NR. 3. PO-bladet ET KOR SKAL OPLEVE AT LYKKES SIDE 12 KOM TIL PO-STÆVNE I ODENSE! SIDE 19

Transkript

1 NR. 3 M A R T S ÅRGANG PO-bladet ET KOR SKAL OPLEVE AT LYKKES SIDE 12 KOM TIL PO-STÆVNE I ODENSE! SIDE 19

2 PRÆLUDIUM DEMOKRATISK UNDERSKUD Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen I begyndelsen af maj måned, altså om to måneder, a holder Organistforeningen sit landsmøde for året 2014 på Hotel Plaza i Odense. Det betyder også, at skal vi have foreningens årlige organisatoriske og demokratiske højdepunkt: generalforsamlingen med valg af nye bestyrelsesmedlemmer eller valg og valg, det er vel så meget sagt. I min tid i bestyrelsen, og det vil sige siden sidst i forrige århundrede, har der ikke været en egentlig valghandling ved bestyrelsesvalget. Ingen bestyrelsesmedlemmer, hverken de nuværende eller de tidligere, har stillet op på eget initiativ. Alle er blevet opsøgt og opfordret på den ene eller anden måde lige fra et prik på skulderen til en arm vredet om på ryggen. Hvor ville det dog være forfriskende for foreningen og ikke mindst dens medlemsdemokrati, hvis der var nogen, der af egen drift stillede op som kandidat til det kommende bestyrelsesvalg tirsdag den 6. maj eller et af de kommende valg, bare helst før det meste af bestyrelsen når pensionsalderen. Der kunne jo også være andre fordelinger end aldersfordelingen, du mente, der skulle gøres noget ved. Du kunne eventuelt have en mening om foreningens politik i forhold til køn, geogra i, geogra isk leksibilitet, tjenestemænd/overenskomstansatte, by/land, heltid/deltid, styrelsesstruktur lokalt/nationalt, uddannelse/efteruddannelse osv. osv. Meld dig som kandidat senest den 10. i denne måned. De praktiske detaljer kan ses andetsteds i bladet. VELKOMMEN TIL NY MINISTER Og så til et valg på en helt anden skala. Jeg sidder her i skrivende stund midt i den store ministerrokade efter SF s afgang fra regeringen. Alle elleve udskiftninger er blevet dækket med en omhu grænsende til nidkærhed undtagen én, der er blevet forbigået i total ubemærkethed: Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen er blevet udskiftet med kirkeminister Marianne Jelved (som dog også fortsætter som kulturminister). Ved samme lejlighed har ministeriet skiftet navn tilbage til Kirkeministeriet. Fra Organistforeningen vil vi byde den ny minister velkommen på posten og håbe på et positivt og konstruktivt samarbejde fremover. Måske kan vi endda være så heldige at kunne hilse på ministeren til vort årsmøde. Hun vil i hvert fald modtage en invitation. 2 PO-bladet

3 INDHOLD OG KOLOFON FORENINGSNYT PORTRÆT ANMELDELSER SIDE 12 SIDE 6 SIDE 16 TR-KURSUS Organistforeningens tillidsrepræsen tanter og bestyrelse var i januar på et meget lærerigt forhandlingskursus, hvor der blev spillet både rollespil og brætspil. TORSTEN MARIEGAARD På PO-stævnet til maj står et af foreningens medlemmer, dirigent Torsten Mariegaard, for et korlederseminar. PO-bladet møder ham til korprøve i København og ved orgelbænken i Herlev. DISKANTER MM. Vi anmelder diskantsamlingen Discantorinus (FUK/Mixtur), foruden Micael Nielsens Daggryets sange (Unitas) og Flemming Chr. Hansens meditative orgelværk In Lumine Domine. STÆVNE SIDE 19 INSPIRATION STILLINGER SIDE 26 SIDE 34 Foto: Claude David/Wikimedia Commons ODENSE I MAJ Den maj er Odenses Hotel Plaza stedet at være for en PO er: Inspirerende foredrag, klassisk koncert, opkvali icerende workshops, musikalsk bytur samt fagligt input og fællesskab. SENIORKOR Se hvordan Lykke Dahl Chetronoch, Kværndrup Kirke på Fyn, arbejder med at skabe en kor-kultur, som tager særligt hensyn til ældre sangere. 2 ORGANISTER SØGES Skjern Kirke i Vestjylland (billedet) Føns, Ørslev, Udby og Husby Kirker ved Middelfart PO-BLADET REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udgives af Organistforeningen og udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende: Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , po-bladet@organistforeningen.dk. Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillings annoncer sendes til sekretariatet på sekr@organistforeningen.dk senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, Torsten Mariegaard varmer Kammerkoret Terpsichore op til en koncert i rundetårn. PO-bladet har besøgt korlederen til en hverdags-korprøve i anledning af hans medvirken på stævnet til maj. Foto: Stig Harpsøe PO-bladet 3

4 FRA BESTYRELSEN ORGANISTFORENINGENS GENERALFORSAMLING Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Organistforeningen tirsdag den 6. maj kl på Hotel Plaza, Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning ved formanden 3. Foreningens regnskab til godkendelse ved kassereren 4. Fastsættelse af næste års kontingent ved kassereren 5. Valg til bestyrelsen 6. Valg af suppleanter 7. Indkomne forslag skal være Organistforeningens sekretariat i hænde senest den 10. marts Eventuelt VALG TIL BESTYRELSEN Bestyrelsesmedlemmerne Anders Thorup, Poul Mørk-Hansen og Susanne Mørk-Jensen er på valg. Anders Thorup og Poul Mørk-Hansen modtager genvalg. Bestyrelsen genopstiller hermed begge for en ny periode. Susanne Mørk-Jensen har valgt at udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsen opstiller til den ledige plads Nils Henrik Wyke. Nils Henrik Wyke er organist ved Gullestrup Kirke i Herning, Viborg Stift, og vil være kendt af mange i området, da han har været tillidsrepræsentant i stiftet siden Susanne fortsætter sit arbejde som tillidsrepræsentant i Ålborg Stift. Herudover vil Susanne også fortsat være medlem af foreningens tillidsrepræsentantudvalg, hvor hun er en vigtig part i vores interne TR-uddannelse. Forslag om andre kandidater end de af bestyrelsen opstillede, skal indsendes til sekretariatet, Kløvervej 28A, 7190 Billund, senest den 10. marts Hvert forslag til kandidat skal være bilagt en erklæring fra det i forslag bragte medlem om, at den pågældende er villig til at modtage valg til bestyrelsen samt være underskrevet af fem stemmeberettigede stillere. Nils Henrik Wyke er kandidat til bestyrelsen 4 PO-bladet

5 EFTERUDDANNELSESKURSUS I RYTMISK MUSIK FOR ORGANISTER AUGUST APRIL 2015 Kursusfag: Rytmisk korledelse, sammenspil / ledelse af band, soloundervisning i brugsklaver samt et bandinstrument, rytmik, teori og arrangement, musikhistorie og teknik. Undervisning i 7 moduler på mandage/tirsdage samt én mandag: i alt 15 kursusdage med 90 undervisningstimer. Kursuslærere, bl.a.: Bjørn Elkjer, uddannet pianist underviser i rytmisk og klassisk klaver ved SMKS, Odense/Esbjerg organist, stort virke som repetitør og kapelmester. Pris for undervisning inkl. frokost/middag på hele kurset: kr. 6000,- Evt. overnatning kan aftales individuelt forhør nærmere. Tilmelding til kurset: senest d. 20. juni Program samt yderligere oplysninger kan rekvireres fra Løgumkloster Kirkemusikskole, tlf , mail: lkms@km.dk

6 FORENINGSNYT TILLIDSFOLK PÅ KURSUS Organistforeningens tillidsrepræsentanter og bestyrelse var i januar på et meget lærerigt forhandlingskursus, hvor der blev spillet både rollespil og brætspil. Tekst og foto: Henriette Hoppe Den 20. og 21. januar rev vi to dage ud af kalenderen for at tage på tillidsmandskursus i Vejle. Temaet var forhandling, et tema, vi skulle beskæftige os med både på teoretisk plan og med praktiske øvelser. Med på kurset var ire nyudnævnte tillidsmænd, en lok mere eller mindre garvede ditto samt foreningens bestyrelse. Hensigten med kurset var dels at introducere de nye tillidsmænd til nogle af de udfordringer, man møder som tillidsmand, og dels at klæde alle tillidsmænd bedre på i forhandlingssituationerne. Kurset var udviklet af FTF specielt til Organistforeningens særlige behov. De to meget kompetente kursusledere, Dorte Limbjerg og Tim Lund-Jensen, havde i samarbejde med Susanne Mørk-Jensen fra Organistforeningens bestyrelse og sekretariatsleder John Poulsen fået sat et kursus sammen, der passede til vores lidt specielle arbejdssituation og organisation, hvor tillidsmanden ikke er hjemmehørende på arbejdspladsen og derfor ikke kender de lokale forhold og traditioner, og hvor præsten er en joker i spillet, der kan trække både i den ene og den anden retning. Det er første gang, jeg har været på et kursus af den type, målrettet os organister, og det var en udpræget succes. Ofte, når man er på kursus, støder man på noget, det ikke svarer til de problemstillinger, man møder i sin egen dagligdag, og så føler man lidt, at det er tidsspilde. Der var imidlertid ikke noget af det, vi blev præsenteret for, jeg ikke fandt relevant, og jeg tror, at alle også de mest garvede ik noget med hjem, de kunne bruge. De to undervisere gik efter en kort præsen- 6 PO-bladet

7 FORENINGSNYT tation over til gøre rede for de grundlæggende spørgsmål. Vi blev delt op i grupper ved ire borde, og grupperne blev jævnligt sat i gang som problemknusere. PROBLEMBEHANDLING Det første emne for kurset var problembehandling, et emne, der er vigtigt for forberedelsen til selve forhandlingen, og som derfor også fyldte en del på kurset. Når man skal forhandle, er det vigtigt, at man ikke bare går ind til forhandlingen med sine krav og går fornærmet ud igen, hvis man ikke kan få dem igennem på den måde, man havde tænkt sig. For det kan man sjældent. Man må derfor have forberedt sig så godt som overhovedet muligt, være parat til at rykke sig og se åbningerne, når de viser sig. At kunne analysere problemerne og nærme sig en løsning. Vi gennemgik metoder til analyse af problemerne, hvor man dels placerer problemerne i en sammenhæng og dels bruger det såkaldte problembehandlingshjul (se nedenfor). Derefter skulle vi i grupperne med udgangspunkt i eksempler, vi selv kom med, prøve at analysere problemer for hinanden. Jeg havnede selv i den varme stol med en sag, der har kørt i lang tid, og måtte gøre rede for sagen, svare på spørgsmål og modtage forslag til videre behandling. Lidt grænseoverskridende, men udbytterigt. > Medbestemmelse 4. Gør-fasen Gennemførelsen af handlingen Forløbskontrol Evaluering 3. Vil-fasen Valg af handling(er) Plan for gennemførelsen Plan for evalueringen 1. Ved-fasen Som det er nu Som vi gerne vil have, at det skal være Det, vi og andre ved, tror og føler 2. Kan-fasen Kreative ideer til muligheder Realistiske og ønskelige muligheder Prioritering Medindflydelse Problembehandlingshjulet er et redskab til forståelse af forhandlingsopgaven. Hjulets fire sektioner viser dele af processen frem mod løsning af et problem: 1. del, hvor problemet formuleres og ønsker kommer frem, 2. del, hvor man ser på løsningsmuligheder, 3. del, hvor man beslutter, hvad man vil gøre, og 4. del, som er udførelse og evaluering. En vigtig tanke bag modellen er, at man til hver tid kan gå tilbage i hjulet og samle op. Hvis forudsætningerne ændrer sig, må man gå tilbage og se, hvad man så kan gøre. Derved undgår man at køre fast. Man kan altid tage en tur mere i hjulet så at sige. PO-bladet 7

8 FORENINGSNYT vilje fra begge parter til at nå et resultat, og det er denne vilje, man skal arbejde ud fra. Der blev skrevet ivrigt på flip-overen, både undervisernes egne guldkorn og de små frø, vi kursister diskede op med. Før kurset var omme, var væggene klistret til med skematiske fremstillinger og stikord. Her er det kursusleder Tim Lund-Jensen, der skriver. FORHANDLINGSTEKNIK En forhandling opstår, når parter med forskellige, men legale interesser har brug for at blive enige, hvorefter de gennemgår en proces med det det formål at nå et resultat, skrev Tim Lund-Jensen på tavlen. For at en forhandling skal opleves som en succes, skal alle parter føle, at de har opnået noget, og det betyder, at begge parter skal rykke sig. Bortset fra de tilfælde, hvor modparten reelt ikke ser nogen grund til at forhandle tilfælde, man desværre godt kan møde som tillidsmand i Organistforeningen er der en I den gode forhandlingsproces er følgende punkter værd at være opmærksom på: Forberedelse: Til enhver forhandling er forberedelsen vigtig. Det gælder om at være så godt informeret som muligt, både om vores medlems ønsker og modpartens. Vi lærte, at forberedelsen til enhver forhandling ligger i hverdagen, altså i første omgang hos organisten. Hvis ikke organisten synliggør sig selv, sit arbejde og sine forventninger, vil det være sværere at komme med krav. Derefter kommer så forberedelsen til selve forhandlingen. Dagsorden: Fastlæg en dagsorden, afstem med modparten og hold jer til den. Deadline: Hvis modparten præsenterer én for en stram tidsramme, må man vurdere, om forhandlingen kan gennemføres, eller om den må a brydes for at genoptages på et senere tidspunkt. Man skal ikke lade sig presse til et dårligt resultat, fordi kontaktpersonen har et andet møde. Kommunikation: Læg ud med smalltalk, vær imødekommende og lyt! Tag notater undervejs. 8 PO-bladet

9 FORENINGSNYT Spørgsmål: Vi kom ind på, hvor utrolig vigtigt, det er, at spørge i stedet for bare at komme med sine krav. At spørge ind til modparten er en måde at skabe dialog og inde mulige løsninger på. Pauser: Det er i orden at tage en pause, hvor man lige kan vende sagen med den, man forhandler for, eller hvor man kan undersøge noget eller rådspørge sagkyndige. Aftalen: Få lavet en skriftlig aftale, som alle kan bakke op om. Evaluering skal bruges konstruktivt. Det er ikke nok at give sig selv eller andre skylden for, at det ikke gik helt som ønsket, men bedre at fokusere på det, der gik godt, og de muligheder, der kan indes i det resultat, man nu engang nåede frem til. FORHANDLING I PRAKSIS Efter gennemgang af de forskellige kommunikationsformers fordele og ulemper (skriftlig, mundtlig, telefonisk) skulle vi til at lave nogle praktiske øvelser: Først skulle vi spille henholdsvis menighedsrådsformand og tillidsmand, der ud fra en given casestory skulle forhandle tillæg hjem til en nyansat organist. Vi startede ud, ganske som vi var blevet instrueret, med at tale venligt og spørge interesseret til hinanden. Det skulle dog hurtigt vise sig, at det ikke var helt det samme, der stod på vores oplæg. Og så var spillet jo kørende. Jeg har i mit tillidsmandsarbejde selv været ude for at møde op og tro, at jeg kendte dagsordenen, og så viste det sig, at problemet var et andet sted, end jeg troede. I sådan et tilfælde kan man have forberedt sig nok så godt man bliver alligevel taget på sengen. ANSIGT TIL ANSIGT På kurset skulle jeg prøve rollen som menighedsrådsformand. Min modpart, Pia Nielsen, er nyvalgt tillidsrepræsentant og ville gerne vise sig som en ivrig forhandler. Hun forsøgte adskillige gange at dreje samtalen tilbage på det kvali ikationstillæg, hun ifølge sin casestory skulle prøve at forhandle hjem til den imaginære organist (Mortensen!), som hun skulle repræsentere. Men samtalen kom til at udvikle sig i en anden retning, end hun havde tænkt sig, da vi menighedsrådsformænd var blevet instrueret i, først at være afvisende og så mere imødekommende. Vi levede os gevaldigt ind i rollerne, og det gik godt, indtil jeg kom til at bruge en variant af den formulering, der står i de leste stil- PO-bladet 9

10 FORENINGSNYT Dommerbordet med Ulrik Søborg, vores mand i CO10, og John Poulsen, vores mand i Billund, begge klar til endeligt at afgøre diskussionerne. Afgørelserne var næsten enstemmige! lingsbeskrivelser: Da jeg nævnte, at vi forventede, at vores nye organist mødte på arbejde pæn og velsoigneret, kunne vi ikke holde masken længere. Vi tog os imidlertid hurtigt sammen og kæmpede os videre gennem hårde forhandlinger. De nåede dog ikke en løsning inden for tidsrammen, da vi fra starten stod langt fra hinanden. Andre havde mere held med deres forhandlinger, og der blev hevet enkelte tillægsaftaler hjem ved forhandlingsbordene rundt omkring i lokalet. VIA TELEFON OG MAIL Telefonisk forhandling rummer nogle særlige udfordringer, var vi nogle, der fandt ud af. Ikke nok med, at det kan være svært at forholde sig til en person, hvis nonverbale signaler ikke er synlige. Når så forbindelsen også svigter, kan det være meget svært at nå frem til et resultat. Når man forhandler skriftligt, har man tid til at tænke sig om, man kan rådføre sig med andre, eller man kan sove på det. Man kan nå at gennemlæse sit svar og dermed tjekke det for fejl, både de graverende og de banale. Når man taler i telefon, er der meget mere, der kan gå galt. Så da forbindelsen blev a brudt, sad vi i gruppen og tænkte: Det var da underligt, bare sådan at smække røret på!. Og vores modpart tænkte sikkert det samme. Det er forfærdelig nemt at skrive mails og trykke send. Det er også meget nemt at komme til at sende til personer, der ikke skulle være sendt til. Er man kommet til at udtrykke sig lidt skarpt, er det meget svært at glatte ud igen. Derfor er man nødt til at være meget omhyggelig med mailkorrespondencen: Kan den læses af alle? Er der noget, der kan misforstås? Er tonen o.k.? Har man husket at vedhæfte? Den skriftlige forhandlingsøvelse på kurset hæmmedes betydeligt af, at vi arbejdede sammen i grupper. Vi skulle altså nå til enighed, før vi kunne formulere en henvendelse eller et svar. Det var ikke så ligetil, for vi havde vidt 10 PO-bladet

11 FORENINGSNYT forskellige bud på, hvordan kagen skulle skæres. Og det forklarer jo delvis, hvorfor det kan være en lang proces at forhandle med et menighedsråd. Men om så vi skulle være nødt til at forhandle ved at morse til hinanden, skulle vi nok få det til at fungere, hvis begge parter var tilstrækkeligt interesserede. DILEMMASPILLET Og så skulle vi lege: En spilleplade a la Matador med brikker, terning og spørgsmålskort blev tildelt grupperne. Spørgsmålene drejede sig om en del af alle de dilemmaer, vi risikerer at møde som tillidsmænd, og eksemplerne var høstet fra Susanne Mørk-Jensens righoldige erfaring med egne sager og kendskab til andres. Når man trak et spørgsmål, skulle man besvare efter bedste evne, og medspillerne var så dommere, hver især udstyret med et ah- og et øv-kort. Brugen af øv-kortet skulle altid begrundes og det var dér, vi lærte noget, for tilgangen til og erfaringen med de forskellige emner var meget individuel og gav anledning til lange diskussioner. Så lange, at vi til tider var ved at glemme at slå med terningen. Kurset sluttede med en sidste forhandlingsøvelse, en mundtlig forhandling i plenun, som ikke gik alt for godt, men som gav anledning til en sidste evaluering: Hvad gik godt, hvad gik skidt, og hvorfor? Hvordan kunne man gribe det bedre an? Til sidst takkede vi underviserne og de ansvarlige for et fremragende kursus fra begyndelse til slut. DANSK SAXOFONKVARTET Den ægte vare. Stiftet i 1986 og stadig spillevende. Dansk Saxofonkvartet har spillet 1001 koncert i næsten ligeså mange lande og har indspillet adskillige skiver med bl.a. Kunst der Fuge og Goldberg Variationerne. Jørgen Bove, Christian Hougaard, Stefan Baur og Per Egholm. Altid afvekslende og publikumsvenlige programmer også gerne temakoncerter. PO-bladet Kontakt Per Egholm, eller peg@hvidovre.dk 11

12 PORTRÆT PÅ BESØG HOS MR. KOR På Organistforeningens stævne i maj står dirigent og organist Torsten Mariegaard for et lille seminar om korledelse og korrepertoire. Her medbringer han både Rachmaninov, renæssance og rytmisk musik. Og et budskab om at møde sangerne hvor de er, og give dem oplevelsen af at lykkes. Vi har mødt den erfarne kormand på hans hjemmebane. Af Malene Wichmann, journalist En prøve med Torsten Mariegaard og kammerkoret Terpsichore er en aften i højt tempo. På lidt over en time kommer vi omkring både Ligeti, Mendelssohn, David Wikander og Fo ajle de små blomster samt kaffe og kage. Flyglet er ofte i brug. Torsten Mariegaard skifter tit pladsen foran koret ud med klaverbænken, ligesom han bevæger sig hurtigt fra at rette drilske toner til instruktion af det musikalske udtryk. Det skal være mumlende, tilbageholdt i starten, forklarer han om Ligetis Éjszaka. Han sætter sangernes ungarske udtale på plads, og de følger ham fokuseret. Indtil han bryder af, griner og medgiver, at lige præcis dét sted er ét af de hårde. Koret består i aften af 13 damer og 11 herrer i alderen år, hvoraf en del har fulgt Torsten Mariegaard gennem årtier. Terpsichore har han dirigeret siden Derudover er han dirigent for kammerkoret Pegasus samt Rudersdalkoret, og han er organist i Birkholm Kirkesal i Herlev nær København. De to søsterkor Terpsichore og Pegasus optræder sammen under navnet Copenhagen Oratorio Choir, som har optrådt med Rachmaninovs Vesper mere end 30 gange og desuden indspillet værket. Koret har også opført Händels Messias hvert år siden Gennem de mange år i faget er Torsten Mariegaard blevet mere afslappet, og han har for eksempel erkendt, at det ikke er alle pointer, der kan formidles til et amatørkor udelukkende ved brug af dirigentens hænder, hvor levende og talende de end er. Samtidig er han stadig ambitiøs med hver eneste korprøve. Noget, jeg har taget med fra min egen lærer, Dan-Olof Stenlund, er, at korsangerne skal opleve, at de lykkes. Et kor er meget følsomt, de skal have gode oplevelser hver uge, ellers siver medlemmerne væk, siger han. 12 PO-bladet

13 PORTRÆT EN TRANG EFTER NOGET STØRRE Oprindeligt var det ikke meningen, at han skulle være dirigent. Klassisk guitar var Torsten Mariegaards hovedfag som ung, men da han ikke kom ind på konservatoriet i første forsøg, begyndte han at læse musikvidenskab. Jeg kan stadig huske, da vi var på korweekend, og jeg skulle dirigere resten af årgangen. Det var en stor oplevelse for en 19-årig at stå foran et stort, tændt kor for første gang. En succes jeg tog med mig, fortæller han. Torsten Mariegaard blev glad for musikvidenskaben, men besparelser på studiet sendte ham tilbage på konservatoriet, hvor han nu kom ind med sin guitar. Han mærkede imidlertid snart en trang efter noget større. Nåh, du manglede Sturm und Drang, konstaterede én af Torsten Mariegaards kolleger senere, og det var ikke helt forkert. Det var en kæmpe oplevelse for ham, da han ik muligheden for at være med til en opførelse af Mahlers 8. Symfoni som korsanger, Og da hans tenorstemme senere bragte ham ind i kammerkoret Hymnia og konservatoriets kammerkor, hvor han både ik mulighed for at dyrke sin sociale side og de store musikalske sus, var hans skæbne beseglet. Da han på konservatoriet skiftede til korog orkesterledelse, ik han Dan-Olof Stenlund og Jorma Panula som lærere. En vanvittig god kombination, siger Torsten Mariegaard i dag om kordirigenten Stenlund og den fåmælte, minimalistiske orkesterdirigent Panula. ER BLEVET EN MR. KOR Når man går op af trappen til pulpituret i Birkholm Kirkesal, er det tydeligt, at det er en kormand der bestrider orgelbænken. I reolerne ved toppen af trappen ligger bunkevis af korstemmer. Det er sæt, som Torsten Mariegaard har arvet fra det hedengangne Hareskovkoret. De må have lavet helt ufattelige projekter, som ingen har hørt om. Mange af værkerne ligger i sæt af 100, og det er bestemt ikke nemme værker. Der er blandt andet stemmer til Schnittkes Requiem og Le Roy David af Honegger, fortæller han med fagmandens begejstring i stemmen. At den ine nodesamling er endt her, er noget, han er stolt af. Det er dejligt, at folk tænker på at overdrage sådan en samling netop til mig. Det viser, hvordan jeg er blevet en Mr. Kor i manges bevidsthed, siger han. Efter Torsten Mariegaard forlod konservatoriet, ik han hurtigt de tre kor, som han stadig dirigerer i dag. I samme periode besluttede han at uddanne sig til organist. Jeg ville gerne have et fast job, så jeg kunne forsørge en familie, forklarer han. Men samtidig var der meget, der faldt på plads for ham, da han begyndte at spille orgel. > Fotos: Malene Wichmann PO-bladet 13

14 PORTRÆT Foto: Stig Harpsøe Torsten Mariegaards bedste råd til korledere Skab et kormiljø, hvor du bruger dig selv så godt som muligt. Mange organister er pligt opfyldende og glemmer, hvad de selv har lyst til. Husk: Når dirigenten har det godt, har koret det også godt. Vær realistisk, og bed ikke koret om noget, de ikke kan. De skal mærke, at det lykkes for dem. Bryd selv ud af elevrollen, vær glad og åben, og brug de muligheder, du har. Det er ikke sikkert, at det er lykken for dit kor at synge svære satser a cappella. Sørg for at der er koncerter i kalenderen, I kan arbejde hen imod. Torsten Mariegaard er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, først som musiklærer i guitar (1988) og derefter med musikledelse (1990), og han tog i 1996 PO-eksamen fra Sjællands Kirkemusikskole som privatist. er ansat som organist i Lindehøj Sogn, Herlev, og er desuden kordirigent: leder kammerkorene Fotos: Malene Wichmann Terpsichore, Pegasus samt Rudersdalkoret. De to førstnævnte slår sig desuden sammen i større projekter under navnet Copenhagen Oratorio Choir. har opført en lang række a cappella-værker samt store værker for kor, solister og orkester såsom Bachs Johannespassion, Händels Messias, Mozarts Requiem, Haydns Skabelsen og Brahms Ein Deutches Requiem. Rachmaninovs Vesper har han opført mere end 30 gange i ind- og udland. underviste på Sjællands Kirkemusikskole i korledelse og hørelære fejrer her i foråret sin 50 års fødselsdag ved at samle alle tre kor i en opførelse af Verdis Requiem: 30. marts kl. 16 i Helligaandskirken, Kbh., og 6. april kl. 15 i Grundtvigs Kirke, Bispebjerg Læs mere på blandt andet kammerkoretterpsichore.dk og cochoir.dk. 14 PO-bladet

15 PORTRÆT Partiturbevidsthed og klaverspil hænger sammen, og det gjorde mig til en bedre dirigent at overvinde guitaristens tangentbarriere. Desuden havde jeg behov for at lave noget mere indadvendt. Jeg talte og sang og underholdte jo hele dagen. Da jeg første gang låste mig ind i Brorsons Kirke for at øve, føltes det helt rigtigt, fortæller han. SIG FARVEL TIL ELEVROLLEN På stævnet i Odense vil Torsten Mariegaard tage udgangspunkt i arbejdet med et broget, blandet kor: Et kor, hvor der typisk er forskel på, hvad korsangerne kan, og hvor det tit er svært at rekruttere herrer. Temaet vil være at udvide fællesmængden mellem dig selv og koret. Når du starter som korleder, kommer du direkte fra en uddannelse, hvor du kun har været sammen med folk, der alle har det musikalske gen. Og når du selv inder det indlysende, hvordan musikken skal formes, kan det være svært at forstå, hvorfor det er umuligt for korsangerne at fange slutkonsonanten eller fraseringen. Man kan nemt føle afstand til sit kor, og det gælder derfor om at inde veje til at slå bro, siger Torsten Mariegaard. Ifølge hans iloso i er løsningen blandt andet at sige farvel til den elevrolle, som man nemt hænger fast i, selvom studieårene er forbi. Man har måske en ambition om, at koret bør synge a capella, og hvis ikke man kan få dem til at følge sig, får man dårlig samvittighed. Men sådan behøver det ikke være, mener Torsten Mariegaard. Han opfordrer til, at man inddrager byens amatørmusikere, så koret ikke skal klare alle stemmer selv, og han opfordrer dirigenter til selv at synge med. Hvis du er den bedste sanger i lokalet, er det spild af stemme og fraseringskraft at tie stille, mener han. MOODY OG RACHMANINOV Til seminaret på stævnets sidste dag planlægger Torsten Mariegaard at medbringe et blandet program. En enkelt rytmisk sang er tit god til at slå bro med. Det kunne for eksempel være Lord, I m available to you af Carlis Moody Jr. Den har et kirkeligt indhold, der er masser af musikfaglighed i den, og den er til at overkomme, siger han. Han vil også medbringe én af de mere ladsig-gøre-lige satser fra Rachmaninovs Vesper, der med sit russiske sprog fascinerer mange korsangere. Og så vil han også tage renæssancemusik med, lover han. PO-bladet 15

16 ANMELDELSER 40 ÅRS DANSK DISKANTPRAKSIS I 1973 udgav Ulrich Teuber Diskantbogen med 263 overstemmer til salmemelodier fra koralbogen. Disse overstemmer blev normsættende og havde en slidstyrke, som også i dag har givet dem klassikerstatus. Teubers overstemmer er komponeret til koralbogens salmeudsættelser og harmoniseringer, og har ofte et polyfont/imiterende præg. I 1994 og 1998 udkom Per Günthers Diskantstemmer til gudstjenestebrug I-II. Disse samlingers særkende er, at overstemmerne efter engelsk forbillede er komponeret til reharmoniseringer af koralbogens salmeudsættelser. Et klassisk eksempel på denne engelske tradition er David Willcocks udsættelse af O, Come All Ye Faithfull. Denne udsættelse findes også i Cantorinus (og i 2003-koralbogen i øvrigt). Diskantstemmernes funktion er at give menighedssangen en højtidelig klangkrone samt at understrege teksten i et enkelt vers. Lasse Toft Eriksen m.fl. Discantorinus FUK/Mixtur Koralbog 499 kr./ korbog 149 kr. hos noder.dk De 150 diskantstemmer og koralsatser fra samlingen Cantorinus repræsenterer et bredt historisk udsnit af en dansk diskantpraksis. Cantorinus er et skønt gensyn med tidligere udgivet materiale, men rummer også for en stor dels vedkommende helt nyt materiale. Udgivelsen tilbyder utrolig mange muligheder for at skabe variation i salmesangen. Dels er der de mange flotte overstemmer, som kan udføres enten vokalt eller instrumentalt, og dels er der i den tilhørende koralbog en lang række spændende alternative harmoniseringer af de enkelte koralsatser. Udgivelsen er et godt værktøj og bestemt en anbefaling værd. Den henvender sig til alle organister og kirkekorledere et must have simpelthen. DEN HISTORISKE SYNTESE Diskantstemmer fra de ovennævnte samlinger danner et væsentligt grundlag for indholdet i Cantorinus. Herudover er der genoptrykt en række gode reharmoniseringer med tilhørende diskantstemmer, som tidligere har været udgivet i FUK-regi og hos Edition Egtved, bl.a. Jesper Madsens fantasifulde udsættelser af Se, nu stiger solen og Se, vi går op til Jerusalem samt Hanne Kuhlmanns udsættelse af Nu blomstertiden kommer, som emmer af nordisk romantik. Erling Thomsen er bl.a. repræsenteret med en letflydende harmonisering af Lille Guds barn, hvad skader dig, hvor overstemmen udfolder sig som en vokalise. Udgivelsen rummer også et nordisk islæt med bl.a. tre udsættelser af Dejlig er jorden af henholdsvis Agnestig, Öhrwall og Hovland. Cantorinus sammenfatter på bedste vis de historiske rødder indenfor diskantpraksis i Danmark. DET NYE I tillæg til det materiale, som findes udgivet andre steder, er der en hel række nykomponerede over- 16 PO-bladet

17 ANMELDELSER stemmer, fortrinsvis af Lasse Toft Eriksen, Hans Chr. Magaard og Lars Ole Mathiasen. I mange tilfælde er disse overstemmer skrevet til nye harmoniseringer af koralbogens melodiudsættelser. En hel del af de nye melodier fra 2002-salmebogen er også repræsenteret i udgivelsen, bl.a. Du kom til vor runde jord, med en rigtig udmærket orgelsats, Du, som gir os liv og gør os glade, Gud, vi er i gode hænder og Spænd over os dit himmelsejl. STOR BREDDE OG ANVENDELIGHED Cantorinus er i alle måder en meget bred udgivelse. Styrken er, at mange kernesalmer har fundet indpas i samlingen, og at salmerne til de kirkelige højtider er så rigt repræsenteret. De mange flotte overstemmer findes i forskellige sværhedsgrader og musikalske karakterer, fra de mere homofone følgestemmer til de mere imi- terende og melismatiske, som ofte også stiller krav til sangernes høje ambitus. En række af overstemmerne har flere steder tostemmige passager. Overstemmerne måske især de sværeste kan også tænkes udført instrumentalt, og i den forbindelse havde det været fint med en stemmebog for transponerende blæseinstrumenter. Koraludsættelserne er et helt kapitel for sig selv. De spænder fra at være helt tro mod koralbogen til at være helt igennem reharmoniserede. Svend Prips harmonisering af Blomstre som en rosengård er her en rigtig perle, som på alle måder virker helstøbt og stilistisk gennemført. Ikke alle dele af samlingens nye harmoniseringer når dette niveau, men der er rigtig mange gode alternative harmonisering at hente her. Cantorinus fortjener stor udbredelse for sin bredde og åbenlyse anvendelighed, og får hermed en rigtig stærk anbefaling med på vejen. Henrik Strøm Michael Nielsen Daggryets sange Unitas Forlag 149 kr. på rpc.dk Her er en meget personlig digt-, sang- og salmesamling fra præsten for den grundtvigske Ryslinge Valgmenighed på Fyn. Måske også rigelig personlig. Blandingen af private digte og lejlighedssange, som optræder skiftevis med seriøse højtidssalmer, er nok ment som et forfriskende eksperiment, men resultatet forekommer særpræget og ufokuseret. Alligevel er der også noget at hente, som gør samlingen værd at anskaffe sig og bruge. De helt private indslag i Daggryets sange er et mindedigt om Michael Nielsens mor samt festsange til konens fødselsdag og sønnens konfirmation. Desuden er der lyrik, som knytter sig til begivenheder i valgmenigheden. Generelt har det en kvalitet, som hæver sig over, hvad man andre steder udsættes for men i denne sammenhæng bidrager det ikke med noget væsentligt. Udgivelsens titel indikerer da også, at dens centrale indhold ligger i de alment brugbare kirkelige sange/salmer. Daggryet er her synonym for påskemorgen, og der er hele fire bud på salmer til påskedag. Desuden en pinsesalme, en adventssalme og tre bryllupssalmer. Michael Nielsens sprog er enkelt og ofte billedrigt, pointerne letforståelige og budskaberne vigtige. Salmerne har melodier forsynet med orgel- eller klaversatser samt becifringer, og de er skrevet af kompetente folk. To af højdepunkterne er påskesalmer: Solen svæver over graven med melodi af Kristian la Cour og Den dejligste morgen, hvis jublende stemning er fornemt indfanget af Erling Lindgren. Desuden er der bidrag fra Peter Lindhardt Toft, Povl Chr. Balslev og Jesper Vognsgaard. Filip Graugaard Esmarch PO-bladet 17

18 ANMELDELSER Højre hånd /Right hand: Uden tempo, lange fermater, samme klang hele vejen / Without tempo, long fermatas, same sound all the way through & # # # U U # w w w w U U U U U U w w w w w w Uw U w w w. π Venstre hånd / Left hand: q = 50 In lumine Domini Suite no. 1 1: Forsamlingsmusik & # # # A # œ B C. œ. œ. D œ. E œ. p detaché & # # # F G H I # œ.. œ œœœ.. Flemming Chr. Hansen Spil modulerne A-I i tilfældig rækkefølge med pauser af vekslende længde imellem. Klangen kan varieres / Play the modules A-I i random order with pauses of varying length in between. Sound may be varied Flemming Chr. Hansen In Lumine Domine Egen udgivelse (kun pdf) Gratis via giflerne.dk. Nu er den energiske og meget dygtige organist og komponist fra Sakskøbing, Flemming Chr. Hansen, igen på banen med et nyt kompositorisk værk for orgel. In Lumine Domini må vel tydes som noget i retning af I Herrens lys. Værket er inspireret af Charles Tournemires storværk L Orgue Mystique og består af en række 4-satsede suiter. Tournemire skrev i alt 51 suiter svarende til de af kirkeårets søndage, hvor orgelet benyttes. Foreløbigt er Flemming Chr. Hansen nået op på ti, men der er vistnok flere på vej. Mens Tournemires musik er rettet mod den katolske messe, har Flemming Chr. Hansen haft folkekirkens mangfoldighed af alternative gudstjenester i tankerne såsom allehelgen, kyndelmisse m.fl. Følgelig har den nye musik et klart meditativt præg, der er som skabt til fordybelse. Om musikken fortæller komponisten selv: Hver suite består af fire satser: 1 Forsamlingsmusik et modulopbygget stykke, som kan vare lige så længe, man synes, det er interessant. Det spilles inden gudstjenesten, mens menigheden forsamles. 2 Præludium et mere metrisk stykke med fast varighed til indledning af gudstjenesten. 3 Mosaik endnu et modulopbygget stykke med fl eksibel varighed, som kan anvendes som ledsagemusik til nadver, lystænding, kontemplation over bibellæsninger osv. 4 Postludium igen et stykke med fast varighed, som afslutter gudstjenesten. Det vil i nogle tilfælde bære præg af en funktion som en art overgangsmusik mellem kirkens meditative rum og den pulserende verden udenfor. LYTTEVENLIG MEDITATIONSMUSIK Flemming Chr. Hansens nye musik er på alle måder et velkomment alternativ til de mere traditionelle orgelkoraler, som vi organister som regel må ty til, når det drejer sig om mere lavmælt orgelmusik til en meditationsgudstjeneste. Stykkerne kan dog også fint indgå i et koncertprogram. Musikkens karakter er klart nutidig, men med sit lyriske præg er den så absolut lyttevenlig, også for såkaldt almindelige mennesker. Nok har Tournemire været en vigtig inspirationskilde ved skabelsen af Flemming Chr. Hansen nye musik, men egentlige pasticher er der langtfra tale om. Musikken er helt sin egen. Stykkernes sværhedsgraden er varierende, uden at nogen af satserne er uoverkommelige. Og tilmed er der ingen undskyldning for ikke at gå i lag med musikken, da den ligger frit tilgængeligt på komponistens internetside, giflerne.dk. Det kræver blot et par museklik og papir i printeren, og skulle der opstå tvivl om, hvordan noderne skal tydes, kan man høre musikken som MP3-lydfil med komponisten selv på orgelbænken. Musikken er formentlig opstået ved Sakskøbing kirkes digitale Allen-orgel, men den vil uden videre kunne spilles på et traditionelt orgel. Den formidles dog allerbedst på et orgel med en stor klangpalet i de mere stilfærdige nuancer. Knud Olsenorglet fra 1898 i Vivild kirke (15/II/P), som jeg har under mine vinger, er med sit præludereværk i svelle en glimrende eksponent. Per Rasmus Møller 18 PO-bladet

19 STÆVNE ORGANISTFORENINGENS ÅRSSTÆVNE i Odense på Hotel Plaza den maj 2014 Fionian Baroque Kjeld Fredens Christian Roar Pedersen Johannes Konstantin Neergaard Pia Boysen Povl Chr. Balslev Randi Elisabeth Mortensen Torsten Mariegaard Tilmelding sker nemmest på på Organistforeningen.dk og alternativt via blanketten på side 21. Tilmeldingen skal være sekretariatet i hænde senest tirsdag den 1. april. Senere tilmelding er dog mulig til forhøjet pris. PO-bladet 19

20 STÆVNE Søndag Ankomst og kaffe på Hotel Plaza, Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C Foredrag: Carl Nielsen og bluesmusik til aftenkaffen, v. Johannes Konstantin Neergaard (se side 24) Middag Koncert med Fionia Baroque i Sct. Hans Kirke (se bagsiden) Nachspiel på hotellet Mandag fra Morgenmad Morgensang v. Povl Chr. Balslev Workshop I: A1: Improvisation i orgelspil i Graabrødre Klosterkirke, v. Povl Chr. Balslev (se side 23) B1: Udveksling af orgel- og korsatser med mulighed for at demonstrere for hinanden, v. Poul Mørk Hansen C1: Slip glæden og poesien løs i børnekorarbejdet, v. Pia Boysen (se side 23) Kaffepause og skift til ny workshop Workshop II gentagelse af workshop I Frokost Foredrag: Brug hjernen til en forandring, v. Kjeld Fredens (se side 24) Kaffe og mulighed for at besøge nodeudstillingen eller afprøve de udstillede el-klaverer fra Juhl-Sørensen Middag Workshop III: A2: Udveksling af ideer til arbejdet med børn i kirken (ikke korarbejdet), v. Susanne Mørk-Jensen B2: Sociale mediers anvendelse i markedsføring, v. Christian Roar Pedersen (se side 23) Nachspiel på hotellet Tirsdag fra 7.00 Morgenmad Byvandring med lokal guide i Odenses gamle bydel, herunder musikalske smagsprøver i domkirken v. Randi Elisabeth Mortensen (se side 24). Frokosten indtages i nærheden af H.C. Andersens Hus Nyt fra Kirkeministeriet Kaffepause 16:00 Generalforsamling (dagsorden side 4) Festmiddag med underholdning Folkedans Natmad Onsdag fra Morgenmad Korseminar v. Torsten Mariegaard (se side 23 samt portræt s. 12) Kaffe og tak for denne gang 20 PO-bladet