Notater fra møde i dialogforum vedrørende beskæftigelsespolitik ved Aabenraa

Transkript

1 JB-Sekretariat Dato: Sagsnr.: 15/4039 Dok.løbenr.: /16 Sagsbehandler: Esben K Christiansen Direkte tlf.: ekc@aabenraa.dk Notater fra møde i dialogforum vedrørende beskæftigelsespolitik ved Aabenraa Kommune Tid: Tirsdag den 5. april 2016 kl. 13,00 til 14,30. Sted: Loungen, Aabenraa Rådhus, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Deltagere: Erhvervslivet i Aabenraa: Oluf Lauritzen, Erhvervenes hus. Line Meldgaard, Direktør, Meldgaard. Arbejdsstager: Jan Thomsen, LO Gurli Jønson, 3F Connie Andersen, FOA Mads Lund, FTF Kim Brandt, 3F Kommune: Thomas Andresen (V) Borgmester. Formandskab fra AM-udvalg: Ejler Schütt, Formand. (DF) Forvaltning: Tom Ahmt, Vicekommunal direktør, Jobcenter og Borgerservice. Henrik Kærsgaard, Jobcenterchef. Afbud: Mads Lund, FTF Gurli Jønson, 3F Dagsorden: 1) Beskæftigelsesplan 2017 Udfordringer Løsninger 2) Status for projekt om ufaglærte 3) KIK-projektet 4) CSR i Aabenraa Kommune 5) Evt.

2 Ad 1) Beskæftigelsesplan 2017 Udfordringer Løsninger Thomas Andresen bød velkommen og bemærkede, at det værdsættes højt, at der er denne dialog lokalt. Der er udsendt et oplæg til inspiration for Beskæftigelsesplan I løbet af foråret skal Arbejdsmarkedsudvalget behandle, hvilke temaer, der skal indgå i planen. Det betyder, at Udvalget ønsker emner/temaer så tidligt som muligt i processen. Tom Ahmt: den nuværende Beskæftigelsesplan indeholder få mål, og de udmeldte ministermål er kombineret med de lokale mål. Det forventes, at målene for Beskæftigelsesplanen 2016 videreføres i 2017 i kombination med de særlige fokuspunkter, der pt. er. Det særlige fokus omhandler: Hvordan kommer der mere fokus på praktikpladssituationen? Hvordan kan der arbejdes med de lidt stærkere ledige? Hvordan kommer der mere opkvalificering i indsatserne? Input fra dagens møde i Dialogforum vil indgå i det fremtidige arbejde med Beskæftigelsesplan Kommentarer: Connie Andersen fra FOA oplyste, at FOA aktuelt kun har en ledighed på kun 3,9 % mod over 5 % ved samme tid sidste år. Der er et stort flow og ledigheden er lav. Det betyder, at det kan være en udfordring at gennemføre indsatser, der retter sig mod opkvalificering. Der er evt. andre målgrupper, som kunne være mere oplagte, eksempelvis kontanthjælpsmodtagere. Det blev drøftet, om der er rekrutteringsudfordringer og om rekruttering er et tema, der bør indgå i Beskæftigelsesplanen. Specielt for jobs der kræver højtuddannet personale, kan rekruttering være et problem. Men også på chaufførområdet ses der mangel på arbejdskraft. Det er problematisk, at eksempelvis syriske flygtninge, der har dokumenteret erfaring, kan have svært ved at få en praktikplads. Der er krav om, at EU kursus hver 5. år skal være gennemført. Det kræver, at Jobcentret er fleksibelt i forhold til opkvalificering, og at virksomhederne er interesseret i at ansætte de ledige, når et forløb er tilendebragt. Effekten er ofte større, når der et længere forløb, hvor der indgår flere elementer end blot det omtalte kursus. Tom Ahmt gav udtryk for, at når der tales om opkvalificering er det Jobcentrets erfaring, at nogle virksomheder springer fra undervejs i de længere forløb, men de ledige får alligevel arbejde andet sted. Arbejdsmarkedsudvalget er parat til at gøre endnu mere for den type af opkvalificering, idet succesraten er høj. Thomas Andresen forventer et skred i arbejdsmarkedet i Sønderjylland. De 400 statslige arbejdspladser, der flyttes til Augustenborg, vil komme til at betyde noget, specielt i forhold til jobpartner match. Det forventes, at der kan tiltrækkes arbejdskraft til Aabenraa og også til de øvrige sønderjyske kommuner, Haderslev og Tønder. Der vil eventuelt kunne tilbydes en introperiode i virksomhederne i Aabenraa Kommune, hvilket forhåbentlig vil få nogle til beslutte at flytte hertil. Det er ofte ikke holdbart, hvis man skal bo langt fra familien. Er begge partnere i job i Aabenraa, vil det derfor være godt for alle parter at flytte hertil. Side 2 af 5

3 Henrik Kærgaard bekræftede, at det er erfaring med bl.a. Socialrådgivere, at det kan være problematisk at bo langt fra familien. Mange virksomheder ansætter ofte ikke nogen, der komme alt for langt væk fra arbejdspladsen, idet der er en risiko for at den ansatte bliver mere ustabil. På mødet blev det drøftet, om der skal gøres mere i forhold til opkvalificering og rekruttering. Oluf Lauritzen fra Erhvervenes Hus gav udtryk for, at der ikke pt. er rekrutteringsproblemer. Men omvendt, hvis der eksempelvis kommer en svejser, så vil der være job at få. Mange virksomheder flytter medarbejdere for at holde beskæftigelsen i gang. For flygtninge, der har en anden kultur og eventuelt sprogproblemer, kan det være svært at få ansættelse, men dem, der tilpasser sig og gør sig umage, kommer ind på arbejdspladserne. Det handler i høj grad om sikkerhed og arbejdsmiljø, men hvis de går sammen med en mentor på arbejdspladsen, så løses det på den måde. Der mangler lærlinge som svejsere og maskinarbejdere. Kombinationen mellem sprog og praksis er vigtig for flygtningene. At komme ud på arbejdspladsen er indarbejdet i sprogundervisningen og er den metode, hvor effekten er bedst. Eksempelvis kommer de tyrkiske indvandrere tilbage pt. De manglede skoledelen, men fik praktisk erfaring og sproglige kompetencer ind via arbejdspladserne. Jobcentret skal hele tiden arbejde på at kunne honorere, hvis efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft øges. Også selv om der pt. ikke er så voldsom en efterspørgsel. Mange har kompetencerne, men der meldes fra på eftermiddags- og natholdende, når der er 3-holdsskift. Her er det a-kassernes opgave at sanktionere, hvilket de i Aabenraa også gør, ligesom Aabenraa Kommune er blandt de førende til at sanktionere på kontanthjælpsområdet. Ejler Schütt mente, at det opfattes som værende finere at gå på gymnasiet end på erhvervsskole, hvilket er en misforståelse. Ad 2) Status for projekt om ufaglærte Henrik Kærgaard oplyste, at virksomheder tager kursister efter opkvalificeringsdelen er afsluttet. Pointen er, at der ind imellem er andre virksomheder end dem, der oprindelig var med, som deltagerne er blevet ansat i. Resultatet er bl.a., at 58 % kommer i ordinært arbejde eller i uddannelse efter endt forløb. Det er ligeledes afgørende for effekten, at der er virksomheder, der støtter op og på forkant siger ja til at optage deltagere i virksomheden. Projektet var i produktion, lager og service, mv. Det er Arbejdsmarkedsudvalgets ønske at udvikle mulighederne for opkvalificering, og der er derfor brug for inspiration og input fra Dialogforum. Drøftelse: Der er gode erfaringer med at samle virksomheder ift. brancher. Der blev foreslået, at der afholdes konference om fremtidens efterspørgsel på arbejdskraft. Det kan eksempelvis ske i kombination med Business Aabenraas arrangementer, hvor Arbejdsmarkedsudvalget kan bede om taletid på et møde. Det kan tillige gøres brancherettet og ved at opfordre brancheforeningerne til, at invitere Arbejdsmarkedsudvalget til en dialog. Det blev aftalt, at Henrik Kærgaard tager kontakt til Ole Strandlyst ved Buisenes Aabenraa. Side 3 af 5

4 Ad 3) KIK-projektet Tom Ahmt oplyste, at der pr. 3. april 2016 var 812 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Målet er næsten nået for målgruppen, men i perioden er der samtidig sket en stigning i antal jobparate etc. De målgrupper skal også reduceres, før investeringen er i hus. Det er ikke kun strategien, virkningen ses af, men lige så meget andre opstramninger, som jobcentret er gået i dybden med. I forbindelse med CSR strategien vil der kunne genereres praktikpladser etc. i den sammenhæng. Kriterierne for CSR er følgende: 1. Minimum 5 % af de ansatte i de seneste 3 måneder have været ansat i virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob eller skånejob og 2. Minimum 5 % af de ansatte i de seneste 3 måneder have været i voksenlærlingeforløb, ordinære lærlinge eller ledige ansat i jobrotation. Virksomheder med over 10 ansatte skal opfylde både pkt. 1 og 2. Virksomheder med under 10 ansatte skal opfylde enten pkt. 1 eller 2. CSR mærket gør det lettere at byde på kommunale opgaver. I forbindelse med lanceringen af CSR-mærket forventes det, at borgmesteren besøger 5-10 virksomheder sammen med pressen. Udfordringen er, at der kommer nye personer, altså ny-tilgang af borgere på overførselsindkomst, så der skal reducere med det dobbelte for at nå resultaterne. Der skal således reduceres både i tilgangen og samtidig flyttes fra modtagere af overførselsindkomst til selvforsørgelse. Jobcentret har et godt samarbejde med 3F omkring merbeskæftigelseskrav. Der er også en del individuelle egenskaber der er i spil i målgrupperne. KIK er kommet godt i gang. Der er satset en del på henholdsvis de svageste (handikappede) og de bedst stillede. I den forbindelse kunne Henrik Kærgaard oplyse, at det typisk er håndholdte indsatser, der er udgangspunktet. Det er 1-1, hvilket betyder, at det også er en relativ dyr indsats. En af indsatserne er fysisk træning i samarbejde med sundhedscenteret og en privat aktør. Endvidere har jobcentret nogle forløb med 5 deltagere og 2 voksne. Der er endvidere lavet aftaler med IBC og med VUC. IBC laver kompetenceafklaring i forhold til at gøre nogle af de unge uddannelsesparate. VUC laver et studieforberedende forløb på SU. De ledige vejledes til forløbet. Takker man nej til tilbuddet sker der sanktionering. Der sker altså her et uddannelsespålæg. I KIK målgruppen er 90 % er danskere. Derudover er nogle af de flygtninge/indvandrere, der ankom i 2013, 2014 og 2015, og som stadig er under integrationsprogrammet, med i KIK programmet. Drøftelse: Ole Lauritzen opfordrede til at overveje muligheden for at bryde den sociale arv ved, at udbyde en form for forældreuddannelse. Den type forebyggelse indgår ikke i KIK, men det indgår i UU samarbejdet, hvor Aabenraa er en af de førende kommuner. Det er tilgangen til Jobcenteret, som skal stoppes. Spørgsmålet er, hvad der kan gøres for at de unge ikke synker hen i uvirksomhed. Kommunen forsøger hele tiden at få mulighed for at udvide på de forskellige forvaltningsområder. Men ofte kommer der noget ind over, som udfordrer disse bestræbelser. Side 4 af 5

5 Det er relevant, at drøfte forebyggelse. KIK er ikke forebyggende, selvom den afledte effekt er der, men den er mere indirekte. På skoleområdet arbejdes med 7 strategiske mål, hvor et af målene er, at der skal brydes med den sociale arv. Kommunens skolevæsen arbejder altså forebyggende, og det er muligt, at der skal arbejdes på forældreskole. Der er forældre, der ikke magter at være et positivt forbillede. Jobcentret kunne eksponere de mindre gode ting ved det at være på kontanthjælp og her igennem motivere til noget andet. Der er forslag i kommunen i forbindelse med det. Ad 4) CSR i Aabenraa Kommune Tom Ahmt oplyste, at kommunen ligger på en opfyldelse af de 2 tildelingskriterier på omkring 10 %. Private virksomheder ligger på typisk ca. 5 %. Dansk Byggeri er blevet spurgt om interessen for CSR. I forbindelse med markedsføring oplyste Thomas Andresen, at der sættes fokus, når kampagnen starter den 15. april Den rummelige adfærd i virksomhederne fremmes, sådan som CSR-mærke Aabenraa motiverer til. Der arbejdes lige nu med fremgang på arbejdsmarkedet. Det er positivt, hvis forsørgelsesbrøken kan vendes. Ad 5) Evt. Jan Thomsen kommenterer på Skills-arrangementet. Der stod 8 etniske borgere, der skulle med bussen. Der stod ikke en eneste dansk borger. Thomas Andresen afsluttede med at udtrykke, vi kan og bør hylde de praktisk begavede og få flere på erhvervsuddannelser. Side 5 af 5