer og Teknologi (IMO/CMOT) er fagligt ansvarlig for modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Der afholdes forløbskontrol i shiphandling i form af en handleprøve i skibssimulatoren. Denne vurderes bestået/ikke bestået. Der afholdes skriftlig eksamen i stabilitet i orlogsskibe. Denne vurderes med ekstern censur efter 7-trin skalaen. For at bestå modulet, skal minimum kareteren 02 opnås. Derudover skal forløbskontrollen i shiphandlig bestås. Side 10 af 25

11 9. GRUNDLÆGGENDE BROTJENESTE VARIGHED: 14 uger. FORMÅL Formålet med det grundlæggende brotjenestemodul er, at den studerende tilegner sig grundlæggende viden og færdigheder vedrørende tjenesten som vagthavende navigatør, således at den studerende bliver i stand til at deltage i planlægningen, gennemførelsen og kontrollen af en ukompliceret sejlads. LÆRINGSMÅL Viden: Have forståelse for navigatoriske grundbegreber og farvandsafmærkning. Have forståelse for terrestrisk navigation. Have viden om virkemåden af tekniske hjælpemidler, som anvendes til terrestrisk navigation. Kunne reflektere over radarens ydeevne og nøjagtighed. Have forståelse for de internationale og nationale søvejsregler og Søværnets bestemmelser vedrørende brotjeneste. Have forståelse for meteorologiske og oceanografiske fænomener af betydning for skibets navigation, herunder is. Have viden om engelsk maritimt sprogbrug, herunder specifikke vendinger og begreber. Færdigheder: Kunne anvende navigatoriske tegneinstrumenter og udføre grundlæggende kortarbejde i papirsøkort. Kunne udfærdige en sejladsplanlægning i papirsøkort for en sejlads i nationalt dansk farvand i henhold til Søværnets standarder for en optisk sejlads. Kunne vurdere en antikollisionssituation og vælge en sikkerhedsmæssigt forsvarlig løsning under iagttagelse af søvejsreglerne og godt sømandskab. Kunne anvende radar som navigationshjælpemiddel. Kunne indhente meteorologiske oplysninger til brug for sejladsen, vurdere deres betydning og formidle de væsentlige elementer til sine kolleger. Kunne føre kursbog og skibsjournal. Kunne anvende engelsk som arbejdssprog i forbindelse med arbejdet på broen. INDHOLD Navigation. Radar. Søvejsregler. Navigatoriske tjenestebestemmelser. Meteorologi. Maritimt engelsk. Tværfaglig studietur. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet indeholder dialogbaseret forelæsninger og selvstudier. Der gennemføres sidst i modulet en tværfaglig studietur med det formål at træne maritimt engelsk i kombination med besøg ved relevante maritime organisationer og institutioner, hvor de studerende forud for og under turen involveres i planlægningen og gennemførelsen af turen. Desuden anvendes simulatortræning og evt. kortere skoleskibstogter til at gøre studierne praksisnære. Engelsk anvendes tværfagligt bl.a. ved valg af undervisningsmateriale såvel som i forbindelse med praktiske øvelser. ANSVARSFORDELING Side 11 af 25

12 Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer og Teknologi (IMO/CMOT) er fagligt ansvarlig for modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Modulet afsluttes med følgende eksamen og forløbskontrol: Eksamen og forløbskontrol på Grundlæggende brotjenestemodul Emne Eksamen/forløbskontrol Bedømmelse Optisk sejladsplanlægning Terrestrisk navigation Eksamen i form af et individuelt udfærdiget sejladsplanlægningsprojekt med mundtlig fremlæggelse og handleprøve i skibssimulatoren 7-trinsskalaen Bedømmer Intern/ekstern Ekstern Skriftlig forløbskontrol 7-trinsskalaen Ekstern Søvejsregler Mundtlig forløbskontrol og Bestået/ikke bestået skriftlig forløbskontrol 7-trinsskalaen Ekstern Meteorologi Skriftlig forløbskontrol 7-trinsskalaen Ekstern Radar Forløbskontrol i form af handleprøve i skibssimulatoren Bestået/ikke bestået Intern Samtlige forløbskontroller skal bestås som forudsætning for at blive indstillet til eksamen i Optisk sejladsplanlægning, der skal bestås med minimumskarakteren 02. Side 12 af 25

13 10. GRUNDLÆGGENDE SKOLESKIBSPRAKTIK VARIGHED: 8 uger. FORMÅL Formålet med modulet er at træne brorutiner under anvendelse af primært optisk navigation og sekundært teknisk navigation, samt at rutinere den studerende i skibsrutiner og skibsarbejde generelt. LÆRINGSMÅL Viden: Have forståelse for ror- og manøvrekommandoer. Have viden om skibsorganisationen i skolefartøjet. Have viden om skibsvedligeholdelse. Færdigheder: Kunne gennemføre skibets sikresejlads ved anvendelse af primært optisk navigation og sekundært teknisk navigation under overholdelse af relevante procedurer. Kunne rette søkort. Kunne give korrekte og tydelige kommandoer. Kompetencer: Skal med vejledning kunne varetage skibets sikresejlads under ukomplicerede forhold. Kunne deltage i og tage ansvar for det manuelle arbejde på skibet. INDHOLD Skibskendskab. Sømandskab i f.m. manøvrerulle. Dreje- og stopmanøvre. Ankrings- og letningsmanøvre. Posterne som rorgænger og udkig. Sejladsplanlægning, herunder anvendelse af meteorologiske oplysninger. Broorganisation. Procedurer for styre- og manøvresvigt. Farvandskendskab. Udførelse af korrekte anti-kollisonsmanøvrer i h.t. søvejsreglerne. Betjening og anvendelse af enhedens instrumenter. Pladsbestemmelse ved terrestriske observationer. Rettelse af søkort. Føring af kursbog og skibsjournal. Enhedens kommunikation med voice og brug af signalflag. Anvendelse af tekniske navigationshjælpemidler. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres som dagssejladser, weekendsejladser og togter i enheder under DIV. 14. Den primære undervisningsform er mesterlære i rollen som vagtchefelev under opsyn af en rutineret vagtchef. Under togtet skal den studerende føre en logbog, der indeholder den studerendes refleksioner over hændelser og læring fra brovagterne. I takt med, at der i modulet Grundlæggende Brotjeneste, opnås faglige færdigheder i anvendelse af radar og ECDIS, inddrages disse også i undervisningen om bord. For at understøtte mulighederne for at nå læringsmålene skal den studerende og praktikstedet i fællesskab anvende den uddannelsesdokumentation, der er nærmere beskrevet i Bestemmelser for den Praktiske Uddannelse, som udgives af Søværnets Officersskole. Side 13 af 25

14 ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ved DIV 14. Søværnets Officersskole er faglig ansvarlig for indholdet af modulet. DIV 14 er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Der afholdes ikke eksamen eller forløbskontrol. Ved afslutningen af et togt af minimum 5 dages varighed, gives der af enheden en personudtalelse, som vil danne grundlag for holdofficerens vurdering af, hvorvidt modulet er bestået. Side 14 af 25

15 11. UDVIDET BROTJENESTE VARIGHED: 11 uger. FORMÅL Formålet med det udvidede brotjenestemodul er, at den studerende lærer at anvende radiotekniske hjælpemidler til navigationen, samt i fornødent omfang bliver i stand til at improvisere under brovagten, for at tilpasse sejladsen til pludseligt opståede behov. LÆRINGSMÅL Viden: Have forståelse for det tekniske navigationsudstyrs virkemåde. Have viden om internationale maritime konventioner for skibssikkerhed og beskyttelse af miljøet, herunder specielt SOLAS og MARPOL. Kunne reflektere over fejlkilder og usikkerheder i navigationen. Kunne reflektere over muligheder og begrænsninger ved anvendelse af ECDIS. Have viden om skibes certifikater og eftersyn. Færdigheder: Kunne udfærdige en sejladsplanlægning i papirsøkort for en sejlads i internationalt farvand i henhold til Søværnets standarder for en kombineret optisk og radarsejlads. Kunne udfærdige en sejladsplanlægning i ECDIS for en sejlads, hvor anvendelse af optisk navigation og radar er forberedt. Kunne anvende tekniske navigationshjælpemidler. Kunne anvende ECDIS med og uden input fra GPS. Kunne anvende procedurer til forebyggelse af forurening. Kunne anvende engelsk som arbejdssprog i relation til kommunikationen med andre skibe og eksterne myndigheder. Kompetencer: Skal kunne identificere egne læringsbehov i forbindelse med påmønstringen på et nyt skib i relation til skibets navigationsudstyr, bestemmelser, procedurer m.m., for at kunne varetage navigationen om bord på tilfredsstillende og betryggende vis. INDHOLD Navigation. Administrative forhold. Maritimt engelsk. ECDIS. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen gennemføres som en vekslen mellem selvstudie, teori og praktik. Den studerende lærer gennem selvstudie, gruppearbejde og cases at arbejde selvstændigt og i teams. Den studerende gives gennem hele undervisningsforløbet mulighed for at reflektere over det lærte og har samtidig mulighed for at identificere egne læringsbehov. Engelsk anvendes tværfagligt bl.a. ved valg af undervisningsmateriale såvel som i forbindelse med praktiske øvelser. Lærerrollen udføres som vekselvirkning mellem facilitering, oplæg til de studerende og lærerstyret undervisning. En del af læringen vil finde sted i en skibssimulator. ANSVARSFORDELING Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer og Teknologi (IMO/CMOT) er fagligt ansvarlig for modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Side 15 af 25

16 Modulet afsluttes med følgende eksamen og forløbskontrol: Emne Udvidet sejladsplanlægning Instrumenter og sensorer Eksamen og forløbskontrol på Udvidet brotjenestemodul Eksamens- /bedømmelsesform Eksamen i form af et individuelt udfærdiget sejladsplanlægningsprojekt med mundtlig fremlæggelse Bedømmelse 7-trinsskalaen Bedømmer Intern/ekstern Ekstern Mundtlig forløbskontrol 7-trinsskalaen Intern ECDIS Forløbskontrol i form af handleprøve i skibssimulatoren Bestået/ikke bestået Intern Administrative forhold Skriftlig forløbskontrol 7-trinsskalaen Intern Samtlige forløbskontroller skal bestås som forudsætning for at blive indstillet til eksamen i Udvidet sejladsplanlægning, der skal bestås med minimumskarakteren 02. Side 16 af 25

17 12. UDVIDET SKOLESKIBSPRAKTIK VARIGHED: 4 uger. FORMÅL Formålet med modulet er at træne brorutiner under anvendelse af optisk såvel som teknisk navigation, samt at rutinere den studerende i skibsrutiner og skibsarbejde generelt. LÆRINGSMÅL Viden: Have viden om skibets tekniske sensorer og instrumenter. Kunne reflektere over skibets flydeevne og stabilitet i tilfælde af havari. Færdigheder: Kunne gennemføre skibets sikre sejlads under overholdelse af relevante procedurer og regler. Kunne vurdere instrumenters usikkerheder op mod hinanden og begrunde valg af primær navigationsform. Kunne udføre manøvrering i forbindelse med bjærgemærsmanøvrer. Kompetencer: Skal med vejledning kunne varetage skibets sikre sejlads under forhold, der kræver improvisation for at håndtere uforudsigelige hændelser. INDHOLD Skibskendskab. Sømandskab i f.m. manøvrerulle. Dreje- og stopmanøvre. Ankrings- og letningsmanøvre. Posten som rorgænger og udkig. Sejladsplanlægning, herunder anvendelse af meteorologiske oplysninger. Broorganisation. Procedurer for styre- og manøvresvigt. Farvandskendskab. Udførelse af korrekte anti-kollisonsmanøvrer i.h.t. søvejsreglerne. Betjening og anvendelse af enhedens instrumenter. Pladsbestemmelse ved terrestriske observationer. Rettelse af søkort. Føring af kursbog og skibsjournal. Enhedens kommunikation med voice og brug af signalflag. Havariøvelse. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres som dagssejladser, weekendsejladser og togter i enheder af HOLMklassen. Den primære undervisningsform er mesterlære i rollen som vagtchefelev under opsyn af en rutineret vagtchef. Under togtet skal den studerende føre en logbog, der indeholder den studerendes refleksioner over hændelser og læring fra brovagterne. For at understøtte mulighederne for at nå læringsmålene skal den studerende og praktikstedet i fællesskab anvende den uddannelsesdokumentation, der er nærmere beskrevet i Bestemmelser for den Praktiske Uddannelse, som udgives af Søværnets Officersskole. ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ombord enheder af HOLM-klassen. Alternativt kan andre af Søværnets enheder anvendes. Side 17 af 25

18 Søværnets Officersskole er faglig ansvarlig for indholdet af modulet. DIV 14 er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Der afholdes ikke eksamen eller forløbskontrol. Ved afslutningen af et togt af minimum 5 dages varighed, gives der af enheden en personudtalelse, som vil danne grundlag for holdofficerens vurdering af, hvorvidt modulet er bestået. Side 18 af 25

19 13. CIVIL RADIOKOMMUNIKATION (GMDSS GOC) VARIGHED: 2 uger. FORMÅL Formålet med modulet er, at den studerende bliver i stand til at fungere som radiooperatør i Søværnets skibe og anvende Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS). LÆRINGSMÅL Færdigheder: Kunne anvende civile radioprocedurer, herunder nødsignaler jf. GMDSS. Kunne betjene Søværnets civile radioudstyr. INDHOLD Indholdet er styret af de civile krav for General Operators Certificate (GOC). UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres som et kursus ved Søværnets Skole, Center for Taktik (TAC). ANSVARSFORDELING: Søværnets Officersskole (SOS) er fagligt ansvarlig for indholdet af modulet. TAC er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN Den studerende skal ved en handleprøve demonstrere sin viden og færdigheder i GMDSS under anvendelse af relevante publikationer og apparater. Der gives ingen karakterer, men modulet angives som Bestået/ikke bestået. Ved bestået eksamen kan den studerende ved egen foranstaltning erhverve det civile certifikat General Operators Certificate (GOC). Side 19 af 25

20 14. OMSKOLING TIL SØVÆRNET FOR CIVILE SKIBSFØRERE VARIGHED: 4 uger. FORMÅL Formålet med modulet er, at den studerende med en civil skibsførereksamen tilegner sig viden og færdigheder om Søværnets specifikke instrumenter og procedurer, således vedkomne i forbindelse med de efterfølgende praktikperioder har forståelse for vagtchefens virke. LÆRINGSMÅL Viden: Have viden om, hvordan navigation i Søværnet adskiller sig fra navigation i handelsflåden. Have viden om broorganisationen i et orlogsskib. Have viden om arbejdsdelingen mellem sektionsofficerer i et orlogsskib. Have viden om skibsorganisation og ruller. Have viden om Søværnets opgaver nationalt og internationalt. Have viden om Tjenestegrene og specialer i Søværnet. Have viden om Arbejdsmiljøsikkerhed i Forsvaret. Have viden om Søværnets historie og traditioner, samt skik og orden om bord i orlogsskibe. Have forståelse for de interne og eksterne krafter der påvirker skibet. Færdigheder: Kunne føre kursbog og skibsjournal. Kunne planlægge en sejlads i papirsøkort i henhold til Søværnets standarder. Kunne anvende Søværnets elektroniske søkortsystem (ECDIS). Kunne anvende Søværnets navigatoriske tjenestebestemmelser. Kompetencer: Kunne gennemføre en simuleret sejlads i skibssimulatoren på betryggende vis. Sejladsen vil være med varierende sigtbarhed og mulighed for fejl på navigationsinstrumenter. Kunne manøvrere med søværnets skibe i skibssimulatoren. INDHOLD Navigation, herunder sejladsplanlægning, indekssejlads og ECDIS. Shiphandling. Navigatoriske tjenestebestemmelser. Tjenestekendskab. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet indeholder lærerstyret klasseundervisning og selvstudier. Desuden anvendes simulatortræning. ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ved Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer, Center for Maritime Operationer og Teknologi (IMO/CMOT) og evt. ved DIV 14. Undervisning i Tjenestekendskab varetages af Søværnets Officersskole. IMO/CMOT er fagligt ansvarlig for indholdet af modulet. Chefen for Division 14 er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af evt. skoleskibspraktik. EKSAMEN Eksamen i form af gennemsejling af en simuleret sejlads i skibssimulatoren, der vurderes bestået/ikke bestået. Side 20 af 25

21 15. MILITÆRT VAGTCHEFSMODUL VARIGHED: 5 uger. FORMÅL Formålet med det militære vagtchefsmodul er, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer vedr. vagtchefens opgaver i skibets opgaveløsning ved typisk forekommende taktiske opgaver. LÆRINGSMÅL Viden: Have viden om NATO doktriner. Have forståelse for vagtchefens funktion i kamp. Have viden om taktisk kommunikation. Have forståelse for signalers udfærdigelse. Færdigheder: Kunne løse simple taktiske opgaver. Kunne anvende WECDIS med fokus på støtte til kampen. Kunne anvende taktiske kommunikationsmidler. Kunne medvirke til taktisk og operativ kommunikation. Kunne udfærdige simple signaler. Kunne anvende operative signaler som informationskilder, herunde OPTASK s mv. Kompetencer: Kunne handle i kendte situationer under vejledning i vagtchefens kamprolle, herunder: Navigere og positionere enheden i kamp. Anvende vagtchefens materiel på broen, så det støtter kampen. INDHOLD Taktik. Doktrin (taktisk forståelse). Taktisk kommunikation. Signalskrivning. Navigation i kamp. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres som et kursus ved Søværnets Skole, Center for Taktik. Undervisningen gennemføres som tilstedeværelsesundervisning med en blanding af teorioplæg og praktiske opgaver under vejledning og instruktion af underviseren. Der kræves simulation til indøvelse og demonstration af læringsmålet. ANSVARSFORDELING: Søværnets Officersskole er fagligt ansvarlig for indholdet af modulet. TAC er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN Modulet afsluttes med følgende eksaminer: Eksaminer på Militært vagtchefsmodul Emne Eksamens-/bedømmelsesform Bedømmelse Bedømmer Intern/ekstern Vagtchefen i kamp Løbende vurdering ved handleprøver Bestået/ikke bestået Intern Taktisk og Operativ Løbende vurdering ved handleprøver Bestået/ikke bestået Intern kommunikation Side 21 af 25

22 16. NAVIGATIONSTOGT VARIGHED: 10 uger. FORMÅL Formålet med navigationstogtet, som er en syntese af den samlede funktionsuddannelse, er, at den studerende med baggrund i den opnåede viden, forståelse og færdigheder kan omsætte sin faglighed til kompetencer og videreudvikle dem i et praktikophold til søs. Den studerende skal under opsyn af en erfaren vagtchef træne rollen som vagtchef på Søværnets enheder, primært med fokus på navigationen, sekundært kan taktiske aspekter tillige indrages i togtet. Desuden skal den studerende træne identifikationen af egne læringsbehov i forbindelse med påmønstringen på et nyt skib. LÆRINGSMÅL Viden: Have forståelse for skibsorganisationen, havariorganisationen og manøvredata for skibet. Have viden om skibets procedurer for taktisk opgaveløsning. Kunne reflektere over skibets karakteristika som platform i forbindelse med taktisk indsættelse. Have viden om tjenesten som vagthavende officer i havn. Færdigheder: Kunne udøve praktisk sømandskab, herunder manøvrering med skibet, ankring, letning, anvendelse af fartøjer og tage forholdsregler i dårligt vejr. Kunne virke i enhedens havariorganisation. Kunne planlægge, gennemføre og kontrollere navigationen under hensyntagen til farvandsgeografi, hydrografiske forhold, afmærkninger, efterretninger, sejladshåndbøger og meteorologiske forhold. Kunne forestå skibets sikre sejlads jf. sejladsplanlægningen under hensyntagen til anden trafik efter Søværnets standarder. Kunne identificere og handle korrekt i tilfælde af fejl eller alarmer på navigations-, styre- eller manøvresystemer. Kunne udføre kommunikation med civile såvel som militære skibe og institutioner. Kunne udfærige og reagere på almindeligt forekommende signaler. Kunne anvende de for vagttjenesten gældende bestemmelser samt om muligt have gået følgevagt som vagthavende officer (VO) i havn. Kompetencer: Selvstændigt kunne varetage en brovagt under forlægning og med vejledning kunne varetage brovagten under løsning af taktiske opgaver eller manøvrering. INDHOLD Broorganisation, sejladsplanlægning og meteorologitjeneste. Stedbestemmelse ved forskellige navigeringsmidler. Antikollision ved anvendelse af visuelle midler samt radar, herunder blindsejlads. Deviationsbestemmelse ved omsvajning samt under forlægning. Farvandskendskab. Rettelse af nautiske publikationer. Føring af nautiske skibsdokumenter. Skibets manøvrering, herunder nødprocedurer. Ankrings- og letningsmanøvrer. Bjærgningsmanøvrer for mand over bord. Fartøjstjeneste, herunder udsætning samt hejsning af fartøjer. Sømandskab under havnemanøvrer samt bugsering. Side 22 af 25

23 Vind og vejrs indvirkning på skibet. Forholdsregler ved hårdt vejr under gang og i havn. Skibets kommunikationsorganisation. Signalskrivning. Anvendelse af signalflags enkeltbogstavsbetydning. Elektronisk civil kommunikation, herunder GMDSS. Taktisk sejlads. Konstruktion, stabilitet, tanksystemer og vandtæt inddeling. Fremdrivningsmaskineri, propeller og roranlæg. Elforsyningsanlæg. Lasthåndteringsforhold. Vagttjeneste under gang. Ansvar og opgaver for Vagthavende Officer. Ansvar og opgaver for vagtholdet. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Praktikken foregår som praktisk træning som vagtchefelev under opsyn af en rutineret vagtchef. Den primære undervisningsform er mesterlære. Under togtet skal den studerende føre en logbog, der indeholder refleksioner over hændelser og læring fra brovagterne. For studerende med en skibsføreruddannelse søges navigationstogtet planlagt således, at det indledningsvist vil finde sted i DIV 14 i en 2 ugers periode, hvorefter det resterende togt vil foregå på Søværnets forskellige enheder. For at understøtte mulighederne for at nå læringsmålene skal den studerende og praktikstedet i fællesskab anvende den uddannelsesdokumentation, der er nærmere beskrevet i Bestemmelser for den Praktiske Uddannelse, som udgives af Søværnets Officersskole. ANSVARSFORDELING Søværnets Officersskole er overordnet faglig ansvarlig for indholdet af modulet. Den respektive skibschef er ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Der afholdes ikke eksamen eller forløbskontrol. Ved afslutningen af et togt af minimum 5 dages varighed, gives der af enheden en personudtalelse, som vil danne grundlag for holdofficerens vurdering af, hvorvidt modulet er bestået. Side 23 af 25

24 17. VAGTCHEFTOGT VARIGHED: 12 uger. FORMÅL Formålet med den afsluttende vagtchefpraktik, som er en syntese af den samlede Officersuddannelse for Søværnet, Taktisk retning, er, at den studerende med baggrund i den opnåede viden, forståelse og færdigheder kan omsætte sin faglighed til kompetencer og videreudvikle dem i et afsluttende praktikophold til søs. Den studerende skal under opsyn af en erfaren vagtchef fungere som selvstændig vagtchef på Søværnets enheder og træne alle facetter af vagtchefens virke. Det skal på dette ophold ligeledes vurderes, om den studerende jf. målet for læringsudbytte for uddannelsen har udviklet den påkrævede viden, færdigheder og kompetencer. LÆRINGSMÅL Viden: Have forståelse for enhedens skibsorganisation under alle beredskabsgrader. Have forståelse for skibschefens og næstkommanderendes arbejds- og ansvarsområder. Færdigheder: Kunne udføre tjeneste som vagtchef i Søværnets skibe under normalt sejladsberedskab, til ankers og i havn, herunder kunne handle i overensstemmelse med Søværnets traditioner samt have øje for skibets korrekte orlogsmæssige udseende. Kunne virke inden for skibstjenesten med særlig vægt på de arbejds- og ansvarsområder, der påhviler sektionsofficererne fra taktisk division samt dæksofficeren. Kunne bestride funktionen som vagthavende officer/befalingsmand uden for basehavn. Skal, ved hjælp af læsning af øvelsesordrer, signaler og lignende, kunne tilegne sig et fyldestgørende overblik over, hvad der skal foregå i og omkring enheden. Kunne sikre enhedens orlogsmæssigt korrekte udseende. Kunne handle korrekt i forbindelse med uvarslede øvelser og hændelser. Kompetencer: Selvstændigt kunne varetage en brovagt under forlægning og under løsning af taktiske opgaver eller manøvrering. Kende egne begrænsninger og være i stand til at sige fra og søge hjælp, når situationen bliver for kompleks eller vanskellig til, at den studerende ved egen hånd kan sikre skibets eller personellets sikkerhed. INDHOLD Navigation. Søvejsreglernes praktiske anvendelse. Sømandskab/manøvrering. Militær vagtcheftjeneste, herunder kommunikation. Teknik og elektronisk udstyr. Skibsorganisation, herunder skibsledelse og ceremoniel. Brand- og havariberedskab, samt lukningstilstande. Søredningskursus af en uges varighed, hvor den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for søredning som On Scene Coordinator (OSC). Kurset gennemføres ved Søværnets Skole, Center for Taktik (TAC). UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Praktikken foregår som praktisk træning som vagtchefelev under opsyn af en rutineret vagtchef. Den primære undervisningsform er mesterlære. Side 24 af 25

25 Under togtet skal den studerende føre en logbog, der indeholder den studerendes refleksioner over hændelser og læring fra brovagterne. For at understøtte mulighederne for at nå læringsmålene skal den studerende og praktikstedet i fællesskab anvende den uddannelsesdokumentation, der er nærmere beskrevet i Bestemmelser for den Praktiske Uddannelse, som udgives af Søværnets Officersskole. ANSVARSFORDELING Søværnets Officersskole er overordnet faglig ansvarlig for indholdet af modulet. Den respektive skibschef er ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN OG FORLØBSKONTROL Der afholdes ikke eksamen eller forløbskontrol. Ved afslutningen af et togt af minimum 5 dages varighed, gives der af enheden en personudtalelse, hvor skibschefen skal tage stilling til, hvorvidt den studerende er klar til udtjekning som vagtchef på enheden, eller hvilke tiltag der kan bidrage til, at den studerende bliver klar. Personudtalelser fra togtet vil danne grundlag for holdofficerens vurdering af, hvorvidt modulet er bestået. Side 25 af 25

Tillæg D. Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING

Tillæg D. Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING Tillæg D Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT

Læs mere

Tillæg C. Studieordning for elementet TAKTISK RETNING

Tillæg C. Studieordning for elementet TAKTISK RETNING Tillæg C Studieordning for elementet TAKTISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT

Læs mere

Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING

Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...

Læs mere

Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE

Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT

Læs mere

Studieordning SØVÆRNETS OFFICERS- BASISUDDANNELSE

Studieordning SØVÆRNETS OFFICERS- BASISUDDANNELSE Studieordning SØVÆRNETS OFFICERS- BASISUDDANNELSE 1. august 2018 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT

Læs mere

BESTEMMELSE FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETTER FRA SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE (BEPU)

BESTEMMELSE FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETTER FRA SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE (BEPU) BESTEMMELSE FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETTER FRA SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE (BEPU) FORORD Søværnets Officersskole (SOS) er jf. Forsvarsakademiets direktiv for uddannelsesstyring ansvarlig for officersuddannelsen.

Læs mere

Tillæg B. Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE

Tillæg B. Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE Tillæg B Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG

Læs mere

LOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version

LOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version LOGO Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE Version 26112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens

Læs mere

Tillæg E. Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING

Tillæg E. Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING Tillæg E Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...

Læs mere

Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK

Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Teknikuddannelsens formål... 3 3. Teknikuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Teknikuddannelsens omfang og struktur...

Læs mere

LÆRINGSPLAN FOR. Navigationskursus II, 1401

LÆRINGSPLAN FOR. Navigationskursus II, 1401 LÆRINGSPLAN FOR Navigationskursus II, 1401 Udarbejdet af: KL Henrik Almind, HVS-MHS-04 Dato og år: SEP 2017 Side 1 af 18 Version 1409-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af modulet/faget/kurset:...

Læs mere

Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE

Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE Studieordning SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 30. juni 2015 INDLEDNING...3 UDDANNELSENS FORMÅL...3 UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE...3 ADGANGSKRAV...4 UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...4

Læs mere

Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE

Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Operationsstøtteuddannelsens

Læs mere

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version

Studieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...

Læs mere

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version

Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens

Læs mere

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN

KOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger

Læs mere

SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SOSPUB 180-001 2010-06

SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SOSPUB 180-001 2010-06 SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SOSPUB 180-001 SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE BESTEMMELSER FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETASPIRANTER OG KADETTER (BEPU) FORORD Søværnets Officersskole (SOS) er ved SOK BST 254-3

Læs mere

SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SOSPUB 180-001 2015-10

SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SOSPUB 180-001 2015-10 SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE SØVÆRNETS OFFICERSSKOLE BESTEMMELSER FOR DEN PRAKTISKE UDDANNELSE AF KADETTER () FORORD Søværnets Officersskole (SOS) er ved Forsvarsakademiets Direktiv for Uddannelsesstyring (FAK

Læs mere

Studieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU)

Studieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU) Studieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU) 1. august 2015 INDHOLD 1. Indledning...3 2. Formål med Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse...3 3. Mål for læringsudbytte...3 4. Omfang og struktur

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE, GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE, SVN 1. FORMÅL Formålet er, at sergenteleven erhverver sig den nødvendige grundlæggende viden og færdigheder og på grundlag heraf tilegner

Læs mere

Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende

Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende 1 Indhold Indledning 5 Formål med uddannelsen 5 Uddannelsens opbygning 5 Praktikken 7 Målsætning med indledende søpraktik 8 Professionspraktikkens målsætning

Læs mere

Duelighedsbevis i sejlads

Duelighedsbevis i sejlads Duelighedsbevis i sejlads Indhold Indhold... 1 Tilmelding af prøve... 1 Betaling af prøve... 2 Krav til prøvedeltager... 2 Prøven... 2 Krav til prøvefartøj... 2 Krav til vejret... 3 Teoretisk prøve...

Læs mere

Prøvekrav for navigatører

Prøvekrav for navigatører Prøvekrav for navigatører Kvalifikationer Bevis Prøvekrav Prøveform 1.1 Sønæringsbevis som: Styrmand af 3. grad i fiskeskibe demonstrere, hvorledes man som navigatør skaffer sig kendskab til placering

Læs mere

Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN VÅBEN- OG ELEKTRONIK- TEKNISK RETNING

Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN VÅBEN- OG ELEKTRONIK- TEKNISK RETNING Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN VÅBEN- OG ELEKTRONIK- TEKNISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE

UDDANNELSESBESKRIVELSE Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Officersbasisuddannelse, HRN Uddannelsesbeskrivelse Formål Formålet med officersbasisuddannelsen

Læs mere

Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR LOGISTIKTROPPERNE 1

Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR LOGISTIKTROPPERNE 1 Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR LOGISTIKTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL...

Læs mere

Studieordning HÆRENS OFFICERSBASISUDDANNELSE

Studieordning HÆRENS OFFICERSBASISUDDANNELSE Studieordning HÆRENS OFFICERSBASISUDDANNELSE Indhold 1. Indledning... 3 2. Officersbasisuddannelsens formål... 3 3. Officersbasisuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Officersbasisuddannelsens omfang

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag 1: Uddannelse og træning i radar, version 1, 25. juni 2001 Bilag 2: Uddannelse og træning i ARPA, version

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 1421 DeMars DIR D JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 1421 DeMars DIR D JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 1421 DeMars DIR D 02802856 JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Instrumentbetjening og operativ gummibådssejlads B. Kort navn INOP C. Formål Faget skal give kursisten

Læs mere

6 deltagere pr censor.

6 deltagere pr censor. Y 3 Tilmelding af prøve Prøven tilmeldes til SIMAC på fritidssejler@simac.dk Deltagere kan tilmelde sig prøve uden forudgående deltagelse i undervisning. Henvendelse på mail til fritidssejler@simac.dk

Læs mere

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE

SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE Underbilag 1 til Beskrivelse af SØVÆRNETS kontraktofficersuddannelse. SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDOS DIREKTIV FOR SØVÆRNETS GRUNDLÆGGENDE KONTRAKTOFFICERSUDDANNELSE 1. INDLEDNING

Læs mere

12 deltagere pr censor.

12 deltagere pr censor. Speedbådsbevis Indhold Tilmelding af prøve... 1 Betaling af prøve... 2 Krav til prøvedeltager... 2 Prøven... 2 Krav til prøvefartøj... 2 Krav til vejret.... 3 Teoretisk prøve... 3 Praktisk prøve... 3 Klage...

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE

FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL MED OFFICERSGRUNDUDDANNELSE, SVN TAKTISK LINIE FORMÅL Formålet med uddannelsen er, at officerseleven erhverver sig den viden og de færdigheder samt de holdningsmæssige kvaliteter, der kræves for

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Yachtskipper 3 kursus

Yachtskipper 3 kursus Yachtskipper 3 kursus Undervisning: Undervisningen foregår i Gilleleje Sejlklub hver torsdag fra den 26. oktober 2017 til den 10. maj 2018. Undervisningen tilrettelægges som workshops, instruktøren gennemgår

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS)

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) Version 1.0 Dato: 18. oktober 2006 Bilag 1: Uddannelsesplan for kursus i Electronic Chart Display and

Læs mere

FLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE. Flyvevåbnets sergentskole

FLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE. Flyvevåbnets sergentskole FLYVEVÅBNETS GRUNDLÆGGENDE SERGENTUDDANNELSE sergentskole MAR 2019 1. Indledning sergentuddannelse (GSU) gennemføres ved sergentskole (FSGS) som en kursusopdelt uddannelse under så stor anvendelse af blended

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Uddannelsesordning for Den grundlæggende sergentuddannelse

Uddannelsesordning for Den grundlæggende sergentuddannelse Uddannelsesordning for Den grundlæggende sergentuddannelse Version 1.2, august 2017 AUTORISATION Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på Søværnets Skole, Center for Sergent- og Maritim

Læs mere

Læringsplan for Lovpligtig uddannelse Marinehjemmeværnet, modul 1 Introduktion til tjenesten om bord

Læringsplan for Lovpligtig uddannelse Marinehjemmeværnet, modul 1 Introduktion til tjenesten om bord Læringsplan for Lovpligtig uddannelse Marinehjemmeværnet, modul 1 Introduktion til tjenesten om bord Udarbejdet af: AG LPU Dato og år: 01-10-2016 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Bilag 2. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET

Bilag 2. Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET Bilag 2 Studieordning OFFICERSUDDANNELSE FOR SØVÆRNET AUTORISATION Nærværende studieordning autoriseres herved til brug for Officersuddannelsen for Søværnet. X.X. XXXX DOKUMENTHISTORIK Dokumentversion

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis

Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modulbeskrivelse Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i klinisk praksis Modul 11S Klinik/ Teori Studieretning: Stråleterapi Oktober 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT

Læs mere

LÆRINGSPLAN FOR TAK OPU

LÆRINGSPLAN FOR TAK OPU LÆRINGSPLAN FOR TAK OPU Udarbejdet af: HVS-MHS3 Dato og år: FEB 2016 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Beskrivelse af kurset: TAKTISK OPERATØRUDDANNELSE...3

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere BEK nr 1726 af 18/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2017024937 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Duelighedsbevis Duelighedsprøve i sejlads for, 1407 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Ved/efter fagets afslutning skal kursisten: Viden Redegøre for teoretisk terrestrisk

Læs mere

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen

Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af

Læs mere

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33

31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33 Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det

Læs mere

Den Grundlæggende Sergentuddannelse i Søværnet

Den Grundlæggende Sergentuddannelse i Søværnet Uddannelsesordning for Den Grundlæggende Sergentuddannelse i Søværnet AUTORISATION Nærværende uddannelsesordning autoriseres hermed til brug på Søværnets Sergentskole ved gennemførelse af Den Grundlæggende

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, SØVÆRNET 1. FORMÅL 1.1. Formålet med uddannelsen er, at deltageren tilegner sig den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter vedkommende i stand til

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

LÆRINGSPLAN FOR. Faget. Ledelse

LÆRINGSPLAN FOR. Faget. Ledelse Version 1.0 LÆRINGSPLAN FOR Faget Udarbejdet af: HVS/UDV/AG KBU MA 254467 PL Pia Kristine Hjort MA 336089 KN Peter Hartvig Andersen Dato og år: DEC 2016 Side 1 af 12 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forside Indholdsfortegnelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE

UDDANNELSESBESKRIVELSE Kompetenceudvikling er vital for Hjemmeværnets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Efteruddannelse Kran reduceret for dæksgastskursister fra 2013 Uddannelsesbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

LÆRINGSPLAN FOR. Maritimt Officerskursus 2, Taktik og føring 3401

LÆRINGSPLAN FOR. Maritimt Officerskursus 2, Taktik og føring 3401 LÆRINGSPLAN FOR Maritimt Officerskursus 2, Taktik og føring 3401 Udarbejdet af: Arbejdsgruppe Maritimt Officerskursus (AG MOK) Dato og år: Marts 2018 Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Læringsplan for Lovpligtig uddannelse 3, MHV, Dæksgast Anhuggeruddannelse

Læringsplan for Lovpligtig uddannelse 3, MHV, Dæksgast Anhuggeruddannelse Læringsplan for Lovpligtig uddannelse 3, MHV, Dæksgast. 1422 Anhuggeruddannelse Udarbejdet af: HVS-MHS-01 Dato og år: 22-02-2017 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

Pixibog. Uddannelsesofficer for ubefarne skibsassistenter

Pixibog. Uddannelsesofficer for ubefarne skibsassistenter Pixibog. Uddannelsesofficer for ubefarne skibsassistenter 1 Indhold Indledning 4 Læsevejledning 4 Formål med uddannelsen 7 Praktikken (skibsassistentuddannelsen) 9 Mål med praktikken som skibsassistent

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE

UDDANNELSESBESKRIVELSE Kompetenceudvikling er vital for Forsvarets evne til at løse tidens og fremtidens opgaver. UDDANNELSESBESKRIVELSE Uddannelsesordning for løjtnantsuddannelse i Hæren/Modul I LBU Udgave: 2017-02-21 Uddannelsesbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1

Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1 Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR KAMPTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren. Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL... 3 3.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter

Bekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter BEK nr 398 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016 2. FAGETS MÅL Ved fagets afslutning skal kursisten kunne løse opgaver og anvende materiel, der vedrører dæksarbejde

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Prøvekrav for speedbådsprøven

Prøvekrav for speedbådsprøven Prøvekrav for speedbådsprøven Teori Forskellige typer af både og fordele og ulemper ved de forskellige skrogformer i forhold til sødygtighed. Muligheder for placering af besætning. Forskellige former for

Læs mere

LÆRINGSPLAN FOR. Enhedsuddannelse 6003 Bevogtning

LÆRINGSPLAN FOR. Enhedsuddannelse 6003 Bevogtning Version 1.0 LÆRINGSPLAN FOR Enhedsuddannelse 6003 Bevogtning Udarbejdet af: HVS STUDIE-UDVIKLINGSSEKTION Dato og år: DEC 2017 Side 1 af 12 sfortegnelse sfortegnelse... 2 Fagbeskrivelse... 3 Indledning...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Obligatorisk efter- og videreuddannelse Indsats 2019 til 2023

Obligatorisk efter- og videreuddannelse Indsats 2019 til 2023 Obligatorisk efter- og videreuddannelse Indsats 2019 til 2023 - Holdlederniveau Denne læringsplan er et eksempel, der frit kan anvendes som inspiration efter behov. Side 1 af 8 INDHOLD 1. Forudsætninger...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 3400 DeMars DIR D 02805227 FEB/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 A. Langt navn Ledelse Maritimt Officerskursus B. Kort navn LED MOK FAGPLAN C. Formål Faget skal udvikle den enkelte kursists

Læs mere

Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer

Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer Den samlede uddannelsesplan

Læs mere

DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007

DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007 SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO DIREKTIV FOR OFFICERSGRUNDUDDANNELSEN I SØVÆRNET ÅRGANG BREDAL 2003/2007 1. INDLEDNING Dette direktiv udgør planlægningsgrundlaget for officersgrunduddannelsen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester

Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Funktionsbestemt efteruddannelse af Indsatsledere

Funktionsbestemt efteruddannelse af Indsatsledere Funktionsbestemt efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse Denne læringsplan er et eksempel, der frit kan anvendes som inspiration efter behov. Side 1 af 9 INDHOLD 1. Forudsætninger... 3

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere