Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Transkript

1 Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske vækst frem til 2020 vil være koncentreret i Asien, som vil bidrage med ca. 52 pct. af væksten i verdens BNP. Til sammenligning forudses Nordamerika at bidrage med ca. 28 pct. og Europa alene med ca. 8 pct. af væksten i globalt BNP. Selv hvis Kina skulle vokse noget langsommere i de næste fem år, ville dette billede ikke blive ændres væsentligt. Asien vil stadig være verdens vækstmotor. Handelsstrømme i dag: Den internationale varehandel beløb sig i 2014 til over mia. USD, og er på makroplan grundlæggende koncentreret om nogle få primære handelsruter. Den største andel af den samlede globale handel med ca. 26 pct. er intern handel i Europa. Næststørst er intern handel i Asien med ca. 18 pct. Den største samhandel opdelt på enkelte lande er mellem USA og Canada på 3,7 pct. af den samlede globale handel. Handelsstrømme mod 2020: Frem til 2020 ventes den internationale varehandel at vokse med næsten mia. USD til over mia. USD. Den største fremgang vil være i samhandlen mellem de asiatiske lande, som ventes at stige med næsten mia. USD. Hermed vil Asien nå op på omtrent samme niveau for intern handel som Europa i 2020 (ca mia. USD) Den forudsete vækstrate i Europa ligger med ca. 19 pct. tydeligt under den forudsete vækstrate for den interne asiatiske handel på ca. 46 pct. Databilledets betydning - overvejelse: Databilledet giver indtryk af det store potentiale for et øget fokus på frihandelsaftaler med asiatiske lande, hvor der ikke mindst forudses kraftig stigning i Kinas handel med andre asiatiske lande i tillæg til de frihandelsaftaler med USA og Canada, der er under hhv. forhandling og formalisering. 24. september

2 Analysen Fokus for nærværende analyse er den forventede økonomiske udvikling med særlig vægt på udviklingen i verdenshandlen frem til Analysen af de globale handelsstrømme mod 2020 vil blive suppleret af en selvstændig Trendanalyse, som omhandler, hvilke specifikke lande som over de næste 5 år forudses at bidrage mest markant til globalt BNP, og hvilket eksportperspektiv det åbner for Danmark. Fagligt bør det understreges, at fremskrivningerne i denne analyse er forbundet med betydelig usikkerhed. Det gælder ikke mindst for så vidt angår udviklingen i Kina, hvorfor der også er opstillet et alternativt scenarie med lavere vækst i Kina. Fremskrivningen af den internationale handel omfatter alene varehandlen, idet der ikke findes tilstrækkeligt robuste fremskrivninger af den internationale servicehandel. Her er det vigtigt at notere, at servicehandel udgør en ganske væsentlig del af den globale handel. Basisscenarie for global vækst mod 2020 og risikofaktorer Frem til 2020 forudses, at væksten i den globale økonomi vil være endnu mere koncentreret i Asien og Nordamerika end i de seneste år. Afgørende for denne udvikling er ikke mindst forventningerne om fortsat kraftig vækst i Kina og USA, der tilsammen ventes at stå for over 56 pct. af den globale økonomiske vækst. Samtidigt ventes det, at væksten i Europa som følge af fortsat konsolidering af de offentlige budgetter og i Latinamerika på baggrund af de lavere råvarepriser vil være lavere end i de seneste år. Samlet tegner sig dermed nedenstående billede af fordelingen af den økonomiske vækst fordelt på verdensdelene, hvor Asien og Oceaniens andel af væksten i globalt BNP vil stige fra ca. 43 pct. i til ca. 52 pct. i Europas bidrag forudses at falde fra ca. 15 pct. i til ca. 8 pct. frem mod Nordamerikas andel af global vækst vil derimod være stigende fra ca. 20 pct. i til ca. 28 pct. i Figur 1: Andel af global vækst i BNP (pct.) / (blå) og (rød) 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Asien og Ocenanien Kilde: Data fra Oxford Economics Nordamerika Europa Nordafrika, Nær- og Mellemøsten 2 Afrika, syd for Sahara Latinamerika og Vestindien Rusland

3 Den forventede kraftige økonomiske fremgang i Asien og Nordamerika medfører, at Europa yderligere mister økonomisk tyngde i sammenligning med Asien og Nordamerika. Dette ændrer dog ikke ved, at velstanden pr. indbygger i Europa også i 2020 fortsat vil ligge betydeligt over niveauet for Asien. Figur 2: BNP fordelt på verdensdele, mia. løbende USD, 2014 (blå) og 2020 (rød) Asien og Ocenanien Europa Kilde: Data fra Oxford Economics Nordamerika Latinamerika Nordafrika, og Vestindien Nær- og Mellemøsten Som følge af den forventede vækst i Asien og Nordamerika forudses de to verdensdeles andel af det globale BNP fra 2014 til 2020 at stige fra henholdsvis 31,3 pct. til 35,6 pct. og 24,6 pct. til 25,3 pct., mens Europas andel forudses at falde fra 26,9 pct. til 23,0 pct. Det ovenfor beskrevne basisscenarie ligger i tråd med det overordnede billede af den økonomiske udvikling, som den har tegnet sig i de seneste år. Det bemærkes, at basisscenariet navnlig på baggrund af de seneste data fra især Kina er forbundet med større usikkerhed end tidligere fremskrivninger. Senest den 2. september 2015 har IMF således advaret imod de risici, der er forbundet med den lavere vækst i Kina. Denne usikkerhed ændrer dog ikke det grundlæggende billede af den mere langsigtede forventede udvikling i global økonomi. Antager man, at realvæksten i Kina blot vil være på 4 pct. (mod 5,8 pct. i basisscenariet) vil udviklingen se ud som i nedenstående tabel 1: Tabel 1: Basisscenarium versus lavere vækst i Kina Andel af ventet vækst 2014 til 2020, basisscenarie 3 Rusland Andel ventet vækst 2014 til 2020, lavere Kina vækst Asien og Ocenanien 51,9% 51,4% Nordamerika 28,1% 28,9% Europa 8,2% 8,0% Nordafrika, Nær- 4,8% 4,8% Afrika, syd for Sahara 3,5% 3,5% Latinamerika og Vestindien 2,0% 1,7% Rusland 1,6% 1,6% Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Oxford Economics Afrika, syd for Sahara

4 Som det fremgår ventes effekten af den lavere kinesiske vækst primært at ramme de asiatiske og latinamerikanske råvareproducenter, mens effekten på Nordamerika og Europa ventes at være begrænset. Selv en betragteligt lavere vækst i Kina, hvilket aktuelt ikke anses for sandsynligt, ville på kort sigt blot have begrænset effekt på Nordamerika og Europa som følge af den relativt lille eksport fra de to verdensdele til Kina. Udvikling af verdenshandlen I 2014 havde den internationale varehandel en samlet værdi på næsten mia. USD. En regional opdeling af varehandlen viser, at handlen er koncentreret på nogle få hovedfærdselsårer og primært består af intern europæisk og intern asiatisk handel (samlet i alt 44 pct. af verdenshandlen), handel mellem Asien og Europa/Nordamerika (17 pct.) og mellem Nordamerika og Europa samt internt i Nordamerika (8 pct. af verdenshandlen). Disse hovedhandelsstrømme udgør tilsammen næsten 70 pct. af verdenshandlen. Tabel 2: Global varehandel mellem verdensdelene i 2014 (mia. USD) Eksport fra: Afrika, Nordafrika, Nordamerikrika Latiname- Asien og Europa Rusland syd for Sahara Nær- Oceanien Afrika, syd for 50,3 8,5 27,0 17,5 156,8 105,9 1,3 Sahara Nordafrika, Nær- 27,5 165,1 112,2 17,9 687,4 209,8 3,0 Nordamerika 27,4 91,1 649,4 420,3 482,9 335,7 16,1 Latinamerika 9,4 27,8 484,0 209,5 233,6 137,1 9,3 Asien og Oceanien 150,1 360,9 940,0 296, ,1 889,1 93,3 Europa 98,9 340,4 479,5 162,4 719, ,9 158,9 Rusland 2,1 17,1 17,9 7,6 127,1 314,6 0,0 Kilde: Egne beregninger på basis af data fra Oxford Economics En opdeling af den internationale handel på lande, viser at handlen mellem USA og Canada med 649,4 mia. USD var den vigtigste bilaterale handelsforbindelse, mens samhandlen mellem USA og Kina lå på andenpladsen med 570,0 mia. var og samhandlen mellem USA og Mexico med 534,1 mia. USD var den tredje vigtigste handelsforbindelse. Opdelingen på lande viser i øvrigt, at den store interne handel i Europa kan føres tilbage på de mange forholdsvis små europæiske lande, mens den meget omfattende interne amerikansk og kinesiske handel over delvist meget store afstande ikke er afspejlet i tabellen 1. I takt med den forventede økonomiske fremgang forudses, at verdenshandlen frem til 2020 vil stige med næsten mia. USD til over mia. USD. Nok ventes det grundlæggende handelsmønster ikke at ville ændres med ca. 869 mia. USD forudses samhandlen mellem USA og Canada således stadig at være den største bilaterale handelsforbindelse, fulgt af handlen mellem USA og Kina på ca. 798 mia. USD og handlen mellem USA og Mexico på ca. 797 mia. USD. Det forudses dog, at navnlig den intra-asiatiske handel vil vokse betydeligt kraftigere end 1 Dog med undtagelse af samhandlen mellem kontinental Kina og respektive Hong Kong og Macau, der på grund af deres særlige status opgøres som international handel. 4

5 de øvrige handelsstrømme. Således ventes 26 pct. af væksten i den internationale handel at være resultat af øget samhandel mellem de asiatiske lande, mens blot 15 pct. af væksten i international handel stammer fra øget handel mellem de europæiske lande. Denne udvikling afspejler sig ligeledes i markant lavere vækstrater på 18,7 pct. for den interne europæiske handel, mens den interne asiatiske handel ventes at stige med 45,9 pct. Tabel 3: Forventet ændring i global varehandel ( ) i mia. USD Eksport fra Afrika, Nordafrika, Nordamerikrika Latiname- Asien og Europa Rusland syd for Sahara Nær- Oceanien Afrika, syd for 27,5 6,6 11,4-2,4 35,1 11,2 0,0 Sahara Nordafrika, Nær- 10,3 65,9 28,0 1,6 175,0 61,9 0,2 Nordamerika 12,6 62,1 219,2 188,5 175,0 72,8-1,7 Latinamerika 13,3 15,7 213,1 87,3 105,6 37,9-1,5 Asien og Oceanien 78,4 275,3 368,6 120, ,7 246,2-11,3 Europa 41,6 192,3 123,8 50,8 224,3 861,5-2,7 Rusland 0,0 0,4 0,5 0,3-0,7 1,2 0,0 Kilde: Beregninger på basis af data fra Oxford Economics Ser man nærmere på den interne handel i de to kontinenter, viser sig en meget tydelig divergens i udviklingen mellem Asien og Europa. Med 1.780,8 mia. USD i 2014 udgør Kinas 2 handel med andre asiatiske lande 56 pct. af den interne asiatiske handel. Værdien af disse handelsforbindelser ventes at stige med ca. 851 mia. USD frem til 2020, hvilket svarer til over 15 pct. af den forventede stigning i den internationale handel. Herved ventes andelen af asiatiske landes handel med Kina at overstige 67 pct. af den interne asiatiske handel i Figur 3: Andel af intra-asiatisk handel, 2014 (blå) og 2020 (rød) 3 70,0% 65,0% 60,0% 55,0% 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Kina Japan Hong Kong Kilde: Beregninger med data fra Oxford Economics Sydkorea Singapore Australien Malaysia Indonesien Indien 2 Kina omfatter her ikke Hong Kong og Macau. 3 Bemærk at procenttallene ikke summer op til 100, idet bilateral handel mellem fx Kina og Japan tælles ved begge lande. 5

6 For så vidt angår den interne europæiske handel forudses en betydeligt mindre forskydning end i Asien. Generelt ventes, at de østeuropæiske landes andel stiger lidt for eksempel ventes Polens andel at stige fra 7,5 pct. i 2014 til 8,6 pct. i 2020, mens de vesteuropæiske landes andel ventes at falde tilsvarende. For eksempel forudses, at Tysklands andel, der er det mest betydningsfulde land med samhandel på 1.858,9 mia. USD i 2014 med andre europæiske lande, falder en smule fra 40,3 pct. i 2014 til 39,8 pct. i Udenrigsøkonomisk Analyseenhed 6