OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang er fokus på den særlige uddannelsesydelse til ledige, der mister dagpengeretten samt dele af den nye kontanthjælpsreform. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig,,, og. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere med bopæl i, feb. 211 feb Kilde: jobindsats.dk jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 Oversigt over ydelsesgrupper i Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i og, jan. 213 Faldet i beskæftigelsen er aftaget Antallet af lønmodtagere i er det seneste år faldet ganske svagt med ca. 8 personer jf. figur 1. Det svarer til et fald på 1 pct. Faldet i antallet af lønmodtagere er således på niveau med det gennemsnitlige fald i. Lønmodtagerbeskæftigelsen i har været stort set uændret siden 21. Der er små forskelle i beskæftigelsesudviklingen fordelt på brancher det seneste år. Den mest gunstige udvikling er inden for handel og erhvervsservice, mens de største fald er inden for bygge- og anlæg, finansiering og industri. Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Dagpenge ,4 3,6-5,4-15,2 Kontanthjælp match ,1 1,1-1,5 12,8 Kontanthjælp match ,1 2,1 25,5 15,6 Kontanthjælp match ,1,8-16,5-11,3 Kontanthjælp i alt ,4 4, 4,7 8,3 Sygedagpenge ,8 2,1-23,8-14,6 For- og revalidering 221,3,2-37,6-21,6 Ledighedsydelse 271,4,5-1,6 1,3 Fleksjob ,6 1,7-3,4 1,3 Førtidspension ,1 7,6 -,6-1,4 Forsørgede i alt , 19,9-4,2-4,1 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Rød farve ved andel viser, at jobcentret har en større andel af befolkningen på den givne ydelse end gennemsnittet i, mens at grøn farve viser at jobcentret har en mindre andel. Rød farve ved udvikling viser, at jobcentret har en dårligere udvikling end, mens grøn farve viser at jobcentret har en bedre udvikling. Ca. hver 5. i den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse i. Det svarer til gennemsnittet i hele. Over det seneste år er antallet af offentligt forsørgede i faldet med 4 pct. Det dækker over fald i alle ydelsesgrupper med undtagelse af kontanthjælp, der er fortsat med at stige.

3 Akutpakke og uddannelsesydelse Tabel 2. Andel afmeldte. Ledige i risiko for at opbruge dagpenge i 1. halvår 213 som endnu ikke har haft falddato, i pct. /Fanø Klynge Afmeldte i alt 36,8 47,9 44,7 Job og uddannelse 17,7 23,1 24, Manglende rådighed 3,3 3,5 2,5 Efterløn og pension 1,9 2,2 2,1 Rotationsvikar,5,9 1,1 Sygdom 4,3 8,8 8,6 Andet 9,1 9,3 6,5 afmeldte er kommet i job eller uddannelse. I alt har ca. 872 borgere i /Fanø modtaget brev fra deres a-kasse om, at de er i risiko for at opbruge deres dagpengeret i første halvår. De ledige, der opbruger dagpengeretten i første halvår 213, har mulighed for at tage uddannelse på den særlige uddannelsesydelse i op til et halvt år. Af de ledige der endnu ikke har haft falddato i april 213, er ca. 37 pct. afmeldt dagpenge i /Fanø, jf. tabel 2. Ca. halvdelen af de For de ledige der har opbrugt deres dagpengeret i januar eller februar er det værd at bemærke at ca. 17 pct. har fundet job eller er gået i uddannelse allerede i løbet af januar eller februar. Herudover er ca. 12 pt. gået i seniorjob, mens 38 pct. er overgået til den særlige uddannelsesydelse Målrettet jobsøgning og formidling også for ledige på uddannelsesydelse For bedst muligt at hjælpe de ledige, der endnu ikke er kommet i job, er det afgørende at fastholde fokus på målrettet jobsøgning og på jobformidling. Dette gælder også de ledige, som er omfattet af den særlige uddannelsesordning. Det er centralt at indsatsen er med til at skabe kontakt mellem de ledige og konkrete virksomheder. Det kan f.eks. være anvisning af konkrete jobs, etablering af praktik, løntilskud eller jobrotation eller ved på andre måder at hjælpe den ledige til at få kontakt til virksomhederne. En undersøgelse fra 212 viser, at 2 ud af 3 langtidsledige finder job gennem uformelle kanaler som netværk og uopfordrede henvendelser 1. Længerevarende ledige har ofte ikke så stærke netværk og relationer til arbejdsmarkedet, og det er derfor afgørende, at denne gruppe hjælpes til at skabe kontakt til virksomhederne og til at få netværk. Boks 1. Kendetegn ved akutledige der igen har fundet job En spørgeskemaundersøgelse blandt akutledige, der er kommet i job, viser at: - 54 % finder arbejde i en anden kommune end sidste arbejde % finder arbejde inden for en anden branche end deres seneste arbejde. Kilde: KL s nyhedsbrev Momentum, Det er samtidig væsentligt, at kontakten med de ledige er motiverende og udfordrende i forhold til at søge både fagligt og geografisk bredt. Vigtigheden i mobilitet understøttes af en spørgeskemaundersøgelse blandt akutledige, der er kommet i job. Den viser, at et flertal af disse har fundet job i en anden kommune og i en anden branche end deres seneste arbejde. For ledige på uddannelsesydelse er det vigtigt, at perioden på den særlige uddannelsesordning udnyttes bedst muligt, og at der under hele perioden er fortsat fokus på målrettet jobsøgning og jobformidling. Det er samtidig centralt at vejlede og udfordre den ledige i forhold til uddannelsesvalg, således at uddannelsen eller opkvalificeringen i videst muligt omfang er målrettet mulighederne på arbejdsmarkedet. Herunder også uddannelsesvalg der kan styrke den lediges muligheder for at tage arbejde inden for andre fagområder, hvor der er bedre beskæftigelsesmuligheder. Fokusområder: Skabe kontakt mellem de ledige og virksomhederne Udfordrende og motiverende kontakt med fokus på faglig og geografisk mobilitet Fastholde fokus på jobsøgning og jobformidling for ledige på uddannelsesydelse Vejlede og udfordre de ledige på uddannelsesordningen til at målrette uddannelsesforløb mod mulighederne på arbejdsmarkedet 1 Mobilitet fra ledighed til job, Beskæftigelsesregion 212

4 Reform af kontanthjælpssystemet ændrer indsatsen Figur 2. Andel af befolkningen på kontanthjælp, marts ,% 5,% 4,% 3,% 2,% 1,%,% Figur 3. Andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har fået mindst 2 samtaler inden for 3 mdr., Figur 4. Andel af jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har fået aktivt tilbud inden for 3 mdr., Et flertal i folketinget er blevet enige om en ny kontanthjælpsreform. Reformen vil ændre indsatsen - både for unge uden uddannelse, voksne jobparate samt unge og voksne, som er aktivitetsparate. I nedenstående sættes der fokus på de jobparate 2. I marts 213 var godt 3.4 personer på kontanthjælp i. Det svarer til, at 4,4 pct. af s befolkning modtager kontanthjælp. Det er tæt på gennemsnittet i klyngen, jf. fig. 2. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er vokset støt siden krisen satte ind. Der er i dag således ca. 4 pct. flere på kontanthjælp end i 28. Ca. hver fjerde kontanthjælpsmodtager i er kategoriseret, som jobklare og antallet vokset med mere end 15 pct. siden i marts 28. Ny indsats og krav til de jobparate Aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet vil medføre væsentlige ændringer i indsatsen på kontanthjælpsområdet ikke mindst for de jobparate kontanthjælpsmodtagere og de unge med uddannelse. Fokus på og krav til jobsøgning skærpes yderligere for denne gruppe, således at borgeren inden for de første 3 måneder på kontanthjælp kommer til mindst to samtaler med fokus på jobsøgning. har allerede i dag en intensiv kontakt med de nyledige kontanthjælpsmodtagere. I 212 fik ca. 8 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere således mindst 2 samtaler inden for de første 3 måneder på kontanthjælp og mange har endog fået flere end 2 samtaler. Samtalerne skal sikre, at den ledige søger bredt, intensivt og realistisk. Når det er relevant, skal jobcenteret formidle konkrete ordinære job, indgå konkrete aftaler om jobsøgning og pålægge den enkelte at søge job. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og unge med uddannelse mødes endvidere med krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud. Indsatsen igangsættes senest efter 3 måneder og skal i videst muligt omfang være rettet mod det private arbejdsmarked. Ca. 65 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere i modtog et tilbud senest tre måneder efter ledighed, jf. fig. 4. En stor del af disse var dog i et vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Fremover vil kommunen ikke modtage refusion for udgifterne til vejledning og opkvalificering i de første 24 måneder og for udgifterne til ordinær uddannelse i de første 9 måneder af forløb på kontanthjælp. Totredjedele af alle aktiveringsforløb for jobklare kontanthjælpsmodtagere i var i 212 vejledning og opkvalificering. Fokusområder: Fastholde den intensive kontakt til nyledige kontanthjælpsmodtagere og sikre fokus på jobsøgning og eventuel jobformidling tidligt i ledighedsforløbet Støtte kontanthjælpsmodtagere til at få fodfæste på det ordinære arbejdsmarked via indsats på rigtige arbejdsplaser, eks. via løntilskud og virksomhedspraktikker 2 Det er ikke muligt i jobindsats.dk at skelne mellem unge med og uden uddannelse, hvorfor jobparate i denne artikel defineres som kontanthjælpsmodtagere i match 1.

5 Kort status på de nye Ministermål Fig. 6. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan. 12 dec.12 Udd. grad ,6 17,7 22,3 Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-december 212 havde 2.27 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i alderen år været i kontakt med jobcenter. De unge havde været i uddannelse 17,6 pct. af tiden efter de havde meldt sig i jobcentret. Uddannelsesgraden ligger herved på niveauet med. Bedst i klyngen Fig.7. Udvikling i tilgangen til førtidspension, apr. 12 apr. 13 Udvikling i pct ,8-25,4-7,4 Tilgang til førtidspension har reduceret nytilgang til førtidspension med 11,8 pct. Denne reduktion er væsentligt mindre end reduktionen i, men lidt højere end reduktionen i klyngen. -5 Klynge Fig. 8. Udvikling i antallet af langtidsledige, mar. 12 mar. 13 Udvikling i pct., -5, -1, -15, -2, -25, -2,8-1,5-9,4 Klynge Fig. 9. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 4.kvt. 212, 5 største brancher ,2 16,1 6,1 17,2 18,4 Andre serviceyd. Industri Handel Landbrug mm. Opr. Service I alt Langtidsledige Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er det seneste år blevet reduceret med 2 pct. Reduktionen er mindre end både klyngens og s Udviklingen dækker over et stigende antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, mens antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er faldet. Virksomhedssamarbejdet har samarbejde med de lokale virksomheder omkring virksomhedsrettede tilbud til dagpenge og kontanthjælpsmodtagere på 18,4 % af arbejdsstederne i kommunen. Det er især private virksomhedspraktikker og offentlig løntilskud, der samarbejdes omkring. Kilde: Jobindsats.dk