VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion

Transkript

1 Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006

2 Hess Denmark ApS VVM for Syd Arne - feltudbygning og produktion Oktober 2006 Dokument nr A-2 Revision nr 1 Udgivelsesdato 13 oktober 2006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt KWI, SHC, FH, SBJ, MAV, ERP, PRU NEF, KWI ARA

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Resumé 4 11 Baggrund 4 12 Beskrivelse af det omgivende miljø 5 13 Miljøvurdering 6 2 Introduktion Licens 7/89, Syd Arne VVM-historik VVM-omfang BAT/BEP 14 3 Nationale og internationale krav VVM-lovgivning Reguleringen af havmiljøet Internationale aftaler Offshore handlingsplan 22 4 Alternative installationer og udviklings-scenarier alternativ Produktionskoncepter Behandling af produceret vand 26 5 Beskrivelse af den eksisterende installation og driften Beskrivelse af eksisterende faciliteter Brøndetableringsaktiviteter Produktionsforhold Udledninger og emissioner Affalds fra boreaktiviteter Miljøforbedringer 61

4 2 6 Beskrivelse af nye aktiviteter, installationer og operationer Nye aktiviteter og installationer Brøndetableringsaktiviteter Produktionsaktiviteter 70 7 Miljøbeskrivelse Introduktion Havbund Hydrografi Økosystem Kommercielle aktiviteter Økologisk karakteristik af nærområdet Miljøvurdering af udbygningsaktiviteter Fysiske påvirkninger fra etablering af brønde og installationer Støj under udbygningsaktiviteter Vandige udledninger til havet Emissioner til atmosfæren Affaldsgenerering Miljøvurdering af produktionsaktiviteter Fysisk tilstedeværelse af installationer Støj- og lyspåvirkninger Udledninger til havet Biologiske effekter af vandige udledninger omkring Syd Arne Atmosfæriske emissioner Affaldsproduktion Miljøvurdering af dekommissionering Miljøvurdering af uheldssituationer Typer af uheld og risiko for oliespild Olies opførsel efter spild Biologiske effekter Konsekvensvurdering af stort oliespild fra Syd Arne Små spild Afhjælpende tiltag, oliespildsberedskab Forebyggende tiltag Miljøledelse 165

5 3 122 Kemikaliehåndtering Feltundersøgelser Miljøministeriets miljøhandlingsplan Socio-økonomiske konsekvenser Afgrænsning Konsekvens af oliespild for fiskeri og turisme Metode Oliespildsscenarier Fiskeri og turismeerhvervets betydning Scenariekonsekvenser Konklusion Datakvalitet og begrænsninger Introduktion Det omgivende miljø Miljøkonsekvensvurdering af planlagte udledninger Miljøvurdering af spild Socioøkonomisk vurdering af effekterne af spild Referencer 184 Bilagsfortegnelse Appendiks 1 Methods for evaluating chemicals Appendiks 2 Detaljeret oversigt over forbrugte kemikalier Appendiks 3 Evalueringsmatrice for miljøeffekter Appendiks 4 PEC/PNEC-beskrivelse Appendiks 5 Resultater af PEC/PNEC-beregninger Appendiks 6 OVI oversigt Appendiks 7 Samlede Fangster i Danske Farvande 2004

6 4 1 Resumé 11 Baggrund Den eksisterende Syd Arne produktionsplatform står på ca 60 meters vanddybde og kulbrinte-reservoiret er beliggende i kalksten i ca 2800 meters dybde, hvilket gør det til det dybest beliggende kalkstensreservoir i Danmark Platformen har i brønde, hvoraf de fleste anvendes til produktion af olie og gas, mens et mindre antal anvendes til nedpumpning af vand (kaldet injektionsbrønde) for at holde trykket i reservoiret højt nok til, at der stadig kan indvindes olie og gas fra de producerende brønde Olieeksporten foregår via lastebøje til tankskibe, mens gassen sendes via gasrørledning til Nybro på den jyske vestkyst Hess Denmark planlægger nu nye boringer, hvorved aktiviteten kan overstige, hvad der er dækket af den eksisterende miljøvurdering Hess Denmark har derfor valgt at se fremad og udarbejde en beskrivelse, der indeholder alle de på nuværende tidspunkt forudsigelige udvidelser af feltet i dets resterende levetid For denne fremtidige situation er der hermed lavet en ny samlet VVMredegørelse, herefter kaldet miljøvurderingen Dette resumé opsummerer hovedpunkterne herfra Det planlagte samlede antal brønde efter endelig udbygning er op til 55, fordelt på følgende måde: Op til 35 brønde ved den eksisterende Syd Arne platform: 19 som var omfattet af den hidtidige godkendelse (de to mangler at blive boret) plus 16 nye Op til 20 nye brønde ved satellitplatforme Alle brøndene er antaget boret med en lodret del (tophulssektion) med en gennemsnitlig længde på ca 3000 m, og med en horisontal reservoirsektion ligeledes med en gennemsnitlig længde på ca 3000 m Brøndene forventes fordelt 50/50 mellem produktionsbrønde og injektionsbrønde Udbygningsplanen omfatter også op til fire ekstra platforme:

7 5 Op til to platforme tæt på den eksisterende Syd Arne platform, som via en bro forbindes til den eksisterende, én til brøndhoveder og en til nyt procesudstyr Op til to satellitplatforme ved to marginale felter, hvor den endelige placering endnu ikke er bestemt På hver platform planlægges etableret op til 10 brønde Det forventes, at platformene er ubemandede med multifaseeksport (gas og væske) til den eksisterende platform Efter nøjere undersøgelser kan det vise sig formålstjenligt, at en eller begge satellitter etableres som undervandsløsninger, såkaldte subsea-installationer Miljøpåvirkningerne vurderes at være størst for platformene, hvorfor disse er lagt til grund for miljøvurderingen I løbet af feltets levetid kan det forventes, at brønde, som først er etableret som produktionsbrønde, senere kan blive konverterede til vandinjektionsbrønde Det forventes, at det eksisterende produktionsudstyr udvides, så det kan håndtere op til 50 % større mængde råmateriale end i dag Der er endvidere mulighed for en fremtidig tilslutning af tredjeparts produktion Etablering af forbindelsesledninger på havbunden er således en mulig del af den fremtidige udbygningsplan 12 Beskrivelse af det omgivende miljø Nordsøen er forholdsvis lavvandet Vanddybden stiger gradvist fra omkring 30 m i den sydlige del til omkring 200 m på kanten af kontinentalsoklen i den nordlige Nordsø Der er en dyb rende ud for Norges kyst (Norske Rende) med en dybde på m Vanddybden omkring Syd Arne er ca 60 meter Syd Arne ligger i et område med relativ lav biologisk produktion Feltet ligger mere end 100 km fra højproduktive områder, der fungerer som vigtige fourageringsområder for havfugle og som gydeområder og opvækstområder for larver af de kommercielt udnyttede fiskearter i Nordsøen I januar til april måned kan der imidlertid være torskeæg i vandsøjlen ved Syd Arne og i maj til juli makrelæg og makrellarver Desuden kan der forekomme silde- og brislingelarver, der driver forbi fra gydeområder ved den engelske kyst I vinterperioden er der nogen forekomst af alkefugle, skråper, suler og stormsvaler omkring Syd Arne Dette skyldes ikke, at området har særlig betydning for disse arter, men er resultatet af, at netop disse arter i vinterhalvåret spredes over hele Nordsøen De eneste marine pattedyr, der træffes i området omkring Syd Arne er de sporadiske forekomster af hvaler Observationerne af hvaler tyder på, at det er dyr på vandring, der passerer og uregelmæssigheden i observationerne tyder på at

8 6 området hverken har betydning som trækrute eller fourageringsområde for de store pattedyr Området omkring Syd Arne er ikke vigtigt for fiskeriet Der fanges kun lidt rødspætte i området, men fangsten er helt ubetydelig i forhold til andre fangstområder i Nordsøen 13 Miljøvurdering Olie- og gas-aktiviteterne medfører en række miljøpåvirkninger, hvoraf de vigtigste er: Udledninger til havet, emissioner til atmosfæren og fysiske påvirkninger Disse hidrører dels fra planlagte, rutinemæssige aktiviteter og dels fra utilsigtede, pludseligt opståede hændelser Planlagte udledninger til havet I forbindelse med etablering af brønde udledes kemikalier fra de fleste processer: Vandbaseret boremudder fra boreprocessen, og cementeringskemikalier, stimuleringskemikalier, testkemikalier mm fra færdiggørelsen af boringerne Desuden anvendes på boreriggen kemikalier, bla til rengøring, som via drænvand udledes til havet Det vandbaserede boremudder indeholder de naturlige mineraler barit og bentonit, som i sig selv er uproblematiske, men som har et naturligt indhold af tungmetaller, som normalt er højere end havbundens sedimenter De beregnede tungmetalkoncentrationer lokalt omkring boringerne vurderes potentielt at kunne medføre biologiske skadevirkninger på havbunden indenfor et område af op til 250 m fra boringen I situationer, hvor der anvendes oliebaseret boremudder, opsamles dette efter brug og bringes til land til behandling sammen med borespånerne En række operationer under produktionen af olie og gas medfører udledninger til havet De miljømæssige effekter heraf afhænger af de udledte stoffers mængde og egenskaber Den væsentligste miljøpåvirkning er knyttet til udledning af produceret vand, det vil sige det vand, der pumpes op sammen med olien under produktionen Koncentrationen af olie i produceret vand fra Syd Arne har i alle årene holdt sig under myndighedskravet på 40 mg/l som volumenvægtet månedsgennemsnit, og forventes fremover at kunne holdes under det fremtidige krav på 30 mg/l som volumenvægtet månedsgennemsnit Hess Denmark arbejder løbende på at optimere behandlingen af produceret vand på platformen for at reducere udledningen af olie til havet I juni og juli 2002 gennemførte Hess Denmark feltstudier omkring Syd Arne for at overvåge effekter af udledninger i forbindelse med boring og produktion På det tidspunkt var der boret 11 brønde og udledt tons vandbaseret bo-

9 7 remudder og produktionen fra platformen havde været i gang i to år Feltundersøgelserne omfattede fysiske, kemiske og biologiske undersøgelser Resultatet af dette studie blev sammenlignet med et studie, der blev udført i marts og juli 1997 før Syd Arne blev etableret Studiet viste, at effekterne af aktiviteterne var begrænset til et lille område umiddelbart omkring platformen, dvs inden for en radius af m Denne konklusion blev bekræftet ved en tilsvarende undersøgelse i maj 2006 I vandfasen vurderes det, at der i strømningsretningen vil kunne forekomme toksiske effekter af oliekomponenter op til 0,2 km fra platformen og op til ca 3,0 km fra platformen fra udledning af produktionskemikalier Utilsigtede udledninger til havet Utilsigtet udledning af olie fra Syd Arne i forbindelse med uheld kan opstå i sjældne situationer som for eksempel: Brønd blowout (ukontrolleret udstrømning fra reservoiret) Brud eller lækage på rørledninger Udsivning fra sprængte slanger, rør, pumper og ventiler Lækager i opbevaringstanke Olieudsivning fra tankskibe eller uheld med fartøj omkring installationen Uheld med store fartøjer (tankskibe) Der er i hele produktionsperioden foretaget en årlig rapportering af udledning som følge af uheld Den totale udledning for hele aktivitetsperioden indtil 2006 er opgjort til 345 tons som skyldes et større og få mindre oliespild Mindre oliespild (<1 m 3 ) kan opstå i forbindelse med den almindelige drift De mulige biologiske effekter af et sådant spild vurderes begrænset til organismer, som opholder sig umiddelbart omkring udledningspunktet samt fugle på havoverfladen omkring installationen Vedr større oliespild blev der i 1998 tillægget til VVM-redegørelsen undersøgt to uheldsscenarier med samme spildstørrelse, men forskellige steder i vandsøjlen: 8000 tønder/dag i 5 dage ved havoverfladen 8000 tønder/dag i 5 dage ved havbunden Effekterne af disse scenarier blev beskrevet ved hjælp af modeller for olieudbredelsen Sandsynligheden for en række effekter blev beskrevet ved flere realistiske vejrscenarier og på baggrund af myndighedskrav blev desuden anvendt kunstige vejrscenarier til en designet worst-case spildsituation, hvor det størst tænkelige spild blæses i retning af de mest følsomme områder Risikoen for et sådant oliespild er meget begrænset (én gang i løbet af 2000 år, jf Hess Denmark 1998) og vurderes stadig at være dækkende for et stort oliespild i forbindelse med den videre feltudbygning og produktion fra Syd Arnefeltet

10 8 Miljøvurderingen viser, at påvirkningen af havfugle vil være betydelig, mens påvirkninger af øvrige organismer vil være begrænsede Da Nordsøen er overvintringsområde for en lang række havfugle er der en større koncentration af fugle om vinteren end om sommeren Samtidig er fuglene spredt mere ud over hele Nordsøen, hvor de om sommeren samles omkring kysterne Derfor er fuglelivets sårbarhed overfor et oliespild ved Syd Arne større om vinteren end om sommeren og et uheld vil have større konsekvenser for fuglelivet om vinteren Om vinteren vil de mest udsatte områder være den danske del af Vadehavet og Norske Renden I denne periode findes der store koncentrationer af alkefugle i Nordsøen Bestandene af alkefugle i Nordatlanten er generelt pressede på grund af fødemangel og et oliespild vil derfor være ekstra alvorligt for dem Selv om der potentielt kan påvirkes et stort antal individer, så viser oliespildsberegningerne, at genetableringstiden for de berørte populationer generelt er begrænset til 1-2 vækstsæsoner For lommerne, der overvintre i Tyske Bugt, er genetableringstiden dog op til syv år Et stort overfladeudslip om vinteren vil derfor kunne være ekstra alvorligt for denne population, Emissioner til luften Emissioner til atmosfæren stammer primært fra tre kilder: Udstødningsgas fra kraftgenerering Flaregas (afbrænding af gas i fakkel) Tab af flygtige oliekomponenter fra olietransport De beregnede fremtidige årlige udledninger til atmosfæren fra driften af Syd Arne-feltet med tilhørende satellitter udgør generelt mindre end 0,5 % af de samlede danske udledninger til atmosfæren For flygtige organiske forbindelser (VOC'er) er Syd Arnes andel af de samlede danske udledninger beregnet til ca 3,5 %, hvilket er en stor andel for et enkelt anlæg Det skal dog bemærkes, at VOC-emissionen fra platformen beror på en antagelse om en procentvis fordampet mængde af den samlede produktion af kulbrinter fra feltet Hess Denmark planlægger at undersøge validiteten af denne antagelse nærmere for at få et mere præcist billede af emissionen af VOC fra platformen Hess Denmark er endvidere i gang med at undersøge de tekniske muligheder for reduktion af VOC-emissionen fra platformen Fysiske påvirkninger Anbringelse af materiale og installationer på havbunden medfører direkte tryk samt ophvirvling og omlejring af sediment Dette kan påvirke bundlevende organismer i og omkring det aktuelle sted på havbunden, samt organismer i vandsøjlen over og nedstrøms arbejdsstedet Udledning af borespåner samt andet partikulært materiale kan tillige medføre effekter på specielt bundlevende organismer

11 9 Udbredelsen af den fysiske effekt er imidlertid begrænset til umiddelbart omkring og i strømretningen fra aktiviteten og bundfaunaen vil typisk vende tilbage indenfor få år efter aktivitetens ophør Miljøvurderingen er oversigtsmæssigt summeret i nedenstående tabel Farverne refererer til en vurdering af problemstillingernes alvor og bruges af Hess Denmark ved prioriteringen af den løbende forbedring, der hele tiden foregår Det gælder både reduktionen af de aktuelle miljøkonsekvenser og reduktionen af sandsynligheden for at der sker utilsigtede udslip Tabel 11 Aktivitet Overblik over miljøpåvirkninger Evaluering af effekter af feltaktiviteterne Fisk Fugle Havpattedyr Økosystemer Atmosfæren Socioøkonomi Udbygningsaktiviteter: Seismiske undersøgelser Placering af installationer Etablering af brønde Utilsigtet udledning Stort uheld (blow out) Drift af borerig Drift af transportmidler Produktionsaktiviteter: Tilstedeværelse af installationer Udledning af produceret vand mv Utilsigtet udledning Stort uheld (blow out) Oplagring og lastning af olie, udledning af ballastvand Drift af platform Drift af transportmidler Rød: Gul: Grøn: Blå: Grå: 1 prioritet til reduktion af risiko/ påvirkning Dette er et kritisk risikoniveau 2 prioritet til reduktion af risiko/ påvirkning Der arbejdes med løbende forbedring 3 prioritet til reduktion af risiko/ påvirkning Risiko/ påvirkning holdes under observation Positiv påvirkning Fravalgt - ikke relevant

12 10 Effektvurderingerne er foretaget på baggrund af vurdering af konsekvenser og frekvens efter inddelinger som er beskrevet i Appendiks 3 Havpattedyrene bliver ikke påvirket i væsentligt omfang bla fordi der ikke er mange individer i området Fugle bliver heller ikke påvirket væsentligt ved normal drift, men er sårbare overfor uheld med olieudslip til følge, især større uheld hvor olien kan drive til fuglenes opholdsområder Fisk og de lokale økosystemer er mest påvirkede af aktiviteterne på licensområdet Det gælder både den daglige drift, hvor påvirkningen stammer fra udledning af kemikalier og oliekomponenter, men også fra uheldssituationer Derudover er der i produktionsfasen en væsentlig påvirkning af atmosfæren Det er særligt emission af flygtige kulbrinter (VOC'er), der bidrager til en negativ påvirkning af atmosfæren Emissionerne stammer især fra en stor fordampning af flygtige oliekomponenter i forbindelse med lastning af tankskibe med olie Endvidere sker der udledning af drivhusgasser samt af forsurende gasser Selve den fysiske tilstedeværelse af platformen har en positiv effekt på fiskefaunaen og økosystemerne, da der opstår et kunstigt rev Man skal dog være opmærksom på, at dette tildes opvejes af de udledninger, der foregår i riggens nærmiljø, som påvirker miljøet negativt Olie- gasaktiviteternes positive påvirkning af samfundsøkonomien er markeret i evalueringsskemaet, men ikke nærmere vurderet i miljøvurderingen Socioøkonomisk er det fundet at de mulige negative effekter koncentrerer sig om erhvervene fiskeri og turisme De daglige aktiviteter har konsekvens for fiskeriet i form af forbudszoner omkring installationer og aktiviteter, hvor der ikke kan fiskes Dette har dog et meget begrænset geografisk omfang og området ved Syd Arne har kun ringe kommerciel betydning for fangsten, hvorfor denne påvirkning vurderes som ubetydelig Større påvirkning af fiskeri og turisme kan forekomme i forbindelse med et større utilsigtet olieudslip Om end det kan påvirke den enkelte fisker eller hotelejer meget i det pågældende år, der sker et olieudslip, er det den overordnede vurdering, at de socioøkonomiske konsekvenser vil være begrænsede

13 11 2 Introduktion Nærværende dokument udgør en opdateret VVM-redegørelse (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet) for licens 7/89 i den danske sektor i Nordsøen, som omfatter olie og gas platformen, Syd Arne Den geografiske udstrækning af VVM en er hele licensområde 7/89 (93,3 km 2 ), samt to mulige fremtidige rørledningskorridorer fra nærliggende licenser for eksport af produceret fluid til licens 7/89 Den eksisterende VVM-redegørelse for Syd Arne er fra 1997 (Amerada Hess A/S 1997) og dækker op til og med 19 brønde 17 af disse brønde er i 2006 allerede boret Som led i den igangværende udvidelse af Syd Arne feltet, skal der i den nærmeste fremtid bores tre nye brønde Herved bringes det totale antal brønde op på 20 - altså en mere end hvad der er omfattet af den eksisterende VVM Boring af den 20 brønd udvirker et behov for en opdatering af VVMredegørelsen I forbindelse med den fremtidige udvidelse af Syd Arne feltet har Hess Denmark valgt at se fremad, og udarbejde en ny beskrivelse, der indeholder alle på nuværende tidspunkt forudsigelige og mulige udvidelser af feltet i dets resterende levetid Disse udvidelser omfatter bla forskellige udbygninger på den eksisterende platform, etablering af op til fire nye platforme, samt import af reservoir-fluid via rørledninger fra to nærliggende licenser Nærværende redegørelse udgør således en opdateret VVM for feltet og erstatter den eksisterende VVM-redegørelse fra 1997 (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet) 21 Licens 7/89, Syd Arne Hess Denmark ApS er operatør for licens 7/89 i den danske sektor i Nordsøen Licensområdet, der ligger ca 145 sømil vest for Esbjerg, er 93 km 2 stort og berører blokkene 5604/ /30 Følgende selskaber deltager i licensen ud over Hess Denmark ApS: DONG Efterforskning og Produktion (34,38 %), Altinex Oil A/S (6,56 %) og Danoil Exploration A/S (1,58 %) DONG E&P er medoperatør på licensen, hvilket omfatter at DONG E&P A/S planlægger og gennemfører alle boringer på licensen

14 12 Feltbeskrivelse Den eksisterende Syd Arne produktionsplatform står på ca 60 meters vanddybde Platformen består af en overbygning i 3 dæk, støttet af en undervandskonstruktion, der udover at støtte overbygningen anvendes til olieopbevaring Olieeksporten foregår via lastebøje til tankskibe mens gassen sendes via gasrørledning til Nybro på den jyske vestkyst Reservoiret er beliggende i kalksten i ca 2800 meters dybde, hvilket gør det til det dybest beliggende kalkstensreservoir i Danmark Feltets tilstedeværelse blev første gang påvist i 1969, men kom først i produktion i 1999 Figur 21 Den overordnede geografiske placering af Syd Arne feltet Eksisterende VVMredegørelse for Syd Arne (1997) Årlige udledningsregnskaber Miljømoniteringer 22 VVM-historik I forbindelse med den oprindelige udbygning af Syd Arne-feltet blev der i 1997 udarbejdet en VVM-redegørelse (Amerada Hess Aps 1997) På baggrund af en række vilkår for godkendelse af udbygningsplanen blev et VVM-tillæg for Syd Arne-projektet udarbejdet i 1998 (Amerada Hess Aps 1998) Dette tillæg indeholder korte beskrivelser af de hydrografiske forhold ved Syd Arne, Syd Arne-oliens sammensætning, omfanget af mindre oliespild samt konsekvensvurderinger af større oliespild for udvalgte organismer Hvert år siden start af produktionen er der indsendt udledningsregnskaber til Miljøstyrelsen med redegørelse for emissioner til atmosfæren og havet fra platformen i det forløbne år, herunder fra uheldssituationer Redegørelserne omfatter tillige beskrivelser af gennemførte miljøtiltag på platformen samt det kommende års planlagte miljøforbedrende tiltag Forud for opstart af produktionen fra Syd Arne blev gennemført en basislinieundersøgelse af de kemiske og biologiske forhold på havbunden omkring platformens fremtidige placering (ERT 1997) Formålet med denne un-

15 13 dersøgelse var at danne et referencegrundlag for efterfølgende undersøgelser af effekter af aktiviteterne på feltet Efterfølgende i 2002 blev der gennemført en tilsvarende undersøgelse af havbundens kemi og biologi omkring platformen (Amerada Hess ApS 2003) samt en mindre undersøgelse af indholdet fa miljøfremmede stoffer i muslinger indsamlet på og omkring Syd Arne-platformen (Amerada Hess Aps 2003A) En tilsvarende undersøgelse blev gennemført i maj 2006 Denne VVMredegørelse Nærværende VVM-redegørelse erstatter den tidligere VVM-redegørelse fra 1997 Nærværende redegørelse baserer sig bla på den tidligere VVMredegørelse samt ovennævnte rapporter I forhold til den eksisterende VVM-redegørelse fra 1997 kan følgende bemærkes: For miljøbeskrivelsen er der gennemført en ny datasøgning i litteratur og databaser, og de nye data er indarbejdet i Kapitel 7 Specielt skal bemærkes inkludering af resultater fra den helt nye og omfattende undersøgelse af udbredelsen af larver og æg af torsk og rødspætter i Nordsøen (ICES 2005) Vurdering af konsekvenser af udbygning og produktion er baseret på erfaringer fra den eksisterende udbygning af og produktion fra Syd Arneplatformen Vurderinger af konsekvenserne af uheldssituationer er opdateret med den opdaterede viden omkring udbredelse af fugle i Nordsøen Selve modelleringen af olieudbredelsen er ikke opdateret, idet spildscenarierne stadig er dækkende, og behandlingen af oliespild i VVM-tillægget for Syd Arne bygger på værst tænkelige vejrscenarier Den socioøkonomiske vurdering tager udgangspunkt i det værst tænkelige oliespild, og denne vurdering er stadig relevant i forhold til den videre udbygning og drift af Syd Arne I den socioøkonomiske vurdering er tillige inddraget erfaringer fra tidligere olieudslip i danske farvande Gennemgangen af mangler og begrænsninger i de foretagne vurderinger i de forskellige dele af redegørelsen er samlet i Kapitel 14 Overordnet ramme 23 VVM-omfang VVM-redegørelsen danner en overordnet ramme, som redegør for vurderingerne af virkningerne på miljøet af de eksisterende faciliteter og de af operatøreren ansøgte udbygninger, samt mulige senere udvidelser Tabel 21 viser den overordnede totale ramme for VVM redegørelsen

16 14 Tabel 21 Overordnet total udbygningsramme for licens 7/89 Platforme Eksisterende Fremtidig riser-platform ved Syd Arne Fremtidige satellitter Brønde Eksisterende Planlagte (omfattet af eksisterende VVM) Fremtidige Samlet råolieproduktion (10 6 m 3 ) 60 Samlet gasproduktion (10 6 m 3 ) 67 Samlet vand, produceret (10 6 m 3 ) BAT/BEP Valget af tekniske løsninger bygger på vurderinger af BAT og BEP (Best Available Technology og Best Environmental Practice) En opdatering af BAT/BEP vurderingerne i nærværende VVM vil blive foretaget i et separat dokument i forbindelse med eventuelle ansøgninger om fremtidige udbygninger ( 10- ansøgning ) på licensen En opdatering og revurdering med hensyn til ny teknisk udvikling indenfor relevante områder vil dog blive foretaget minimum hvert 5 år

17 15 3 Nationale og internationale krav I det efterfølgende kapitel er beskrevet lovhjemmelen for VVM-kravet for licensudbygningen samt øvrige lovgivning som påvirker VVM-processen Endvidere beskrives øvrig lovgivning, regulering og aftaler som omfatter aktiviteterne på licensen under feltudbygning og/eller udvinding af kulbrinter fra licensen Lovhjemmel 31 VVM-lovgivning Kravet om at udarbejde en VVM-redegørelse for kommerciel indvinding af olie og naturgas på havområdet er baseret på EUs VVM-direktiv (EØF 85) Direktivet er implementeret bla via Undergrundsloven (Lovbekendtgørelse nr 526 af 11/06/2002), 28a og den dertil hørende bekendtgørelse: Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering (VVM) af projekter til indvinding af kulbrinter og til etablering af rørledninger på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde, Bekendtgørelse nr 884 af 21/09/2000 Kravene til VVM-redegørelse for offshore olie- og gasproduktion administreres af Energistyrelsen Formål Formålet med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er, på så tidligt et tidspunkt som muligt at vurdere de projekter, der kan forventes at påvirke miljøet i væsentlig grad Bekendtgørelsen specificerer de anlæg, der er omfattet af kravet om udarbejdelse af en VVM-redegørelse, og de oplysninger, som VVM-redegørelsen skal indeholde Indholdet skal i korte træk omfatte: en beskrivelse af projektet en oversigt over de væsentligste tekniske alternativer en beskrivelse af de omgivelser, som i væsentlig grad kan blive berørt af anlægget en beskrivelse af anlæggets betydelige virkninger på omgivelserne en beskrivelse af anlæggets kortsigtede og langsigtede virkninger på miljøet en beskrivelse af de afhjælpende foranstaltninger, der tænkes iværksat en oversigt over eventuelle mangler ved og begrænsninger i oplysningerne om og vurderingen af miljøpåvirkningerne

18 16 Desuden skal der udarbejdes et ikke-teknisk resumé Århuskonventionen Århuskonventionens hensigt om at sikre borgernes rettigheder på miljøområdet er indarbejdet i undergrundslovens miljøbestemmelser Tre områder er i fokus: adgang til oplysninger og viden adgang til at deltage i beslutninger adgang til at klage og få afgørelser prøvet ved domstolene Loven fastsætter bla en klagefrist på fire uger efter tilladelsen er offentliggjort Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet Havmiljøloven 32 Reguleringen af havmiljøet Beskyttelsen af det marine miljø reguleres gennem havmiljøloven Lovbekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet nr 925 af 28/09/2005 Bekendtgørelserne nr 394 og 395, begge af 17/07/1984, regulerer udledningen til havet af stoffer og materialer, og stiller krav om olieberedskab Bekendtgørelserne specificerer, hvilken information der kræves for at opnå udledningstilladelser og godkendelse af olieberedskabsplanen Bekendtgørelse om forebyggelse af luftforurening fra skibe og platforme nr 508 af 18/06/2005 regulerer luftemissioner fra skibe og platforme Bekendtgørelsen regulerer udledningen af ozonlagsnedbrydende stoffer 33 Internationale aftaler 331 Natura 2000 EU-landene vedtog i 1979 EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og i 1992 EFhabitatdirektivet med det formål dels at sikre levesteder for udvalgte fuglearter, dels for at sikre den biologiske mangfoldighed i form af bestemte naturtyper og beskyttelseskrævende arter udover fugle De to direktiver betegnes samlet som Natura 2000 i den daglige forvaltning EU-direktiver er EU s måde at lovgive på Med Natura 2000-direktiverne er Danmark forpligtet til at indarbejde direktivets bestemmelser i dansk lovgivning, hvilket er sket med de seneste ændringer af skovloven, naturbeskyttelsesloven og lov om miljømål I Danmark er udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder og 254 habitatområder som led i de internationale forpligtelser i forhold til direktivet Udpegningen af de enkelte Natura-områder er sket, fordi man har dokumenteret eller har en begrundet formodning om, at der i området findes særlige naturtyper eller arter, som EU har udpeget som værende af fællesskabsbetydning Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne under Natura 2000 danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU Grænserne for et Natura 2000-område er faste og det udpegningsgrundlag, som området er udpeget for, er også lovfæstet

19 17 I et Natura 2000-område skal det sikres, at de arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget, har en såkaldt gunstig bevaringsstatus (se senere i dette afsnit) Det vil sige, at der ikke må ske negative påvirkninger af arter og naturtyper på grund af aktiviteter i området Aktiviteter som foregår udenfor området, og har en negativ indvirkning på biologiske forhold inde i Natura området, skal også afværges Desuden skal de enkelte medlemslande sørge for, at der sker forbedringer for naturen i områderne feks i form af naturpleje eller naturgenopretning, hvis bevaringsstatus ikke er gunstig Danmarks Miljøundersøgelser har opstillet en række kriterier for gunstig bevaringsstatus for de enkelte naturtyper og arter, som habitatområderne er udpeget for at beskytte og udvikle Udover udpegningen af beskyttede områder betyder Natura 2000-direktiverne, at Danmark skal bevare arter, som er af fællesskabsbetydning dvs at arterne er særlig strengt beskyttet, da de set i et europæisk perspektiv er truede Beskyttelsen gælder fuglearter nævnt i fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og dyre- og plantearter nævnt i habitatdirektivs bilag II og IV, uanset om de forekommer inden for et beskyttet område eller udenfor For dyrenes vedkommende forbydes forsætligt drab, forstyrrelse, opbevaring, transport og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder samt utilsigtet drab med væsentlig negativ indflydelse Denne regel er således også gældende på søterritoriet Nærmeste Natura 2000 område er Fuglebeskyttelsesområde nr 113, som ligger i den sydlige del af Nordsøen Udpegningsgrundlaget er sortstrubet lom, rødstrubet lom og dværgmåge Syd Arne feltet er beliggende ca 180 km vest for området

20 18 Figur 31 Fuglebeskyttelsesområde nr 113, Sydlige Nordsø er det nærmeste Natura 2000 område Espoo-konventionen 332 Andre aftaler Espoo-konventionen om VVM i en grænseoverskridende sammenhæng blev vedtaget i den finske by Espoo i 1991 (E/ECE/ ) Konventionen forudsætter, at visse nærmere definerede aktiviteter underkastes en særlig notifikations- og samarbejdsprocedure med lande, der kan blive berørt af de pågældende aktiviteter Offshore aktiviteter hører til de aktiviteter, der er omfattet af konventionens krav, jævnfør konventionens bilag 1, pkt 15 De nærmere procedurer for notifikation og samarbejde med berørte lande er fastlagt i konventionens art 3-8 Såfremt en aktivitet sandsynligvis vil medføre væsentlige virkninger på et andet lands territorium, herunder landets sokkelområde, skal det pågældende lands myndigheder notificeres af oprindelseslandets myndigheder Beslutning om evt notifikation træffes af Energistyrelsen Notifikationen skal indeholde oplysninger om den påtænkte aktivitet, herunder enhver eksisterende oplysning om de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger Endvidere skal der afgives oplysninger om den påtænkte beslutning i