Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv
|
|
- Rune Jacob Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter
2 Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik
3 Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet
4 Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik
5 Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik
6 Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik
7 Relativ risiko Vedvarende forskelle 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik
8 Hvordan går det så i løbet af skoletiden?
9 Nationale tests, dansk 21-11, opdelt på mors uddannelse Dansk, 2. klasse, standardiserede testresultater Dansk, 4. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående Dansk, 6.klasse, standardiserede testresultater Dansk, 8.klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående
10 Nationale tests, matematik 21-11, opdelt på mors uddannelse Matematik, 3.klasse, standardiserede testresultater Matematik, 6.klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående
11 Folkeskolens afgangsprøve, 211, opdelt på mors uddannelse
12 Nationale tests, dansk 21-11, opdelt på foranstaltning Dansk, 2. klasse, standardiserede testresultater Dansk, 4. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år Dansk, 6. klasse, standardiserede testresultater Dansk, 8. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år
13 Nationale tests, matematik 21-11, opdelt på foranstaltning Matematik, 3. klasse, standardiserede testresultater Matematik, 6. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år
14 Folkeskolens afgangsprøve, 211, opdelt på foranstaltning
15 Kundskabsgab i skoletiden Kundskabsgabet Er i bedste fald konstant (i løbet af skoletiden) for børn af mødre, som kun har gået i grundskole udvides for børn af mødre, som ikke har nogen registreret uddannelse i Danmark udvides for udsatte børn generelt men kan skyldes at det er forskellige børn Fraværet vokser i løbet af skoletiden, men fraværsgabet er mere konstant
16 Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet og de forsvinder ikke i løbet af skoletiden snarere tværtimod! Dette på trods af alle de ressourcer vi anvender på skoleområdet inkl. specialundervisning med henblik på at hjælpe de udsatte og socioøkonomisk svage børn:
17 Mia DKK Aldersfordelte offentlige udgifter (-25) Andre udgifter* Kollektive udgifter* Individuelle udgifter, Andre Individuelle udgifter, Sociale Individuelle udgifter, Sundhed Individuelle udgifter, Uddannelse Indkomst overførsler Alder Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab
18 Hvad er der gået galt? Sætter vi ind for sent? Gør vi det rigtige, når vi sætter ind? Mere provokerende: Satser vi for meget på symptombehandling? Hjælper det at prøve at fylde lærdom på børnene, hvis underliggende problemer ikke er håndteret? Er udsatte og socioøkonomisk svage børn i stand til at lære på lige fod med andre børn?
19 Sætter vi ind for sent? Dynamisk komplementaritet
20 Dynamisk komplementaritet Vore analyser viser, at kundskabsgabet ikke indsnævres i løbet af skoletiden Understreger vigtigheden af at sætte ind tidligt
21 Hvad er der gået galt? Forsøg med ekstra undervisning i dansk/almen sprogforståelse viser, at selv om disse indsatser har positiv effekt, så er der mindre effekt for to-sprogede børn Forskning viser. at disciplin/grit/selv-kontrol forklarer mere end dobbelt så meget af variationen i karakterniveuer end IQ (Duckworth & Seligman, 25) Skulle vil hellere træne børnenes koncentrationsevne/evne til selv-kontrol?
22 Hvad er der gået galt? Eksekutive funktioner er vigtigere for skoleparathed end IQ eller læse- og matematik kundskaber ved indgangen til skolen (e.g., Blair, 22; 23; Blair & Razza, 27; Normandeau & Guay, 1998) De 3 centrale eksekutive funktioner er: Kognitiv fleksibilitet (bl.a. evne til at skifte perspektiv og se ting i nyt lys) Inhibitory Control (Selv-kontrol & disciplin) Arbejdshukommelse
23 Opsummering Store forskelle, som ikke forsvinder Store perspektiver i indsatser som fokuserer på både de faglige og de personlige egenskaber (understøtter både læring og evnen til at lære) men hvordan sikrer vi at ressourcerne anvendes bedre fremadrettet?
24 Hvordan sikrer vi at ressourcerne anvendes bedre? Systematisk afsøgning, grundig afprøvning, og ordentlig solid effektmåling af lovende nye indsatser! Samarbejdsprojekter: embedsfolk, skolens medarbejdere og tværfaglige forskergrupper Ingen hovsa politik! Eks. CEPOS om klassekammerat effekter
Udnyt ressourcerne bedre
TrygFonden s Centre for Child Research NYBORG STRAND AUGUST 2014 Udnyt ressourcerne bedre Effekter og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter
Læs mereKan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 1 TrygFondens Børneforskningscenter Odense 27. maj 2015 Kan det betale
Læs mereAt vokse op i Danmark
TrygFonden s Centre for Child Research ODENSE JANUAR 2014 At vokse op i Danmark MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter At vokse op i Danmark Der er (næsten) ikke noget bedre sted på Jorden at
Læs mereVærdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås
Synd by netværket 5. november 2013 Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås MICHAEL ROSHOLM Centerleder, TrygFondens Børneforskningscenter Et eksempel på værdien af viden Ny hyper-smitsom
Læs mereDet starter i dagtilbud
Væksthus TrygFondens for Børneforskningscenter læring KL s Silkeborg børn 8. og september unge topmøde 2015 19-20/1/16 Det starter i dagtilbud ANDERS HØJEN og MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter
Læs mereDrøftelse af chanceulighed
Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.
Læs mereHVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG
Læs mereHVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING
HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader
Læs mereCK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge. Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University
CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University Plan 1. Anbefalinger, fase 1 2. Fase 2: De ikke arbejdsmarkedsparate
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereSprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt
Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereDagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I
Læs mereVelkomst - og præsentation af KL s udspil om udsatte børn og unge. v/ Thomas Adelskov, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg
Velkomst - og præsentation af KL s udspil om udsatte børn og unge v/ Thomas Adelskov, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg Hvad skal vi investere i på det udsatte børne- og ungeområde? v/ Michael
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereDEBATMØDE 9 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL BØRN OG UNGE
KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE DEBATMØDE 9 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL BØRN OG UNGE Aalborg, fredag den 13. januar 2017 KØF, Aalborg 11. januar 2017 TrygFondens
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereBilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier
Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge Nedenfor angives udvalgte nøgletal for Kommune på udsatte børn og ungeområdet inden for anbringelser, forebyggende foranstaltninger, økonomi samt trivsel og skole.
Læs mereInformationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM
Informationsmøder om Ordblindetesten Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Program for informationsmødet Baggrund for og intentioner med Ordblindetesten Trine Nobelius, Center for Udvikling af Folkeskolen,
Læs mereREGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING
Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Dokument Rapport Dato September 215 REGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING SATSPULJEPROJEKTET, STYRKET FAGLIGHED BLANDT UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN LINE
Læs mereBilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær
Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres
Læs mereSatspuljeforsøg med turboforløb for ikkeuddannelsesparate
Satspuljeforsøg med turboforløb for ikkeuddannelsesparate elever Kamilla T Gumede Aarhus Universitet Formål Formålet er: 3-årigt forskningsprojekt, finansieret af satspuljemidler. På vegne af Undervisningsministeriet,
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereTidlig indsats er vigtigere end nogensinde
Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres
Læs mereTidlig indsats i et livsperspektiv
Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører
Læs mereFormand Katherine Richardson. Rådet for Ungdomsuddannelser
Rådet for Ungdomsuddannelser Formand Katherine Richardson 1 2 Rådets opgave er at rådgive undervisningsministeren i overordnede spørgsmål på ungdomsuddannelsesområdet om tværgående og fælles emner og udfordringer
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereTIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION
Læs mereFørskolebarnets sproglige udvikling
TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er
Læs mereHvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? Aarhus 20. juni, 2019 1. Hvorfor er
Læs mereHANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2 BØRN
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereTidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv
Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode
Læs mereHvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? København 12. september, 2018 1. Hvorfor
Læs mereDANSKE PATIENTER ANBEFALINGER
DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER til national indsats for børn med sygefravær Anbefalinger til national indsats for børn med sygefravær 30 procent af danskerne vurderede i 2013, at de lever med enten sygdom
Læs mereSTYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL AT GENNEMFØRE ET
STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL AT GENNEMFØRE ET AFPRØVET LÆRINGSFORLØB MÅLRETTET UDSATTE BØRN PÅ 3. OG 5. ÅRGANG I EFTERÅRET 2018 2 FORSØGSORDNING MED TURBOFORLØB KORT
Læs mereRet til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018
Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at
Læs mereSocial arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund
Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?
Læs mereEn samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov
SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT AARHUS UNIVERSITY En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov Hvad er mulighederne for og konsekvenserne af et kompetenceløft? præsen TATION Baggrund
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereHB Cafe TR tema 2016
HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange
Læs mereKommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret,
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereSKOLEKONFERENCE. TrygFondens Børneforskningscenter Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018
SKOLEKONFERENCE Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018 Fokus på den nyeste forskning om: Hvordan du styrker elevernes sprog- og læsekompetencer Hvad der gavner udsatte elevers trivsel og faglighed
Læs mereHvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget
Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi
Læs mereSeminar om regional læringsstrategi 12. september 2007
Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereBørn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen
Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager
Læs mereSTYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN
STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL DELTAGELSE I NYT LÆRINGSFORLØB MÅLRETTET UDSATTE BØRN PÅ 3. OG 5. ÅRGANG Et tilbud om at deltage i afprøvningen af to lovende indsatser
Læs mereTidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed
Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed Mette Lunde Christensen, Specialkonsulent, Ph.d. i økonomi Introduktion: BSM s
Læs mereBilag 8. Nøgletal børn
Bilag 8 Nøgletal børn 1 Korrektion af karakterer - Kriterier for elevernes baggrund fra UNI-C/UVM Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Faderens/moderens arbejdsmarkedsstatus
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereInkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?
Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger
Læs mereVI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE
VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk
Læs mereSkoleområdet 12 skoler
Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen
Læs mereKvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune
Kvalitetsaftaler For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Formål med kvalitetsaftaler Mål- og resultatstyring af dagtilbud og skoler Kvalitetsaftaler på to niveauer Med kvalitetsaftalerne sætter Børne-
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereKvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet
Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereNye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereSocioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.
Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse
Læs mereFrans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER
Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne
Læs mereAnalyse af fokuselever. En status på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse
Analyse af fokuselever En status på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse Indhold 1. Baggrund og formål 2. Analysedesign 3. Analyseresultater 4. Baggrundskarakteristika
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF
ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er:
Læs mereIndsigt om gymnasiale uddannelser
DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereAnalyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater
Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.
Læs mereMønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer
Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-
Læs mere20. September 2013. Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning
TRYGfondens Børneforskningcenter Giver det mening at trække lod? 20. September 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Introduktion
Læs mereBilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017
Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede
Læs mereNotat vedr. de tosprogede elevers afgangsprøveresultater i 4 skoleår
Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 7 3 Helsingør Tlf. 97 ltp@helsingor.dk Dato 1.3.15 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. de tosprogede elevers afgangsprøveresultater
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereSociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Læs mereEn stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares
30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den
Læs mereUddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter
Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?
Læs mereSkabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015
Til: Skolebestyrelser MED-udvalg SektorMED skole DLF og BUPL Handicaprådet Rådet for socialt udsatte Ungerådet Center for Uddannelse Langes Gård 10, 4200 Slagelse Centerforuddannelse@slagelse.dk Januar
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereSOCIAL ARV Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte Af Irene Manteufel Torsdag den 22. december 2016
SOCIAL ARV Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte Af Irene Manteufel Torsdag den 22. december 2016 Del: INTERVIEW: Den sociale arv er ikke blevet brudt trods politisk fokus og mange
Læs mereMålretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Læs mereHvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.
Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mere