Sygdomsfremkaldende bakterier, reaktion ved forurening og zoneinddeling

Transkript

1 Sygdomsfremkaldende bakterier, reaktion ved forurening og zoneinddeling

2 Sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer Kapitel 2 + 3, side 7

3 Bakteriecellen (primitiv cellestruktur) Nogle bakterier danner spore (frø). Sporene er hvilestadie af bakteriecellen og dannes typisk, når miljøet for bakterien bliver for ugunstigt. Patogen = Sygdomsfremkaldende

4 Vedhæftning - BIOFILM

5 Bakteriernes celleform Encellede Størrelse: 0,2 10 µm 1) Form: Kokker (runde), stavformede eller spiralformede Formering: tværdeling 1) 0,2 µm = 0,0002 mm E. Coli i tidligt delingsstadie

6 En bakteries fordoblingstid = hastigheden for celledeling (generationstid). Fordoblingstid Ved optimale betingelser vil 1 E. coli bakterie være blevet til 1 x 10 9 celler efter 10 timer bakterier (1 mia.)

7 Hvad består bakterier af: ca. 70% vand ca. 30% tørstof Hvad består bakterier af For at bakterier kan formere sig, er der en række forhold der skal være tilstede, så som: Næringsstoffer Vand Energikilder F.eks. sollys Ydre faktorer. F.eks. ph (6 8) og temperaturen

8 Bakteriens aktivitet

9 Bakteriernes stamtræ Der findes et utal af bakterier. I drikkevandet opdeler vi bakterierne i to grupper: De gavnlige og ønskede bakterier, som findes naturligt i grundvandet. Jo dybere grundvandsmagasin, des færre bakterier. De opformeres i vandbehandlingsanlægget primært i vandværkets filtre. De uønskede bakterier, som ikke er naturlige grundvandsbakterier, så som tarmbakterier og sygedomsfremkaldende bakterier. Der findes bakterier som kan overleve meget lave temperaturer (psykrofile bakterier), ligesom der findes bakterier der kan overleve høje temperaturer (termo-resistente bakterier).

10 Positive Naturens skraldemænd som nedbryder organisk materiale og evt. pesticider Sidstnævnte medfører dog, at der i vores grundvand evt. kan forekomme nedbrydningsprodukter af pesticider Er en naturlig del af tarmfloraen, hud og slimhinder Holder andre bakterier væk Binder kvælstof fra luften Udnyttes ved produktion af foder og fødevarer Egenskaber Negative Kan fremkalde sygdom Fordærver mad og drikkevarer Ødelægger tænder Giver slimede belægninger i rørinstallationer (Biofilm) Giver næring til andre bakterier..

11 Spredning og smitteveje SMITTEKILDE: Menneske Dyr Overførsel via fødevarer eller vand SMITTEVEJ: Kontaktsmitte Direkte Indirekte Luftbåren smitte Væskedråber (aerosoler) Bundet i støvpartikler..

12 Coliforme bakterier Findes naturligt i jord, overfladevand og forrådnende planter, men ikke i drikkevand. Tyder på en forurening (konterminering) typisk fra overfladevand, jord, gylle eller spildevand. Normalt ikke sygdomsfremkaldende, men trives samme steder som sygdomsfremkaldende bakterier. Indikatorbakterie for fækal forurening..

13 Escherichia coli (E. coli) Opdaget i 1885 af Theodor Escherich Tysk børnelæge og bakteriolog Tarmbakterie 2 µm/mikrometer (2 tusindedele af 1 millimeter) Viser nylig fækal forurening fra varmblodede dyr eller menneske Ikke-sygdomsfremkaldende. Det er de bakterier den følges med, der er sygdomsfremkaldende. (undtagelse E. coli O157)..

14 Clostridium perfringens Forekomst af denne jordbakterie er tegn på forurening med overfladevand. Den er stavformet og en af de bakterier, som danner sporer, hvorfor den er særdeles hårdfør og vil selv om den tilsyneladende er død kunne gendannes, når forholdene bliver gode. Bakterien er anaerob, dvs. at den kan overleve under forhold, hvor der ikke er ilt til stede.

15 Tarmbakterie Kugleformet Ret hårdfør Tegn på ældre forurening Analyseres ved fund af E. coli.. Enterokokker

16 Bakterier i grund- og overfladevand Grundvand På grund af den lave temperatur, er der forholdsvis få bakterier i grundvandet. Bakterier i grundvandet er kuldetolerante (psykrofile). De er naturligt forekommende og vil gennem vandbehandlingen opnå en vis vækst. Vi ønsker ikke for store mængder, da de kan medvirke til forhøjet kimtal i drikkevandet. Overfladevand I overfladevand er der generelt er mange bakterier fra planter, fugle og dyr, der lever i vandet. Bakterietyperne er bl.a: Coliforme bakterier E. Coli Clostridium Perfringens (sporedannende) Enterokokker (fækale streptokokker)

17 Hvad vil vi ikke have i drikkevandet Vandbårne/sygdomsfremkaldende bakterier Andre uønskede bakterier Helbredstruende kemikalier Stoffer der ødelægger smagen Stoffer der ødelægger installationer..

18 Sådan kan du styre de uønskede bakterier Undgå indtrængning i rentvandssystemet Undgå næringsstoffer Jord, olier, smøremidler, døde bakterier Lavt koncentreret sprit Undgå muligheder for formering (bakterier kan ikke formere sig i luften) Undgå spredning.. GOD HYGIEJNE!!!

19 Bakterier i drikkevand (cases)

20 Coliforme bakterier >200 cfu/100 ml I rentvandsbeholderen blev der fundet: 1 død salamander 2 levende salamandre 2 levende bænkebidere 2 levende brune dræbersnegle..

21 En due lort vejer ca. 0,6 g Duelort Indeholder 1,6 x 10 8 E. coli/g Et vandtårn indeholder 1000 m 3 svarende til liter Beregning: (0,6 g x 1,6 x 10 8 E. coli/g )/ l = 100 E. coli/l = 10 E. coli/100 ml Kravværdi: i.m..

22 Dræbersnegle og bænkebidere Coliforme bakterier cfu E. coli cfu Rentvandstank (300 m 3 ) 3 timer cfu 3 bænkebidere 38 <1-1 dræbersnegl

23 Ingen kæde er stærkere end det svageste led Det svageste led i kæden af kilder til forurening er den menneskelige faktor: Indsigt Omhu Omtanke Træning

24 Reaktion ved forurening med bakterier og mikroorganismer Kapitel 4, side 16

25 Kvalitetskrav til mikrobiologiske parametre Drikkevandsbekendtgørelsen fastsætter bl.a. de kvalitetskrav, der stilles til drikkevand. Parameter Enhed Afgang vv Ledningsnet Escherichia coli (E. coli) cfu / 100 ml i.m. i.m. Coliforme bakterier cfu / 100 ml i.m. i.m. Kimtal ved 37 C cfu / ml 5 20 Kimtal ved 22 C cfu / ml Enterokokker cfu / 100 ml i.m. i.m. Clostridium perfringens, herunder sporer cfu / 50 ml i.m. i.m.

26 Når du konstaterer en forurening Forurening = Overskridelse af grænseværdierne. Kontakt kommunen, og aftal det videre forløb. Teknisk tilsyn Kildeopsporing Udtagning af nye prøver Fastlæggelse af antal prøvesteder Eventuel kogeanbefaling Information Kommunen (og embedslægen) vil normalt basere sin reaktion på vejledning 9243 om Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Embedslægen skal altid inddrages ved udstedelse/ophævelse af en kogeanbefaling. Kommunen vurderer, om embedslægen skal inddrages.

27 Vejledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Danske Vandværker og DANVA udarbejdet Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Formålet med denne vejledning er at give en mere ensartet vejledning/rådgivning af landets kommuner i forbindelse med overskridelser af drikkevandets mikrobiologiske parametre. at angive de reaktioner, der bør iværksættes ved overskridelser af de mikrobiologiske parametre ved almene og ikkealmene vandforsyningsanlæg. at angive, i hvilke situationer der bør gives kogeanbefaling, og hvad der forstås ved kogeanbefaling..

28 Statistik Vandforureninger Mikrobiologiske forureninger på almene vandforsyninger Kilde: Sundhedsstyrelsen

29 Alvorlige vandforureninger Sager med forureninger over kogeanbefalingsgrænserne I alt Over

30 Intervention Alvorlige vandforureninger Over kogeanbefalingsgrænsen Under kogeanbefalingsgrænsen Anvendelsesforbud Samlet Kogeanbefaling Kogeanbefaling i begrænset område Kogeanbefaling samt anden vandforsyning Interventioner Tilkoblet anden vandforsyning Udskylning af ledningsnet Ingen akut intervention Uoplyst Samlet

31 Alvorlige vandforureninger Mulige årsager til mikrobiologiske problemer Mulig årsag Vandværk Ledningsnet Samlet Fejl/mangler ved rentvandstank Andet reparationsarbejde på vandværk Opstået efter renovering af rentvandstank Opstået efter filterrenovering Anden fejl på vandværk Defekt råvandsforsyning Prøvetagnings- og laboratoriefejl Ledningsarbejde Fejl på vandtårn Defekt ledningsnet Uoplyst Total

32 30 Alvorlige vandforureninger Årstidsvariation

33 Hvordan undgår du en forurening? Personer, der er i kontakt med vandet. Er de tilstrækkeligt uddannede og trænede? Værktøj og maskiner Er disse velegnede og rene? Materialer Er disse godkendt og forsvarligt emballerede? Arbejdsmetoder/driftsrutiner Er disse velbeskrevet? Miljøet man arbejder i Er det egnet og tilstrækkeligt sikret?.

34 Vejledning For både at give træning i at finde rundt i en vejledning, og få indsigt i vejledning nr Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre er der en række spørgsmål, som I skal finde svar på.

35 Opgave Opgave 2.1 Hvem er målgruppen for vejledningen? Afsnit 2.1. (side 7) Myndigheder, driftsansvarlige, virksomheder og institutioner.

36 Opgave Opgave 2.2 Angiv de mulige reaktioner ved konstatering af mikrobiologisk forurening af vandet? Afsnit (side 27-36) Kogeanbefaling, teknisk tilsyn, kildesporing, udtagning af nye prøve.

37 Opgave Opgave 2.3 Hvad forstås ved teknisk tilsyn? Afsnit 3.1 (side 8) En systematisk gennemgang af anlægget og ledningsnettet, for at finde det eller de steder, hvor der findes eller er risiko for forurening af vandet og/eller opformering af bakterier.

38 Opgave Opgave 2.4 Hvad er formålet med kildesporing? Afsnit 3.3 (side 12) At identificere, hvor man i området uden for selve vandforsyningsanlægget kan have kilden til forureningen af drikkevandet

39 Opgave Opgave 2.5 Angiv mulige udtagningssteder for vandprøver ved kildesporing? Afsnit 3.2. (side 10) Boring, iltet vand, reaktionsbeholder, filter, rentvandsbeholder, ledningsnettet m.fl.

40 Opgave Opgave 2.6 Hvorledes defineres kogning? Afsnit 4.1. (side 13) Opvarmning af vandet til 100 o C i 1 minut (Vandet skal spilkoge).

41 Opgave Opgave 2.7 Er kaffebrygning tilstrækkelig opvarmning af vandet, såfremt der er udsendt en kogeanbefaling? Afsnit 4.2. (side 13-14) Ja, den akkumulerede drabseffekt ved opvarmning til, og nedkøling fra 80 o C, vurderes at have en tilstrækkelig drabseffekt.

42 Opgave Opgave 2.8 Hvordan kan der forekomme forhøjet kimtal efter desinfektion? Afsnit 6. (side 16) Fordi den denaturerede biofilm kan udnyttes som næring af nye bakterier.

43 Opgave Opgave 2.9 Hvilke forhold er afgørende ved udtagning af prøver til mikrobiologiske analyser? Afsnit 7. (side 17) Prøvetagningsstedet, prøveudtagningsteknik samt transport og opbevaring af prøverne indtil analyse.

44 Opgave Opgave 2.10 Hvad er kravene til transport og opbevaring af prøver indtil analyse? Afsnit (side 18) Max 5 o C +/- 3 o C. Prøverne må ikke fryses. Flaskerne må ikke kontamineres udvendigt.

45 Opgave Opgave 2.11 Nævn de mikrobiologiske parametre, der indgår i drikkevandskontrollen for almene vandforsyninger? Afsnit 9. (side 20) E. coli, coliforme, kimtal 37, kimtal 22, enterokokker, Clostridium perfrigens herunder sporer/50 ml.

46 Opgave Opgave 2.12 Hvornår undersøges der for enterokokker? Afsnit 9 & (side 20 & 28) Ved fund af E. coli.

47 Opgave Opgave 2.13 Hvornår undersøges der for clostridier? Afsnit 9 & (side 20 & 35) Mistanke om overfladevand.

48 Opgave Opgave 2.14 Er fund er E. coli, et tegn på en nyere eller ældre fækal forurening? Afsnit (side 20) En nyere fækal forurening.

49 Opgave Opgave 2.15 Hvor er coliforme bakterier naturligt forekommende? Afsnit (side 21) I jord, rådnende plantedele og i overfladevand.

50 Opgave Opgave 2.16 Hvilken type bakterier er mest kritisk i hygiejnisk henseende kimtal ved 22 o C eller kimtal ved 37 o C og hvorfor? Afsnit 9.3 & 9.4 & 9.5. (side 22 & 23) 37 o C kimtal. Kan være sygdomsfremkaldende.

51 Opgave Opgave 2.17 Hvilke partere kan indgå i en følge-/koordinationsgruppe? Afsnit (side 26) Vandværk, kommune, embedslæge, laboratorium, pågældende fødevareregion og beredskabet.

52 Følge-/koordinations-gruppe Koordinationsgruppen har til opgave at medvirke til at: identificere de følsomme grupper. definere det berørte forsyningsområde, samt undersøge om der findes særligt følsomme forsyningsenheder (plejehjem, sygehuse, daginstitutioner etc.) i området. sørge for information af brugere, herunder specielt følsomme grupper af brugere, læger, jordmødre m.fl., berørte myndigheder og evt. pressen. afgøre, hvorledes informationen skal gives. F.eks. Direkte kontakt, pressemeddelelse, højtalervogne, borgermøde, hjemmeside, sms-besked, sociale medier. sikre alternativ vandforsyning..

53 Opgave Opgave 2.18 Hvad er reaktionen efter primært prøveresultat ved 1-20 coliforme bakterier pr. 100 ml? Afsnit 10.4, skema 2. (side 30) Teknisk tilsyn Udtagning af nye prøver..

54 Opgave Opgave 2.19 Hvor mange coliforme bakterier skal der typisk til før der anbefales kogning af vandet? Afsnit 10.4, skema 2. (side 30) >20 cfu/100 ml.

55 Opgave Opgave 2.20 Hvad er reaktionen ved målt kimtal 37 grader C > pr. ml., i ledningsnettet efter tilsyn og evt. afhjælpning? Afsnit , skema 3b. (side 32) Ophæve kogeanbefaling (hvis tidligere givet) Kildesporing Udtagning af nye prøver..

56 Opgave Opgave 2.21 Hvad er reaktionen efter primært prøveresultat ved fund af 1 E. coli pr. 100 ml? Afsnit 10.3, skema 1. (side 29) Kogeanbefaling Teknisk tilsyn samt kildeopsporing Udtagning af nye prøver..

57 Reaktioner ved øvrige bakterier (Vejledning 9243, side 30-34) Reaktionsmønstrene er de samme for: coliforme bakterier kimtal ved 37 o C kimtal ved 22 o C. Det er grænserne for prøveresultaterne der varierer..

58 Opgave Opgave 2.22 Hvornår kan kogeanbefaling ophæves? Afsnit (side 39) Når embedslægen skønner det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

59 Opgave Opgave 2.23 Efter afslutning af en sag, vil det ofte være relevant at iværksætte forøget overvågning, så som? Afsnit (side 39) Hyppigere vandprøver Supplerende parametre til rutineprøverne Fornyet teknisk og hygiejnisk tilsyn Evt. mere omfattende ændringer af det tekniske anlæg.

60 Opgave Opgave 2.24 Angiv rækkefølgen af nedenstående mikroorganismer med hensyn til reaktion ved forurening. Den mest risikofyldte angives først. kimtal ved 22 o C E. coli kimtal ved 37 o C coliforme bakterier Afsnit 9. (side 20) E. coli coliforme bakterier kimtal ved 37 o C kimtal ved 22 o C..

61 Opgave Opgave 2.25 Nævn nogle eksempler på situationer, hvor man kan anvende forurenet vand, selv om der er givet kogeanbefalinger. Afsnit 14, Bilag A. (side 43) Kogning af kartofler m.m., tøjvask, maskinvask, gulvvask, bruse- og karbadning afhængig af forureningsgrad m.fl.

62 Opgave Opgave 2.26 Nævn de undtagelser, hvor forurenet drikkevand ikke må anvendes. Afsnit 14, Bilag A. (side 43) Tandbørstning, opvask i hånden, skylning af grønsager, rengøring af køkkenbord, køkkenskab m.fl.

63 Zoneinddeling Kapitel 5, side 18

64 Hygiejnezoner på vandværket For at højne hygiejnen på vandværket, kan man med fordel indføre zoneinddeling og udarbejde hygiejneinstrukser og instrukser for reparation og vedligehold. Det er ikke et krav, men en god ide. Zoneinddeling af vandværket har til formål at markerer forskelligartede hygiejnemæssige forholdsregler. Typisk vil man inddele vandværket i: 2 zoner (Gul og rød) eller 3 zoner (Grøn, gul og rød). Når man bevæger sig fra grøn til gul zone og fra gul til rød zone, så skærpes hygiejneforholdsreglerne yderligere..

65 Hygiejnezoner på vandværket Grøn zone. Områder uden direkte eller indirekte adgang til åbne vandoverflader. F.eks. kontorlokaler, værksted, teknikrum såfremt de deler bygning med produktionen af vand, evt. lagerlokaler. Gul zone. Områder med indirekte adgang til åbne vandoverflader. F.eks. rørgange, pumpesal og lokaler med trykfiltre, evt. lagerlokaler. Rød zone. Områder med direkte adgang til åbne vandoverflader og områder over åbne vandoverflader. F.eks. rentvandstanke, åbne filter, trykfiltre der er åbnet for vedligehold/ inspektion og iltningstårne/trapper..

66 Grøn zone Grøn zone Hvor? Områder eller lokaler uden direkte kontakt med drikkevandet. F.eks.: Kontorlokaler, værksted, teknikrum såfremt de deler bygning med produktionen af vand, evt. lagerlokaler. Grøn zone Hvad gør man? Rent fodtøj (På samme vis som i eget hjem) Rent arbejdstøj Fokus på den kropslig hygiejne Jævnlig oprydning og rengøring Brug almindelig sund fornuft..

67 Gul zone Gul zone Hvor? Områder med indirekte adgang til åbne vandoverflader, hvor der ved reparation kan forekomme adgang til drikkevandet. F.eks.: Rørgange, pumpesal og lokaler med trykfiltre, evt. lagerlokaler. Gul zone Hvad gør man? Fodtøj som kun bruges i gul zone, evt. overtræk. Håndvask/afspritning. Desinficere værktøj og komponenter. Komponenter i hygiejnisk emballage. Højt rengøringsniveau..

68 Rød zone Rød zone Hvor? Områder med direkte adgang til åbne vandoverflader og områder over åbne vandoverflader. F.eks.: Rentvandsbeholder, åbne filter, trykfiltre der er åbnet for vedligehold/ inspektion og iltningstårne/trapper. Rød zone Hvad gør man? Rent desinficeret fodtøj og overtræksdragt (evt. engangs dragt). Heldragten må kun benyttes i gul eller rød zone. Håndvask/afspritning. Desinficere værktøj og komponenter. Komponenter i hygiejnisk emballage. Højt rengøringsniveau. Bakteriologisk kontrol efter service eller reparation..

69 Hygiejnesluse Når man bevæger sig fra gul til rød zone, bør adgangen ske via en hygiejnesluse. Etablering af rent område, f.eks. på nye presninger, hvor man iklæder sig rent fodtøj og tøj, og desinficere fodtøj, vaders etc..

70 Sådan kan du markere zonegrænser Hvis zonerne følger ruminddelingen: Skilte på døre. Mal døre i zonefarve. Farvet tape. Hvis zoner ikke følge ruminddelingen: Skilt på/over komponent. Mal komponent. Farvet tape..

71 Eksempel på zoneinddeling Vandværk A Med åbne filtre

72 Zoneinddeling Vandværk A før zoneinddeling

73 Zoneinddeling Vandværk A efter rød zoneinddeling

74 Zoneinddeling Vandværk A efter gul zoneinddeling

75 Zoneinddeling Vandværk A efter grøn zoneinddeling

76 Eksempel på zoneinddeling Vandværk B Med lukkede/tryk filtre

77 Zoneinddeling Vandværk B før zoneinddeling

78 Zoneinddeling Vandværk B efter rød zoneinddeling

79 Zoneinddeling Vandværk B efter gul zoneinddeling

80 Zoneinddeling Vandværk B efter grøn zoneinddeling

81 Eksempel på zoneinddeling Vandværk C Med åbne filtre

82 Zoneinddeling Vandværk C før zoneinddeling

83 Zoneinddeling Vandværk C efter rød zoneinddeling

84 Zoneinddeling Vandværk C efter gul zoneinddeling

85 Zoneinddeling Vandværk C efter grøn zoneinddeling

86

87 Afsluttende spørgsmål eller kommentarer?

88 Uddannelsesforløb for den driftsansvarlige 1. Grundlæggende vandforsyning 2. Indvinding af drikkevand 3. Behandling og udpumpning af drikkevand 4. Distribution af drikkevand 5. Vandmålere og tilbagestrømningssikring 6. Grundlæggende vandkvalitet 7. Sygdomsfremkaldende bakterier, reaktion ved forurening og zoneinddeling 8. Gode hygiejneregler 9. Kvalitetssikring og risikovurdering

89 Tak for i aften og kom godt hjem