Islands formandskab i Nordisk Ministerråd 2014.
|
|
|
- Steffen Overgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Islands formandskab i Nordisk Ministerråd Ministerrådet for fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug Sektor program for fiskeri og havbrug Blå bioøkonomi - Bæredygtig forvaltning og udnyttelse af levende marine ressourcer
2
3 Sektor program for fiskeri og havbrug Blå bioøkonomi - Bæredygtig forvaltning og udnyttelse af levende marine ressourcer Det er med stor glæde at jeg her kan præsentere Islands formandskabsprogram for Fiskerisamarbejdet EK-FJLS (Fiskeri og Havbrug) for året Islands formanskabsprogram om udvikling af den nordiske bioøkonomi , NordBio, lægger vægt på grøn økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. Under overskriften Nordisk bioøkonomi skal der arbejdes med projekter, som alle sigter mod at skabe merværdi for økonomi, miljø og samfund. Programmet er forankret i visionen Nordic Bioeconomy Initiative som blev udarbejdet af det nordiske samarbejde indenfor fiskeri og havbrug, jordbrug, levnedsmidler og skovbrug i Reykjavik, efteråret Fiskeri og havbrug er en vigtig del af programmet. Med de aktiviteter som planlægges inden for fiskerisamarbejdet i Nordisk Ministerråd vil vi bygge på og styrke det overordnede formandskabs-program. Under formandskabsåret igangsætter fiskerisamarbejdet forskellige aktiviteter, som fokuserer på højt prioriterede områder af arbejdet inden for de nordiske fiskesektorer. Formandskabet vil forsøge konstruktivt at bidrage til diskussionen om effekten af forandret udbredelse af pelagiske arter i Nordatlanten og de regler som gælder om allokering af fiskerirettigheder af samme. Vi vil endvidere initiere diskussion mellem forskellige interessenter om samarbejdsmuligheder inden for fiskerisektoren, eller fiskeriklyngen, som vi kalder det i Island. Facilitering af dialog mellem myndigheder, industri og institutioner, om hvordan det eksisterende samarbejde kan udvides til gavn for alle. Inden for fiskeriforvaltningen har der været stor fokus på de specielle udfordringer mindre rederier møder og ikke mindst deres store betydning for lokale kystsamfund. Til sidst vil jeg pege på det strategiske samarbejde mellem Nordisk Ministerråds Sekretariat, det islandske formandskab og Commonwealth Sekretariatet, der har til formål at udvikle globale modeller for den blå økonomi. Sigurður Ingi Jóhannsson, Islands minister for fiskeri og landbrug. 3
4 Konference om nordisk bioøkonomi og arktisk bioøkonomi Nordtic, Selfoss, Island 25. Juni Bioøkonomi vil være i centrum for det Nordiske samarbejde i NorBio, der er det største af tre programmer under det islandske formandskab i Nordisk Ministerråd, har som mål at bidrage til bedre brug af biologiske ressourcer og minimere affaldsmængden for derigennem at styrke den nordiske bioøkonomi. Den nordiske konference afholdes i tilknytning til det årlige møde i Ministerrådet for fiskeri, jordbrug, levnedmidler og skovbrug (MR-FJLS). MR-FJLS er ansvarlig for implementering af NordBio i samarbejde med Ministerrådet for miljø (MR_M), Ministerrådet for handel, energi og regional udvikling (MR-NER), Ministerrådet for uddannelse og forskning (MR-U) og Ministerådet for kultur (MR-K). Konferencens videnskabelige indhold planlægges af Matis ltd. der er en islandsk fødevare og biotek R&D virksomhed ( Den 38. årlige konference for Center of Oceans Law and Policy ved University of Virginia, School of Law Bergen juni Nordatlanten og Det Arktiske Ocean er hjemsted for mange store fiskebestande og vandrende pelagiske fiskearter. Ændringer i deres udbredelse, vandringsmønstre, bestandsstørrelse og produktivitet giver vedvarende udfordringer for en bæredygtig fiskeriforvaltning. Flere publikationer foreslår at disse ændringer skyldes miljømæssig variation og effekter af dem på økologiske processer. Mange af de pelagiske fiskebestande danner basis for betydende fiskerier og har gennem årene vist dramatiske fluktuationer i bestandsstørrelse samt rumlig og tidsmæssig udbredelse. Tre af sessionerne ved den årlige Virginia konferencen i 2014 vil adressere de ændrede fiskerier i Nordøstatlanten og Det Arktiske Ocean. I første sessionen er klimaeffekternes påvirkning på udbredelse af pelagiske fiskearter belyset, i den anden er nuværende og potentialle fiskerier i Det Arktiske Ocean under diskussion og i den tredje er de rægler som gælder om kyststatsallokeringen af 4
5 fiskerirettigheder for fælles bestande under granskning. Hovedsponsorer og organisatorer for konferencen er: Center for Oceans Law and Policy, University of Virginia; Faculty of Law, Universitetet i Bergen, Havretsinstitutet i Island, og Nordisk Ministerråd. Andre sponsorer er Center for the Polar and Deep Ocean Development, Shanghai Jiao Tong University; Centre for International Law, National University of Singapore; K.G. Jebsen Centre for the Law of the Sea, Tromsø; Korea Maritime Institute; National University of Ireland, Galway. Samarbejde og konflikter i fiskerisektoren Seminar i Reykjavik 26. september På fiskeriområdet er der gode muligheder for samarbejde med fiskeriets organisationer, forskningsinstitutter og forvaltningsorganer. Det er interessant at se på hvilke erfaringer de forskellige nordiske lande har med at drage nytte af dette samarbejde. Hvordan kan det udvikles? Hvilke muligheder har den tekniske udvikling indenfor fiskeriet skabt i de seneste år? Findes der mulige konflikter i et sådant samarbejde? Den 26. september 2014 bliver afholdt en heldags konference i Kópavogur i Island med overskriften: Samarbejde og konflikter i fiskeriet. Konferencen har to sessioner. Én om marin forskning og én om levering af fisk til videre forarbejdning. Konferencen vil blive afholdt samtidigt med den islandske fiskerimesse, Icelandic Fisheries Exhibition 2014, ICEFISH 2014 Konferencen organiseres af Økonomiinstituttet i Island, Syddansk Universitet, Nærings- og Fiskeridepartementet, Norge, NMTT (Nordisk Marin Tænketank), MATÍS, Icelandic Ocean Cluster og Syntesa. Kystsamfundet Seminar i Reykjavik 27. september 2014 Kystfiskeriet og kystsamfundene i Nordatlanten har gennemgået vanskelige tider i de seneste år. Kystfartøjer i almindelighed kæmper for at være rentable, antallet af unge der søger beskæftigelse på området er lavt, kvaliteten af fangsterne stærkt svingende og kystsamfundene har problemer ved at være afhængige af fangsterne fra småbåde. Udviklingen i sociale strukturer og krav til livskvalitet har også ført til fraflytning fra kystsamfundene. Der er også konkurrence mellem flådetyperne om de samme begrænsede ressourcer, og det har skabt indre spændinger i sektoren. Sociale, økonomiske og miljømæssige hensyn må derfor 5
6 indgå når man ser på kystfiskeriet og kystsamfundene i de Nordiske lande Det igangværende projekt om kystsamfund har som målsætning at etablere et netværk af personer på tværs af de Nordiske lande, som kan bidrage til en konstruktiv analyse af de Nordiske kystsamfund og deres rolle i den nationale økonomi, regionale udvikling og andre relevante områder. De første resultater fra projektet vil blive fremlagt på en konference/workshop som vil blive afholdt i forbindelse med den Islandske Fiskerimesse i Kópavogur, ICEFISH Resultaterne fra denne konference vil indgå i en NMR rapport om emnet som vil blive publiceret i Deltagelse fra, Matís, DTU aqua, Nofima, Syntesa, Fisheries and Marine Institute of Memorial University, National association of small boat owners, Norges kystfiskarlag, Meginfelag Útroðrarmanna, Knapk, Fish, Food and Allied Workers (FFAW/CAW), Sjávariðjan Rifi hf., Eskøy A/S, Undir Hæddini 5 Sp/f, Romark Seafood A/S. Afsluttende konference for Nordisk Marine Innovations Program Nordisk Innovation afholder den 8. oktober en afsluttende konference for Nordisk Marine Innovation Program, på det nye akvarium, Den Blå Planet i København. Forudsætningen med programet er, at gennem støtte til nordiske samarbejdsprojekter, kan innovationen inden for den marine sektor styrkes, og dermed kan fortjenesten og konkurrenceevnen i Norden øges. På konferencen vil der være fokus på slutresultaterne fra de 13 projekter i Nordiske Marine Innovation Programmet og på projekternes omstilling til forbrugerorrienterede produkter og services. Linket mellem marine innovation og bioøkonomi vil ligeledes være på dagsordenen. Klimaændringer og pelagiske fisk (POLSHIFTS) Såvel observationer som teori indikerer at marine fiskearter reagerer på global op varmning ved enten at ændre deres nord-syd udbredelse eller dybdepreferens. Global klima ændring kan føre til en forøget biodiversitet i Arktiske regioner og omgivende områder som Island og Færøerne. Og til et tab af biodiversitet på lavere breddegrader. Formålet 6
7 med POLSHIFTS er at samle specialister indenfor arterne i det pelagiske kompleks, så som hvilling, sild, tobis og makrel. POLSHIFTS vil desuden introducere anvendelse af genetiske metoder til identificering af populationsoprindelse for nye koloniserende arter omkring Færøerne, Island og Norge, samt for de dominerende arter i det pelagiske kompleks, der kan forventes at ændre udbredelsesmønster på grund af klimaændringer, f.eks. makrel, lodde, sild og blåhvilling. Nyligt gennemførte projekter om pelagisk bestandstruktur har givet værdifuld netværksdannelse og forskning som har produceret store mængde af nye resultater som vil blive præsenteret og gjort tilgængelige. Et preperationsmöde vil blive holdt i Bergen i oktober 2014 og en konference i Reykjavik i foråret Projektdeltagelse: Forskningsinstituttioner fra Grønland, Island, Færøerne, Norge og Canada. Nordisk Ministerråd og The Commonwealth Secretariat har sammen med Islandsk formandskab i NMR 2014, besluttet at udvikle et strategisk partnerskab med henblik på at etablere og dokumentere en praktisk og reproducerbar metodologi for lande til at evaluere og realisere mulighederne for diversificering og bæredygtig økonomisk vækst i en Andre nye aktiviteter i fiskerisamarbejdet: Internationalt samarbejde. Strategisk partnerskab. hav-baseret økonomi, med særlig reference til blå bioøkonomi. Der vil blive gennemført enkeltsagsstudier indenfor rammerne af det islandske formandskabsprogram, NordBio, der vil danne basis for yderligere udvikling af en analytisk ramme, der kan give praktisk vejledning om hvorledes man kan realisere potentialerne i den blå bioøkonomi. Fordeling af fiskerettigheder i Nordøst Atlanten på længere sigt. Nordisk Marin Tænketank udarbejder et debatoplæg og diskuterer nye tanker og ideer til et fremtidigt grundlag hvorpå fordelingen af fiskerirettigheder i Nordøst Atlanten kan finde sted. Debatoplægget udarbejdes af en bred kreds af sagkyndige fra forskning, forvaltning, rådgivning og erhverv i de nordiske lande/ landområder. Sagkyndigkredsen omfatter personer med baggrund indenfor jura, økonomi, statskundskab, sociologi og fiskeri. I forbindelse med udarbejdelsen afholdes to workshops. Oplægges publiceres i første omgang som et NMR/ NMTT Arbejdspapir. 7
8 Nordisk samarbejde Det nordiske samarbejde er et af de ældste og mest vidtrækkende regionale partnerskaber i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland. Målsætningen for det nordiske samarbejde indenfor fiskeri og akvakultur er at bidrage til en bæredygtig og rationel udnyttelse af levende marine resourcer i de nordiske have. Den første nordiske konference om fiskeri blev afholdt i Indenfor fiskerisektoren er der siden udvilet et vidgående samarbejde mellem politikere, administratorer, erhvervsorganisationer, virksomheder og interessegrupper. Gennem Nordisk Ministerråd (Fiskeriministrene) er der økonomiske bidrag til samarbejdsaktiviteter med bred interesse i de nordiske lande. De mange fælles værdier og det effektive samarbejde som karakteriserer den nordiske fiskerisektor er vigtige værktøjer til sikring af en balanceret udvikling af fiskerisektoren og det bedst mulige havmiljø i Norden. Nordisk Ministerråd Ved Stranden København K, Danmark , [email protected] Bilder: Gunnar Eiríkur Hauksson.
Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS)
Arbejdsprogram 2014 for SamNordisk Skogforskning (SNS) 1. Rammer og mål SNS handlingsplan for år 2014 gennemføres indenfor rammerne af SNS resultataftale med Nordisk Ministerråd for 2014-2017 samt prioriteringerne
DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppesekretærmøde. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri/Fødevarestyrelse n
DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppesekreærmøde (Levnedsmidler) TBD /Fødevaresyrelse n 28. Workshop "Væks i blå miniserie FO Jákup Mørkøre, [email protected] bioøkonomi" 29. AG-Fisk
DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde TBD (Levnedsmidler)
DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppe-sekretærmøde Ministeriet for Fødevarer, (Levnedsmidler) Landbrug og Fiskeri/Fødevarestyrelsen 28. Workshop "Vækst i blå Fiskeriministeriet
Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is
Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,
Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Center for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
GUDP. Handlingsplan 2019
GUDP Handlingsplan 2019 1 Indledning GUDP Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram præsenterer hermed sin handlingsplan for 2019. Handlingsplanen er den første i GUDP s nye strategiperiode 2019-2022.
NORDIC MARINE THINK-TANK
Vedtægter 1 1. Navn, sammensætning og hjemsted 1. Tænketankens navn er Nordic Marine Think-Tank. 2. Tænketanken er et netværk af personer i de nordiske lande med erfaring i hav- og fiskerispørgsmål og
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi
Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret
Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland
Ressourcerenteafgifter på fiskeriet i Grønland 2 Finansdepartementet Hilmar Ögmundsson, chefkonsulent 31. August 2016 Rejeafgift Afgift på rejer blev først opkrævet i 1984 produktionsafgift fastsat i forbindelse
Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen
Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik
Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation
AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle
Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)
Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er
Fremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
BLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Løsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 [email protected]
Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram
Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk seminar Nuuk 9. februar 2011 Kristian Birk Afdelingschef Vækst og Klima Footer indsættes via: 'Vis' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet
PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppesekretærmøde
DATO MØDE STED ANSVARLIG KONTAKTPERSON Januar 14. Arbejdsgruppesekretærmøde Ministeriet for Fødevarer, Mogens Kjørup: [email protected] (Levnedsmidler) Landbrug og Fiskeri/Fødevarestyrelsen 28. Workshop "Vækst
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Strategi for internationalt samarbejde 2020
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. junij 2016 Strategi for internationalt samarbejde 2020 Esbjerg Kommune 2016 I Vision 2020 og Vækststrategi 2020 er det et mål, at Esbjerg Kommune bliver mere international.
Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk
Jørgen Andersen Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S og medlem af en række energi- & eksport netværk Et OPP projekt i Vejle Baggrunden for Green Tech Centeret At skabe
sektorprogram Social- og sundhedspolitik
sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7
GUDP Handlingsplan 2018
GUDP Handlingsplan 2018 1 INDLEDNING Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin handlingsplan for 2018. Handlingsplanen sætter rammen for GUDP s indsats i 2018, herunder ansøgningsrunder
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne
Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.
Arni Bragason We are in Alnarp, Sweden Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab Service - Greenhouse and fields - IT, information og documentation - administration Ås, Norway Department
Fiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
