OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang er fokus på indsatsen for ledige i starten af ledighedsforløbet, og den del af kontanthjælpsreformen der retter sig mod de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Helsingør, Herlev, Horsens, Hvidovre og Rødovre. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Fig. 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere med bopæl i Kommune, juni 1 juni jun-1 jul-1 aug-1 sep-1 okt-1 nov-1 dec-1 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 Svagt faldende beskæftigelse Antallet af lønmodtagere i er det seneste år faldet ganske svagt med ca. 7 personer jf. figur 1. Det svarer til et fald på 1, pct. Faldet i antallet af lønmodtagere er således på niveau med det gennemsnitlige fald i. Der er små forskelle i beskæftigelsesudviklingen fordelt på brancher det seneste år. Beskæftigelsen stiger svagt inden for brancher som landbrug og fiskeri, handel og transport og erhvervsservice mens den falder svagt inden for brancher som industri og bygge og anlæg. Udviklingen i s ydelsesgrupper Antallet af offentligt forsørgede i er det seneste år faldet med 3, pct. Ledigheden (dagpenge, uddannelsesydelse og kontanthjælp match 1) er det seneste år faldet mindre i end i klyngen som helhed, og mens langtidsledigheden de fleste steder falder, er den i steget med pct. det seneste år. Antallet af førtidspensionister er faldende. Nytilgangen til førtidspension er således faldet med 3 pct. det seneste år. Til gengæld stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere i. Ressourceforløb med et helhedsorienteret og udviklende sigte kan hjælpe udsatte borgere i retning af arbejdsmarkedet. Indtil videre er kun forholdsvist få borgere i kommet i ressourceforløb. Ca. 19 pct. af borgerne i er på offentligt forsørgelse (16-64 år). Det er en højere andel end gennemsnittet i klyngen, hvor ca. 18. pct. er på offentlig forsørgelse. Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede i og klyngen, juli 13 Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Klynge Klynge Dagpenge 1789,3,3-1,1-18,3 Uddannelsesyddelse 17,3,3,, Kontanthjælp i alt 33 4,3 4,4 6,8 6,1 Kontanthjælp match , 1, 9, 8,9 Kontanthjælp match 17,,,9 18, Kontanthjælp match ,1 1, -, -14,8 Sygedagpenge 119 1, 1,7 -, -18,8 For- og revalidering 18,,3 -,7-9, Ledighedsydelse 8,4, -,9-1, Fleksjob 17 1,6 1, -1,3, Ressourceforløb 6,,,, Førtidspension 617 8, 6,8-1,9 -,9 Forsørgede i alt ,7 17,9-3, -,9 og egne beregninger

3 Næsten hver 3. nyledige finder job inden for 3 måneder Fig. : Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter nyledighed, nyledige dagpengemodtagere i. kvt kvt Herlev Hvidovre Rødovre Helsingør Horsens Ledigheden er det seneste år faldet mindre i end i regionen og landet som helhed, men har dog fortsat en lavere andel af arbejdsstyrken i ledighed. I juli 13 var 4,8 pct. af arbejdsstyrken således ledig i. Lidt flere ledige i finder job inden for de første 3 måneders ledighed end i klyngen generelt. Som figur viser kom ca. 31 pct. af de nyledige dagpengemodtagere i i. kvt kvt. 13 i job inden for de første 3 måneders ledighed. I klyngen som helhed kom ca. 9 pct. af de ledige i job inden for de første 3 måneders ledighed. Fig. 3: Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter nyledighed, nyledige 3F ere i Hvidovre Herlev Rødovre Horsens Helsingør Fig. 4: Andel der får 1. samtale senest 1 måned efter nyledighed, nyledige dagpengemodtagere i 3. kvt. 1. kvt Samme tendens gør sig gældende hvis man kigger på sammenlignelige grupper. F.eks. fandt ca. 33 pct. af de nyledige 3F ere i job inden for de første 3 måneders ledighed, mod et gennemsnit på 3 pct. i klyngen, jf. figur 3. Tidlig kontakt med fokus på faglig og geografisk mobilitet og jobformidling En tidlig og hyppig kontakt kan være med til at afkorte ledighedsforløbene. Som figur 4 viser, får ca. pct. af de ledige første samtale inden for 1 måneds ledighed. Det er en lidt højere andel end gennemsnittet i regionen, men mange kommuner har en endnu højere andel. Det er i kontakten vigtigt at styrke de lediges jobsøgning og at udfordre og motivere de ledige til at søge bredt både fagligt og geografisk. Borgerne i er i gennemsnit blandt dem der pendler mindst i regionen 1. Indsatsen kan samtidig styrkes ved at koble kontakten til de ledige tæt til den virksomhedsrettede indsats, således at indsatsen har fokus på at skabe kontakt mellem de ledige og konkrete virksomheder. Det kan f.eks. være anvisning af konkrete jobs, understøtning af den ledige i at tage kontakt til virksomheder og ved længerevarende ledighed etablering af praktik, løntilskud eller jobrotation. Her kan jobcenteret med fordel trække på erfaringerne med den personlige jobformidler fra akutindsatsen. Ca. 6 pct. af de akutledige i fik en personlig jobformidler mod ca. 4 pct. i hele landet. Fokusområder: Tidlig og hyppig kontakt med fokus på at udfordre og motivere de ledige til at søge fagligt og geografisk bredt Fokus på at skabe og understøtte kontakt mellem de ledige og konkrete virksomheder 1 I pendler ca. pct. af de beskæftigede mere end km. til arbejde. I gennemsnit i hele regionen pendler ca. 6 pct. af de beskæftigede mere end km. til arbejde.

4 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Fig. : Andelen af kontanthjælpsmodtagere der ikke har modtaget et aktivt tilbud, 3. kvt.1 kvt Kilde: Jobindsats.dk 3,7 Fig. 6: Kontanthjælpsmodtagere fordelt på målgrupper % 9% 8% 7% 6% % 4% 3% % % % Aktivitetsparate voksne Jobparate voksne Uddannede unge Aktivitetsparate unge Uddannelsesparate unge Kilde: Jobindsats.dk og Pjece om kontanthjælpsreformen, BR, 13 Pr. 1. januar 14 træder den nye kontanthjælpsreform i kraft. En grundlæggende ændring ved reformen er, at ingen kontanthjælpsmodtagere er passive længere - alle kontanthjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse. Som figur viser, har ca. 33 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i ikke modtaget et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år. Andelen af kontanthjælpsmodtagere uden beskæftigelsesrettede tilbud i er dermed den næsthøjeste i. Fra årsskiftet skal være forberedt på, at alle dets kontanthjælpsmodtagere skal have en indsats, hvilket stiller nye krav til kommunens indsats overfor målgruppen. Matchsystemet afskaffes En anden grundlæggende ændring i den nye reform er afskaffelsen af det eksisterende matchsystem. I stedet indføres et nyt visitationssystem, hvor borgeren tidligt i forløbet visiteres som enten job- eller uddannelsesparat eller aktivitetsparat. De job- eller uddannelsesparate er de borgere, der vurderes at kunne komme i arbejde eller uddannelse inden for en kortere periode, mens aktivitetsparate borgere er de borgere, hvor det er nødvendigt med en mere intensiv og ofte tværgående indsats for at hjælpe borgeren i job eller uddannelse. Figur 6 viser en estimeret fordeling af kontanthjælpsmodtagerne. Ca. 7 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i vil være karakteriseret som aktivitetsparate (48 pct. voksne, pct. unge). Det svarede til i alt ca..3 personer i juli måned 13. I anslås ca. 69 pct. karakteriseret at være aktivitetsparate. Koordinerende sagsbehandler Aktivitetsparate borgere vil ofte skulle have hjælp og støtte samt deltage i tilbud fra flere forskellige dele af kommunen som eksempelvis socialforvaltningen, jobcenteret og ydelsescenteret. Det betyder at kommunen skal udpege en koordinerende sagsbehandler. Denne har ansvaret for at igangsætte en helhedsorienteret indsats, der er koordineret på tværs af forvaltninger og andre institutioner, samt løbende afholde samtaler med borgeren. Borgere, som inden årsskiftet er kontanthjælpsmodtagere, skal som led i det individuelle kontantforløb have en visitationssamtale i løbet af efteråret 13. Mentorstøtte Hvis der er forhold i borgerens liv, der gør det umuligt for borgeren at deltage i tilbud, skal kommunen give vedkommende et tilbud om mentorstøtte. Mentoren skal støtte borgeren i at stabilisere sin livssituation indtil borgeren bliver i stand til at deltage i en mere direkte uddannelseseller jobrettet indsats. Fokusområder: Udarbejdelse af en klar strategi for arbejdet med koordinerende sagsbehandler og mentor med fokus på, hvordan rollerne udfyldes, samt hvordan samarbejdet om koordineringen sker. Alle kontanthjælpsmodtagere skal pr. 1. januar have en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse I løbet af efteråret 13 skal nuværende kontanthjælpsmodtagere have en visitationssamtale Målingen omfatter kun de borgere der har været på kontanthjælp uger ud af de seneste 6 uger. I denne gruppe indgår også kontanthjælpsmodtagere der er fritaget for aktivering, f.eks. som følge af barsel

5 Kort status på de nye Ministermål Fig. 7. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan. apr.13 Andel i pct ,3 8,7 8,7 Klynge Note: Pga. ændringer i datakilder vil niveauet i uddannelsesgraden kunne ændre sig når målingen opdateres. Fig.8. Udvikling i tilgangen til førtidspension, aug. 1 aug. 13 (rullende år) Udv. i pct., -, -, -1, -, -, -3, -, -1, -9,1-3, Klynge Fig. 9. Udvikling i antallet af langtidsledige, juni 1 juni 13 Udv. i pct. 8, 6, 4,,, -, -4, -6, -8, -,,4-8, -1,8 Klynge Fig.. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 1.kvt. 13 Andel i pct ,1 1,8 16,3 Klynge Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-april 13 havde ca. 1.3 unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse været på dagpenge eller kontanthjælp i. De unge har været i uddannelse 8,3 pct. af tiden efter de havde meldt sig i jobcentret. Uddannelsesgraden ligger herved på niveauet med. Tilgang til førtidspension har det seneste år reduceret nytilgangen til førtidspension med 9 pct. Det er en lidt større reduktion end i klyngen, men lidt mindre end reduktionen i. Målt i forhold til befolkningens størrelse er s nytilgang til førtidspension på niveau med gennemsnittet i og lavere end gennemsnittet i klyngen. Langtidsledige Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er det seneste år steget med pct. i, mens der både i klyngen og har været fald. Virksomhedssamarbejdet har samarbejde med de lokale virksomheder omkring virksomhedsrettede tilbud til dagpenge og kontanthjælpsmodtagere på 17 pct. af arbejdsstederne i kommunen. Det er især dagpengemodtagerne samarbejder mere med virksomhederne om, mens har en mindre grad af samarbejde om kontanthjælpsmodtagere i match. Kilde: Jobindsats.dk