Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre"

Transkript

1 Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr

2

3 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING MÅLGRUPPE VANDFORSYNINGSANLÆG 7 3 TILSYN OG KILDEOPSPORING TEKNISK TILSYN Indvindingsanlæg og råvandsledning Behandlingsanlæg Lagringsanlæg/-beholder Ledningsnettet UDTAGNING AF (NYE) VANDPRØVER Valg af analysemetoder Identifikationer som led i kildeopsporing Beredskab ved forureningssager KILDEOPSPORING I OMRÅDET 13 4 KOGEANBEFALING KOGNING INAKTIVERING AF MIKIROORGANISMER ENDOTOKSINER 14 5 NØDFORSYNING 16 6 DESINFEKTION 17 7 MIKROORGANISMER BAKTERIOLOGISKE INDIKATORER Praktisk anvendelse af indikatorer PATOGENER (SYGDOMFREMKALDENDE MIKROORGANISMER) 18 8 MIKROBIOLOGISKE PARAMETRE ESCHERICHIA COLI (E. COLI) Definition Forekomst Indikation COLIFORME BAKTERIER Definition Forekomst Indikation KIMTAL, GENERELT KIMTAL VED 37 0 C Definition Forekomst Indikation KIMTAL VED 22 0 C 21 3

4 8.5.1 Definition Forekomst Indikation ENTEROKOKKER Definition Forekomst Indikation CLOSTRIDIUM PERFRINGGENS (CL. PERFRINGENS), HERUNDER SPORER Definition Forekomst Indikation PATOGENER Campylobacter Salmonella Verotoksinproducerende E.coli (VTEC) Cryptosporidier Giardia Virus 24 9 PRINCIPPER FOR REAKTIONER OVERORDNEDE RETNINGSLINIER FOR REAKTIONER Følgegruppe/berørte myndigheder REAKTIONER I PRAKSIS E. COLI (SKEMA 1) COLIFORME BAKTERIER (SKEMA 2) KIMTAL VED 37 0 C (SKEMA 3A OG 3B) Afgangsledningen fra vandværket (skema 3a) I ledningsnettet (skema 3b) KIMTAL VED 22 0 C (SKEMA 4A OG 4B) Afgangsvand fra vandværket (skema 4a) I ledningsnettet (skema 4b) ENTEROKOKKER (SKEMA 5) CLOSTRIDIUM PERFRINGENS, HERUNDER SPORER (SKEMA 6) ØVRIGE MIKROBIOLOIGSKE PARAMETRE ENKELTINDVINDING AFSLUTNING AF SAGEN AFSLUTNING AF SAGEN VANDFORSYNINGSANLÆG Ophævelse af kogeanbefaling Opfølgende prøver og kvalitetskrav LITTERATURLISTE 41 BILAG A ANBEFALINGER FOR ANVENDELSE AF FORURENET DRIKKEVAND 43 4

5 1 Forord I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, 18, stk. 1, er det angivet, at "Opfylder vandet i et vandforsyningssystem ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse, eller bedømmes vandet i et vandforsyningssystem at være sundhedsfarligt, eller er der efter kommunalbestyrelsens skøn nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt, træffer kommunalbestyrelsen efter vandforsyningslovens 62 afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes". Vurderingen af, om vandet er sundhedsfarligt, skal ske efter drøftelse med embedslæge-institutionen, jf. lovens 62, stk. 5. Med henblik på en mere ensartet vejledning/rådgivning af landets kommuner i forbindelse med overskridelser af drikkevandets mikrobiologiske parametre, herunder hvornår vandet må betegnes som sundhedsfarligt, har Miljøstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samt repræsentanter fra embedslægeinstitutioner og fælleskommunale miljøcentre nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet denne vejledning. Formålet med vejledningen er at angive de reaktioner, der bør iværksættes ved overskridelser af de mikrobiologiske parametre ved såvel almene som ikke-almene vandforsyningsanlæg. Desuden er formålet at angive, i hvilke situationer der bør gives kogeanbefaling, og at definere, hvad der forstås ved kogeanbefaling. 5

6 6

7 2 Indledning 2.1 Målgruppe Vejledningen henvender sig til de myndigheder, der fører tilsyn med vandværker, de myndigheder, der inddrages ved vurderingen af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre samt øvrige sagkyndige, som inddrages i sådanne sager, dvs. kommuner, embedslæger, miljølaboratorier og eventuelt andre laboratorier. Vejledningen henvender sig ligeledes til de driftsansvarlige ved vandværker samt til virksomheder og institutioner, der kan blive berørt af de reaktioner, som overskridelser af de mikrobiologiske kvalitetskrav medfører. 2.2 Vandforsyningsanlæg Ved vandforsyningsanlæg forstås følgende anlæg: Almene vandforsyningsanlæg: Anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. Vandforsyningsloven 3, stk. 3. Ikke-almene vandforsyningsanlæg: Anlæg der forsyner fra 1-9 ejendomme. Enkeltindvinding: En brønd eller boring som kun har til formål at forsyne en enkelt ejendom. I vejledningen er reaktionerne ved mikrobiologiske overskridelser de samme hvad enten der er tale om almene eller ikke-almene vandforsyningsanlæg. Reaktionerne ved mikrobiologiske overskridelser for enkeltindvinding er behandlet separat. 7

8 3 Tilsyn og kildeopsporing Forhøjet indhold af mikroorganismer har som oftest baggrund i ufuldstændig beskyttelse af det tekniske anlæg (boringer, behandlingsanlæg, beholdere og/eller ledninger) eller fejlagtig drift/funktion eller manglende vedligeholdelse af behandlingsanlægget. 3.1 Teknisk tilsyn Ved et teknisk tilsyn forstås en systematisk gennemgang af vandforsyningsanlægget og ledningsnettet. Hensigten med det tekniske tilsyn er at finde det eller de steder i indvindings-, behandlings-, lagrings- og fordelingsanlægget, hvor der findes eller er sandsynlighed for forurening af vandet og/eller opformering af bakterier. Tilsynet udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (tilsynsvejledningen), kapitel 11 samt DS 441 (Norm for mindre ikkealmene vandforsyningsanlæg) og DS 442 (Norm for almene vandforsyningsanlæg). Som supplement hertil er der nedenfor angivet eksempler på steder og situationer, som de tilsynsførende særligt skal være opmærksomme på, når der er fundet forhøjet indhold af bakterier i vand fra et forsyningsanlæg Indvindingsanlæg og råvandsledning Boringer Det bør især undersøges, om alle tørbrønde og deres nærmeste omgivelser yder 100% beskyttelse mod ind- og nedsivning af overfladeog spildevand. Ligeledes bør det kontrolleres, om der er risiko for tilløb af spildevand til tørbrønden, f.eks. gennem den ledning, som oprindeligt var lavet for at bortlede vand fra tørbrønden. Det bør endvidere undersøges, om der står vand i tørbrønden, samt om der er risiko for, at der kan løbe/suges vand fra tørbrønden ned i boringens forerør, f.eks. via en utæt forerørsforsegling, ventilation eller pejlestuds på borerøret. Desuden bør det kontrolleres, om man overholder de udlagte fredningsbælter, hvor der bl.a. ikke må gødes eller holdes husdyr, samt om der forefindes ukendte nedsivningsanlæg nær boringerne, eller om der evt. er udspredt gylle, ajle eller anden husdyrgødning nær boringerne Brønd med og uden boring Det bør undersøges, om brøndens nærmeste omgivelser (mindst 2 meter) er dækket af et vandtæt lag, og om overfladevand bortledes, samt om dækslet, brøndvæggen og rørgennemføringen er tæt, og om 8

9 brøndvæggen er udført af et vandstandsende lag f.eks cm faststampet ler i mindst 2 m dybde eller til overkanten af det vandførende lag, jf. DS 441. Brønde, der er etableret før ikrafttræden af DS 441 i 1978, kan ikke forventes at være udført efter normens anvisninger. Men anvisningerne kan anvendes i forbindelse med udførelse af forbedringer af en brønd med kvalitetsproblemer Råvandsledning Råvandsledningen, hvor der mange gange dagligt opstår over- og undertryk, når råvandspumperne starter og stopper, bør undersøges for utætheder, som kan give risiko for, at der kan trænge vand ind, som kan forurene råvandet ved tilbagesugning Nedsivningsanlæg nær boringer Man bør også være opmærksom på, om der i indvindingsoplandet forefindes gamle eller nye anlæg for nedsivning af spildevand og/eller tagvand, da sådant vand kan finde vej til en brønd og/eller boring Behandlingsanlæg Iltningsanlæg Det bør kontrolleres, om iltningsanlægget er tilstrækkeligt beskyttet mod støv og blade, som kan tilføres iltningsbakken og/eller det underliggende filtersand. Ventilationsåbninger til iltningstårne, filtre, beholdere mv. bør have fald udad og være forsynet med insektnet. Ved anlæg med kompressor kan denne være gået ud af drift, så vandet slet ikke iltes. I visse dele af landet indeholder grundvandet en del metan, som af metan-bakterier kan udnyttes til dannelse af slim/skum. Skumlaget kan udnyttes af andre bakterier og give anledning til et forhøjet kimtal Reaktionsbeholder Erfaringer tyder på, at reaktionsbeholderen ikke altid er nødvendig for selve behandlingen, men den kan til gengæld medføre kraftig stigning i 22 0 C -kimtallet Sandfilter Sandfiltre bør efterses for rådnende blade, dansemyggelarver og andre forureninger. Det bør desuden tilsikres, at sandet er permanent dækket af vand, og at der ikke er kanaldannelse eller sammenkitning. Det bør kontrolleres, om forurenet rentvand evt. kan have forurenet sandfiltret under returskylning, samt om alle ventiler er korrekt stillet og om der evt. kan ske/være sket returløb af spildevand til vandværket og/eller dets beholdere Lagringsanlæg/-beholder Beholdere og andre bygværker, herunder betondæk og tag, bør undersøges for større eller mindre revner/huller, der muliggør indsivning af overfladevand, evt. forurenet med afføring fra fugle og dyr, som passerer hen over anlægget. Beholderen bør desuden efterses for defekte ruder, som muliggør, at fugle, insekter m.v. kan komme ind i beholderen. 9

10 Endvidere bør det undersøges, om beholderen er fri for døde dyr (muldvarpe, mus, snegle og andet) samt om alle ventilationsåbninger er sikret mod f.eks. fugle, insekter og skadedyr. Ved rørgennemføringer bør det kontrolleres, at disse er tætte, så vaskevand eller toiletspildevand ikke kan finde vej til drikkevandet gennem gulvafløb. Desuden bør det oplyses, om der i praksis er en god omsætning af vandet i reservoiret (tvungen strømning) Ledningsnettet Vandforsyningsanlæggets ledningsnet bør undersøges for lækager, som kan medføre indsugning af forurenet vand, idet der gennem tiden er anvendt rør af meget varierende kvalitet, og som er nedlagt på meget forskellig måde. Pludselige trykændringer kan give utætheder/ledningsbrud. Ledningsnettet i ejendomme bør undersøges for, om der for nyligt er foretaget reparationer, om der evt. kan være sket sammenblanding med varmt brugsvand, om der er god hygiejne i huset, hvor prøver er udtaget, og om kontraventiler er defekte eller i øvrigt ude af funktion. Ved fejl i tilkoblinger, ventiler og betjening til vandforsyningsanlæg kan der ske forurening af drikkevandssystemet. I landbrugsområder bør det undersøges, om der kan ske indsugning af gylle, ajle eller lignende væsker. Det bør kontrolleres, om prøvehanerne er egnede og korrekt placerede, som f.eks. uden studs, kort tilslutningsrør og uden stagnerende vand mv., jf. tilsynsvejledningens kapitel 4.5. Det skal sikres, at prøven er udtaget fra den korrekte hane, således at der ikke fås et forkert resultat i form af f.eks. forhøjede kimtal eller påvisning af coliforme bakterier. Endvidere bør det oplyses, om der inden for de seneste par måneder har været udført reparationsarbejder på nogen dele af vandforsyningsanlægget (alle ovennævnte dele samt nettet). 3.2 Udtagning af (nye) vandprøver Typiske steder for udtagning af vandprøver i forbindelse med kildeopsporing er følgende: hver boring (tørbrønd/råvandsstation og/eller ved ankomst til vandværket) fælles råvand ved ankomst til vandværket iltet vand efter reaktionsbeholder efter hvert filter vand fra hver rentvandsbeholder vand fra afgang fra værket vand fra hvert vandtårn vand fra repræsentative steder på nettet, herunder mulige blinde ender 10

11 Såfremt det er nødvendigt at opsætte nye prøvehaner, må disse renses og desinficeres grundigt ved monteringen. Det er vigtigt at vælge haner, pakningsmaterialer, hanefedt og lignende, som ikke giver grobund for bakterier Valg af analysemetoder Til efterforskning/opsporing af en forureningskilde samt til screening kan der i stedet for eller parallelt med standardmetoder anvendes hurtigmetoder med det formål at få et hurtigere svar end ved standardmetoderne for f.eks. E. coli og coliforme bakterier. Tilsvarende kan der også gennemføres en foreløbig aflæsning af f.eks. 37 -kimtallet efter 1 døgns inkubation med henblik på at komme videre i sagen, men man kan ikke forvente at kunne aflæse et (lavt) 22 -kimtal før på 3. dagen. I forbindelse med forureningssager er der metodemæssigt to forhold, der kan stride mod hinanden: metodens validitet og hurtigt svar, idet mange hurtigmetoder ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Hurtigere ikke-validerede metoder kan derfor anvendes vejledende til screening og hurtig kildeopsporing med understregning af, at fund, på hvilke der træffes beslutninger, skal være foretaget med validerede metoder. For at afslutte f.eks. et kogepåbud er det krævet, at vandet er fundet acceptabelt med de officielt anviste metoder for coliforme bakterier og E. coli. På nuværende tidspunkt har Miljøstyrelsen godkendt brugen af følgende kommercielle metode til kvantitativ bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli: Colilert Quanty Tray Desuden er følgende nedennævnte metoder anerkendt til screening, men ikke til den rutinemæssige, lovbundne kontrol. Afsluttende negative fund med disse kvalitative metoder skal verificeres: Colilert, kvalitativ påvisning af coliforme bakterier og E. coli i 100 ml Readycult, kvalitativ påvisning af coliforme bakterier og E. coli i 100 ml De ovennævnte metoder vil kunne give resultater indenfor timer. Der henvises i øvrigt til Miljøprojekt nr. 934/2004 om Hurtigmetoder til screening for coliforme bakterier og E. coli i drikkevand (Miljøstyrelsen) Identifikationer som led i kildeopsporing I nogle tilfælde kan en nærmere identifikation af de mikroorganismer, der giver problemer, være medvirkende til en kildeopsporing. Er der f.eks. tale om organismer fra vandet, kan det f.eks. være Pseudomonas, er det fra det omgivende miljø, kan det f.eks. være Citrobacter eller hvis det er fra en kloakforurening, kan det f.eks. være E. coli eller Campylobacter. Det kan være vigtigt at udtage og gemme lidt større (nogle liter) vandprøver, så snart der er mistanke om forurening, til senere analyse 11

12 for at kunne identificere kilden og til eventuel sammenligning med en forureningskilde. De udtagne vandprøver vil også kunne benyttes til analyse for specifikke sygdomsfremkaldende mikroorganismer, hvis der er mistanke om at patienter er blevet syge på grund af det forurenede vand. Det vil også være relevant at gemme nogle af laboratorieanalyserne, f.eks. plader med positive fund, med henblik på en yderligere karakterisering på eget laboratorium, på eksternt laboratorium eller evt. hos Miljøstyrelsens mikrobiologiske referencelaboratorium. Sidstnævnte vil kunne ske efter aftale med Miljøstyrelsen. Undersøgelse for specifikke patogener (f.eks. Campylobacter, Salmonella, VTEC E. coli, virus eller lignende) kan være relevante, men bør være nøje afstemt med symptomer hos patienter samt eventuelle positive fæcesfund Beredskab ved forureningssager I tilfælde af indikation på sygdomsfremkaldende mikroorganismer i drikkevandet ved påfaldende sygelighed eller ved fund på forurening ved den regelmæssig drikkevandskontrol skal der reageres inden for en kort periode for at sikre rent drikkevand til den berørte befolkning. Hvis forureningen vurderes at være alvorlig, er der følgende muligheder: Udstedelse af kogepåbud Oprettelse af nødforsyning Desinfektion af drikkevandet I de følgende afsnit beskrives de forskellige muligheder og under hvilke forhold, der bør gives kogepåbud, og hvornår det vil være nødvendigt at oprette en nødvandforsyning. Mens de to førstnævnte foranstaltninger kan og vil blive effektueret med kort varsel, vil en desinfektion af vandet først komme på tale, efter det er blevet klarlagt, om det vil være muligt at desinficere sig ud af problemet. Ved flere mikrobiologiske forureningssager har der i forbindelse med udredning af forureningssager af drikkevand været uklarheder vedrørende anvendelighed af hurtigmetoder, hvilke mikroorganismer skal der undersøges for m.v.. Ved forurening af drikkevand med coliforme bakterier og E. coli tager vandværket straks kontakt med den ansvarlige embedslægeinstitutionen, jf. Beredskabsstyrelsens guide om akutte drikkevandsforureninger samt Miljøstyrelsens vejledning nr om planlægning af beredskab for vandforsyningen (beredskabsvejledningen). Miljøstyrelsen kan overordnet bistå med rådgivning og vejledning i forbindelse med konkrete forureningssager. 12

13 3.3 Kildeopsporing i området Formålet med kildeopsporing er at identificere, hvor man i området uden for selve vandforsyningsanlægget kan have kilden til forureningen af drikkevandet. Der er ofte en tæt sammenhæng mellem tekniske defekter og en dårlig bakteriologisk kvalitet af drikkevandet, jf. Vejledning om boringskontrol på vandværker, nr Når der opdages en mikrobiologisk forurening i en vandforsyning, er det vigtigt at gøre sig klart, hvor i systemet forureningen kan være kommet ind. Såfremt ingen af stederne kan udelukkes for en mulig forureningsindtræg-ning til drikkevandet, må man gå systematisk til værks og fra starten udtage prøver på relevante steder. I selve ledningsnettet må der vælges en række passende prøvesteder. Desuden skal man være opmærksom på, at forureningen ikke alene begrænser sig til selve vandet. Ved forurening af vandet har mikroorganismer samtidigt præference for at sætte sig på de overflader, hvor vandet strømmer igennem. 13

14 4 Kogeanbefaling Betegnelsen kogeanbefaling anvendes i vejledningen i stedet for kogepåbud, idet et kogepåbud ikke kan kontrolleres, og overtrædelsen af et meddelt kogepåbud ikke kan medføre sanktioner. Tilsynsmyndigheden vil dog stadig udstede et påbud til et vandværk eller anden ejer af et vandforsyningsanlæg om f.eks. at meddele sine forbrugere, at drikkevandet skal koges, idet vandværket/ejeren da overfor tilsynsmyndigheden skal dokumentere at have opfyldt påbuddet. I forbindelse med kogeanbefalingen bør det som en hjælp til forbrugerne angives, i hvilke situationer vandet skal koges, jf. bilag A. 4.1 Kogning Ved kogning forstås i denne vejledning opvarmning af vandet til C i 2 minutter. Vandet skal således spilkoge, hvorved de fleste mikroorganismer, bortset fra enkelte virus og sporer, inaktiveres/dræbes. Det er vigtigt, at både temperatur (spilkogning) og tid overholdes. En effektiv kogning kan ske ved brug af en almindelig kedel eller gryde. Ved brug af elkedel gives en portion vand to opkog med 2-5 minutters mellemrum. Vand i kaffe- og themaskiner opnår sjældent en temperatur på C i 2 minutter. Varmt vand fra disse maskiner er derfor ikke anvendeligt. 4.2 Inaktivering af mikiroorganismer Mikroorganismer som f.eks. E. coli, salmonella, shigella, vibrio, campylobacter, Pseudomonas aeruginosa, Hepatitis A virus, Norovirus, Rotavirus, giardia, cryptosporidier og amøber kan være sygdomsfremkaldende, og de har temperaturoptimum ved 37 0 C ± et par grader afhængig af arten. De nævnte mikroorganismer bortset fra Hepatitis A virus inaktiveres ved kortvarig (1-2 minutter) opvarmning i vand til kogepunktet. Hepatitis A virus er mere varmeresistent end de øvrige nævnte mikroorganismer, men inaktiveres dog efter 1-5 minutter ved C. 4.3 Endotoksiner Ved kogning af vand, der indeholder mikroorganismer, kan der frigives endotoksiner (giftstoffer), som kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Mennesket har 1-3 g endotoksiner i tarmene, og indtagelse af vand, der er blevet kogt som følge af højt indhold af mikroorganismer, vil normalt ikke give anledning til sundhedsskadelige effekter. En fuldstændig 14

15 fjernelse af endotoksiner ville kræve en opvarmning af vandet til mere end C i et par timer. 15

16 5 Nødforsyning Når der konstateres en sundhedsfarlig forurening af drikkevandet, som ikke umiddelbart kan afhjælpes, vil det være nødvendigt at sørge for nødforsyning, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr om planlægning af beredskab for vandforsyningen (beredskabsvejledningen). Dette gælder også, hvis den normale vandforsyning er afbrudt over en længere periode. 16

17 6 Desinfektion Før det besluttes at desinficere et vandforsyningssystem eller del(e) deraf må det overvejes, om det er tilstrækkeligt at rense og gennemskylle (relevante dele af) systemet med rent vand. Hvis der vælges at desinficere, anvendes i praksis altid klor. Ved desinfektion vil man kunne denaturere den biofilm, der naturligt findes indvendigt i rørsystemer og på sandkornene i filtrene. Den denaturerede biofilm kan af senere tilkomne bakterier udnyttes som let tilgængeligt næring, der kan resultere i højt kimtal ved 22 0 C. Desuden kan det vare flere uger/måneder før denne næring er brugt, så kimtallet klinger af. Såfremt det herefter besluttes at gennemføre en kloring er det vigtigt, at desinfektionen er effektiv, dvs. at koncentrationen er høj nok og virketiden lang nok brugerne er orienteret på forhånd man udfører kloringen sikkerhedsmæssigt forsvarligt det brugte klorvand bortledes på en miljømæssig forsvarlig måde. Miljøstyrelsen kan derfor anbefale at tage fagfolk med i beslutningen og lade dem udføre opgaven. Vedrørende selve gennemførelsen af rensning, gennemskylning, kloring og bortledning af klorvand henvises til fag- og håndbøger samt vejledning nr. 4 Rensning og desinfektion af vandforsyningsanlæg, DANVA,

18 7 Mikroorganismer 7.1 Bakteriologiske indikatorer Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg angiver, hvilke mikrobiologiske undersøgelser der skal foretages og hvor ofte. Drikkevand undersøges ikke eller kun sjældent for sygdomsfremkaldende bakterier (patogener), idet det ikke er praktisk muligt at undersøge for samtlige patogener. Der undersøges i stedet for tilstedeværelsen af bakterier, der normalt er til stede i afføring hos mennesker og varmblodede dyr, de såkaldte indikatororganismer Praktisk anvendelse af indikatorer I praksis anvendes indikatorbakterier/-organismer ud fra den forudsætning, at sygdomsfremkaldende mikroorganismer også kan forekomme, såfremt indikatororganismerne er til stede i et givent miljø. Forekomsten af indikatorbakterier indikerer med en vis sandsynlighed, at en sygdomsrisiko kan være til stede 7.2 Patogener (sygdomfremkaldende mikroorganismer) I den rutinemæssige kontrol med drikkevandet undersøges der ikke for patogener. Men i forbindelse med sygdomsudbrud eller ved indikation på smitte kan der være behov for specifikt at undersøge for patogener. De patogene mikroorganismer, som især kan være knyttet til drikkevandsrelateret sygdom, er blandt andet: Campylobacter Salmonella Verotoksinproducrende E. coli (VTEC) Cryptosporidier Giardia Norovirus Hepatitis A virus 18

19 8 Mikrobiologiske parametre De mikrobiologiske parametre, som i henhold til bekendtgørelsen nr. 871 af 21 september 2001 indgår i drikkevandskontrollen på vandværket for almene vandforsyningsanlæg er coliforme bakterier, E. coli, kimtal ved 37 0 C, kimtal ved 22 0 C samt enterokokker og Clostridium perfringens, herunder sporer. Der måles kun for enterokokker ved fund af E. coli, mens der undersøges for Cl. perfringens (herunder sporer), hvis vandet hidrører fra eller påvirkes af overfladevand. I ledningsnettet omfatter kontrollen coliforme bakterier, E. coli og kimtal ved 22 0 C samt derudover kimtal ved 37 0 C på indikation af mikrobiel forurening eller ved ledningsbrud. For ikke-almene vandforsyningsanlæg består kontrollen i undersøgelse for coliforme bakterier, E. coli og kimtal ved 22 0 C. Cl. perfringens (herunder sporer) undersøges kun, hvis der sker tilledning af overfladevand. De mikrobiologiske parametre: Parameter Vandkvalitetskrav Værdi ved afgang fra vandværk Vandkvalitetskrav Værdi ved indgang til ejendom E.coli /100 ml i.m i.m Coliforme bakterier/100 ml i.m i.m Kimtal ved 37 0 C/ml 5 20 Kimtal ved 22 0 C/ml Enterokokker/100 ml i.m i.m Cl. perfringens, herunder sporer/50 ml i.m = ikke målelig ved den anviste metode i.m i.m 8.1 Escherichia coli (E. coli) Definition Escherichia coli (E. coli) hører til slægten Escherichia i familien Enterobacteriaceae. E. coli defineres som en coliform bakterie, der producerer enzymet β-d-glukuronidase ved 44 0 C Forekomst E. coli udgør en naturlig bestanddel af tarmkanalens mikroflora hos mennesker og varmblodede dyr. E. coli har normalt en kort levetid uden for tarmkanalen, hvorfor fund af E. coli tages som udtryk for en frisk fækal forurening. E. coli har samme overlevelsesevne som de mest aktuelle sygdomsfremkaldende bakterier. 19

20 8.1.3 Indikation Påvisning af E. coli i drikkevand tyder på frisk fækal forurening og tilstedeværelsen af E. coli betyder, at mikroorganismer som f.eks. Salmonella, Campylobacter eller virus kan være tilstede i vandet. En nyere undersøgelse har vist, at bakterier som E. coli kan overleve i uger og endda i måneder i drikkevand, jf. artikel Baktierne går i dvale i dit drikkevand. 8.2 Coliforme bakterier Definition Coliforme bakterier defineres som medlemmer af familien Enterobacteriaceae, der er i stand til at danne syre og luft fra laktose ved temperaturer på C inden for 48 timer. Denne definition omfatter bl.a. medlemmer af slægterne Enterobacter, Erwinia, Escherichia, Klebsiella og Serratia samt visse medlemmer af slægten Citrobacter Forekomst De nævnte slægter inden for betegnelsen coliforme bakterier er - med undtagelse af E. coli - naturligt forekommende i jord, rådnende plantedele og i overfladevand Indikation Påvisning af coliforme bakterier i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord, men ikke altid på forurening med fækalier (afføring). Coliforme bakterier kan vokse i ledningsnettet og kan optræde længe i ledningsnettet - ikke mindst i samspil med biofilmen og evt. sediment i bunden af ledningerne, jf. artikel Tolkning af mikrobiologiske resultater ved forureninger. 8.3 Kimtal, generelt Ved kim forstås de bakterier, der vokser frem på en agarplade. Eventuelle gær og skimmelsvampe tælles med, men de udgør som regel højst få procenter. Kimtal bruges til en generel vurdering af den hygiejniske kvalitet af drikkevandet. Således kan et forhøjet kimtal være tegn på en forurening og dermed en forringelse af drikkevandskvaliteten eller tyde på tilstedeværelsen af evt. sygdomsfremkaldende bakterier. For høje kimtal kan dels afspejle, at der er kommet vand, jord eller lignende med mange bakterier ind i ledningsnettet eller at der er tilført/frigivet organisk stof (f.eks. ved kloring eller kraftig gennemskylning af ledningerne), der er substrat for en forøget bakterievækst. 20

21 Kimtal bestemmes ved henholdsvis 22 0 C og ved 37 0 C. Temperaturen 22 0 C dækker de fleste jord- og vandbakteriers vækstkrav, og temperaturen 37 0 C dækker mikroorganismer hidrørende fra det humane-animale kimreservoir. Et forhøjet kimtal ved 37 0 C kan anses for mere betænkeligt i hygiejnisk henseende end et forhøjet kimtal ved 22 0 C, da bakterier, der kan vokse ved kropstemperaturen, også har mulighed for at vokse efter indtagelse. Efter reparationsarbejde er begge kimtal ofte forhøjet i nogle dage eller uger. En sådan forhøjelse må ikke forveksles med en forurening af anden årsag, men undersøges i en ny prøve efter f.eks. ½-2 uger. 8.4 Kimtal ved 37 0 C Definition Kimtal ved 37 0 C i drikkevand er en bestemmelse af kim, som kan vokse ved legemstemperatur, herunder en række sygdomsfremkaldende bakterier Forekomst Kimtal ved 37 0 C er bakterier, der vokser ved 37 0 C, og som derfor kan trives i tarmkanalen hos mennesker og varmblodede dyr. Gruppen omfatter også bakterier, der kan formere sig i rådnende organisk materiale, spildevand og lignende materiale. Undertiden ses forhøjet kimtal ved 37 0 C i installationer med høj temperatur og lange ledningssystemer, f. eks. sygehuse og plejehjem. Mangelfuld isolering mellem koldt drikkevand og varmt brugsvand/opvarmningsvand kan også medføre forhøjet kimtal ved 37 0 C Indikation Kimtallet ved 37 0 C siger dels noget om råvandets mikrobiologiske kvalitet, dels noget om virkningen af vandbehandlingen på vandværket og af evt. andre behandlinger. Høje kimtal ved 37 0 C kan ses ved grundvandsforure-ning og ved forurening af drikkevandet på vandværket og i ledningsnettet. I forbindelse med olie- og benzinforureninger, f.eks. ved indtrængen i stikledning, er der set forhøjede kimtal ved 37 0 C. Ved et forhøjet kimtal ved 37º C kan sygdomsfremkaldende bakterier have fundet vej til vandet. 8.5 Kimtal ved 22 0 C Definition Kim ved 22 0 C i drikkevand angiver de kim, der typisk forekommer i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.). De er kun sjældent sygdomsfremkaldende. 21

22 8.5.2 Forekomst De ved 22 0 C dyrkede kim/bakterier er fortrinsvis naturligt forekommende vand- og jordbakterier Indikation Hvis antallet af kim ved 22 0 C overstiger den højst tilladelige værdi, kan det tyde på tilførsel fra omgivelserne (overfladevand, plantedele eller jord) eller opformering i vandet i form af mikrobiel vækst på vandværket eller i ledningsnettet. 8.6 Enterokokker Definition Slægten Enterococcus omfatter arterne: E. avium, E. durans, E. faecalis, E. faecium, E. gallinarum og E. malodoratus. Enterokokker udgør en del af gruppen af fækale streptokokker, der inkluderer S. bovis, S. suis og S. equinus Forekomst Enterokokker findes i menneskers og dyrs tarmkanal og udviser generelt større resistens over for udtørring, varme og andre ydre påvirkninger end E. coli, Salmonella og andre sygdomsfremkaldende bakterier Indikation Påvisning af enterokokker i drikkevand tyder på fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende bakterier. 8.7 Clostridium perfringens (Cl. Perfringens), herunder sporer Definition Cl. perfringens hører til familien Bacillaceae og slægten Clostridium. Den er en obligat anaerob (dvs. den kan leve uden ilt), sporedannende, grampositiv stav, som inden for 24 timer ved 48 0 C reducerer sulfit til sulfid Forekomst Cl. perfringens forekommer naturligt i tarmkanalen og i fækalt forurenet materiale samt i jord- og overfladevand. På grund af evnen til at danne sporer er Cl. perfringens i stand til at overleve i længere tid i ugunstigt miljø, hvorfor den ofte forekommer i tørt miljø som f.eks. i jord og støv Indikation Påvisning af Cl. perfringens i drikkevand (behandlet overfladevand) kan på grund af dens evne til sporedannelse være en mulig indikator for mulig fækal forurening af ældre karakter. Udenlandsk undersøgelse 22

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Information fra Lejre Kommune om drikkevandsanalyse, forurening af drikkevand og indretning af boringer og brønde på enkeltejendomme. LEJRE KOMMUNE Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Beredskabsplan. for. Brædstrup vandværk A.m.b.a. Fjernvarmevej 2. 8740 Brædstrup. Tlf. 75 75 33 00

Beredskabsplan. for. Brædstrup vandværk A.m.b.a. Fjernvarmevej 2. 8740 Brædstrup. Tlf. 75 75 33 00 Beredskabsplan for Brædstrup vandværk A.m.b.a. Fjernvarmevej 2 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 33 00 Indholdsfortegnelse: 1. Intern telefonliste : Ledelse og vagtmandskab 2. Telefonliste leverandøre: Elektrikker,

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk Bakterie forurening Handlingsplan 2007 Ø. Svenstrup Vandværk Rapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk assistent,

Læs mere

Beredskabsplan. Vandværkets bestyrelse har det generelle ansvar overfor forbrugerne mht. levering af tilstrækkeligt og rent drikkevand.

Beredskabsplan. Vandværkets bestyrelse har det generelle ansvar overfor forbrugerne mht. levering af tilstrækkeligt og rent drikkevand. 1. Beredskabsplan, Ryomgård Vandværk Beredskabsplan Denne beredskabsplan for Ryomgård Vandværk er udarbejdet med henblik på at sikre opretholdelse af vandværksdrift i forskellige former for krisesituationer,

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Tilladelse til midlertidig avanceret vandbehandling - UV bestråling af drikkevandet på Bonnet vandværk

Tilladelse til midlertidig avanceret vandbehandling - UV bestråling af drikkevandet på Bonnet vandværk Bonnet Vandværk Sendt på e-mail til bestyrelsen på hanneogleif4243@gmail.com britmo37@vip.cybercity.dk aasborg@city.dk jensjogmerete@privat.tdcadsl.dk langgaard-pj@adslhome.dk 22. december 2014 Tilladelse

Læs mere

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs

Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag. Allan Broløs Erfaringer med tilbagestrømningssikringer i KE, og nye tiltag DDS i Københavns Energi Vand & Afløb I de sidste 100 år har adskillelse af rent og urent vand i huse, været det grundlæggende koncept for bekæmpelse

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste

Læs mere

Bakterier og virus i fisk og skaldyr

Bakterier og virus i fisk og skaldyr Kapitel 12 side 99 Bakterier og virus i fisk og skaldyr Bakterier findes overalt på kloden. Og derfor også på og i fisk og skaldyr. De fleste er uskadelige for mennesker, men nogle typer af bakterier kan

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme forbrugere

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune

Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune Kursus i elementær vandforsyningshygiejne for KVE medlemsværker Afholdt af kontaktudvalget for vandværker i Egedal kommune Farum 3. og 4. november 2014 Praktiske forhold Kursus i almindelig vandforsyningsdrift.

Læs mere

Emne: Beredskabsplan for vandværker

Emne: Beredskabsplan for vandværker Vejledning nr. 300 05/2008 Gammelt nr. 29 Emne: Beredskabsplan for vandværker Denne vejledning er tænkt som hjælp til vandværkerne, når de skal i gang med at udarbejde beredskabsplaner. Den beskriver meget

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk A M B A Formand Rudy Ploug formanden@bosserupvv.dk Den 22. april 2014 Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk Odsherred Kommune har den 13. januar 2014 foretaget varslet tilsyn

Læs mere

Mikrobiel kvalitet og desinfektion

Mikrobiel kvalitet og desinfektion 20 Mikrobiel kvalitet og desinfektion Grundvand og overfladevand, der anvendes som råvand på vandværker, indeholder altid mikroorganismer i forskellige koncentrationer. Drikkevand indeholder således som

Læs mere

Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Høringsudkast til vejledning

Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Høringsudkast til vejledning Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Høringsudkast til vejledning 29. august 2013 Indhold 1. Indledning... 7 1.1 Definitioner... 8 2. Vandkvalitet... 10 2.1 Generelt... 10 2.2 Fastsættelse af

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kyndeløse Sydmark, Kirke Hyllinge. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf. Badevandsprofil Badevandsprofil for, Kirke Hyllinge Ansvarlig myndighed: Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø www.lejre.dk Tlf.: 46 46 46 46 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller uheld på stranden

Læs mere

Gørløse Vandværk I/S

Gørløse Vandværk I/S Gørløse Vandværk I/S B e r e d s k a b s p l a n 13.08.2014 Version 02 1. RETTELSESBLAD... 2. FORDELINGSLISTE... 3. INDLEDNING... 4. ORGANISERING... 5. ALARMERING: EXTERN ASSISTANCE... 6. ALARMERINGSPLAN:

Læs mere

BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport

BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport BILAG { : Tjekliste/tilsynsrapport T!LSYNSRAPPORT Sagsnr.:12150243 Sagsnavn: Salvig Vandværk Kommune: Holbæk Dato:30.10.2012 Kontaktoplysninger på tilslmsføren- Dato for sidste tilsyn: de: Navn; Christina

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja

TILSYNSRAPPORT. Oxby Ho Vandværk. Hygiejnekursus Ja Driftskursus Ja TILSYNSRAPPORT Oxby Ho Vandværk Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Hardy Skov E-mail: hask@varde.dk Telefon: 79 94 74 60 Sags nr. 11/1583 Dok. nr. 127918/14 Dato for sidste tilsyn: 30. 08. 2011

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor)

Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold til lov om vandforsyning m.v. Se vejledningen nedenfor) Tønder Kommune Miljø og Natur Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 e-mail: teknisk@toender.dk Ansøgning om tilladelse til indvinding af grundvand til alment vandværk (ansøgning i henhold

Læs mere

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31.

De små & mindre vandværker. Ledelses kvalitetssikring. BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra. Miljøministeriet. Skal være indført senest 31. NYHEDSBREV Kvalitetssikring på vandværker De små & mindre vandværker Ledelses kvalitetssikring BEK nr. 132 af 08.02.2013 fra Miljøministeriet Skal være indført senest 31. december 2014 [Indsæt billedtekst

Læs mere

Syddjurs Kommune 10. april 2013

Syddjurs Kommune 10. april 2013 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 10. april 2013 Morten Hundahl Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Morten Hundahl Dagsorden: 1. Klima og energioptimering

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Kragenæs, Kragenæs Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Flyvesandet. Side 1 af 8

Flyvesandet. Side 1 af 8 Flyvesandet Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Flyvesandet, Agernæs Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Indhold: 1.1 Formål og baggrund... 1 1.2 Definitioner... 2 1.3 Hvilke anlæg skal underkastes et regelmæssigt teknisk tilsyn?... 3 1.4 Hvor

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk

Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Jukkerup Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Beredskabsplan. Generelt 1. Beredskabsplan, Skjellerup Vandværk I/S. 2. Generel ansvarsfordeling

Beredskabsplan. Generelt 1. Beredskabsplan, Skjellerup Vandværk I/S. 2. Generel ansvarsfordeling Beredskabsplan Generelt 1. Beredskabsplan, Skjellerup Vandværk I/S Denne beredskabsplan for Skjellerup er udarbejdet med henblik på at sikre opretholdelse af vandværksdrift i forskellige former for krisesituationer,

Læs mere

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse?

Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Hvad fortæller en drikkevandsanalyse? Den bakteriologiske vandanalyse Kimtal, 22 C Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen,

Læs mere

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS

Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau. Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Muligheder for egenkontrol af bakterieforekomster og rengøringsniveau Katrine Nørrelund Produktchef Mikrobiologi Food Diagnostics ApS Fakta Skandinavisk virksomhed der arbejder i Danmark, Færøerne, Grønland

Læs mere

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse:

Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Hvad betyder? Sådan læser Du en vandanalyse: Direkte undersøgelse: Temperatur ved prøvetagning: For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.

Bekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet

Læs mere

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan

1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan Om vandværksdrift og ledelsesværktøjer. Fåborg - Midtfyn Vandråd - d. 27. okt. 2010 Disposition: 1. Vandrådets fælles hjemmeside med elektronisk beredskabsplan 2.Tilstandsrapport og vandværks-passer system.

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. Maj 2015

Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg. Maj 2015 Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Maj 2015 Titel: Vejledning om kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S

BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S 2014 2 BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBYS VANDVÆRK I/S Planlægningsgrundlag for beredskabsplanen: Beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992. Lov om vandforsyning,

Læs mere

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015 Beredskabsplan for Solbjerg Vandværk 2015 1 Beredskabsplan for Solbjerg vandværk...4 Telefonliste...5 Kontaktperson...5 Alarmcentral/Beredskab...5 Blå blink/vagthavende...5 Politi...5 Kalundborg kommune...5

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand Kvalitetskrav til drikkevand Kravene til drikkevand fremgår af Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 11. dec. 2007). Bekendtgørelsen indeholder mindste og/eller højst

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne

Læs mere

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132

Lovtidende A 2013. Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 Lovtidende A 2013 Bekendtgørelse om kvalitetssikring på Almene Vandværker BEK. nr. 132 1. En ledelsesmæssig ramme. Ledelsessystem er et bestyrelsesansvar! Alle vandværker uanset størrelse skal have et

Læs mere

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609.

Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000. DKBW Nr. 1609. Badevandsprofil Badevandsprofil for Risemark, Rise Ansvarlig myndighed: Ærø Kommune Statene 2 5970 Ærøskøbing www.aeroekommune.dk Email: post@aeroekommune.dk Tlf.: 63 52 5000 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hesselbjerg Strand, Hesselbjerg. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Hesselbjerg Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Tilstandsrapport og status Beauvais

Tilstandsrapport og status Beauvais Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Beauvais Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg 5. Vandværk

Læs mere

Beredskabsplan for Nedre Hvam Vandværk

Beredskabsplan for Nedre Hvam Vandværk Beredskabsplan for Nedre Hvam Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme forbrugere

Læs mere

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan

Varde Vandråd. Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Varde Vandråd d. 9. oktober 2012 Kursus i Tilstandsrapport og Handlingsplan Indledning Formål Værktøj til optimal drift af vandværket Gøre bestyrelse og vandværks-passer vidende Forebyggende vedligeholdelse

Læs mere

Ord forklaring af analyse rapporter

Ord forklaring af analyse rapporter Ord forklaring af analyse rapporter Den kemiske analyse Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt

Læs mere

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Fødevarehygiejne. Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Fødevarehygiejne Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland Indhold Bakterielle fødevarebårne sygdomme i Grønland... 2 Bakterier stammer fra jord, vand, dyr og mennesker... 2 Forebyggelse af bakterielle

Læs mere

I/S Andst Vandværk Beredskabsplan

I/S Andst Vandværk Beredskabsplan I/S Andst Vandværk Beredskabsplan Beredskabsplan: En beredskabsplan for det enkelte vandværk skal udarbejdes i henhold til beredskabsloven (nr.1054 af 1992) Formålet er at vandværket kan opretholde vandværksdrift

Læs mere

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer

Struer Kommune Natur og Miljøafdelingen. Vejledning. Til sløjfning af brønde og boringer Vejledning Til sløjfning af brønde og boringer Januar 2010 Forord Brønde og boringer der ikke benyttes mere kan medføre en sundhedsrisiko samt en forurening af grundvandet på længere sigt. Det er derfor

Læs mere

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2)

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler 1)2) (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00045 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om påfyldning

Læs mere

LEGIONELLA. Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe!

LEGIONELLA. Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe! LEGIONELLA Hvad er det? Hvad kan man gøre ved det? Krüger Aquacare kan hjælpe! Hvad er Legionella? Legionellabakterier Legionella er en hel familie af bakterier. Den type, der oftest giver legionærsyge,

Læs mere

Tilladelse til midlertidig vandbehandling med UV-anlæg på Solkær Vandværk

Tilladelse til midlertidig vandbehandling med UV-anlæg på Solkær Vandværk SOLKÆR VANDVÆRK Formand Nikolaj Nielsen Kærvej 48 8722 Hedensted Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk Sagsnr. 13.02.02-P19-1-15 19.05.2015

Læs mere

Kvalitetskrav til drikkevand

Kvalitetskrav til drikkevand - 1 - Forbrugerne stiller krav til kvaliteten af et. Og krav til information fra vandværker/vandforsyninger. Kravene til information i forhold til forbrugerne skærpes yderligere. Bekendtgørelse nr. 1024

Læs mere

Drikkevand. Alarmering. Geografisk omfang: (På vandværk/ledningsnettet/antal berørte forbrugere (særligt følsomme))

Drikkevand. Alarmering. Geografisk omfang: (På vandværk/ledningsnettet/antal berørte forbrugere (særligt følsomme)) Alarmering D 1 Side 1 Tjekliste til modtager af alarm (Findes som skabelon) Meddelelse vedrørende unormal vandforsyning (Hvornår og hvordan, via analyse/forbrugere/vandværk/embedslæge) Forureningens art:

Læs mere

Badevandsprofil Kollund Strand

Badevandsprofil Kollund Strand Badevandsprofil Kollund Strand Version 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Datablad... 3 Klassifikation... 5 Fysiske forhold... 5 Geografiske forhold... 5 Hydrologiske forhold...

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Søbadeanstalt, Rudkøbing Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Kompendium. Elementær vandværkshygiejne. foreningen af vandværker i danmark

Kompendium. Elementær vandværkshygiejne. foreningen af vandværker i danmark Kompendium Elementær vandværkshygiejne foreningen af vandværker i danmark Udgiver: Titel: Tekst: Copyright: Foreningen af Vandværker i Danmark Solrød Center 20C, 1. 2680 Solrød Strand www.fvd.dk fvd@fvd.dk

Læs mere

Beredskabsplan. Drøsselbjerg Strands Vandværk

Beredskabsplan. Drøsselbjerg Strands Vandværk Vandværket på Søbo Beredskabsplan Trykforøgerstation på Valhallavej Drøsselbjerg Strands Vandværk Beredskabsplanen indeholder praktiske oplysninger for at sikre drikkevandsforsyning under ekstraordinære

Læs mere

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5%

enterokokker, pr. 100 ml. i.m. DS/EN7899/2 Kimtal v. 37, pr.100 ml. 5 DS/EN6222 2254 Farvetal Pt mg/l 5 DS/EN7887 5% Direkte undersøgelse * Temperatur Lugt Smag Farve Prøvested Prøvedato Prøvetager Modtaget på Lab Udseende MIKROBIOLOGISK UNDERSØGELSE Resultat Vandkvalitetskrav Analysemetode Coliforme bakterier, pr. 100

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk

Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Stigs Bjergby Vandværk Maj 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk

Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan. - marts 2014. Homå Vandværk Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan Marts 2014 Homå Vandværk 1. Del Tilstandsrapport og handlingsplan, opdateret Tilstandsrapport er udarbejdet af: Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN -

Læs mere

Årsberetning 2014/2015

Årsberetning 2014/2015 Indholdsfortegnelse 1. Tilsluttede ejendomme... 1 2. Bestyrelsesarbejde... 1 3. Vandværkerne og boringer... 3 3.1. Udpumpet mængde... 3 3.2. Anlægs- og vedligeholdelsesarbejde... 3 4. Vandindvinding...

Læs mere

Beredskabsplan for Langesø Vandværk.

Beredskabsplan for Langesø Vandværk. Beredskabsplan for Langesø Vandværk. Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner... s. 2 2. Alarmering.. s. 2 3. Generel ansvarsfordeling. s. 2 4. Alarmplan... s. 3 5. Organisering. s. 4 6. Telefonliste

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.m.b.a.

BEREDSKABSPLAN FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.m.b.a. BEREDSKABSPLAN FOR SLIMMINGE VANDVÆRK A.m.b.a. 3. udgave: maj 2013 Side 1/20 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Generelt... 3 Alarmeringsliste bestyrelse og myndigheder... 5 Alarmeringsliste

Læs mere

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune

Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Vandforsyningsplan for Faaborg-Midtfyn Kommune Del 2 Vandværksafsnit AFSNIT 20 Sdr. Nærå Vandværk Andelsselskab 12 ejendomme forsynes i Odense Kommune 2 2 Sdr. Nærå Vandværk Sdr. Nærå Vandværk Hjemmeside:

Læs mere

Beredskabsplan. Drøsselbjerg Strands Vandværk

Beredskabsplan. Drøsselbjerg Strands Vandværk Vandværket på Søbo Beredskabsplan Trykfører på Valhallavej Drøsselbjerg Strands Vandværk Beredskabsplanen indeholder praktiske oplysninger for at sikre drikkevandsforsyning under ekstraordinære forhold.

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby

Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Jan Duchwaider Nakkedamsvej 89 4050 Skibby Dato Sagsbehandler J.nr. 30. juni 2014 dmikk 003184-2014 Tilladelse til indvinding af grundvand fra boring DGU nr. 199.1641 og 199.1640 beliggende matr. nr. 1b

Læs mere

Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a

Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a Beredskabsplan for Knudstrup Vandværk a.m.b.a Indholdsfortegnelse. 1. Anvendelse 2. Alarmeringsplan 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste følsomme

Læs mere