Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre"

Transkript

1 Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr

2

3 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING MÅLGRUPPE VANDFORSYNINGSANLÆG 7 3 TILSYN OG KILDEOPSPORING TEKNISK TILSYN Indvindingsanlæg og råvandsledning Behandlingsanlæg Lagringsanlæg/-beholder Ledningsnettet UDTAGNING AF (NYE) VANDPRØVER Valg af analysemetoder Identifikationer som led i kildeopsporing Beredskab ved forureningssager KILDEOPSPORING I OMRÅDET 13 4 KOGEANBEFALING KOGNING INAKTIVERING AF MIKIROORGANISMER ENDOTOKSINER 14 5 NØDFORSYNING 16 6 DESINFEKTION 17 7 MIKROORGANISMER BAKTERIOLOGISKE INDIKATORER Praktisk anvendelse af indikatorer PATOGENER (SYGDOMFREMKALDENDE MIKROORGANISMER) 18 8 MIKROBIOLOGISKE PARAMETRE ESCHERICHIA COLI (E. COLI) Definition Forekomst Indikation COLIFORME BAKTERIER Definition Forekomst Indikation KIMTAL, GENERELT KIMTAL VED 37 0 C Definition Forekomst Indikation KIMTAL VED 22 0 C 21 3

4 8.5.1 Definition Forekomst Indikation ENTEROKOKKER Definition Forekomst Indikation CLOSTRIDIUM PERFRINGGENS (CL. PERFRINGENS), HERUNDER SPORER Definition Forekomst Indikation PATOGENER Campylobacter Salmonella Verotoksinproducerende E.coli (VTEC) Cryptosporidier Giardia Virus 24 9 PRINCIPPER FOR REAKTIONER OVERORDNEDE RETNINGSLINIER FOR REAKTIONER Følgegruppe/berørte myndigheder REAKTIONER I PRAKSIS E. COLI (SKEMA 1) COLIFORME BAKTERIER (SKEMA 2) KIMTAL VED 37 0 C (SKEMA 3A OG 3B) Afgangsledningen fra vandværket (skema 3a) I ledningsnettet (skema 3b) KIMTAL VED 22 0 C (SKEMA 4A OG 4B) Afgangsvand fra vandværket (skema 4a) I ledningsnettet (skema 4b) ENTEROKOKKER (SKEMA 5) CLOSTRIDIUM PERFRINGENS, HERUNDER SPORER (SKEMA 6) ØVRIGE MIKROBIOLOIGSKE PARAMETRE ENKELTINDVINDING AFSLUTNING AF SAGEN AFSLUTNING AF SAGEN VANDFORSYNINGSANLÆG Ophævelse af kogeanbefaling Opfølgende prøver og kvalitetskrav LITTERATURLISTE 41 BILAG A ANBEFALINGER FOR ANVENDELSE AF FORURENET DRIKKEVAND 43 4

5 1 Forord I Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, 18, stk. 1, er det angivet, at "Opfylder vandet i et vandforsyningssystem ikke de kvalitetskrav, der er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse, eller bedømmes vandet i et vandforsyningssystem at være sundhedsfarligt, eller er der efter kommunalbestyrelsens skøn nærliggende fare for, at vandet kan blive sundhedsfarligt, træffer kommunalbestyrelsen efter vandforsyningslovens 62 afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal træffes". Vurderingen af, om vandet er sundhedsfarligt, skal ske efter drøftelse med embedslæge-institutionen, jf. lovens 62, stk. 5. Med henblik på en mere ensartet vejledning/rådgivning af landets kommuner i forbindelse med overskridelser af drikkevandets mikrobiologiske parametre, herunder hvornår vandet må betegnes som sundhedsfarligt, har Miljøstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen samt repræsentanter fra embedslægeinstitutioner og fælleskommunale miljøcentre nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet denne vejledning. Formålet med vejledningen er at angive de reaktioner, der bør iværksættes ved overskridelser af de mikrobiologiske parametre ved såvel almene som ikke-almene vandforsyningsanlæg. Desuden er formålet at angive, i hvilke situationer der bør gives kogeanbefaling, og at definere, hvad der forstås ved kogeanbefaling. 5

6 6

7 2 Indledning 2.1 Målgruppe Vejledningen henvender sig til de myndigheder, der fører tilsyn med vandværker, de myndigheder, der inddrages ved vurderingen af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre samt øvrige sagkyndige, som inddrages i sådanne sager, dvs. kommuner, embedslæger, miljølaboratorier og eventuelt andre laboratorier. Vejledningen henvender sig ligeledes til de driftsansvarlige ved vandværker samt til virksomheder og institutioner, der kan blive berørt af de reaktioner, som overskridelser af de mikrobiologiske kvalitetskrav medfører. 2.2 Vandforsyningsanlæg Ved vandforsyningsanlæg forstås følgende anlæg: Almene vandforsyningsanlæg: Anlæg som forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. Vandforsyningsloven 3, stk. 3. Ikke-almene vandforsyningsanlæg: Anlæg der forsyner fra 1-9 ejendomme. Enkeltindvinding: En brønd eller boring som kun har til formål at forsyne en enkelt ejendom. I vejledningen er reaktionerne ved mikrobiologiske overskridelser de samme hvad enten der er tale om almene eller ikke-almene vandforsyningsanlæg. Reaktionerne ved mikrobiologiske overskridelser for enkeltindvinding er behandlet separat. 7

8 3 Tilsyn og kildeopsporing Forhøjet indhold af mikroorganismer har som oftest baggrund i ufuldstændig beskyttelse af det tekniske anlæg (boringer, behandlingsanlæg, beholdere og/eller ledninger) eller fejlagtig drift/funktion eller manglende vedligeholdelse af behandlingsanlægget. 3.1 Teknisk tilsyn Ved et teknisk tilsyn forstås en systematisk gennemgang af vandforsyningsanlægget og ledningsnettet. Hensigten med det tekniske tilsyn er at finde det eller de steder i indvindings-, behandlings-, lagrings- og fordelingsanlægget, hvor der findes eller er sandsynlighed for forurening af vandet og/eller opformering af bakterier. Tilsynet udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (tilsynsvejledningen), kapitel 11 samt DS 441 (Norm for mindre ikkealmene vandforsyningsanlæg) og DS 442 (Norm for almene vandforsyningsanlæg). Som supplement hertil er der nedenfor angivet eksempler på steder og situationer, som de tilsynsførende særligt skal være opmærksomme på, når der er fundet forhøjet indhold af bakterier i vand fra et forsyningsanlæg Indvindingsanlæg og råvandsledning Boringer Det bør især undersøges, om alle tørbrønde og deres nærmeste omgivelser yder 100% beskyttelse mod ind- og nedsivning af overfladeog spildevand. Ligeledes bør det kontrolleres, om der er risiko for tilløb af spildevand til tørbrønden, f.eks. gennem den ledning, som oprindeligt var lavet for at bortlede vand fra tørbrønden. Det bør endvidere undersøges, om der står vand i tørbrønden, samt om der er risiko for, at der kan løbe/suges vand fra tørbrønden ned i boringens forerør, f.eks. via en utæt forerørsforsegling, ventilation eller pejlestuds på borerøret. Desuden bør det kontrolleres, om man overholder de udlagte fredningsbælter, hvor der bl.a. ikke må gødes eller holdes husdyr, samt om der forefindes ukendte nedsivningsanlæg nær boringerne, eller om der evt. er udspredt gylle, ajle eller anden husdyrgødning nær boringerne Brønd med og uden boring Det bør undersøges, om brøndens nærmeste omgivelser (mindst 2 meter) er dækket af et vandtæt lag, og om overfladevand bortledes, samt om dækslet, brøndvæggen og rørgennemføringen er tæt, og om 8

9 brøndvæggen er udført af et vandstandsende lag f.eks cm faststampet ler i mindst 2 m dybde eller til overkanten af det vandførende lag, jf. DS 441. Brønde, der er etableret før ikrafttræden af DS 441 i 1978, kan ikke forventes at være udført efter normens anvisninger. Men anvisningerne kan anvendes i forbindelse med udførelse af forbedringer af en brønd med kvalitetsproblemer Råvandsledning Råvandsledningen, hvor der mange gange dagligt opstår over- og undertryk, når råvandspumperne starter og stopper, bør undersøges for utætheder, som kan give risiko for, at der kan trænge vand ind, som kan forurene råvandet ved tilbagesugning Nedsivningsanlæg nær boringer Man bør også være opmærksom på, om der i indvindingsoplandet forefindes gamle eller nye anlæg for nedsivning af spildevand og/eller tagvand, da sådant vand kan finde vej til en brønd og/eller boring Behandlingsanlæg Iltningsanlæg Det bør kontrolleres, om iltningsanlægget er tilstrækkeligt beskyttet mod støv og blade, som kan tilføres iltningsbakken og/eller det underliggende filtersand. Ventilationsåbninger til iltningstårne, filtre, beholdere mv. bør have fald udad og være forsynet med insektnet. Ved anlæg med kompressor kan denne være gået ud af drift, så vandet slet ikke iltes. I visse dele af landet indeholder grundvandet en del metan, som af metan-bakterier kan udnyttes til dannelse af slim/skum. Skumlaget kan udnyttes af andre bakterier og give anledning til et forhøjet kimtal Reaktionsbeholder Erfaringer tyder på, at reaktionsbeholderen ikke altid er nødvendig for selve behandlingen, men den kan til gengæld medføre kraftig stigning i 22 0 C -kimtallet Sandfilter Sandfiltre bør efterses for rådnende blade, dansemyggelarver og andre forureninger. Det bør desuden tilsikres, at sandet er permanent dækket af vand, og at der ikke er kanaldannelse eller sammenkitning. Det bør kontrolleres, om forurenet rentvand evt. kan have forurenet sandfiltret under returskylning, samt om alle ventiler er korrekt stillet og om der evt. kan ske/være sket returløb af spildevand til vandværket og/eller dets beholdere Lagringsanlæg/-beholder Beholdere og andre bygværker, herunder betondæk og tag, bør undersøges for større eller mindre revner/huller, der muliggør indsivning af overfladevand, evt. forurenet med afføring fra fugle og dyr, som passerer hen over anlægget. Beholderen bør desuden efterses for defekte ruder, som muliggør, at fugle, insekter m.v. kan komme ind i beholderen. 9

10 Endvidere bør det undersøges, om beholderen er fri for døde dyr (muldvarpe, mus, snegle og andet) samt om alle ventilationsåbninger er sikret mod f.eks. fugle, insekter og skadedyr. Ved rørgennemføringer bør det kontrolleres, at disse er tætte, så vaskevand eller toiletspildevand ikke kan finde vej til drikkevandet gennem gulvafløb. Desuden bør det oplyses, om der i praksis er en god omsætning af vandet i reservoiret (tvungen strømning) Ledningsnettet Vandforsyningsanlæggets ledningsnet bør undersøges for lækager, som kan medføre indsugning af forurenet vand, idet der gennem tiden er anvendt rør af meget varierende kvalitet, og som er nedlagt på meget forskellig måde. Pludselige trykændringer kan give utætheder/ledningsbrud. Ledningsnettet i ejendomme bør undersøges for, om der for nyligt er foretaget reparationer, om der evt. kan være sket sammenblanding med varmt brugsvand, om der er god hygiejne i huset, hvor prøver er udtaget, og om kontraventiler er defekte eller i øvrigt ude af funktion. Ved fejl i tilkoblinger, ventiler og betjening til vandforsyningsanlæg kan der ske forurening af drikkevandssystemet. I landbrugsområder bør det undersøges, om der kan ske indsugning af gylle, ajle eller lignende væsker. Det bør kontrolleres, om prøvehanerne er egnede og korrekt placerede, som f.eks. uden studs, kort tilslutningsrør og uden stagnerende vand mv., jf. tilsynsvejledningens kapitel 4.5. Det skal sikres, at prøven er udtaget fra den korrekte hane, således at der ikke fås et forkert resultat i form af f.eks. forhøjede kimtal eller påvisning af coliforme bakterier. Endvidere bør det oplyses, om der inden for de seneste par måneder har været udført reparationsarbejder på nogen dele af vandforsyningsanlægget (alle ovennævnte dele samt nettet). 3.2 Udtagning af (nye) vandprøver Typiske steder for udtagning af vandprøver i forbindelse med kildeopsporing er følgende: hver boring (tørbrønd/råvandsstation og/eller ved ankomst til vandværket) fælles råvand ved ankomst til vandværket iltet vand efter reaktionsbeholder efter hvert filter vand fra hver rentvandsbeholder vand fra afgang fra værket vand fra hvert vandtårn vand fra repræsentative steder på nettet, herunder mulige blinde ender 10

11 Såfremt det er nødvendigt at opsætte nye prøvehaner, må disse renses og desinficeres grundigt ved monteringen. Det er vigtigt at vælge haner, pakningsmaterialer, hanefedt og lignende, som ikke giver grobund for bakterier Valg af analysemetoder Til efterforskning/opsporing af en forureningskilde samt til screening kan der i stedet for eller parallelt med standardmetoder anvendes hurtigmetoder med det formål at få et hurtigere svar end ved standardmetoderne for f.eks. E. coli og coliforme bakterier. Tilsvarende kan der også gennemføres en foreløbig aflæsning af f.eks. 37 -kimtallet efter 1 døgns inkubation med henblik på at komme videre i sagen, men man kan ikke forvente at kunne aflæse et (lavt) 22 -kimtal før på 3. dagen. I forbindelse med forureningssager er der metodemæssigt to forhold, der kan stride mod hinanden: metodens validitet og hurtigt svar, idet mange hurtigmetoder ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Hurtigere ikke-validerede metoder kan derfor anvendes vejledende til screening og hurtig kildeopsporing med understregning af, at fund, på hvilke der træffes beslutninger, skal være foretaget med validerede metoder. For at afslutte f.eks. et kogepåbud er det krævet, at vandet er fundet acceptabelt med de officielt anviste metoder for coliforme bakterier og E. coli. På nuværende tidspunkt har Miljøstyrelsen godkendt brugen af følgende kommercielle metode til kvantitativ bestemmelse af coliforme bakterier og E. coli: Colilert Quanty Tray Desuden er følgende nedennævnte metoder anerkendt til screening, men ikke til den rutinemæssige, lovbundne kontrol. Afsluttende negative fund med disse kvalitative metoder skal verificeres: Colilert, kvalitativ påvisning af coliforme bakterier og E. coli i 100 ml Readycult, kvalitativ påvisning af coliforme bakterier og E. coli i 100 ml De ovennævnte metoder vil kunne give resultater indenfor timer. Der henvises i øvrigt til Miljøprojekt nr. 934/2004 om Hurtigmetoder til screening for coliforme bakterier og E. coli i drikkevand (Miljøstyrelsen) Identifikationer som led i kildeopsporing I nogle tilfælde kan en nærmere identifikation af de mikroorganismer, der giver problemer, være medvirkende til en kildeopsporing. Er der f.eks. tale om organismer fra vandet, kan det f.eks. være Pseudomonas, er det fra det omgivende miljø, kan det f.eks. være Citrobacter eller hvis det er fra en kloakforurening, kan det f.eks. være E. coli eller Campylobacter. Det kan være vigtigt at udtage og gemme lidt større (nogle liter) vandprøver, så snart der er mistanke om forurening, til senere analyse 11

12 for at kunne identificere kilden og til eventuel sammenligning med en forureningskilde. De udtagne vandprøver vil også kunne benyttes til analyse for specifikke sygdomsfremkaldende mikroorganismer, hvis der er mistanke om at patienter er blevet syge på grund af det forurenede vand. Det vil også være relevant at gemme nogle af laboratorieanalyserne, f.eks. plader med positive fund, med henblik på en yderligere karakterisering på eget laboratorium, på eksternt laboratorium eller evt. hos Miljøstyrelsens mikrobiologiske referencelaboratorium. Sidstnævnte vil kunne ske efter aftale med Miljøstyrelsen. Undersøgelse for specifikke patogener (f.eks. Campylobacter, Salmonella, VTEC E. coli, virus eller lignende) kan være relevante, men bør være nøje afstemt med symptomer hos patienter samt eventuelle positive fæcesfund Beredskab ved forureningssager I tilfælde af indikation på sygdomsfremkaldende mikroorganismer i drikkevandet ved påfaldende sygelighed eller ved fund på forurening ved den regelmæssig drikkevandskontrol skal der reageres inden for en kort periode for at sikre rent drikkevand til den berørte befolkning. Hvis forureningen vurderes at være alvorlig, er der følgende muligheder: Udstedelse af kogepåbud Oprettelse af nødforsyning Desinfektion af drikkevandet I de følgende afsnit beskrives de forskellige muligheder og under hvilke forhold, der bør gives kogepåbud, og hvornår det vil være nødvendigt at oprette en nødvandforsyning. Mens de to førstnævnte foranstaltninger kan og vil blive effektueret med kort varsel, vil en desinfektion af vandet først komme på tale, efter det er blevet klarlagt, om det vil være muligt at desinficere sig ud af problemet. Ved flere mikrobiologiske forureningssager har der i forbindelse med udredning af forureningssager af drikkevand været uklarheder vedrørende anvendelighed af hurtigmetoder, hvilke mikroorganismer skal der undersøges for m.v.. Ved forurening af drikkevand med coliforme bakterier og E. coli tager vandværket straks kontakt med den ansvarlige embedslægeinstitutionen, jf. Beredskabsstyrelsens guide om akutte drikkevandsforureninger samt Miljøstyrelsens vejledning nr om planlægning af beredskab for vandforsyningen (beredskabsvejledningen). Miljøstyrelsen kan overordnet bistå med rådgivning og vejledning i forbindelse med konkrete forureningssager. 12

13 3.3 Kildeopsporing i området Formålet med kildeopsporing er at identificere, hvor man i området uden for selve vandforsyningsanlægget kan have kilden til forureningen af drikkevandet. Der er ofte en tæt sammenhæng mellem tekniske defekter og en dårlig bakteriologisk kvalitet af drikkevandet, jf. Vejledning om boringskontrol på vandværker, nr Når der opdages en mikrobiologisk forurening i en vandforsyning, er det vigtigt at gøre sig klart, hvor i systemet forureningen kan være kommet ind. Såfremt ingen af stederne kan udelukkes for en mulig forureningsindtræg-ning til drikkevandet, må man gå systematisk til værks og fra starten udtage prøver på relevante steder. I selve ledningsnettet må der vælges en række passende prøvesteder. Desuden skal man være opmærksom på, at forureningen ikke alene begrænser sig til selve vandet. Ved forurening af vandet har mikroorganismer samtidigt præference for at sætte sig på de overflader, hvor vandet strømmer igennem. 13

14 4 Kogeanbefaling Betegnelsen kogeanbefaling anvendes i vejledningen i stedet for kogepåbud, idet et kogepåbud ikke kan kontrolleres, og overtrædelsen af et meddelt kogepåbud ikke kan medføre sanktioner. Tilsynsmyndigheden vil dog stadig udstede et påbud til et vandværk eller anden ejer af et vandforsyningsanlæg om f.eks. at meddele sine forbrugere, at drikkevandet skal koges, idet vandværket/ejeren da overfor tilsynsmyndigheden skal dokumentere at have opfyldt påbuddet. I forbindelse med kogeanbefalingen bør det som en hjælp til forbrugerne angives, i hvilke situationer vandet skal koges, jf. bilag A. 4.1 Kogning Ved kogning forstås i denne vejledning opvarmning af vandet til C i 2 minutter. Vandet skal således spilkoge, hvorved de fleste mikroorganismer, bortset fra enkelte virus og sporer, inaktiveres/dræbes. Det er vigtigt, at både temperatur (spilkogning) og tid overholdes. En effektiv kogning kan ske ved brug af en almindelig kedel eller gryde. Ved brug af elkedel gives en portion vand to opkog med 2-5 minutters mellemrum. Vand i kaffe- og themaskiner opnår sjældent en temperatur på C i 2 minutter. Varmt vand fra disse maskiner er derfor ikke anvendeligt. 4.2 Inaktivering af mikiroorganismer Mikroorganismer som f.eks. E. coli, salmonella, shigella, vibrio, campylobacter, Pseudomonas aeruginosa, Hepatitis A virus, Norovirus, Rotavirus, giardia, cryptosporidier og amøber kan være sygdomsfremkaldende, og de har temperaturoptimum ved 37 0 C ± et par grader afhængig af arten. De nævnte mikroorganismer bortset fra Hepatitis A virus inaktiveres ved kortvarig (1-2 minutter) opvarmning i vand til kogepunktet. Hepatitis A virus er mere varmeresistent end de øvrige nævnte mikroorganismer, men inaktiveres dog efter 1-5 minutter ved C. 4.3 Endotoksiner Ved kogning af vand, der indeholder mikroorganismer, kan der frigives endotoksiner (giftstoffer), som kan udgøre en sundhedsmæssig risiko. Mennesket har 1-3 g endotoksiner i tarmene, og indtagelse af vand, der er blevet kogt som følge af højt indhold af mikroorganismer, vil normalt ikke give anledning til sundhedsskadelige effekter. En fuldstændig 14

15 fjernelse af endotoksiner ville kræve en opvarmning af vandet til mere end C i et par timer. 15

16 5 Nødforsyning Når der konstateres en sundhedsfarlig forurening af drikkevandet, som ikke umiddelbart kan afhjælpes, vil det være nødvendigt at sørge for nødforsyning, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr om planlægning af beredskab for vandforsyningen (beredskabsvejledningen). Dette gælder også, hvis den normale vandforsyning er afbrudt over en længere periode. 16

17 6 Desinfektion Før det besluttes at desinficere et vandforsyningssystem eller del(e) deraf må det overvejes, om det er tilstrækkeligt at rense og gennemskylle (relevante dele af) systemet med rent vand. Hvis der vælges at desinficere, anvendes i praksis altid klor. Ved desinfektion vil man kunne denaturere den biofilm, der naturligt findes indvendigt i rørsystemer og på sandkornene i filtrene. Den denaturerede biofilm kan af senere tilkomne bakterier udnyttes som let tilgængeligt næring, der kan resultere i højt kimtal ved 22 0 C. Desuden kan det vare flere uger/måneder før denne næring er brugt, så kimtallet klinger af. Såfremt det herefter besluttes at gennemføre en kloring er det vigtigt, at desinfektionen er effektiv, dvs. at koncentrationen er høj nok og virketiden lang nok brugerne er orienteret på forhånd man udfører kloringen sikkerhedsmæssigt forsvarligt det brugte klorvand bortledes på en miljømæssig forsvarlig måde. Miljøstyrelsen kan derfor anbefale at tage fagfolk med i beslutningen og lade dem udføre opgaven. Vedrørende selve gennemførelsen af rensning, gennemskylning, kloring og bortledning af klorvand henvises til fag- og håndbøger samt vejledning nr. 4 Rensning og desinfektion af vandforsyningsanlæg, DANVA,

18 7 Mikroorganismer 7.1 Bakteriologiske indikatorer Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg angiver, hvilke mikrobiologiske undersøgelser der skal foretages og hvor ofte. Drikkevand undersøges ikke eller kun sjældent for sygdomsfremkaldende bakterier (patogener), idet det ikke er praktisk muligt at undersøge for samtlige patogener. Der undersøges i stedet for tilstedeværelsen af bakterier, der normalt er til stede i afføring hos mennesker og varmblodede dyr, de såkaldte indikatororganismer Praktisk anvendelse af indikatorer I praksis anvendes indikatorbakterier/-organismer ud fra den forudsætning, at sygdomsfremkaldende mikroorganismer også kan forekomme, såfremt indikatororganismerne er til stede i et givent miljø. Forekomsten af indikatorbakterier indikerer med en vis sandsynlighed, at en sygdomsrisiko kan være til stede 7.2 Patogener (sygdomfremkaldende mikroorganismer) I den rutinemæssige kontrol med drikkevandet undersøges der ikke for patogener. Men i forbindelse med sygdomsudbrud eller ved indikation på smitte kan der være behov for specifikt at undersøge for patogener. De patogene mikroorganismer, som især kan være knyttet til drikkevandsrelateret sygdom, er blandt andet: Campylobacter Salmonella Verotoksinproducrende E. coli (VTEC) Cryptosporidier Giardia Norovirus Hepatitis A virus 18

19 8 Mikrobiologiske parametre De mikrobiologiske parametre, som i henhold til bekendtgørelsen nr. 871 af 21 september 2001 indgår i drikkevandskontrollen på vandværket for almene vandforsyningsanlæg er coliforme bakterier, E. coli, kimtal ved 37 0 C, kimtal ved 22 0 C samt enterokokker og Clostridium perfringens, herunder sporer. Der måles kun for enterokokker ved fund af E. coli, mens der undersøges for Cl. perfringens (herunder sporer), hvis vandet hidrører fra eller påvirkes af overfladevand. I ledningsnettet omfatter kontrollen coliforme bakterier, E. coli og kimtal ved 22 0 C samt derudover kimtal ved 37 0 C på indikation af mikrobiel forurening eller ved ledningsbrud. For ikke-almene vandforsyningsanlæg består kontrollen i undersøgelse for coliforme bakterier, E. coli og kimtal ved 22 0 C. Cl. perfringens (herunder sporer) undersøges kun, hvis der sker tilledning af overfladevand. De mikrobiologiske parametre: Parameter Vandkvalitetskrav Værdi ved afgang fra vandværk Vandkvalitetskrav Værdi ved indgang til ejendom E.coli /100 ml i.m i.m Coliforme bakterier/100 ml i.m i.m Kimtal ved 37 0 C/ml 5 20 Kimtal ved 22 0 C/ml Enterokokker/100 ml i.m i.m Cl. perfringens, herunder sporer/50 ml i.m = ikke målelig ved den anviste metode i.m i.m 8.1 Escherichia coli (E. coli) Definition Escherichia coli (E. coli) hører til slægten Escherichia i familien Enterobacteriaceae. E. coli defineres som en coliform bakterie, der producerer enzymet β-d-glukuronidase ved 44 0 C Forekomst E. coli udgør en naturlig bestanddel af tarmkanalens mikroflora hos mennesker og varmblodede dyr. E. coli har normalt en kort levetid uden for tarmkanalen, hvorfor fund af E. coli tages som udtryk for en frisk fækal forurening. E. coli har samme overlevelsesevne som de mest aktuelle sygdomsfremkaldende bakterier. 19

20 8.1.3 Indikation Påvisning af E. coli i drikkevand tyder på frisk fækal forurening og tilstedeværelsen af E. coli betyder, at mikroorganismer som f.eks. Salmonella, Campylobacter eller virus kan være tilstede i vandet. En nyere undersøgelse har vist, at bakterier som E. coli kan overleve i uger og endda i måneder i drikkevand, jf. artikel Baktierne går i dvale i dit drikkevand. 8.2 Coliforme bakterier Definition Coliforme bakterier defineres som medlemmer af familien Enterobacteriaceae, der er i stand til at danne syre og luft fra laktose ved temperaturer på C inden for 48 timer. Denne definition omfatter bl.a. medlemmer af slægterne Enterobacter, Erwinia, Escherichia, Klebsiella og Serratia samt visse medlemmer af slægten Citrobacter Forekomst De nævnte slægter inden for betegnelsen coliforme bakterier er - med undtagelse af E. coli - naturligt forekommende i jord, rådnende plantedele og i overfladevand Indikation Påvisning af coliforme bakterier i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord, men ikke altid på forurening med fækalier (afføring). Coliforme bakterier kan vokse i ledningsnettet og kan optræde længe i ledningsnettet - ikke mindst i samspil med biofilmen og evt. sediment i bunden af ledningerne, jf. artikel Tolkning af mikrobiologiske resultater ved forureninger. 8.3 Kimtal, generelt Ved kim forstås de bakterier, der vokser frem på en agarplade. Eventuelle gær og skimmelsvampe tælles med, men de udgør som regel højst få procenter. Kimtal bruges til en generel vurdering af den hygiejniske kvalitet af drikkevandet. Således kan et forhøjet kimtal være tegn på en forurening og dermed en forringelse af drikkevandskvaliteten eller tyde på tilstedeværelsen af evt. sygdomsfremkaldende bakterier. For høje kimtal kan dels afspejle, at der er kommet vand, jord eller lignende med mange bakterier ind i ledningsnettet eller at der er tilført/frigivet organisk stof (f.eks. ved kloring eller kraftig gennemskylning af ledningerne), der er substrat for en forøget bakterievækst. 20

21 Kimtal bestemmes ved henholdsvis 22 0 C og ved 37 0 C. Temperaturen 22 0 C dækker de fleste jord- og vandbakteriers vækstkrav, og temperaturen 37 0 C dækker mikroorganismer hidrørende fra det humane-animale kimreservoir. Et forhøjet kimtal ved 37 0 C kan anses for mere betænkeligt i hygiejnisk henseende end et forhøjet kimtal ved 22 0 C, da bakterier, der kan vokse ved kropstemperaturen, også har mulighed for at vokse efter indtagelse. Efter reparationsarbejde er begge kimtal ofte forhøjet i nogle dage eller uger. En sådan forhøjelse må ikke forveksles med en forurening af anden årsag, men undersøges i en ny prøve efter f.eks. ½-2 uger. 8.4 Kimtal ved 37 0 C Definition Kimtal ved 37 0 C i drikkevand er en bestemmelse af kim, som kan vokse ved legemstemperatur, herunder en række sygdomsfremkaldende bakterier Forekomst Kimtal ved 37 0 C er bakterier, der vokser ved 37 0 C, og som derfor kan trives i tarmkanalen hos mennesker og varmblodede dyr. Gruppen omfatter også bakterier, der kan formere sig i rådnende organisk materiale, spildevand og lignende materiale. Undertiden ses forhøjet kimtal ved 37 0 C i installationer med høj temperatur og lange ledningssystemer, f. eks. sygehuse og plejehjem. Mangelfuld isolering mellem koldt drikkevand og varmt brugsvand/opvarmningsvand kan også medføre forhøjet kimtal ved 37 0 C Indikation Kimtallet ved 37 0 C siger dels noget om råvandets mikrobiologiske kvalitet, dels noget om virkningen af vandbehandlingen på vandværket og af evt. andre behandlinger. Høje kimtal ved 37 0 C kan ses ved grundvandsforure-ning og ved forurening af drikkevandet på vandværket og i ledningsnettet. I forbindelse med olie- og benzinforureninger, f.eks. ved indtrængen i stikledning, er der set forhøjede kimtal ved 37 0 C. Ved et forhøjet kimtal ved 37º C kan sygdomsfremkaldende bakterier have fundet vej til vandet. 8.5 Kimtal ved 22 0 C Definition Kim ved 22 0 C i drikkevand angiver de kim, der typisk forekommer i naturen (jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v.). De er kun sjældent sygdomsfremkaldende. 21

22 8.5.2 Forekomst De ved 22 0 C dyrkede kim/bakterier er fortrinsvis naturligt forekommende vand- og jordbakterier Indikation Hvis antallet af kim ved 22 0 C overstiger den højst tilladelige værdi, kan det tyde på tilførsel fra omgivelserne (overfladevand, plantedele eller jord) eller opformering i vandet i form af mikrobiel vækst på vandværket eller i ledningsnettet. 8.6 Enterokokker Definition Slægten Enterococcus omfatter arterne: E. avium, E. durans, E. faecalis, E. faecium, E. gallinarum og E. malodoratus. Enterokokker udgør en del af gruppen af fækale streptokokker, der inkluderer S. bovis, S. suis og S. equinus Forekomst Enterokokker findes i menneskers og dyrs tarmkanal og udviser generelt større resistens over for udtørring, varme og andre ydre påvirkninger end E. coli, Salmonella og andre sygdomsfremkaldende bakterier Indikation Påvisning af enterokokker i drikkevand tyder på fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende bakterier. 8.7 Clostridium perfringens (Cl. Perfringens), herunder sporer Definition Cl. perfringens hører til familien Bacillaceae og slægten Clostridium. Den er en obligat anaerob (dvs. den kan leve uden ilt), sporedannende, grampositiv stav, som inden for 24 timer ved 48 0 C reducerer sulfit til sulfid Forekomst Cl. perfringens forekommer naturligt i tarmkanalen og i fækalt forurenet materiale samt i jord- og overfladevand. På grund af evnen til at danne sporer er Cl. perfringens i stand til at overleve i længere tid i ugunstigt miljø, hvorfor den ofte forekommer i tørt miljø som f.eks. i jord og støv Indikation Påvisning af Cl. perfringens i drikkevand (behandlet overfladevand) kan på grund af dens evne til sporedannelse være en mulig indikator for mulig fækal forurening af ældre karakter. Udenlandsk undersøgelse 22

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2004 Indhold INDHOLD 3 1 FORORD 5 2 INDLEDNING 7 2.1 MÅLGRUPPE 7 2.2 VANDFORSYNINGSANLÆG

Læs mere

Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Vejledning, marts 2013

Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre. Vejledning, marts 2013 Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Vejledning, marts 2013 Titel: Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre, Vejledning Udgiver: Naturstyrelsen

Læs mere

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger

NOTAT. Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-401-00204 Ref. LMU Den 21. september 2012 Kontrol af kvaliteten af drikkevand i enkeltindvindinger 1. Ejerens ansvar Ejeren af en brønd eller boring,

Læs mere

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne

Drikkevandsforureninger 2010. Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Drikkevandsforureninger 2010 Opgørelse af sager behandlet af Embedslægerne Organisation Embedslægerne arbejder i Sundhedsstyrelsens lokalkontorer i regionerne Der er lokalkontorer i følgende byer: Embedslægerne

Læs mere

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.

Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Miljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe

AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud om skærpet kontrol på Bøjdenvejen 108, 5750 Ringe Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 24. maj 2012 J.nr.: NMK-42-00296 (tidl. NMK-42-00225) Ref.: trmas/gom AFGØRELSE i sag om Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende

Læs mere

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre Page 1 of 17 VEJ nr 9243 af 21/05/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 27-05-2010 Miljøministeriet Den fulde tekst Vejledning om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011 Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2011 December 2012 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Baggrund...3 3. Regelgrundlaget...3 4. Mikrobiologiske

Læs mere

Vand parameter beskrivelse

Vand parameter beskrivelse Vand parameter beskrivelse Farve Vandets farve har ikke i sig selv en sundhedsmæssig betydning, men har selvfølgelig en betydning for indtrykket af drikkevandets kvalitet - se også jern, mangan og NVOC.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. Sommersted Vest Vandværk

BEREDSKABSPLAN. Sommersted Vest Vandværk BEREDSKABSPLAN for Sommersted Vest Vandværk Udgave af december 2010 Side 1 Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Alarmerings- og telefonliste Forholdsregler og handleplan Kortmateriale/Foto

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling I/S NR ASMINDRUP SOGNS VANDVÆRK Asmindrupvej 33 4572 Nørre Asmindrup Den 8. november 2016 Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling Odsherred Kommune har efter samråd med Embedslægen den 7. november

Læs mere

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011.

Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Afrunding af BactiQuant temadag 20. sept. 2011. Indhold INDLEDNING 2 BEREDSKAB OG ANALYSEMETODER 2 DRIFT OG VEDLIGEHOLD 6 RÅVAND 7 LEDNINGSRENOVERINGER 9 1 Indledning På BactiQuant temadagen d. 20. september

Læs mere

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj

Lumsås Vandværk Oddenvej Nykøbing Sj Lumsås Vandværk Oddenvej 182 4500 Nykøbing Sj Den 28. juni 2016 Ophævelse af kogeanbefaling Lumsås Vandværk Efter samråd med Embedslægen har Odsherred Kommune besluttet, at påbuddet om kogeanbefaling i

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling

Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling Lumsås Vandværk Oddenvej 97 4500 Nykøbing Sjælland Den 22. juni 2016 Natur, Miljø og Trafik Påbud om kogeanbefaling Odsherred Kommune har efter samråd med Embedslægen besluttet at give Lumsås Vandværk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2010

Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om. Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2010 Sundhedsstyrelsens og Naturstyrelsens erfaringsopsamling om Mikrobiologiske drikkevandsforureninger 2010 24. oktober 2011 Indholdsfortegnelse 1. Resumé...2 2. Baggrund...3 3. Regelgrundlaget...3 4. Mikrobiologiske

Læs mere

Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning.

Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning. Vores breve Breve fra myndigheder er ofte svære at forstå. Det gælder også breve om vandforsyning. Det har vi i de senere år forsøgt at lave om på, og arbejdet har indtil videre resulteret i breve med

Læs mere

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet

Varsel om påbud om forbedret vandkvalitet Marienborg Gods Vandværk Godskontoret Marienborg Allé 3 A 4780 Stege Sendt pr. e-mail til: Birgitte.natorp@marienborg.dk Lars.haugaard@marienborg.dk Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf.

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere

FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM

FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM FORURENING AF VANDFORSYNINGSANLÆG OMFANG, ERFARINGER OG GODE RÅD TIL AT UNDGÅ DEM DISPOSITION Drikkevandsforureninger i Danmark Omfang og konsekvenser af Køge-sagen Hvordan kan forureninger forebygges?

Læs mere

Endelig er dokumentationen for kommunens tilsyn generelt utilstrækkelig.

Endelig er dokumentationen for kommunens tilsyn generelt utilstrækkelig. Greve Kommune Center for Teknik & Miljø REDEGØRELSE FOR Tilsyn med vandværkerne i Greve Kommune Sammenfatning Denne redegørelse handler om vandværkernes forsyning af vand til borgerne i Greve Kommune og

Læs mere

Virklund Vandværk A.m.b.a. Beredskabsplan

Virklund Vandværk A.m.b.a. Beredskabsplan Virklund Vandværk A.m.b.a. Beredskabsplan Indhold side Indledning... 2 Det kommunale beredskab... 2 Embedslægen... 3 Kogeanbefaling... 3 Vandværkets beredskab... 4 Beredskabets organisering koordinationsgruppe...

Læs mere

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom.

Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. Hvilke krav er der til vandkvalitet i fødevarelovgivningen? Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. hbb@dhigroup.com 4516 9097 Juni 2014 Indhold Hvad siger hygiejneforordningen om kravene til

Læs mere

Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 2014 og 2015

Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 2014 og 2015 Mikrobiologiske drikkevandsforureninger på almene vandforsyninger i 214 og 215 Ida Lyng og Henrik L. Hansen, Embedslægerne Syd, Styrelsen for Patientsikkerhed Embedslægeinstitutionerne har de seneste seks

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand

Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Fødevarelovgivningens rammer for rensning og genbrug af vand Eva Høy Engelund, ph. d. (food science) Miljø og Toksikologi, DHI ehe@dhigroup.com 4516 9096 18. Marts 2015, Odense Indhold Hvor findes reglerne,

Læs mere

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Kilde: Civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt.

Læs mere

Drikkevandssediment en kilde til bekymring?

Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Drikkevandssediment en kilde til bekymring? Sarah C.B. Christensen I samarbejde med VandCenter Syd og Halsnæs Vandforsyning A.m.b.a. Medforfattere: Marta Munk Tønder, Lene Crafack, Erik Arvin, Erling Nissen

Læs mere

Vandkvalitet og kontrol

Vandkvalitet og kontrol Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos

Læs mere

Bilag 1: Handleplan ved særlig indsats

Bilag 1: Handleplan ved særlig indsats Bilag 1: Handleplan ved særlig indsats 1. Alarmeringsfase Modtagelse af alarm Dato Klokken Hvem (navn, telefon) Beskrivelse af hændelse (hvem, hvad, hvor, hvordan) 1) klage fra forbruger 2) indberetning

Læs mere

Sekundavand og Sundhed

Sekundavand og Sundhed Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat

Læs mere

Syddjurs Kommune 21. juni 2012

Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Møde mellem Vandværker og Syddjurs Kommune 21. juni 2012 Morten Hundahl Steen Wengel Sune Mikkelsen Susanne Kornvig Dagsorden 1. Velkomst 2. Seneste nyt fra kommunen a. Web indberetning og off. digital

Læs mere

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010

Vandværkerne i Viborg Kommune. den 15. november 2010 Vandværkerne i Viborg Kommune den 15. november 2010 Fusion mellem miljøafdelingerne i MLK Vestjylland og MLK Thisted gennemføres pr. 1/1 2000 17 kommuner i Ringkøbing amt 6 kommuner i Viborg amt Virksomhedens

Læs mere

ATV møde. Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger. Helga Ejskjær, Naturstyrelsen. ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus

ATV møde. Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger. Helga Ejskjær, Naturstyrelsen. ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus ATV møde Enkeltindvindere, lovgivning og vejledninger Helga Ejskjær, Naturstyrelsen ATV Jord og Grundvand, 10. september 2015, Aarhus 1. Lovhjemmel & vejledning 2. Definition af enkeltindvinder 3. Tilladelse

Læs mere

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved

Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning

Læs mere

Beredskabsplanen skal sikre professionelle arbejdsgange under beredskabshændelsen samt et velfungerende samspil med myndighedens beredskabsplan.

Beredskabsplanen skal sikre professionelle arbejdsgange under beredskabshændelsen samt et velfungerende samspil med myndighedens beredskabsplan. Indhold Oppelstrup Vandværk Beredskabsplan 1. Beredskabsplan, Oppelstrup Vandværk... 1 2. Generel ansvarsfordeling... 2 3. Generel handling i beredskabssituationer... 2 4. Handlingsplaner i beredskabssituationer...

Læs mere

Bilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb.

Bilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb. Bilag A - Kriterier for vurdering af vandkvaliteten i private brønde og boringer med henblik på godkendelse/accept eller myndighedsindgreb. Kolonne A B C D E Parameter kendes/ accepteres Skærpet kontrol:

Læs mere

Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår

Jammerbugt Kommunes tilladelse og vilkår Tranum Vandværk Att.: Morten Jakobsen Uglevej 2 A Tranum 9460 Brovst Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Peter Holdt Direkte 7257

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet

Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet KALK RØRVIG ApS Unionkul A/S Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø Den 10. december 2014 Natur, Miljø og Trafik Påbud om forbedret vandkvalitet Odsherred Kommune sender hermed et påbud om at forbedre

Læs mere

Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt?

Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt? Hvordan minimeres forureninger ved ledningsarbejder og hvorfor er det vigtigt? Hans-Jørgen Albrechtsen Óluva K. Vang Charlotte B. Corfitzen Bo Lindhardt Nordvand A/S Dansk Vand Konference.-2. november

Læs mere

Colourbox.com. Beredskabsplaner i Forsyningsvirksomhederne. Vandforsyningsområdet - Drikkevand

Colourbox.com. Beredskabsplaner i Forsyningsvirksomhederne. Vandforsyningsområdet - Drikkevand Colourbox.com Beredskabsplaner i Forsyningsvirksomhederne Vandforsyningsområdet - Drikkevand Udgiver: Udgivelse: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Sagsnr.:

Læs mere

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk

Bakterie forurening. Handlingsplan 2007. Ø. Svenstrup Vandværk Bakterie forurening Handlingsplan 2007 Ø. Svenstrup Vandværk Rapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk assistent,

Læs mere

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme

Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Indvindingsanlæg på enkeltejendomme Information fra Lejre Kommune om drikkevandsanalyse, forurening af drikkevand og indretning af boringer og brønde på enkeltejendomme. LEJRE KOMMUNE Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand

Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand Nye hurtigmetoder til påvisnings af mikrobielle forureninger i drikkevand Peter Sektion for Miljøteknologi Institut for Kemi og Bioteknologi Aalborg Universitet Slide 1 1 af 31 Nye hurtigmetoder Tak til

Læs mere

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven

Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 Administrationsgrundlag for Vandforsyningsloven 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 3 3.1 Politisk

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Næsby Strand, Næsby Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Indvindingstilladelser så let kan det gøres Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller

Læs mere

Bilag: Tjekliste/tilsynsrapport

Bilag: Tjekliste/tilsynsrapport Bilag: Tjekliste/tilsynsrapport TILSYNSRAPPORT Sagsnr.: 306-2014-618 Sagsnavn: Teknisk hygiejnisk tilsyn, Vandværk Bøsserup Kommune: Odsherred Kommune Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Rikke

Læs mere

Drikkevandets hovedbestanddele

Drikkevandets hovedbestanddele Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst,men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldessom regel et højt indhold af organisk stof (humus)

Læs mere

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz.

Orientering vedr. myndighedsforhold. Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Orientering vedr. myndighedsforhold Ved Kristine Lohmann Pedersen og Lene Milwertz. Underretningsforpligtigelse Hvis vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med de fastsatte krav, skal Vandværket straks

Læs mere

Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger

Døgnprøvetager. Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Døgnprøvetager Bedre overvågning af drikkevand og kildeopsporing af mikrobiologiske forureninger Styrket kontrol med døgnprøvetageren Med en døgnprøvetager er det muligt at udtage et større prøvevolumen

Læs mere

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg

Tilladelse til forlænget drift af UV-anlæg ved afgang fra Tinghøj Højdebeholderanlæg Miljøafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 7, 2860 Søborg Telefon: 39 57 59 29. E-mail: miljo@gladsaxe.dk HOFOR A/S Ørestads Boulevard 35 2300 København S 20. november 2014 Tilladelse til forlænget drift

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Bogense Søbad. Revideret Side 1 af 8

Bogense Søbad. Revideret Side 1 af 8 Bogense Søbad Side 1 af 8 Badevandsprofil Badevandsprofil for Bogense Søbad, Bogense Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web:

Læs mere

Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet

Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet BEK nr 623 af 13/06/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, NST-400-00025 Senere ændringer til forskriften BEK nr 918 af

Læs mere

Syddjurs Kommune Beredskabsplan for vandforsyning

Syddjurs Kommune Beredskabsplan for vandforsyning Syddjurs Kommune Beredskabsplan for vandforsyning August 2015 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 Formål 2 Definition af en beredskabssituation 2 Lovgivning mv. 3 Koordinationsgruppe for drikkevand 3 Vandforsyningens

Læs mere

Beredskabsplan. for. Brædstrup vandværk A.m.b.a. Fjernvarmevej 2. 8740 Brædstrup. Tlf. 75 75 33 00

Beredskabsplan. for. Brædstrup vandværk A.m.b.a. Fjernvarmevej 2. 8740 Brædstrup. Tlf. 75 75 33 00 Beredskabsplan for Brædstrup vandværk A.m.b.a. Fjernvarmevej 2 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 33 00 Indholdsfortegnelse: 1. Intern telefonliste : Ledelse og vagtmandskab 2. Telefonliste leverandøre: Elektrikker,

Læs mere

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Vejledning nr. 317 06/2008 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Min første artikel om, hvordan en vandanalyse læses,

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1 00 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Tilladelse til midlertidig UV-behandling. af drikkevandet på. Sejerby Vandværk

Tilladelse til midlertidig UV-behandling. af drikkevandet på. Sejerby Vandværk Tilladelse til midlertidig UV-behandling af drikkevandet på Sejerby Vandværk, Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg. E-mail dto@kalundborg.dk, Tlf.: 5953 4400 Datablad Sejerby Vandværk Tilladelse til Gyldighedsperiode

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet

UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 118 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet I medfør af 7 a, stk. 1, 16, 73, stk. 1, 80, stk. 2, 92

Læs mere

Tilladelse til midlertidig avanceret vandbehandling - UV bestråling af drikkevandet på Bonnet vandværk

Tilladelse til midlertidig avanceret vandbehandling - UV bestråling af drikkevandet på Bonnet vandværk Bonnet Vandværk Sendt på e-mail til bestyrelsen på hanneogleif4243@gmail.com britmo37@vip.cybercity.dk aasborg@city.dk jensjogmerete@privat.tdcadsl.dk langgaard-pj@adslhome.dk 22. december 2014 Tilladelse

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Flovt Strand, Flovt. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Flovt Strand, Flovt. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Flovt Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Administrationsgrundlag for Badevand

Administrationsgrundlag for Badevand Administrationsgrundlag for Badevand Godkendt Udvalget for Klima og Miljø 22. februar 2011 1 INDHOLD I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET... 2 2 LOVGRUNDLAG... 2 3 MYNDIGHEDENS ROLLE... 2 3.1 Det politiske råderum...

Læs mere

VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag.

VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021. BILAG 3 Administrationsgrundlag. VANDFORSYNINGSPLAN 2010-2021 BILAG 3 Administrationsgrundlag. FREDERICIA KOMMUNES ADMINISTRATIONSGRUNDLAG PÅ VANDFORSYNINGSOMRÅDET Vandforsyningsplanens mål og visioner danner sammen med lovgivningen og

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bøhløre Odde Strand, Bøhl. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bøhløre Odde Strand, Bøhl. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Bøhløre Odde Strand, Bøhl Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres

Læs mere

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring    Tlf Badevandsprofil Badevandsprofil for Krage Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Årøsund Badehotel, Årøsund. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Årøsund Badehotel, Årøsund. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Årøsund Badehotel, Årøsund Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Løkkeby Strand, Tullebølle. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Løkkeby Strand, Tullebølle. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Tullebølle Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Helsehjemmet, Diernæs. DKBW Nr. 854 Stationsnummer 403. Vilstrup Strand ved Helsehjemmet

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Helsehjemmet, Diernæs. DKBW Nr. 854 Stationsnummer 403. Vilstrup Strand ved Helsehjemmet Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Beredskabsplan. for vandforsyning i Kerteminde Kommune

Beredskabsplan. for vandforsyning i Kerteminde Kommune Beredskabsplan for vandforsyning i Kerteminde Kommune December 2010 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 2 1.1 Koordinationsgruppe for drikkevand 2 1.2 Indkaldelse af Koordineringsgruppen for drikkevand 1.3

Læs mere

Sådan læses en vandanalyse

Sådan læses en vandanalyse Sådan læses en vandanalyse Drikkevandets hovedbestanddele: Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Jern, Fe Turbiditet Mangan, Mn Lugt og smag Bikarbonat, HCO 3 Temperatur Klorid, Cl ph 2 Sulfat, SO 4

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Nybølle, Kastager. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Nybølle, Kastager. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Nybølle, Kastager Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 100 Emne: Sådan læses en vandanalyse fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Fejø, Sydstranden. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Fejø, Sydstranden. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Fejø, Sydstranden Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Ved Vejs Ende, Strøby. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Ved Vejs Ende, Strøby. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Ved Vejs Ende, Strøby Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hummingen Strand, Dannemare. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Hummingen Strand, Dannemare. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Hummingen Strand, Dannemare Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

Beredskabsplan for Vandforsyning i Nordfyns Kommune. April 2012 Opdateret maj 2015

Beredskabsplan for Vandforsyning i Nordfyns Kommune. April 2012 Opdateret maj 2015 Beredskabsplan for Vandforsyning i Nordfyns Kommune April 2012 Opdateret maj 2015 BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I NORDFYNS KOMMUNE Oktober 2011 1. INDLEDNING 1 1.1 BEREDSKABSSTAB 1 1.2 INDKALDELSE AF

Læs mere

Kommune: Kolding Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Helle Würtz Telefon: Sdr. Vilstrupvej 74, 6000 Kolding

Kommune: Kolding Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Helle Würtz Telefon: Sdr. Vilstrupvej 74, 6000 Kolding Sagsnr.: 09/3579 Sagsnavn: Sdr. Vilstrup Vandværk NØGLEDATA Vandforsyningens Navn Kommune: Kolding Kontaktoplysninger på tilsynsførende: Navn: Helle Würtz Email:hweu@kolding.dk Telefon: 7979 7426 Vandforsyningens

Læs mere

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark

Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark Vejledning fra Foreningen af Vandværker i Danmark STANDARD nr. 317 Side 1 af 4 1-00 Emne: Sådan læses en vandanalyse - fra 1. januar 2002 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium

Læs mere

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008

Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Uddrag fra Sådan læses en vandanalyse - revideret 2008 Af civilingeniør Annelise Petersen, R. Dons' Vandanalytiske Laboratorium Drikkevandets hovedbestanddele: Farvetal Et højt farvetal er udtryk for,

Læs mere

Tilstandsrapport og status Dønnerup Gods Vandværk

Tilstandsrapport og status Dønnerup Gods Vandværk Holbæk Kommune, Teknik og Miljø Tilstandsrapport og status Dønnerup Gods Vandværk April 2010 Holbæk Kommune Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Nøgledata for vandværket 3. Vandkvalitet 4. Indvindingsanlæg

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Rødbyhavn ved Søpavillon, Rødby. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Rødbyhavn ved Søpavillon, Rødby. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Rødbyhavn ved Søpavillon, Rødby Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik

QSE System. Titel: DIN Forsynings prøvetagnings- og analysepolitik Gældende for: DIN Dokumentansvarlig: PHM / RANIE Version: 1 Side 1 af 5 Formål: Beskrive DIN Forsynings prøvetagnings- og Ansvar: Hydrogeolog Peter H. Madsen, prøvetager Randi Nielsen Fremgangsmåde: Hvorfor

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2014 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4600-00036 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om kvalitetssikring

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Remmerstrand. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Remmerstrand. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Remmerstrand Ansvarlig myndighed: Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig www.lemvig.dk Email: lemvig@lemvig.dk Tlf.: 96 63 12 00 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Revgaard Strand, Rødvig Ansvarlig myndighed: Stevns Kommune Postboks 83 4660 Store Heddinge stevns@stevns.dk sikkerpost@stevns.dk Tlf.: 56 57 57 57 Hvis der observeres

Læs mere

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune

Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Askø, vest for Askø Havn Ansvarlig myndighed: Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo www.lolland.dk Email: lolland@lolland.dk Tlf.: 54 67 67 67 Hvis der observeres

Læs mere

Retningslinjer for tilsyn og kontrol med pool og spabade i private udlejningssommerhuse

Retningslinjer for tilsyn og kontrol med pool og spabade i private udlejningssommerhuse Retningslinjer for tilsyn og kontrol med pool og spabade i private udlejningssommerhuse Retningslinjer for tilsyn og kontrol med ovennævnte bassiner indeholder følgende: 1. De hygiejniske regler (baderegler).

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søndbjerg Strand, Søndbjerg. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Søndbjerg Strand, Søndbjerg. Ansvarlig myndighed: Struer Kommune Badevandsprofil Badevandsprofil for Søndbjerg Strand, Søndbjerg Ansvarlig myndighed: Struer kommune Østergade 11-15 7600 Struer www.struer.dk Email: struer@struer.dk Tlf.: 96 84 84 84 Hvis der observeres

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af mobilt UV-behandlingsanlæg på Fårup Vandværk

Tilladelse til midlertidig opsætning af mobilt UV-behandlingsanlæg på Fårup Vandværk RANDERS SPILDEVAND A/S v/ Leif Arent Christiansen Tørvebryggen 12 8900 Randers C Att.: lech@randersspildevand.dk Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte

Læs mere

Vandkvalitet Kapitel 20, side 76

Vandkvalitet Kapitel 20, side 76 Vandkvalitet Kapitel 20, side 76 Lovgivning Danmark er medlem af EU og skal følge EU s drikkevandsdirektiv, som er udmøntet i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Her er der

Læs mere