INTEGRATION. Opgavernes spørgsmål 2 og 3 med bilag til individuel besvarelse
|
|
- Monika Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNDER NINGS MINISTERIET Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: K INTEGRATION Opgavernes spørgsmål 2 og 3 med bilag til individuel besvarelse u Dette opgavesæt består af en fællesdel og tre delopgaver. Fællesdelens tre spørgsmål (la, ib og ic) skal alle besvares. Af de tre delopgaver (A, B og C) skal du vælge en ti l besvarelse. Ved bedømmelsen afbesvarelsen vejer alle 3 spørgsmål (spørgsmål l, 2 og 3) lige meget. Det betyder, at fællesdelen (samlet) vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3. Mandag den 31. maj 2010 kl
2 Delopgaver Delopgave A: Vellykket integration? 2. Undersøg, i hvor høj grad kriterierne for vellykket integratio n (bilag Al) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2. 3. Du er politisk rådgiver for Enhedslistens Johanne Schmidt-N ielsen. Skriv et notat, der forbereder Johanne Schmidt-Nielsen til at møde Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl i en TY-debat; notatet skal sætte Johanne Schmidt-Nielsen i stand til at argumentere imod Kristian Thulesen Dahls synspunkter i bilag A3. Delopgave B: EU og integration 2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B l kan udledes om danskerne s holdning til omfanget afintegration i EU. 3. Diskuter, hvilke politiske konsekvenser det vil have for Danmark at afskaffe et eller flere af de fire EU-forbehold. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2. Delopgave C: Global integration 2. Sammenlign de synspunkter på sammenhængen mellem globalisering og den økonomiske krise, der kommer til udtryk i bilag C l og C2. 3. Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at gennemføre ideen om "en udvidelse og udvikling af overnationale institutioner og styrkelse af den globale styring." (citat fra bilag e3). Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag C3. Ved bedømmelsen af besvarelsen vejer hvert spørgsmål lige meget. Det betyder, at fællesdelen vejer cirka 1/3 og delopgaven cirka 2/3. NB. Dette opgavesæt er udarbejdet før den 1. januar Hvis du mener, at udviklingen siden da påvirker problemstillingerne, kan du inddrage aktue lle synspunkter og vurderinger i din besvarelse. 3
3 Delopgave A: Vellykket integration? 2. Undersøg, i hvor høj grad kriterierne for vellykket integration (bilag A l) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2. 3. Du er politisk rådgiver for Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen. Skriv et notat, der forbereder Johanne Schmidt- Nie lsen til at møde Dansk Folkepartis Kristian Thulesen. Dahl i en TY-debat; notatet skal sætte Johanne Schmidt-Nielsen i stand til at argumen tere imod Kristian Thulesen Dahls synspunkter i bilag A3. BILAG Al Kriterier for vellykket integ ration. Regeringens Tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark Uddrag. Danskkundskab er og uddann else: Efterkommere skal have samme danskkundskaber og samme uddanne lsesniveau som danskere. Selvforsørgelse: Udlændinge skal i samme grad som danskere forsørge sig selv uden indkomstoverførsler fra staten og kommunerne. Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen: Der skal være kontakt mellem danskere og udlændinge - det være sig i form af ægteskaber, som kolleger eller gennem almindelig kontakt i hverdagen. Grundlæggende værdier og normer: Udlændinge skal tilslutte sig og efterleve nogle grundlæggende værdier og norm er i Danmark, herunder overholdelse af landets love. BILAGA2 Tabel l, 4: Hans Lassen: Den anden virkelighed. Tanker og tal om integration i Danmark Tabel 2, 3: Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark. Dec Tabel 5: Jørgen Goul Andersen: Holdningen til uddannelse og arbejd e blandt unge indvandrere, danske re og deres forældre. Rockwool Fondens Forskningsenhed Tabel l. Uddannelsesfrekvenser i Danmark i aldersgruppen år. Andel i gang med videregående uddannelse. Procent Ikke-vestlige kvinder 5 23 Ikke-vestlige mænd 8 18 Danske kvinder Danske mænd
4 BILAG A2 (fortsat) Tab el 2. Indkomstkilde for forskellige befolkningsgrupper Procent. Lønindkornst Dagpenge, kontant- hjælp o.lign. Pensioner o.lign. SV og andet Mænd (16-29 år) - Indvandrere fra ikke l Efterkommere fra ikke Personer med dansk oprindelse Mænd (30-64 år) - Indvandrere fra ikke O Efterkommere fra ikke l Personer med dansk O 100 oprindelse Kvinder (16-29 år) - Indvand rere fra ikke l Efterkommere fra ikke l Personer med dansk oprindelse Kvinder (30-64 år) - Indvandrere fra ikke Efterkommere fra ikke Personer med dansk oprindelse I alt Tabel 3. Krim inalitetsindeks Indvandrere og efter- Personer med dansk kommere fra oprindelse ikke- I alt Mænd Kvinder
5 BILAG A2 (fortsat) Tabel 4. Hvem gifter indvandrere og efterkommere fra ikke- sig med? Fordelt på ægtefællens baggrund. Procent. Ægtefælles baggrund Mænd Kvinder Udlændinge bosat i udlandet Indvandrere bosat i Danmark Efterkommere bosat i Danmark Danskere I alt TabelS. Holdning til arbejde blandt danskere og etniske min oriteter Procent. Helt og Delvis og Hve r ken I alt delvis enig helt ueni g eller Man har en pligt over for Danskere samfundet til at arbejde, Indvandrere og hvis man kan efterkommere Det er ydmygende at Danskere modtage penge, hvis man ikke har arbejdet for Indvandrere og dem. efterkommere Jeg ville foretrække at Danskere have et arbejde, også selv om jeg ikke havde brug Indvandrere og for pengene. efterkommere Kvinder med børn burde Danskere ikke arbejde, men blive hjemme og passe Indvandrere og børnene. efterkommere
6 BILAGA3 "Ikke flere muslimer til Danmark." Interview (ved Ritzau) med Kristian Thulesen Dahl (DF). Flensborg Avis Uddrag. Hvis Danmark fortsat skal være et samfund, hvor de bredeste skuldre bærer det tungeste læs, må indvandrerne komme fra den samme kulturkreds, siger Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Han mener, at al snak om integration er overfladisk. Det handler om assimilation, hvis samfundet skal fungere. Om at folk med anden etnisk baggrund entydigt skal tilpasse sig danske traditioner. Hvis Kristian Thulesen Dahl var statsminister, ville tørklæder være forbudt i offentligheden, 24-års-reglen var afløst af en 28-års-regel, Danmark ville primært modtage flygtninge fra den vestlige kulturkreds, mange indvandrere ville blive tvangsflyttet væk fra ghettoer, og muslimer stillede helst ikke spørgsmål til indholdet af pølsehornene ved den lokale byfest. 7, II
7 Delopgave B: EU og integration 2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B l kan udledes om danskernes holdning til omfanget af integration i EU 3. Diskuter, hvilke politiske konsekvenser det vil have for Danmark at afskaffe et eller flere af de fire EU-forbehold. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2. BILAG Bl Figur 1-3: Eurobarometer nr. 70,2008. Tabel 1: Prøvedata - foreløbig valgundersøgelse, Surveybank Figur 4: TNS Gallup Public, 2003 og Figur 1. Hvad burde der lægges vægt på i de kommende år for at styrke EU-samarbejdet?* Procent. Mllj010 olo 27% Kampenmod knmmautet iiliiilll 44% InOvanclringsfortlolO 29% E ergi10 O 30% Solidaritet med fattige regioner 20% 2O~'O Europæisk udenrigsp itik E ropæisk orsvarsp itik~ 17% Sociale forhold.~ 27% Det indre marked _ 18% 15% Europæisk uoca nelsespolitik 13% 2% Dan ark. E 27 *Svarpersonerne har kunnet angive maksimalt tre emner. 8
8 BILAG B 1 (fortsat) Figur 2. Holdning til forskellige integrationsområder Procent for. En fælles forsvars- og sikkerhedspolitik blandt EU's medlemslande En fælles udenrigspolitik blandt EU's medlemslande over for andre lande 68% At tempoet for opbygningen af Europa er hurtigere i en gruppe af lande end i andre lande 54% En europæisk monetær union med en fælles ment, euroen 61% En yderligere udvidelse af EU til at omfatte endre lande i fremtiden. Danmark. EU 27 Figur 3. Beslutninger om hvert afde følgende områder burde blive truffet afden danske regering eller i fællesskab inden for EU Procent. Kampen mod terrorisme 90/. 90% 1 Videnskabelig ogteknologisk forskning 23"k 74% Energi 30"10 68% Beskyttelseaf miljøet 31% 68% 1 Konkurrencepolrtik 33% 61%~' Bekæmpelseaf kriminalitet 35% 64% 1 Forsvars- ogudenngspolrt'k Ea m3lll C. 0' Landbrugs- ogfiskeripolrt'k Ea E3 1E Indvandring 55% 44% 1 Okonomi/fmans 66% 31% BekæmpelSe af arbejdsløshed Sundhed 73% 26'll. 1 Uddannelsessystemet 75% 24% 1 Social forsorg SkattesporgsmaJ 88'Y. 11% 1 Pensionssporgsmål 90% 9% 1. Af den danskeregering. 1fællesskab inden for EU =Ved Ikke 9
9 BILAG B1 (fortsat) Tabel l. EU bør spille en stor politisk og militær rolle, der svarer til EU-landenes økonomiske betydning Procent. Enig Hverken/ eller Uenig Total Socialdemokraterne Det Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti Venstre Liberal Alliance Enhedslisten Total Figur 4. Danskerne og de fire.forbehold. I hvor høj grad mener du, at de danske forbehold bør bevares? 2003 og Procent. Euro' en Militært samarb ej de Retspolitik og asyl- og indvandrerpolitik Unionsborgerskab Ønsker at bevare forbeholdet Ønsker at ophæve forbeholdet Ved ikke 10
10 BILAGB2 Karin Riis-Jørgensen: "Danmark mister indflydelse med EU- undtagelser." Vejle Amts Folkeblad.! Uddrag. Verden har forandret sig, og vi må følge med tiden. Store globale omvæltninger som øget indvandringspres, terrorangrebene i New York, London og Madrid samt internationale finansielle kriser har medført, at EU har prioriteret at styrke det retlige, sikkerhedspolitiske og pengepolitiske samarbejde - netop de områder hvor Danmark har undtagelser. Det betyder, vi bliver holdt udenfor indflydelse, selvom vi bliver påvirket af de beslutninger, der træffes. Danmark har beholdt kronen, men vi følger euroens udsving over for andre valutaer gennem fastkurspolitikken. Vi har bare ikke indflydelse, når beslutningerne træffes. Il
11 Delopgave C: Global integration 2. Sammenlign de synspunkter på sammenhængen mellem globalisering og den økonomiske krise, der kommer til udtryk i bilag C 1 og C2. 3. Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med at gennemføre ideen om "en udvidelse og udvikling af overnationale institutioner og styrkelse af den globale styring." (citatfra bilag C3). Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag C3. BILAG Cl "Bør globaliseringen bekæmpes?" I anledning afattac's IO-års jubilæum debatterer Elie Cohen og Susan George i det franske ugeblad Nouvel Observateur, Uddrag. Elie Cohen er økonom og forskningsleder. Susan George er politolog og medgrundlægger af den globaliseringsskeptiske bevægelse Attac. Har Attac været til nogen nytte? Susan George: Det som slår mig er, at vi i Attac har haft ret over hele linjen. Ikke alene med hensyn til beskatningen af pengetransaktioner, men også vedrørende nødvendigheden af at lukke de internationale skattely, samt ophævelse af gældsbyrden for lavindkomst-landene, fordi disse lande er ved at kuldsejle i nød og elendighed, sådan som de seneste sultopstande, provokeret af spekulationen i fødevarer, viser. Vi har igennem de sidste 10 år peget på disse farer, men vi er oppe mod en magtfuld neoliberalisme, der overhovedet ikke vil rokke sig, fordi profitterne er enorme. Elie Cohen: Globaliseringen har medført kæmpemæssige fremskridt. For ti år siden talte man om Kina som et udviklingsland. Kina er i dag i centrum af enhver debat om den internationale økonomiske og finansielle balance. Indien er lige ledes kommet ind i billedet, og globaliseringen har i dag indtaget en central plads i vort daglige liv. Samtidigt har finansverden i det forløbne årti gjort enestående fremskridt. Profitten i de store finansinstitutioner er firdoblet i forhold til profitten de ikke-finansielle virksomheder. Dette blot for at illustrere den stadig stigende vægt af de fin ansielle produkter i de skabte rigdomme. For at tag e et eksempel: I USA er lav- og mellemindkomsterne steget meget lidt, de er snarere stagnerede. Hvad har gjort, at husstande i de indtægtslag har kunnet fortsætte med at forbruge og endog øge forbruget? Lånemulighederne har tilladt at give ekstra kredit på grundlag af en vurdering af familiens ejendom, forventningen om en fremtidig indkomst har tilladt det nutidige forbrug. Men disse finansinstitutioner har også deres skyggesider. Vi har endnu ikke evnet at regulere finansverdens roll e i verdensøkonomien, og i særdeleshed er vi ude af stand til at forudse de tilbagevendende kriser. Disse tilbagevendende kriser såsom den asiatiske krise, IT krisen, Enron og i dag kri sen forårsaget af de såkaldte sub-pr ime-lån i fast ejendom lærer os tre ting: (1) man kan ikke undgå kriser; (2) man frygter i begyndelsen at en ny 1929-krise står for døren; (3) det lykkes at håndtere krisen, når den er der. Efter hver krise kan man konstatere, at de anvendte midler til behandling af denne forbereder den følgende krise, og at de nye regulativer afføder finansielle innovationer, der omgår dem. De finansielle forstyrrelser forårsager krise efter krise samtidigt med at systemet udviser en 12
12 BILAG C l (fortsat) formidabel modstandskraft takket været den amerikanske centralbanks enestående økonomiske magt. På afgrundens rand, lykkes det for de såkaldte liberale at opdage drivkræfter i denne enestående magt og at redde systemet. Det var det som skete i marts i år, da man med sagen Bear Stearns var på randen af en systemkrise, og den amerikanske centralbank greb ind, ulovligt men særdeles effektivt. Attac udtaler i sit manifest, at den finansielle krise ikke er et hændeligt uheld men resultatet af en gigantisk kasino-økonomi, der spiller russisk roulette med verdens fremtidfor at maksimere profitten. Susan George: Jeg har fundet Elie Cohen's sprogbrug fængslende, fordi alt det han fremfører som særdeles positivt, er det vi i Attac finder negativt. Når Elie Cohen taler om finansverdens fremskridt, mener jeg at der er tale om tilbageskridt. Vi har ustandseligt haft så den ene og så den anden "boble". Efter at "internet-boblen" sprang, sænkede Alan Greenspan rentefoden med l % for at "genboble" økonomien, hvis jeg kan tillade mig denne sprogfornyelse. Amerikanerne kastede sig herefter over boligmarkedet. Hvorpå de har kunnet låne penge i deres huse, hvilket Elie Cohen finder fortræffeligt, selvom opsparingen er negativ i USA. Lån i fast ejendom går udmærket så længe boligmarkedet er for opadgående, men Greenspan havde samtidigt slækket betingelserne for låntagning, så personer, der aldrig burde have taget lån, gjorde det: det er det, der har skabt den såkaldte sub-prime-krise på det amerikanske boligmarked med udbuddet af 4,5 millioner huse uden købere. Folk sidder med lån, der er større end boligernes reelle værdi, hvilket har sat en stopp er for dette overforbrug, som Elie Cohen synes at finde så fortræffeligt, men når boblen springer, gør det ondt. Elie Cohen: Hvordan kan det forklares, at man samtidig t med disse gentagne kriser har en bemærkelsesværdig stærk økonomisk vækst? Hvordan kan det forklares, at hele verden er i økonomisk vækst, og USA har en stærkere vækst end Europa? Hvis ikke man godtager, at udviklingen i finansverden på trods af alle de perversiteter, der lige er blevet opregnet, har udvidet grundlaget for den økonomiske vækst, og at forbruget på denne måde har kunnet stige selv i perioder med ringe vækst i indkomster og købekraft, ja så forstår man ikke verden sådan som den er. Økonomerne har aldrig hævdet, at globaliseringen er til fordel for alle, de fattige inklusive. Nej, de hævder at en verden med frihandel er til fordel for alle lande, fordi den tillader at drage nytte af deres komparative fordele. Økonomerne ved godt, at denne frihandel kan forårsage territoriale uligheder. Det er derfo r nødvendigt at indføre en økonomisk overførselspolitik, selvfølgelig af hensyn til social retfærdighed, men også fordi det er en måde at gøre globaliseringen spise lig på. 13
13 BILAG C2 Globalisering i krise. Interview (ved Lars Lønstrup) med Jesper Rangvid. DJ0F Bladet nr. 1, Uddrag. Jesper Rangvid er professor i finansiering på CBS. Hvorfor har du fortsat tiltro til globaliseringen? Kan den verdensomspændende økonomiske krise ikke tages som udtryk for globaliserings-dynamikkens fallit? Det er selvfølgelig rigtigt, at krisen har spredt sig på grund af globaliseringen. Og det vil være fornuftigt, hvis man på internationalt plan ser nogle af spillereglerne for de finansielle virksomheder efter i sømmene. Men grundlæggende er kernen i globalisering sund - dvs. udveksling af varer, tjenesteydelser og kapital med det formål at få varen produceret, hvor den er billigst, og kapitalen placeret der, hvor afkastet er størst. Mens jeg tror, man skallede længe i historien for at finde fortilfælde, som viser, at det er en god ide for økonomien som sådan, at lande optræder protektionistisk. Men hvis globalisering ogfrihandel er positivt, hvordan kunne det så gå så rivende galt, så ufattelig hurtigt? Det grundlæggende problem var, at bolig- og til dels også aktiepriserne i mange lande med USA i spidsen var nået op i et alt for højt leje i forhold til den reelle værdi. Graden af lånefinansiering var for høj. Kapitalen havde været for billig for længe, og samtidig havde globaliseringen ført til en hidtil uset finansiel integration mellem verdens finansielle institutioner. Derfor gik det galt nærmest overalt, da det først gik galt. Hvordan er denne hidtil usete finansielle integration mellem verdens finansielle institutioner opstået? Hvis vi begynder med de amerikanske subprime-boliglån, som udløste krisen i sommeren 2007, så kan vi i dag se, at de hvilede på en ekstremt risikabel model, som forudsatte en meget lav rente (renten var en procent i , hvor mange af lånene blev ydet), samt at såvel husenes værdi som boligejernes løn ville fortsætte med at stige med høje vækstrater. Risikoen i modellen blev spredt ud, dels til de finansielle institutioner, der havde udstedt lånene, dels til en lang række finansielle institutioner verden over - blandt andet europæiske - som købte de obligationer og andre aktiver, der blev brugt til at finansiere lånene. Da boligejerne så kom i knibe, trak de både långivere og obligationskøbere med ned. Omkring et år senere, i september 2008, gik det helt galt. HV01for? De akkumulerede tab på boliglån var nu så store, at de største långivere, realkreditinstitutterne Fannie Mae og Freddy Mac, gik ned, og bare få dage senere måtte også investeringsbanken Lehman Brothers og siden forsikringsgiganten AIG give op. De amerikanske myndigheder trådte til og garanterede økonomien under de tre største, men begik en skæbnesvanger fejl ved at lade Lehman Brothers sejle. Det udløste helt uoverskuelige tab. Aktiemarkedet, der fra krisens start i 2007 var faldet med IO pct., sank nu som en sten. Da november var omme, var aktiemarkedet faldet med ca. 40 pct. i forhold til niveauet i starten af Hvorfor havde Lehman Brothers den betydning? Primært fordi det manglende redningsnet under Lehman Brothers førte til en kollektiv angstreaktion, hvor interbankmarkedet frøs til, så ingen længere turde låne hinanden penge. Hvorfor er det så alvorligt, at interbankmarkedet ikke længere fungerer? Fordi det er der, bankerne finansierer en stor del af deres udlån. Det er et skift, der er sket i den globale tidsalder. Tidligere var en bank mellemled mellem indlånere og udlånere og sørgede for, at der var en vis balance mellem de to faktorer. I dag har bankerne store indlåns-underskud, som de finansierer med lån i andre banker på kryds og tværs af landegrænser. Når interbankmarkedet så pludselig fryser til, får bankerne kæmpestore problemer. 14
14 Dani Rodri k: "Kapitalisme, version 3.0." Information Uddrag. BILAG C3 Den aktuelle krise viser, hvor nødvendigt det er at skabe en ny model. Især har den finansielle globalisering spoleret de gamle spilleregler. Da kinesisk kapitalisme tørnede sammen med amerikansk kapitalisme i et møde, hvor sikkerhedsventilerne var få, opstod et sprængfarligt miks. Der var ingen beskyttelsesmekanismer, der kunne hindre udvikling afet globalt overudbud af likviditet, som derefter - i kombination med fraværet af ordentlig regulering i USA skabte den spektakulære boligboble og det fatale sammenbrud, vi siden har set. Ej heller var der internationale vejspærringer til at afværge, at krisen bredte sig. Læren afalt dette er ikke, at kapitalismen er død. Den er, at vi må genopfinde den til et nyt århundrede, hvor den økonomiske globaliserings kræfter er meget stærkere end før. På samme måde som Smiths minimalstatskapitalisme blev afløst af Keynes' blandingsøkonomi, har vi brug for en overgang fra blandingsøkonomien i dens nationale version til dennes globale modstykke. Det må indebære en bedre balance mellem markederne og deres støtteinstitutioner på globalt niveau. Dette vil kræve en udvidelse og udvikling af overnationale institutioner og styrkelse af den globale styring. At designe en ny tids kapitalisme bliver ikke let. Men vi har historien på vores side: Kapitalismens frelsende nåde er dens næsten uendelige forvandlingsevne. 15
Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en
Læs mereSkriftligt samfundsfag
Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en
Læs mereLyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012
Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet
Læs mereSamfundsfag A. Studentereksamen. 1. del: Mandag den 22. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A
Samfundsfag A Studentereksamen 1. del: Kl. 9.00-15.00 1stx171-SAM/A-1-22052017 Mandag den 22. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Udfordringer Opgavernes spørgsmål uden bilag. Opgavernes spørgsmål med bilag udleveres
Læs mereSamfundsfag A. Studentereksamen CENTER - PERIFERI. 1. del: kl Torsdag den 18. august 2011 kl
Samfundsfag A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 1. del: kl. 9.00-10.00 CENTER - PERIFERI frs112-samn/a-18082011 Torsdag den 18. august 2011 kl. 9.00-15.00 Fællesdel og
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Europaparlamentsvalg maj Public
TNS Gallup - Public Tema: Europaparlamentsvalg 2 27. maj 2009 Public Metode Feltperiode: 25/5 til 27/5 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed
Læs mereRAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946
RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for
Læs mereTables BASE % 100%
Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...
Læs mereOpgaver til SAMFUNDSØKONOMI OG INTERNATIONALE FORHOLD 7. udgave
6.1 Redegør for de forhold, der påvirker konkurrenceforholdene for virksomhederne i et land. 6.2 Beskriv, hvilke hovedformer for økonomisk politik, der normalt anvendes i forbindelse med politiske bestræbelser
Læs mereLyngallup om EU og fremtiden
Feltperiode: den 13.-19. december 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.010 personer Stikprøven er vejet
Læs mereRAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø
RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson
Læs mereTVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER
NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer EB90 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2018 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer EB90 Efterår 2018 Kantar Public Generelt Danskerne
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereDansk Folkeparti står foran en krise
Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.
Læs mereLyngallup om EU forbehold. Dato: 10. februar 2011
Lyngallup om EU forbehold Dato: 10. februar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om EU forbehold Dato: 10. februar 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereGallup til BT om S-kongres mm. TNS September 2013 Projekt: 59516
Feltperiode: Den 24.-26. september 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.270 personer Stikprøven er vejet
Læs mereDANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.
MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport
Læs mereGallup om DF som regeringsparti
TNS Dato: 22. april 2013 Projekt: 59252 Feltperiode: Den 17/4-22/4 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereTættere på stueren end nogensinde
Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereOpgavedel A: Paratviden om økonomi
Prøve i økonomi Denne prøve består af en hel række delopgaver. Du skal besvarer så mange som muligt opgaven er lavet, så det helst ikke skulle være muligt at alle når at besvarer alle opgaver på den givne
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereLyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober
Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe
Læs mereDanskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017
Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mere3G Terminsprøve Marts del: kl
3G Terminsprøve Marts 2019 1. del: kl. 9.00-10.00 Tirsadag den 19. marts 2018 Kl. 9.00-15.00 3G Terminsprøve 2019 Opgavernes spørgsmål uden bilag. Opgavernes spørgsmål med bilag udleveres kl.10.00 Dette
Læs mereHvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015
Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereAnalyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen
Læs mereDanskerne ønsker valg om sundhed
Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.
Læs mereLyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn. Dato: 3. januar 2011
Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om Lars Løkke Rasmussen og efterløn Dato: 3. januar 2011 TNS Gallup A/S
Læs mereDANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN
NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008 Public Metode Feltperiode: 6. 8. August 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereNy meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet
BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe
Læs mereStandard Eurobarometer 90. Meningsmåling i EU
Standard Eurobarometer 90 Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionens Repræsentation
Læs mereGallup om vælgernes dagsorden. Juni Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juni 2015 Projekt: 61907
Juni 2015 2 Feltperiode: Den 8. juni 10. juni 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.062 personer Stikprøven
Læs mereIværksætterlyst i Danmark
Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe
Læs mere1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?
Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen
Læs mereGallup om vælgernes dagsorden. Juli Gallup om vælgernes dagsorden. TNS Dato: 10. juli 2014 Projekt: 61284
Juli 2014 Feltperiode: Den 4.-9. juli 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.005 personer Stikprøven er
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereHanne, Dan og Sofie - hvem
Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Unge 18. juni Public 56429
TNS Gallup - Public Tema: Unge 18. juni 2009 Public 56429 Metode Feltperiode: 12. juni 18. juni 2009 Målgruppe: Unge på 15-25 år Repræsentativ på køn, alder og region. Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereLyngallup om regeringens 2020-plan. Dato: 13. april 2011
Lyngallup om regeringens 2020-plan Dato: 13. april 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om regeringens 2020-plan Dato: 13. april 2011 TNS Gallup A/S Kontaktperson Bia R.
Læs mereKrise skaber modstand mod frihandel
Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereSamfundsfag A. Studentereksamen INTERVENTION. 1. del: kl Mandag den 31. maj 2010 kl
Samfundsfag A Studentereksamen Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet 1. del: kl. 9.00-10.00 INTERVENTION Fællesdel og opgavernes spørgsmål 2 og 3 (uden bilag). Fællesdel med digitale
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mereRetsforbehold P61584. Retsforbehold TNS
P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereDanske vælgere 1971 2007
Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt
Læs mereIndlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4
Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Metock-dommen og EU 25. september 2008. Public
TNS Gallup - Public Tema: Metock-dommen og EU 25. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-25. september 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereKRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat
1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereIkke-etniske danskere i politik
1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de
Læs mereONLINE PANEL OF ELECTORAL CAMPAIGNING (OPEC)_APRIL
ONLINE PANEL OF ELECTORAL CAMPAIGNING (OPEC)_APRIL i81 Skema 3 q1 Hvordan passer følgende påstande på dig? Jeg har en mening om de fleste ting (1) Det er vigtigt for at have en klar mening om tingene (2)
Læs mereRetsforbeholdet. Gallup for Berlingske. Retsforbeholdet. TNS Dato: 1. december 2015 Projekt: 62329
Gallup for Berlingske Gallup om retsforbeholdet Feltperiode: Den 30. november 1. december 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om genindførelse af pointsystemet for ægtefællesammenføring m.v.
2013/1 BSF 88 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 2. april 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Christian
Læs mereVerden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm
En artikel fra KRITISK DEBAT Verden går stadig fremad - I anledning af Folkemødet på Bornholm Skrevet af: Christian Juhl Offentliggjort: 15. juni 2014 VERDEN GÅR STADIG FREMAD, siger de store og rige mænd,
Læs mereStandard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK
Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereDen finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring (Rangvid-rapporten)
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, Finansudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 85, FIU Alm.del Bilag 30 Offentligt Internt Fremlæggelse i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. (Torsdag, den 28. november
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereDANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET
NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereREALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016
REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus
Læs mereUligheden mellem indvandrere og danskere slår alt
Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt
Læs mereTekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud
Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op
Læs mereBankunion kræver politisk lederskab
NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereKlimabarometeret Januar 2012
Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i
Læs mereDanskerne må give op før pensionsalderen
Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet
Læs mereHandels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink
Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet
Læs mereNotat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE
IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det
Læs mereLyngallup om multimedieskat. Dato: 18. november 2010
Lyngallup om multimedieskat Dato: 18. november 2010 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om multimedieskat Dato: 18. november 2010 TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse
2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs merepågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 354 Offentligt Talepapir Arrangement: Ministerens tale til samråd om beskæftigelse Hvornår: den 27. april 2016 DET TALTE ORD GÆLDER
Læs mereFinansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over
Læs mereGallup til Berlingske om ytringsfrihed
Gallup til Berlingske om ytringsfrihed Gallup til Berlingske om ytringsfrihed Feltperiode: Den 25. 27. september 2015 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode:
Læs mere3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Læs mereEuropa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer
Læs mereFærre vil give en hånd til Afrika
Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den
Læs mereANALYSENOTAT Aktiekursfald aflyser ikke opsvinget
Nov 01, 2017 Nov 03, 2017 Nov 07, 2017 Nov 09, 2017 Nov 13, 2017 Nov 15, 2017 Nov 17, 2017 Nov 21, 2017 Nov 24, 2017 Nov 28, 2017 Nov 30, 2017 Dec 04, 2017 Dec 06, 2017 Dec 08, 2017 Dec 12, 2017 Dec 14,
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereRadio Sawa Danmark Ugens nyheder 38
Overskrifter Radio Sawa Danmark Ugens nyheder 38 - Støjberg afviser bredt forlig om udlændingepolitikken - DF vil afsætte en halv million til at optælle indvandrere - Regeringen og Dansk Folkeparti lander
Læs mereDANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN
DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag
Læs mereVælgerne: Løkke leder dårligt
Vælgerne: Løkke leder dårligt Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard gør det ifølge vælgerne godt som partiledere, mens Lars Løkke Rasmussen og især Lene Espersen vurderes som dårlige partiledere. Vælgerne udpeger
Læs mereGallup om EU skepsis og solidaritet
TNS Dato: 2. maj 2014 Projekt: 61132 Feltperiode: Den 29. april 2. maj 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:
Læs mereEr du mand eller kvinde? Mand ,9. Kvinde ,1. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,4.
Er du mand eller kvinde? Mand 557 50,9 Kvinde 549 49,1 Hvad er din alder? 16-29 år 105 23,4 30-59 år 590 52,9 60 år eller derover 411 23,7 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 337 29,7
Læs mere