Notat: Forlist, men ikke fortabt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Forlist, men ikke fortabt"

Transkript

1 1

2 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller job. Hvad kendetegner dem? Hvem er i risiko for at ende i over 52 ugers passiv forsørgelse 1? Og hvilken rolle spiller uddannelse, sammenholdt med andre forhold som fx etnicitet, psykisk sygdom, forældres uddannelse mv., ift. at øge sandsynligheden for at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med analysen er at bidrage med ny viden om, hvem som allerede i 15 års alderen er i risiko for senere i livet at ende i langvarig passiv forsørgelse. Analysen falder i to dele. I første del af analysen sætter vi fokus på, hvilke tidlige faktorer der gør en forskel for, om man ender i gruppen på langvarig passiv forsørgelse eller ej. Fokus er her gruppen af personer mellem 25 og 34 år i perioden , som i mere end 52 uger har befundet sig uden for arbejdsmarkedet. Ved at følge denne gruppe tilbage til de er 15 år og dernæst sammenligne dem med andre 15-årige, som ikke senere hen ender i langvarig passiv forsørgelse, identificerer analysen, hvilke forhold som øger risikoen for senere i livet at stå uden for arbejdsmarkedet. I anden del af analysen ser vi på, hvilken betydning uddannelse efter grundskole har for de 15-årige, der har høj risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, når de bliver ældre. Vi ser altså på, om uddannelse, både ordinær uddannelse og ikke-formel uddannelse, kan reducere risikoen for at ende i langvarig passiv forsørgelse. Første analysedel: Profilering tidlige risikofaktorer Analysen bygger på en såkaldt profileringsmodel. Profilering bruges hovedsageligt inden for arbejdsmarkedsteorien og tager udgangspunkt i arbejdsmarkedsudfald (fx langtidsledighed). Profilering bruger vi til at identificere tidlige risikofaktorer, der kan have betydning for, om en person ender i langvarig passiv forsørgelse. Ved at tage udgangspunkt i de unge mellem år og deres reelle arbejdsmarkedssituation (realiseret adfærd) er denne analyse anderledes end andre restgruppeanalyser på fx uddannelsesområdet, som ofte bygger på uddannelsesudfald og en forventning om opnået uddannelse et givent antal år efter afsluttet 9. klasse (den såkaldte profilmodel ). Sådan har vi gjort: For at kunne sige noget om, hvilke tidlige risikofaktorer der har indflydelse på, om man risikerer at ende uden for arbejdsmarkedet på langvarig passiv forsørgelse, ser vi i udgangspunktet på alle de årige, som vi kan registrere en arbejdsmarkedssituation på i perioden Når vi har registeret disse personer, går vi tilbage i tiden og ser på personerne, dengang de var 15 år (i perioden ). Det drejer sig om i alt unge 15-årige danskere. 2 Vi registrerer herefter, hvem af de 15-årige der som årige havner uden for arbejdsmarkedet på langvarig passiv forsørgelse. Det drejer sig om personer godt 11 pct. ender altså på langvarig passiv forsørgelse. Herefter sammenligner vi de forhold (se liste herunder), som kendetegner personer, som ikke ender på langvarig passiv forsørgelse (i alt ) med de faktorer, der kendetegner de , 1 Ydelse i form af jobtilbud, overgangsydelse, fleksydelse, integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, ledighedsydelse, for revalidering, revalidering, fleksjob, skånejob, førtidspension, jobafklaring og sygedagpenge. 2 I udgangspunktet er der 1,2 mio. 15-årige i den registrerede gruppe, men der findes kun valide registerdata på enkeltpersoner vedrørende fx nabolagseffekter som fx klassekammeraters forældres uddannelse, klassekammeraters forældres indkomstniveau mv. 2

3 som ender i langvarig passiv forsørgelse, mens begge grupper er 15 år gamle. Vi finder på den måde de tidlige risikofaktorer, som har betydning for sandsynligheden for, om personer senere i livet ender på langvarig passiv forsørgelse. Risikofaktorerne, som vi undersøger betydningen af, er følgende: o Personlige faktorer (køn, etnicitet, anbringelse, sygdomshistorik) o Familie/husholdning (højest fuldførte uddannelse, indkomst, sygdomshistorik, kriminalitet) o Nabolag (uddannelsesfordeling for husholdninger på samme vej i kommunen) o Grundskole (uddannelsesfordeling og gennemsnitlig indkomst for forældrene til elever fra samme årgang på samme grundskole) Centrale kriterier for analysen: Aldersgruppen år er valgt, da vi dermed kun inddrager personer, som har afklaret deres uddannelsesvalg og typisk vil være færdige i uddannelsessystemet og dermed reelt arbejdssøgende. Målgruppen af personer på langvarig passiv forsørgelse defineres som over 52 uger som ydelsesmodtager. Antal uger på passiv forsørgelse tælles fra det tidspunkt, vi kan observere 4 sammenhængende uger på passiv forsørgelse, til der observeres 4 sammenhængende uger i beskæftigelse eller uddannelse. Passiv forsørgelse kobles i data til dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, integrationsydelse, forrevalidering, revalidering, jobtilbud, fleksjob, skånejob, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, sygedagpenge og førtidspension. Fra udgangspunktet i den fulde population til den endelige profileringsmodel er fjernet personer med et handikap og personer, som har været elev på Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU). Der ses bort fra disse personer i analysen, da de kun i ringe grad benytter andre tilbud i uddannelsessystemet, og derfor ikke vil kunne bidrage til i anden analysedel at sige noget om, hvad uddannelse betyder for risikogruppen. 3

4 Risikofaktorer er observeret op til personens 15. leveår. Disse omfatter ud over personlige karakteristika også oplysninger om den husholdning, personen boede i som 15-årig, nabolaget samt grundskole. I forhold til klassisk arbejdsmarkedsprofilering er risikofaktorerne her begrænset til tidlige prædiktorer, det vil sige op til og med det 15. leveår. Hovedresultater: Tidlige risikofaktorer I analysen finder vi frem til, at de risikofaktorer, som har betydning for, om personer ender i mere end 52 ugers passiv forsørgelse, er: Personlige faktorer o Køn: kvinder har en større risiko end mænd for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse 3 o Etnicitet: indvandrere har større risiko end etniske danskere for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Anbringelse: personer, som har været anbragt, har større risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Personer med en psykisk lidelse eller epilepsi har større risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Personer med handikap er i høj grad i risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse. Som tidligere nævnt fjernes disse personer dog fra den endelige model, hvor vi ser på betydningen af uddannelse, da deres brug af uddannelse er langt mere begrænset end for andre Familie/husholdning o Højest fuldførte uddannelse: personer, som kommer fra et ufaglært hjem, har større risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Indkomst: desto højere indkomst i hjemmet, desto mindre er risikoen for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Psykisk lidelse: personer, som kommer fra et hjem, hvor forældre eller søskende har en psykisk lidelse, er mere i risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Kriminalitet: personer, som kommer fra et hjem, hvor forældre eller søskende har en dom eller sigtelse for tyveri eller bedrageri har større risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse Nabolag o Uddannelse: desto større andel ufaglærte, der er i ens nabolag, desto højere er risikoen for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse Grundskole o Indkomst 4 : desto højere den gennemsnitlige indkomst på årgangen i den enkelte skole er, desto lavere er risikoen for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse o Uddannelsesfordelingen: desto lavere andelen af ufaglærte forældre er, desto lavere risiko for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse Anden analysedel: Betydning af uddannelse I denne del af analysen undersøger vi, hvilken betydning uddannelse har for de 15-årige, der har høj risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, når de bliver ældre. Vi ser altså på, om uddannelse kan reducere risikoen for langvarig passiv forsørgelse. 3 Forklaringen er formentlig, at mænd er mere tilbøjelige til at tage kortere ansættelser, som gør, at de i mindre grad end kvinder ender med at være på passiv forsørgelse i mere end 52 uger i træk 4 Opgøres som gennemsnittet af forældrenes indkomst 4

5 Vi ser i analysen på realiserede uddannelsesvalg og dermed ikke på, hvorfor en person vælger, som han/hun gør. Vi ser dermed ikke på, hvad fx faktorer som motivation betyder for at reducere risikoen for langvarig passiv forsørgelse. Sådan har vi gjort: Vi følger her den fulde population af alle 15-årige i perioden , altså de , og deres uddannelsesvej fra de afslutter grundskolen og videre op gennem enten en gymnasial uddannelse, en erhvervsuddannelse, en ikke-formel uddannelse som fx produktionsskole, videregående uddannelse mv. til de er år. Ud fra de risikofaktorer vi fandt frem til i første analysedel, er det muligt at forudsige den enkelte 15-årige persons risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse. Vi finder, at den gennemsnitlige risiko for, at en tilfældig 15-årig ender i over 52 ugers passiv forsørgelse, er 11 pct. Ud fra denne gennemsnitssandsynlighed inddeler vi populationen i fire forskellige risikogrupper, der afgrænses i forhold til, om personerne har over dobbelt (22 pct.), tredobbelt (33 pct.) eller fire gange (44 pct.) så høj risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse. I disse grupper ser vi nærmere på, om personernes brug af uddannelse kan reducere risikoen for at ende i over 52 ugers passiv forsørgelse. 5

6 Hovedresultater: Betydning af uddannelse For gruppen med gennemsnitlig risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, der består af personer, har nedenstående uddannelser følgende betydning: Ungdomsuddannelse Gymnasial uddannelse mindsker risikoen for at ende i over 52 ugers passiv forsørgelse o Den største effekt finder vi blandt de personer, der fuldfører stx. Her mindskes risikoen for at ende i over 52 ugers passiv forsørgelse med 10 procentpoint. Følgende gælder for: Htx (9 procentpoint), hhx (8 procentpoint), hf (5 procentpoint) og studenterkursus (4 procentpoint). Både gennemførelse og frafald fra eud øger risikoen for langvarig passiv forsørgelse. Det skyldes, at de personer med stor risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse fylder godt op på disse uddannelser, hvilket er med til at trække gennemsnitstallet ned. o Gennemførelsen af en eud øger risikoen for langvarig passiv forsørgelse med 2 procentpoint, mens frafald øger risikoen med 3 procentpoint Videregående uddannelse Betydningen af en videregående uddannelse afhænger af niveauet. Vi finder ingen effekt af de korte videregående uddannelser. Gennemførelse af en mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående uddannelse mindsker risikoen for langvarig passiv forsørgelse. o Gennemførelse af MVU mindsker risikoen med 4 procentpoint, mens gennemførelse af en LVU mindsker risikoen med 2 procentpoint Frafald fra en videregående uddannelse øger risikoen for langvarig passiv forsørgelse Ikke-formelle skoleformer Ikke-formelle skoleformer øger risikoen for at ende i langvarig passiv forsørgelse. Det skal igen ses i lyset af, at det er de personer med en høj risiko for at ende i l langvarig passiv forsørgelse, som går denne vej. o Den største effekt finder vi på produktionsskolerne, som øger risikoen for langvarig passiv forsørgelse med 5 procentpoint. Den næststørste effekt finder vi for de personer, som har været på en folkehøjskole det øger risikoen med 0,8 procentpoint. Efterskole øger risikoen med 0,5 procentpoint. For gruppen med over dobbelt så stor risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, der består af personer, har nedenstående uddannelser følgende betydning: Ungdomsuddannelse Gennemførelse af en gymnasial uddannelse og antallet af afbrudte gymnasiale ungdomsuddannelser mindsker risikoen for langvarig passiv forsørgelse o Den største effekt finder vi blandt de personer, der fuldfører en stx, hvor risikoen for at ende i over 52 ugers passiv forsørgelse mindskes med 13 procentpoint. Studenterkursus (11 procentpoint), hhx (10 procentpoint), hf (8 procentpoint) og htx (7 procentpoint). 6

7 Både gennemførelse og frafald fra eud øger risikoen for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse. Denne effekt skal ses i lyset af, at langt flere personer med en høj risiko vælger erhvervsuddannelsen frem for de gymnasiale uddannelser. o Gennemførelsen af en eud øger risikoen med 4 procentpoint, mens frafald øger med 3 procentpoint. Videregående uddannelse Betydningen af en videregående uddannelse afhænger af niveauet. Vi finder ingen effekt af de korte videregående uddannelse, mens vi finder, at gennemførelse af en mellemlang videregående uddannelse eller lang videregående uddannelse mindsker risikoen for langvarig passiv forsørgelse. o Gennemførelse af en LVU mindsker risikoen med 7 procentpoint. Gennemførelse af en MVU mindsker risikoen med 3 procentpoint. Frafald fra en videregående uddannelse har ingen effekt Ikke-formelle skoleformer Ikke-formelle skoleformer har ingen effekt for denne gruppe. Det skal igen ses i lyset af, at det er de personer med en høj risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, som går denne vej. For gruppen med tredobbelt så stor risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, der består af personer, har nedenstående uddannelser følgende betydning: Ungdomsuddannelse Stx og hf er de eneste gymnasiale ungdomsuddannelser, der har betydning for, om en person ender i over 52 ugers passiv forsørgelse. Hvis personen har gennemført en af disse to mindskes risikoen. o Den største effekt finder vi blandt dem, der fuldfører en stx, hvor risikoen mindskes med 11 procentpoint, mens gennemførelsen af en hf mindsker risikoen med 9 procentpoint Gennemførelse eller frafald fra eud øger risikoen for at ende i mere end 52 ugers passiv forsørgelse. Denne effekt skal ses i lyset af, at langt flere personer med en høj risiko vælger erhvervsuddannelsen frem for de gymnasiale uddannelser. o Gennemførelsen af eud øger risikoen for langvarig passiv forsørgelse med 8 procentpoint, mens frafald øger med 3 procentpoint Videregående uddannelse Videregående har ingen betydning for denne gruppe Ikke-formelle skoleformer Ikke-formelle skoleformer har ingen betydning for denne gruppe. Det skal igen ses i lyset af, at det er de personer med en høj risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, som går denne vej. 7

8 For gruppen med fire gange så stor risiko for at ende i langvarig passiv forsørgelse, der består af 694 personer, har nedenstående uddannelser følgende betydning: Ungdomsuddannelse Den eneste effekt vi finder, er ved frafald fra en erhvervsuddannelse. Dette vil øge risikoen for langvarig passiv forsørgelse med 4 procentpoint. Denne effekt skal ses i lyset af, at langt flere af personer med en høj risiko vælger erhvervsuddannelsen frem for de gymnasiale uddannelser. Videregående uddannelse Videregående har ingen betydning for denne gruppe Ikke-formelle skoleformer Vi finder for denne gruppe, at produktionsskoler vil øge risikoen for langvarig passiv forsørgelse med 12 procentpoint, mens efterskoler vil mindske risikoen med 9 procentpoint. 8

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI

VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI VÆK FRA SKOLEBÆNKEN OG HVA SÅ? METTE DEDING, SFI 95%-MÅLSÆTNINGEN & NEET-GRUPPEN Danmark skal rustes til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013 er en opgørelse over

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver

Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014

Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.

Læs mere

Meritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet.

Meritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet. Meritlærere Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet. Side 1 af 10 Analysens hovedkonklusioner Fra

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

John Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag

John Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse for unge

Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge Uddannelse og beskæftigelse for unge 2014 Ved udgangen af 2014 var 5.795 eller 65 pct. af de grønlandske unge mellem 16 og 25 år tilknyttet uddannelsessystemet eller

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang

Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat

Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat 214 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark Notat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PERSONTYPEBEREGNINGER... 4 3. RESULTATER... 6 3.1. RESULTATER: UNG ÅBENLYST UDDANNELSESPARAT

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Rødovre Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Overordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune.

Overordnede strategiske mål Andelen af borgere på offentlig forsørgelse reduceres i Hedensted kommune. 1 Indhold Overordnede strategiske mål. Effekt af indsatsen på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet. Effekten af kommunale tilbud. Varighed og forsørgelseshistorik på de kommunale tilbud Effekten af eksternt

Læs mere

AMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Roskilde Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51, 14. december 18. december 29 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Lav men stigende langtidsledighed

Læs mere

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Øje på uddannelse. Årgang 1988 Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

De udsatte unge - En alternativ definition

De udsatte unge - En alternativ definition METODENOTAT De udsatte unge - En alternativ definition I dette notat gennemgås metoden, der anvendes til at definere unge, som er udsatte, i de forberedende tilbud. I modsætning til tidligere analyser

Læs mere

Færre fleksjobbere gennem revalidering

Færre fleksjobbere gennem revalidering 09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune

Marts 2011. Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lolland Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30

F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Juni 2010. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Juni 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og har

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik 09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november

Læs mere

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret

FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

Aktivering der virker

Aktivering der virker Aktivering der virker - Aktiveringsstrategi for ledige, sygemeldte, revalidender og borgere på ledighedsydelse 31. august 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling Målet med aktiveringsindsatsen er hurtigst

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

AMK-Midt-Nord Maj 2016. Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

AMK-Midt-Nord Maj 2016. Status på reformer og indsats RAR Nordjylland AMK-Midt-Nord Maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Nordjylland Maj 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og

Læs mere

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune

Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune Kend din kommune på beskæftigelsesområdet - centrale nøgletal for Albertslund Kommune En effektiv beskæftigelsesindsats gør en forskel. Det kan mærkes på bundlinjen, hvis kommunen investerer i en effektiv

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere

Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser

Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser 5 Frafald og fuldførelse på videregående uddannelser Af Mette Skak-Nielsen, Marianne Houbiers og Marianne Mackie (red.) Øget globalisering stiller stigende uddannelseskrav 1. Indledning En globaliseret

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner: U n g es f l y t temønstre Unges flyttemønstre Rettelse: I den første udgave af analysen og i Momentum-artiklen var angivet, at andelen af unge, som flytter tilbage til oprindelseskommunen er 14,1 pct.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik 2014-2017

Beskæftigelsespolitik 2014-2017 Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi

Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan

Læs mere

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012

Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012 Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 236055 Brevid. Ref. KRPE kristinep@roskilde.dk NOTAT: Resultatrevision 2012 Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012 Som en del af forberedelsen

Læs mere

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET

TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.

Læs mere

Rådet for Ungdomsuddannelser

Rådet for Ungdomsuddannelser - Rådets arbejde, med fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på hvordan Danmark tager sig ud i et internationalt perspektiv Nedsat i november 2014 Består af repræsentanter for brancheorganisationer,

Læs mere

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER BAGGRUND PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER Data er indsamlet i november 2014 via et online spørgeskema,

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015

KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED. 15. januar 2015 KNAS MED KNOGLERNE EFFEKTMÅLING AF OPLYSNINGSKAMPAGNE OM KNOGLESKØRHED 15. januar 2015 1 2 Om undersøgelsen Formål: Formålet med kampagnen er at øge sandsynligheden for, at flere kvinder over 50 år og

Læs mere

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021

23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021 Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af

Læs mere

Sådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i vejle Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejle Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejle Kommune. Den handler

Læs mere

ØDC Økonomistyring 27-08-2015

ØDC Økonomistyring 27-08-2015 NOTAT ØDC Økonomistyring 27-08- 1. Arbejdsmarkedsudvalget 2016 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret

Læs mere

Bilag 2 til vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler

Bilag 2 til vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler Bilag 2 til vejledning i registrering hos jobcentret m.v. Fravær og fritagelser med start- og slutdatoregler Version: 10.3 Oprettet den: 10. februar 2016 Fravær og fritagelser - forretningsregler og detaljerede

Læs mere

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes

Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes 10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over

Læs mere

Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget.

Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget. Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for. Drift Økonomirapport 1 for perioden januar til marts 2015. Nedenstående oversigt viser den overordnede økonomiske situation pr. sektor og serviceområde, med udgangspunkt

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar 2014 -

Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. - Udgivet februar 2014 - Arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. ØDF Sjælland, marts 2015

Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet. ØDF Sjælland, marts 2015 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet ØDF Sjælland, marts 2015 Et enkelt refusionssystem - med fokus på resultater Skærpet fokus på at få ledige i job Samme statsrefusion uanset forsørgelsesydelse

Læs mere

Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede

Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede Dato: Ref.nr.: 6. november 2002 AER-50-01-80 Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktik og restlære sammenholdt med ordinært Notat til AER s bestyrelse den 12. november 2002. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar 2014 -

Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune. - Udgivet februar 2014 - Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Landssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015

Landssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015 Dette dokumenter indeholder vejledningsteksterne til planer. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med releasen den 29. juni 2015 til 11. august 2015 Vejledningstekst til dagpengemodtager og dimittend...

Læs mere

Sådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i billund Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Billund Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Billund Kommune. Den handler

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Greve Endelig udgave 22. maj 2014 Indhold 1. Om resultatrevisionen... 3 2. Sammenfatning af beskæftigelsesindsats 2013... 4 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2013...

Læs mere

Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet

Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet 2012 Hvad har vi undersøgt? Socioøkonomiske forhold: Demografi, nationalitet, uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstruktur A- Dagpenge Kontanthjælp Aktivering Rettidighed

Læs mere

Hvordan måler man arbejdsløsheden?

Hvordan måler man arbejdsløsheden? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvordan måler man arbejdsløsheden? Skrevet af: Michel Klos Offentliggjort: 15. april 2011 Et af de væsentligste tal politikere, medier og borgere bruger til at måle rigets

Læs mere

Sådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i vejen Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejen Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejen Kommune. Den handler

Læs mere

STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT

STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT STARTRAPPORT JOBCENTER JAMMERBUGT januar 27 1: Indledende Hvorfor en startrapport? Pr. 1. januar 27 overgår ansvaret for beskæftigelsesindsatsen lokalt til ledelsen i de lokale jobcentre. Samtidig har

Læs mere

Sådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i odense Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Odense Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Odense Kommune. Den handler

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014

Jobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver

Læs mere

Sådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark Sådan går det i kolding Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Kolding Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Kolding Kommune. Den handler

Læs mere

Kvartalsrapport for 4. kvartal af 2013

Kvartalsrapport for 4. kvartal af 2013 Center for Social & Beskæftigelse Kvartalsrapport for 4. kvartal af 213 Status på beskæftigelsesindsatsen i Faxe Kommune opdateret d.12. februar 214 Status på beskæftigelsesindsatsen 4.kvartal 213/sagsnr.15..-P5-2-13

Læs mere

Sådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i esbjerg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Esbjerg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Esbjerg Kommune. Den handler

Læs mere

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR

Læs mere

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem

Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet

Region Sjælland. Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Region Sjælland Undersøgelse af unges veje gennem uddannelsessystemet Forfatter: Tine Høtbjerg Henriksen Med input fra Kurt Johannesen,

Læs mere

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Sådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i varde Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Varde Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Varde Kommune. Den handler

Læs mere

Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a

Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a Udslusningsstatistik 2015 for Produktionsskolen k-u-b-a 1 Udslusningstal for produktionsskolen k-u-b-a 2015. Elevernes beskæftigelse 4. mdr. efter ophold på skolen Andet 2% Ved ikke 6% Grundskole 3% Gymasiel

Læs mere

Forord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12

Forord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12 Skolen i tal 2015 Indholdsfortegnelse Forord p. 2 Optag på uddannelserne o Grundforløb 1 p. 3 o Grundforløb 2 SOSU p. 4 o Grundforløb 2 PAU p. 5 o Social- og sundhedshjælper SSH p. 6 o Social- og sundhedsassistent

Læs mere