Basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen"

Transkript

1 Basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen - Screeningsværktøj - Inspiration til yderligere screening - Inspiration til organisering af screeningen KL 2012 Udarbejdet for KL af: Cand.psych. Steen Guldager, Socialpsykologisk Center/Fredericia Misbrugscenter Cand.psych., PhD Morten Hesse, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Screeningsværktøjet kan downloades på

2 Indledning KL har valgt at udvikle dette screeningsværktøj, dels fordi det er enkelt for misbrugsbehandlerne at anvende, dels at screeningsværktøjet stilles frit for de kommunale misbrugsbehandlere. KL vil derudover arbejde for, at screeningsværktøjet gøres elektronisk således, at de enkelte kommune kan dokumentere indsatsen, og der kan tilvejebringes aggregerede data. Niveauer i screening Screening kan ses som en indsats på graduerede niveauer. Det følgende er blot til inspiration. Der er et utal af mulige screeningsværktøjer, og der udvikles og forskes løbende på området. Bemærk, at nogle af de nævnte eksempler på værktøjer skal købes, mens andre er gratis, at nogle kræver certificering, nogle kun må anvendes af psykologer/læger etc. Alle kræver naturligvis et professionelt bagland (psykolog/ psykiater/læge) for at sikre etik og kvalitet. Det betyder, at der er behov for nogle strategiske og organisatoriske overvejelser inden implementeringen af screeningsværktøjet påbegyndes. På sidste side i dette screeningsværktøj er der en organisatorisk checkliste, som kan anvendes til inspiration. Anvendelsen af værktøjerne kræver bl.a., at man har formuleret internt samt for borgerne, hvordan screeningen udføres, hvad den skal bruges til, hvordan der følges op på den, etc. medarbejderne er undervist, trænede og superviseres i værktøjerne medarbejdere, der ikke er psykologer/psykiatere/læger kun opgør resultater, ikke konkluderer, men videregiver til disse ved resultater, der kalder på yderligere udredning egentlig udredning kun foretages af psykolog/psykiater/læge (internt eller eksternt), og at centret har en klar struktur for dette, herunder tilbagemelding til borgeren. Niveau I: Basal screening Medarbejdere udfører. Psykolog/psykiater/læge vurderer. Eksempler på værktøjer: KL s screener BAI (Beck Anxiety Inventory, aktuelle angstsymptomer) BDI (Beck Depression Inventory-II, aktuelle depressive symptomer) ASRS (ADHD-symptomer, pas meget på ikke at overkonkludere på resultaterne!) M.fl. Niveau II: Grundigere screening/udredning Psykolog/psykiater/læge eller specialuddannede medarbejdere udfører. Psykolog/psykiater/læge vurderer. Eksempler på værktøjer: Grundig psykopatologisk orienteret anamnese, herunder familiære genetiske og sociale dispositioner, livsforløb, eventuelle hjernepåvirkninger etc. Fuld MINI (Mini Internationalt Neuropsykiatrisk Interview, dansk version 5.0.0, bred psykiatrisk screening) ADIS IV (Anxiety Disorders Schedule, adult version, angstlidelser) DIVA 2.0 (Diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne) NEO PI-R (personlighedsprofil) 1

3 SCID-II (personlighedsfortyrrelser) MCMI-III (Millon Clinical Multiaxial Inventory-III, personlighedsforstyrrelser og klinisk psykiatriske symptomer) MOCA (Montreal Cognitive Assessment, koncentreret kognitivt testbatteri) BRIEF-V (Behaviour Rating Inventory of Executive Function, selvudfyldelse samt pårørendeversion, eksekutivfunktioner) M.fl. Niveau III: Specialistudredning Specialtrænet psykolog/psykiater/læge udfører og vurderer. Eksempler på værktøjer: MMPI-2 (Minnesota Multiphasic Personality Inventory, personlighedsprofil, personlighedsforstyrrelser, psykopatologi) Neuropsykologiske testbatterier/deltests Rorschach (Klinisk personlighedsvurdering) M.fl. 2

4 Screener for psykiske lidelser til misbrugsbehandling Information til brugeren Hvorfor skal man deltage i en screening? Formålet med screeningen er at skaffe information både til behandlingen, og så vi på landsplan kan få et overblik over, hvad folk har brug for hjælp til, og hvordan vi så kan tilpasse hjælpesystemerne til det. Forskning tyder på, at mere end halvdelen af mennesker, der udvikler afhængighed af stoffer og alkohol, har haft symptomer på psykiske lidelser lang tid før de begyndte at bruge stoffer/alkohol. Vi vil gerne hjælpe dig så godt som muligt. Derfor ser vi også efter eventuelle psykiske lidelser, du kunne have brug for hjælp til i forbindelse med misbrugsbehandlingen. Det er klart, at man også skal se på alle de andre vigtige ting i dit liv, men her er det lige eventuelle kendte psykiske lidelser, vi ser efter. I denne screening ser vi på fire områder: Angst/depression, antisocial personlighedsforstyrrelse, neuropsykologiske vanskeligheder og alvorlige sindslidelser. Hvis du har svært ved at læse, koncentrere dig eller andet, kan du bede om at få skemaet læst op. Screening kan tjene to formål: Det kan hjælpe os til tidligt at opdage, om du har særlige behov, der skal løses, så vi ikke først opdager det langt henne i misbrugsbehandlingen, eller helt overser det. Det vil sige, at du tidligt kan få hjælp til forskellige vanskeligheder, eller at vi kan tage hensyn til særlige behov i behandlingen. Og vi kan dokumentere, at nogen har vanskeligt ved at få hjælp til psykiske problemer, som vises gennem screeningen, men som typisk ikke fører til behandling eller mere omfattende undersøgelse. På den måde kan din medvirken til screeningen sikre, at vi lærer om vanskeligheder, som ikke identificeres i dag, og dermed har mulighed for at forbedre behandlingssystemet. 3

5 Depression og angst: Inden for de seneste 2 uger, hvor ofte har du været generet af følgende problemer? (Marker dit svar med ) 1. Lille interesse i eller glæde ved at gøre ting 0 Slet ikke 1 Flere dage 2 Mere end halvdelen af dagene 3 Næsten hver dag 2. Følt dig nedtrykt, håbløs eller været deprimeret 0 Slet ikke 1 Flere dage 2 Mere end halvdelen af dagene 3 Næsten hver dag 3. Følt dig nervøs, ængstelig eller anspændt 0 Slet ikke 1 Flere dage 2 Mere end halvdelen af dagene 3 Næsten hver dag 4. Ikke kunnet holde op med at bekymre dig eller ikke kunnet styre din bekymring 0 Slet ikke 1 Flere dage 2 Mere end halvdelen af dagene 3 Næsten hver dag Kilde: Patient Health Questionnaire 4

6 Til behandleren: Spørgsmål 1 + 2: Er scoren mere end 5: Undersøg nærmere for depression. Hvis der er en depression, bør dette tages i betragtning på følgende måder: Depression kan behandles med medicin eller samtaler eller en kombination, selv om man er misbruger. Egen læge er indgangen til sundhedssystemet. Der er tilskudsordning til psykologhjælp ved depression, og lægen kan henvise til behandlingspsykiatrien ved meget alvorlig depression eller bipolar affektiv sindslidelse. Er misbruget massivt, er det sandsynligt, at behandlingen ikke vil give de samme resultater, som man ville forvente uden misbrug, men behandling er bedre end ingen. Mange mennesker med svære depressive symptomer bliver modløse og trækker sig ind i sig selv i perioder. Lav aftaler med klienten om, hvorvidt behandlingsstedet må og kan være opsøgende i form af telefonopkald, hjemmebesøg eller andet, hvis klienten holder op med at møde op eller svare på kontaktforsøg. Spørgsmål 3 + 4: Hvis scoren er mere end 5: Undersøg nærmere for angstlidelse, undersøg hvilken/ hvilke angstlidelser, der er tale om. Angst skal ikke behandles med samtaleterapi, når der samtidig er misbrug. Psykoedukation omkring angst kan være en mulighed. Diskuter sammenhænge mellem angst og misbrug, med særligt fokus på, hvordan misbrugsstofferne kan fremme angstsymptomer. Eksempelvis kan tømmermænd gøre, at man føler sig følelsesmæssig sårbar, og stoffer som amfetamin, kokain og hash kan gøre, at man føler at andre mennesker er ude efter én eller ikke kan lide én, når man har taget dem over længere tid. Hvis klienten skal henvises til døgnbehandling, dagbehandling eller gruppesamtaler, er det vigtigt at tale med ham eller hende om muligheden for at gruppebehandlingen kan give bagslag. Sørg for, at der laves aftaler om, at klienten kan trække sig fra gruppen, hvis det bliver nødvendigt. Forbered behandleren på reaktioner, som kan skyldes angsten. Angst kan føre til, at klienten ikke magter at tage stilling til spørgsmål, ikke vover at kaste sig ud i nye ting, eller bruger stofferne til at flygte fra sine følelser. Her er det også vigtigt at vide, hvilken/hvilke angstlidelser, der er tale om. 5

7 Til brugeren: Hvorfor spørger vi til selvmord? Det er fordi mange som bruger stoffer/alkohol, kan have tanker om døden og selvmord i perioder. SUICIDALITET Er det i løbet af den seneste måned sket at du C1 tænkte, at det ville være bedre at være død eller ønskede at du var død? NEJ JA C2 C3 C4 C5 ønskede at skade dig selv? tænkte på selvmord? havde en selvmordsplan? har forsøgt selvmord I løbet af dit liv: C6 Har du nogensinde foretaget selvmordsforsøg? NEJ JA 6

8 Til behandleren: Er mindst 1 af ovenstående besvaret med JA? Hvis Ja, uddyb graden af selvmordsrisiko som følger: C1 eller C2 eller C6 = JA: LAV C3 eller (C2+C6) = JA: MIDDEL C4 eller C5 eller (C3 + C6) = JA: HØJ Marker med kryds i boksen NEJ Lav Middel Høj Suicidalrisiko aktuel JA Kilde: M.I.N.I dansk Gør scoren op jvf. instruktionen. Hvis der er positive svar, kan du undersøge, om du må spørge yderligere ind til det: C1, C2, C3: Du kan spørge ind til hyppighed og eksempler på konkrete tanker. C4: Du kan spørge, om vedkommende vil fortælle, hvad den går ud på: Læg mærke til, hvor konkret den er: Er der tid, sted, metode, forberedelser, er det planlagt, at ingen skal kunne opdage det. Det kan give en indikation af alvorligheden. C5: Du kan undersøge, om du må spørge ind til det konkrete igen: Tid, sted, metode, forberedelser, var det planlagt, at ingen skal kunne opdage det, har der været nogen fra hjælpesystemerne, pårørende, venner, der har fulgt op på det, hvordan tages der hånd om eventuelle tilbagevendende selvmordstanker etc. Det kan igen give en indikation af alvorligheden. C6: Du kan spørge til, om der har været flere selvmordsforsøg, hvornår det senest skete, hvordan omstændighederne var, hvornår første gang, om der har været fulgt systematisk op på det etc. Hvis du konstaterer selvmordsrisiko eller har bekymring omkring det, bør du vende det med kollega, afdelingsleder, jeres psykolog/psykiater ift. opfølgning gennem vedkommendes egen læge/behandlingspsykiatrien, evt. psykiatrisk skadestue. Straks, hvis det er alvorligt, ellers snarest. Det er ikke misbrugscentrets opgave at håndtere selvmordsproblematikker, dermed heller ikke din opgave. Den opgave ligger i sundhedssystemet. Men du/i har pligt til at reagere på det og tage kontakt til sundhedssystemet ved réel bekymring. I bør på misbrugscentret have en formuleret strategi for, hvad I gør, når I møder selvmordsrisici hos jeres brugere. Strategien skal være koordineret med sundhedssystemets tilbud. Herunder, hvad I gør i eventuelle akutte situationer (kan vi få fat i en læge, der kan indlægge, kan vi få vedkommende på psykiatrisk skadestue etc.). 7

9 Dyssocial personlighedsstruktur P1 Har du gjort noget af følgende, før du var 15 år gammel: NEJ JA A Pjækket gentagne gange fra skole eller løbet hjemmefra natten over? B Løjet, snydt, stjålet eller gentagne gange fuppet andre? C Startet slåskampe, mobbet, truet eller skræmt andre? D Med vilje ødelagt ting eller lavet brandstiftelse? E Med vilje mishandlet dyr eller mennesker? F Tvunget nogen til at have sex med dig? 8

10 P2 Ved følgende spørgsmål skal JA IKKE afkrydses hvis adfærden ene og alene er religiøst motiveret Siden du var 15 år gammel, har du: NEJ Siden 15 år Sidste år Sidste måned JA JA JA A gentagne gange opført dig på en måde, som andre ville anse for uansvarlig, som f.eks. ladet være med at betale for ting du skyldte for, bevidst optrådt ubehersket eller med fuldt overlæg valgt ikke at arbejde for at underholde dig selv? (hvis ja) Også indenfor det sidste år? Sidste måned? B gjort ting, der er ulovlige, selv om du ikke blev taget (dvs. hærværk, butikstyveri, tyveri, salg af stoffer eller grov kriminalitet)? (hvis ja) Har du også gjort det indenfor det sidste år? Sidste måned? C været gentagne gange i slagsmål (inklusive håndgemæng med din ægtefælle eller dine børn)? (hvis ja) Er det også sket indenfor de sidste 12 måneder? Sidste måned? D ofte løjet for eller fuppet andre mennesker for at få penge eller adgang til fornøjelser, eller løjet bare for sjov? (hvis ja) Har du også gjort det indenfor det seneste år? Sidste måned? E udsat andre for fare uden at bekymre dig om det? (hvis ja) Også indenfor det sidste år? Sidste måned? F gjort nogen fortræd, mishandlet nogen, løjet over for nogen, stjålet fra nogen eller øvet hærværk uden at føle skyld bagefter? (hvis ja) Også indenfor det sidste år? Sidste måned? G truffet store beslutninger efter en indskydelse, så som at flytte, afbryde en uddannelse eller droppe et langvarigt forhold? (hvis ja) Også indenfor det sidste år? Sidste måned? 9

11 Til behandleren: Er der svaret JA til 3 eller flere i P1 og 3 eller flere i P2 siden 15 års alderen Er der svaret ja til 3 eller flere i P1 og 1 eller flere i P2 i det seneste år NEJ NEJ JA - Antisocial personlighed JA Antisocial personlighed AKTUELT Tilpasning af behandlingen til dyssocial personlighedsstruktur Vær åben over for klienten om problemerne fra starten (en slags psykoedukation). Påpeg, at det kan ske, at han eller hun får lyst til at lyve, spille nogen ud mod hinanden, eller leve et dobbeltliv under behandlingen. Gør det klart for klienten, at denne slags adfærd vil gøre, at han intet vinder ved at være i behandlingen. Tal om sammenhængen mellem kriminalitet og misbrug. Lav meget klare og tydelige aftaler. Sørg om muligt for, at der konstant er kortsigtede gevinster for klienten, hvad får vedkommende ud af at deltage ( what s in it for you? ). Tal med klienten om, at et livslangt mønster ikke brydes på kort tid, og at der kun vil ske varige forandringer, hvis behandlingen er langvarig. 10

12 Til brugeren: Kognitiv funktion En del mennesker, som har haft problemer med alkohol eller stoffer, har været ude for ulykker, hvor de har slået hovedet, eller har fået en overdosis eller har været forgiftede. Andre har været igennem en svær fødsel, hvor deres nervesystem kan have taget skade, eller har haft en mor, der misbrugte alkohol, stoffer eller medicin under graviditeten. Den slags ulykker og forhold kan give skader på hjernen, som kræver en nøjere undersøgelse, genoptræning, eller som måske en særlig støtte. Derfor vil vi gerne spørge dig, om du har været ude for den slags ulykker, så vi kan henvise til en neuropsykologisk undersøgelse, for at du kan få den bedst mulige hjælp i forbindelse med din misbrugsbehandling. Har du nogensinde slået hovedet, så du var bevidstløs i mere end en halv time (eller mindre, men med synsforstyrrelser, talebesvær, hukommelsesbesvær eller lignende i en periode efter?) Har du nogensinde fået en overdosis af stoffer eller alkohol, som krævede behandling i form af medicin? Var din fødsel meget svær? Var der iltmangel? Er du født mere end 3 måneder for tidligt eller vejede under 1000 g ved fødslen? Ja Nej Ved ikke 11

13 Til behandleren: Screening: Montreal Cognitive Assessment (MOCA) Bemærk: Hvis man arbejder i en profitbaseret organisation, skal man søge tilladelse til at anvende denne test. Henvisning til neuropsykologisk undersøgelse Hvis scoren på MoCA er under 26, bør der altid henvises for nærmere neuropsykologisk udredning. Suppler henvisningen med oplysningerne fra skemaet ovenfor. Hvis vedkommende nævner mulighed for hjerneskader under graviditet, fødsel eller tidlig barndom, kan du evt. spørge, om du må få yderligere oplysninger ved at ringe til moderen/faderen eller en anden, der har mere viden om det. Bemærk, at MoCA ikke screener for eksekutivfunktioner, dvs. evnen til at opretholde en passende regulering af egen adfærd og emotionelle responser, samt evnen til systematisk at problemløse via planlægning og organisering, samt at kunne holde opgaveløsningselementerne i en aktiv arbejdshukommelse (metakognition). Dette kan evt. udredes af neuropsykolog. 12

14 Særlige oplevelser Ja Nej 1. Har du nogensinde troet, at folk udspionerede dig, at nogen havde rottet sig sammen mod dig, eller forsøgte at skade dig? (gå til 2) 1a. Skete det kun under påvirkning af stoffer, som virkede på en måde, du ikke var vant til, eller i forbindelse med svære abstinenser eller mange dages stort forbrug af stoffer? 1b. Varede det mere end 2 dage? 2. Har du nogensinde troet, at nogen kunne læse dine tanker, eller kunne høre dine tanker, eller at du faktisk kunne læse andres tanker eller høre hvad en anden person tænkte? (gå til 3) 2a. Skete det kun under påvirkning af stoffer, som virkede på en måde, du ikke var vant til, eller i forbindelse med svære abstinenser eller mange dages stort forbrug af stoffer? 2b. Varede det mere end 2 dage? 3. Har du nogensinde troet, at nogen eller en kraft uden for dig selv puttede tanker i dit hoved, som ikke var dine egne, eller fik dig til at handle på en måde, hvor du ikke var dig selv? Eller nogensinde følt, at du var blevet besat? (gå til 4) 3a. Skete det kun under påvirkning af stoffer, som virkede på en måde, du ikke var vant til, eller i forbindelse med svære abstinenser eller mange dages stort forbrug af stoffer? 3b. Varede det mere end 2 dage? 4. Har du nogensinde troet, at du fik særlige beskeder gennem fjernsynet, radioen eller aviser? Har du troet, at nogen, som du ikke kendte, havde en særlig interesse i dig? (gå til 5) 4a. Skete det kun under påvirkning af stoffer, som virkede på en måde, du ikke var vant til, eller i forbindelse med svære abstinenser eller mange dages stort forbrug af stoffer? 4b. Varede det mere end 2 dage? 5. Har din familie eller dine venner nogensinde ment, at dine tanker var mærkelige eller usædvanlige? (gå til 6) 5a. Var det på grund af ting du sagde eller gjorde, når du var påvirket af stoffer eller havde abstinenser? 5b. Var det på grund af ting, du sagde eller gjorde i mere end 48 timer? 13

15 Ja Nej 6. Kan du nogensinde høre ting, som andre ikke kan høre, som for eksempel stemmer? (gå til 7) 6a. Skete det kun under påvirkning af stoffer, som virkede på en måde, du ikke var vant til, eller i forbindelse med svære abstinenser eller mange dages stort forbrug af stoffer? 6b. Varede det mere end 2 dage? 7. Har du nogensinde set syner mens du var vågen, eller set ting, som andre ikke kunne se? (gå til 8) 7a. Skete det kun under påvirkning af stoffer, som virkede på en måde, du ikke var vant til, eller i forbindelse med svære abstinenser eller mange dages stort forbrug af stoffer? 7b. Varede det mere end 2 dage? 8. Har du nogensinde haft en periode, hvor du følte dig højt oppe, hyper, eller så fuld af energi eller fuld af dig selv, at du fik problemer, eller at andre syntes at du ikke var dig selv? (gå til 9) 8a. Skete det kun under påvirkning af stoffer, som virkede på en måde, du ikke var vant til, eller i forbindelse med svære abstinenser eller mange dages stort forbrug af stoffer? 8b. Varede det mere end 2 dage? 9. Har du nogensinde været så irritabel, gnaven eller i dårligt humør i flere dage, at du kom i skænderier eller fysiske slagsmål eller råbte af folk, som ikke var familie? Har du eller andre lagt mærke til, at du var mere irritabel eller overreagerende sammenlignet med andre, selv når du syntes, at du var berettiget i din reaktion? (gå til spørgsmål om livshistorie) 9a. Skete det kun under påvirkning af stoffer, som virkede på en måde, du ikke var vant til, eller i forbindelse med svære abstinenser eller mange dages stort forbrug af stoffer? 9b. Varede det mere end 2 dage? 10. Har nogen i din familie, som dine søskende eller dine forældre, nogensinde været alvorligt psykisk syge? 14

16 Til behandleren: Hvis der svares ja, spørg ind til konkrete eksempler og beskrivelser og notér dem. Undersøgelse for skizofreni? Point gives for Ja til spørgsmål 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7. To eller flere point indikerer behov for udredning for psykotisk lidelse. Bemærk svarene på a og b. Forskning indikerer, at 50% af de, som har en stofpsykose, der ikke klinger af i løbet af et par dage, senere får en skizofrenidiagnose, og at yderligere 35% får en psykiatrisk karriere, dvs. i alt 85%. Er der derfor længerevarende stofpsykoser, bør vedkommende monitoreres løbende for evt. udvikling af alvorligere psykiatriske lidelser. Foreslå klienten en henvisning til psykiater. Oplys, at der kan være nogle oplevelser, som klienten har, som kan tyde på, at han eller hun kan få brug for mere hjælp end misbrugscenteret i sig selv kan levere, og at det er vigtigt, at I får afklaret, om der er et problem. Hvis patienten accepterer henvisning til psykiater, oplys da, at vi har brugt MINI screen spørgsmål om psykose. Skriv de spørgsmål ned, som er besvaret med Ja, og bemærk de a og b svar, som er markeret med Ja. Undersøgelse for bipolar affektiv sindslidelse? Hvis enten spørgsmål 8 eller 9 er besvaret med Ja, og der er svaret Nej til a og b spørgsmålene i spørgsmål 8 og 9, bør der henvises til udredning for bipolar affektiv sindslidelse. Foreslå klienten en henvisning til psykiater via egen læge. Oplys, at der kan være nogle oplevelser, som klienten har, som kan tyde på, at han eller hun kan få brug for mere hjælp end misbrugscenteret i sig selv kan levere, og at det er vigtigt, at I får afklaret, om der er et problem. Hvis patienten accepterer henvisning til psykiater, oplys da, at vi har brugt MINI screen spørgsmål om maniske symptomer. Skriv de spørgsmål ned, som er besvaret med Ja, og bemærk hvilke a og b svar, som er markeret med Ja, og hvilke med Nej. 15

17 Eventuel tidligere kontakt til psykiatrien? Har du nogensinde været tilknyttet eller indlagt på et psykiatrisk hospital eller et andet psykiatrisk behandlingstilbud? Ja Inden du fyldte 18 år? Efter du var fyldt 18 år? Nej (GÅ TIL NÆSTE SIDE) Hvis de gav dig en diagnose, hvilken af følgende? Skizofreni Maniodepressiv lidelse (bipolar affektiv sindslidelse) Angst Depression Personlighedsforstyrrelse ADHD Misbrug/behov for afgiftning eller afrusning Andet Husker ikke 16

18 Til behandleren: Eventuelle tidligere diagnoser bør inddrages ift. en eventuel revurdering af diagnosen: Er den stadig relevant og korrekt? I så fald, får vedkommende en relevant behandling for eventuelle aktuelle lidelser, samt hvorledes bør misbrugsbehandlingen tilrettelægges ift. lidelsens karakter? Få gerne en psykiater til at revurdere, hvis borgeren giver sit samtykke. Hvis der har været psykiatrisk indlæggelse/tilknytning i folks tidligere barndom, før teenagetiden, kan du evt. spørge vedkommende, om du må få yderligere oplysninger ved at ringe til moderen/faderen eller en anden, der har mere viden om det. 17

19 Familiehistorie Tænk på dine biologiske forældre, hvis du har kendt dem, så du kan huske dem. Hvilken af disse beskrivelser passer bedst på dem, ud fra hvad du husker og ved, sæt kryds: 0: Ingen særlige psykiske vanskeligheder 1: Måske psykiske vanskeligheder 2: Klart psykiske vanskeligheder 3: Svære psykiske vanskeligheder 4: Meget svære psykiske vanskeligheder 5: Ingen informationer Ikke haft psykiske vanskeligheder, der har givet dem tydelige problemer. Tegn på psykiske vanskeligheder, f.eks. isolerer sig eller har meget angst i perioder, eller som du har hørt har psykiske vanskeligheder. Har vist tydelige tegn på psykiske vanskeligheder, f.eks. ved ikke at kunne passe arbejde eller uddannelse i perioder. Kan have truet med selvmord. Har f.eks. været indlagt psykiatrisk, eller haft flere selvmordsforsøg. Har gennem en længere årrække været ude af stand til at klare sig selv, ikke kunnet bo for sig selv eller opretholde et almindeligt arbejde, har haft gentagne psykiatriske indlæggelser. Har ikke kendt dem, og har ikke hørt nok om dem til at kunne give et bud. Har du en eller flere biologiske søskende, som du kender, eller har kendt? Ja Nej (GÅ TIL NÆSTE SIDE) Hvis du har flere biologiske søskende, så tænk på den af dem, som har haft det sværest psykisk. Hvilken af disse beskrivelser passer bedst på vedkommende, ud fra hvad du husker og ved: 0: Ingen særlige psykiske vanskeligheder 1: Måske psykiske vanskeligheder 2: Klart psykiske vanskeligheder 3: Svære psykiske vanskeligheder 4: Meget svære psykiske vanskeligheder 5: Ingen informationer Ikke haft psykiske vanskeligheder, der har givet tydelige problemer. Tegn på psykiske vanskeligheder, f.eks. isolerer sig eller har meget angst i perioder, eller som du har hørt har psykiske vanskeligheder. Har vist tydelige tegn på psykiske vanskeligheder, f.eks. ved ikke at kunne passe arbejde eller uddannelse i perioder. Kan have truet med selvmord. Har f.eks. været indlagt psykiatrisk, eller haft flere selvmordsforsøg. Har gennem en længere årrække været ude af stand til at klare sig selv, ikke kunnet bo for sig selv eller opretholde et almindeligt arbejde, har haft gentagne psykiatriske indlæggelser. Har ikke kendt dem tilstrækkeligt og har ikke hørt tilstrækkeligt om dem til at kunne give et bud. 18

20 Til behandleren: Er der en score på 3 eller 4 hos forældre eller søskende, skal du være særlig opmærksom på behovet for en yderligere psykiatrisk udredning. Hvis du har brug for yderligere viden om dette, kan du evt. spørge vedkommende, om du må få flere oplysninger ved at ringe til moderen/faderen eller en anden, der har mere viden om det. 19

21 Til brugeren: Samtykke Hvis vi har brug for det, må vi få en læge, psykiater eller psykolog til at se dine svar igennem for at sikre, at du får den rette behandling? Ja Nej 20

22 Checkliste Screening/udredning i misbrugscentre Kerneopgave Har personalet/organisationen en grundviden om de mest udbredte psykiske lidelser? Om samsygeligheden mellem disse og misbrug (skadeligt brug/ afhængighed af alkohol/stoffer)? Om sundhedssystemets behandlingsmuligheder? Skal medarbejderne have et eksemplar af ICD-10 (WHO S/psykiatriens klassifikation af diagnostiske kriterier)? Kræver handling På plads Hvordan udreder/screener vi? Har vi beskrevet, hvad vi vil bruge vores udredninger/screeninger til? Internt til behandlingstilrettelæggelse? Inddrager vi det i vores sagssupervision? Eksternt til koordination og samarbejde med eksterne læger, psykiatere, neuropsykologer etc.? Har vi en beskrevet konkret og etisk gennemtænkt metode for tilbagemeldingen til borgeren? Har vi et grundlæggende screeningsbatteri? Er vi lært op i dets muligheder, begrænsninger og administration? Er det tydeligt organiseret (hvem bruger det hvornår, og giver videre til hvem)? Har vi værktøjerne til en supplerende psykopatologisk anamnese og testning? Er det tydeligt organiseret? Hvis vi har psykolog/læge/psykiatrisk konsulent i vores kommunale tilbud, er de koordinerede, er deres roller og opgaver klare? Hvad gør vi, når vi finder psykiske lidelser o.l., der skal udredes nøjere og behandles? Har vi tydeligt organiseret og struktureret samarbejdet med de privatpraktiserende læger, behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien, neuropsykologer etc., samt øvrige relevante enheder i kommunen (jobcenter etc.)? Har vi faktisk mulighed for at viderevisitere borgeren, når vi støder på alvorlige symptomer på behandlingskrævende psykiske lidelser ud over skadeligt brug og afhængighed? Er tilbuddene omkring den enkelte koordinerede? Hvem har ansvaret for, at de er det? 21

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Screening spørgsmål Eksempler

Screening spørgsmål Eksempler Diagnostik - screening Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

BORGERE MED DOBBELTDIAGNOSE SILOER OG FORDOMME

BORGERE MED DOBBELTDIAGNOSE SILOER OG FORDOMME BORGERE MED DOBBELTDIAGNOSE SILOER OG FORDOMME HK MAJ 2014 CAND.PSYCH. STEEN GULDAGER, SOCIALPSYKOLOGISK CENTER HVORFOR? Mennesket, der ikke kan skilles ad Systemerne, som skiller sig ad Frustrationer

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug

Psykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

Opgave 5. Bostedet Egely, case

Opgave 5. Bostedet Egely, case Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland. Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE

TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE 1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Funktionsevnevurderingsredskab

Funktionsevnevurderingsredskab Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

PSYKISKE LIDELSER OG SAMTIDIGT AFHÆNGIGHEDSSYNDROM NY PRAKSIS?

PSYKISKE LIDELSER OG SAMTIDIGT AFHÆNGIGHEDSSYNDROM NY PRAKSIS? PSYKISKE LIDELSER OG SAMTIDIGT AFHÆNGIGHEDSSYNDROM NY PRAKSIS? REGION SJÆLLAND FORÅR 2015 C A N D. P S Y C H. S T E E N G U L D A G E R, S O C I A L P S Y K O L O G I S K C E N T E R PRÆSENTATION Projektgruppen

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. februar 2009 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetencesenter

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien

Publikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien Specifikationer af Februar 2013 Publikationens titel: Specifikationer af Psykiatrien HR & Kvalitet Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.rn.dk udgivelsesdato 14. februar 2013 Læs mere om Region Nordjylland

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTER. Alle er gode til noget..

SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTER. Alle er gode til noget.. Alle er gode til noget.. 1 1 time 1. Hvorfor og min organisation 2. Mødet med borgere hvad møder de hvad møder vi? 3. Sager fra rehabiliteringsteamet i tirsdags 4. Udfordringer a) De praktiserende læger

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

24 anbefalinger om udviklingsforløb

24 anbefalinger om udviklingsforløb Forligskredsen vedr. førtidspension 24 anbefalinger om udviklingsforløb Regeringen har foreslået at førtidspension for unge under 40 år skal erstattes af udviklingsforløb. Forslagene forhandles i forligskredsen

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013

Forældre til psykisk syge børn og unge 2013 Forældre til psykisk syge børn og unge 2013 1. Hvor meget tid bruger du sammenlagt om ugen på at støtte og hjælpe dit psykisk syge barn? 1-10 timer 32,7% 51 10-20 timer 23,7% 37 20-40 timer 14,7% 23 40-50

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Knud Ramian, Mette Gubi Axelsen og Christina Laugesen, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og arbejdsgruppen for

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

KABS Takstkatalog 2016

KABS Takstkatalog 2016 KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A)

PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) PATIENTOPLYSNINGSSKEMA (ARK A) Barnets/den unges fulde navn Cpr-nr. Fødested Er der behov for tolk Nej: Ja: Hvis ja, hvilket sprog Hvem har forældremyndigheden Fælles: Mor: Far: Mors fulde navn Cpr-nr.

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og

Læs mere