MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI - ET UNDERVISNINGSMATERIALE Niveau: grundskolens overbygning Fag: samfundsfag, filmkundskab/mediefag INDHOLD: Indledning til læreren... 2 Kort om materialets film... 4 Demokrati og medier i Danmark... 6 Om dokumentargenrens brug af fiktive virkemidler... 8 Tema 1 Mig og demokratiet Tema 2 Journalister, medierne og demokratiet Tema 3 Verdenssamfundet Tema 4 Elevernes afsluttende opgaver i demokrati og film Kolofon Det Danske Filminstitut 2009 Gothersgade 55 / 1123 København K / /

2 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / INDLEDNING TIL LÆREREN / SIDE 2 INDLEDNING TIL LÆREREN Dette materiale gennemgår syv film, der alle fokuserer på temaet demokrati. Hertil kommer en enkelt kortfilm Crazy Breakdancer på Strøget, der på en underholdende måde eksemplificerer, hvordan medierne kan manipulere med tilsyneladende dokumentariske optagelser. Målet er at belyse samfundsstyreformen demokrati med udgangspunkt i syv kvalitetsfilm af både danske og udenlandske instruktører; seks film fra dokumentargenren og en enkelt fiktionsfilm. Metoden er at beskrive demokratiets processer gennem de situationer, som filmenes hovedpersoner optræder i. Eleverne vil identificere sig med hovedpersonerne og føle sig mere personligt involveret i tematikker og problemstillinger, som de ellers mest læser og høre om. Eleverne skal også selv være aktive demokrater undervejs gennem praktiske øvelser. Der er materiale nok til et tværfagligt forløb af 5-6 ugers varighed i fx dansk og samfundsfag, men man kan også bruge uddrag af materialet i kortere forløb. Det anbefales at tage udgangspunkt i kortfilmen ""Valgaften for at få fiktionens virkemidler på plads fra start. Elevernes medleven Materialet indeholder både filmanalytiske arbejdsforløb og elevøvelser i demokrati og fordrer elevernes medindlevelse. Forløbet afsluttes med en evaluering og en selvstændig opgave, som eleverne (enkeltvis eller i grupper) skal løse. De skal enten producere en to minutters film eller planlægge en demonstration. Det er en god ide, hvis eleven samlet kan gemme de indledende problemformuleringer og opgavebesvarelser gennem forløbet, fx i en mappe. Det, der gennemgås først i forløbet, skal nemlig også bruges sidst i forløbet. Dokumentarfilm og fiktion Det er en pointe i dette materiale, at dokumentargenren i stigende grad låner fiktionsfilmens fortælleteknik og dramaturgi. Faktisk i et omfang så man taler om, at der sker en genreglidning. Det er materialets ambition at anskue dokumentargenrens vigtige og kritiske rolle i et demokrati med analysemetoder, som man normalt anvender i forhold til de fiktive genrer. Eleverne introduceres til virkemidlerne og berettermodellen gennem materialets eneste fiktions-kortfilm, Valgaften. Dokumentargenren belyser vores samfunds systemer, normer og mangler, og vi har alle en vis forventning om at blive oplyst. Dokumentargenren er derfor i høj grad at betragte som en del af den fjerde statsmagt, dvs. mediernes kritiske øje på magthavernes forvaltning af magten. Det er grundlæggende og altafgørende, at vi derfor kan forholde os kritiske og analytiske til dokumentargenrens brug af virkemidler, tricks og tendenser, så vi ikke så nemt lader os forføre følelsesmæssigt og ubevidst. Det er ikke filmenes fejl, men vores uformåen, der er udfordringen. Malene Rungvald Christensen, september 2009 Fælles mål Dette materiale vil bl.a. kunne dække følgende i Fælles mål: Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier. (Fælles Mål II, 2009)

3 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / INDLEDNING TIL LÆREREN / SIDE 3 Eleverne skal kunne reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund (Efter 9. klasse. Fælles Mål II, 2009) Kort om materialets fire undertemaer 1. Mig og demokratiet handler om, hvad demokrati er for en størrelse, og sætter fokus på Folketing, stemmeret, valg, dialog og argumentets vigtighed. 2. Journalister, medierne og demokratiet handler om den fjerde statsmagts rolle og udfordringer i forhold til at bibeholde troværdighed og beskrive sandheden og virkeligheden. Herunder også den fjerde statsmagts brug af fiktionens virkemidler. 3. Verdenssamfundet giver tre eksempler på demokrati i international sammenhæng. Om Afghanistans kamp for at indføre demokrati og en kvindelig politikers kamp for ligestilling, om tre skoleelever i Kina, der kæmper om at blive duks, samt om kampen om politikernes gunst før store beslutninger skal træffes i EU. 4. Elevernes afsluttende selvstændige opgaver. Lav en film eller planlæg en demonstration.

4 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / KORT OM MATERIALETS FILM / SIDE 4 KORT OM MATERIALETS FILM "Valgaften". Kortfilm, 12 min. Instruktion: Anders Thomas Jensen, 1998 Novellefilmen Valgaften stiller, med et glimt i øjet, spørgsmålstegn ved den politiske korrekthed og ved, hvem der egentlig er racist. Velegnet som provokerende introduktion til emnet. Filmen er desuden god til at eksemplificere fiktionsfilmens fortælleformer, som netop går igen i dokumentarfilmene. "Lykketoft finale". Dokumentarfilm, 58 min. Instruktion: Christoffer Guldbrandsen, 2005 I februar 2005 følger instruktøren Socialdemokratiets Mogens Lykketoft og hans umulige valgkamp mod Anders Fogh Rasmussen. Hans sammenstød med pressen og mislykkede forsøg på at få sine budskaber ud gennem medierne. "Why Democracy? Stem på mig!" Dokumentarfilm, 52 minutter. Instruktion: Weijun Chen, Kina. Filmen skildrer et eksperiment med, hvordan demokratiet ville blive modtaget, hvis det kom til Kina. En klasse skal have ny duks. Denne får magt til at være lærerens højre hånd og fx skælde ud og bestemme over de andre elever. Hvem bliver valgt? Filmen vandt Billed-Bladets TV-Oscar i marts "Stem på mig!" er én ud af i alt ti internationale dokumentarfilm i serien»why Democracy?«, der tager pulsen på demokratiet kloden rundt. Læs mere på eller på Alle filmene i serien kan ses på "Mig og Naser hvor svært kan det være?" Dokumentarfilm, 48 min. Instruktion: Cathrine Marchen Asmussen, Jeg er dansk statsborger, jeg bor i Danmark og betaler skat, er muslim og anerkender demokratiet. Amina Ahmed bliver medlem af foreningen Demokratiske Muslimer, stiftet af Naser Khader, der på det tidspunkt var medlem af partiet Det Radikale Venstre. Hun kommer i et personligt dilemma. Koranen er hellig for Amina, og Naser, er ikke helt den, hun troede. En dokumentarfilm, som var genstand for en del kontroverser i forbindelse med dens brug af iscenesat virkelighed. "Den hemmelige krig". Dokumentarfilm, 59 min. Instruktion: Christoffer Guldbrandsen, 2006 I begyndelsen af 2002 blev danske specialstyrker sendt til Afghanistan for at deltage i krigen mod terror. Filmen undersøger hvorvidt politikerne vidste, at danskernes afghanske krigsfanger ikke nødvendigvis blev behandlet i overensstemmelse med Genève-konventionen. Filmen sætter fokus på dansk selvforståelse og regeringens og forsvarets håndtering af Danmark som krigsførende nation. En af de seneste års mest kontroversielle danske dokumentarfilm. "Kampen om kemikalierne". Dokumentarfilm, 40 min. Instruktion: Lars Feldballe Petersen, 2008 Er lobbyisme en trussel mod eller en uundværlig del af et moderne demokrati? Filmen giver et sjældent indblik i kampen om magten i EU og følger to lobbyister, der kæmper om den socialdemokratiske EU-politiker Dan Jørgensens stemme om en ny kemilov. Dan Jørgensen er den eneste danske politiker i EU's miljøudvalg. Vi følger også kemikalieindustriens multirige hovedorganisation mod Henrik Pedersen fra Greenpeace, der ikke er bange for at overtræde love og regler for at få sit budskab igennem.

5 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / KORT OM MATERIALETS FILM / SIDE 5 "Vores lykkes fjender". Dokumentarfilm, 59 min. Instruktion: Eva Mulvad, 2006 Malalai Joya er en 28-årig kvinde fra Afghanistan i valgkamp i Under et politisk møde kritiserer hun den afghanske overgangsregering og det patriarkalske samfund. Hun bliver berømt og forhadt, og modstanderne vil dræbe hende. Kan hun blive valgt? Vores lykkes fjender er optaget under vanskelige omstændigheder og handler om personligt mod til at forandre verden og gå foran. Malalai Joya, nu politiker i Afghanistan, modtog på Berlin Filmfestivalen 2008 Den Internationale Menneskerettighedspris af Amnesty International og Cinema for Peace. Sådan ser I filmene Filmene kan ses i dvd-kvalitet på Det kræver, at skolen har abonnement på tjenesten. Et abonnement giver både adgang til Filmstriben på alle skolens computere og via UNIlogin kan både lærere og elever se filmene på deres egne computere, fx hjemme. Tidskoder På Filmstriben er filmene forsynet med en tidsline lige under filmvinduet, hvori filmen vises. Tryk evt. på fuld skærm. rne i materialet refererer til disse tidskoder, så lærer og elever selv nemt kan finde de relevante klip. Indstilling og båndbredde Bemærk det lille værktøjsikon i filmvinduets højre nedre hjørne. Klikker man på det, så kan man her sætte x i den båndbredde, man har (800, 1600, 2000 kbit/s). Det kan hjælpe, hvis filmen hakker, at sætte x i en lavere båndbredde. De fleste tekniske spørgsmål kan I få svar på under Om Filmstriben.

6 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / DEMOKRATI OG MEDIER I DANMARK / SIDE 6 DEMOKRATI OG MEDIER I DANMARK Lykketoft finale. Foto: framegrab Demokrati (græsk): folkestyre, i modsætning til diktatur ( ). I demokratiet har borgerne afgørende politisk indflydelse; de er frie og ligeberettigede. (Nudansk ordbog) Demokrati er ikke blot en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på og en måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet, omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger. Citat: Hal Koch, Dansk Ungdoms Fællesråds (DFU) stifter. Danmarks demokrati er indrettet ved, at vi vælger 179 politikere til at repræsentere os i Folketinget. Politikernes love er underordnet Grundloven, som ikke kan laves om uden videre. Vi stemmer politikerne ind i folketinget. Og undlader at stemme på dem igen, hvis vi ikke synes, at de er gode politikere. Hvem kan stemme? Valgret til folketingsvalg har enhver, som på valgdagen - har dansk indfødsret (dansk statsborgerskab) - er fyldt 18 år - har fast bopæl i riget - ikke er "umyndiggjort" Valg og afstemninger Med jævne mellemrum er der nyt folketingsvalg, enten fordi det er tid, eller fordi der udskrives valg af den siddende regering. Op til et valg er alle mennesker, der ønsker at komme i Folketinget, ude på gader og stræder og til møder på skoler og arbejdspladser for at argumentere for deres sag og gå i dialog med vælgerne om, hvorfor man skal støtte netop deres parti og vælge netop dem som politikere til Folketinget. Det sker dog også, at der afholdes folkeafstemninger, hvor man direkte vælger at stemme for eller imod en lov. Danmarks styreform Danmark har gennem sin lange historie haft flere forskellige styreformer. Overgangen fra den ene styreform til den anden er stort set forløbet fredeligt. Danmark har ikke haft nogen egentlige revolutioner. Den nuværende styreform kaldes indskrænket monarki, hvor kongen eller dronningen stadig formelt er landets statsoverhoved. Men det er de folkevalgte politikere, der reelt styrer landet gennem lovgivning. Som man siger: Med lov skal land bygges.

7 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / DEMOKRATI OG MEDIER I DANMARK / SIDE 7 Grundloven er den øverste lov i Danmark Folketinget skal respektere grundloven og kan ikke vedtage love, der strider mod grundloven. Grundloven fastsætter de vigtigste spilleregler for det nationale demokrati i Danmark. Grundloven sikrer og beskytter desuden flere grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det drejer sig blandt andet om retten til frit at give udtryk for sine holdninger (ytringsfrihed), retten til at mødes med andre (forsamlingsfrihed) og retten til at danne foreninger. Grundloven beskytter også den personlige frihed, religionsfriheden, ejendomsretten og privatlivets fred. Frihedsrettighederne beskytter således den enkelte borger og mindretallet imod, at flertallet misbruger sin magt. Der er i Danmark en stærk tradition for lokalt demokrati og selvstyre Det lokale selvstyre har dybe rødder i den danske historie. Det giver os borgere (børn, forældre, beboere eller medarbejdere) mulighed for at være med til at bestemme og få indflydelse på ting, der vedkommer vores hverdag i kommunen, skolen, hvor vi bor (fx i en boligforening) og i udvalg på arbejdspladsen eller i elevrådet. Det danske folkestyre består af mange forskellige mennesker og organisationer, for eksempel LO (fagforeningernes hovedorganisation) og Dansk Arbejdsgiverforening, erhvervs- eller græsrodsorganisationer, fx Greenpeace, der hver med deres roller, holdninger og interesser er inddraget i det politiske liv. Danmark er med i mange former for internationalt samarbejde Danmark er medlem af Den Europæiske Union (EU) og flere andre internationale organisationer som for eksempel FN og NATO. På den måde får Danmark indflydelse på forhold, der angår mange andre lande. Men andre lande er omvendt også med til at bestemme lovgivning, der får betydning i Danmark. (Kilde: Ny i Danmark, lærebogsmateriale til indfødsretsprøve, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration, 2009.) Medierne i demokratiet De første moderne danske aviser udkom i 1700-tallet. Avisen Berlingske Tidende, som stadig eksisterer, udkom første gang i I begyndelsen bragte aviserne mest informationer fra staten samt nyheder og annoncer fra de handlende. Efter at censur på aviser blev afskaffet i Danmark med grundloven i 1849, voksede den frie presse hurtigt. Mange nye aviser opstod, og de begyndte at udkomme hver dag i stedet for én gang om ugen. I dag har vi mange slags medier, der dækker nyheder og aktuelt stof om samfundet; udover aviserne har vi (avisernes og andres) nyhedsdækning på nettet, tv, radio, dokumentarfilm og programmer, sms-kæder (fx Amnesty Lifeline, hvor man kan sende en underskrifts-sms og støtte en aktuel sag), s, Facebook, MySpace, Twitter, blogs osv. Demokratiet og medierne er altså uløseligt forbundet. Det er medierne, der formidler, hvordan det står til med demokratiet. Men medierne er også i indbyrdes konkurrence og kæmper om borgernes opmærksomhed. Det kræver, at medierne hurtigt kan udtrykke sig i enkelte, letforståelige vendinger og bruger i øjenfaldende billeder og metoder, der kan vække vores nysgerrighed. Disse krav former formidlingen af den enkelte nyhed (og fx også en dokumentarfilm). Konsekvensen kan være, at demokratiet kan komme til at lide under, at medierne skal sælge det som en vare. For demokratiet er hverken enkelt, hurtigt eller iøjefaldende, nødvendigvis. Det er meget detaljeret, langsommeligt og måske endda lidt småkedeligt set udefra. Det er derfor vigtigt at være en aktiv del af samfundet og være med der, hvor beslutningerne træffes både i det store og det små. For hvis demokratiet kun er noget, man læser om og holder sig lidt udenfor, så får man aldrig den fulde historie med om, hvordan samfundet står til.

8 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / OM DOKUMENTARGENRENS BRUG AF FIKTIVE VIRKEMIDLER / SIDE 8 OM DOKUMENTARGENRENS BRUG AF FIKTIVE VIRKEMIDLER Den hemmelige krig. Foto: framegrab I stigende grad bruger dokumentargenren herunder også aktualitetsprogrammer som f.eks. tv s nyhedsprogrammer de fiktive films virkemidler. De fanger og fastholder beskuerens interesse og gør os nysgerrige på, hvordan det går hovedpersonen og hvordan filmen ender. Vi ser filmen færdig og zapper ikke så hurtigt videre til andre måske mere letfordøjelige og underholdende kanaler og programmer. Disse virkemidler kræver dog, at filmen bliver bygget op om en historie, fx som en konflikt mellem de gode og de onde. Og det kræver, at instruktøren og journalisten tager stilling til, hvem de mener er de gode og de onde i den og hin sag. For det meste er det fint nok, at instruktøren har taget stilling til dette, men indimellem konstrueres virkeligheden så meget, at man næsten ikke kan finde ud af, om det er fiktion eller dokumentar/dokumentation. Det tager overhånd, eller gør det? Er der bare tale om at acceptere en ny genre, man kunne kalde dokufiktion? Fiktion kontra fakta den iscenesatte virkelighed Den iscenesatte virkelighed møder vi i fiktionsfilm, men vi møder den altså også i dokumentarfilm. Det kan godt være, at fiktionsfilm beskriver noget, der måske virkeligt er sket engang, og at dokumentarfilmen fortæller noget sandt om en virkelig sag, men de er stadig begge fortolket af en instruktør eller en journalist, som har haft sit personlige og særlige budskab med filmen. Dette beskriver han eller hun i et væld af billeder, farver, lyd, musik og handling, som vi andre lever os ind i. De fortolker virkeligheden og fremstiller den ofte ret ensidigt. Desværre glemmer vi at være bevidste om det, fordi filmen er så godt lavet. Da vi bl.a. danner vores meninger om livet på baggrund af medierne, både tv og film (fiktion- såvel som dokumentarfilm), skal vi lære mediernes tricks at kende. Fx tænker vi ikke altid lige over, om det, vi har set, virkeligt er sket, eller om det er noget, som instruktøren har iscenesat for os. Det er altså en iscenesat virkelighed og ikke nødvendigvis hele sandheden.

9 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / OM DOKUMENTARGENRENS BRUG AF FIKTIVE VIRKEMIDLER / SIDE 9 Filmeksempel: Crazy Breakdancer på Strøget 2 min. Instruktør: Jan Elhøj, 2008 En tilfældig forbipasserende på Strøget filmer en gruppe seje breakdancere med sin mobiltelefon. En tilskuer bliver revet med af stemningen, mens danserne skiftes til at overgå hinanden med vilde tricks, indtil en af dem skiller sig ud med et særligt vildt ét. "Crazy Breakdancer på Strøget" er produceret til viral distribution, dvs. bruger-tilbruger-distribution via Internettet og mobiltelefoner. I klassen: Diskuter hvad I tror, der virkeligt er sket, og hvad der er iscenesat i Crazy Breakdancer på Strøget. Hvad gør filmen så interessant, at folk får lyst til at sende den rundt til hinanden af sig selv? Tal om hvor I møder levende billeder i jeres egen hverdag (udover på tv)? Giv eksempler på billeder, som, I var i tvivl om, var iscenesat. Kom med eksempler fra tv, hjemmesider eller noget I har fået tilsendt på jeres mobiltelefon. Beskriv hvordan, I synes, den enkelte bør forholde sig til et filmklip, der sendes rundt via mobilen. Tænk fx på filmklip, der dokumenterer kriminelle handlinger, som fx overfald eller overgreb, og hvor afsenderen er ukendt? identificere, (af latin: identificare, af idem + -ficere At identificere betyder at leve sig ind i andres tanker og handlinger. Nogen gange kan man næsten føle, at man er blevet ét med den anden, fordi man føler og tænker på denne persons vegne. Filmiske virkemidler og berettermodellen Berettermodellen er en model for, hvordan man kan fortælle en god historie. Det er sådan set lige meget hvilken type film af dem, vi normalt ser i biografen eller på tv, man vælger. Fiktions- og dokumentarfilm er tit bygget op på samme måde. Overordnet gælder det, som berettermodellen også viser, om at øge spændingen i filmen, som tiden skrider frem. Både ved hjælp af klip, lyd og musik, eller ved at indføre en tredje person. Lykkes filmen ikke med at holde os fanget, så zapper vi jo bare over til noget andet.

10 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 1 MIG OG DEMOKRATIET / SIDE 10 TEMA 1 MIG OG DEMOKRATIET Valgaften. Foto: DFI Billed- & Plakatarkivet I dette kapitel beskæftiger vi os med demokratiets spilleregler, medierne og den enkeltes rolle. I skal selv aktivt tage stilling til demokratiet gennem nogle øvelser, og I skal se to film, der handler om, hvad der skal til for at få indflydelse i demokratiet, og hvordan medierne skildrer dette. Elevernes problemformulering til emnet. Det er vigtigt at klassens og den enkeltes mål for undervisningen står klart fra start, for det skal besvares til sidst i dette undervisningsforløb. Skriv en problemformulering til emnet demokrati og medier, som du/i ønsker at få belyst og besvaret. Problemformuleringen skal formuleres under emnet Demokrati, film og tv. Stil hv -spørgsmål og udvælg det område, som I undrer jer mest over. Start fx problemformuleringerne sådan her: Hvilke?, hvordan?, hvorfor...? Elevøvelse Enkeltvis Tegn en tegning, der beskriver, hvad demokrati er for jer. Vælg et ord, som efter jeres mening beskriver demokratiets betydning. Hæng tegningen og ordet samlet op i klassen.

11 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 1 MIG OG DEMOKRATIET / SIDE 11 I klassen Sammenlign tegningerne og ordene. Kan I danne nogle grupper af billeder og ord, der minder om hinanden? Hvilke fire ord/tegninger er mest repræsenteret? Filmeksempel: "Valgaften" Novellefilm, 12 min. Instruktør: Anders Thomas Jensen, 1998 Anders Thomas Jensens novellefilm Valgaften stiller, med et glimt i øjet, spørgsmålstegn ved den politiske korrekthed og ved, hvem der egentlig er racist. Den er derfor velegnet som provokerende introduktion til emnet demokrati. "Valgaften" er også en eksemplarisk kortfilm til at beskrive, hvordan berettermodellen og de filmiske virkemidler fungerer. Teknikker som mange dokumentarfilm også benytter sig af for at fange tilskuerens opmærksomhed. I Valgaften møder vi den idealistiske Peter. Han har glemt at stemme til et valg. På sin hektiske vej til afstemningsstedet møder han en række diskussionslystne taxachauffører. Og Peter må vælge, om han vil forsvare sine holdninger, eller om han vil nå at stemme inden valgstedet lukker. Ved valgstedet møder han Hella Joof, som spiller vagt. Og hun vil ikke lukke ham ind. Senere skal I sammenligne Valgaften med en række dokumentarfilm, som I vil opleve også er bygget op efter berettermodellens struktur Gennemgå i fællesskab berettermodellens syv dele se Om dokumentargenrens brug af fiktive virkemidler ovenfor. Inden I ser filmen, så læg mærke til, at I kan se tidskoden under filmbilledets tidslinje. Man kan køre tidslinjen frem og tilbage og på den måde bevæge sig frem og tilbage i filmen. Noter undervejs, når I bemærker noget vigtigt i filmen, så I nemt kan gå tilbage og finde klippene. Noter tidskoder undervejs, hver gang I støder på et af de syv punkter i berettermodellen. Tegn en berettermodel over "Valgaften". Tegn berettermodellen på et A3-ark. Tidslinjen (vandret) svarer til filmens længde. Spændingsaksen (lodret) skal inddeles i lav, medium og høj spænding. Indtegn i modellen en kurve med de syv punkter. Udfor x-aksens tidskoder tegner I en kurve for, hvor spændende I synes filmen er undervejs (lav, medium eller høj spænding). Sammenlign jeres modeller og diskuter forskelle og ligheder. Tidspres For at sørge for at filmens spænding stiger støt, er det altid godt at indlægge tidspres i en film. Hvordan har man indlagt tidspres i Valgaften? Hvordan virker det på os, publikum?

12 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 1 MIG OG DEMOKRATIET / SIDE 12 Klipning af Valgaften Film er levende billeder, der er udvalgt og sat sammen på en nøje planlagt måde. I gamle dage klippede og limede man filmstrimler sammen. Nu gør man det på computeren, men man kalder det stadig at klippe film. Gennemgå sekvensen hvor Peter skifter taxa for anden gang (omkring tidskode 6:00-7:44). Beskriv klip for klip/billede for billede og tryk på pause, når der sker noget nyt: Hvad ser vi? Hvad hører vi? Hvorfor ved vi godt, at Peter har skiftet taxi, selvom vi ikke har set ham gøre det konkret? Hvorfor bliver vi ikke forvirrede, selvom klip kan springe i tid, og man ikke ser alt det indimellem? Musik og lyd er den halve film Lyd er en vigtig del af en film. Tit gør den en stor forskel på det ubevidste plan, og det virker! Lyden påvirker vores samlede oplevelse kraftigt og skaber følelser for hovedpersonen og situationerne. Beskriv musikken i ovenstående sekvens af klip (tidskode 6:00-7:44). Hvorfor har man valgt netop den musik og de forskellige lyde af råb og trut, mens chaufføren taler om de forbandede japanske gule svin? Hvad gør det for spændingen i scenen? Da filmen ender, kommer der noget særlig musik på til rulleteksterne. Hvorfor har instruktøren valgt denne musik? I scenen med en af taxachaufførerne spilles noget storladent klassisk musik. Hvordan understreger det taxachaufførens personlighed? Filmens tema Din idiot! Vidste I, at ordet idiot stammer fra det gamle Grækenland, hvor man brugte det om mænd, der havde ret til at stemme, men undlod at bruge deres stemmeret? I scenen i den første taxa taler chaufføren om, at han har ret til at have en mening. Hvad mener hovedpersonen Peter om det? Hvornår har man ret til at have en mening? I scenen med den næstsidste taxachauffør fortæller denne, at han har ret til at stemme om et år, når han har dansk statsborgerskab. Hvem skal have ret til at stemme i Danmark? Hvilke regler/pligter indebærer det,? Skal der overhovedet være pligter forbundet med det?

13 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 1 MIG OG DEMOKRATIET / SIDE 13 Se kravene til stemmeret i afsnittet Demokrati og medier i Danmark og sammenlign med jeres egne holdninger. r Beskriv med jeres egne ord hvordan Valgaften på et overordnet plan tematiserer begrebet demokrati. Hvilke temaer er i spil? Vælg mig! Politikerne gør meget for at overbevise vælgerne om at stemme på netop dem! De taler med mange forskellige typer mennesker med varierende alder, køn og kulturel baggrund. Vælgerne vil have svar på mangt og meget, og det samme gælder medierne, som, politikerne håber, vil bringe deres budskab ud. Der er vigtigt for politikerne, at så mange vælgere som muligt kender til dem. Vi skal se to film, der hedder "Lykketoft finale" (uddrag fra filmen) og "Stem på mig". Filmene handler om, hvordan henholdsvis en voksen politiker i Danmark og tre børn i Kina kæmper for at blive valgt til en vigtig post. Hvordan de øver sig i at holde taler og argumentere for, at man skal stemme på netop dem. Inden I skal arbejde med filmene, skal I selv prøve at argumentere for en sag og opleve, hvordan argumenter kan påvirke vores holdninger. Definition: at argumentere Man begrunder for at overbevise andre eller blive troet på. Der er tale om argumentation, hvis et eller flere udsagn bruges til at begrunde et andet udsagn med. (Kilde: et netbaseret uv-materiale om arkitektur) For eller imod? I skal nu i to omgange stemme for eller imod, om stemmeretten skal sættes ned til 16 år. Følg denne procedure: Stem 1. gang: Stem hemmeligt på lapper. Skriv 1 på lappen og enten ordene for eller imod at alderen sættes ned. Gem lapperne. Gå i to grupper. Den ene gruppe skal finde argumenter imod at sætte stemmeretsalderen ned, den anden argumenter for. Vælg en ordstyrer. Vælg en repræsentant fra hver gruppe, der skal starte med at argumentere overfor den anden gruppes repræsentant. Repræsentanterne SKAL bruge deres gruppes argumenter. De får hver 1 minut. Efter det må alle komme med deres argumenter under ledelse af ordstyreren, som ALLE SKAL rette sig efter. Diskuter i 10 minutter og lav så en ny afstemning Stem igen hemmeligt på lapper. Skriv nu 2 og enten for eller imod. Tæl stemmerne fra første runde og fra anden runde og sammenlign stemmerne. Diskuter følgende: Hvor mange stemmer har flyttet sig og skiftet mening?

14 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 1 MIG OG DEMOKRATIET / SIDE 14 Hvem vil fortælle om, hvorfor de skiftede mening? Hvilken betydning har det haft for de enkelte at høre nye argumenter? Hvor afgørende er det, at nogen kan argumentere godt for en sag? (Giv eksempler). Er det retfærdigt/demokratisk? Taler for demokratiet Nu skal I se to film, der viser, hvor vigtigt det er i et demokrati at kunne holde gode taler. Filmeksempel: Lykketoft finale (UDDRAG) Dokumentarfilm, 58 min. Instruktør: Christoffer Guldbrandsen, 2005 I februar 2005 følger instruktør Christoffer Guldbrandsen Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft i valgkampen op til Folketingsvalget. Han vil prøve at vælte statsminister Anders Fogh Rasmussen. Filmen viser Mogens Lykketofts mislykkede forsøg på at få sine budskaber igennem i medierne og hans sammenstød med presse og partifæller i en umulig kamp for at blive ny statsminister. Lykketoft finale er bygget op som en rammefortælling, dvs. en historie der starter og slutter samme sted. Se starten af filmen (fra 00:00-03:47) og filmens slutning (fra 49:28-52:31) lige efter hinanden. Vi ser to sekvenser, der viser de sidste timer i Lykketofts valgkampagne mod Anders Fogh Rasmussen. Klik tilbage til de første billeder og lyde i filmen (sæt evt. på pause et øjeblik). Hvordan beskriver billederne og lyden Lykketoft som person og politiker? Hvad er forskellen på de to beskrivelser af Lykketoft i starten og slutningen? I filmen spørger journalisterne Lykketoft, om han er en enmands-hær mod Fogh, fordi de mener han hverken har opbakning fra sit parti eller vælgerne. Diskuter om det er klogt at være en en-mandshær i et demokrati, især under et valg. Hvordan ender filmen for Lykketoft, godt eller skidt? På hvilke områder minder Valgaften og Lykketoft finale om hinanden? Filmeksempel: "Why Democracy? Stem på mig!" Dokumentarfilm, 52 minutter. Instruktion: Weijun Chen, 2007 "Stem på mig!" er en ud af i alt ti internationale dokumentarfilm i serien "Why Democracy?", der tager pulsen på demokratiet kloden rundt: Er demokrati en almen værdi, som passer til den menneskelige natur? Fører demokratiske valg uundgåeligt til manipulation?

15 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 1 MIG OG DEMOKRATIET / SIDE 15 Filmen foregår i en tredje kasse i det kommunistiske Kina, hvor instruktøren Weijun Chen udfører et demokratieksperiment: Eleverne skal for første gang deltage i et demokratisk valg og selv vælge klassens nye duks, støttet og opmuntret af lærere og forældre. Når man er duks i Kina, har man mere magt end de andre elever, og man må hjælpe læreren med at holde ro og skælde ud. Filmen er et portræt af et samfund set gennem en skole, dens elever og deres familier. Se filmen Diskuter filmens fremstilling af en demokratisk proces. Hvad bliver der lagt vægt på af forældrene i forhold til at holde tale og argumentere? Hvilke ligheder er der mellem børnenes og forældrenes tilgang? Hvordan vælger man duks i en dansk klasse? Kina ledes af ét parti. Danmark ledes af flere partier i et repræsentativt demokrati. Beskriv forskellene på den kinesiske duks og en dansk duks. Ville man kunne have en kinesisk type duks i en dansk klasse? Argumenter for og imod. Sammenlign filmene Stem på mig og Lykketoft finale. Hvad har børnene og Lykketoft tilfælles i forhold til at skulle vælges af deres vælgere? Ligesom Valgaften er denne film også bygget op på en måde, så spændingen øges i løbet af filmen. Hvilke virkemidler er taget i brug? Kom ind på tid, klip, lyd og spændingskurve/berettermodel. Beskriv hvor point of no return og klimaks er. Se også disse film "Miss democracy" Kortfilm, 9 min. Instruktion: Virginia Romero, Spanien En Miss Demokrati-konkurrence, dømt af en græsk filosof, en berømt fodboldspiller, en gigolo, og en celebrity stylist. Handler det om demokrati, eller penge og magt? Se "Desmåskrig" Dokumentarfilm, 60 min. Instruktion: Anna Lindenhoff Elming, Max Kestner, 2007 Filmen skildrer den interne konflikt, der i 1985 splittede skoleelevernes fagforening, Lands-Organisation af Elever (LOE), og fremmaner dermed et miniaturebillede på al politisk kamp om magt. Se filmen på

16 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 2 JOURNALISTER, MEDIERNE OG DEMOKRATIET / SIDE 16 TEMA 2 JOURNALISTER, MEDIERNE OG DEMOKRATIET Mig og Naser hvor svært kan det være?. Foto: framegrab Grundloven fastsætter de vigtigste spilleregler for det nationale demokrati i Danmark. Grundloven indeholder blandt andet regler om: Folketinget, regeringen og domstolene og forholdet imellem dem. Da grundloven blev indført i 1849, blev magten i Danmark delt i tre den såkaldte tredeling af magten : Folketing den lovgivende magt Domstole den dømmende magt Regering den udøvende magt (de partier, der bestemmer i Folketinget) De tre magter skulle være uafhængige af hinanden og samtidig kontrollere hinanden. Med valgretten fik danskerne indflydelse på, hvem der skal sidde i Folketinget. Den fjerde statsmagt Endnu en magtfaktor i Danmark er medierne, som man populært kalder for den fjerde statsmagt. Det gør man, fordi mediernes opgave er at holde øje med, at politikere, politiet og dommerne, samt vi borgere, overholder love og forpligtelser i samfundet, samt at lovene og vilkårene omvendt fungerer for samfundets borgere. Denne fordeling af magten er langtfra almindelig i andre lande, hvor man måske har samlet al magten i ét lederskab af landet (diktaturer, præstestyrer, kongeriger osv.). Her har landets ledere typisk også fuld kontrol over medierne. Diskuter fordelene ved samle magten kun ét sted. Hvilke komplikationer kan det give? Diskuter fordelene i at tredele magten. Diskuter fordele og ulemper ved en fjerde statsmagt.

17 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 2 JOURNALISTER, MEDIERNE OG DEMOKRATIET / SIDE 17 Vi skal nu se eksempler på, hvordan den fjerde statsmagt opererer gennem tv og dokumentarfilm. I skal se to film af den samme instruktør, Christoffer Guldbrandsen. Det drejer sig igen om et uddrag fra filmen Lykketoft finale samt hele filmen Den hemmelige krig. Desuden skal I se uddrag fra filmen Mig og Naser hvor svært kan det være?, som TV 2 fik en sag på halsen for at have klippet i. I skal også et smut ind på YouTube og se et nyhedsindslag, der fik fatale konsekvenser for en populær nyhedsvært på TV-avisen på DR. Filmeksempel: Lykketoft finale Dokumentarfilm, 58 min. Instruktion: Christoffer Guldbrandsen, 2005 I februar 2005 følger instruktøren Christoffer Guldbrandsen statsminister Anders Fogh Rasmussens direkte modstander, Socialdemokraternes formand Mogens Lykketoft, i valgkampen op til Folketingsvalget. Filmen viser Lykketofts mislykkede forsøg på at få sine budskaber igennem i medierne og hans sammenstød med presse og partifæller i en umulig kamp for at blive ny statsminister. Se uddraget af filmen fra tidskode 18:50-26:47. I uddraget ser man først Lykketoft sidde og tale med journalister fra BT og Ekstrabladet i sin tour-bus. Herefter ser vi Lykketoft besøge en børnehave sammen med den svenske statsminister. Ved besøget har Lykketofts presserådgivere imidlertid også aftalt, at Lykketoft skal med i et direkte indslag på TV 2 midt under besøget. Men det går langtfra godt. Diskuter: Hvorfor aflyser Lykketoft ikke aftalen med TV 2? Nævn de forskellige virkemidler, instruktøren bruger, for at gøre situationen i dette klip spændende. Kom ind på tidspres, klip, lyd, og de andre personers rolle i klippet. Når den fjerde statsmagt mister sin troværdighed Filmeksempel: "Mig & Naser hvor svært kan det være?" Dokumentarfilm, 48 min. Instruktion: Cathrine Marchen Asmussen, 2007 (Bemærk, at versionen på filmstriben.dk indeholder de scener, som oprindeligt blev klippet ud inden tv-visningen). Mig & Naser hvor svært kan det være? handler om den velintegrerede muslim Amina Ahmed. Hun melder sig ind i Demokratiske Muslimer, en forening som politikeren Naser Khader startede under Muhammed-krisen i Trods udsagn som jeg er dansk statsborger, jeg bor i Danmark, jeg betaler skat, jeg er muslim og jeg anerkender demokratiet kommer Amina dog i et personligt dilemma. På den ene side er Koranen hellig og over alle andre regler og love, på den anden side oplever hun, at hendes idol Naser ikke er den mand, hun troede, han var ikke mindst da han offentligt kritiserer Koranen. Censur på TV 2? Filmen forårsagede en del debat efter visningen på TV 2. Tv-stationen blev beskyldt for at censurere, da den klippede nogle scener ud imod instruktørens ønske. Det gælder bl.a en scene med en udbrændt bil bag Amina, der kunne give det indtryk, at der var voldsomme uroligheder på Nørrebro. Bilen har dog intet med uroligheder

18 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 2 JOURNALISTER, MEDIERNE OG DEMOKRATIET / SIDE 18 at gøre, men er brændt i forbindelse med en ulykke. Nogle seere (primært med muslimsk baggrund) fandt, at filmen manipulerede med Amina. Indlæggene i denne debat kan nemmest findes ved at google filmens titel. I oktober 2008 blev TV 2 dømt til at betale erstatning til filmens instruktør for at have redigeret i filmen uden hendes samtykke inden udsendelsen på tv. Læs artiklen i filmmagasinet EKKO Historien om et defekt ledningssystem : Gense klippet med den udbrændte bil. Hvad foregår der? Hvad bliver der sagt? Og hvad ser man på billedsiden? Hvad konkluderer man som publikum? Mener I, at TV 2 gjorde ret i at klippe scenen ud? Er scenen efter jeres mening fiktion eller dokumentation eller noget helt tredje? Sagen om fyringen af DRs nyhedsvært Jeppe Nybroe Jeppe Nybroe er en dansk journalist, født i I perioden var han vært på DR, og han blev fast vært på TV-Avisen i Han var meget populær pga. sine skarpe og spændende nyhedsindslag, ofte fra udlandet, hvor han altid var lige midt i brændpunktet af det hele. Søndag den 29. juli 2007 i TV-Avisen lod Jeppe Nybroe det fremstå, som om han fulgte en konvoj med de sidste danske soldater ud af lejren i Irak. På fagbladets hjemmeside Journalisten.dk skrev man: Som det er kendt, foregav den højt profilerede vært (Jeppe Nybroe), at han var på vej ud af Irak med 'nogle af de allersidste danske soldater', selvom han reelt var på vej ind i Irak, og selvom der på det tidspunkt, hvor indslaget blev sendt søndag aften, var over 100 danske soldater tilbage i Irak. (Fagbladet Journalisten udkommer til folk på alle niveauer i pressen: journalister, fotografer, informationsfolk, programmedarbejdere, web-journalister og mange flere.) Jeppe Nybroe blev i første omgang bedt om at holde pause som studievært i mindst tre måneder, efter at det blev opdaget, at indslaget var konstrueret. I september 2007 blev han dog i gensidig forståelse, afskediget fra DRs TV-Avisen. Fra august 2009 er Jeppe Nybroe ansat som studievært på TV 2 Øst. Nu skal I selv lege journalist. Research (undersøg) sagen om Jeppe Nybroe udfra link ene nedenfor. Besvar herefter spørgsmålene. 1. Læs artiklen i filmmagasinet EKKO Sandfærdige Løgne : 2. Læs diverse artikler om Jeppe Nybroe sagerne. Se Direkte link: 3. Se også artiklen om Jeppe Nybroe på Wikipedia: 4. Se indslaget, Jeppe Nybroe manipulerede med, på (søg på Jeppe Nybroe ) Spørgsmål: Beskriv hvordan Jeppe Nybroe har opbygget og forsøgt at gøre Irakindslaget mere spændende? (Brug berettermodellen som grundlag) Hvad synes I selv om indslaget?

19 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 2 JOURNALISTER, MEDIERNE OG DEMOKRATIET / SIDE 19 Diskuter i klassen hvorfor Jeppe Nybroe mon vælger at lave indslaget på denne måde? Inddrag bl.a. Nybroes skelnen mellem sandhedsbranchen og informationsbranchen i Wikipedia-artiklen Kunne han have fortalt sandheden, og ville det have virket ligeså godt? Hvad mener I er sandt i denne sag? Filmeksempel: Den hemmelige krig Dokumentarfilm, 59 min. Instruktion: Christoffer Guldbrandsen, 2006 Christoffer Guldbrandsen var instruktør på Lykketoft finale og har også lavet filmen Den hemmelige krig i Filmen handler om statsminister Anders Fogh Rasmussen (2006) og dennes rolle i forbindelse med Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan. Filmen skabte en masse røre i medierne. I filmen argumenterer instruktøren for, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen vidste, at afghanske krigsfanger kunne risikere tortur på fx Guantanamo-basen. Krigsfanger, som danske soldater udleverede til amerikanske soldater. Instruktøren bygger sine påstande på dokumenter, billeder og interviews. Da filmen kom frem, kritiserede Nyhedsavisen (eksisterer ikke længere), Forsvarsministeriet og statsminister Anders Fogh Rasmussen selv filmen for ikke at være journalistisk redelig (dvs. sand) på en række punkter. En rapport om sagen Derfor iværksatte journalisternes fagblad Journalisten og Center for Journalistik på Syddansk Universitet i fællesskab en uvildig undersøgelse af Den hemmelige krig og det efterfølgende forløb. De skrev en rapport om filmen og beskyldningerne og kom også ind på, hvad man kaldte dokumentarfilmens genreglidning. Altså at dokumentarfilm i dag også bruger andre genrers (fx spillefilms) metoder og teknikker. Denne rapport blev også genstand for meget kritik, og de forskellige medier, herunder især Nyhedsavisen, var langtfra enige i rapportens konklusioner. Læs diverse indlæg og artikler om dette på og på hvor flere artikler står samlet. Se starten af filmen fra tidskode 00:00 til 01:48. Beskriv klip for klip hvad der sker på billedsiden. Beskriv klip for klip hvad I hører på lydsiden. Hvem skal det forestille, der sidder bag vinduet, og hvad laver vedkommende? Er det nødvendigvis det, som de oprindelige optagelser af Anders Fogh Rasmussen, der går gennem nogle rum, drejede sig om? Hvorfor virker disse optagelser på en helt bestemt måde i denne sammenhæng? Og hvordan sætter de instruktørens påstande om Anders Fogh Rasmussen i forhold til USA og præsident Bush i gang? Diskuter om anslaget er fiktion eller dokumentation? Eller noget helt tredje? Hvilken hemmelig krig hentydes der til i filmens titel? Instruktørens dokumentation Se sekvensen fra tidskode 35:48 til 41:10. Her argumenterer Guldbrandsen bl.a. for sin påstand om, at tolkens beretninger om mishandling af fangerne er korrekte.

20 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 2 JOURNALISTER, MEDIERNE OG DEMOKRATIET / SIDE 20 Hvordan gør han det (hvad bruger han som dokumentation/beviser)? Rems op hvad vi bliver forelagt, og hvad vi ser og hører? Beskriv musikken, vi hører, imens vi ser billederne. Hvilken stemning sættes vi i, og påvirkes I selv mest af dokumentationen eller lyden? Læs afsnittet om Den Hemmelige Krig i filmmagasinet EKKOs artikel Historien om et defekt ledningssystem : Hvad har ifølge artiklen besværliggjort Christoffer Guldbrandsens undersøgelse af denne sag? Hvad kunne I godt have ønsket at få dokumenteret yderligere? Sammenlign med rapportens konklusion: Blev afghanere tilbageholdt af danske soldater behandlet i strid med Genève-konventionerne, og burde den danske regering og Folketinget være blevet underrettet herom? Filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation for, at afghanere tilbageholdt af danske soldater sandsynligvis ikke blev behandlet i overensstemmelse med Genève-konventionerne, da de senere blev overladt i amerikansk varetægt, og at det danske forsvars tilsyneladende mangel på interesse for i foråret 2002 eller senere at undersøge, hvad der skete med de tilbageholdte, da de blev bragt i amerikansk varetægt, bør påkalde sig offentlig opmærksomhed. (Kilde: Fagblad Journalisten og Center for Journalistik på Syddansk Universitet rapport om Den hemmelige krig.) På var man dog meget imod rapporten, læs selv på følgende link, hvor rapporten også er: Genèvekonventionerne Genèvekonventionerne udgør krigens love indenfor international ret og er udformet over 85 år. Initiativet til dem blev taget af forretningsmanden Henri Dunant, der blev forfærdet over de rædsler, han oplevede under Slaget ved Solferino i Over soldater tog del i det hårde slag, hvor franskmænd og italienerne holdt sammen mod østrigerne for at genforene Italien. Næsten soldater blev enten dræbt, sårede, meldt savnet eller blev taget til fange. Til sidst vandt de allierede franske og italienske styrker den kostbare sejr. Det hårde slag gav anledning til oprettelsen af Røde Kors og international vedtagelse af Henri Dunant initiativer til Genèvekonventionerne. De er undertegnet i Genève af omkring 200 stater i hele verden. Der er fire konventioner i alt: 1. Behandling af sårede og andre tab på slagmarken 2. Udvidelse til også at gælde krigsførelse til søs 3. Behandling af krigsfanger 4. Behandling af civilbefolkningen i krigstid Beskyldninger om overtrædelse af Genèvekonventionerne kan indbringes for den Internationale Domstol i Haag i Holland. I de senere år har en række lande gjort sig skyldige i krænkelser af Genèvekonventionerne: Irak (kemisk krigsførelse mod den kurdiske befolkning)

21 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 2 JOURNALISTER, MEDIERNE OG DEMOKRATIET / SIDE 21 USA (krænkelser af menneskerettighederne under Vietnamkrigen, og krænkelse af krigsfangers status fra krigen mod Afghanistan i 2001) Israel (systematiske krænkelser af civilbefolkningens rettigheder i de israelsk besatte dele af Palæstina, og krænkelse af fangers rettigheder) Rusland (systematiske krænkelser af civilbefolkningens og fangers rettigheder under Ruslands krig mod Tjetjenien) (Kilde: NB: Dette leksikon er selverklæret venstreorienteret.) I filmen påstår Christoffer Guldbrandsen, at den tredje Genèvekonvention er blevet overtrådt. Diskuter hvad filmen kan bruges til i relation til Genèvekonventionerne. Kunne man forestille sig, at der kunne laves en dokumentarfilm, der beviste det stik modsatte af, hvad Guldbrandsen viser i sin film? Hvad ville en sådan film fremhæve, og hvilke personer ville instruktøren afhøre og fokusere på og ikke mindst udelade?

22 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 3 VERDENSSAMFUNDET / SIDE 22 TEMA 3 VERDENSSAMFUNDET Vores lykkes fjender. Foto: framegrab Det danske omfang af internationalt samarbejde er vokset siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Det har givet Danmark indflydelse på forhold, der rækker ud over landets grænser. Men beslutningerne i disse internationale organisationer er samtidig med til at fastlægge rammerne for det danske samfund. Det internationale og især det europæiske samarbejde har på denne måde stor betydning for Danmark og for vores demokrati. Om den europæiske union EU Anden Verdenskrig efterlod store dele af Europa med enorme ødelæggelser. Krigen havde først og fremmest kostet mange menneskeliv. Både i befolkningerne og blandt politikere var der et stærkt ønske om at undgå nye krige. Det skulle ske gennem et øget samarbejde mellem de europæiske lande. EU s formål i dag er grundlæggende stadig det samme som dengang: at løse fælles europæiske problemer. EU s formål er at fremme økonomisk og social udvikling, at styrke Europas rolle i verden, at styrke beskyttelse af de europæiske borgeres rettigheder og interesser og at sikre frihed, sikkerhed og retfærdighed. Samarbejdet i EU bygger på traktater (aftaler) mellem de enkelte medlemslande og omfatter i dag en lang række forskellige samfundsområder. EU kan vedtage lovgivning, der gælder på samme måde som den lovgivning, Folketinget og de andre nationale parlamenter vedtager. (Kilde: her kan I læse mere om det europæiske samarbejdes historie) Spørgerunden Den europæiske union (EU) er en kompleks størrelse. Derfor skal I starte med en generel spørge-runde til filmens univers af EU-politikere, græsrodsbevægelser og lobbyister. Hvert nye spørgsmål, der dukker op, skal skrives på tavlen, så I får besvaret de mest basale forståelsesspørgsmål, inden I ser filmen.

23 MAGT, MEDIER OG DEMOKRATI / TEMA 3 VERDENSSAMFUNDET / SIDE 23 Filmeksempel: Kampen om kemikalierne Dokumentarfilm, 40 min. Instruktion: Lars Feldballe Petersen, 2008 Kampen om kemikalierne fortæller om, hvordan forskellige interesser kæmper for at få indført den EU-lovgivning, som de helst vil have. Filmen giver et sjældent indblik i kampen om magten i EU og følger to lobbyister, der kæmper om EU-politikeren Dan Jørgensens stemme om en ny kemilov. Dan er den danske politiker i EU's miljøudvalg. Den ene person kommer fra den økonomiske stærke kemikalieindustri, Franco Bisegna. Den anden fra Greenpeace, Henrik Pedersen, og han er ikke er bange for at overtræde love og regler for at få sit budskab igennem. Filmens budskab og spørgsmål er, om lobbyisme er en trussel mod eller en uundværlig del af et moderne demokrati. Beskriv filmens første fem minutter med anslag og præsentation. Hvorfor starter filmen med klip fra med et helt andet tv-program ( Vild med dans )? Beskriv hvad der sker til konferencen, hvor Greenpeace laver aktion. Hvorfor tropper de op i hvide kostumer? Hvad er politikeren Connie Hedegaards mening om det, og er I enige? Diskuter hvorfor det åbenbart ikke er nok bare at TALE om kemikalier, som jo er det sagen og filmen handler om? Hvad er ftalater? Ftalater anvendes til at blødgøre plastik. Det findes overalt i de fleste hjem, daginstitutioner og arbejdspladser i form af gulvbelægning af plastik, pvc-vinduer, badeforhæng, ledninger, maling og legetøj. Ftalaterne fordamper langsomt og binder sig til husstøv, som mennesker indånder. Forsøg på dyr har vist, at ftalater kan fremme allergi. (Kilde: Forbrugerrådet, I filmen taler man om at gennemføre forsigtighedsprincippet, som skal afgøre, hvordan og hvornår man lovgiver i forhold til kemikalier. Princippet er at: Hvis industrien IKKE kan bevise, at et kemikalie IKKE er farligt, kan det forbydes. Se samtalen mellem Dan Jørgensen (politikeren) og Franco Bisegna (lobbyisten fra kemikalieindustrien) fra tidskode 11:00. Hvorfor taler Franco med Dan? Hvad er hans mål med samtalen? Kig på instruktørens måde at konfliktoptrappe spændingen på i filmen fra tidskode 12:25. Hvordan er filmen klippet her? Hvordan virker det på tilskueren? Mediernes rolle Greenpeace (dansk: grøn fred ) Greenpeace er i følge organisationens egen hjemmeside politisk og økonomisk uafhængig. De tager ikke imod bidrag fra hverken erhvervsliv, stater eller mellemstatslige organer såsom EU eller FN. Greenpeaces ansatte og frivillige holdes oppe af en stærk indre overbevisning. Denne overbevisning motiverer til dristige tiltag i deres kampagnearbejde. (Kilde: