Sygdomsfremkaldende bakterier, reaktion ved forurening og zoneinddeling

Transkript

1 Sygdomsfremkaldende bakterier, reaktion ved forurening og zoneinddeling

2 Sygdomsfremkaldende bakterier og mikroorganismer Kapitel 2 + 3, side 7

3 Bakteriecellen (primitiv cellestruktur) Nogle bakterier danner spore (frø). Sporene er hvilestadie af bakteriecellen og dannes typisk, når miljøet for bakterien bliver for ugunstigt. Patogen = Sygdomsfremkaldende

4 Vedhæftning - BIOFILM

5 Bakteriernes celleform Encellede Størrelse: 0,2 10 µm 1) Form: Kokker (runde), stavformede eller spiralformede Formering: tværdeling 1) 0,2 µm = 0,0002 mm E. Coli i tidligt delingsstadie

6 En bakteries fordoblingstid = hastigheden for celledeling (generationstid). Fordoblingstid Ved optimale betingelser vil 1 E. coli bakterie være blevet til 1 x 10 9 celler efter 10 timer bakterier (1 mia.)

7 Hvad består bakterier af: ca. 70% vand ca. 30% tørstof Hvad består bakterier af For at bakterier kan formere sig, er der en række forhold der skal være tilstede, så som: Næringsstoffer Vand Energikilder F.eks. sollys Ydre faktorer. F.eks. ph (6 8) og temperaturen

8 Bakteriens aktivitet

9 Bakteriernes stamtræ Der findes et utal af bakterier. I drikkevandet opdeler vi bakterierne i to grupper: De gavnlige og ønskede bakterier, som findes naturligt i grundvandet. Jo dybere grundvandsmagasin, des færre bakterier. De opformeres i vandbehandlingsanlægget primært i vandværkets filtre. De uønskede bakterier, som ikke er naturlige grundvandsbakterier, så som tarmbakterier og sygedomsfremkaldende bakterier. Der findes bakterier som kan overleve meget lave temperaturer (psykrofile bakterier), ligesom der findes bakterier der kan overleve høje temperaturer (termo-resistente bakterier).

10 Positive Naturens skraldemænd som nedbryder organisk materiale og evt. pesticider Sidstnævnte medfører dog, at der i vores grundvand evt. kan forekomme nedbrydningsprodukter af pesticider Er en naturlig del af tarmfloraen, hud og slimhinder Holder andre bakterier væk Binder kvælstof fra luften Udnyttes ved produktion af foder og fødevarer Egenskaber Negative Kan fremkalde sygdom Fordærver mad og drikkevarer Ødelægger tænder Giver slimede belægninger i rørinstallationer (Biofilm) Giver næring til andre bakterier..

11 Spredning og smitteveje SMITTEKILDE: Menneske Dyr Overførsel via fødevarer eller vand SMITTEVEJ: Kontaktsmitte Direkte Indirekte Luftbåren smitte Væskedråber (aerosoler) Bundet i støvpartikler..

12 Coliforme bakterier Findes naturligt i jord, overfladevand og forrådnende planter, men ikke i drikkevand. Tyder på en forurening (konterminering) typisk fra overfladevand, jord, gylle eller spildevand. Normalt ikke sygdomsfremkaldende, men trives samme steder som sygdomsfremkaldende bakterier. Indikatorbakterie for fækal forurening..

13 Escherichia coli (E. coli) Opdaget i 1885 af Theodor Escherich Tysk børnelæge og bakteriolog Tarmbakterie 2 µm/mikrometer (2 tusindedele af 1 millimeter) Viser nylig fækal forurening fra varmblodede dyr eller menneske Ikke-sygdomsfremkaldende. Det er de bakterier den følges med, der er sygdomsfremkaldende. (undtagelse E. coli O157)..

14 Clostridium perfringens Forekomst af denne jordbakterie er tegn på forurening med overfladevand. Den er stavformet og en af de bakterier, som danner sporer, hvorfor den er særdeles hårdfør og vil selv om den tilsyneladende er død kunne gendannes, når forholdene bliver gode. Bakterien er anaerob, dvs. at den kan overleve under forhold, hvor der ikke er ilt til stede.

15 Tarmbakterie Kugleformet Ret hårdfør Tegn på ældre forurening Analyseres ved fund af E. coli.. Enterokokker

16 Bakterier i grund- og overfladevand Grundvand På grund af den lave temperatur, er der forholdsvis få bakterier i grundvandet. Bakterier i grundvandet er kuldetolerante (psykrofile). De er naturligt forekommende og vil gennem vandbehandlingen opnå en vis vækst. Vi ønsker ikke for store mængder, da de kan medvirke til forhøjet kimtal i drikkevandet. Overfladevand I overfladevand er der generelt er mange bakterier fra planter, fugle og dyr, der lever i vandet. Bakterietyperne er bl.a: Coliforme bakterier E. Coli Clostridium Perfringens (sporedannende) Enterokokker (fækale streptokokker)

17 Hvad vil vi ikke have i drikkevandet Vandbårne/sygdomsfremkaldende bakterier Andre uønskede bakterier Helbredstruende kemikalier Stoffer der ødelægger smagen Stoffer der ødelægger installationer..

18 Sådan kan du styre de uønskede bakterier Undgå indtrængning i rentvandssystemet Undgå næringsstoffer Jord, olier, smøremidler, døde bakterier Lavt koncentreret sprit Undgå muligheder for formering (bakterier kan ikke formere sig i luften) Undgå spredning.. GOD HYGIEJNE!!!

19 Bakterier i drikkevand (cases)

20 Coliforme bakterier >200 cfu/100 ml I rentvandsbeholderen blev der fundet: 1 død salamander 2 levende salamandre 2 levende bænkebidere 2 levende brune dræbersnegle..

21 En due lort vejer ca. 0,6 g Duelort Indeholder 1,6 x 10 8 E. coli/g Et vandtårn indeholder 1000 m 3 svarende til liter Beregning: (0,6 g x 1,6 x 10 8 E. coli/g )/ l = 100 E. coli/l = 10 E. coli/100 ml Kravværdi: i.m..

22 Dræbersnegle og bænkebidere Coliforme bakterier cfu E. coli cfu Rentvandstank (300 m 3 ) 3 timer cfu 3 bænkebidere 38 <1-1 dræbersnegl

23 Ingen kæde er stærkere end det svageste led Det svageste led i kæden af kilder til forurening er den menneskelige faktor: Indsigt Omhu Omtanke Træning

24 Reaktion ved forurening med bakterier og mikroorganismer Kapitel 4, side 16

25 Kvalitetskrav til mikrobiologiske parametre Drikkevandsbekendtgørelsen fastsætter bl.a. de kvalitetskrav, der stilles til drikkevand. Parameter Enhed Afgang vv Ledningsnet Escherichia coli (E. coli) cfu / 100 ml i.m. i.m. Coliforme bakterier cfu / 100 ml i.m. i.m. Kimtal ved 37 C cfu / ml 5 20 Kimtal ved 22 C cfu / ml Enterokokker cfu / 100 ml i.m. i.m. Clostridium perfringens, herunder sporer cfu / 50 ml i.m. i.m.

26 Når du konstaterer en forurening Forurening = Overskridelse af grænseværdierne. Kontakt kommunen, og aftal det videre forløb. Teknisk tilsyn Kildeopsporing Udtagning af nye prøver Fastlæggelse af antal prøvesteder Eventuel kogeanbefaling Information Kommunen (og embedslægen) vil normalt basere sin reaktion på vejledning 9243 om Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Embedslægen skal altid inddrages ved udstedelse/ophævelse af en kogeanbefaling. Kommunen vurderer, om embedslægen skal inddrages.

27 Vejledning Naturstyrelsen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Danske Vandværker og DANVA udarbejdet Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Formålet med denne vejledning er at give en mere ensartet vejledning/rådgivning af landets kommuner i forbindelse med overskridelser af drikkevandets mikrobiologiske parametre. at angive de reaktioner, der bør iværksættes ved overskridelser af de mikrobiologiske parametre ved almene og ikkealmene vandforsyningsanlæg. at angive, i hvilke situationer der bør gives kogeanbefaling, og hvad der forstås ved kogeanbefaling..

28 Statistik Vandforureninger Mikrobiologiske forureninger på almene vandforsyninger Kilde: Sundhedsstyrelsen

29 Alvorlige vandforureninger Sager med forureninger over kogeanbefalingsgrænserne I alt Over

30 Intervention Alvorlige vandforureninger Over kogeanbefalingsgrænsen Under kogeanbefalingsgrænsen Anvendelsesforbud Samlet Kogeanbefaling Kogeanbefaling i begrænset område Kogeanbefaling samt anden vandforsyning Interventioner Tilkoblet anden vandforsyning Udskylning af ledningsnet Ingen akut intervention Uoplyst Samlet

31 Alvorlige vandforureninger Mulige årsager til mikrobiologiske problemer Mulig årsag Vandværk Ledningsnet Samlet Fejl/mangler ved rentvandstank Andet reparationsarbejde på vandværk Opstået efter renovering af rentvandstank Opstået efter filterrenovering Anden fejl på vandværk Defekt råvandsforsyning Prøvetagnings- og laboratoriefejl Ledningsarbejde Fejl på vandtårn Defekt ledningsnet Uoplyst Total

32 30 Alvorlige vandforureninger Årstidsvariation

33 Hvordan undgår du en forurening? Personer, der er i kontakt med vandet. Er de tilstrækkeligt uddannede og trænede? Værktøj og maskiner Er disse velegnede og rene? Materialer Er disse godkendt og forsvarligt emballerede? Arbejdsmetoder/driftsrutiner Er disse velbeskrevet? Miljøet man arbejder i Er det egnet og tilstrækkeligt sikret?.

34 Vejledning For både at give træning i at finde rundt i en vejledning, og få indsigt i vejledning nr Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre er der en række spørgsmål, som I skal finde svar på.

35 Opgave Opgave 2.1 Hvem er målgruppen for vejledningen? Afsnit 2.1. (side 7) Myndigheder, driftsansvarlige, virksomheder og institutioner.

36 Opgave Opgave 2.2 Angiv de mulige reaktioner ved konstatering af mikrobiologisk forurening af vandet? Afsnit (side 27-36) Kogeanbefaling, teknisk tilsyn, kildesporing, udtagning af nye prøve.

37 Opgave Opgave 2.3 Hvad forstås ved teknisk tilsyn? Afsnit 3.1 (side 8) En systematisk gennemgang af anlægget og ledningsnettet, for at finde det eller de steder, hvor der findes eller er risiko for forurening af vandet og/eller opformering af bakterier.

38 Opgave Opgave 2.4 Hvad er formålet med kildesporing? Afsnit 3.3 (side 12) At identificere, hvor man i området uden for selve vandforsyningsanlægget kan have kilden til forureningen af drikkevandet

39 Opgave Opgave 2.5 Angiv mulige udtagningssteder for vandprøver ved kildesporing? Afsnit 3.2. (side 10) Boring, iltet vand, reaktionsbeholder, filter, rentvandsbeholder, ledningsnettet m.fl.

40 Opgave Opgave 2.6 Hvorledes defineres kogning? Afsnit 4.1. (side 13) Opvarmning af vandet til 100 o C i 1 minut (Vandet skal spilkoge).

41 Opgave Opgave 2.7 Er kaffebrygning tilstrækkelig opvarmning af vandet, såfremt der er udsendt en kogeanbefaling? Afsnit 4.2. (side 13-14) Ja, den akkumulerede drabseffekt ved opvarmning til, og nedkøling fra 80 o C, vurderes at have en tilstrækkelig drabseffekt.

42 Opgave Opgave 2.8 Hvordan kan der forekomme forhøjet kimtal efter desinfektion? Afsnit 6. (side 16) Fordi den denaturerede biofilm kan udnyttes som næring af nye bakterier.

43 Opgave Opgave 2.9 Hvilke forhold er afgørende ved udtagning af prøver til mikrobiologiske analyser? Afsnit 7. (side 17) Prøvetagningsstedet, prøveudtagningsteknik samt transport og opbevaring af prøverne indtil analyse.

44 Opgave Opgave 2.10 Hvad er kravene til transport og opbevaring af prøver indtil analyse? Afsnit (side 18) Max 5 o C +/- 3 o C. Prøverne må ikke fryses. Flaskerne må ikke kontamineres udvendigt.

45 Opgave Opgave 2.11 Nævn de mikrobiologiske parametre, der indgår i drikkevandskontrollen for almene vandforsyninger? Afsnit 9. (side 20) E. coli, coliforme, kimtal 37, kimtal 22, enterokokker, Clostridium perfrigens herunder sporer/50 ml.

46 Opgave Opgave 2.12 Hvornår undersøges der for enterokokker? Afsnit 9 & (side 20 & 28) Ved fund af E. coli.

47 Opgave Opgave 2.13 Hvornår undersøges der for clostridier? Afsnit 9 & (side 20 & 35) Mistanke om overfladevand.

48 Opgave Opgave 2.14 Er fund er E. coli, et tegn på en nyere eller ældre fækal forurening? Afsnit (side 20) En nyere fækal forurening.

49 Opgave Opgave 2.15 Hvor er coliforme bakterier naturligt forekommende? Afsnit (side 21) I jord, rådnende plantedele og i overfladevand.

50 Opgave Opgave 2.16 Hvilken type bakterier er mest kritisk i hygiejnisk henseende kimtal ved 22 o C eller kimtal ved 37 o C og hvorfor? Afsnit 9.3 & 9.4 & 9.5. (side 22 & 23) 37 o C kimtal. Kan være sygdomsfremkaldende.

51 Opgave Opgave 2.17 Hvilke partere kan indgå i en følge-/koordinationsgruppe? Afsnit (side 26) Vandværk, kommune, embedslæge, laboratorium, pågældende fødevareregion og beredskabet.

52 Følge-/koordinations-gruppe Koordinationsgruppen har til opgave at medvirke til at: identificere de følsomme grupper. definere det berørte forsyningsområde, samt undersøge om der findes særligt følsomme forsyningsenheder (plejehjem, sygehuse, daginstitutioner etc.) i området. sørge for information af brugere, herunder specielt følsomme grupper af brugere, læger, jordmødre m.fl., berørte myndigheder og evt. pressen. afgøre, hvorledes informationen skal gives. F.eks. Direkte kontakt, pressemeddelelse, højtalervogne, borgermøde, hjemmeside, sms-besked, sociale medier. sikre alternativ vandforsyning..

53 Opgave Opgave 2.18 Hvad er reaktionen efter primært prøveresultat ved 1-20 coliforme bakterier pr. 100 ml? Afsnit 10.4, skema 2. (side 30) Teknisk tilsyn Udtagning af nye prøver..

54 Opgave Opgave 2.19 Hvor mange coliforme bakterier skal der typisk til før der anbefales kogning af vandet? Afsnit 10.4, skema 2. (side 30) >20 cfu/100 ml.

55 Opgave Opgave 2.20 Hvad er reaktionen ved målt kimtal 37 grader C > pr. ml., i ledningsnettet efter tilsyn og evt. afhjælpning? Afsnit , skema 3b. (side 32) Ophæve kogeanbefaling (hvis tidligere givet) Kildesporing Udtagning af nye prøver..

56 Opgave Opgave 2.21 Hvad er reaktionen efter primært prøveresultat ved fund af 1 E. coli pr. 100 ml? Afsnit 10.3, skema 1. (side 29) Kogeanbefaling Teknisk tilsyn samt kildeopsporing Udtagning af nye prøver..

57 Reaktioner ved øvrige bakterier (Vejledning 9243, side 30-34) Reaktionsmønstrene er de samme for: coliforme bakterier kimtal ved 37 o C kimtal ved 22 o C. Det er grænserne for prøveresultaterne der varierer..

58 Opgave Opgave 2.22 Hvornår kan kogeanbefaling ophæves? Afsnit (side 39) Når embedslægen skønner det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

59 Opgave Opgave 2.23 Efter afslutning af en sag, vil det ofte være relevant at iværksætte forøget overvågning, så som? Afsnit (side 39) Hyppigere vandprøver Supplerende parametre til rutineprøverne Fornyet teknisk og hygiejnisk tilsyn Evt. mere omfattende ændringer af det tekniske anlæg.

60 Opgave Opgave 2.24 Angiv rækkefølgen af nedenstående mikroorganismer med hensyn til reaktion ved forurening. Den mest risikofyldte angives først. kimtal ved 22 o C E. coli kimtal ved 37 o C coliforme bakterier Afsnit 9. (side 20) E. coli coliforme bakterier kimtal ved 37 o C kimtal ved 22 o C..

61 Opgave Opgave 2.25 Nævn nogle eksempler på situationer, hvor man kan anvende forurenet vand, selv om der er givet kogeanbefalinger. Afsnit 14, Bilag A. (side 43) Kogning af kartofler m.m., tøjvask, maskinvask, gulvvask, bruse- og karbadning afhængig af forureningsgrad m.fl.

62 Opgave Opgave 2.26 Nævn de undtagelser, hvor forurenet drikkevand ikke må anvendes. Afsnit 14, Bilag A. (side 43) Tandbørstning, opvask i hånden, skylning af grønsager, rengøring af køkkenbord, køkkenskab m.fl.

63 Zoneinddeling Kapitel 5, side 18

64 Hygiejnezoner på vandværket For at højne hygiejnen på vandværket, kan man med fordel indføre zoneinddeling og udarbejde hygiejneinstrukser og instrukser for reparation og vedligehold. Det er ikke et krav, men en god ide. Zoneinddeling af vandværket har til formål at markerer forskelligartede hygiejnemæssige forholdsregler. Typisk vil man inddele vandværket i: 2 zoner (Gul og rød) eller 3 zoner (Grøn, gul og rød). Når man bevæger sig fra grøn til gul zone og fra gul til rød zone, så skærpes hygiejneforholdsreglerne yderligere..

65 Hygiejnezoner på vandværket Grøn zone. Områder uden direkte eller indirekte adgang til åbne vandoverflader. F.eks. kontorlokaler, værksted, teknikrum såfremt de deler bygning med produktionen af vand, evt. lagerlokaler. Gul zone. Områder med indirekte adgang til åbne vandoverflader. F.eks. rørgange, pumpesal og lokaler med trykfiltre, evt. lagerlokaler. Rød zone. Områder med direkte adgang til åbne vandoverflader og områder over åbne vandoverflader. F.eks. rentvandstanke, åbne filter, trykfiltre der er åbnet for vedligehold/ inspektion og iltningstårne/trapper..

66 Grøn zone Grøn zone Hvor? Områder eller lokaler uden direkte kontakt med drikkevandet. F.eks.: Kontorlokaler, værksted, teknikrum såfremt de deler bygning med produktionen af vand, evt. lagerlokaler. Grøn zone Hvad gør man? Rent fodtøj (På samme vis som i eget hjem) Rent arbejdstøj Fokus på den kropslig hygiejne Jævnlig oprydning og rengøring Brug almindelig sund fornuft..

67 Gul zone Gul zone Hvor? Områder med indirekte adgang til åbne vandoverflader, hvor der ved reparation kan forekomme adgang til drikkevandet. F.eks.: Rørgange, pumpesal og lokaler med trykfiltre, evt. lagerlokaler. Gul zone Hvad gør man? Fodtøj som kun bruges i gul zone, evt. overtræk. Håndvask/afspritning. Desinficere værktøj og komponenter. Komponenter i hygiejnisk emballage. Højt rengøringsniveau..

68 Rød zone Rød zone Hvor? Områder med direkte adgang til åbne vandoverflader og områder over åbne vandoverflader. F.eks.: Rentvandsbeholder, åbne filter, trykfiltre der er åbnet for vedligehold/ inspektion og iltningstårne/trapper. Rød zone Hvad gør man? Rent desinficeret fodtøj og overtræksdragt (evt. engangs dragt). Heldragten må kun benyttes i gul eller rød zone. Håndvask/afspritning. Desinficere værktøj og komponenter. Komponenter i hygiejnisk emballage. Højt rengøringsniveau. Bakteriologisk kontrol efter service eller reparation..

69 Hygiejnesluse Når man bevæger sig fra gul til rød zone, bør adgangen ske via en hygiejnesluse. Etablering af rent område, f.eks. på nye presninger, hvor man iklæder sig rent fodtøj og tøj, og desinficere fodtøj, vaders etc..

70 Sådan kan du markere zonegrænser Hvis zonerne følger ruminddelingen: Skilte på døre. Mal døre i zonefarve. Farvet tape. Hvis zoner ikke følge ruminddelingen: Skilt på/over komponent. Mal komponent. Farvet tape..

71 Eksempel på zoneinddeling Vandværk A Med åbne filtre

72 Zoneinddeling Vandværk A før zoneinddeling

73 Zoneinddeling Vandværk A efter rød zoneinddeling

74 Zoneinddeling Vandværk A efter gul zoneinddeling

75 Zoneinddeling Vandværk A efter grøn zoneinddeling

76 Eksempel på zoneinddeling Vandværk B Med lukkede/tryk filtre

77 Zoneinddeling Vandværk B før zoneinddeling

78 Zoneinddeling Vandværk B efter rød zoneinddeling

79 Zoneinddeling Vandværk B efter gul zoneinddeling

80 Zoneinddeling Vandværk B efter grøn zoneinddeling

81 Eksempel på zoneinddeling Vandværk C Med åbne filtre

82 Zoneinddeling Vandværk C før zoneinddeling

83 Zoneinddeling Vandværk C efter rød zoneinddeling

84 Zoneinddeling Vandværk C efter gul zoneinddeling

85 Zoneinddeling Vandværk C efter grøn zoneinddeling

86 Gode hygiejneregler Kapitel 6, side 21

87 Hvorfor? Drikkevand er en vigtig fødevare. Derfor skal alle der arbejder på vandforsyningens anlæg være opmærksomme på, at hygiejnen er i top. De største risici for at forurene drikkevandet er: Indløb af overfladevand, spildevand eller regnvand. Indtrængen af smådyr, fugle, mus, rotter og insekter. Afsmitning fra rense- og smøremidler. Efterladelse af jord, rørstumper og andre genstande. Lovgivning BEK 132 kræver fokus på risiko og hygiejne Derfor! Fokus på god hygiejne, således risikoen for forurening reduceres mest muligt..

88 Hvorfor? Køge 2007

89 Hvorfor? Kalundborg Forsyning 2012/2013

90 Hygiejneinstrukser Håndhygiejne Personlig hygiejne Lager og opbevaring Biler og transport Graveentreprenør Reparationer på ledningsnettet Udskiftning eller nye ledninger Målerudskiftning Vedligehold/service af boring Tilsyn med filtre, iltning og beholdere Manuel pejling af boring Prøvetagning..

91 Håndhygiejne Hånd med jord

92 Håndhygiejne Aftørret hånd med jord

93 Håndhygiejne Hånd med jord efter skylning med sprit

94 Håndhygiejne Vasket hånd

95 Håndhygiejne God hygiejne er afgørende

96 Personlig hygiejne Hold arbejdstøjet rent, og brug overtræksdragt til arbejde der sviner. Hold en høj håndhygiejne overalt. Har du sygdomme, åbne eller betændte sår, bør du kun arbejde i direkte kontakt med vandet, hvis sårene er dækket af beklædning eller bandager. Der bør bruges gummihandsker, hvis der arbejdes i rød zone..

97 Lager og opbevaring

98 Lager og opbevaring Kan det gøres bedre?

99 Lager og opbevaring Kan det gøres bedre?

100 Lager og opbevaring Ved lagring af rør og formstykker skal det sikres, at de ikke deformeres, tilsmudses (forurenes), og at der i øvrigt ikke opstår skadelige påvirkninger på dem. Løse rør stables, således de ikke hviler på mufferne. Rør, formstykker, ventiler, fittings og lign skal opbevares længst muligt i den emballage, som fabrikken har leveret. Afdækning må ikke fjernes, før emnerne skal bruges. Uafdækkede materialer skal altid desinficeres inden ibrugtagning. PVC- og PE-rør bør altid leveres med plastpropper fra fabrik, for at beskytte mod indtrængende smuds m.v. Plastpropperne må ikke fjernes, før emnet er placeret i renden klar til at tilslutte. Plastpropperne beskytter ikke rørene 100%. Allerhelst indendørs lager af materialer, der kommer i kontakt med vandet.

101 Lager og opbevaring Er gjort godt

102 Biler og transport

103 Biler og transport Kan det gøres bedre?

104 Biler og transport Biler holdes rene ude og inde, og førerkabine og lastrum holdes ryddelige. Lav rent og ikke rent område. Rent område. F.eks. øverste del af reoler, den ene side, den ene halvdel af lastrummet eller hele lastrummet. Ikke rent område. F.eks. nederste del af reoler, den anden side, den anden halvdel af lastrummet eller trailer. For hygiejnisk transport lukkes komponenter inde i plast. Ved transport af snavset udstyr, bør plastposens lukning sikres, så væske ikke kan løb ud i bilen. Generator og brændstofdunk bør ikke opbevares sammen med komponenter, der kommer i kontakt med vandbanen. Biler må ikke spilde olie eller brændstof. Håndvask med varmt vand i bilen (VVS-bil m.fl.)..

105 Biler og transport Er gjort godt

106 Graveentreprenør

107 Graveentreprenør Kan det gøres bedre?

108 Graveentreprenør (1/3) Personlige hygiejne Rent/nyvasket tøj/handsker hverdag. Fodtøj der kun anvendes til vandforsyningsarbejde. Krav til gravemateriel Materielt skal være renholdt (fri for lort). Enten skal der: benyttes skovle både til gravemaskine samt håndskovle og stige som kun bruges i vandforsyningssammenhæng, alternativt, skal skovle og stiger altid rengøres med varmvandshøjtryksrenser, inden vandforsyningsarbejde påbegyndes. Dykpumpe og slange anvendes kun i vandforsyningen. Efter brug, rengøres dykpumpe og slange. Gravemaskine må ikke spilde olie eller brændstof..

109 Graveentreprenør (2/3) Krav til udgravning Vandledningen lukkes først helt når ledningen er fritlagt, og vandstanden er sænket mindst 10 cm. under vandledningen. Vigtigt på hoved-/forsyningsledning. Ved stik-/jordledning kan gennemskylning af ledning efter endt arbejde være tilstrækkeligt. Der graves, hvis muligt et hul på mindst 100 cm i bredden og 120 cm. i længden, og 20 cm. under vandledningen. Husk forsvarligt anlæg, dvs. sikre at hullet ikke falder sammen. Der etableres en sump, så dykpumpen nemt kan pumpe hullet tørt. Ved blød bund, kan der eventuelt lægges sten for stabilt underlag og for at vandet kan løbe til sumpen..

110 Andre forhold Graveentreprenør (3/3) Bilbatteri bør kunne klare el-værktøj. For undgå benzindrevet generator i bilen. Husk reservepumpe Sker det at en pumpe ikke virker? Husk reservegenerator Sker det at en generator ikke virker? Husk sikkerheds udstyr/arbejdsmiljø..

111 Graveentreprenør Er gjort godt

112 Reparationer på ledningsnettet

113 Reparationer på ledningsnettet Kan det gøres bedre?

114 Reparationer på ledningsnettet (1/4) Væsentlige hygiejnematerialer Overfladedesinfektionsmiddel til desinficering af værktøj, fittings m.m. Før arbejdet Personer der arbejde i hullet, skal bruge fodtøj der kun bruges ifm. vandforsyningsarbejde. Værktøj desinficeres inden arbejdet påbegyndes..

115 Før arbejdet Reparationer på ledningsnettet (2/4) Lukning af ventiler skal ske langsomt, så man undgår turbulens i ledningsnettet, der river aflejringer løs og giver snavset vand hos forbrugerne, og bidrager til forhøjet kimtalsværdier. Sidste ventil lukkes ikke helt, før ledningen er fritlagt, og vandstanden er under vandledningen. Derved holdes overtryk, som sikre mod indsivning af overfladevand. Rør og fittings, som skal anvendes til reparationen, underkastes en visuel inspektion for evt. indvendige fremmedlegemer, snavs m.v..

116 Reparationer på ledningsnettet (3/4) Under arbejdet Hold åbne rørender lukkede længst muligt, og sikre ordentlig udgravning, således at jord/grus og lign. ikke trænger ind i ledningsnettet. Komponenter opbevares i original emballage længst muligt. Komponenter der kommer i kontakt med vandbanen, bør altid desinficeres inden montage. Værktøj og mindre fittings opbevares i spand. Ikke på terrænet. Grøn spand til rene ting. Rød spand til beskidte ting..

117 Reparationer på ledningsnettet (4/4) Efter arbejdet Hvis muligt, gennemskyl ved nærmeste brandstander efter reparationen. Åbning af ventiler skal ske langsomt, så man så vidt muligt undgår turbulens i ledningsnettet, som kan medføre at biofilm rives løs med forhøjede kimtal til følge. Ventiler åbnes først helt, når ledningen er vandfyldt, for at undgå trykstød. Kontrol af vandkvaliteten Gennemfør egenkontrol eller tag vandprøve hos nærmeste forbruger efter reparationsarbejdet. For at se, hvor godt man har gjort det. NB Hvis muligt, sikre at vandets vej kendes, således opfølgning ved en eventuelt efterfølgende forurening er nemmere..

118 Reparationer på ledningsnettet Er gjort godt

119 Ledningsbrud

120 Ledningsbrud Undgå i forbindelse med ledningsbrud, at lukke fuldstændigt for ledningsnettet. Du risikere, at der trænger forurenet vand ind i ledningsnettet. Pumpesumpen skal være så stor, så der er plads til at ledningen kan renskylles efter fjernelse af eventuelt ødelagt rørstykke. Renskyl altid efter endt reparation. Afslut med egenkontrol eller vandanalyse.

121 Udskiftning eller nye ledninger

122 Udskiftning eller nye ledninger (1/2) Samme som Reparationsarbejde på ledningsnettet Væsentlige hygiejnematerialer Før arbejdet påbegyndes Under arbejdet Under arbejdet Ved styrbar underboring af nye PE-ledninger, bør der påsvejses vandtæt træk-skot..

123 Udskiftning eller nye ledninger (2/2) Efter arbejdet Den nye vandledning gennemskylles med to desinficerede svampe, hvor der mellem de 2 svampe er fyldt med desinficeringsmiddel. Vandledningen gennemskylles, hvis muligt indtil der foreligger godkendt egenkontrol/vandprøve. Hvis ikke man kan afvente svar på vandprøve, gennemskylles mest muligt, og der tages efterfølgende vandprøve, for at få afklaring på vandets kvalitet. Efterfølgende skylles der på hvert enkelt stik inden tilslutning til ejendom. Kontrol af vandkvaliteten Gennemfør egenkontrol eller tag vandprøve hos nærmeste forbruger efter afslutning. For at se, hvor godt man har gjort det..

124 Ledningsudskiftning/nyanlæg Er gjort godt

125 Udskiftning af måler (Husstandmåler)

126 Udskiftning af måler (1/3) Hygiejnematerialer Engangshandsker. Overfladedesinfektionsmiddel til desinficering af værktøj. Før 1. målerskift Personlig hygiejne, bl.a. rent arbejdstøj og vask af hænder. Dedikeret værktøjskasse og værktøjet desinficeres. Ved det enkelte målerskift Hvis gammel måler/omløbere er synligt beskidt rengøres disse. Gammel måler nedtages, afproppes og håndteres forsigtigt. Eventuel kontraventil skal forblive i måleren..

127 Udskiftning af måler (2/3) Ved det enkelte målerskift Der må ikke benyttes rørtang eller lign. på selv målerhuset. Engangshandske tages på før ny måler og kontraventil håndteres. Desinficer den nye måler. Ny måler, nye pakninger og kontraventil monteres. Tør omløberne, og tjek at vandinstallationen er tæt. Monter plomberingsbøjle. Installation afprøves og det sikres at vandinstallationen fungerer korrekt. Forbrugeren opfordres til, at lade den kolde hane nærmest vandmåleren løbe i 5 minutter, for at eventuelle urenheder bliver skyllet ud..

128 Udskiftning af måler (3/3) Efter det enkelte målerskift NB Oprydning og rengøring. Værktøj rengøres og desinficeres når det er synligt beskidt. Værtøjet bør altid opbevares i værktøjskassen, IKKE på gulvet eller bordet. Målerudskiftningsseddel til vandværket og forbrugeren udfyldes. Tjek at målernummeret på gammel måler stemmer overens med målerudskiftningssedlen. Gammel vandmåler kommes i den nye målers kasse..

129 Udskiftning af måler Er gjort godt

130 Vedligehold/ service af boring

131 Vedligehold/service af boring Kan det gøres bedre?

132 Vedligehold/service af boring (1/5) Væsentlige hygiejnematerialer Teltpavillon med 2/4 lukkede sider. 3 stk. 4 x 6 meter presenninger samt pløkker. Desinficeringsmiddel til råvandsstation, komponenter, værktøj m.m. Strømpeposer til stigrør plus strips. Engangsdragter. Fodtøj som kun bruges indenfor hygiejnezonen. Slutflange til forerøret, såfremt arbejdet strækker sig over flere dage..

133 Vedligehold/service af boring (2/5) Før arbejdet Råvandsstation fejes ren. Presenning lægges omkring råvandsstationen, og benyttes som hygiejnezone. Balje til brug for fodbad/desinficering af komponenter etableres ved indgangen til hygiejnezonen. Teltpavillon sættes over råvandsstationen. Råvandsstation desinficeres med forstøversprøjte. Vær opmærksom, om råvandstationen skal dampe af, for at arbejdsmiljøet er i orden, inden arbejdet i råvandsstationen påbegyndes. Kan elektronikken holder til desinficeringsmiddel? Komponenter der ikke kan tåle at blive oversprøjtet med desinficeringsmiddel, tørres af med desinficeret klud..

134 Under arbejdet Vedligehold/service af boring (3/5) Alle komponenter lægges i poser som forsegles. Komponenterne opbevares i hygiejnezonen. Kan undlades, såfremt komponenterne skal på værksted. Pavillonen flyttes først umiddelbart inden stigrørene hives op. Stigrørene trækkes gennem en strømpepose, lægges i strømpe-pose eller pakkes ind i presenning umiddelbart efter optagning. Strømpeposen forsegles med strips. Kan undlades, såfremt stigrørene skal på værksted. Når alle stigrørene er hevet op, dækkes borerørsflangen med pose, og teltpavillonen flyttes igen ind over råvandsstationen. Hvis rørføring ikke samles samme dag, monteres slutflange på forerøret for at sikre at det er tæt natten over..

135 Vedligehold/service af boring (3/5) Under arbejdet (fortsat) Skift presenning inden genmontering af komponenter. Ved genmontering af komponenterne, desinficeres alle steder som montør/værktøj har været i kontakt med. Ved fastgørelse af elkabel til stigrør, bør der anvendes kabelbånd beregnet til formålet eller brede strips. Efter arbejdet Renskylle rørinstallation på ydersiden efter desinficering. Overskudskomponenter rengøres og lægges på lager..

136 Vedligehold/service af boring (4/5) Renpumpning og vandprøver Boringen renpumpes, og først når der foreligger vandanalyse, der overholder kvalitetskravene for afgang vandværk, sættes boringen i drift igen. Ved kun en boring, renpumpes mest muligt inden boringen sættes i drift. Følgende prøver tages: Før arbejdet igangsættes Efter 15 minutters og 14 timers renpumpning Herefter nye prøver med ca. 4 dages mellemrum, indtil vandkvaliteten overholder kravene ved afgang vandværk. Eventuelt 1 uge efter påbegyndt renpumpning, pga. kimvækst som følge af desinficering. Kan boringen klare renpumpning 24 timer i døgnet?.

137 NB Vedligehold/service af boring (5/5) Personer der arbejder i råvandsstationen skal bære ny engangsdragt. Hvis engangsdragten kommer udenfor hygiejnezonen, skal der tages ny engangsdragt på, inden den igen entreres. Der skal ved ophold i hygiejnezonen føres en høj hygiejne, herunder håndhygiejne med vask og desinficering efter behov, når der arbejdes med komponenter der er i direkte kontakt med råvandet. Værktøj så som kniv, kuglepen, tusch m.fl. skal ikke opbevares i bukselommer eller jakke under engangsdragten. Overvej om boringer kun skal serviceres i tørvejr..

138 Vedligehold/service af boring Er gjort godt

139 Tilsyn med filtre, iltning og beholdere

140 Spor efter bænkebider Rentvandsbeholdere Skrubtudse Firben Snegl

141 Senegræs ved ind- eller udløb Rentvandsbeholdere Indsivning af overfladevand Revner i beton Udluftning

142 Tilsyn med filtre, iltning og beholdere (1/4) Væsentlige hygiejnematerialer Engangshandsker. Engangsdragter. Operationsmasker. Presenning. Fodtøj som kun bruges indenfor hygiejnezonen. Desinficeringsmiddel til støvler/waders, komponenter, værktøj m.m. Evt. teltpavillon med 2 lukkede sider..

143 Tilsyn med filtre, iltning og beholdere (2/4) Før tilsynet Adgangsvejen rengøres. Presenning lægges omkring/ved adgangsvejen, og benyttes som hygiejnezone. Balje til brug for fodbad etableres ved indgangen til hygiejnezonen, og fungere som hygiejnesluse. Ved nedgang i f.eks. udendørs rentvandsbeholder med udendørs adgang, sættes teltpavillon over adgangsvejen. Adgangsvejen desinficeres med forstøversprøjte. Tøm lommerne for indhold der kan tabes og falde ned i drikkevandet og klæd om..

144 Tilsyn med filtre, iltning og beholdere (3/4) Under tilsynet Bevægelse sker i roligt tempo, for bl.a. at undgå at falde. Efter tilsynet Oprydning. Vandprøver Følgende prøver tages: Før tilsynet starter. Umiddelbart efter tilsynet er afsluttet. Ved klor som desinficeringsmiddel, tages prøve 1 uge efter. Såfremt analyseresultat fra prøven taget efter tilsynet er afsluttet, ikke overholder kvalitetskravene, bør hygiejnefokusset øges næste gang..

145 NB Tilsyn med filtre, iltning og beholdere (4/4) Personer der arbejder i rød zone skal bære ny engangsdragt. Hvis engangsdragten kommer udenfor hygiejnezonen/gul zone, skal der tages ny engangsdragt på, inden den igen entreres. Der skal ved ophold i hygiejnezonen føres en høj hygiejne, herunder håndhygiejne og desinficering efter behov. Opmærksomhed omkring håndtering og opbevaring af f.eks. filtersand..

146 Tilsyn med filtre, iltning og beholdere Er gjort godt

147 Manuel pejling af boring

148 Manuel pejling af boring Kan det gøres bedre?

149 Manuel pejling af boring (1/2) Væsentlige hygiejnematerialer Engangshandsker Desinficeringsmiddel til desinficering af pejleinstrumentet. Før arbejdet Pejleinstrumentet transporteres til boringen i lukket pose eller plastkasse. Pejlerøret på boringen desinficeres..

150 Under arbejdet Manuel pejling af boring (2/2) Engangshandske tages på den hånd, der styre pejlebåndet. Pejlesonden/båndet desinficeres efterhånden som det sænkes ned i boringen. Pejlesonden/båndet desinficeres efterhånden som det trækkes op af boringen. Efter arbejdet Pejleinstrumentet desinficeret inden det kommes i en ny ren pose som lukkes eller i ny desinficeret plastkasse. Isæt prop i eventuel kuglehane brugt til pejling..

151 Manuel pejling af boring Er gjort godt

152 Prøvetagning

153 Prøvetagning (1/3) Hygiejnematerialer Hånddesinficeringsmiddel/ Engangshandsker. Gasbrænder. Før arbejdet Hænder vaskes (grundigt hvis tilsmudsede) og evt. desinficeres. Hvis dette ikke er muligt benyttes engangshandsker. God håndhygiejne er essentielt ved prøvetagning. Perlator/slange m.m. afmonteres. Prøvehanen åbnes og gennemskylles med jævn kraftig stråle til konstant temperatur, dog mindst 5 minutter. Prøvehanen lukkes..

154 Under arbejdet Prøvehanen flamberes. Prøvetagning (2/3) Prøvehanen åbnes til jævn strål ikke for kraftigt - for ca. ¼ kraft, og lades løbe i 1 minut, for at hanen afkøles inden prøven tages. Prøveflasken åbnes, og låget til prøveflasken holdes nedad (må ikke lægges), således der ikke kan lande partikler på indersiden af dette. Prøveflasken fyldes 90%. Flasken lukkes. Prøvehanen lukkes. Prøvetagningsflasken dateres m.m.

155 Prøvetagning (3/3) Efter arbejdet Oprydning og eventuelt rengøring. Prøven lægges på køl. NB Påfyldning af brændstof på bilen umiddelbart før prøvetagning, kan give afsmitning til prøven. Så hav også fokus på hygiejne forud for prøvetagning. Vær opmærksom på, at der ikke er ydre forhold, som kan påvirke prøveresultatet, så som: Støv i luften. Dyr i umiddelbar nærhed. Prøven skal påbegyndes analyseret senest 24 timer efter prøvetagning.

156 Rengøring og desinfektion

157 Rengøring og desinfektion Definition Rengøring: Fjernelse af snavs og enkelte mikroorganismer. Desinfektion: Fjernelse eller drab af de fleste uønskede mikroorganismer. Foretages efter rengøring. Desinfektionsmidler kan nedbrydes af snavs. Sterilisation: Alle mikroorganismer fjernes..

158 Kemisk desinfektion Hvornår desinficeres? Ved arbejde i områder med berøring af drikkevand, åbne kar! RØD zone Ved konstatering af alvorlig forurening, hvor skylning er utilstrækkelig Effektiviteten afhænger primært af: Koncentration (Følg altid producentens anvisninger.) Virkningstid Temperatur Desinficering i en forureningssag sker ALTID i samråd med embedslægen..

159 Forskellige desinfektionsmidlers virkning Stoftype Gram+ Gram- Sporer Svampe Virus Brintperoxid/ brintoverilte Klorforbindelser Klorin Ethanol 70 % Klorhexidin /- - Rodalon + +/- - +/- -

160 ph Ved valg af desinfektionsmiddel, skal man være opmærksom på det miljø, hvor bakterierne har optimale betingelser, f.eks. ph-værdien. Stoftype Minimum Optimum Maksimum Bakterier: E. coli Skimmel: Aspergillus Gær: Saccharomyces 4,5 6,0 7,0 9,0 2,8 4,0 4,5 9,0 2,0 4,0 6,0 8,0

161 Godkendelse af desinfektionsmidler Valg og anvendelse af produkter er vandværkets eget ansvar. Brug rådgiver/leverandør hvis viden/erfaring ikke haves. Det skal til enhver tid sikres, produkterne må anvendes i en levnedsmiddelvirksomhed jfr. bilag i Vejledning nr af 26/05/2008 og ikke er tilbagekaldte! Bekendtgørelse om godkendelse af desinfektions-midler m.v. i fødevarevirksomheder m.v. af 11. februar Det er ikke alle midler, der behøver godkendelse. Midlerne kan være generelt accepteret af Fødevarestyrelsen..

162 Eksempler på desinfektionsmidler

163 Eksempler på desinfektionsmidler Håndhygiejne Ethanol (60-70 %) + glycerin gerne i form af gel. Renseservietter kan også bruges. Fodtøj, støvler, waders Klor Brintoverilte gerne med saltsyre Værktøj og komponenter Brintoverilte, afhængig af hvad produkterne har været brugt til. Alternativt ethanol 60-70% Filtre, iltningstårne, rentvandsbeholdere Klor eller brintoverilte Gennemskylning af ledningsnet Brintoverilte..

164 General info om desinfektionsmidler Brintoverilte virker, flygtigt således gasser blandes hurtigt med atmosfæren (uproblematisk, strenge arbejdsmiljøkrav, stærkt ætsende ved større koncontration end 3%.) Kan hældes i kloak. Klor virker, skaber giftige dampe, kan ikke ledes direkte ud i kloak, og tager tid pga. eftervækst af kim (en uge). Sprit er ikke altid tilstrækkeligt (opløser fedt).. Rodalon virker, skaber giftige dampe (lugtfri) og kan ikke ledes direkte ud i kloak, efterskylning af udstyr er nødvendig.

165 Gel til desinficering af hænder Anvendelsesområde: Hånddesinfektionsgel baseret på ethanol (87% alkohol). Dræber mikroorganismer på huden. Tilsat glycerin der modvirker udtørring af huden. Godkendt ifølge EN12791 og EN1500. Holdbarhed uåbnet: 3 år Bortskaffelse af vare: Kan bortskaffes med almindeligt husholdningsaffald. Pris: Fra 40 kr.

166 Anvendelsesområde: Desinfektionsservietter Til desinfektion af overflader. Produktet er godkendt af fødevarestyrelsen. Bortskaffelse af vare: Kan bortskaffes med almindeligt husholdningsaffald Pris: Fra 45 kr. for 100 stk.

167 CARELA BIO-DES komponent 1 og 2 CARELA BIO-DES Komponent 1: <10 % saltsyre (HCl) Komponent 2: 8 20 % brintoverilte (H 2 O 2 ) Indholdet fra dunkene blandes 1:1 lige inden brugen. Vandledninger desinfektion: 0,1 % til 0,3 %. Virketid 12 timer. Ved hurtig desinfektion på 1 time: 1%. Overflader f. eks. drikkevandstanke: 3% til 5% Opløsning i vand med en virketid på ca. 30 min.

168 Desinfektions-håndsprøjte Desinficerer støvler, handsker og udstyr på få min., inden du betræder en drikkevandstank eller indfører måleudstyr og pumper i drikkevandsforsyningen. Desinficerer hurtigt de rengjorte installationer før et reparationsarbejde begyndes og når det er færdigt. Sikrer færdigt arbejde efter reparationer. Er anvendeligt og hurtig klar til brug. Er miljøvenligt og UDEN klor og giver ingen luftgener Pris: Ca kr. (24 desinfektionspatroner).

169 Hospitalssprit 70% Anvendelsesområde: Overfladedesinfektion til desinfektion af overflader og udstyr. Virker hurtigt og effektivt mod bakterier, svamp og diverse vira. Objektet holdes fugtigt i min. 1 minut for optimal effekt. Produktet lever op til EN1276 og EN1650. Må anvendes til desinfektion af fødevarekontaktflader uden en efterfølgende skylleprocedure. Kan monteres med en pumpespray. Holdbarhed åbnet: 1 år Holdbarhed uåbnet: 3 år Bortskaffelse af vare: Forbrænding Anvendes til desinfektion af alle hårde overflader. Pris: Fra 40 kr.

170 Eksempler på Hygiejne materialer/tilbehør

171 Anvendelsesområde: Beskyttelsesdragt Anvendes til beskyttelse mod bakterier og smuds mm. Er med elastik i ærmer, ben og hætte. Lynlås på fronten. Håndtering: Opbevares tørt, ved stuetemperatur og ikke i direkte sollys Bortskaffelse af varen: Kan bortskaffes med almindeligt husholdningsaffald Priser: Fra 10 kr.

172 Anvendelsesområde: Engangshandske Engangshandske i latex. Glat overflade. Kan anvendes til fødevarer og korte rengøringsopgaver. Holdbarhed uåbnet: 3 år Holdbarhed åbnet: 3 år Bortskaffelse af vare: Kan bortskaffes med almindelig dagrenovation Pris: Fra 45 kr. for 100 stk.

173 Anvendelsesområde: Operationsmasker Væskeafvisende 3-lags maske med øreelastikker. Foldet og med næseklemme, der sikrer god pasform. Anvendes som beskyttelse af bruger mod smitte, men kan også benyttes af smitsomme personer til beskyttelse af omgivelser. Bortskaffelse af vare: Kan bortskaffes med almindelig dagrenovation Pris: Fra 20 kr. for 50 stk.

174 Dispenser til overtrækssko Dispenser til overtrækssko løser hygiejnemæssige problemer og smidiggør påføring af poser på sko. Skodispenseren er automatisk og mobil og er således velegnet ved ofte brug af overtrækssko. Gulvmodel i aluminium/plast kan rumme 50 overtrækssko. Pris: Fra ca. 700 kr. Google: Dispenser overtrækssko

175 Uddannelsesforløb for den driftsansvarlige 1. Grundlæggende vandforsyning 2. Indvinding af drikkevand 3. Behandling og udpumpning af drikkevand 4. Distribution af drikkevand 5. Vandmålere og tilbagestrømningssikring 6. Grundlæggende vandkvalitet 7. Sygdomsfremkaldende bakterier, reaktion ved forurening og zoneinddeling 8. Gode hygiejneregler 9. Kvalitetssikring og risikovurdering

176 Tak for i dag og kom godt hjem