Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv"

Transkript

1 TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter

2 Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik

3 Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet

4 Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik

5 Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik

6 Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik

7 Relativ risiko Vedvarende forskelle 8 Relative risici: Børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddannelse vs akademikere Academisk uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse 1 Alder 3: Behover for ekstra sproglig stimulation Alder 5: Bagud i sproglig udvikling Alder 7-15: deltager i special undervisning Alder 25: Ikke i gang med eller fuldført erhv. komp. udd. Kilder: Bleses et al., 21; Højen et al., 212; Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik

8 Hvordan går det så i løbet af skoletiden?

9 Nationale tests, dansk 21-11, opdelt på mors uddannelse Dansk, 2. klasse, standardiserede testresultater Dansk, 4. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående Dansk, 6.klasse, standardiserede testresultater Dansk, 8.klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående

10 Nationale tests, matematik 21-11, opdelt på mors uddannelse Matematik, 3.klasse, standardiserede testresultater Matematik, 6.klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Missing Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående

11 Folkeskolens afgangsprøve, 211, opdelt på mors uddannelse

12 Nationale tests, dansk 21-11, opdelt på foranstaltning Dansk, 2. klasse, standardiserede testresultater Dansk, 4. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år Dansk, 6. klasse, standardiserede testresultater Dansk, 8. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år

13 Nationale tests, matematik 21-11, opdelt på foranstaltning Matematik, 3. klasse, standardiserede testresultater Matematik, 6. klasse, standardiserede testresultater,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år,6,4,2 -,2 -,4 -,6 -,8-1 Resten Forebyggende Anbragt < 1 år Anbragt > 1 år

14 Folkeskolens afgangsprøve, 211, opdelt på foranstaltning

15 Kundskabsgab i skoletiden Kundskabsgabet Er i bedste fald konstant (i løbet af skoletiden) for børn af mødre, som kun har gået i grundskole udvides for børn af mødre, som ikke har nogen registreret uddannelse i Danmark udvides for udsatte børn generelt men kan skyldes at det er forskellige børn Fraværet vokser i løbet af skoletiden, men fraværsgabet er mere konstant

16 Forskelle Forskelle opstår meget tidligt i livet og de forsvinder ikke i løbet af skoletiden snarere tværtimod! Dette på trods af alle de ressourcer vi anvender på skoleområdet inkl. specialundervisning med henblik på at hjælpe de udsatte og socioøkonomisk svage børn:

17 Mia DKK Aldersfordelte offentlige udgifter (-25) Andre udgifter* Kollektive udgifter* Individuelle udgifter, Andre Individuelle udgifter, Sociale Individuelle udgifter, Sundhed Individuelle udgifter, Uddannelse Indkomst overførsler Alder Kilde: DREAM-gruppens generationsregnskab

18 Hvad er der gået galt? Sætter vi ind for sent? Gør vi det rigtige, når vi sætter ind? Mere provokerende: Satser vi for meget på symptombehandling? Hjælper det at prøve at fylde lærdom på børnene, hvis underliggende problemer ikke er håndteret? Er udsatte og socioøkonomisk svage børn i stand til at lære på lige fod med andre børn?

19 Sætter vi ind for sent? Dynamisk komplementaritet

20 Dynamisk komplementaritet Vore analyser viser, at kundskabsgabet ikke indsnævres i løbet af skoletiden Understreger vigtigheden af at sætte ind tidligt

21 Hvad er der gået galt? Forsøg med ekstra undervisning i dansk/almen sprogforståelse viser, at selv om disse indsatser har positiv effekt, så er der mindre effekt for to-sprogede børn Forskning viser. at disciplin/grit/selv-kontrol forklarer mere end dobbelt så meget af variationen i karakterniveuer end IQ (Duckworth & Seligman, 25) Skulle vil hellere træne børnenes koncentrationsevne/evne til selv-kontrol?

22 Hvad er der gået galt? Eksekutive funktioner er vigtigere for skoleparathed end IQ eller læse- og matematik kundskaber ved indgangen til skolen (e.g., Blair, 22; 23; Blair & Razza, 27; Normandeau & Guay, 1998) De 3 centrale eksekutive funktioner er: Kognitiv fleksibilitet (bl.a. evne til at skifte perspektiv og se ting i nyt lys) Inhibitory Control (Selv-kontrol & disciplin) Arbejdshukommelse

23 Opsummering Store forskelle, som ikke forsvinder Store perspektiver i indsatser som fokuserer på både de faglige og de personlige egenskaber (understøtter både læring og evnen til at lære) men hvordan sikrer vi at ressourcerne anvendes bedre fremadrettet?

24 Hvordan sikrer vi at ressourcerne anvendes bedre? Systematisk afsøgning, grundig afprøvning, og ordentlig solid effektmåling af lovende nye indsatser! Samarbejdsprojekter: embedsfolk, skolens medarbejdere og tværfaglige forskergrupper Ingen hovsa politik! Eks. CEPOS om klassekammerat effekter

Udnyt ressourcerne bedre

Udnyt ressourcerne bedre TrygFonden s Centre for Child Research NYBORG STRAND AUGUST 2014 Udnyt ressourcerne bedre Effekter og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter

Læs mere

Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 1 TrygFondens Børneforskningscenter Odense 27. maj 2015 Kan det betale

Læs mere

At vokse op i Danmark

At vokse op i Danmark TrygFonden s Centre for Child Research ODENSE JANUAR 2014 At vokse op i Danmark MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter At vokse op i Danmark Der er (næsten) ikke noget bedre sted på Jorden at

Læs mere

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås

Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås Synd by netværket 5. november 2013 Værdien af viden om hvad der virker og hvordan den opnås MICHAEL ROSHOLM Centerleder, TrygFondens Børneforskningscenter Et eksempel på værdien af viden Ny hyper-smitsom

Læs mere

Det starter i dagtilbud

Det starter i dagtilbud Væksthus TrygFondens for Børneforskningscenter læring KL s Silkeborg børn 8. og september unge topmøde 2015 19-20/1/16 Det starter i dagtilbud ANDERS HØJEN og MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter

Læs mere

Drøftelse af chanceulighed

Drøftelse af chanceulighed Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.

Læs mere

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVORFOR SKAL VI INTERESSERE OS FOR UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND OG FAMILIERTTEDE INDSATSER SKAL UNDERSTØTTE BØRNENES SKOLEGANG

Læs mere

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader

Læs mere

CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge. Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University

CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge. Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University CK-udvalgets fase 2 - med særlig fokus på de uuddannede unge Michael Rosholm Department of Economics and Business Aarhus University Plan 1. Anbefalinger, fase 1 2. Fase 2: De ikke arbejdsmarkedsparate

Læs mere

Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats

Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver Syddansk Universitets Børnesprogskonference, 214 Anders Højen & Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt

Læs mere

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I

Læs mere

Velkomst - og præsentation af KL s udspil om udsatte børn og unge. v/ Thomas Adelskov, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg

Velkomst - og præsentation af KL s udspil om udsatte børn og unge. v/ Thomas Adelskov, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg Velkomst - og præsentation af KL s udspil om udsatte børn og unge v/ Thomas Adelskov, formand for KL s Social- og Sundhedsudvalg Hvad skal vi investere i på det udsatte børne- og ungeområde? v/ Michael

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

DEBATMØDE 9 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL BØRN OG UNGE

DEBATMØDE 9 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL BØRN OG UNGE KOMMUNALØKONOMISK FORUM 2017 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL UDSATTE BØRN OG UNGE DEBATMØDE 9 EFFEKTFULD FOREBYGGELSE TIL BØRN OG UNGE Aalborg, fredag den 13. januar 2017 KØF, Aalborg 11. januar 2017 TrygFondens

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,

Læs mere

Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier

Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge. Antal anbragte 0-22 år. Andel anbragte i plejefamilier Bilag 1: Nøgletal om udsatte børn og unge Nedenfor angives udvalgte nøgletal for Kommune på udsatte børn og ungeområdet inden for anbringelser, forebyggende foranstaltninger, økonomi samt trivsel og skole.

Læs mere

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Informationsmøder om Ordblindetesten Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Program for informationsmødet Baggrund for og intentioner med Ordblindetesten Trine Nobelius, Center for Udvikling af Folkeskolen,

Læs mere

REGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING

REGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Dokument Rapport Dato September 215 REGISTERANALYSE OG VIDENSOPSAMLING SATSPULJEPROJEKTET, STYRKET FAGLIGHED BLANDT UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN LINE

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Satspuljeforsøg med turboforløb for ikkeuddannelsesparate

Satspuljeforsøg med turboforløb for ikkeuddannelsesparate Satspuljeforsøg med turboforløb for ikkeuddannelsesparate elever Kamilla T Gumede Aarhus Universitet Formål Formålet er: 3-årigt forskningsprojekt, finansieret af satspuljemidler. På vegne af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres

Læs mere

Tidlig indsats i et livsperspektiv

Tidlig indsats i et livsperspektiv Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører

Læs mere

Formand Katherine Richardson. Rådet for Ungdomsuddannelser

Formand Katherine Richardson. Rådet for Ungdomsuddannelser Rådet for Ungdomsuddannelser Formand Katherine Richardson 1 2 Rådets opgave er at rådgive undervisningsministeren i overordnede spørgsmål på ungdomsuddannelsesområdet om tværgående og fælles emner og udfordringer

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET TIDLIGERE ANBRAGTE 18- ÅRIGE OG DERES VEJ GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Resultater fra SFI s forløbsundersøgelse af børn født i 1995 ANALYSER AF RIKKE FUGLSANG OLSEN OG CHRISTOPHER J. DE MONTGOMERY DISPOSITION

Læs mere

Førskolebarnets sproglige udvikling

Førskolebarnets sproglige udvikling TrygFondens Børneforskningscenter 26. oktober 2017 Førskolebarnets sproglige udvikling Databasen Børns Sundhed, 10. januar 2018 Dorthe Bleses Trygfondens Børneforskningscenter Vores tidlige indsats er

Læs mere

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? Aarhus 20. juni, 2019 1. Hvorfor er

Læs mere

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2 BØRN

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv

Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode

Læs mere

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? København 12. september, 2018 1. Hvorfor

Læs mere

DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER

DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER til national indsats for børn med sygefravær Anbefalinger til national indsats for børn med sygefravær 30 procent af danskerne vurderede i 2013, at de lever med enten sygdom

Læs mere

STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL AT GENNEMFØRE ET

STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL AT GENNEMFØRE ET STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL AT GENNEMFØRE ET AFPRØVET LÆRINGSFORLØB MÅLRETTET UDSATTE BØRN PÅ 3. OG 5. ÅRGANG I EFTERÅRET 2018 2 FORSØGSORDNING MED TURBOFORLØB KORT

Læs mere

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018 1 Alle børn har ret til en god start At blive i stand til at klare sig godt i livet handler ikke kun om fremtiden. Det handler i høj grad om at

Læs mere

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund

Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Social arv, unges uddannelsesforventninger og social baggrund Kristian Bernt Karlson Sociologisk Institut Københavns Universitet Dias 1 Indhold Social arv på dagsordenen Hvad ligger bag den sociale arv?

Læs mere

En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov

En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT AARHUS UNIVERSITY En samfundsøkonomisk betragtning over unge med særlige behov Hvad er mulighederne for og konsekvenserne af et kompetenceløft? præsen TATION Baggrund

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

HB Cafe TR tema 2016

HB Cafe TR tema 2016 HB Cafe TR tema 2016 Velkommen til cafeen: Et ulighedsskabende og sorterende uddannelsessystem. Cafeen vil lægge op til diskussion om flg: Antallet af unge uden uddannelse og job er stigende. De mange

Læs mere

Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund

Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret,

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

SKOLEKONFERENCE. TrygFondens Børneforskningscenter Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018

SKOLEKONFERENCE. TrygFondens Børneforskningscenter Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018 SKOLEKONFERENCE Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018 Fokus på den nyeste forskning om: Hvordan du styrker elevernes sprog- og læsekompetencer Hvad der gavner udsatte elevers trivsel og faglighed

Læs mere

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/4 2015 Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget Hvor skal vi hen i dag? Temadrøftelse om inklusion Hvilken videnskal der til, hvis vi

Læs mere

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007

Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Seminar om regional læringsstrategi 12. september 2007 Kommunerne og den regionale læringsstrategi Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune Udfordringer i Sjælland Uddannelsesniveauet

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN

STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN STYRKET FAGLIGHED FOR UDSATTE BØRN I FOLKESKOLEN EN INVITATION TIL DELTAGELSE I NYT LÆRINGSFORLØB MÅLRETTET UDSATTE BØRN PÅ 3. OG 5. ÅRGANG Et tilbud om at deltage i afprøvningen af to lovende indsatser

Læs mere

Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed

Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed Mette Lunde Christensen, Specialkonsulent, Ph.d. i økonomi Introduktion: BSM s

Læs mere

Bilag 8. Nøgletal børn

Bilag 8. Nøgletal børn Bilag 8 Nøgletal børn 1 Korrektion af karakterer - Kriterier for elevernes baggrund fra UNI-C/UVM Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Faderens/moderens arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE

VI LÆRER SPROG I VUGGESTUE OG DAGPLEJE VI LÆRER SROG I VUGGESTUEN OG DAGPLEJEN Dorthe Bleses & Anders Højen, AU & Line Dybdal, Rambøll Center for Børnesprog Forskningsprogram Center for for Børnesprog Trygfondens Børneforskningscenter, AU bleses@econ.au.dk

Læs mere

Skoleområdet 12 skoler

Skoleområdet 12 skoler Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen

Læs mere

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Kvalitetsaftaler For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Formål med kvalitetsaftaler Mål- og resultatstyring af dagtilbud og skoler Kvalitetsaftaler på to niveauer Med kvalitetsaftalerne sætter Børne-

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet Indhold 1) 2) 3) 4) Intro til kvalitetsrapporter og kvalitetsaftaler Præsentation af hovedkonklusioner for kvalitetsrapporten på dagtilbudsområdet

Læs mere

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF ANBRAGTE BØRN OG UNGES UNDERVISNING METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er: Ja! Kan uddannelse gøre

Læs mere

1: Resultater Nationale test:

1: Resultater Nationale test: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013.

Socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2013. Prøvefag og udtræksfag e referencer for grundskolekarakterer 2013. Sammenfatning: Dette notat er en sammenfatning af de socioøkonomiske referencer for grundskole karaktererne ved afgangsprøverne i 9. klasse

Læs mere

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne

Læs mere

Analyse af fokuselever. En status på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse

Analyse af fokuselever. En status på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse Analyse af fokuselever En status på projekt Unge godt på vej Fokus på overgang fra skole til ungdomsuddannelse Indhold 1. Baggrund og formål 2. Analysedesign 3. Analyseresultater 4. Baggrundskarakteristika

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF DEN BRÆNDENDE PLATFORM Har vi en brændende platform i forhold til de anbragte børns uddannelse? Det korte svar er:

Læs mere

Indsigt om gymnasiale uddannelser

Indsigt om gymnasiale uddannelser DI Den 27. oktober 2014 rada Indsigt om gymnasiale uddannelser 1. Indledning Regeringen har bebudet et udspil, der skal øge den faglige kvalitet i de gymnasiale uddannelser. Dette udspil skal også forholde

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.

Læs mere

Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer

Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-

Læs mere

20. September 2013. Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

20. September 2013. Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning TRYGfondens Børneforskningcenter Giver det mening at trække lod? 20. September 2013 Jacob Nielsen Arendt Forskningsleder KORA, Nationalt Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning Introduktion

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Notat vedr. de tosprogede elevers afgangsprøveresultater i 4 skoleår

Notat vedr. de tosprogede elevers afgangsprøveresultater i 4 skoleår Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 7 3 Helsingør Tlf. 97 ltp@helsingor.dk Dato 1.3.15 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. de tosprogede elevers afgangsprøveresultater

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 216 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015

Skabelon til høringssvar angående kvalitetsrapport 2014/2015 Til: Skolebestyrelser MED-udvalg SektorMED skole DLF og BUPL Handicaprådet Rådet for socialt udsatte Ungerådet Center for Uddannelse Langes Gård 10, 4200 Slagelse Centerforuddannelse@slagelse.dk Januar

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

SOCIAL ARV Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte Af Irene Manteufel Torsdag den 22. december 2016

SOCIAL ARV Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte Af Irene Manteufel Torsdag den 22. december 2016 SOCIAL ARV Trods 10 års indsatser: Udsatte børn er stadig lige udsatte Af Irene Manteufel Torsdag den 22. december 2016 Del: INTERVIEW: Den sociale arv er ikke blevet brudt trods politisk fokus og mange

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere