Fakta om TrygFondens Børneforskningscenter

Transkript

1 Fakta om TrygFondens Børneforskningscenter TrygFonden har taget initiativ til et nyt og banebrydende forskningscenter i børn og unges trivsel, som etableres på Aarhus Universitet med professor Michael Rosholm i spidsen. Målet er at realisere et stort uudnyttet potentiale for at opkvalificere arbejdet med at forbedre børn og unges trivsel i Danmark. Derfor skal forskerne i de næste seks år gå foran og vise, at det er muligt at opbygge solid viden om, hvad der virker og ikke virker, når børn og unges trivsel skal forbedres. Valg af professor Michael Rosholm, Aarhus Universitet I januar 2012 opfordrede TrygFonden forskere inden for børne- og ungeområdet til at ansøge om bevillingen på 60 mio. kr. Efter deadline i marts blev to ansøgere prækvalificeret og fik hver ½ mio. kr. til at udarbejde en mere detaljeret centeransøgning. Efter fristens udløb i august valgte et review panel bestående af fem af de tungeste internationale forskere i børn og unges trivsel at indstille et tværfagligt konsortium under ledelse af professor i økonomi Michael Rosholm, Aarhus Universitet, som vinder af bevillingen. Michael Rosholm og andre forskere fra Aarhus Universitet skal gennemføre den tværfaglige forskning i samarbejde med Center for Børnesprog på Syddansk Universitet, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), Ministeriet for Børn og Uddannelse, Beskæftigelsesministeriet, Socialstyrelsen, Region Midtjylland, Aarhus Kommune, Professionshøjskolen i Midtjylland (VIA University College), Rambøll Management og Børnenes Hovedstad (LegoFonden og Billund Kommune). I tillæg til bevillingen fra TrygFonden skyder Aarhus Universitet 24 mio. kr. i centeret, mens de andre partnere bidrager med yderligere 5 mio. kr. I begyndelsen af 2013 åbnede TrygFonden for, at danske forskere inden for børn og unges trivsel kan søge om at få del i en supplerende projektpulje på op til 40 mio. kr. til enkeltstående projekter. Danmarks placering blandt andre OECD-lande Danmark bruger mange penge på offentlig service, fx daginstitutioner, folkeskole, fritidsliv, socialt arbejde, kriminalitetsforebyggelse m.v. Alligevel har vi i Danmark svært ved at måle os med andre OECD-lande, når det gælder fx uddannelse og beskæftigelse der er vigtige faktorer for både den enkeltes trivsel og for samfundets udvikling. Tabel 1: Mistrivsel trods omfattende offentlig service og gode økonomiske kår Sociale problemer og mistrivsel slår voldsomt igennem på helbredet fx via social skævhed i KRAM-faktorerne: Kost, rygning, alkohol og motion. Det er derfor en indikation på trivselsproblemer, at Danmark trods en af verdens mest omfattende offentlige sektorer ikke ligger højere på tre helt centrale nationale trivselsindikatorer: Levealder, børnedødelighed og selvmord.

2 (1): Forventet levetid ved fødslen, 2009 eller nærmeste år, tabel 1.1.1, Health at a Glance 2011, 23. november 2011 (2): Døde inden for første leveår pr levendefødte, 2009 eller nærmeste år, tabel 1.7.1, Health at a Glance 2011, 23. november 2011 (3): Selvmordsrate, 2009 eller nærmeste år, tabel 1.6.1, Health at a Glance 2011, 23. november 2011 Tabel 2: Danskernes økonomiske kår, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet Omfanget af trivselsproblemerne jf. tabel 1 kan fremstå som et paradoks, når vi umiddelbart er det land i verden, hvor forskellen mellem rig og fattig er mindst målt på indkomst. Men trivsel afhænger af andet end indkomst. En forholdsvis stor del af danskerne får aldrig mere uddannelse end folkeskolens afgangsprøve, og der er forholdsvis mange personer, der ikke er med i arbejdslivets fællesskab. (4): Gini-koefficient efter skat og overførselsindkomster, slutning af 00 erne, OECD Social Expenditure Statistics (5): årige med 9-års skolegang eller mindre, 2009, Table A1.4. i Education at a Glance 2011 OECD Indicators (6): Andel af personer i den arbejdsdygtige alder, der er på offentlig forsørgelse som følge af fysiske, mentale eller sociale problemer, figur 2 i Denmark, Key Findings, Sickness, Disability and Work, 2010, OECD

3 Tabel 3: Danske børn har svært ved at bryde den sociale arv Forældre uden uddannelse og uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet kan også have vanskeligt ved at give deres børn en god opvækst. Det er langt vanskeligere for danske børn at slippe fri af deres bagage og folde deres eget unikke potentiale ud i skolen, end det fx er for finske og canadiske børn. Note: Danmarks rangering blandt de 30 OECD-lande, der var i 2009 (7): Percentage of resilient students among disadvantaged students. Resilient students are those who come from a disadvantaged socio-economic background and perform much higher than would be predicted by their background. OECD, PISA 2009 Database, tabel II.3.6. OECD, PISA 2009 Results: Overcoming Social Background. Equity in earning opportunities and outcomes (volume II), 2010 (8): Percent of students with reading scores below Level 2. Where Level 2 is considered a baseline level of proficiency, at which students begin to demonstrate the reading skills that will enable them to participate effectively and productively in life Chapter D, Table D6.4, column (1). Education at a Glance 2011, OECD (9): Chapter A, Table A5.2., column (7). Education at a Glance 2011, OECD PROJEKTBESKRIVELSER: De 9 forskningsprojekter i TrygFondens Børneforskningscenter Fælles for forskningsprojekterne er, at de foregår i tæt samarbejde mellem forskere og praktikere på de sociale områder. Derudover skal forskningen bidrage til, at anbefalinger til fremtidige indsatser kommer til at ske på et evidensbaseret grundlag. School Readiness in Young Danish Children: Does an Intervention in Nurseries Improve Shortand Long-Term Outcomes? Projektleder: Professor i børnesprog, Dorthe Bleses, Syddansk Universitet Projektet sætter fokus på, hvordan en tidlig sprog- og tal-stimulerende indsats på vuggestueområdet (0-3 år) kan påvirke skoleparatheden og evnen til at klare sig godt både i skolen og senere i livet. En tidlig indsats vil især være til gavn for børn med sproglige forsinkelser eller andre sprogproblemer.

4 Vuggestuerne danner ramme for indsatsen, der skal afprøve nye metoder, som kan kvalificere den pædagogiske praksis yderligere, ikke mindst i forhold til aktiv inddragelse af forældre. School Absenteeism. Risk factors and Intervention Projektleder: Professor Mikael Thastum, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Projektet vil undersøge, hvordan skolefravær kan forebygges. Formålet med projektet er at undersøge risikofaktorerne for skolefravær ud fra en gruppe af børn fra klasse i fire forskellige skoler i omegnen af Aarhus. Såvel børn som forældre og lærere vil deltage. På baggrund af resultaterne vil forskerne udarbejde forslag til indgreb for at reducere skolefravær. READ Projektleder: Centerforsker og lektor, Simon Calmar Andersen, Aarhus Universitet Forskningsprojektet skal måle på langtidseffekterne af et tidligere lodtrækningsforsøg, som har vist, at faglig støtte og en kuffert med materialer til forældre omkring deres rolle i børnenes sprogudvikling, kan styrke børnenes sprogkundskaber. Forsøget blev gennemført i 61 børnehaver, og resultaterne viste, at brugen af specialundervisning i modtageklasserne faldt fra 4% til 1% for dem, som havde haft adgang til kufferten. Projektet her skal nu undersøge, hvorvidt de børn, som har modtaget kufferten, er mere modtagelige for støttende indsatser i folkeskolen, samt hvorvidt en senere og skolebaseret indsats kan have lignende positive effekter på skoleparatheden, eller om der er et tidspunkt, hvor det er for sent at sætte ind. Ligesom kufferten vil den nye indsats fokusere på nogle forholdsvis simple og billige ressourcer. The Incredible Years. Developing socioeconomically disadvantaged children at key developmental stages Projektleder: Professor Marianne Simonsen, Aarhus Universitet De Utrolige År er et træningsprogram, som fremmer forældres viden og redskaber om blandt andet spædbørns udvikling og samspilsmønstre mellem forældre og spædbørn. Forskning fra andre lande viser, at De Utrolige År (Baby komponenten) er effektivt til at hjælpe målgruppen, men er aldrig tidligere blevet evalueret i en dansk kontekst. Den primære målgruppe for undersøgelsen er børn i alderen 0-8 måneder, som har eller er i risiko for at få adfærdsvanskeligheder. Spare Time Jobs for Socially Disadvantaged Youth Projektleder: Lektor Anna Piil Damm, Aarhus Universitet Forskningsprojektet skal undersøge, om fritidsjobs til unge mennesker på kanten kan være med til at styrke deres trivsel. Det kan ske på mange måder. Dels kan fritidsjobs medvirke til en større social tilknytning til personer uden for kammeratkredsen, udviklingen af sociale netværk, oparbejdning af arbejdsrelaterede kompetencer og øget motivation til at færdiggøre en uddannelse. Fritidsjobbet kan også medvirke til, at den unge deltager mindre i kriminelle aktiviteter. Dropout and Self-Control Problems in Youth Projektleder: Professor Helena Skyt Nielsen, Aarhus Universitet Projektet undersøger, om indsatser rettet mod unges adfærd, specielt i forhold til selvkontrol, kan hjælpe dem til at gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Projektet gennemføres i to faser, startende med laboratorieforskning i selvkontrol, som efterfølgende skal munde ud i en række adfærdsbaserede

5 indsatser på danske erhvervsskoler. Ca. 50% af eleverne på danske erhvervsskoler falder hvert år fra deres studieforløb, og omkring 30% færdiggør aldrig deres studie. Improving Outcomes for Children in Disadvantaged Families by More Intensive Counseling Projektleder: Professor Peter Jensen, Aarhus Universitet Projektet skal undersøge, om en reduktion af antal sager pr. sagsbehandler kan medvirke til, at familier får bedre og mere tidsmæssig støtte i forbindelse med familieproblematikker. Børnene følges over tid, og der bliver målt på bl.a. antal placeringer uden for familien. Mentoring Disadvantaged Youth Projektleder: Professor Michael Svarer, Aarhus Universitet International forskning har vist, at mentorordninger kan have positive effekter på unges skifte fra skolen til arbejdsmarkedet. I studiet vil unge på 20 jobcentre få tilbudt en mentor i 12 måneder. Mentoren er ansat af jobcentret og skal bakke op om den unge og rådgive om uddannelsesmuligheder og karrieremuligheder. Projektet bygger på tidligere forskning på arbejdsmarkedsområdet i forbindelse med at få unge i gang med et arbejde. Result comparability. Cost effectiveness and cost benefit analysis Projektleder: Professor og centerleder Michael Rosholm, Aarhus Universitet Centrets forskning skal ikke kun identificere indsatser, som virker, men skal også kunne rådgive om, hvilke indsatser der er økonomisk mest fordelagtige. Det vil sige, at man skal kunne sammenligne effektmålinger på tværs af de forskellige delprojekter og udarbejde cost-effektiveness og cost-benefit analyser, så vi ved, hvor vi får de største gevinster både i form af trivsel og test-scores per investeret krone.