Tidsregistrering: Hvordan bruger de studerende tiden i klinikken?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsregistrering: Hvordan bruger de studerende tiden i klinikken?"

Transkript

1 46 UGESKR LÆGER 168/1 2. JANUAR 26 proceeding for healthcare professionals from a special writing group of American Heart Association. Circulation 24;19: Jelnes R. Claudicatio Intermittens. Ugeskr Læger 1992;154: Pedersen BK, Saltin B. Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behling. 1 ed. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 23: Gardner AW, Poehlman ET. Exercise rehabilitation programs for treatment of claudication pain. A meta-analysis. JAMA 1995;274: Brsma JW, Robeer BG, van den Heuvel S et al. The effect of exercises on walking distance of patients with intermittent claudication: a study of romized clinical trials. Phys Ther 1998;78: Robeer GG, Brsma JW, van den Heuvel SP et al. Exercise rapy for intermittent claudication: a review of quality of romised clinical trials evaluation of predictive facrs. Eur J Vasc Endovasc Surg 1998;15: Leng GC, Fowler B, Ernst E. Exercise for intermittent claudication. Cochrane Database Syst Rev 2;(2):CD99. Tidsregistrering: Hvordan bruger de studerende tiden i klinikken? ORIGINAL C.mag.pæd. MEDDELELSE Gitte Wichmann-Hansen, adjunkt Anne Mette Mørcke & professor Berit Eika Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Enhed for Medicinsk Uddannelse Resume Introduktion: Formålet med dette studie var at foretage en kvantitativ beskrivelse af, hvordan lægestuderende bruger deres tid i klinikken på ottende semester. Det blev undersøgt, i hvilken udstrækning de studerende har mulighed for at lære af læger og et personale, og i hvilken udstrækning de har mulighed for at lære gennem aktiv deltagelse i de daglige arbejdsopgaver. Materiale og meder: Tidsregistreringen blev gennemført på basis af observation af seks lægestuderende fordelt på 32 observationsdage, svarende til minutter. Observationerne dækker et kirurgisk og et medicinsk klinikophold på sygehuse i Århus Amt. Resultater: Studiet viste, at de studerende:1) var til stede ca. fire r daglig i klinikken, 2) brugte ca. tredjedele af tiden sammen med læger, 3) i begrænset omfang modg vejledning, når de var sammen med læger, 4) i begrænset omfang udførte konkrete og synlige hlinger i forhold til patienter og 5) srt set ikke indgik i samarbejdet med sygeplejepersonalet. Diskussion: Nyere læringsteorier anbefaler, at studerende arbejder aktivt med et sf eller en arbejdsopgave, og at de studerende får vejledning, der sikrer refleksion over de udførte hlinger. Vi iagtg, at de studerende har rig mulighed for at lære gennem iagttagelse af erfarne praktikere. Imidlertid betyder den begrænsede vejledning og de studerendes rolle som observatører, at læringspotentialet i samværet med læger og patienter ikke udnyttes tilstrækkeligt. Der foreligger ingen eksakte danske opgørelser af, hvad lægestuderende foretager sig under et klinikophold. Resultaterne af de få udenlske studier, hvor man har foretaget en tidsmæssig registrering af lægestuderendes adfærd under klinikophold [1-6] kan ikke umiddelbart overføres på danske forhold, da især dansk og amerikansk lægeuddannelse er forskellige. Formålet med dette studie var at foretage en kvantitativ beskrivelse af lægestuderendes klinikdag med henblik på at undersøge, i hvilken udstrækning de studerende har mulighed for at lære af læger og et personale under klinikopholdet, og i hvilken udstrækning de studerende har adgang til at lære gennem aktiv deltagelse i de daglige arbejdsopgaver. Materiale og meder Dette tidsstudium udgør en kvantitativ del af et større anlagt kvalitativt feltstudie, der blev gennemført ved Aarhus Universitet i perioden 2-24 [7]. Feltstudiet er baseret på observation af seks ottendesemesterstuderende i løbet af deres medicinske og kirurgiske klinikophold på forskellige universitetssygehuse i Århus Amt (Tabel 1). En typisk klinikdag på ottende semester er ifølge studieordningen for lægestudiet på Aarhus Universitet, 23 tilrettelagt, så den lægestuderende bruger formiddagsrne på sygehuset, mens eftermiddagsrne er skemalagt til teoretisk undervisning. Observationerne i dette studie dækkede alene formiddagsrne i klinikken, idet studiets formål var at indfange den del af klinikken, der hler om den uformelle oplæring af studerende på sygehusafdelingerne. De studerende og sygehusene blev valgt ved brug af åben udvælgelse [8-9]. Sammenlagt blev de studerende observeret i 32 dage, hvilket svarer til minutter (111,2 r) fordelt på 16 dage (3.436 minutter) i medicinsk klinik og 16 dage (3.238 minutter) i kirurgisk klinik. Heraf var der fem introduktionsdage, tre aftenvagter og 24 almindelige klinikdage. Antallet af observationsdage blev strategisk udvalgt [8] med det formål at opnå maksimal variation [1] på parametre: studerende og læringsaktiviteter (i pilotfasen blev følgende læringsaktiviteter identificeret som typiske og gennemgående for de studerende i klinikken: stuegang, ambularium, konferencer, journalskrivning, operationsgang, vagtarbejde og bedside). Alle observationer blev gennemført af artiklens førsteforfatter. Hendes rolle var observatør som deltager [11], dvs. at observatøren som en»tilskuer«fulgte hver af de seks stude-

2 UGESKR LÆGER 168/1 2. JANUAR rende i de aktiviteter, som de delg i på sygehuset, dog uden at observatøren selv delg i aktiviteterne. Observationernes varighed gengiver præcist den tid, som den enkelte studerende reelt brugte på sygehuset i de dage, hvor vedkommende blev observeret. Registreringen blev foretaget ved hjælp af observatørens armbåndsur, og notaterne blev gjort på papir. Enhver aktivitetsændring blev registreret med minutangivelse. En aktivitetsændring blev defineret som en ændring i forhold til tre parametre: 1) Om den studerende var alene eller sammen med: patienter, læger, re studerende, sygeplejersker eller et sundhedsfagligt personale (registreret som»et personale«), 2) om der ft vejledning sted eller ej, og 3) om den studerende var aktiv eller ej Vi definerede vejledning meget bredt, idet blot en enkel kommentar fra lægen som f.eks.:»det er parathyroidea«blev kategoriseret som vejledning. På grundlag af de tre parametre fremkom der 15 analysekategorier. Datamaterialet blev omsat til digital tekst og kodet med henblik på at finde fordelingen af de observerede aktiviteter på en af de 15 kategorier. Der blev tjekket for interkoderreliabilitet [12]. Dette blev gjort for observationsdage. Reliabilitetskoefficienten mellem observatøren og den en forsker varierede mellem 79% og 89%. I de tilfælde, hvor der var uenighed om, i hvilken kategori en given registreret aktivitet hørte til, blev uenigheden diskuteret og konsensus opnået, og kriterierne for at placere en aktivitet i en kategori blev skærpet. Herefter foreg observatøren analysen af de resterende observationsdage. Resultater Tidsforbrug på klinikophold Tidsregistreringen viste, at de studerende var til stede gennemsnitligt ca. fire r daglig i klinikken, fordelt med henholdsvis tre r og 41 minutter ± 17 minutter (middelværdi Hvem er de studerende sammen med? 3% 4% 69% Alene uden patienter Alene med patienter Andre studerende 17% ± stard error of mean (SEM)) på kirurgisk afdeling og tre r og 59 min ± 12 minutter (middelværdi ± SEM) på medicinsk afdeling. I de følgende figurer er introduktionsdage udeladt af datamaterialet, da disse ikke repræsenterer»typiske«klinikdage. Alle data er middelværdier, og der er anvendt SEM til at angive variationer. Hvem var den studerende sammen med? I Figur 1 ses, at de studerende tilbragte ca. tredjedele af deres samlede kliniktid med læger (58% på medicinske afdelinger og 77% på kirurgiske afdelinger) og ca. en fjerdedel af 4% 3% Læger Alene med sygeplejegruppen Andet Figur 1. De personlige relationer, som den studerende indgår i under klinikopholdet. Fordelingen er angivet som procentdele af den samlede daglige kliniktid. Tabel 1. Feltstudiet forløb over perioder, dvs. forskellige semestre. Første periode dækker et tiugers kirurgisk klinikophold, der foregik på tre kirurgiske afdelinger på Sygehus 1. Anden periode dækker et otteugers medicinsk klinikophold, der foregik på medicinske afdelinger på Sygehus 2. Tabellen angiver desuden, i hvor mange minutter (dage) hver af de seks studerende blev fulgt. Af hensyn til anonymitet er stednavne omdøbt til Sygehus 1, osv. Feltperiode Ophold på (dage) Speciale Hospital Afdeling afdelingerne Studerende Observeringstid 1. feltperiode: Kirurgisk Sygehus 1 Afd uger A minutter Afd uger (6 dage) Afd uger d. 23/4 21 Kirurgisk Sygehus 1 Afd uger B minutter til Afd uger (5 dage) d. 26/6 21 Afd uger Kirurgisk Sygehus 1 Afd uger C 828 minutter Afd uger (5 dage) Afd uger 2. feltperiode: Medicinsk Sygehus 2 Afd uger D 1.53 minutter Afd uger (8 dage) d. 26/11 21 Medicinsk Sygehus 2 Afd uger E minutter til Afd uger (5 dage) d. 24/1 22 Medicinsk Sygehus 2 Afd uger F 558 minutter Afd uger (3 dage)

3 48 UGESKR LÆGER 168/1 2. JANUAR 26 tiden alene eller i selskab med re studerende. De studerende tilbragte meget lidt tid alene med sygeplejegruppen (3%). I den begrænsede kontakt indgik, at de studerende primært spurgte sygeplejerskerne om vej rundt i sygehuset og lignende praktiske formalia. Hvad skete der, når de studerende og lægerne var sammen? Af Figur 2 fremgår det, at de studerende oftest var observatører og modg begrænset vejledning, når de var sammen med læger, uanset afdelingstype, og uanset om der var patienter til stede eller ej. Der er dog den forskel, at de studerende i kirurgisk klinik oftest modg vejledning, når der var patienter til stede, mens de studerende i medicinsk klinik oftest modg vejledning, når der ikke var patienter til stede. Hvornår og hvordan var de studerende aktive i arbejdet med patienter? De observerede lægestuderende tilbragte ca. en tredjedel af den samlede tid på klinikstedet sammen med patienter (25% af tiden på medicinske afdelinger, 43% af tiden på kirurgiske afdelinger). Af Figur 3 fremgår det af den midterste søjle, at de studerende mindre end fem minutter daglig delg aktivt i arbejdet med patienter, mens en læge iagtg, hvad de gjorde. Dette forhold gjorde sig gældende på både medicinske og kirurgiske afdelinger. Diskussion Studiet viste, at de studerende kun brugte ca. fire r daglig på deres praktiksted. Man kan diskutere hensigtsmæssigheden i, at de studerende er så kort tid på praktikstedet. På den ene side er fire r meget kort tid til at engagere sig dybt i en eller flere arbejdsopgaver. Hvis et af hovedformålene med klinikopholdet er at give den studerende indblik i lægens arbejdsliv, er det uhensigtsmæssigt, at den studerende altid kun ser en halv arbejdsdag. På den en side advarer Dolman et al [13] i et hollsk studium om risikoen for at se proportionalitet mellem antal r i hospitalspraktik og uddannelseseffektivitet. Uanset hvordan man vurderer længden af kliniktid, er det et faktum, at man i Danmark bruger meget mindre tid på klinikophold end i både USA, Engl og Holl. I tre amerikanske studier er det vist, at den lægestuderende brugte henholdsvis syv r, 11,5 r og 13 r daglig på deres klinikophold [14-16]. I det første studium var vagter dog ikke medregnet. I et ældre amerikansk studium var den typiske arbejdsuge for lægestuderende på ca. 1 r [17]. I et engelsk studium rapporteres om en gennemsnitlig kirurgisk klinikdag på 11,2 r [18]. Endelig var den gennemsnitlige klinikuge i Minutter pr. dag 12 Tidsforbrug sammen med læger, når der er patienter Observerende Aktiv Vejledning I alt Medicin Kirurgi Minutter pr. dag 12 Tidsforbrug sammen med læger, når der ikke er patienter Figur 2. De studerendes daglige tidsforbrug på en klinikdag, fordelt på hvornår de hhv. observerer en læge, selv aktivt deltager i arbejdsopgaver og modtager vejledning fra læger. Tiden er opgivet i absolutte tal. 2 Observerende Aktiv Vejledning I alt Medicin Kirurgi

4 UGESKR LÆGER 168/1 2. JANUAR Figur 3. Hvordan de studerende anvender deres tid sammen med patienter. Tabelværdier og søjlerne rummer gennemsnitsværdier. Minutter per dag Stud. alene med patient Læge arbejder, stud. observerer Stud. arbejder, læge observerer Stud. får vejledning Stud. med et personale Medicin Kirurgi det allerede refererede hollske studium på 4 r, hvortil kom syv ugentlige r på vagt og selvrapporteret otte r om ugen til selvstudier [13]. I de refererede studier er der ikke systematisk redegjort for, hvor mange uger klinikopholdene varede, og det er derfor muligt, at den sammenlagte tid, som de studerende brugte på klinikophold, afviger mindre mellem Danmark på den ene side og USA, Engl og Holl på den en side. Trods dette forbehold mener vi, at der er baggrund for en diskussion om hensigtsmæssigheden af den observerede meget korte klinikdag set fra et læringsmæssigt synspunkt. Vores studie viste desuden, at de studerende brugte meget tid sammen med læger. I traditionel mesterlære var der nep lagt vægt på, at mester og lærling var meget sammen, for at lærlingen gradvist kunne indføres i fagets udøvelse, traditioner og starder [19]. Selv om der i nutidens hospitalsvæsen ikke kun er en enkelt»mester«, men mange»mestre«, må en væsentlig forudsætning for mesterlære siges at være opfyldt i lægeuddannelsen. Imidlertid peger resultaterne af vores studie på, at læringspotentialet i det hyppige samvær mellem studerende og læge ssynligvis ikke udnyttes fuldt ud. De studerende indtager næsten udelukkende en observerende rolle, når de er sammen med læger. Observation af rollemodeller er naturligvis en forudsætning for at udvikle sig professionelt, da det giver de studerende en helt nødvendig indsigt i både faglige og holdningsmæssige aspekter af lægefaget. Uden således at undervurdere værdien af, at studerende bruger meget tid på at observere læger, kan man stille spørgsmålstegn ved, at de studerende næsten udelukkende lærer gennem iagttagelse og næsten ikke ved selv aktivt at udøve faget. I en lang række aktuelle læringsteorier [2] understreger man nep vigtigheden af, at den, der observerer, har mulighed for at bearbejde det observerede. Ifølge teorierne kan erkendelse og læring kun ske, hvis den, der lærer, aktivt arbejder med et sf, der giver mening i forhold til det, som han eller hun allerede kan og ved. Det kan således være gavnligt for klinikstederne at udvikle vejledningsformer, der i højere grad aktiverer de studerende, evt. blot ved at give de studerende observationsopgaver, der vil skærpe deres iagttagelse af»mestrene«. Det er bemærkelsesværdigt, at de studerende kun tilbringer en tredjedel af kliniktiden sammen med patienter. Klinikkens potentiale ligger nep i, at det er her, den studerende kan møde patienter og lære det, der ikke kan læres gennem bøger alene. På medicinske afdelinger er de studerende mere aktivt engageret med patienterne eller med patientrelaterede opgaver end i det kirurgiske klinikophold. Det skyldes, at hovedaktiviteten på medicinske afdelinger er journalskrivning (oplysninger om kerneaktiviteter for de studerende på hhv. medicinske og kirurgiske afdelinger er indhentet som selvrapporterede data i forbindelse med individuelle kvalitative interview med de seks studerende i undersøgelsens kvalitative del). Dette er samtidig forklaringen på, at de studerende på medicinske afdelinger oftest modtager vejledning, når der ikke er patienter til stede, idet vejledningen primært finder sted før og efter, at den studerende har optaget en patientjournal. Det synes at være oplagt, at den studerende bruger så megen tid aktivt på journalen, hvis man antager, at læring fremmes af, at den studerende arbejder aktivt med en opgave. Det er derimod mindre hensigtsmæssigt, at den studerende modtager så lidt vejledning i forbindelse med arbejdsopgaver, som tilfældet er. Håndtering af opgaver, der ikke tilknyttes vejledning, kan betyde, at den studerende rent faktisk udfører arbejdsopgaver forkert, uden at det bliver opdaget og korrigeret. På kirurgiske afdelinger er den studerende meget lidt aktiv i det hele taget, men når det sker, er det som oftest under vejledning af en læge, mens der er patienter til stede. Forklaringen er, at kerneaktiviteten på kirurgiske afdelinger er operationer, hvor de studerende fungerer som assistenter, og hvor lægerne typisk udnytter dubleringen til vejledning. Imidlertid må kvaliteten og relevansen af den givne vejledning diskuteres, eftersom vi i dette studie definerede vejledning meget bredt.

5 5 UGESKR LÆGER 168/1 2. JANUAR 26 Samlet synes der således at være et dilemma indbygget i de observerede klinikophold. Dilemmaet er, at studerende er nødt til at vælge mellem eller tvinges til enten at være alene og aktive eller sammen med en læge og passive. Kunsten må være at udvikle klinikopholdene, så de studerende både aktiveres og modtager vejledning af den erfarne kliniker. Endelig kan det diskuteres, om klinikopholdet i tilstrækkelig grad giver de studerende den mulige og optimale forberedelse til deres senere virke som læge. Blt et er sygeplejepersonalet en af turnuslægens vigtigste samarbejdspartnere, og det virker derfor uhensigtsmæssigt, at den studerende så godt som ikke trænes i at samarbejde med og lære af denne sre personalegruppe. Der synes at eksistere en uudnyttet resurse i dette forhold. Sammenlignet med de få internationale studier, hvori der primært er anvendt selvrapporterede data i form af logbøger, er styrken i dette studie, at den samme observatør minutiøst har registreret de studerendes adfærd over en længere periode. Begrænsningerne i vores studium er, at der til trods for det sre feltarbejde ikke foreligger flere observationer og observationer af flere personer eller afdelinger, ligesom det er problematisk, at der kun er udført observationer i semestre. Det kan ikke udelukkes, at læringsmulighederne for studerende i kliniske ophold kan variere fra semester til semester og fra afdeling til afdeling, bl.a. afhængigt af hvilke læger der er tilknyttet afdelingen, og hvor mange studerende hver afdeling har ad gangen. Desuden var det feltstudiets kvalitative del, der var afgørende for hvem og hvad, der blev observeret. Derfor blev der ikke foretaget en systematisk sampling nep med henblik på registrering af tidsmæssige aspekter. Der lå også mulige bias i omsætningen af transskriberede data til analysekategorier. Dette analysetrin indebærer helt naturligt en stærk forenkling af det, der rent faktisk sker i klinikken. Endelig kan et tidsstudium kun give meget generelle informationer om de studerendes uddannelsesmæssige aktiviteter. Det besvarer spørgsmål af typen»hvor meget«, snarere end af typen»hvor godt«og»hvorfor«. Alligevel vil vi konkludere, at der i det foreliggende studium med et første forsøg på kortlægning af studerendes adfærd under klinikopholdet både er peget på styrker i klinikopholdet og stillet spørgsmål ved hensigtsmæssigheden i den nuværende afvikling af klinikopholdet. Der er behov for yderligere studier for at afgøre, om de observerede kvantitative klinikbeskrivelser er typiske. 3. Cook RL, Noecker RJ, Suits GW. Time allocation of in basic clinical clerkships in a traditional curriculum. Acad Med 1992;67: LaPalio LR. Time study of house staff on a university medical service. J Med Educ 1981;56: Schamroth AJ, Haines AP. Student assessment of clinical experience in general surgery. Med Teach 1992;14: Dolmans DHJM, Wolfhagen, HAP, Essed GGM et al. Students perceptions of spent during clinical rotations. Med Teach 21;23: Wichmann-Hansen G. Praktik i lægeuddannelsen. Et kvalitativt studie om læring og vejledning i klinikken [ph.d.-afhl]. Århus: Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Patn MQ. Qualitative evaluation research methods. Sec. Edit. Newbury Park: Sage Publication, Holm S, Schmidt L. Analyse baseret på»gronded Theory«. I: Lunde IM, Ramhøj P, red. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag, 1995: Kuzel AJ. Sampling in qualitative inquiry. I: Crabtree BF, Miller WL, red. Doing Qualitative Research. California, Newbury Park: Sage Publications. Research Methods for Primary Care Series, 1992;3: Gold R. Roles in sociological field observations. I: Denzin NK, red. Sociological Methods: A Sourcebook. London: Butterworth, Miles MB, Huberman AM. Qualitative Data Analysis. London: Sage Publications, 1994: Dolmans DHJM, Wolfhagen HAP, Essed GGM et al. Students perceptions of spent during clinical rotations. Med Teach 21;23: Schermerhorn GR, Williams RG, Miller RH et al. Programme evaluation: an anthropological look at clerkship. Med Teach 198;2: O Sullivan PS, Weinberg E, Boll AG et al. Student s educational activities during clerkship. Acad Med 1997;72: Cook RL, Noecker RJ, Suits GW. Time allocation of in basic clinical clerkships in a traditional curriculum. Acad Med 1992;67: LaPalio LR. Time study of house staff on a university medical service. J Med Educ 1981;56: Schamroth AJ, Haines AP. Student assessment of clinical experience in general surgery. Med Teach 1992;14: Nielsen K, Kvale S. Mesterlære: Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag, Bligh J, Parcell G. Recent perspectives on clinical teaching. Med Educ 21;35: SummaryGitte ing ir clerkship Wichmann-Hansen, in eighth semester Anne of Mette study. Mørcke We examined & Berit Eika:Time what degree study: how have do possibility spend ir learn both from during clerkship?ugeskr docrs or Læger staff 25;167:Introduction: through active participation The in purpose daily work of this routines. study was do a quantitative description of how medical spend ir dur- Results: Subjects The study methods: revealed Time registration was (1) carried were present out through in observation clinic about of four six medical hours a day; (2) spent spread about over two-thirds 32 observation of ir days, corresponding with docrs; (3) 6,674 received minutes. guidance The observations a limited degree cover surgical when y spent medical clerkships with docrs; in two (4) hospitals carried out in Aarhus, specific Denmark. a limited degree; (5) practically did not co-operate with nursing staff. visible actions in relation patients ticioners. Conclusion: However, Recent learning limited ories amount recommend of guidance ' should role work as observers actively on indicate a subject or a task learning potential y should of being receive with guidance docrs ensure patients ir is not reflection being exploited on tasks sufficiently. performed. We observed have plenty of opportunity learn through watching experienced prac- Korrespondance: Gitte Wichmann-Hansen, Enhed for Medicinsk Uddannelse, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. DK-8 Århus C. Antaget: 7. maj 25 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Schermerhorn GR, Williams RG, Miller RH et al. Programme evaluation: an anthropological look at clerkship. Med Teach 198;2: O Sullivan PS, Weinberg E, Boll AG et al. Student s educational activities during clerkship. Acad Med 1997;72:38-13.

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

En flowkultur kommer frem i lyset

En flowkultur kommer frem i lyset En flowkultur kommer frem i lyset Implementeringsforskning Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin 27. november 2013 Jeane&e Wassar Kirk, sygeplejerske, cand. cur, ph.d. studerende Kirurgi

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet

Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet Gør tanke til handling VIA University College Etnografiske studier i online sygeplejerskeuddannelse - med fokus på professionslæring og udvikling af professionsidentitet 1 Ph.d. projekt VIA Sundhed og

Læs mere

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD

Journalnotater i kliniske forsøg. Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD Journalnotater i kliniske forsøg Dansk Selskab for GCP, 19. juni 2014 Hanne Storgaard, Clinical Quality Manager, MSD 1 Kildedata i journaler- og anvendelse i praksis MSDs retningslinjer: Krav til journaler

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I.

Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008. Jens Erik Warfvinge. EPJ-konsulent, M.I. Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987-2008 Jens Erik Warfvinge EPJ-konsulent, M.I. Department of Health Informatics De første EDB journaler Diakonissestiftelsens

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus

Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus 2009 2 Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus Undersøgelsen er foretaget af uddannelsesansvarlige sygeplejersker Tina Kramer og Jytte Troldborg på Århus Universitetshospital,

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Erfaringsopsamling fra case

Erfaringsopsamling fra case Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case. Case-opstart (trin -). Indsamling

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig

Registerdata til håndtering af nye lægemidler. Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Registerdata til håndtering af nye lægemidler Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr Af specialkonsulent Mary Rosenzweig Sektionens organisation Lægemiddelovervågning og Medicinsk Udstyr/v Henrik G

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik

Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Problembaseret læring som sin egen fagdidaktik Mads Hovgaard, Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet; Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. DUN Konference

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

Overvejelser om prøver

Overvejelser om prøver Overvejelser om prøver Anne Lindebo Holm, læge og klinisk lektor, Enheden for Uddannelsesudvikling, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet. Anne Lindebo Holm, læge og klinisk lektor, Enheden

Læs mere

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.

Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2. Translation and Cross-Cultural Adaptation of the Danish Version of the Hip Dysfunction and Osteoarthritis Outcome Score 2.0 (HOOS 2.0) Nina Beyer 1, Kristian Thorborg 2, Anders Vinther 3. 1 Department

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014

SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 SurveyXact Semesterevalueringsrapport IT, Læring og organisatorisk Omstilling, København/Aalborg - 8. semester foråret 2014 Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til 40 studerende den

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser

Velkommen til HHX HTX. Handelsgymnasiet. Teknisk Gymnasium. Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Velkommen til HHX Handelsgymnasiet HTX Teknisk Gymnasium Studentereksaminer der giver adgang til alle videregående uddannelser Erhvervsskolen Nordsjælland Rasmus Knudsens Vej 9 3000 Helsingør telefon 4829

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere