Tidsregistrering: Hvordan bruger de studerende tiden i klinikken?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsregistrering: Hvordan bruger de studerende tiden i klinikken?"

Transkript

1 46 UGESKR LÆGER 168/1 2. JANUAR 26 proceeding for healthcare professionals from a special writing group of American Heart Association. Circulation 24;19: Jelnes R. Claudicatio Intermittens. Ugeskr Læger 1992;154: Pedersen BK, Saltin B. Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behling. 1 ed. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 23: Gardner AW, Poehlman ET. Exercise rehabilitation programs for treatment of claudication pain. A meta-analysis. JAMA 1995;274: Brsma JW, Robeer BG, van den Heuvel S et al. The effect of exercises on walking distance of patients with intermittent claudication: a study of romized clinical trials. Phys Ther 1998;78: Robeer GG, Brsma JW, van den Heuvel SP et al. Exercise rapy for intermittent claudication: a review of quality of romised clinical trials evaluation of predictive facrs. Eur J Vasc Endovasc Surg 1998;15: Leng GC, Fowler B, Ernst E. Exercise for intermittent claudication. Cochrane Database Syst Rev 2;(2):CD99. Tidsregistrering: Hvordan bruger de studerende tiden i klinikken? ORIGINAL C.mag.pæd. MEDDELELSE Gitte Wichmann-Hansen, adjunkt Anne Mette Mørcke & professor Berit Eika Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Enhed for Medicinsk Uddannelse Resume Introduktion: Formålet med dette studie var at foretage en kvantitativ beskrivelse af, hvordan lægestuderende bruger deres tid i klinikken på ottende semester. Det blev undersøgt, i hvilken udstrækning de studerende har mulighed for at lære af læger og et personale, og i hvilken udstrækning de har mulighed for at lære gennem aktiv deltagelse i de daglige arbejdsopgaver. Materiale og meder: Tidsregistreringen blev gennemført på basis af observation af seks lægestuderende fordelt på 32 observationsdage, svarende til minutter. Observationerne dækker et kirurgisk og et medicinsk klinikophold på sygehuse i Århus Amt. Resultater: Studiet viste, at de studerende:1) var til stede ca. fire r daglig i klinikken, 2) brugte ca. tredjedele af tiden sammen med læger, 3) i begrænset omfang modg vejledning, når de var sammen med læger, 4) i begrænset omfang udførte konkrete og synlige hlinger i forhold til patienter og 5) srt set ikke indgik i samarbejdet med sygeplejepersonalet. Diskussion: Nyere læringsteorier anbefaler, at studerende arbejder aktivt med et sf eller en arbejdsopgave, og at de studerende får vejledning, der sikrer refleksion over de udførte hlinger. Vi iagtg, at de studerende har rig mulighed for at lære gennem iagttagelse af erfarne praktikere. Imidlertid betyder den begrænsede vejledning og de studerendes rolle som observatører, at læringspotentialet i samværet med læger og patienter ikke udnyttes tilstrækkeligt. Der foreligger ingen eksakte danske opgørelser af, hvad lægestuderende foretager sig under et klinikophold. Resultaterne af de få udenlske studier, hvor man har foretaget en tidsmæssig registrering af lægestuderendes adfærd under klinikophold [1-6] kan ikke umiddelbart overføres på danske forhold, da især dansk og amerikansk lægeuddannelse er forskellige. Formålet med dette studie var at foretage en kvantitativ beskrivelse af lægestuderendes klinikdag med henblik på at undersøge, i hvilken udstrækning de studerende har mulighed for at lære af læger og et personale under klinikopholdet, og i hvilken udstrækning de studerende har adgang til at lære gennem aktiv deltagelse i de daglige arbejdsopgaver. Materiale og meder Dette tidsstudium udgør en kvantitativ del af et større anlagt kvalitativt feltstudie, der blev gennemført ved Aarhus Universitet i perioden 2-24 [7]. Feltstudiet er baseret på observation af seks ottendesemesterstuderende i løbet af deres medicinske og kirurgiske klinikophold på forskellige universitetssygehuse i Århus Amt (Tabel 1). En typisk klinikdag på ottende semester er ifølge studieordningen for lægestudiet på Aarhus Universitet, 23 tilrettelagt, så den lægestuderende bruger formiddagsrne på sygehuset, mens eftermiddagsrne er skemalagt til teoretisk undervisning. Observationerne i dette studie dækkede alene formiddagsrne i klinikken, idet studiets formål var at indfange den del af klinikken, der hler om den uformelle oplæring af studerende på sygehusafdelingerne. De studerende og sygehusene blev valgt ved brug af åben udvælgelse [8-9]. Sammenlagt blev de studerende observeret i 32 dage, hvilket svarer til minutter (111,2 r) fordelt på 16 dage (3.436 minutter) i medicinsk klinik og 16 dage (3.238 minutter) i kirurgisk klinik. Heraf var der fem introduktionsdage, tre aftenvagter og 24 almindelige klinikdage. Antallet af observationsdage blev strategisk udvalgt [8] med det formål at opnå maksimal variation [1] på parametre: studerende og læringsaktiviteter (i pilotfasen blev følgende læringsaktiviteter identificeret som typiske og gennemgående for de studerende i klinikken: stuegang, ambularium, konferencer, journalskrivning, operationsgang, vagtarbejde og bedside). Alle observationer blev gennemført af artiklens førsteforfatter. Hendes rolle var observatør som deltager [11], dvs. at observatøren som en»tilskuer«fulgte hver af de seks stude-

2 UGESKR LÆGER 168/1 2. JANUAR rende i de aktiviteter, som de delg i på sygehuset, dog uden at observatøren selv delg i aktiviteterne. Observationernes varighed gengiver præcist den tid, som den enkelte studerende reelt brugte på sygehuset i de dage, hvor vedkommende blev observeret. Registreringen blev foretaget ved hjælp af observatørens armbåndsur, og notaterne blev gjort på papir. Enhver aktivitetsændring blev registreret med minutangivelse. En aktivitetsændring blev defineret som en ændring i forhold til tre parametre: 1) Om den studerende var alene eller sammen med: patienter, læger, re studerende, sygeplejersker eller et sundhedsfagligt personale (registreret som»et personale«), 2) om der ft vejledning sted eller ej, og 3) om den studerende var aktiv eller ej Vi definerede vejledning meget bredt, idet blot en enkel kommentar fra lægen som f.eks.:»det er parathyroidea«blev kategoriseret som vejledning. På grundlag af de tre parametre fremkom der 15 analysekategorier. Datamaterialet blev omsat til digital tekst og kodet med henblik på at finde fordelingen af de observerede aktiviteter på en af de 15 kategorier. Der blev tjekket for interkoderreliabilitet [12]. Dette blev gjort for observationsdage. Reliabilitetskoefficienten mellem observatøren og den en forsker varierede mellem 79% og 89%. I de tilfælde, hvor der var uenighed om, i hvilken kategori en given registreret aktivitet hørte til, blev uenigheden diskuteret og konsensus opnået, og kriterierne for at placere en aktivitet i en kategori blev skærpet. Herefter foreg observatøren analysen af de resterende observationsdage. Resultater Tidsforbrug på klinikophold Tidsregistreringen viste, at de studerende var til stede gennemsnitligt ca. fire r daglig i klinikken, fordelt med henholdsvis tre r og 41 minutter ± 17 minutter (middelværdi Hvem er de studerende sammen med? 3% 4% 69% Alene uden patienter Alene med patienter Andre studerende 17% ± stard error of mean (SEM)) på kirurgisk afdeling og tre r og 59 min ± 12 minutter (middelværdi ± SEM) på medicinsk afdeling. I de følgende figurer er introduktionsdage udeladt af datamaterialet, da disse ikke repræsenterer»typiske«klinikdage. Alle data er middelværdier, og der er anvendt SEM til at angive variationer. Hvem var den studerende sammen med? I Figur 1 ses, at de studerende tilbragte ca. tredjedele af deres samlede kliniktid med læger (58% på medicinske afdelinger og 77% på kirurgiske afdelinger) og ca. en fjerdedel af 4% 3% Læger Alene med sygeplejegruppen Andet Figur 1. De personlige relationer, som den studerende indgår i under klinikopholdet. Fordelingen er angivet som procentdele af den samlede daglige kliniktid. Tabel 1. Feltstudiet forløb over perioder, dvs. forskellige semestre. Første periode dækker et tiugers kirurgisk klinikophold, der foregik på tre kirurgiske afdelinger på Sygehus 1. Anden periode dækker et otteugers medicinsk klinikophold, der foregik på medicinske afdelinger på Sygehus 2. Tabellen angiver desuden, i hvor mange minutter (dage) hver af de seks studerende blev fulgt. Af hensyn til anonymitet er stednavne omdøbt til Sygehus 1, osv. Feltperiode Ophold på (dage) Speciale Hospital Afdeling afdelingerne Studerende Observeringstid 1. feltperiode: Kirurgisk Sygehus 1 Afd uger A minutter Afd uger (6 dage) Afd uger d. 23/4 21 Kirurgisk Sygehus 1 Afd uger B minutter til Afd uger (5 dage) d. 26/6 21 Afd uger Kirurgisk Sygehus 1 Afd uger C 828 minutter Afd uger (5 dage) Afd uger 2. feltperiode: Medicinsk Sygehus 2 Afd uger D 1.53 minutter Afd uger (8 dage) d. 26/11 21 Medicinsk Sygehus 2 Afd uger E minutter til Afd uger (5 dage) d. 24/1 22 Medicinsk Sygehus 2 Afd uger F 558 minutter Afd uger (3 dage)

3 48 UGESKR LÆGER 168/1 2. JANUAR 26 tiden alene eller i selskab med re studerende. De studerende tilbragte meget lidt tid alene med sygeplejegruppen (3%). I den begrænsede kontakt indgik, at de studerende primært spurgte sygeplejerskerne om vej rundt i sygehuset og lignende praktiske formalia. Hvad skete der, når de studerende og lægerne var sammen? Af Figur 2 fremgår det, at de studerende oftest var observatører og modg begrænset vejledning, når de var sammen med læger, uanset afdelingstype, og uanset om der var patienter til stede eller ej. Der er dog den forskel, at de studerende i kirurgisk klinik oftest modg vejledning, når der var patienter til stede, mens de studerende i medicinsk klinik oftest modg vejledning, når der ikke var patienter til stede. Hvornår og hvordan var de studerende aktive i arbejdet med patienter? De observerede lægestuderende tilbragte ca. en tredjedel af den samlede tid på klinikstedet sammen med patienter (25% af tiden på medicinske afdelinger, 43% af tiden på kirurgiske afdelinger). Af Figur 3 fremgår det af den midterste søjle, at de studerende mindre end fem minutter daglig delg aktivt i arbejdet med patienter, mens en læge iagtg, hvad de gjorde. Dette forhold gjorde sig gældende på både medicinske og kirurgiske afdelinger. Diskussion Studiet viste, at de studerende kun brugte ca. fire r daglig på deres praktiksted. Man kan diskutere hensigtsmæssigheden i, at de studerende er så kort tid på praktikstedet. På den ene side er fire r meget kort tid til at engagere sig dybt i en eller flere arbejdsopgaver. Hvis et af hovedformålene med klinikopholdet er at give den studerende indblik i lægens arbejdsliv, er det uhensigtsmæssigt, at den studerende altid kun ser en halv arbejdsdag. På den en side advarer Dolman et al [13] i et hollsk studium om risikoen for at se proportionalitet mellem antal r i hospitalspraktik og uddannelseseffektivitet. Uanset hvordan man vurderer længden af kliniktid, er det et faktum, at man i Danmark bruger meget mindre tid på klinikophold end i både USA, Engl og Holl. I tre amerikanske studier er det vist, at den lægestuderende brugte henholdsvis syv r, 11,5 r og 13 r daglig på deres klinikophold [14-16]. I det første studium var vagter dog ikke medregnet. I et ældre amerikansk studium var den typiske arbejdsuge for lægestuderende på ca. 1 r [17]. I et engelsk studium rapporteres om en gennemsnitlig kirurgisk klinikdag på 11,2 r [18]. Endelig var den gennemsnitlige klinikuge i Minutter pr. dag 12 Tidsforbrug sammen med læger, når der er patienter Observerende Aktiv Vejledning I alt Medicin Kirurgi Minutter pr. dag 12 Tidsforbrug sammen med læger, når der ikke er patienter Figur 2. De studerendes daglige tidsforbrug på en klinikdag, fordelt på hvornår de hhv. observerer en læge, selv aktivt deltager i arbejdsopgaver og modtager vejledning fra læger. Tiden er opgivet i absolutte tal. 2 Observerende Aktiv Vejledning I alt Medicin Kirurgi

4 UGESKR LÆGER 168/1 2. JANUAR Figur 3. Hvordan de studerende anvender deres tid sammen med patienter. Tabelværdier og søjlerne rummer gennemsnitsværdier. Minutter per dag Stud. alene med patient Læge arbejder, stud. observerer Stud. arbejder, læge observerer Stud. får vejledning Stud. med et personale Medicin Kirurgi det allerede refererede hollske studium på 4 r, hvortil kom syv ugentlige r på vagt og selvrapporteret otte r om ugen til selvstudier [13]. I de refererede studier er der ikke systematisk redegjort for, hvor mange uger klinikopholdene varede, og det er derfor muligt, at den sammenlagte tid, som de studerende brugte på klinikophold, afviger mindre mellem Danmark på den ene side og USA, Engl og Holl på den en side. Trods dette forbehold mener vi, at der er baggrund for en diskussion om hensigtsmæssigheden af den observerede meget korte klinikdag set fra et læringsmæssigt synspunkt. Vores studie viste desuden, at de studerende brugte meget tid sammen med læger. I traditionel mesterlære var der nep lagt vægt på, at mester og lærling var meget sammen, for at lærlingen gradvist kunne indføres i fagets udøvelse, traditioner og starder [19]. Selv om der i nutidens hospitalsvæsen ikke kun er en enkelt»mester«, men mange»mestre«, må en væsentlig forudsætning for mesterlære siges at være opfyldt i lægeuddannelsen. Imidlertid peger resultaterne af vores studie på, at læringspotentialet i det hyppige samvær mellem studerende og læge ssynligvis ikke udnyttes fuldt ud. De studerende indtager næsten udelukkende en observerende rolle, når de er sammen med læger. Observation af rollemodeller er naturligvis en forudsætning for at udvikle sig professionelt, da det giver de studerende en helt nødvendig indsigt i både faglige og holdningsmæssige aspekter af lægefaget. Uden således at undervurdere værdien af, at studerende bruger meget tid på at observere læger, kan man stille spørgsmålstegn ved, at de studerende næsten udelukkende lærer gennem iagttagelse og næsten ikke ved selv aktivt at udøve faget. I en lang række aktuelle læringsteorier [2] understreger man nep vigtigheden af, at den, der observerer, har mulighed for at bearbejde det observerede. Ifølge teorierne kan erkendelse og læring kun ske, hvis den, der lærer, aktivt arbejder med et sf, der giver mening i forhold til det, som han eller hun allerede kan og ved. Det kan således være gavnligt for klinikstederne at udvikle vejledningsformer, der i højere grad aktiverer de studerende, evt. blot ved at give de studerende observationsopgaver, der vil skærpe deres iagttagelse af»mestrene«. Det er bemærkelsesværdigt, at de studerende kun tilbringer en tredjedel af kliniktiden sammen med patienter. Klinikkens potentiale ligger nep i, at det er her, den studerende kan møde patienter og lære det, der ikke kan læres gennem bøger alene. På medicinske afdelinger er de studerende mere aktivt engageret med patienterne eller med patientrelaterede opgaver end i det kirurgiske klinikophold. Det skyldes, at hovedaktiviteten på medicinske afdelinger er journalskrivning (oplysninger om kerneaktiviteter for de studerende på hhv. medicinske og kirurgiske afdelinger er indhentet som selvrapporterede data i forbindelse med individuelle kvalitative interview med de seks studerende i undersøgelsens kvalitative del). Dette er samtidig forklaringen på, at de studerende på medicinske afdelinger oftest modtager vejledning, når der ikke er patienter til stede, idet vejledningen primært finder sted før og efter, at den studerende har optaget en patientjournal. Det synes at være oplagt, at den studerende bruger så megen tid aktivt på journalen, hvis man antager, at læring fremmes af, at den studerende arbejder aktivt med en opgave. Det er derimod mindre hensigtsmæssigt, at den studerende modtager så lidt vejledning i forbindelse med arbejdsopgaver, som tilfældet er. Håndtering af opgaver, der ikke tilknyttes vejledning, kan betyde, at den studerende rent faktisk udfører arbejdsopgaver forkert, uden at det bliver opdaget og korrigeret. På kirurgiske afdelinger er den studerende meget lidt aktiv i det hele taget, men når det sker, er det som oftest under vejledning af en læge, mens der er patienter til stede. Forklaringen er, at kerneaktiviteten på kirurgiske afdelinger er operationer, hvor de studerende fungerer som assistenter, og hvor lægerne typisk udnytter dubleringen til vejledning. Imidlertid må kvaliteten og relevansen af den givne vejledning diskuteres, eftersom vi i dette studie definerede vejledning meget bredt.

5 5 UGESKR LÆGER 168/1 2. JANUAR 26 Samlet synes der således at være et dilemma indbygget i de observerede klinikophold. Dilemmaet er, at studerende er nødt til at vælge mellem eller tvinges til enten at være alene og aktive eller sammen med en læge og passive. Kunsten må være at udvikle klinikopholdene, så de studerende både aktiveres og modtager vejledning af den erfarne kliniker. Endelig kan det diskuteres, om klinikopholdet i tilstrækkelig grad giver de studerende den mulige og optimale forberedelse til deres senere virke som læge. Blt et er sygeplejepersonalet en af turnuslægens vigtigste samarbejdspartnere, og det virker derfor uhensigtsmæssigt, at den studerende så godt som ikke trænes i at samarbejde med og lære af denne sre personalegruppe. Der synes at eksistere en uudnyttet resurse i dette forhold. Sammenlignet med de få internationale studier, hvori der primært er anvendt selvrapporterede data i form af logbøger, er styrken i dette studie, at den samme observatør minutiøst har registreret de studerendes adfærd over en længere periode. Begrænsningerne i vores studium er, at der til trods for det sre feltarbejde ikke foreligger flere observationer og observationer af flere personer eller afdelinger, ligesom det er problematisk, at der kun er udført observationer i semestre. Det kan ikke udelukkes, at læringsmulighederne for studerende i kliniske ophold kan variere fra semester til semester og fra afdeling til afdeling, bl.a. afhængigt af hvilke læger der er tilknyttet afdelingen, og hvor mange studerende hver afdeling har ad gangen. Desuden var det feltstudiets kvalitative del, der var afgørende for hvem og hvad, der blev observeret. Derfor blev der ikke foretaget en systematisk sampling nep med henblik på registrering af tidsmæssige aspekter. Der lå også mulige bias i omsætningen af transskriberede data til analysekategorier. Dette analysetrin indebærer helt naturligt en stærk forenkling af det, der rent faktisk sker i klinikken. Endelig kan et tidsstudium kun give meget generelle informationer om de studerendes uddannelsesmæssige aktiviteter. Det besvarer spørgsmål af typen»hvor meget«, snarere end af typen»hvor godt«og»hvorfor«. Alligevel vil vi konkludere, at der i det foreliggende studium med et første forsøg på kortlægning af studerendes adfærd under klinikopholdet både er peget på styrker i klinikopholdet og stillet spørgsmål ved hensigtsmæssigheden i den nuværende afvikling af klinikopholdet. Der er behov for yderligere studier for at afgøre, om de observerede kvantitative klinikbeskrivelser er typiske. 3. Cook RL, Noecker RJ, Suits GW. Time allocation of in basic clinical clerkships in a traditional curriculum. Acad Med 1992;67: LaPalio LR. Time study of house staff on a university medical service. J Med Educ 1981;56: Schamroth AJ, Haines AP. Student assessment of clinical experience in general surgery. Med Teach 1992;14: Dolmans DHJM, Wolfhagen, HAP, Essed GGM et al. Students perceptions of spent during clinical rotations. Med Teach 21;23: Wichmann-Hansen G. Praktik i lægeuddannelsen. Et kvalitativt studie om læring og vejledning i klinikken [ph.d.-afhl]. Århus: Aarhus Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Patn MQ. Qualitative evaluation research methods. Sec. Edit. Newbury Park: Sage Publication, Holm S, Schmidt L. Analyse baseret på»gronded Theory«. I: Lunde IM, Ramhøj P, red. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag, 1995: Kuzel AJ. Sampling in qualitative inquiry. I: Crabtree BF, Miller WL, red. Doing Qualitative Research. California, Newbury Park: Sage Publications. Research Methods for Primary Care Series, 1992;3: Gold R. Roles in sociological field observations. I: Denzin NK, red. Sociological Methods: A Sourcebook. London: Butterworth, Miles MB, Huberman AM. Qualitative Data Analysis. London: Sage Publications, 1994: Dolmans DHJM, Wolfhagen HAP, Essed GGM et al. Students perceptions of spent during clinical rotations. Med Teach 21;23: Schermerhorn GR, Williams RG, Miller RH et al. Programme evaluation: an anthropological look at clerkship. Med Teach 198;2: O Sullivan PS, Weinberg E, Boll AG et al. Student s educational activities during clerkship. Acad Med 1997;72: Cook RL, Noecker RJ, Suits GW. Time allocation of in basic clinical clerkships in a traditional curriculum. Acad Med 1992;67: LaPalio LR. Time study of house staff on a university medical service. J Med Educ 1981;56: Schamroth AJ, Haines AP. Student assessment of clinical experience in general surgery. Med Teach 1992;14: Nielsen K, Kvale S. Mesterlære: Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag, Bligh J, Parcell G. Recent perspectives on clinical teaching. Med Educ 21;35: SummaryGitte ing ir clerkship Wichmann-Hansen, in eighth semester Anne of Mette study. Mørcke We examined & Berit Eika:Time what degree study: how have do possibility spend ir learn both from during clerkship?ugeskr docrs or Læger staff 25;167:Introduction: through active participation The in purpose daily work of this routines. study was do a quantitative description of how medical spend ir dur- Results: Subjects The study methods: revealed Time registration was (1) carried were present out through in observation clinic about of four six medical hours a day; (2) spent spread about over two-thirds 32 observation of ir days, corresponding with docrs; (3) 6,674 received minutes. guidance The observations a limited degree cover surgical when y spent medical clerkships with docrs; in two (4) hospitals carried out in Aarhus, specific Denmark. a limited degree; (5) practically did not co-operate with nursing staff. visible actions in relation patients ticioners. Conclusion: However, Recent learning limited ories amount recommend of guidance ' should role work as observers actively on indicate a subject or a task learning potential y should of being receive with guidance docrs ensure patients ir is not reflection being exploited on tasks sufficiently. performed. We observed have plenty of opportunity learn through watching experienced prac- Korrespondance: Gitte Wichmann-Hansen, Enhed for Medicinsk Uddannelse, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. DK-8 Århus C. Antaget: 7. maj 25 Interessekonflikter: Ingen angivet Litteratur 1. Schermerhorn GR, Williams RG, Miller RH et al. Programme evaluation: an anthropological look at clerkship. Med Teach 198;2: O Sullivan PS, Weinberg E, Boll AG et al. Student s educational activities during clerkship. Acad Med 1997;72:38-13.

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Gastroenterologisk afdeling, Odense Universitetshospital, Odense 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning:

Niels Buus 07102010. Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Niels Buus 07102010 Litteratur til læsning af forskningsresultater: Kvantitativ forskning: Gå ind på følgende hjemmesider og download og tjeklisterne: Observational cohort, case control and cross sectional

Læs mere

KURSUSPLAN FOR TIDLIG

KURSUSPLAN FOR TIDLIG KURSUSPLAN FOR TIDLIG KLINIKOPHOLD PÅ MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY-MORS 7. JANUAR - 24. JANUAR 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Information vedrørende tidlig klinikophold: Medicinsk

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation

Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation Professionalisme hvad er det? Anne Lippert Overlæge Dansk Institut for Medicinsk Simulation annlip01@heh.regionh.dk Roskilde, august 2009 Professionalisme hvad er det? Introduktion til begrebet professionalisme

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Aarhus Universitet 9/2007 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Det Lægevidenskabelige Studienævn. møde i Det Lægevidenskabelige Studienævn

Aarhus Universitet 9/2007 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Det Lægevidenskabelige Studienævn. møde i Det Lægevidenskabelige Studienævn Aarhus Universitet 9/2007 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Det Lægevidenskabelige Studienævn R E F E R A T af møde i Det Lægevidenskabelige Studienævn onsdag den 12. december 2007 kl.15.15 Til stede:

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Program. Hvilke forventninger har AU til omfanget af undervisning Studieordningen Semesterkoordinatoren

Program. Hvilke forventninger har AU til omfanget af undervisning Studieordningen Semesterkoordinatoren Program Hvilke forventninger har AU til omfanget af undervisning Studieordningen Semesterkoordinatoren Hvad bestemmer behovet for lektorer Undervisningen skal så vidt muligt være forskningsbaseret Hvad

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland

Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Erasmus samarbejdsaftale mellem TEI Athens, Departement of Health Visiting Grækenland og UCC Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland Danmark FORMÅL MED INTERNATIONALISERING

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Ph.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis

Ph.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis Ph.d.-kursus: Kvalitativ sundhedsforskning - forskningsdesign, litteratursøgning og datagenerering i praksis 1. session Projektdesign og empirisk datagenerering 3. session Projektdesign og kvalitet af

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse. Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse..læringsspor i klinikken. www.sygeplejerskeprojektet.dk Fra 2011 til 2017 følger vi

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

RESEARCH TEACHING NEXUS

RESEARCH TEACHING NEXUS RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014

LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 LOGBOG for kandidatuddannelsen i medicins 4. semester Forårssemesteret 2014 Navn: Telefon: Hospital/Sygehus/ center: Afdelinger: Perioder: 1.

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet

Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Opsummering af de studerendes evalueringer af praktikophold Uddannelsen i medicin, Syddansk Universitet Psykiatrisk afdeling, Middelfart Sygehus, Middelfart 1. Sep 2012-31. Aug 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Den levende nyredonor En undersøgelse af oplevelser og erfaringer i et donorforløb

Den levende nyredonor En undersøgelse af oplevelser og erfaringer i et donorforløb Den levende nyredonor En undersøgelse af oplevelser og erfaringer i et donorforløb Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital Nyreforeningens Nyrekonference

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse

Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015 Indholdsfortegnelse Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2015... 1 Samlet status... 2 Modul 8: Verdenspolitik... 3 Modul 10:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse

Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Evaluering, 9. semester, Politik & Administration, efteråret 2015... 1 Status... 2 Hvor har du været i praktik?...

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING

GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERDERVISNING BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det kliniske undervisningssteds sygeplejefaglige, og organisatoriske grundlag, rammer og vilkår,

Læs mere

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE

UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE 13. JUNI 20013 UDVIKLING AF UDDANNELSER GENNEM DIALOG MED AFTAGERNE BERIT EIKA, PRODIEKAN FOR UDDANNELSE, PROFESSOR, PH.D. HEALTH, AARHUS, DANMARK præsen TATION 1 BERIT EIKA 25 educational and research

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere

Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2016 Aktiv lytning - som kompetence hos ph.d.-vejledere Godskesen, Mirjam Irene; Wichmann-Hansen, Gitte Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering. En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv. Kirsten Petersen

Brugerinddragelse i rehabilitering. En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv. Kirsten Petersen Brugerinddragelse i rehabilitering. En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv. Ph.d.-afhandling Kirsten Petersen Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Department of Clinical Social

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Datadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,

Læs mere

Arkitektur, indretning og udsmykning

Arkitektur, indretning og udsmykning Landskursus for Palliationssygeplejersker, 2015 Arkitektur, indretning og udsmykning et lindrende aspekt under alvorlig livstruende sygdom Jorit Tellervo Connie Timmermann, Lisbeth Uhrenfeldt (medvejleder

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer

Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Erfaringer med brugbarhedsevalueringer af EPJ-systemer Mikael B. Skov dubois@cs.aau.dk HCI Laboratoriet Institut for datalogi Aalborg Universitet Tiden læger alle sår? IPJ 2.3: Elektronisk patientjournal

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Præsentation af DECV

Præsentation af DECV Præsentation af DECV v/overlæge Lone S. Jensen Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. L, Århus Sygehus DECV Styregruppe Stående Udvalg Ad-hoc grupper Lokale grupper Forskning o.a. DECV-styregruppe Hvert Center

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

En flowkultur kommer frem i lyset

En flowkultur kommer frem i lyset En flowkultur kommer frem i lyset Implementeringsforskning Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin 27. november 2013 Jeane&e Wassar Kirk, sygeplejerske, cand. cur, ph.d. studerende Kirurgi

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Jesper Simonsen, Datalogi, RUC Ivan Lund Pedersen, Roskilde Amt John Møller-Jensen, CSC Scandihealth

Jesper Simonsen, Datalogi, RUC Ivan Lund Pedersen, Roskilde Amt John Møller-Jensen, CSC Scandihealth Jesper Simonsen, Datalogi, RUC Ivan Lund Pedersen, Roskilde Amt John Møller-Jensen, CSC Scandihealth Agenda Evidensbaseret IT-udvikling: se www.healthcareit.dk/evidence.html Projektet, effektmål og målemetoder

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren

Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Formativ feedback med brug af Opgaveretteren Lærerjobbet er et meningsfyldt arbejde! Udgangspunktet Men visse opgaver bør kunne udføres mere effektivt: Screeninger af elevernes niveauer i forskellige fag

Læs mere

Studieguide for Sommeruniversitet 2014. MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00

Studieguide for Sommeruniversitet 2014. MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00 Studieguide for Sommeruniversitet 2014 MR13 Uge 34 2014, Mandag den 18. august kl. 10.00 til fredag den 22. august kl. 16.00 Frederik VI s Hotel Rugårdsvej 590 5210 Odense NV Tlf.: 6594 1313 1. De studerendes

Læs mere

LOGBOG. Stud. med. Studienummer. Vejledere: For klinisk praktikophold og undervisning på Familie-Samfund-blokken. Indholdsfortegnelse

LOGBOG. Stud. med. Studienummer. Vejledere: For klinisk praktikophold og undervisning på Familie-Samfund-blokken. Indholdsfortegnelse LOGBOG For klinisk praktikophold og undervisning på Familie-Samfund-blokken Stud. med. Studienummer Vejledere: Navn Afd Navn Afd Indholdsfortegnelse Side Indledning 2 Kompetencer indenfor Pædiatri 3-6

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Program. Hvilke forventninger har AU til omfanget af undervisning Studieordningen Semesterkoordinatoren

Program. Hvilke forventninger har AU til omfanget af undervisning Studieordningen Semesterkoordinatoren Program Hvilke forventninger har AU til omfanget af undervisning Studieordningen Semesterkoordinatoren Hvad bestemmer behovet for lektorer Undervisningen skal så vidt muligt være forskningsbaseret Hvad

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

To prøvevalideringsprojekter fra AU. Lektor Lotte O Neill Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), AU.

To prøvevalideringsprojekter fra AU. Lektor Lotte O Neill Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), AU. To prøvevalideringsprojekter fra AU Lektor Lotte O Neill Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), AU. Hvorfor validitet? Interesse Eksempler på anvendt validitetsteori Prøvevaliditet er fundamental

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

3. rejsebrev fra Thailand: Så er praktikken for alvor gået i gang, og hver dag byder på nye indtryk

3. rejsebrev fra Thailand: Så er praktikken for alvor gået i gang, og hver dag byder på nye indtryk 3. rejsebrev fra Thailand: Så er praktikken for alvor gået i gang, og hver dag byder på nye indtryk Af Camilla Jensen fra Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg, VIA University College Min første praktik er

Læs mere